Helt Hen i Haven

Det gule bed giver en ekstra omgang

Det gule bed - eller skal vi sige gulgrønne - med sommerblomster er i fuld gang med at give en ekstra omgang upåvirket af, at det er blevet september. Det har faktisk aldrig været flottere og mere frodigt, end det er nu. Det skyldes formentlig en hård medfart midt på sommeren, hvor nogle store kors-vortemælk, Euphorbia lathyris, der var ved at skygge det hele væk, blev "fældet". Samtidig blev de blege, ranglede sommerblomster klippet tilbage. Det må være det, de kvitterer for nu.

Tobaksblomst, Nicotiana knightiana

En af de sommerblomster, der er medvirkende årsag til, at det gule bed nok fremstår mere gulgrønt, end det egentlig var planen, er den småblomstrede limegrønne tobaksblomst, Nicotiana knightiana. Den har blomstret non-stop siden engang i juni og gør det stadig. Der er klippet utallige stilke til buketter, for den er en super pauseplante ikke bare i et blomsterbed men også i en buket. Og klipperiet får den bare til at blomstre endnu mere.

Frøkenhat, Zinnia elegans 'Benary's Giant LIme'

En af de blomster i det gule bed, der først kom gang i, da parasollerne af kors-vortemælk blev fjernet, er den limegrønne frøkenhat, Zinnia elegans 'Benary's Giant Lime'. Sikke nu et navn. Men flot er den og meget høj og kraftig i sammenligning med de fleste sorter af frøkenhat.

Tandstikkerurt og solsikke

Mens tandstikkerurt, Amni visnaga, har blomstret så længe og er blevet så langstrakt, at det har været nødvendigt med en støttepædagog på dens ældre dage, er dens nabo i det gule bed først lige begyndt at blomstre. Naboen er en småblomstret art af solsikke, Helianthus debilis 'Vanilla Ice', der har de fineste lysegule blomstersole.

Fontænegræs, Panicum elegans

Det lette slør, der synes at ligge over dele af det gule bed, skyldes ikke uskarpheder i billedet. Det er den enårige fontænegræs, Panicum elegans, der står med en sky af bittesmå aks. Fontænegræs er ligesom den småblomstrede tobaksblomst en eminent pauseplante både i blomsterbedet og buketten, og også den har leveret utallige stilke til sommeren buketter, mens den samtidig bare blomstrer videre. Dejligt, at man stadig kan slå sig ned midt i blomstervældet på de gode sensommerdage, når det holder tørt.

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

3 Replies to “Det gule bed giver en ekstra omgang”

Flotte sager.
Har du overvejet at sælge ud af dine frølinger til alle os, der ikke dur til den slags forårsfornøjelser?
/Lisbeth

Kære Lisbeth
Foreløbig samler jeg flittigt frø, når ellers det er tørt længe nok ad gangen. Det trækker op til endnu en workshop/foredrag om planteformering i det østjyske, så det kunne jo være fint at have noget at give deltagerne at arbejde med i den sammenhæng 🙂
KH Lotte

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved