Helt Hen i Haven

Jeg er nok ved at nå til den tunge konklusion, at jeg må opgive at have staudebed for foden af det gamle piletræ. Lige nu ser det ganske vist så fint og forårsagtigt ud, men græsset har erobret magten (igen), og inden længe er det det eneste, der kan gro. Pilen suger simpelthen al væde til sig, så alt, hvad jeg har forsøgt at plante, er afgået ved døden, og det hele er bare blevet noget rod. Det er nok bedre med klippet græs der og stauder et andet sted.Min største bekymring er de mange fine, forvildede kodriver, der vokser under pilen. De yderste må i hvert fald flyttes, mens dem helt inde under træet, der klarer sig forbløffende godt med forholdene, nok kan blive stående.Ret hyggeligt er det, at den hvide judaspenge pludselig er dukket op igen på tilpas tilfældig vis rundt om i bedet. Jeg såede den for tre år siden, og den blomstrede forrige år men var, som den toårige sommerblomst, den er, nem at overse sidste år. Men den havde tydeligvis fået sået sig, så den når at få forårsblomstringen med i år. Jeg må vist have sået nogle flere i en fart, så jeg kan have dem et andet sted i haven fremover. De er så søde, både når de blomstrer, og når de står med dekorative silkepapirspenge i frøstandene.Bedets mest markante plante lige nu er vel ret beset ukrudt og bliver i hvert fald ikke flyttet nogen steder. Det klarer vorterod så udmærket selv. Det er den slags ukrudt, det kræver en uforholdsmæssig stor indsats at eliminere, så det bliver der ikke brugt krudt på. Man kan da heller ikke sige andet, end at det er et fint og forårsagtigt bunddække pt, og efter blomstringen trækker planterne sig tilbage under jorden og generer i virkeligheden ikke nogen.