Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Kategori: Træer og buske Page 1 of 17

Frost og sne giver nye tider i haven

Det er utroligt, som lidt frost og sne kan forvandle haven som et trylleslag. Da jeg kom hjem sidst på eftermiddagen i går, var der blevet drysset det fineste lag flormelis sne ud over matriklen, og det gav sammen med vintersolen, der kiggede frem her til formiddag, et nyt og smukt lys i haven. Det så næsten ud som om, drivhuset var selvlysende mellem de stedsegrønne træer og buske, da solen stod bag det.

Som det fremgår var det ikke meget sne, vi blev begunstiget med, og under de store stedsegrønne træer er der stadig bare gråt og grønt. Til gengæld er det tydeligt overalt, at vi har fået både frost og sne. Rhododendronbuskene har i selvforsvar rullet bladene sammen og ladet dem hænge ned, så buskene nærmest ser ud som om, de mangler vand. Men de store vinterknopper vidner om, at det trods alt bliver forår igen. Jeg er altid så imponeret over, at de veludviklede blomsterknopper er i stand til at stå igennem frost og sne og alligevel folde blomsterne ud, når lys og varme vender tilbage.

Det ser lidt sjovt ud – som om det har sneet i bælter – fordi de velvoksne kristtorn, Ilex aquifolium, og skovfyr, Pinus sylvestris, har fanget fnuggene.

Et andet tydeligt tegn på, at det er blevet koldt for alvor, er, at rådyrene er kommet tættere på. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at de har hygget sig i køkkenhaven, hvor de sidste, sørgelige rester af rødbederækken har fristet dyrene, der som bekendt elsker rødbedeblade, over evne.

Og for ikke at få for ensidig kost, har de krydret middagen med lidt palmekål, som jeg ellers havde forestillet mig, at vi selv skulle nyde godt af. Det skal nu være dem vel undt, omend det nok havde været smart at spare lidt, for vinteren kan jo blive lang endnu.

Sommerfuglebusk med vinterstandere

Sommerfuglebusk, Buddleja davidii

Jeg har lige gået og glædet mig over mine sommerfuglebuske, Buddleja davidii. Det lyder måske nok lidt mærkeligt, for der er jo absolut ingen sommerfugle nu. Men alligevel. For buskene står der med de dekorative visne blomsterstande som vinterstandere hævet over staudernes og smukke sølvfarvede blade og gør sig bemærkede på den gode måde i det milde, grågrønne vinterlandskab

Sommerfuglebusk, Buddleja davidii

Det ser næsten ud som om, løvet er selvlysende i det sparsomme vinterlys. De buske, der står som rygstød i køkkenhaven, smilede jeg lidt ekstra over. De er nemlig hjemmelavede, formeret med stiklinger for nogle år siden, som det ses her.

Sommerfuglebusk, Buddleja davidii ‘Prince Charming’

Den lille, nye sommerfuglebusk, Buddleja davidii ‘Prince Charming’ som har været så fin i en krukke hele sommeren med sine hindbærfarvede blomster, er blevet plantet ud i det rosa bed og står nu også nok så fint der med små sølvlysende blade.

Buddleja crispa x loricata ‘Morning Mist’

Endnu en sommerfuglebusk, der er blevet genbrugt i haven fra sommerens krukker, er den smukke hvide Buddleja crispa x loricata ‘Morning Mist’, der ligefrem står ufortrødent med intakte blomsterknopper. Det bekymrer mig faktisk lidt, for jeg vil så gerne have, at den klarer vinteren, og det er nemt at komme til at tvivle på, når den slet ikke ser ud til at have gjort sig klar til kuldegrader. Jeg ved ikke, hvor hårdfør arten er, men jeg krydser fingre. Jeg er i hvert fald ret betaget af den forsølvede busk med farver som morgendis.

Vintersolhverv med små træer der lover forår

Vintersolhverv er en årligt tilbagevendende begivenhed, der virkelig er værd at fejre. I går var årets korteste dag, og selv om det ikke lige er til at mærke, er daglængden faktisk tiltaget med et helt sekund. Nu går det den rigtige vej og hurra for det. Så begynder det hele forfra derude. Det har jeg fejret med at finde vinderen af den Instagram konkurrence, der blev udskrevet i forbindelse med Bogforum sidst i oktober. Det blev @fanniekn, der postede det fineste foto af forårsglade babyegetræer og nu kan glæde sig til at modtage min bog ‘Slip haveglæden løs’ som en ekstra, lidt forsinket julegave. (Læs om bogen her) Et par af mine egne babyegetræer er blevet til en miniatureskov, der passer i størrelsen til datter Annes ginger bread huse, og hygger fint og spreder lidt forårsstemning som krydderi på julerierne 🙂Jeg har jo lidt svært ved at stå for miniaturetræer i det hele taget. Rundt om i skovhaven dukker der mange selvsåede træer op, der gør sig super fint i krukker. Det kuglepyntede grantræ ved spejlbassinet er sådan et selvsået træ, der gør det smukt som juletræ her ved vintersolhverv.

Også i julekrukkegruppen ved fordøren, er der flere babytræer, som jeg har adopteret fra skovhaven. Det smukke træ på bænken er mit højt elskede sølvtræ eller spøgelsestræ, Corokia cotoneaster, der efterhånden har udviklet en smuk og velproportioneret krone fyldt med bittesmå, sølvfarvede blade.

Og så er det i øvrigt ganske vist, at haven er i fuld gang med at begynde forfra. En absolut yndlingsbusk her ved vintersolhverv er troldnød, Hamamelis x intermedia, som er begyndt at linde lidt på enkelte af sine utallige blomsterknopper og lade de solgule kronblade titte frem. Når julen er ovre, og det nye år er begyndt, står busken lysende gul af vinterblomster og fyrer op under forårsfornemmelserne.

 

Vinterknopper varmer sjælen på de korte decemberdage

Haven er derude, selvom verden i øjeblikket stå i julens tegn. En stille haverunde fjernt fra nisseland og duften af brunt og brændt giver en dejlig pause i alle juleforberedelserne og minder om, at planterne allerede er i fuld gang med at forberede sig på endnu et haveår. Mest tydeligt er det med de planter, der allerede nu står med struttende vinterknopper, der er designet til at modstå både sne og frost, så de er klar til at springe ud, når det bliver lunt og lyst nok igen. Havens forskellige rododendron, Rhododendron, hører til i den kategori. Denne hedder oven i købet Rhododendron ‘Schneekrone’, så den passer på en eller anden måde til årstiden.Stedsegrønne buske og især dem med optimistiske vinterknopper gør mig så glad på en kold og grå decemberdag. Den fine pieris, Pieris japonica, for eksempel. Jeg ved jo lige, hvor søde de små krukkeformede, flødefarvede blomster er, når de springer ud i smukke toppe. Og hvor glade skovmyrerne er for, at de gør det. Det glæder jeg mig allerede til, for så er det forår for alvor. Så ja, lad mig lige lufte kæphesten igen: Der er mange gode grunde til at plante stedsegrønne træer og buske i haven, så den er dejlig at færdes i året rundt.Jeg har allerede udråbt skimmia, Skimmia japonica ‘Rubella’ til ugens yndlingsplante. I min optik er det en af de allerbedste buske at have i haven, hvis der skal være noget at nyde året rundt. Hele vinteren står den med sine små toppe af kuglerunde, røde vinterknopper og kæmper for at bevare frodigheden og havestemningen, mens stauderne er gået under jorden, og de løvfældende træer og buske står med nøgne grene. Knopperne springer ud i det tidlige forår, bierne elsker blomsterne, og busken er et smukt og velformet element i beplantningen året rundt. Skimmia burde egentlig plantes i alle haver. Mine er kommet til som julekrukkeplanter og er blevet plantet ud i haven i det efterfølgende forår. Her har de, som det fremgår, udviklet sig rigtig fint, sandjorden til trods – eller måske på grund af – for der er ikke gjort yderligere for at gøre dem tilpas.Vinterknopper af skimmia er som oftest røde, men der findes også ret lækre sorter med hvide eller limegrønne knopper. Denne Skimmia ‘Finchy’ var julekrukkeplante sidste år og blev plantet ud i det tidlige forår i et nyt bed, hvor den har klaret sig fint trods nogle temmelig anmasende sommerblomster i årets varme måneder.

Stedsegrønne pieris med stjerneskud til juleværkstedet

Jeg har været så heldig at have besøg af min niece Karen i dag, så der har virkelig været fyret op under juleværkstedet i drivhuset. Hun har nemlig både et veludviklet julesind og en gedigen kreativ åre.Derfor gik jagten ind på velegnet dekorationsmateriale i hele haven. Vi blev hurtigt enige om, at de fine, stedsegrønne pieris buske, Pieris japonica, som jeg har i flere varianter, er helt eminente til formålet. På billedet er det en sort med hvidbrogede blade, der lyser rigtig smukt op både i haven og i dekorationerne. Pieris udmærker sig ved at have masser af skud, der ovenfra ligner små stjerner. Perfekte til juledekorationer.Her en grønbladet sort med elegante røde bladstilke. Buskene er gode i haven hele året rundt, men lige nu spiller de sammen med andre uundværlige stedsegrønne træer og buske en virkelig vigtig rolle, fordi de sørger for, at haven virker grøn og frodig selvom det er december.Karens krans i hendes helt eget design tog form, mens jeg sørgede for, at hun ikke løb tør for materialer. Se nu her, hvor smuk den blev 🙂

Sultne konfirmand egetræer ønsker sig jord om rødderne

De fleste af de agern, der blev sat til spiring på reagensglas med vand først i oktober, har udviklet sig til de sødeste baby egetræer. Det er utroligt, så hurtigt de vokser, når de kommer ind i varmen, hvor de tydeligvis tror, der er forår. Ude i haven ligger de også og spirer, hvor de nu lander, men der nøjes de klogt nok med at sende roden i dybden, mens de venter med at sende topskuddet i vejret, til det vitterligt er forår. Men nu er de vist ved at have brugt den madpakke, de havde med i form af de tykke, næringsrige kimblade, der gemmer sig inde i agernet. De er i hvert fald begyndt at se lidt blege ud, så det må være tid til at få dem plantet i jord, hvor de selv kan finde næring.Det er fascierende at følge rodudviklingen fra de spirende agern. Effektivt ser det ud, og det skal det selvfølgelig også, for det er jo roden, der er forudsætningen for, at de små agern kan udvikle sig fra baby egetræer til konfirmand egetræer og med tiden til gigantiske egetræer, der kan blive hundredevis af år gammelt.Det er også ret tydeligt, at egen har en pælerod, der bare vil i dybden. Også af den grund er det en god ide at få dem plantet nu. Ellers bliver der brug for meget høje potter. Jeg rodbeskærer mine baby egetræer lidt, og så må de i første omgang finde sig til rette i små potter. Det har den fordel, at det lægger en dæmper på væksten, så træerne ikke bliver alt for store alt for hurtigt. De er jo ret søde, mens de er små.Her har vi så de første fire babyer, der er blevet til konfirmand egetræer. De har fået hver deres potte med god pottemuld og lidt mos på toppen. Godt, at der er lidt mos i plænen til formålet 🙂 På de gode steder i et sådan omfang, at der ikke er en hel masse græs i. Det er i øvrigt mor egetræ i baggrunden, der holder godt øje med sine små.
Forresten udskrev jeg en Instagram konkurrence om at dyrke det sødeste, sejeste eller sjoveste baby egetræ i forbindelse med BogForum. Der er et eksemplar af min havebog, Slip haveglæden løs, til vinderen, og man kan stadig nå at være med. Find konkurrencen her.

Novemberblomster er som julegaver på forskud

Bedst som man tror, det er slut med sommerblomster for i år, byder haven på gode overraskelser i form af novemberblomster, der bare ikke helt kan holde op, selv om de burde ifølge kalenderen. En af dem er håret solhat, Rudbeckia hirta, der står nok så fint med friske knopper på spring. Den får sig nok noget af et chok, når det pludselig bliver koldt, men foreløbig er der ikke grund til andet end at nyde blomsterne der midt i den gyldne efterårshave.En anden sommerblomst, der bliver ved med at blomstre med novemberblomster, som om den har en eller anden rekord i evighedsblomstring, den skal sætte, er kæmpeevighedsblomst, Helichrysum bracteatum. Tænk at det blev til endnu et bundt knapt udsprungne blomster at hænge til tørre. Pengene til den pose frø er virkelig givet godt ud. De potteroser, jeg plantede i en stor balje først på sommeren var nok heller ikke tænkt til at skulle vare ved i månedsvis. Men også de har gjort det fantastisk og står nu med de fineste novemberblomster i lækre vintagefarver. Green Infinity hedder sorten.En anden krukkeplante, der har været en ren fornøjelse hele sommeren og absolut stadig er det, er den magiske hortensia, Hydrangea Magical Four Seasons, der ganske som lovet har bevaret en smuk blomstring i mange måneder og har skiftet farve flere gange undervejs. Se her, hvordan den så ud tidligere på sæsonen.

Voksen vedbend med fine blomster

Nu er det jo ikke fordi, der mangler vedbend, Hedera helix, her på matriklen. Faktisk vokser klatreplanten både her og der og alle vegne. Den fungerer som bunddække i skovhaven, og den klatrer ivrigt til vejrs i de gamle træer med sine umådeligt effektive klatrerødder, der gør rankerne helt uadskillelige fra værtstræet.Vedbend er en sælsom plante. Nærmest lidt Dr. Jekyll og Mr. Hyde agtig. En ungdoms vedbend og en voksen vedbend arter sig helt forskelligt og ser meget forskellige ud. Planterne blomstrer først, når de er blevet voksne, og det betyder, at jeg aldrig får lov at glæde mig over blomsterne på de vilde ranker, der klatrer virkelig højt op i træerne, før de kugleformede blomsterstande folder sig ud.Derfor er jeg meget glad for en ny slags vedbend, der er kommet. Hedera helix Nordic ‘Great Choiz’ hedder sorten, der er en stiklingeformeret voksenform af arten. Det betyder, at den er en voksen vedbend, selv om den ikke er højere end almindelig busk og altså, at man kan glæde sig over de fine, gulgrønne blomster og efterfølgende bær uden at klatre i træer. Det er Nygaards Planteskole, der har introduceret den nye sort, der i øvrigt har to nære slægtninge med samme egenskaber. Hedera helix Nordic ‘Compact Choiz’, der er perfekt til vinterkrukker og Hedera helix Nordic ‘Golden Choiz’, der får de fineste lysende gule bær.Apropos vedbend med anderledes egenskaber, så har jeg også haft den sjove opretvoksende sort Hedera helix ‘Erecta’ i en krukke i et par år. Det er en virkelig skulpturel plante med stive, oprette skud tæt besat med blade, der nærmest sidder i række og geled. Vedbend er jo en stedsegrøn og vinterhårdfør plante, så den er super god, grøn og frodig til vinerkrukkerne.

Træer og buske holder afskedsfest for efteråret

Lige meget hvor meget jeg prøver at fortrænge det, er efteråret ved at blive til vinter, og haven er fuldstændig ved at ændre karakter. Først skiftede den farve fra grøn til glødende gul, som om træer og buske vil holde afskedsfest for efteråret, inden vinteren melder sig. Der har været mange super flotte efterårsdage, hvor fest og farver har domineret verdensbilledet her på matriklen. Endnu er der gule gløder at glæde sig over, men der bliver færre dag for dag, for de gamle egentræers gyldne blade daler hurtigt til jorden nu, og træerne bliver tynde i toppen.Den fine mispel, Mespilus germanica, er et af de træer, der virkelig kan det der med gule høstfarver og oven i købet forstår at bevare farvefyrværkeriet længe. Men snart er det slut for i år. Heldigvis er grenene helt fulde af de sjove frugter, der går under kælenavnet aberøve af indlysende årsager. Frugterne bliver dekorativt siddende på grenene længe efter, at bladene er faldet af, så det er et træ, der har noget at byde på i en meget lang periode.Det er stemningsfuldt at gå en runde i den gule have og nyde de sidste gløder. Pludselig er der et helt andet lys i køkkenhaveregionen, hvor både den gamle ribsbusk og fuglekirsebærtræerne er ved at takke af for i år, mens græsplænen langsomt forvandles til et blødt gulvtæppe af de nedfaldne blade.

Ensom ser den ud havebænken ved indgangen til skovhaven. Nærmest lidt melankolsk, for nu kommer der sjældent nogen og sætter sig for at nyde den svale skygge, den har at byde på. Det minder mig om, at jeg skal huske de daglige ture rundt i haven, for selv om sommerens frodighed og farverigdom er gemt væk for i år, sker der altid et eller andet derude, det er godt for sjæl og sind at få med. Det er jo ikke kun en afskedsfest, der er blevet holdt gennem de seneste uger. Det er også en velkomstfest for en ny sæson i den gamle have.

Forhistorisk tempeltræ i splinternyt bed

Det kære gamle piletræ, som var en af havens oprindelige mastodonter, klarede ikke sommerens tørke. Det var i forvejen svækket og dødsdømt efter angreb af purpur lædersvamp, og kombinationen af plantesygdom og tørke blev bare for meget.Det var trist at fjerne træet, der ligesom hørte til i haven, men det var nødvendigt, for det var uigenkaldeligt dødt. Til gengæld opstod der så mulighed for at få et nyt bed, der kan omfavne træterrassen med morgensol nede i haven. Efter fældning og møjsommelig rodopgravning har jordstykket fået to læs kommunal kompost og bliver dermed forhåbentlig lidt mere attraktivt for interessant plantevækst.
Tak til entreprenøren 🙂Det første, der blev plantet i det nye bed, var et smukt tempeltræ, Ginkgo biloba. Et forbløffende træ med en helt fantastisk historie. Botanisk set ligner det ikke andre nulevende plantearter, men 230 millioner år gamle fossile fund fortæller, at fortidens kæmpeøgler gik rundt i skove af tempeltræ. Det er da vildt at tænke på.Træets særegne vifteformede blade er hverken løvblade eller nåle men et eller andet midt imellem, og dets reproduktionsmekanisme er en historie helt for sig selv. Tempeltræ har været plantet omkring templer i fjernøsten i årtusinder og har været tilskrevet alverdens gode egenskaber fra at give evigt liv til at kurere kredsløbsforstyrrelser. Det er da ikke det værste træ at have i sin have. Og så er det oven i købet pænt og får fantastiske, lysende gule høstfarver.Faktisk har jeg fået mere end et tempeltræ i haven. Gartneriet Thoruplund producerer nemlig de sødeste mini-tempeltræer, og sådan et er havnet i min krukkegruppe ved fordøren indtil det kan flytte ind hos datter Anne. Der står det nok så fint og fejrer efterårets komme i godt selskab.

Page 1 of 17

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén