De forspirede Dahlia knolde var længe om at komme i gang i deres urtepotter i det kølige drivhus, hvor de puttede sig under en beskyttende dyne af fiberdug. Men da det blev lidt lunere i luften, stak de forsigtigt skuddene over jorden og har nu alle udviklet sig til fine planter.
Planterne skyder lystigt, og der er tydeligt dannet sideskud i alle de nederste bladhjørner. For at vække endnu flere sideskud, så planterne bliver rigtig buskede og dermed får mange skud at blomstre på, bliver toppene brutalt knebet af skuddene lige over et bladpar.
Der er jo ikke frostgrader i vejrudsigten, så langt øjet rækker, så nu må det være slut for i år. Dermed er det tid til at slippe planterne fri af de trange forhold i urtepotterne og lade dem komme ud at stå på egne ben i staudebedene. Dahlia er eminente til at lukke huller i blomsterbede. De kommer til god nytte her i haven, hvor flere nye staudebede blev etableret sidste år, og stauderne har brug for hjælp til at fylde bedene ud. Forspiringen får blomstringen til at starte tidligere, men måske skulle man supplere med lidt flere knolde nu, da de kan lægges direkte i jorden….
Apropos knolde, så er jeg meget lidt imponeret over mine forsøg med forspiring af haveranunkel, Ranunculus asiaticus. De lyserøde spirede spagfærdigt men havde så lidt energi, at bladene bare blev gule, og de sygnede hen. De røg på komposten. De hvide havde mere fart på, men nu har de også tabt pusten. En enkelt blomst bliver det til, men ellers står det ret sølle til.
Til gengæld har jeg lige fået en lovende knold af en rar kollega. Det er noget så eksotisk som en klatrelilje, Gloriosa, som nu er blevet lagt i jorden i et hjørne af drivhuset. Det bliver altså spændende - også af nostalgiske årsager, for min kollega fik for mange år siden sin første knold af vores fælles, meget rare, botanik lærer på Landbohøjskolen.