Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Kategori: Ting&Sager Page 1 of 11

Vagtskifte mellem dahlia knolde og kejserkrone løg

Jeg kan se på diverse sociale medier, at den første frost ramte trindt om land sidste nat. Det er et tegn til, at tiden er inde til et vagtskifte mellem dahlia knolde og kejserkrone løg.

Dahlia

Set her fra haven, kan det godt være lidt svært at forstå, at det allerede er ved den tid, for dahlia’erne står stadig nok så fint og lyser op i forskellige abrikosfarvede nuancer, og eftermiddagen har budt på det herligste solskinsvejr.

Read More

Sommerblomster – Fra frø til fryd

Sommerblomster – Fra frø til fryd. Det er titlen på min nye havebog, der udkommer om præcis en måned, den 4. november 2019. Der er lige skudt en konkurrence med tre eksemplarer på højkant i gang på Helt hen i havens Facebook side. Så tjek ind og vær med. Konkurrencen er nem 🙂

Sommerblomster – Fra frø til fryd

Jeg ved godt, hvad jeg skal lave i weekenden. Og nej, jeg skal ikke i haven. Jeg skal nemlig læse korrektur på min nye havebog. Bogen handler om alle de sommerblomster, man selv kan dyrke fra frø.

Read More

Gråt og blåt er godt til sensommerens krukker

Sensommerkrukker

Krukkegruppen ved fordøren var begyndt at se lidt overanstrengt ud, så der måtte lige en krukkerokade og lidt tiltrængt opfriskning til, så sensommerens krukker ikke står og ser triste ud. Jeg er pjattet med bladplanter med sølvgråt løv, og da jeg havde en del krukker stående med blå og lilla blomster fik farvetonerne i krukkegruppen en helt ny lyd.

Read More

Stuearalie og dværgpapyrus ved spejlbassinet

Jeg har brugt formiddagen på at rydde op efter fugle og egern i hyggehjørnet ved spejlbassinet. De kære små smider om sig med solsikkefrø og ikke mindst skaller fra solsikkefrø, så det med mellemrum er nødvendigt, at flytte alle krukkerne, så fliserne kan blive fejet.Det er så en kærkommen lejlighed til omrokering og opfriskning af krukkerne omkring bassinet.

Stuearalie, Fatsia japonica

Der var et par af de gamle krukkeplanter, der ikke kunne længere, men heldigvis stod der et par nye i kø til at blive en del af sceneriet. Blandt andet denne stuearalie, Fatsia japonica, der er som skabt til den grønne, skovstemning, der er omkring bassinet. Stuearalie er en rigtig retrostueplante, men den er mere end det. Faktisk skulle den kunne overvintre på friland et lidt beskyttet sted. Det er jeg simpelthen nødt til at prøve, så den stedsegrønne stuearalie har kurs mod det eksotiske hjørne, når den udsåede grøngødning er fræset ned til efteråret, og indretningen af det renoverede hjørne begynder. Det lyder måske tosset, men jeg er ikke alene. Læs fx med her hos en bloggerkollega.

Dværgpapyrus, Cyperus prolifer ‘Cleopatra’

En anden ny krukkeplante, der klæder miljøet omkring spejlbassinet, er den fine dværgpapyrus, Cyperus prolifer ‘Cleopatra’. Den er virkelig herlig med de stjerneformede blomsterstande. Det er en sumpplante, så nu gælder det om at huske at vande. Heldigvis er det ikke så kritisk nu, hvor sommervarmen har forladt landet…

Slangeskæg, Ophiopogon planiscapus

Ved kanten af spejlbassinet står denne sælsomme plante, som den har gjort det hele sommeren. Slangeskæg, Ophiopogon planiscapsus, hedder planten, der ikke, som man kunne tro, er en græsart, men faktisk er en vintergrøn – eller vintersort – staude.

Lægeverbena, Verbena officinalis ‘Bampton’

Den lilla sky på den anden side af spejlbassinet skyldes lægeverbena, Verbena officinalis ‘Bampton’. En helt skøn krukkeplante, som jeg har forelsket mig totalt i. Derfor har den fået lov at være med i hyggehjørnet på terrassen, selv om det jo egentlig er reserveret til bladplanter. Men, men. Ingen regler uden undtagelser, og den overvintrede hortensia, Hydrangea ‘Revolution Blue’ fra Magical Four Seasons serien, deltager jo også i gruppearbejdet. Den blomstrer så flot, at jeg ikke nænner at flytte den fra den åbenbart perfekte, lidt skyggefulde placering. Så nu står de to undtagelser der og korresponderer nok så nydeligt i farverne. Læs mere om hortensia’en her.

Drivhusets hængende haver

Drivhusets konstruktion med tværgående stålstivere under glastaget er ikke alene god for stabiliteten. Den giver også alle muligheder for at etablere hængende haver rundt om i hjørnerne. Dels kan slyngplanter bruge stålstiverne som klatrestativ, dels kan de bruges til at hænge ampler op i. Det udnytter jeg selvfølgelig i stor stil 🙂

Bægerranke, Dipledenia sanderi

Bægerranke, Dipladenia sanderi, er en af de slyngplanter, der er med til at skabe frodig middelhavsstemning i drivhuset, også på en dag som i dag, hvor sommeren er meget dansk udenfor. Da jeg fik den tidligere på sommeren, voksende den på en lille pyramide, men den er den for længst stukket af fra. Du blomstrer den nederste del af planten næsten overdådigt, mens lange slyngende stængler med raketfart koloniserer stålstiverne under taget i en af de hængende haver.

I en anden af de hængende haver er det en vin, Vitis vinifera, der gør luftrummet grønt godt hjulpet på vej af planter i ampler. Den viltre væddeløber, Chlorophytum comosum, der almindeligvis betragtes som en stueplante, har det superfint med rollen som drivhusplante. Her kan den virkelig få lov at udfolde sig, og den producerer nye planter i rå mængder.

Jeg er hele tiden på udkig efter nye, fine og finurlige ophæng til mine hængende haver, for jeg synes, det gør rigtig meget for drivhusatmosfæren, at der er grønt og frodigt i flere etager. Det nyeste er det her enkle ophæng fra B-Green, jeg ikke kunne stå for.

Den eneste hage ved mine hængende haver er, at jeg ikke er høj nok til at passe planterne under drivhustaget. Men det er der heldigvis råd for. Jeg har nemlig den her pæne og meget anvendelige spand, der ikke alene er god til opbevaring af lidt af hvert, men også er så stærk, at den kan bruges som skammel til at sidde eller stå på, hvis man vejer mindre end 150 kg. Spanden, der fås i mange størrelser og farver, er japansk med varemærket Omnioutil, men den kan købes hos Zinkbakken lige her.

Indlægget er sponseret.

Selvvandende krukke passer krydderurter til UG

I disse ferietider er jeg lige nødt til at fortælle historien om en smart selvvandende krukke, jeg har fået lov at teste. Jeg fik krukken for halvanden måned siden og besluttede straks, at den lige passede på træterrassen ved siden af det spiselige staudebed. Der plejer at stå en række almindelige krukker, men de ender altid med at være et sørgeligt syn, fordi de er næsten umulige at holde med vand et så udsat sted, der ovenikøbet ligger langt fra vandhanen.

Den nye krukke blev, placeringen taget i betragtning, plantet til med forskellige krydderurter. Det geniale ved krukken, der er fremstillet af nydelig genbrugsplast i et enkelt design, er, at den rummer et stort vandreservoir, der fyldes op gennem et hul i kanten. Resultatet er, at krukken vander sig selv, så længe der er vand i reservoiret. Og det er der længe. Det er blevet fyldt tre gange på halvanden måned.

Resultatet taler for sig selv. Timian og lavendel blomstrer smukt, selleripersille og esdragon vokser frodigt, og det er ved at være tid til at høste valsk bønne. Jeg er bange for, at den selvvandende krukke er betydeligt bedre til at passe planter, end jeg er. Og den hygger også om planterne, når jeg ikke lige er hjemme. En overløbsventil sørger for, at overskydende vand løb væk, hvis det regner, så planterne ikke risikerer at drukne.

Det er ikke svært at finde ud af, hvornår der skal fyldes vand på den selvvandende krukke. Et lille display ved siden af påfyldningshullet viser vandstanden i reservoiret. Når der er tre blå dråber, er reservoiret fyldt op. Når ingen af de tre dråber er synlige, er det nu, jeg skal hente vandkanden.
Den selvvandende krukke findes i flere modeller og størrelser. Denne er faktisk en af de mindre. Det er Gunnar Christensens Planteskole, der importerer krukkerne fra Crescent Garden. Du kan læse mere og finde forhandlerliste her.

Indlægget er sponseret.

Tørketålende planter og ny forklædning til havebordet

Jeg er for alvor i gang med at flytte de opmagasinerede planter ud af drivhuset, så vi kan flytte ind på terrassen. Nu begynder sæsonen for havebordet jo for alvor, så det har lige fået en opfrisker. Det kræver tørketålende planter, hvis de skal kunne klare mosten på den sydvendte terrasse, siger erfaringen. Men nu tror jeg, jeg har fundet løsningen med en flok lækre sukkulenter.

Djævlens tunge, Opuntia humifusa

Den her figenkaktus, Opuntia humifusa, der går under det knapt så flatterende navn, djævlens tunge, i USA, hvor den stammer fra, er jeg spændt på at stifte bekendtskab med. Den må være perfekt til en plads i solen på terrassen og skulle efter sigende ovenikøbet kunne klare minusgrader ned til 23. Jeg kan dog godt være bekymret for, om den også kan klare en fugtig, dansk standardvinter. Nu får vi se – måske skal den bare have lov at overvintre i drivhuset.

Roset, echeveria

En anden af de tørketålende planter, der har fundet vej til havebordet, har allerede overvintret et par gange. Dog ikke i det fri men inde i den lune vindueskarm. Og nu ser det endda ud til, at den vil til at blomstre. Et ret godt køb til en juledekoration forrige år, når jeg selv skal sige det.

Chamaelobivia

Den her stikkende fætter har det halsbrækkende latinske navn Chamaelobivia. Om den har noget dansk, har jeg ikke kunnet finde ud af. Det er også en i kaktus-sammenhæng hårdfør sag, der skulle kunne plantes i haven og overvintre, blot det ikke fryser mere end 7 grader. Jeg har nu også reserveret plads i drivhuset til den, når den er færdig med at pynte på havebordet for i år.

Skønne tacitus, Tacitus bellus

Skønne tacitus, Tacitus bellus, med de fineste lyserøde stjerneblomster har også fået plads blandt de tørketålende planter på det runde zinkfad på havebordet.

Og nu vi er ved havebordet, så er det lidt et smertensbarn her i haven. Det er gammelt og frønnet og passer overhovedet ikke til havestolene, som jeg købte for et par år siden og er mega-glad for. Jeg overvejer faktisk at investere i et par mere, for man sidder supergodt i dem, og jeg har lige opdaget, at de er på sommertilbud hos Havemøbelland, hvor jeg købte dem. Find tilbudet her.
Vi taler hvert år om, at vi skal have købt et nyt havebord, men vi har ikke fundet det helt rigtige endnu. Så var det, at jeg begyndte at tænke i andre baner, fordi jeg faldt over webshoppen Voksduggiganten. Alene navnet 🙂 Der er et ualmindelig stort udvalg af voksduge, der sælges i metermål. Kig indenfor her. Så nu har det gamle havebord fået ny forklædning, så det er til at holde ud at se på. Det bliver nok heller ikke i år, vi får nyt havebord…

Indlægget indeholder reklame.

Nyt nips, tulipaner og ribs til havebuket

Gårsdagen bød på en spændende ud-af-haven-oplevelse i det nordjyske. Der var komsammen for en flok plantenørder og havetossede bag kulisserne i 2 HAVE ‘s slaraffenland af et showroom. 2 HAVE er en engrosvirksomhed, der forsyner blomster- og brugskunstbutikker og havecentre med krukker, potter og lækkert nips med et twist. Der blev helt sikkert skabt en del akutte behov, da vi fik lov at snuse til efterårs- og vinterkollektionerne.
Men lige nu er det jo forår for fuld skrue, så hjemkommet med tre nye, dejlige potter/krukker, lå det lige for at få forsynet en af dem med en havebuket. Den store bistre men dekorative bille sneg sig også med hjem. Jeg tror, den bliver sat ind i den biologiske bekæmpelse i drivhuset, når jeg lige får ryddet op efter planteværkstedet.

Tulipaner, Tulipa ‘Spring Green’ og Tulipa ‘Formosa’

Jeg er egentlig kommet lidt sløjt fra start med årets havebuketter, men nu er der for alvor ved at være noget at plukke af, så lad dette være startskuddet. Det er jo rarest, når der altid står en buket på spisebordet.
Dagens buket er helt enkel med viridiflora tulipanerne Tulipa ‘Spring Green’ og Tulipa ‘Formosa’ som stjernerne. Jeg er lidt vild med viridiflora tulipaner, der har de der grønne farvetegninger på kronbladene. De er nogle af de seneste tulipaner, så de runder sæsonen så flot af. De holder også dejligt længe – det er lige som om de grønne tegning stiver dem af 🙂

Ribs, Ribes rubrum

De lidt ekstravagante tulipaner får støtte af nogle noget mere ydmyge blomster. Jeg har været på rov i ribsbuskene, for jeg har altså en svaghed for de diskrete men yndefulde ribsblomster. Nyd lige farven… Der er vildt mange af dem, så det giver mening på flere niveauer at bruge dem i et par buketter. Ellers kommer der simpelthen flere ribs, end vi nogensinde kan nå at høste. Desuden hjælper det på størrelsen på de tilbageværende bær, når der bliver tyndet ud, så det er en rigtig god undskyldning for at snuppe nogle grene, bare det bliver gjort med følelse, så det ikke ødelægger buskens facon.

Indlægget er sponseret 🙂

Pinseviol og martsviol som fint bunddække

Pinseviol, Viola sororia ‘Freckles’

I den seneste måneds tid har det været martsviol, Viola odorata, der har været det fineste blomstrende bunddække i mange af havens bede. Men nu det er blevet påske, er det pinseviol, Viola sororia, der har taget over. Der er desværre ikke noget, der hedder påskeviol 🙂 Jeg har plantet en del af den helt særlige sort, Viola sororia ‘Freckles, der nu breder sig lystigt i bunden af bedene. Den er så sød med de fregnede blomster, synes jeg. En super genbrugsplante, der stammer fra tidligere års forårskrukker.

Pinseviol, Viola sororia

Til gengæld erindrer jeg ikke, at have plantet den “rigtige” blå pinseviol. Noget tyder på, at planterne har smidt om sig med frø, der slår tilbage til deres oprindelse. De kommer rigtig mange steder. Det har jeg det helt fint med, for jeg synes generelt, at violerne er rigtig gode som bunddækkeplanter. Og de er nemme at fjerne, hvis det bliver for meget.

Vibeæg, Fritillaria meleagris

Det gælder for både pinseviol og martsviol, at de efter afblomstring i forårsmånederne, lader bladene vokse og bladstænglerne strække sig. Her er det den søde pink martsviol, som de blomstrende vibeæg, Fritillaria meleagris, bruger som fodpose. Viola odorata Miracle ‘Classy Pink’ hedder sorten, der nu er næsten afblomstret.

Den hvidblomstrede martsviol, Viola odorata ‘Miracle ‘Bride White’ er afblomstret langs trædestien og omkring det lille spejlbassin/fuglebad i det hvide forårsbed. Den er allerede begyndt at gøre lidt mere fyldest som bunddække, end det gjorde under blomstringen.
Bassinet, der tidligere har været brugt som bålfad, har fået ny opgave efter sidste sommers tørke, hvor adgang til vand i haven blev nærmest livsvigtigt for fugle, egern, pindsvin, og hvad vi ellers har. Hermed er der også en mulighed for at komme til fadet for de mere generte, der ikke har lyst til at nærme sig det store spejlsbassin på terrassen.
Reklame: Bålfadet/fuglebadet/spejlbassinet kan erhverves hos Zinkbakken se her.

Sikkerhedszone og ny staudeholder til yndefuld staude

Hold nu op, hvor det gror og grønnes derude. I det pink bed fortsætter magtkampen med flere stærke kombattanter. Nu har det været nødvendigt at etablere en sikkerhedszone for at beskytte den smukke og yndefulde lægekvæsurt, Sanguisorba officinalis ‘Pink Tanna’. Ellers ender den formentlig som taberen.

Lægekvæsurt, Sanguisorba officinalis

Lige nu er det ellers lægekvæsurt, der er mest fremme i skoene. Så langt fremme, at tiden er inde til at få monteret en staudeholder, så de lange, yndefulde blomsterstængler, der følger, ikke vælter ud over det hele.

Drejeblomst, Physostegia virginiana

Men jeg ved jo godt, at det kun er et spørgsmål om tid. Ud over almindeligt ukrudt som nælder, skvalderkål og stauden slangeurt, Polygonum bistorta, der får samme behandling, er der to hovedkombattanter i bedet. Her er den ene nemlig drejeblomst, Physostegia virginiana, ved at opruste til kampen om pladsen mod yndlingsfjenden duehoved, Chelone obliqua.

Drejeblomst og duehoved

Det er ellers to dejlige stauder, jeg sætter meget pris på, men de har altså imperialistiske tilbøjeligheder. De kæmper efter hvert deres grundprincip. Drejeblomst suser rundt i bedet og sætter overraskelsesangreb ind over det hele ved hjælp af lange udløbere. Nu har jeg pillet adskillige skud ud af de fredsommelige lægekvæsurter. Duehoved derimod, breder sig støt og roligt fra sin base og udvider sit territorium fra år til år. I sin fremfærd kvæler den alt, hvad der kommer i vejen, og fik den lov ville den fylde hele bedet.

Det får den så ikke, og nu er de mest nærgående angreb på rosenkvæsurten brutalt gravet op, så freden er blevet genoprettet i hvert fald ind til videre. Lad mig lige reklamere lidt for den her fine staudeholder, jeg har fået, for det er jo lige nu, de stauder, der har tendens til at vælte, skal have en hjælpende hånd. Så vokser de fint til og skjuler staudeholderen senere på sæsonen. Det er nu næsten ikke nødvendigt med den her ret pæne staudeholder, der er stærk og gedigen og let at se på på samme tid. Den er dansk produceret, fremstillet i 6 mm jern, er nem at montere, og så kan den hænge på en knage i skuret om vinteren. Der er 20 forskellige standardmodeller at vælge imellem, så mon ikke det dækker de fleste behov. Se de mange valgmuligheder her.

Page 1 of 11

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén