Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Kategori: Yndlingsplanter Page 1 of 7

Søde, sære og seje blomster på en junisøndag

Farvebælg, Baptisia australis ‘Pink Truffles’

Hold nu op, hvor er alting frodigt lige nu. Det er jo næsten ikke til at følge med. I hvert fald ikke med ukrudtet. Samtidig har haven nye blomsteroplevelser at byde på hver dag. Der er både søde, sære og seje blomster, der springer ud, så det gælder om at holde haven under konstant observation. Her er det oven i købet en vaskeægte plantenyhed, der blomstrer. Den strøg så lige ind på listen over yndlingsplanter her i haven. Farvebælg, Baptisia australis ‘Pink Truffles’ er navnet.

Farvebælg hører klart hjemme i kategorien søde blomster. Jeg har en blå i forvejen og har tidligere haft en chokoladebrun, men jeg har aldrig set den i den her lækre lyserøde nuance før. Blomsten kan minde lidt om en lupin – og er da også beslægtet – men den er meget mere let og elegant. Passer perfekt til min have.
Planten er en blandt en hel stribe af virkelig spændende og anderledes plantenyheder fra Gunnar Christensens Planteskole, GC Plant i daglig tale. Planteskolen har indgået et samarbejde med den amerikanske planteskole Walters Gardens, der er kendt for sin omfattende planteforædling. Derfor kan vi nu få nye og helt anderledes planter til vores haver i de danske havecentre. Der er virkelig noget at glæde sig til. Jeg har set prøvemarken, hvor sorterne testes, før de slippes løs i butikkerne, så jeg kan love jer, det er ganske vist 🙂 Læs mere her.

Honninglilje, Nectaroscordum siculum

Blandt de søde, sære og seje blomster, der sætter krydderi på havevandringerne lige nu, er også honninglilje, Nectaroscordum siculum. Den hører ubetinget hjemme i kategorien af sære men også ret dejlige blomster. Jeg lagde en del løg i efteråret, og nu står planterne i fuldt flor med de sjove, løse lidt rodede blomsterstande med stribede, klokkeformede enkeltblomster i bløde farver. Lidt a la prydløg men alligevel ikke.

Blåstjerne, Amsonia elliptica

Blåstjerne, Amsonia elliptica, hører til de seje blomster. Ja, søde og lidt sære er de også, for blåstjerne er ikke nogen helt almindelig staude. Lige nu står den med de smukke blomsterstande fyldt med sart lyseblå stjerneblomster. Det gør den år efter år, selv om den står på min elendige sandjord og dybest set må klare sig selv. Ret sejt gået.

Blåstjerne, amsonia tabernuemontana

Jeg har faktisk to arter af blåstjerne i haven. Jeg har svært ved at se forskel på dem, men de er købt med to forskellige skilte i. Amsonia tabernuemontana er navnet på denne. Jeg er simpelthen faldet for planten i flere omgange ved besøg i den hollandske staudeplanteskole De Hessenhof, der har et urimeligt stort staudeudvalg målrettet plantenørder af værste skuffe. Der vokser den blandt andet i hegn og hække mellem planteskolens forskellige rum og er nærmest blevet til buske. Her går det mere adstadigt, men de kommer begge to trofast igen år efter år og blomstrer lidt mere – og dejligt længe – fra år til år.

Novemberplantning af havestedmoder

Med fare for at blive erklæret for helt skør har jeg lige plantet et par krukker til med havestedmoder, Viola x wittrockiana. Planterne er en souvenir fra min Hollandsekspedition i sidste uge. I Holland er det helt almindeligt at plante stedmoder nu, så havecentrene har masser af dem. Ideen er, at man kan have glæde af de blomster, de allerede har, indtil frosten tager dem, og at planterne så overvintrer og er klar til start i det aller tidligste forår. Om den også går her til lands må komme an på en prøve. Jeg valgte et par varmt røde sorter med tanke på den sig hastigt nærmende højtid.Eksperimentet med havestedmoder gav lige anledning til en make-over til krukkegruppen, der byder velkommen i indkørslen. Nu er den sådan lidt skovagtig og hyggelig med stedsegrønne i mange nuancer tilsat et strejf af rødt. Ikke for alvor julet men med tilløb. Og nem at opgradere, hvis det skal være.Bjergte, Gaultheria procumbens, er en af mine yndlings jule/vinterkrukkeplanter. Den står en evighed med de fine, lakrøde bær og lade sig ikke gå på af vintervejr. Den er helt selvskreven i krukkegrupperne på denne årstid. En sjov ting ved bærrene er, at de dufter og smager – præcist som en særlig slags tyggegummi fra min barndom, som jeg ikke kan huske navnet på.

Tusind tak for besøgene

En fantastisk weekend er ved at være forbi, og familien her er ved at være en anelse mat i sokkerne. Men hold op hvor har det været dejligt at have haven fyldt med så mange så glade havefolk. Tusind tak for alle besøgene, alle de pæne ord og alle de gode spørgsmål.

Der er nogle af havens planter, som rigtig mange har spurgt til. En af dem er voksurt, Cerinthe major, der lige nu lyser vældigt op med sin sære, blågrønne højblade, som de små, rørformede, lilla blomster putter sig i. Det er en enårig sommerblomst, jeg har forspiret i vindueskarmen og siden plantet ud. Nogle af gæsterne har fortalt mig, at den gerne sår sig selv. Det krydser jeg fingre for 🙂

En anden plante, der virkelig har fanget opmærksomheden, er ikke uventet Senecio candicens ‘Angel Wings’. De smukke krukkeplanter med blade så hvide og bløde som englevinger, er prøveplanter fra Gartneriet Pedersen, der blev plantet i krukkerne i april og siden har udviklet sig både smukt og elegant. Mon ikke de har bestået prøven, så gartneren tager dem i produktion til næste år. Jeg er sikker på, at vi er mange, der håber på det.

Sidst men ikke mindst er der mange, der har spurgt til den høje graciøse staude, virginsk ærenpris, Veronicastrum virginicum. En høj og graciøs staude, der lige er sprunget ud og i øvrigt er utroligt nem at have med at gøre, selv her på et vindomsust hjørne på sandjorden. Den vælter ikke, trods højden, og den blomstrer i månedsvis. En af mine absolutte yndlingsstauder.

Bedfusion giver god synergi

Der er sommerstemning i det hvide bed, der efter en vellykket fusion med to andre små bede ikke alene er blevet stort men også har fået en ny farveholdning. Nu er det  nemlig ikke længere kun hvide blomster, der får lov at blive plantet i bedet, selv om de fortsat dominerer. De har fået følgeskab af lysegule blomster og ganske små strejf af sart rosa. En kombination, der set med mine øjne fungerer rigtig godt, så jeg er en glad haveejer 🙂Helt ny i bedet er rank potentil, Potentilla recta ‘Sulphurea’, som jeg faldt fuldstændigt for, da jeg faldt over den i en hollandsk staudeplanteskole, selv om det var en lille, ranglet plante med en knækket stængel, jeg fik med hjem. Men den fik en støttepædagog, og nu kan jeg gå og glæde mig over de fine, sart lysegule blomster, som svirrefluerne også rigtig godt kan li’ – og så samtidig glæde mig til, at planten forhåbentlig får meget mere fylde (=masser af blomster) næste år.En af mine yndlingsstauder blomstrer også så smukt netop nu. Det er sommerfugleblomst, Gillenia trifoliata, der kan udvikle sig til en hel busk, når den trives med forholdene. Jeg er vild med de lette, flaksende hvide blomster, der er sart røde i knopstadiet. En virkelig yndefuld staude, der giver bevægelse i bedet.En meget populær blomst i bedet er den skønne gulerodsblomst, Daucus carota. Jeg fik ikke sået friske forsyninger i år, men den har heldigvis selv klaret frøspredningen, så der alligevel er fine hvide blomsterskærme med et strejf af sart rosa at glæde sig over.Det er også nu som i lige nu, den hvide flerårig ærteblomst, Lathyrus latifolius, er gået i gang med at fyre det store, årlige blomstershow af. Den har et klatrestativ at holde sig til, men den vil meget mere end det. Inden længe svæver der en hel sky af snehvide ærteblomster over det centrale bed, som bedet foreløbig kaldes efter fusionen – indtil et bedre navn dukker op.

Sæsonens særlige buske

Nu er det nu 🙂 Hvert år går jeg og glæder mig som et lille barn, til den dag småbladet buddleja, Buddleja alterernifolia, springer ud. Og nu er den lige begyndt. Jeg købte den lidt i trods i Holland for nogle år siden. Jeg var faldet pladask for den på en rejse sammesteds men fik fra eksperthold at vide, at den ikke dur under danske klimabetingelser. Det var da en udfordring, der var til at forstå.Problemet er, at småbladet buddleja danner blomster i sensommeren, der blomstrer det følgende forår. Derfor risikerer blomsterknopperne at fryse væk lige som for eksempel blomster på mindre hårdføre hortensia sorter. Men nu har jeg haft mine to buske i vel 7-8 år, og de har endnu aldrig snydt mig. Løvet er smukt sølvgråt, væksten er lidt til den strittende side og blomsterne, de er bare helt fantastiske.Ny i haven er til gengæld den fine koreakornel, Cornus kousa ‘Satomi’. Den blev plantet sidste år, og jeg var spændt på, om den ville klare dels jordbundsforholdene, der kan være lidt udfordrende, dels vinteren. Men begge dele er gået fint, og nu står busken med de fine blomster, der sidder så sjovt på lodrette blomsterstængler, der stritter lige op i vejret fra de mere eller mindre vandrette grene. Ikke nogen ringe investering.Blærespiræa, Physocarpus opulifolius ‘Angel Gold’, er også en et år gammel investering. Jeg købte den på grund af det lækre limegrønne løv og havde egentlig slet ikke tænkt på, at den også ville blomstre. Men det gør den altså nok så fint lige nu, så også her er der valuta for pengene og en sidegevinst oven i 🙂

 

Hvide blomster lyser op i aftenhaven

Da der var åben have her i haven i august sidste år, stod mispel, Mespilus germanica, fyldt med sære frugter, der affødte rigtig mange spørgsmål. Det ville det nok også gøre i dag, da det smukke træ lige er begyndt at springe ud med de dejligste, store hvide blomster. Der er i øvrigt ikke så længe til  årets udgave af Haveselskabets Havefestival og dermed endnu en omgang Åben have. I år er det 8.-9. juli.  Mispeltræet er ikke alene om at divertere med smukke, hvide blomster, der lyser op i haven både i dagslys og i skumringen, hvor de ser næsten selvlysende ud. Japansk snebolle, Viburnum plicatum, er en af mine favoritter med lette skærme med store, sterile blomster i kanten og små fertile blomster i midten. En sjov men elegant konstruktion, der leder tanken hen på hortensia. Japansk snebolle er en skulpturel busk med en særpræget, flad vækstform, der giver den sit helt eget udtryk.Nu vi er ved Viburnum, så er alm. snebolle, Viburnum opulus ‘Roseum’ også sprunget helt ud. Den scorede titlen som ugens yndlingsplante i forrige uge, da blomsterboldene endnu var små og limegrønne. Nu ligner de for alvor snebolde.Den fine azalea, Rhododendron ‘Persil’, står også i fuldt flor og spreder den lækreste blomsterduft omkring sig. Den er placeret skyggefuldt ved stien, der fører ind til den vilde del af haven. En placering der virkelig lader dens evne til nærmest at lyse i mørket komme til sin ret. Den vej er man simpelthen nødt til at gå på en aftentur, for da er duften også endnu mere markant.

Opdaterede plantelister

Mit “fodboldmål” mellem to af havens rum har været til grin i årevis, men nu begynder det endelig at ligne det, der var tanken. En frodig portal, der leder fra det ene rum til det næste. Lige nu blomstrer blåregn, Wisteria sinensis ‘Prolific’ nærmest amok, og det ser bare så dejligt ud. Jeg var lige nødt til at tjekke plantelisterne for de enkelte bede for at finde frem til sortsnavnet. Jeg er en nød til at huske sortsnavne, så når jeg planter nyt, opdaterer jeg listerne – mest for min egen skyld – men alle er velkomne til at kigge med i listerne, der ligger under Planterne i menuerne øverst på bloggen. Nogen har efterspurgt billeder på plantelisterne, men så bliver de meterlange og helt uoverskuelige. Til gengæld er langt de fleste planter på et eller andet tidspunkt omtalt på bloggen, så hvis man taster plantenavnet i søgefeltet i sidepanelet til højre, dukker der tit et foto op. Jeg har lige opdateret plantelisterne efter bedste evne oven på sammenlægning af bede, flytning af planter osv. Der er en nyskabelse i den menu, der hedder Bogreolen. Her er der en ny undermenu med titlen nyt i bogreolen, hvor de seneste anskaffelser omtales kort. Lige nu bader jeg øjnene i Claus Dalbys nye, smukke moppedreng af en bog med titlen Nordiske haver.I sidepanelet kåres hver uge ugens yndlingsplante, der er en topaktuel plante, der tiltrækker sig særlig opmærksomhed og nærer haveglæden lige en ekstra tand. I denne uge er den fantastiske vinterært, Pisum sativum ‘Winterkefe’ udnævnt til ugens plante. Det er også i sidepanelet, man kan tilmelde sig nyhedsbrevet fra helthenihaven.dk Det foregår helt enkelt ved, at man skriver sin e-mail adresse i Følg-med feltet. Så går det helt automatisk. Og der er selvfølgelig ikke andre, der kan se de indtastede e-mail adresser. Jeg er super glad og taknemmelig for alle, der har lyst til at følge med i årets gang her i haven på kanten af naturen i de skønne Sondrup Bakker i Østjylland.

Jeg kan heller ikke lige dy mig for at henlede opmærksomheden for nye læsere på mærkaten øverst i sidepanelet. Jeg er nemlig så stolt, rørt og beæret over at være nomineret til en CPH Garden Award i kategorien Årets Haveblogger for helthenihaven.dk. Det er læserene, der afgør, hvem blandt fem nominerede, der i sidste ende får prisen. Man deltager i afstemningen på Haveselskabets hjemmeside, der findes her. Hvem, der løber med priserne i fem kategorier afsløres, når Haveselskabets store haveudstilling, CPH Garden, løber af stablen 21.-25. juni 2017 i Valbyparken.

Krukkegruppe i pang farver

Krukkerokaden, der begyndte fredag, har bredt sig hele vejen rundt om huset. Det har frisket farveholdningen i krukkeforsamlingen i indkørslen op med pang farver i den røde del af farveskalaen i symfoni med bladplanter med grønne, lime og næsten sorter toner.En af dem der virkelig lyser op, er den meget pink elatiorbegonie, Begonia Betulia, der lige som den mere sart ferskenfarvede ved fordøren, hører til en af sommerens mest solide og konstant blomstrende krukkeplanter ifølge mine erfaringer. Den spiller fint sammen med den lige så pink men noget lettere allemandsstenbræk, Saxifraga Touron ‘Scarlet’, der allerede har blomstret længe i sin krukke.Ny er en af mine absolutte yndlingssommerblomster tvillingeblomst, Diascia barberae, der har de sødeste blomster, der bare bliver ved og ved med at komme. Her blander den sig lige lidt med en af krukkehavens overlevere, den grønbladende hvidkløver, Trifolium repens. Den har stået i sin krukke under åben himmel hele vinteren, så lidt trist ud en overgang, men fik fuld fart på igen, da foråret meldte sig.

Forårsbed i sarte farver

Der er ved at udvikle sig trængselslignende tilstande i bedet under den opstammede kristtjørn, hvor påskeklokkerne ellers længe har haft scenen nogenlunde for sig selv. Påskeklokke, Helleborus x orientalis, er stadig lidt af en diva, der bare bliver ved med at se godt ud, selv om blomsterne modner og begynder at gå i frø. Men nu er den kommet i godt selskab.Den i mine øjne perfekte selskabsplante til påskeklokke, sommer hvidblomme, Leucojum aestivum, er lige begyndt at blomstre med sine utroligt dejlige blomster, der dingler som små, hvide klokker med grøn blondekant fra de høje stængler. Ugens yndlingsplante er fundet! Sommer hvidblomme blomstrer i ugevis, så showet er kun lige begyndt.I efteråret lagde jeg en masse løg af den super søde narcis, Narcissus ‘Minnow’, der også lige er begyndt at blomstre som en af de seneste narcisser. Den er så sød med de bittesmå narcisblomster i en sart lysegul nuance. Jeg er sikker på, at den hvide balkananemone, Anemone blanda, der fortsat blomstrer lystigt, nyder det gode selskab.Hundetand, Erythronium toulumnense ‘Pagoda’ har også taget hul på en blomstringsperiode, der forhåbentlig varer længe i det kølige forår. De sart gule blomster, der bøjer deres lysegule kronblade koket bagud, når de springer helt ud, er slet ikke til at stå for.

Solhat i september

echinacea-purpurea-47Purpursolhat er simpelthen en super plante, der bare blomster og blomstrer. Uanset farven 🙂 Planteforædlerne har haft travlt, så der er jo et hav af smukke sorter med forskellige farver at vælge imellem. Dermed er navnet egentlig ret misvisende. Både det danske purpursolhat og det latinske Echinacea purpurea. Men det gør jo ikke blomsten ringere.echinacea-purpurea-48Endnu en grund til, at man får så meget glæde ud af purpursolhat, er, at blomsterne bevarer deres charme, selv når de begynder at visne. De har en misundelsesværdig evne til at ældes med ynde.echinacea-purpurea-49Den “rigtige” purpursolhat med purpurfarvede randkroner og rødbrune skivekroner, der danner det markante pindsvin i midten, har sådan en lækker farvekombination, der ikke ses mange steder i planteverdenen.echinacea-purpurea-50Navnet Echinacea er afledt af det græske ord for pindsvin, så det botaniske slægtsnavn giver til gengæld god mening. Det samme ord går igen i det latinske navn for tidselkugle, Echinops.

Page 1 of 7

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén