Helt Hen i Haven

Drivhushygge med lys og stueplanter

Det er sæson for drivhushygge, og pludselig er stemningen under glastaget som ved et trylleslag helt forandret, som om nogen har drejet på en lysdæmperkontakt. Det er nu ikke tilfældet, men vinden fik de sidste blade på den gamle eg til at falde, og en god del af dem har lagt sig på drivhustaget og filtrerer nu lyset, der er blevet blødt og dæmpet, selv når solen skinner.Nu fik jeg så lige ryddet lidt op og genskabt ro og rum til drivhushygge i stearinlysenes skær og desuden tilføjet lidt julestemning med fine stjerner af bøjede grene. De seneste uger har været præget af hovsaløsninger, når jeg lige er kommet i tanke om, at den ene eller den anden krukke hellere måtte komme i ly, nu da det er begyndt at blive koldt for alvor. Det gælder blandt andet de smukke, royale pelargonier, Pelargonium 'Felix', der har vokset sig store hen over sommeren og stadig har masser af blomster, som det vil være dumt ikke at glæde sig over i drivhuset lidt endnu.Vi er nået dertil, hvor drivhushygge kræver godt med tøj og tæpper og masser af stearinlys til at tage brodden af kulden. Så længe det ikke fryser, er det stadig muligt at bevare den frodige stemning under glastaget, hvor mange af de planter, der egentlig betragtes som stueplanter, stadig gør det fint som drivhusplanter. Sådan en lille flok miniplanter klæder hinanden og bloklys så fint, synes jeg.Til dem hører også novemberkaktus, Schlumbergera, som her ses i en helt ny, dansk forædlet version med frynsede blomsterknopper. Wild Cactus kaldes serien med flere farver, som Gartneriet Thoruplund/Flowers4You har udviklet. Til højere er det den smukke prydpeber, Capsicum 'Calico' med det fantastiske marmorerede løv, der står fuld af små sorte chilifrugter. Også den har det, som den længe har haft, fortsat super fint i drivhuset, så længe der ikke bliver frostgrader.

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved