Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Kategori: Træer og buske Page 1 of 18

Hov, en lysegrøn eksplosion har ramt haven

Måske er det fordi, jeg har haft så travlt med at holde øje med tulipanerne. Eller måske er det fordi, jeg har koncentreret mig voldsomt om at få plantet alt det, der skulle plantes. Men faktum er, at jeg var lige ved at overse, at der simpelthen er sket en lysegrøn eksplosion i haven hen over weekenden. Sidste uges regn og efterfølgende lune dage har fået træer og buske til at folde sig ud. Nu er det ikke bare vårens hæk, men hele haven og naturen med, der er grøn.
Selv de gamle egetræer, der altid adstadigt venter til sidst med at springe ud står nu med lækre gulgrønne blade, der strutter af forår. Ahh, hvor er det dejligt. Samtidig er der en masse forårsbuske, der bidrager til festlighederne med nærmest overdådig blomstring. Nu husker jeg at kigge op engang imellem.
Her er det den dejlige, duftende syren, Syringa vulgaris ‘Nadezha’ og sargentsæble, Malus sargentii, der sammen gør årstiden dejlig.

Sargentsæble, Malus sargentii ‘Spellbound’

Og her endnu en sargentsæble, der kan noget ekstra. Malus sargentii ‘Spellbound’ hedder sorten, der har de fineste lyserøde blomster og mørkt løv.

Surbær, Aronia melanocarpa

Surbær, Aronia melanocarpa, der er plantet på kanten af afgrunden mellem to af havens niveauer, er plantet netop der, dels fordi det er en stærk busk, dels fordi jeg drømte om at kunne høste hjemmedyrkede surbær til et eller andet smart og trendy. Det første går fint, for buskene har etableret sig godt. Det andet knapt så fint, for fuglene spiser bærrene, hurtigere end jeg kan nå at sige syltetøj. Men okay – fuglen og den fattige og alt det der. Det er i hvert fald en herlig busk til en lysegrøn eksplosion her midt i maj.

Det er jo ikke en busk, der almindeligvis plantes, fordi blomstringen er fin. Det er altid de sorte bær, man tænker på. Men fin er den altså, blomstringen. Se nu bare her, hvordan blomsterskærmene pynter smukt med rosa støvdragere mellem de hvide kronblade. Surbær er en af de smarte buske, der har flere højdepunkter og oven i købet bidrager med spiselige bær (til fuglene). Jeg siger det bare 🙂

Langtidsholdbar forårsazalea får selskab af slægtninge i haven

Rhododendron Hortinno Vintage ‘Lime Green’

Jeg har gået og hygget mig vældigt i drivhuset, hvor kaos hersker, mens regndråberne trommede så dejligt mod glastaget. Ud over at servicere børnehaven på plantebordet har jeg glædet mig over den her fantastiske forårsazalea, Rhododendron Hortinno Vintage ‘Lime Green’. Det har jeg faktisk gjort i næsten to måneder nu, for det var, som det fremgår her, den 22. marts, planterne fik plads som forårsbebudere i drivhuset.

Den forårsazalea kan man da kalde en langtidsholdbar potteplante. Den har hængt lidt med ørerne fra tid til anden, når “nogen” har glemt, at den er tørstig, men den retter sig altid hurtigt op igen og blomstrer videre, når den har fået vand. Jeg er helt vild med blomsternes sarte, limegrønne nuance.

Rhododendron ‘Schneekrone’

Faktisk har min forårsazalea blomstret så længe, at den nu har fået selskab af slægtninge ude i haven. Her er det den smukke Rhododendron ‘Schneekrone’, der for alvor er sprunget ud. Især den ene busk snød mig lidt sidste år med en tam blomstring. Det udløste et tilskud af rododendrongødning, og det har tydeligvis haft effekt, for blomstringen er ret overdådig i år.

Blomstrene har et lækkert, støvet rosa touch i knopstadiet men er helt hvide i udspring bortset fra de karrygule tegninger i svælget og ganske sarte lyserøde strejf, der ser ud som, de er blevet ramt af en akvarelpensel ført med let hånd. De er bare så fine.

En anden slægtning til min forårsazalea, der så småt er begyndt at tage del i festen, er den løvfældende azalea, Rhododendron ‘Irene Koster’, der står med smukke knopper på spring i det livgivende regnvejr. Jeg glæder mig, til de springer ud, for de dufter noget så dejligt.

Skimmia og andre skønheder med alternative forårsfarver

Skimmia japonica ‘Rubella’

Jeg ved godt, at det ikke ligefrem er årstiden, hvor man almindeligvis glæder sig over havens stedsegrønne buske. Men det gør jeg nu alligevel. Faktisk glæder jeg mig over de mange eksemplarer af Skimmia japonica, jeg har, det meste af året, for det er nogle af de planter i haven, der samlet set har allermest at byde på, uanset årstiden. Stedsegrønt løv, røde vinterknopper og lige nu en helt overdådig forårsblomstring med blomster i alternative forårsfarver, der spiller i den creme- og teglfarvede del af farvespektret.

Hver eneste busk står med tusindvis af bittesmå blomster i fine stande og spreder gode forårsdufte omkring sig. Noget også insekterne kan lide, så de er virkelig omsværmede og bidrager utvivlsomt godt til forårsmenuerne blandt sultne bier, og hvad vi ellers har.

Bærmispel, Amelanchier laevis

Den dejlige bærmispel, Amelanchier laevis, jeg før har fremhævet, brillerer også med alternative forårsfarver langt fra de fremherskende lysegrønne og gule nuancer, der er årstidens adelsmærke. Og langt fra tulipanernes mere påtrængende rabalderfarver. Løvet er bronzefarvet i udspring og de yndefulde blomster cremefarvede med rødlige blomsterstængler. En virkelig lækkerbidsken, hvis I spørger mig 🙂

Vibeæg, Fritillaria meleagris

Og nu vi er ved de alternative forårsfarver, må det også være på sin plads at fremhæve vibeæg, Fritillaria meleagris. De nikkende blomsters afdæmpede violette farve genfinder man ikke i mange forårsblomster. Og gør man, er de i hvert tilfælde ikke ternede som vibeægblomsterne. Den er en af stjernerne i min forårshave. Jeg håber sådan, at de næsten sorte tulipaner, Tulipa ‘Queen of the Night’, der her flankerer vibeæg, når at springe ud, mens vibeæggene stadig blomstrer. Jeg har sådan på fornemmelsen, at det vil være et match made in heaven.

Kirsebærblomster fylder himmelrummet over haven

Fuglekirsebær, Prunus avium

Hvert år kommer det som en dejlig overraskelse, når kirsebærblomster pludselig fylder himmelrummet over haven. Det burde sådan set ikke være nogen stor overraskelse, for kirsebærblomster er jo egentlig ret forudsigelige. Men det er nok fordi, jeg er tilbøjelig til at gå med næsen i tulipanerne på denne årstid, og derfor helt glemmer at kigge op. Og så kommer overraskelsesmomentet, når et eller andet alligevel får øjnene til at strejfe trætoppene. wow 🙂

De tusindvis af kirsebærblomster springer ud på en flok gamle, frønnede fuglekirsebærtræer, Prunus avium, der vokser i den uberørte skovhav bag huset. De gør ellers ikke meget væsen af sig og bidrager mest til at give vores lille skov et meget naturnært præg i alt deres forfald. Men lige netop når de blomstrer, er de helt uimodståelige. Og det synes stærene også de er, når de ellers temmelig sure små kirsebær modner.

Fujikirsebær, Prunus incisa ‘Lotte’

I indkørslen er det fujikirsebær, Prunus incisa ‘Lotte’, der fylder luften med kirsebærblomster. Det er en smuk, let og meget omsværmet busk, der nærmest summer af liv på en solbeskinnet morgen.

Bærispel, Amelanchier laevis

Bærmispel, Amelanchier laevis, får i sagens natur ikke kirsebærblomster, men dens blomstring er nu alligevel værd at skrive hjem om. Det er simpelthen en af mine yndlingsbuske, så den er selvfølgelig plantet lige midt i udsigten.

Jeg synes, at farvekombinationen af de fnuglette, hvide blomsterstande og de kobberfarvede nyudsprungne blade er helt genial. Selv om det ikke varer ved, og bladene bliver mere almindeligt grønne efterhånden, er busken altid en stor gevinst for haven. Den er smuk hele vejen igennem, får et mylder af fine sorte bær midt på sommeren og diverterer med fantastiske høstfarver. Desuden tæller det her i haven på plussiden, at den trives godt på tør jord

Abrikos, mirabel og oktoberkirsebær fylder luften med blomster

Abrikos, Prunus armeniaca

For et par år eller tre siden plantede jeg i et anfald af overmod en abrikos, Prunus armeniaca, i det eksotiske hjørne af haven, hvor der er lunt, læ og solbeskinnet. Efter sidste sommer havde jeg faktisk opgivet hjørnet, for der var mere Sahara-stemning end frodigt og eksotisk. Jeg forventede egentlig, at abrikos og de andre lidt sarte planter, der forsøgsmæssigt var plantet der, var gået til. Lidt ironisk, at det ikke var sne og kulde men varme og tørke, der blev for meget. Men det gjorde det måske i virkeligheden heller ikke. Der er en del tegn på liv, og det lille abrikos træ diverterer ovenikøbet med de fineste blomster. Nu er jeg spændt på, om det også kan give frugt på disse kanter. Det kunne da være fantastisk.

Mirabel, Prunus ceracifera

En hjemmehørende slægtning til abrikos er jeg til gengæld helt sikker på vil give frugt. Der er mirabel, Prunus cerfacifera, der blomstrer fuldstændig overdådigt og betagende med hvide blomsterskyer, der fylder luftrummet både i og omkring haven.

Sådan ser der ud i fårefolden på den anden side af vejen lige nu. Hvad skal man så med Provence?

Oktoberkirsebær, Prunus subhirtella ‘Autumnalis’

En tredje slægtning til abrikos og mirabel er der også virkelig gang i lige nu. Det er oktoberkirsebær, Prunus subhirtella ‘Autumnalis’, der har blomstret sporadisk siden efteråret, der giver den max gas i det fine forårsvejr. Den er bare så fin med sine fluffy blomster der spiller i hvide og sart lyserøde nuancer, der ikke er spor efterårsagtige men snarere ser ud som om, de hilser foråret hjertelig velkommen.

Oktoberkirsebær med vinterblomster på tærsklen til foråret

Oktoberkirsebær, Prunus subhirtella ‘Autumnalis’

Nu er det ganske vist. I dag begynder foråret, for det er den 1. marts – den første officielle forårsmåned. Og ja, jeg ved godt, at vi kan have isvinter og snestorm i næste uge, men det skal nu ikke forhindre mig i at nyde haven i nuet og byde velkommen til foråret. Det har haven i øvrigt også fuld gang i. Oktoberkirsebær, Prunus subhirtella ‘Autumnalis’ har faktisk gjort det i månedsvis med sporadiske blomster.

Men i det milde vejr her på tærsklen til foråret er det lille træ for alvor begyndt at vise, hvad det kan, og man – eller i hvert fald jeg – kan blive helt forårsfjollet af haveglæde over de fine, svagt lyserøde, let fyldte blomster, der fylder kronens nøgne grene.

Hassel, Corylus avellana

En anden aktuel blomstring, der dog nok har rundet sit klimaks, er hasselbuskens, Corylus avellana. Den står for første gang, siden den blev plantet forrige år, med mange smukke rakler, der bevæger sig ved det mindste vindpust. Dejligt, for jeg var alvorligt bekymret for busken gennem tørkeperioden sidste sommer, for den står ikke lige et sted, hvor det er nemt at komme til at vande.

Men en ting er de blærede hanblomster, som raklerne jo er. Hvad der gør mig endnu mere glad, er de mange bittesmå, lysende røde hunblomster, der sidder klar til at fange pollenet, når vinden løsriver det fra raklerne. Det er nemlig sådan, der kommer hasselnødder på busken, og det var jo derfor, den blev plantet. Busken består i øvrigt i virkeligheden af to buske – af to forskellige sorter – for det øger chancen for at kunne høste nødder.

Om det så nogensinde vil lykkes også at komme til at smage nødderne, er dog nok et spørgsmål. Havens allestedsnærværende egern er godt nok glade for solsikkefrø, men jeg har en mistanke om, at de også godt kan lide hasselnødder.

Blomsterhæk og bærhæk som alternativ til buksbom

Rhododendron Bloombux

I foråret sidste år plantede jeg en lille hæk til at markere kanten af bedet, der smyger sig ind mod skovhaven. Miniaturehækken skal fungere på samme måde som en klassisk buksbom hæk af fx Buxus microphylla, men planterne er slet ikke buksbom men derimod kompaktvoksende, småbladede rododendronbuske, Rhododendron ‘Bloombux’, der skulle kunne det samme som buksbom, men ikke bliver angrebet af den irriterende svampesygdom, der er hård ved mange buksbombeplantninger.

Jeg har været spændt på at se, hvordan ‘Bloombux’ arter sig og klarer vinteren. Og foreløbig er der tale om et meget positivt bekendtskab. Jeg studsede den lidt sidste år for at bevare faconen, og nu står den nok så fint som en sammenhængende hæk med skinnende blanke, stedsegrønne blade. Der er oven i købet blomsterknopper at finde, for ‘Bloombux’ er også en blomsterhæk, der blomstrer med søde, sart lyserøde blomster.

Blåbær, Vaccinium angustifolium ‘Berrybux’

Planteskolerne har i det hele taget et solidt fokus på mulige alternativer til buksbom, der er voldsomt populær og tæt på uundværlig på de store havemarkeder i fx Tyskland, England og Holland. Jeg har været så heldig at få endnu et eksempel til afprøvning. Det er en sort af blåbær, Vaccinium angustifolium ‘Berrybux’, der markedsføres i en six-pack med planter til en meter bærhæk.

‘Berrybux’ er også en tæt og kompakt plante med små, stedsegrønne blade, og den tåler at blive trimmet og klippet i facon ligesom buksbom. Finden her skulle så være, at planterne danner en bærhæk, der kan høstes masser af lækre blåbær på. Det er jeg spændt på at få prøvet af, for tanken om en bærhæk er da ikke så ringe. Foreløbig står planterne i ly i drivhuset, for jeg synes ikke lige, jeg vil plante dem i den frosne jord, men lige så snart det bliver plantevejr, bliver de plantet ud, så afprøvningen kan komme rigtigt i gang.

Vinterblomster varsler vår og booster humøret

Troldnød, Hamamelis x intermedia ‘Arnold Promoise’

Der er ikke meget lys i verden på de her kanter i dag – men så alligevel. Da jeg lige fik kigget ordentligt efter, viste det sig at den trofaste troldnød, Hamamelis x intermedia ‘Arnold Promise’ for alvor er begyndt at folde sine fine, lysende gule vinterblomster ud.

De krøllede kronblade, der ligner mini-serpentiner er begyndt at titte frem fra rigtig mange af knopperne, og mange flere er på vej. Hvert år bliver jeg lige forbløffet over, hvordan busken tappert begynder på sit job med at bebude forår, mens vinteren i realiteten kun lige er begyndt. Faktisk burde alle haver have en troldnød, for forårshumøret får et kæmpe boost, når blomstringen sætter ind. Men i realiteten er den ikke særligt udbredt, for den ser ikke ud af så meget, når havecentrenes højsæson begynder om et par måneder og alt går op i forårsblomster.

Oktoberkirsebær, Prunus subhirtella ‘Autumnalis’

Oktoberkirsebær, Prunus subhirtella ‘Autumnalis’ er et smukt lille træ, der også har vinterblomster at byde på lige nu. Den sporadiske blomstring begynder i oktober-november og varer ved, indtil foråret for alvor kommer, og kronen er helt fuld af små, hvide kirsebærblomster. Det er også et træ, jeg nødigt vil undvære i haven, for vinterblomster kan jeg bare ikke få nok af.

Vintergæk, Galanthus nivalis

Jeg har gået og skumlet lidt over, at diverse sociale medier har været fyldt med vintergækker og erantis i flere uger, mens mine lod vente på sig. Men måske har det igen noget at gøre med, at jeg ikke har fået set ordentligt efter. For de er der skam alligevel, de fine vinterblomster, selv om der stadig ligger lidt sne i bedene.

Erantis, Eranthis hyemalis

Også de små elegante erantisfrøkner har stukket hovederne over jorden og er så småt ved at gøre klar til forårsdansen i deres fine, grønne kjoler. Endnu bøjer de ydmygt nakken, men bare vent 🙂

Frost og sne giver nye tider i haven

Det er utroligt, som lidt frost og sne kan forvandle haven som et trylleslag. Da jeg kom hjem sidst på eftermiddagen i går, var der blevet drysset det fineste lag flormelis sne ud over matriklen, og det gav sammen med vintersolen, der kiggede frem her til formiddag, et nyt og smukt lys i haven. Det så næsten ud som om, drivhuset var selvlysende mellem de stedsegrønne træer og buske, da solen stod bag det.

Som det fremgår var det ikke meget sne, vi blev begunstiget med, og under de store stedsegrønne træer er der stadig bare gråt og grønt. Til gengæld er det tydeligt overalt, at vi har fået både frost og sne. Rhododendronbuskene har i selvforsvar rullet bladene sammen og ladet dem hænge ned, så buskene nærmest ser ud som om, de mangler vand. Men de store vinterknopper vidner om, at det trods alt bliver forår igen. Jeg er altid så imponeret over, at de veludviklede blomsterknopper er i stand til at stå igennem frost og sne og alligevel folde blomsterne ud, når lys og varme vender tilbage.

Det ser lidt sjovt ud – som om det har sneet i bælter – fordi de velvoksne kristtorn, Ilex aquifolium, og skovfyr, Pinus sylvestris, har fanget fnuggene.

Et andet tydeligt tegn på, at det er blevet koldt for alvor, er, at rådyrene er kommet tættere på. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at de har hygget sig i køkkenhaven, hvor de sidste, sørgelige rester af rødbederækken har fristet dyrene, der som bekendt elsker rødbedeblade, over evne.

Og for ikke at få for ensidig kost, har de krydret middagen med lidt palmekål, som jeg ellers havde forestillet mig, at vi selv skulle nyde godt af. Det skal nu være dem vel undt, omend det nok havde været smart at spare lidt, for vinteren kan jo blive lang endnu.

Sommerfuglebusk med vinterstandere

Sommerfuglebusk, Buddleja davidii

Jeg har lige gået og glædet mig over mine sommerfuglebuske, Buddleja davidii. Det lyder måske nok lidt mærkeligt, for der er jo absolut ingen sommerfugle nu. Men alligevel. For buskene står der med de dekorative visne blomsterstande som vinterstandere hævet over staudernes og smukke sølvfarvede blade og gør sig bemærkede på den gode måde i det milde, grågrønne vinterlandskab

Sommerfuglebusk, Buddleja davidii

Det ser næsten ud som om, løvet er selvlysende i det sparsomme vinterlys. De buske, der står som rygstød i køkkenhaven, smilede jeg lidt ekstra over. De er nemlig hjemmelavede, formeret med stiklinger for nogle år siden, som det ses her.

Sommerfuglebusk, Buddleja davidii ‘Prince Charming’

Den lille, nye sommerfuglebusk, Buddleja davidii ‘Prince Charming’ som har været så fin i en krukke hele sommeren med sine hindbærfarvede blomster, er blevet plantet ud i det rosa bed og står nu også nok så fint der med små sølvlysende blade.

Buddleja crispa x loricata ‘Morning Mist’

Endnu en sommerfuglebusk, der er blevet genbrugt i haven fra sommerens krukker, er den smukke hvide Buddleja crispa x loricata ‘Morning Mist’, der ligefrem står ufortrødent med intakte blomsterknopper. Det bekymrer mig faktisk lidt, for jeg vil så gerne have, at den klarer vinteren, og det er nemt at komme til at tvivle på, når den slet ikke ser ud til at have gjort sig klar til kuldegrader. Jeg ved ikke, hvor hårdfør arten er, men jeg krydser fingre. Jeg er i hvert fald ret betaget af den forsølvede busk med farver som morgendis.

Page 1 of 18

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén