Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Kategori: Træer og buske (Page 1 of 16)

Tre dejlige roser der er noget helt specielt

Det er ikke ligefrem nemt at dyrke roser, når jorden er så sandet og tør  som her på matriklen, men i krukkerne går det fint. Jeg holder meget af at bruge potteroser som kukkeplanter, for de holder så dejligt længe på den måde.Den fantastiske sort, Rosa ‘Green Infinity’,der er skabt af Rosa Eskelund fra Roses Forever, er en af mine favoritter. Blomsterne holder helt utroligt længe og præsterer et fascinerende farveskift undervejs. I udspring er de vintagerosa og efterhånden bliver de mere og mere grønne.En ny og meget anderledes rose, som jeg er ret forelsket i men endnu aldrig har set i butikkerne, er mikrorosen Rosa ‘LillyRose’. Jeg fik og plantede et eksemplar sidste år, der altså har klaret vinteren i krukken inde i drivhuset.‘LillyRose’ har simpelthen de sødeste, bittesmå roser, og den blomster hele sommeren.Der er selvfølgelig også enkelte roser plantet i haven. Den her skønhed, der hedder Rosa ‘Lise Nørgaard’ er også skabt af Rosa Eskelund og opkaldt efter og navngivet af selveste Lise Nørgaard. Den blev plantet som barrodet plante sidste efterår, og har åbenbart fundet sig godt til rette her i haven trods de ikke så rosenvenlige betingelser. Se her, hvordan ‘Lise Nørgaard’ flyttede ind.

 

 

 

 

Kristtjørnens krone er fyldt med bjergskovranke blomster

Jeg har allerede udnævnt den hvide bjergskovranke, Clematis montana ‘Grandiflora’ til ugens yndlingsplante, men jeg bliver nødt til at fortælle hele historien om slyngplanten, der for år tilbage blev plantet ved foden af den opstammede kristtorn.Den ivrige bjergskovranke har i al ubemærkethed infiltreret hele kristtornens krone. På andre årstider lægger man egentlig ikke mærke til det, og jeg tror heller ikke den generer træet, men lige nu er synet simpelthen fantastisk. Hele kronen er fyldt med blomster og lyser så smukt op i haven både dag og nat.De store fine blomster har et sart strejf af lyserødt, lige når de springer ud, men bliver hurtigt rent hvide. Nogle steder kommer rankerne lidt på afveje og hænger fra trækronen som guirlander fra et juletræ. Det er slet ikke til at stå for.Ugens yndlingsplante er så absolut spektakulær 🙂

 

 

Min blåregn har snydt mig og blomstrer i utide

Jeg var helt sikker på, at den blomstrende blåregn, Wisteria sinensis ‘Prolific’, ville være en af havens attraktioner, når vi inden længe holder åben have i forbindelse med Haveselskabets Havefestival. Det er den 9.-10. juni kl. 10-17 og alle er velkomne. Sandsynligheden taler dog ikke for, at blåregn i fuldt flor vil være en af dagens haveoplevelser. Den står nemlig allerede nu i fuldt flor, så det bal er utvivlsomt forbi om tre uger. Heldigvis er der mange andre smukke blomster på vej, datter Anne er i gang med at planlægge årets sortiment i staude pop-up shoppen i carporten, og der  bliver selvfølgelig mulighed for at købe min nye bog, Slip haveglæden løs, lige her, hvor det hele begyndte. (Læs mere om bogen og køb den her 🙂 )Det må være varmen, der i den grad har sat fut i min blåregn, for jeg har tjekket fotoarkivet, og den plejer først at blomstre i begyndelsen af juni. Den er flottere end nogensinde, og den effekt, jeg drømte om, da vi konstruerede portalen mellem de to haverum, er nu en realitet. De lange blomsterklaser hænger nemlig så fint ned fra “loftet” og gør det til ren nydelse at gå under portalen.Jeg synes, farven på blåregn blomsterne er helt fantastisk, og samtidig dufter de, så det er en fryd. Vidste I forresten, at der er to slags blåregn, den almindelige, Wisteria sinensis, som jeg har og så japansk blåregn, Wisteria floribunda. De ligner hinanden meget men kan alligevel nemt skelnes fra hinanden. Wisteria sinensis er nemlig højreslyngende, når den klatrer til vejrs ved at slynge sine kraftige stængler om det, der er i nærheden. Wisteria floribunda er venstreslyngende. Det er da sjovt 🙂

En frisk azalea og en træt rododendron

Ingen dag uden nye duftoplevelser i øjeblikket 🙂 I dag er den smukke azalea, Rhododendron ‘Irene Koster’ sprunget ud. Det er en skam, at man ikke kan fotografere duften, for den er helt fantastisk og burde vedlægges billedet.Men blomsterne er nu også smukke i sig selv, med den elegante farvekombination af hvidt, rosa og orange. En azalea er en løvfældende rododendron, så de gør ikke meget væsen af sig om vinteren, men lige nu er blomsterne og duften guld værd, og busken får i øvrigt også fine løvfarver.Rhododendron ‘Schneekrone’ er til gengæld en “rigtig” rododendron, der er stedsegrøn, og dermed også en stor gevinst for haven i vinterhalvåret.Desværre er især den ene af de to buske, der er plantet samtidigt, lidt af en skuffelse i år. Den har kun en enkelt blomsterstand, og den anden er også kun en skygge af sig selv, som det ses her. De plejer ellers at give sådan et lækkert kig ned mod drivhuset her i blomstringssæsonen.Blomsterne er ellers så fine, så nu gælder det om at nyde synet af dem, der trods alt er sprunget ud, og ile til med assistance, der kan afhjælpe trætheden. Bladene ser faktisk også lidt triste og matte ud, så jeg gætter på, at buskene simpelthen trænger til en gang rododendrongødning – og lige nu garanteret også til lidt vand, for hold nu op, hvor er det hele bare tørt.

Blomsterdufte tilegnet bier og havefolk

Kender I det? Man tuller planløst rundt i sin have, og pludselig bliver man ramt af en kaskade af blomsterdufte, man slet ikke havde set komme. Hvor kom de nu lige fra? Så må man på duftsafari med næsen i højeste beredskab. Sådan en duft ramte min næse, da jeg landede i indkørslen i dag.Årstiden har jo masser af duftende buske at byde på, men jeg blev lidt overrasket, da det hurtigt lykkedes mig at snuse mig frem til kilden. Det er nemlig den stedsegrønne laurbærkirsebær, Prunus laurocerasus, der blomstrer for fuld udblæsning og spreder en markant honningduft omkring sig. Laurbærkirsebær regnes normalt ikke for at tilhøre kategorien af blomstrende buske og endnu mindre duftplantesegmentet, men lige nu er den så afgjort begge dele. De fine blomsterstande er dannet af små blomsterstjerner og hæver sig som julelys fra grenene. Det er virkelig fint 🙂 Ja, kæphesten rider videre – HUSK de stedsegrønne, der er så meget værd i haven hele året rundt.

Mindre overraskende er det, når duftbombardementet fra sargentsæble, Malus sargentii, rammer. Det hører til en af årstidens bedste dufttraditioner.Den smukke busk blomstrer helt vildt med de skønneste blomster og de skønneste blomsterdufte, som bierne tydeligvis er helt vilde med. Der bliver summet lystigt omkring busken i disse dage, hvor blomsterne folder sig ud.Den lækre sort af sargentsæble, Malus sargentii ‘Spellbound’, der blev plantet på prøve for nogle år siden, har rosa blomster og mørkt løv i sammenligning med arten, men duften har de til fælles. Og den har for længst bestået prøven og er blevet en skattet busk her i haven. Få historien om den dansk forædlede ‘Spellbound’ her.Det er heldigvis også blevet syrentid, nu vi er inde på blomsterdufte. Man skal lede længe efter en blomstrende busk, der kalder på så mange dufterindringer som syrenen. Her er det den – ja undskyld – syrenfarvede sort, Syringa vulgaris ‘Michel Buchner’, der blomster i al sin skønhed og spreder den dejligste syrenduft omkring morgenmadsterrassen, hvor den blev plantet som “rygstød” for nogle år siden. Det tog lidt tid, men nu har den også bestået og har udviklet sig til en pæn busk trods de udfordrende vækstbetingelser på skrænten.

Rhododendron blomstrer i skovbunden

Rhododendron forbindes almindeligvis med et surbundsbed inde i haven. Men her på matriklen er der plantet Rhododendron flere steder i skovbunden mellem brombærranker, og hvad vi ellers har af vilde vækster. Ideen stammerc fra en havetur til England for år tilbage, hvor der mange steder var plantet Rhododendron i de store parkers woodland garden. Den ide snuppede jeg lige med hjem, for der er jo den fordel ved Rhododendron, at de er stedsegrønne og dermed giver liv i den vilde del af haven året rundt.For at det ikke skal blive for vildt, er der primært plantet Rhododendron ‘Cunninghams White’. Jeg synes, de rent hvide blomster er så smukke, og så er det lidt sjovt, at knopperne faktisk er lyserøde. Hvor den farve bliver af, er lidt af et mysterium. ‘Cunnighams White’ er samtidig en god, stærk og stabil sort, der finder sig fint i at blive plantet direkte i skovbundens sandede jord uden særbehandling i øvrigt.

En af de vilde planter, som jeg er ret vild med i skovhaven, er bregnen almindelig mangeløv, Dryopteris filix-mas, der netop nu er ved at rulle bladene ud på sin helt egen, ret charmerende facon. Den dukker op af sig selv både her og der og får som regel lov at blive stående, for den passer fint til det meste.I øjeblikket er skovbunden desuden helt dækket af liljekonval, Convallaria majalis, der er på nippet til at blomstre. Den kan det der med at være bunddækkeplante i hvert fald i forsommeren, og det er simpelthen så fint – og velduftende – når blomsterne folder sig ud. Det går jeg lige og glæder mig til, mens jeg nyder Rhododendron blomsterne.

 

Stedsegrønne genbrugsplanter står i fuldt flor

Jeg har sikkert nævnt det før, men jeg synes det er overset, hvor meget stedsegrønne buske og træer betyder for, at haven er et dejligt sted hele året rundt. Men jeg gør det gerne igen 🙂 Lige nu er jeg ekstra glad for havens mange skimmia buske, Skimmia japonica, der har stået med fine, kuglerunde, røde blomsterknopper i små toppe mellem det mørkegrønne løv hele vinteren og givet haven både frodighed og farve.Nu er blomsterne sprunget ud med de fineste sarte, teglrøde nuancer. De dufter intenst og dejligt, og de bier og insekter, der er tidligt på færde, er vilde med dem. Der er endnu en god grund til at plante skimmia. Den store busk er lige som de andre genbrugsplanter, der er kommet til haven som krukkeplanter til vinterens og julens krukker. Når foråret kommer, bliver de plantet ud og finder sig dybest set i det mest utrolige fra haveejerens og vejrgudernes side. Med andre ord er de meget nemme at have med at gøre og udvikler sig, som det fremgår, både pænt og harmonisk.Skimmia fås også med hvide blomster som her sorten Skimmia ‘Finchy’, der blomstrer nok så fint og forårsagtigt.En helt anden af havens stedsegrønne, der også står i fuldt flor lige nu og gør alle fordomme om kedelige stedsegrønne til skamme 🙂 er den smukke pieris, Pieris japonica. Den har også stået med knopperne på spring hele vinteren og har nu foldet sine fine små, elfenbenshvide blomsterkrukker ud i smukke toppe.

Forresten har ide-nyt lige skudt en konkurrence i gang, hvor du kan vinde signerede eksemplarer af min nye bog, Slip haveglæden løs. Du deltager her.
Hvis du ikke tror på dit held, er der Mors Dag tilbud på bogen i webshoppen hos Forlaget Linnea frem til 8. maj 2018. Skriv kuponkoden MOR i feltet, så sparer du fragten. Bestil bogen her.

 

Blomstrende trækroner løfter stemningen i forårshaven

Det er nemt at fortabe sig helt i alle årstidens lækre løgvækster, der pibler op af jorden. Men engang imellem skal man nu alligevel huske at vende blikket opad mod  forårshimlen. Her i haven er det ekstra vigtigt lige nu, hvor flere forskellige arter af kirsebær og Co. har fyret op for det store show med blomstrende trækroer helt fyldt af blomster på de nøgne grene. Det er et skønt syn, der lige får forårsstemningen til at løfte sig en ekstra tand. Den store, lette busk, der næsten er blevet til et lille træ, der står i kanten af indkørslen, er en fujikirsebær, Prunus incisa med sortsnavnet ‘Lotte’. Et totalt impulskøb på grund af navnet, men et impulskøb, jeg aldrig har fortrudt.Lidt længere fremme på en hædersplads i indkørslen, står til gengæld et nøje planlagt indkøb. Det er oktoberkirsebær, Prunus subhirtella ‘Autumnalis’, der som navnet antyder småblomstrer lige fra oktober til nu, hvor det for alvor giver den gas med både blomster og de første blade. Indkøbt for at sikre en varm velkomst også i den kolde tid.Blomsterne er lyserødlige og dingler på sådan en sød måde i de tynde blomsterstængler.Men de træer, der nok tiltrækker sig allermest opmærksomhed både i og omkring haven lige nu, er den vilde mirabel, Prunus cerasifera. På andre årstider temmeligt ukrudtsbetonet i sin fremfærd men lige nu et fantastisk syn. Her er det træerne i fårefolden på den anden side af vejen, der lige giver den gamle grusgrav et touch af Provence. Træerne får deres markante form, fordi de kommunale lanskabsplejefår går og nipper af de nederste grene hele sommeren.Det smukkeste af de gamle træer væltede desværre i en efterårsstorm for et par år siden. Men mirabeller har en livskraft, der kun er beundringsværdig. Der var jo stadig en smule jordforbindelse, selv om det meste af roden var vippet op af jorden, så træet fortsætter med at blomstre storslået på sin helt egen henslængte facon.

Næring og beskæring sætter fart i roserne

Roser og sandjord er ikke nogen optimal kombination. Derfor er det meget begrænset, hvor mange roser, der vokser her på matriklen, og der må hygges lidt ekstra om dem, der trods alt er her.Faktisk er der jo allerede godt gang i roserne, og jeg er kommet meget senere i gang med den årlige beskæring, end jeg plejer. Projektet er gang på gang blevet udsat på grund af kulde og ubehageligheder, men i dag skal det være. Det går ud over nogle af de forårsfine nye blade, men der er masser af knopper længere nede i buskene, der er klar til at rykke.Beskæring handler jo i al sin enkelhed om at få facon på rosenbusken og undgå, at den bliver alt for ranglet. Når man klipper den tilbage lige over en knop, skyder den fra beskæringsstedet. Man kan endda være med til at bestemme buskens form ved at vælge knopper på hensigtsmæssig kurs ud af busken. Det er ret smart.Jeg prøver en ny strategi med havens ældste rose i det rosa bed i år. Sidste år var den ved at blive helt overvokset af stauderne – især kertepileurt, Polygonum amplexicaule – så jeg tænker, at en lidt ranglet busk faktisk vil være smart her. Det gør ikke noget, at den er bar for neden, det dækker stauderne for, og så kommer roserne forhåbentlig op i lyset. Det var teorien 🙂 Kort sagt, jeg har ikke klippet den nær så langt ned, som jeg plejer.Samtidig med beskæringen får roserne et næringstilskud at komme videre på. Det er simpelthen nødvendigt her på den magre sandjord, for roser er sultne planter. De får en spiseskefuld gødning hver. Så er der serveret.

Hortensia buskenes forårsklipning

Almindelig hortensia, Hydrangea macrophylla, er en af de buske, jeg glæder mig allermest over i haven, af den enkle grund, at den som få andre løvfældende buske faktisk har noget at byde på det meste af året. Jeg synes i hvert fald, at de tørre, papiragtige vintage-blomsterstande er guld værd, når haven er i vintertøjet. Derfor har jeg en del hortensia’er, selv om sandjorden er alt andet end optimal til de tørstige buske.Men nu er tiden inde til at få hortensiaerne i forårshumør. Det betyder, at de gamle blomster klippes af lige over de øverste grønne knopper på stænglerne. Det gælder om at huske, at saksen ikke skal længere ned i busken end som så, for så risikerer man at klippe de nye blomsterknopper af, og det er jo ikke meningen. Selv om det har været vældig koldt i år, er der heldigvis ikke tegn på frostskader, som der var sidste år. Knopperne må have ventet mere tålmodigt på at begynde at springe ud i år,  netop fordi det har været så koldt, og dermed klaret skærene. Det tegner godt for blomstringen.Sidste sommer havde jeg de lækre Magical Four Seasons hortensia’er i et par store krukker. Den ene fik jeg plantet ud, men den anden har tilbragt vinteren i sin krukke. Det, ser det heldigvis ikke ud til, at den har været ked af. Den skyder lige så pænt som planterne ud i haven og viser kun tegn på frostsvidninger på enkelte blade, så det skal nok gå.Nu har krukkeplanten fået samme tur som de udplantede buske, og det virker næsten som om, processen tryllede foråret frem, da de fine, forårsgrønne skud kom frem i lyset.

Page 1 of 16

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén