Helt Hen i Haven

Convenience planter til blomsterbedet

Som de fleste nok har opdaget, er jeg ikke meget for bar jord i blomsterbedene. Det giver plads til alt for meget ukrudt. Derfor er det en plantekrævende udfordring at anlægge nye bede her i haven. For selv om de mange sommerblomster, der var forspiret til forårets nye bedprojekter, er kommet upåklageligt, er der stadig lidt for meget af den brune jord at se nogle steder efter min smag.Det er der heldigvis en løsning på, for man kan jo få stauder i store potter, der er lige til at plante ud og fylde huller med. Det svarer nærmest til butikkernes færdigretter - convenience for havefolket - en lynhurtig genvej til at få bedet til at se fint og frodigt ud i en håndevending. Allerede når man sætter potterne ud på jorden for at vurdere, hvordan de nye planter skal placeres, fornemmer man, hvor meget det hjælper på helhedsindtrykket. Takket være sommerblomsterne er staudeplantningen ellers udskudt til efteråret, men hermed er jeg så allerede i gang.Der ser måske ikke lige ud til at mangle noget det nyfusionerede bed, hvor der er fuld fart på både sommerblomster og forspirede dahlia'er. Men der var nu lige plads til at skrue en lækker prydgræs ned i midten. Jeg holder meget af at have prydgræsser i blomsterbedene til at give lidt lethed.Valget faldt på sandrørhvene, Calamagrostis x acutiflora 'Overdam', der simpelthen har det fineste farvespil i de smalle blade. Som det fremgår er det en stor og livskraftig plante, der nok skal blive til noget i en fart og indhente bedets andre planter. Nu er den på plads og ser ud som om, den altid har været der.

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved