Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Kategori: Træer og buske (Page 1 of 16)

Voksen vedbend med fine blomster

Nu er det jo ikke fordi, der mangler vedbend, Hedera helix, her på matriklen. Faktisk vokser klatreplanten både her og der og alle vegne. Den fungerer som bunddække i skovhaven, og den klatrer ivrigt til vejrs i de gamle træer med sine umådeligt effektive klatrerødder, der gør rankerne helt uadskillelige fra værtstræet.Vedbend er en sælsom plante. Nærmest lidt Dr. Jekyll og Mr. Hyde agtig. En ungdoms vedbend og en voksen vedbend arter sig helt forskelligt og ser meget forskellige ud. Planterne blomstrer først, når de er blevet voksne, og det betyder, at jeg aldrig får lov at glæde mig over blomsterne på de vilde ranker, der klatrer virkelig højt op i træerne, før de kugleformede blomsterstande folder sig ud.Derfor er jeg meget glad for en ny slags vedbend, der er kommet. Hedera helix Nordic ‘Great Choiz’ hedder sorten, der er en stiklingeformeret voksenform af arten. Det betyder, at den er en voksen vedbend, selv om den ikke er højere end almindelig busk og altså, at man kan glæde sig over de fine, gulgrønne blomster og efterfølgende bær uden at klatre i træer. Det er Nygaards Planteskole, der har introduceret den nye sort, der i øvrigt har to nære slægtninge med samme egenskaber. Hedera helix Nordic ‘Compact Choiz’, der er perfekt til vinterkrukker og Hedera helix Nordic ‘Golden Choiz’, der får de fineste lysende gule bær.Apropos vedbend med anderledes egenskaber, så har jeg også haft den sjove opretvoksende sort Hedera helix ‘Erecta’ i en krukke i et par år. Det er en virkelig skulpturel plante med stive, oprette skud tæt besat med blade, der nærmest sidder i række og geled. Vedbend er jo en stedsegrøn og vinterhårdfør plante, så den er super god, grøn og frodig til vinerkrukkerne.

Træer og buske holder afskedsfest for efteråret

Lige meget hvor meget jeg prøver at fortrænge det, er efteråret ved at blive til vinter, og haven er fuldstændig ved at ændre karakter. Først skiftede den farve fra grøn til glødende gul, som om træer og buske vil holde afskedsfest for efteråret, inden vinteren melder sig. Der har været mange super flotte efterårsdage, hvor fest og farver har domineret verdensbilledet her på matriklen. Endnu er der gule gløder at glæde sig over, men der bliver færre dag for dag, for de gamle egentræers gyldne blade daler hurtigt til jorden nu, og træerne bliver tynde i toppen.Den fine mispel, Mespilus germanica, er et af de træer, der virkelig kan det der med gule høstfarver og oven i købet forstår at bevare farvefyrværkeriet længe. Men snart er det slut for i år. Heldigvis er grenene helt fulde af de sjove frugter, der går under kælenavnet aberøve af indlysende årsager. Frugterne bliver dekorativt siddende på grenene længe efter, at bladene er faldet af, så det er et træ, der har noget at byde på i en meget lang periode.Det er stemningsfuldt at gå en runde i den gule have og nyde de sidste gløder. Pludselig er der et helt andet lys i køkkenhaveregionen, hvor både den gamle ribsbusk og fuglekirsebærtræerne er ved at takke af for i år, mens græsplænen langsomt forvandles til et blødt gulvtæppe af de nedfaldne blade.

Ensom ser den ud havebænken ved indgangen til skovhaven. Nærmest lidt melankolsk, for nu kommer der sjældent nogen og sætter sig for at nyde den svale skygge, den har at byde på. Det minder mig om, at jeg skal huske de daglige ture rundt i haven, for selv om sommerens frodighed og farverigdom er gemt væk for i år, sker der altid et eller andet derude, det er godt for sjæl og sind at få med. Det er jo ikke kun en afskedsfest, der er blevet holdt gennem de seneste uger. Det er også en velkomstfest for en ny sæson i den gamle have.

Forhistorisk tempeltræ i splinternyt bed

Det kære gamle piletræ, som var en af havens oprindelige mastodonter, klarede ikke sommerens tørke. Det var i forvejen svækket og dødsdømt efter angreb af purpur lædersvamp, og kombinationen af plantesygdom og tørke blev bare for meget.Det var trist at fjerne træet, der ligesom hørte til i haven, men det var nødvendigt, for det var uigenkaldeligt dødt. Til gengæld opstod der så mulighed for at få et nyt bed, der kan omfavne træterrassen med morgensol nede i haven. Efter fældning og møjsommelig rodopgravning har jordstykket fået to læs kommunal kompost og bliver dermed forhåbentlig lidt mere attraktivt for interessant plantevækst.
Tak til entreprenøren 🙂Det første, der blev plantet i det nye bed, var et smukt tempeltræ, Ginkgo biloba. Et forbløffende træ med en helt fantastisk historie. Botanisk set ligner det ikke andre nulevende plantearter, men 230 millioner år gamle fossile fund fortæller, at fortidens kæmpeøgler gik rundt i skove af tempeltræ. Det er da vildt at tænke på.Træets særegne vifteformede blade er hverken løvblade eller nåle men et eller andet midt imellem, og dets reproduktionsmekanisme er en historie helt for sig selv. Tempeltræ har været plantet omkring templer i fjernøsten i årtusinder og har været tilskrevet alverdens gode egenskaber fra at give evigt liv til at kurere kredsløbsforstyrrelser. Det er da ikke det værste træ at have i sin have. Og så er det oven i købet pænt og får fantastiske, lysende gule høstfarver.Faktisk har jeg fået mere end et tempeltræ i haven. Gartneriet Thoruplund producerer nemlig de sødeste mini-tempeltræer, og sådan et er havnet i min krukkegruppe ved fordøren indtil det kan flytte ind hos datter Anne. Der står det nok så fint og fejrer efterårets komme i godt selskab.

Morbærtræ med pagehår og blomstrende alpevioler

Det lille morbærtræ, hænge-morbær, Morus alba ‘Pendula’, er temmelig specielt og for så vidt også temmelig upraktisk indrettet. Den hængende sort er podet på en kort stamme, men de lange skuds vækstkraft er så stor, at de hurtigt kommer til at ligge hen ad jorden, så træet kommer til at ligne en uordentlig bunke. Stammen burde tydeligvis have været længere, men der kan da heldigvis rettes lidt op på helhedsindtrykket med en modeklipning.Morbær hører til gruppen af træer, der kaldes blødere. Det betyder, at de skal klippes i vækstsæsonen, altså mens de har blade. Ellers har de svært ved at hele sårene. Det samme gælder fx birk, valnød og alle arter af kirsebær og blomme, så det er bare om at komme ud med saksen nu, hvis der skal beskæres.Efter den omgang har mit morbærtræ fået pagehår, og ser langt mere let og elegant ud.

Under det tætte bladhang afslørede der sig også et vildskud af den absolut ikke hængendende type. En kraftig sag der var stærkt på vej i vejret. Det er det ikke mere.Det lille træ sætter sine sære, søde, parfumerede bær, der kan minde lidt om brombær, over en utrolig lang periode, så plukning er lidt af et tålmodighedsarbejde, hvis der skal samles sammen til en gang syltetøj.En ekstra grund til at få klaret beskæringen lige nu var, at den fine lille vedbendbladet alpeviol, Cyclamen hederifolium, vokser lige under træet. Den blomstrer nu på nøgne stilke, og det vil da være for tosset, hvis den skal være gemt væk under den hængende trækrone.

Tørkeramte blomsterbede giver en ekstra omgang

Da jeg midt i sommervarmen var ved at blive ramt af en tørkedepression, fordi både haven og naturen omkring mig så ud som om, de var ved at stille træskoene og kunne futte af hvert øjeblik, det skulle være, var det svært at forestille sig, hvor hurtigt planterne kunne komme til hægterne igen efter nogle gode regnbyger. Nu er en god del af græsset (og hvad der ellers vokser i plænen) grønt igen, og bare det hjælper på helhedsindtrykket. Samtidig er der flere planter, der bogstaveligt talt har besluttet at give en ekstra omgang, og sensommerstauder og -buske er i fuld gang. Så selv om der stadig er en del, der ser mere slidt ud, end det burde, er det i det store hele ikke så ringe at være haveejer i dag her på matriklen.En staude, der blev plantet sidste efterår og som altså har haft sin første sæson her i haven denne sommer, er japansk asters, Aster ageratoides, i en hvid version. Den skal have mine varmeste anbefalinger med på vejen, for den har simpelthen blomstret sig uberørt gennem sommertørken, og gør det som det fremgår endnu. Samtidig er en både smuk, graciøs og naturlig. Ikke til at stå for.Rosen, Rosa ‘Fru Nørby’ blev også plantet sidste år og blomstrede smukt i begyndelsen af juli. Men sandelig ikke om den giver en omgang mere, nu hvor den har fået vand. Smukke, smukke blomster, der er cremefarvede i udspring og bliver mere hvide efterhånden.Snehvide er også blomsterne på syrisk rose, Hibiscus syriacus ‘W.R. Smith’, der bærer titlen som ugens yndlingsplante. En langsom starter, som jeg altid er bange for er død i det tidlige forår, men som til gengæld gemmer sin blomstring til september som en dejlig overraskelse.Sidst men ikke mindst er jeg lige nødt til at nævne min nye, sensommerblomstrende staudesolsikke, Helianthus ‘Lemon Queen’. Den forstår virkelig at sørge for, at staudebedet også har noget at byde på i sensommeren.

Tre dejlige roser der er noget helt specielt

Det er ikke ligefrem nemt at dyrke roser, når jorden er så sandet og tør  som her på matriklen, men i krukkerne går det fint. Jeg holder meget af at bruge potteroser som kukkeplanter, for de holder så dejligt længe på den måde.Den fantastiske sort, Rosa ‘Green Infinity’,der er skabt af Rosa Eskelund fra Roses Forever, er en af mine favoritter. Blomsterne holder helt utroligt længe og præsterer et fascinerende farveskift undervejs. I udspring er de vintagerosa og efterhånden bliver de mere og mere grønne.En ny og meget anderledes rose, som jeg er ret forelsket i men endnu aldrig har set i butikkerne, er mikrorosen Rosa ‘LillyRose’. Jeg fik og plantede et eksemplar sidste år, der altså har klaret vinteren i krukken inde i drivhuset.‘LillyRose’ har simpelthen de sødeste, bittesmå roser, og den blomster hele sommeren.Der er selvfølgelig også enkelte roser plantet i haven. Den her skønhed, der hedder Rosa ‘Lise Nørgaard’ er også skabt af Rosa Eskelund og opkaldt efter og navngivet af selveste Lise Nørgaard. Den blev plantet som barrodet plante sidste efterår, og har åbenbart fundet sig godt til rette her i haven trods de ikke så rosenvenlige betingelser. Se her, hvordan ‘Lise Nørgaard’ flyttede ind.

 

 

 

 

Kristtjørnens krone er fyldt med bjergskovranke blomster

Jeg har allerede udnævnt den hvide bjergskovranke, Clematis montana ‘Grandiflora’ til ugens yndlingsplante, men jeg bliver nødt til at fortælle hele historien om slyngplanten, der for år tilbage blev plantet ved foden af den opstammede kristtorn.Den ivrige bjergskovranke har i al ubemærkethed infiltreret hele kristtornens krone. På andre årstider lægger man egentlig ikke mærke til det, og jeg tror heller ikke den generer træet, men lige nu er synet simpelthen fantastisk. Hele kronen er fyldt med blomster og lyser så smukt op i haven både dag og nat.De store fine blomster har et sart strejf af lyserødt, lige når de springer ud, men bliver hurtigt rent hvide. Nogle steder kommer rankerne lidt på afveje og hænger fra trækronen som guirlander fra et juletræ. Det er slet ikke til at stå for.Ugens yndlingsplante er så absolut spektakulær 🙂

 

 

Min blåregn har snydt mig og blomstrer i utide

Jeg var helt sikker på, at den blomstrende blåregn, Wisteria sinensis ‘Prolific’, ville være en af havens attraktioner, når vi inden længe holder åben have i forbindelse med Haveselskabets Havefestival. Det er den 9.-10. juni kl. 10-17 og alle er velkomne. Sandsynligheden taler dog ikke for, at blåregn i fuldt flor vil være en af dagens haveoplevelser. Den står nemlig allerede nu i fuldt flor, så det bal er utvivlsomt forbi om tre uger. Heldigvis er der mange andre smukke blomster på vej, datter Anne er i gang med at planlægge årets sortiment i staude pop-up shoppen i carporten, og der  bliver selvfølgelig mulighed for at købe min nye bog, Slip haveglæden løs, lige her, hvor det hele begyndte. (Læs mere om bogen og køb den her 🙂 )Det må være varmen, der i den grad har sat fut i min blåregn, for jeg har tjekket fotoarkivet, og den plejer først at blomstre i begyndelsen af juni. Den er flottere end nogensinde, og den effekt, jeg drømte om, da vi konstruerede portalen mellem de to haverum, er nu en realitet. De lange blomsterklaser hænger nemlig så fint ned fra “loftet” og gør det til ren nydelse at gå under portalen.Jeg synes, farven på blåregn blomsterne er helt fantastisk, og samtidig dufter de, så det er en fryd. Vidste I forresten, at der er to slags blåregn, den almindelige, Wisteria sinensis, som jeg har og så japansk blåregn, Wisteria floribunda. De ligner hinanden meget men kan alligevel nemt skelnes fra hinanden. Wisteria sinensis er nemlig højreslyngende, når den klatrer til vejrs ved at slynge sine kraftige stængler om det, der er i nærheden. Wisteria floribunda er venstreslyngende. Det er da sjovt 🙂

En frisk azalea og en træt rododendron

Ingen dag uden nye duftoplevelser i øjeblikket 🙂 I dag er den smukke azalea, Rhododendron ‘Irene Koster’ sprunget ud. Det er en skam, at man ikke kan fotografere duften, for den er helt fantastisk og burde vedlægges billedet.Men blomsterne er nu også smukke i sig selv, med den elegante farvekombination af hvidt, rosa og orange. En azalea er en løvfældende rododendron, så de gør ikke meget væsen af sig om vinteren, men lige nu er blomsterne og duften guld værd, og busken får i øvrigt også fine løvfarver.Rhododendron ‘Schneekrone’ er til gengæld en “rigtig” rododendron, der er stedsegrøn, og dermed også en stor gevinst for haven i vinterhalvåret.Desværre er især den ene af de to buske, der er plantet samtidigt, lidt af en skuffelse i år. Den har kun en enkelt blomsterstand, og den anden er også kun en skygge af sig selv, som det ses her. De plejer ellers at give sådan et lækkert kig ned mod drivhuset her i blomstringssæsonen.Blomsterne er ellers så fine, så nu gælder det om at nyde synet af dem, der trods alt er sprunget ud, og ile til med assistance, der kan afhjælpe trætheden. Bladene ser faktisk også lidt triste og matte ud, så jeg gætter på, at buskene simpelthen trænger til en gang rododendrongødning – og lige nu garanteret også til lidt vand, for hold nu op, hvor er det hele bare tørt.

Blomsterdufte tilegnet bier og havefolk

Kender I det? Man tuller planløst rundt i sin have, og pludselig bliver man ramt af en kaskade af blomsterdufte, man slet ikke havde set komme. Hvor kom de nu lige fra? Så må man på duftsafari med næsen i højeste beredskab. Sådan en duft ramte min næse, da jeg landede i indkørslen i dag.Årstiden har jo masser af duftende buske at byde på, men jeg blev lidt overrasket, da det hurtigt lykkedes mig at snuse mig frem til kilden. Det er nemlig den stedsegrønne laurbærkirsebær, Prunus laurocerasus, der blomstrer for fuld udblæsning og spreder en markant honningduft omkring sig. Laurbærkirsebær regnes normalt ikke for at tilhøre kategorien af blomstrende buske og endnu mindre duftplantesegmentet, men lige nu er den så afgjort begge dele. De fine blomsterstande er dannet af små blomsterstjerner og hæver sig som julelys fra grenene. Det er virkelig fint 🙂 Ja, kæphesten rider videre – HUSK de stedsegrønne, der er så meget værd i haven hele året rundt.

Mindre overraskende er det, når duftbombardementet fra sargentsæble, Malus sargentii, rammer. Det hører til en af årstidens bedste dufttraditioner.Den smukke busk blomstrer helt vildt med de skønneste blomster og de skønneste blomsterdufte, som bierne tydeligvis er helt vilde med. Der bliver summet lystigt omkring busken i disse dage, hvor blomsterne folder sig ud.Den lækre sort af sargentsæble, Malus sargentii ‘Spellbound’, der blev plantet på prøve for nogle år siden, har rosa blomster og mørkt løv i sammenligning med arten, men duften har de til fælles. Og den har for længst bestået prøven og er blevet en skattet busk her i haven. Få historien om den dansk forædlede ‘Spellbound’ her.Det er heldigvis også blevet syrentid, nu vi er inde på blomsterdufte. Man skal lede længe efter en blomstrende busk, der kalder på så mange dufterindringer som syrenen. Her er det den – ja undskyld – syrenfarvede sort, Syringa vulgaris ‘Michel Buchner’, der blomster i al sin skønhed og spreder den dejligste syrenduft omkring morgenmadsterrassen, hvor den blev plantet som “rygstød” for nogle år siden. Det tog lidt tid, men nu har den også bestået og har udviklet sig til en pæn busk trods de udfordrende vækstbetingelser på skrænten.

Page 1 of 16

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén