Helt Hen i Haven

Det eksotiske hjørne får nyt liv

Lad det være sagt med det samme: Det er længe siden, der har været noget nævneværdigt eksotisk over den fjerne del af haven, vi plejer at kalde Det eksotiske hjørne. Baggrunden for det prætentiøse navn er et helt særligt klima, der gør dyrkning af varmekrævende planter mulig. En gammel mur samler varme, der er godt med læ og arealet skråner mod syd. Men jeg var simpelthen nødt til at give op under tørken sidste sommer. Det var pløk umuligt at holde planterne med vand, så de fik lov at klare sig på bedste beskub.

Denne sommer har hele området så været forvandlet til en byggeplads i flere måneder. Etablering af en ekstra trailer parkeringsplads indebar konstruktion af en støttemur og udjævning af en del af terrænet. Det har ikke været nogen lille opgave, kan jeg hilse fra entreprenøren og sige.

Den forbløffende og fantastiske sidegevinst ved projektet er så, at Det eksotiske hjørne er vokset og blevet til et meget mere brugbart haverum end den smalle stribe jord, der var før. Nu har den sandbunke, der skal gøre det ud for jord, ovenikøbet fået et helt vognlæs kommunal kompost. Jeg er helt overvældet over alle de muligheder, der tårner sig op. Der kommer en lille mur bagerst, der skal holde vildnisset ude af det nye haverum, men bortset fra det, er der endnu ingen konkrete haveplaner for indretningen. Men de bobler lystigt, og brillante ideer fra nær og fjern er selvfølgelig være velkomne 🙂

Planerne skal nok tage form hen over vinteren, men i mellemtiden er der blevet sået en skønsom blanding af såkaldt grøngødning i den jomfruelige jord. Gul lupin, blodkløver, perserkløver, spindehør og honningurt. Forhåbentlig spirer de hurtigt, så de kan nå at blomstre i år og dermed forvandle hjørnet til en blomstereng. Når de det ikke, er det også ok, for ideen er jo, at planterne skal fræses ned til efteråret og bidrage med organisk materiale og kvælstof indsamlet fra luften til at gøre jorden bedre.
En anden god grund til at holde lidt igen med at plante blivende planter er, at det utvivlsomt vil vælte op med nælder og andet ondsindet ukrudt, der skal ryddes af flere omgange.

Abrikos, Prunus armeniaca

Her i planlægningsfasen kan jeg så glæde mig over, at min laden-stå-til sidste sommer ikke har taget livet af de småeksotiske planter, der tidligere er plantet i Det eksotiske hjørne. Det er tre eller fire år siden, jeg plantede et lille abrikostræ, Prunus armeniaca, og sandelig om ikke det giver de første tre frugter i år. Det er altså stort 🙂

Ægte laurbær, Laurus nobilis

Det på grunden hærgende rådyr har nok så venligt påtaget sig at passe planterne i mit fravær. Derfor ser kiwien, Actinidia chinensis, på espalieret noget afpillet ud, men der er absolut liv i den. Den lille laurbærbusk, Laurus nobilis, er også blevet grundigt beskåret af rådyret, men nu skyder den nok så fint med en hel masse friske skud. Forhåbentlig kan de lige nå at afmodne, før det bliver vinter.

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

One Reply to “Det eksotiske hjørne fÃ¥r nyt liv”

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved