Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Kategori: Ting&Sager Page 1 of 11

Tørketålende planter og ny forklædning til havebordet

Jeg er for alvor i gang med at flytte de opmagasinerede planter ud af drivhuset, så vi kan flytte ind på terrassen. Nu begynder sæsonen for havebordet jo for alvor, så det har lige fået en opfrisker. Det kræver tørketålende planter, hvis de skal kunne klare mosten på den sydvendte terrasse, siger erfaringen. Men nu tror jeg, jeg har fundet løsningen med en flok lækre sukkulenter.

Djævlens tunge, Opuntia humifusa

Den her figenkaktus, Opuntia humifusa, der går under det knapt så flatterende navn, djævlens tunge, i USA, hvor den stammer fra, er jeg spændt på at stifte bekendtskab med. Den må være perfekt til en plads i solen på terrassen og skulle efter sigende ovenikøbet kunne klare minusgrader ned til 23. Jeg kan dog godt være bekymret for, om den også kan klare en fugtig, dansk standardvinter. Nu får vi se – måske skal den bare have lov at overvintre i drivhuset.

Roset, echeveria

En anden af de tørketålende planter, der har fundet vej til havebordet, har allerede overvintret et par gange. Dog ikke i det fri men inde i den lune vindueskarm. Og nu ser det endda ud til, at den vil til at blomstre. Et ret godt køb til en juledekoration forrige år, når jeg selv skal sige det.

Chamaelobivia

Den her stikkende fætter har det halsbrækkende latinske navn Chamaelobivia. Om den har noget dansk, har jeg ikke kunnet finde ud af. Det er også en i kaktus-sammenhæng hårdfør sag, der skulle kunne plantes i haven og overvintre, blot det ikke fryser mere end 7 grader. Jeg har nu også reserveret plads i drivhuset til den, når den er færdig med at pynte på havebordet for i år.

Skønne tacitus, Tacitus bellus

Skønne tacitus, Tacitus bellus, med de fineste lyserøde stjerneblomster har også fået plads blandt de tørketålende planter på det runde zinkfad på havebordet.

Og nu vi er ved havebordet, så er det lidt et smertensbarn her i haven. Det er gammelt og frønnet og passer overhovedet ikke til havestolene, som jeg købte for et par år siden og er mega-glad for. Jeg overvejer faktisk at investere i et par mere, for man sidder supergodt i dem, og jeg har lige opdaget, at de er på sommertilbud hos Havemøbelland, hvor jeg købte dem. Find tilbudet her.
Vi taler hvert år om, at vi skal have købt et nyt havebord, men vi har ikke fundet det helt rigtige endnu. Så var det, at jeg begyndte at tænke i andre baner, fordi jeg faldt over webshoppen Voksduggiganten. Alene navnet 🙂 Der er et ualmindelig stort udvalg af voksduge, der sælges i metermål. Kig indenfor her. Så nu har det gamle havebord fået ny forklædning, så det er til at holde ud at se på. Det bliver nok heller ikke i år, vi får nyt havebord…

Indlægget indeholder reklame.

Nyt nips, tulipaner og ribs til havebuket

Gårsdagen bød på en spændende ud-af-haven-oplevelse i det nordjyske. Der var komsammen for en flok plantenørder og havetossede bag kulisserne i 2 HAVE ‘s slaraffenland af et showroom. 2 HAVE er en engrosvirksomhed, der forsyner blomster- og brugskunstbutikker og havecentre med krukker, potter og lækkert nips med et twist. Der blev helt sikkert skabt en del akutte behov, da vi fik lov at snuse til efterårs- og vinterkollektionerne.
Men lige nu er det jo forår for fuld skrue, så hjemkommet med tre nye, dejlige potter/krukker, lå det lige for at få forsynet en af dem med en havebuket. Den store bistre men dekorative bille sneg sig også med hjem. Jeg tror, den bliver sat ind i den biologiske bekæmpelse i drivhuset, når jeg lige får ryddet op efter planteværkstedet.

Tulipaner, Tulipa ‘Spring Green’ og Tulipa ‘Formosa’

Jeg er egentlig kommet lidt sløjt fra start med årets havebuketter, men nu er der for alvor ved at være noget at plukke af, så lad dette være startskuddet. Det er jo rarest, når der altid står en buket på spisebordet.
Dagens buket er helt enkel med viridiflora tulipanerne Tulipa ‘Spring Green’ og Tulipa ‘Formosa’ som stjernerne. Jeg er lidt vild med viridiflora tulipaner, der har de der grønne farvetegninger på kronbladene. De er nogle af de seneste tulipaner, så de runder sæsonen så flot af. De holder også dejligt længe – det er lige som om de grønne tegning stiver dem af 🙂

Ribs, Ribes rubrum

De lidt ekstravagante tulipaner får støtte af nogle noget mere ydmyge blomster. Jeg har været på rov i ribsbuskene, for jeg har altså en svaghed for de diskrete men yndefulde ribsblomster. Nyd lige farven… Der er vildt mange af dem, så det giver mening på flere niveauer at bruge dem i et par buketter. Ellers kommer der simpelthen flere ribs, end vi nogensinde kan nå at høste. Desuden hjælper det på størrelsen på de tilbageværende bær, når der bliver tyndet ud, så det er en rigtig god undskyldning for at snuppe nogle grene, bare det bliver gjort med følelse, så det ikke ødelægger buskens facon.

Indlægget er sponseret 🙂

Pinseviol og martsviol som fint bunddække

Pinseviol, Viola sororia ‘Freckles’

I den seneste måneds tid har det været martsviol, Viola odorata, der har været det fineste blomstrende bunddække i mange af havens bede. Men nu det er blevet påske, er det pinseviol, Viola sororia, der har taget over. Der er desværre ikke noget, der hedder påskeviol 🙂 Jeg har plantet en del af den helt særlige sort, Viola sororia ‘Freckles, der nu breder sig lystigt i bunden af bedene. Den er så sød med de fregnede blomster, synes jeg. En super genbrugsplante, der stammer fra tidligere års forårskrukker.

Pinseviol, Viola sororia

Til gengæld erindrer jeg ikke, at have plantet den “rigtige” blå pinseviol. Noget tyder på, at planterne har smidt om sig med frø, der slår tilbage til deres oprindelse. De kommer rigtig mange steder. Det har jeg det helt fint med, for jeg synes generelt, at violerne er rigtig gode som bunddækkeplanter. Og de er nemme at fjerne, hvis det bliver for meget.

Vibeæg, Fritillaria meleagris

Det gælder for både pinseviol og martsviol, at de efter afblomstring i forårsmånederne, lader bladene vokse og bladstænglerne strække sig. Her er det den søde pink martsviol, som de blomstrende vibeæg, Fritillaria meleagris, bruger som fodpose. Viola odorata Miracle ‘Classy Pink’ hedder sorten, der nu er næsten afblomstret.

Den hvidblomstrede martsviol, Viola odorata ‘Miracle ‘Bride White’ er afblomstret langs trædestien og omkring det lille spejlbassin/fuglebad i det hvide forårsbed. Den er allerede begyndt at gøre lidt mere fyldest som bunddække, end det gjorde under blomstringen.
Bassinet, der tidligere har været brugt som bålfad, har fået ny opgave efter sidste sommers tørke, hvor adgang til vand i haven blev nærmest livsvigtigt for fugle, egern, pindsvin, og hvad vi ellers har. Hermed er der også en mulighed for at komme til fadet for de mere generte, der ikke har lyst til at nærme sig det store spejlsbassin på terrassen.
Reklame: Bålfadet/fuglebadet/spejlbassinet kan erhverves hos Zinkbakken se her.

Sikkerhedszone og ny staudeholder til yndefuld staude

Hold nu op, hvor det gror og grønnes derude. I det pink bed fortsætter magtkampen med flere stærke kombattanter. Nu har det været nødvendigt at etablere en sikkerhedszone for at beskytte den smukke og yndefulde lægekvæsurt, Sanguisorba officinalis ‘Pink Tanna’. Ellers ender den formentlig som taberen.

Lægekvæsurt, Sanguisorba officinalis

Lige nu er det ellers lægekvæsurt, der er mest fremme i skoene. Så langt fremme, at tiden er inde til at få monteret en staudeholder, så de lange, yndefulde blomsterstængler, der følger, ikke vælter ud over det hele.

Drejeblomst, Physostegia virginiana

Men jeg ved jo godt, at det kun er et spørgsmål om tid. Ud over almindeligt ukrudt som nælder, skvalderkål og stauden slangeurt, Polygonum bistorta, der får samme behandling, er der to hovedkombattanter i bedet. Her er den ene nemlig drejeblomst, Physostegia virginiana, ved at opruste til kampen om pladsen mod yndlingsfjenden duehoved, Chelone obliqua.

Drejeblomst og duehoved

Det er ellers to dejlige stauder, jeg sætter meget pris på, men de har altså imperialistiske tilbøjeligheder. De kæmper efter hvert deres grundprincip. Drejeblomst suser rundt i bedet og sætter overraskelsesangreb ind over det hele ved hjælp af lange udløbere. Nu har jeg pillet adskillige skud ud af de fredsommelige lægekvæsurter. Duehoved derimod, breder sig støt og roligt fra sin base og udvider sit territorium fra år til år. I sin fremfærd kvæler den alt, hvad der kommer i vejen, og fik den lov ville den fylde hele bedet.

Det får den så ikke, og nu er de mest nærgående angreb på rosenkvæsurten brutalt gravet op, så freden er blevet genoprettet i hvert fald ind til videre. Lad mig lige reklamere lidt for den her fine staudeholder, jeg har fået, for det er jo lige nu, de stauder, der har tendens til at vælte, skal have en hjælpende hånd. Så vokser de fint til og skjuler staudeholderen senere på sæsonen. Det er nu næsten ikke nødvendigt med den her ret pæne staudeholder, der er stærk og gedigen og let at se på på samme tid. Den er dansk produceret, fremstillet i 6 mm jern, er nem at montere, og så kan den hænge på en knage i skuret om vinteren. Der er 20 forskellige standardmodeller at vælge imellem, så mon ikke det dækker de fleste behov. Se de mange valgmuligheder her.

Miniatureskov genrejst omkring spejlbassinet

Den miniatureskov, der blev etableret omkring spejlbassinet sidste forår, har været på vinterferie. Løvtræer i vintertilstand er nu engang ikke så spændende at se på. Men nu er det vinterkrukkerne, der må holde sommerferie, så løvtræerne kan komme frem i lyset igen. Først er der dog behov for en ordentlig forårsrengøring både i og omkring spejlbassinet, for der er solsikkeskaller alle vegne. Se nu lige, hvor lidt spændende det ser ud, når der ikke er planter til at skabe stemning.

Vandet har ikke været skiftet hele vinteren, så det var blevet temmelig grumset. Dejligt at få fikset det, så der igen er klart vand, himlen og træerne kan spejle sig i. Mon ikke også fuglene, der elsker at snuppe et bad i bassinet, synes det.

Så er det tid til skovrejsning. Min miniatureskov er på plads igen. Den består af mange forskellige træer, der alle er fundet her på matriklen i babystørrelse, gravet op og plantet i potter og krukker. Det er efterhånden en del år siden, men når træerne må nøjes med de begrænsede rammer i krukkerne og samtidig bliver holdt til den sultne side, hvad angår vand og gødning, bevarer de fine dimensioner til en miniatureskov.

Der er mange forskellige træarter i min miniatureskov. For eksempel eg, ask, røn, fyr, mirabel og tjørn. Og det er vidt forskelligt, hvor travlt de har med at springe ud. Her i forgrunden er det hvidtjørn, Crataegus laevigata, der er absolut i forårshumør. Røn, Sorbus aucuparia, står med knopper, der ser ud som om, de er ved at eksplodere, mens eg og ask forekommer fuldstændig uberørte af fuglesang og solskin. (Spændende, hvem der kommer først …)

De små træer er suppleret med forskellige grønne planter for at skabe den rigtige skovstemning. Her er det for eksempel Heuchera ‘Lime Rickey’, der spreder forårsstemning i skovbunden. Det har den sandt at sige gjort hele vinteren, for den har været med i gruppen af vinterkrukker hele vejen igennem. En super plante 🙂
Spejlbassinet har jeg som tidligere nævnt købt her.

Kødædende planter fanger fluer i drivhuset

Kødædende planter

Jeg har altid været fascineret af kødædende planter og husker tydeligt suset, da jeg som barn på en botaniseringstur med min læremester Thorkild fandt den vildtvoksende soldug, Drosera rotundifolia, i en mose. Det var stort 🙂
Nu har jeg etableret min egen lille mose i drivhuset med græsser og en flok kødædende planter, så nu forventer jeg at få kvalificeret hjælp i kampen mod sørgemyg, vandfluer, og hvad vi ellers har, når der er fugtig jord til stede.

Fluefanger, Dionaea

Grrr. Der er simpelthen noget tegneserie over den her fluefanger, Dinaea, der smækker kæberne sammen, når et insekt rammer de fimrehår, der sidder nederst på bladene. Så er det goodbye insekt, for planten går fluks i gang med at fordøje det og ad den vej skaffe sig et tilskud af næringsstoffer. Ret drabeligt og bestemt ikke en plante for veganere.

Fluetrompet, Sarracenia

Fluetrompet, Sarracenia, er en anden slægt af kødædende planter. En mystisk konstruktion, der også kalder uhyggelige, fantasifulde historier frem. Godt de ikke er større. Fluetrompet er faktisk vinterhårdfør ned til -15 grader, men det kræver, at man har et sumpet område i haven. Og det har jeg jo desværre ikke. Hmm jeg må se, om jeg kan regne noget ud. Det er Gartneriet Lammehave, der har specialiseret sig i at producere kødædende planter. De sælges i butikker over hele landet.

Sådan ser min nyanlagte minimose ud i sin helhed. De kødædende planter er suppleret med japansk star, Carex brunnea ‘Sophia’ og bagerst er det det smukke prydgræs med det drabelige navn blodgræs. Imperata cylindrica ‘Red Baron’ hedder sorten. Navnet blodgræs kommer af ublodige årsager nemlig græssets fantastiske røde høstfarve.
Hele molevitten er plantet i terra cotta urtepotter, der er placeret på et smukt, rundt zinkfad med høj kant. Det har den fordel, at der kan stå vand i zinkfadet, så den moseagtige vandforsyning til planterne er stabil. Zinkfadet, der kan bruges til alverdens ting, kan købes her. Og piiist, det er på tilbud netop nu.

Rosengeranie, Pelagonium graveolens

Nu jeg er gået i gang med insektbekæmpelsen i drivhuset, så har jeg også udstyret det med et par rosengeranier også kendt som duftgeranier – også kendt som myggebalsam planten eller ørepineplanten. Kært barn har mange navne. På latin hedder den Pelargonium graveolens. Det smarte ved disse typer af rosengeranie, der vel at mærke fås med et væld af forskellige dufte, er, at den særlige, lidt skarpe, lidt citrusagtige duft, skulle kunne holde myg på afstand. Det er virkelig genialt, hvis det virker efter hensigten. Jeg hader myg! Foreløbig bliver de prøvet af i drivhuset, hvor det virker uovertruffent – omend nok især fordi, myggene ikke er vågnet op til dåd endnu. Vi må se, hvad der sker, når de gør. Planterne stammer fra Hawaii Gartneriet, der sælger dem til butikker over hele landet.

Fin bakke med forårsstemning til havebordet

Efter de seneste dages regn og regn og regn, trænger man – eller i hvert fald jeg – til lidt forår. Og nu træffer det sig så heldigt, at jeg har fået den her store, smukke, runde zinkbakke, der næsten stod og kaldte på nogle forårsblomster. Heldigvis var der lidt på lager, så det blev hurtigt til en fin bakke med forårsstemning, der nu står og lyser op i den ellers temmelig vintergrå udsigt. Det pyntede 🙂

Krinolinenarcis, Narcissus bulbocodium ‘Spoirot’

Jeg har fyldt min bakke med forårsstemning med nogle af mine yndlings forårsblomster, så der er selvfølgelig en del krinolinenarcisser, Narcissus bulbocodium ‘Spoirot’, blandt dem. De står i øvrigt også og blomstrer nok så fornøjede rundt om i haven lige nu.

Våriris, Iris reticulata ‘Katharine Hodgkin’

En anden forårsfavorit til en bakke med forårsstemning er den fine våriris, Iris reticulata ‘Katharine Hodgkin”, som jeg helt sikkert har nævnt før. Den er bare så fin i farvespillet, men desværre afblomstret allerede ude i haven. Det er virkelig en forårsbebuder, der er tidligt ude.

Krybende benved, Euonymus fortunei

De grønne pauser mellem blomsterne på bakken er skabt af småbitte eksemplarer af krybende benved, Euonymus fortunei.
Zinkbakken er 45 cm i diameter, så der kan være dejligt mange planter på den, og så er det jo smart, at man kan vande direkte i bakken, der er af gedigen dansk kvalitet og absolut vandtæt. Den runde bakke er ny i sortimentet i webshoppen Zinkbakken, og den er oven i købet på tilbud lige nu. Se bare her.
Der er i øvrigt mange lækre sager i Zinkbakkens sortiment af zinkbakker og andet godt til haven. Jeg har noget videre kig på en forspiringspakke med fire smukke, rektangulære zinkbakker, undervandingsmåtte og pæne skilte. Se lige her. Det ville godt nok pynte i vindueskarmene i forhold til det sammensurium af bakkeløsninger, jeg har gang i lige nu…

Indlægget er sponseret.

Bakkebord med mobilt forår i fine farver

Vejret er mildt, og der er ingen frostgrader i vejrudsigten, så nu kan jeg ikke dy mig længere. Den sidste rest af julestemning (!) er fjernet fra krukkegruppen ved fordøren, og foråret har lige så stille sneget sig ind på det lille bakkebord.

Primula ‘Zebra Blue’

Det er for eksempel den her super søde primula, der har de fineste stribede blomster i blåt og hvidt, der giver det første strejf af forårsstemning. Den får mig altid til at tænke på fint, gammelt porcelæn. ‘Zebra Blue’ hedder sorten.

Krinolinenarcis, Narcissus ‘Spoirot’

De sart lysegule krinolinenarcisser, Narcissus ‘Spoirot’ kan jeg heller ikke stå for. De ser sarte ud, men klarer de lave temperaturer under åben himmel fint, så længe det ikke fryser vildt og voldsomt. Faktisk holder de meget længere udendørs, end de gør indendøre, så de har også fået plads på bakkebordet.

“Jamen husk nu, at vinteren ikke er forbi endnu”, vil formaningerne utvivlsomt lyde. Og det er jo rigtig nok, men så er det smarte ved et bakkebord med en gedigen zinkbakke jo, at det er lige til at bære alle herlighederne i ly for frosten med et snuptag. Det er simpelthen mobilt forår.

Efter dagens omrokering af krukkerne, er der nu igen en grøn og frodig modtagelses-komite ved fordøren – og oven i købet med de første forårsblomster og løgvækster på vej i krukkerne. Det gør mig glad, både når jeg går ud, og når jeg går ind 🙂
Det smarte bakkebord, der er rigtig godt til planter men også til mange andre ting, kan købes her.

Akvarievarmer sikrer varmt bad og vand at drikke til havens fugle

Det er utroligt så hurtigt, haven kan ændre sig på denne årstid. Sidste uge var den glaseret af frost, i går var den forvandlet til et smukt vinterlandskab af et drys sne, og i dag er den bare våd og grå igen.

Spejlbassin

I dag er det med andre ord ikke svært for havens småfugle at finde vand til vinterbadning og livsvigtig drikke. Men det har det været, og det bliver det helt sikkert igen, for vi når næppe frem til forår uden mere frost. Derfor får fuglene tilbudt et lille spa ophold her i haven, når frosten bider.

Fuglebad

Spejlbassinet, som jeg er så glad for, får lov at stå ude hele vinteren, for det fungerer så fint som fuglebad og tiltrækker sammen med flittig fodring en stor mangfoldighed af småfugle og såmænd også egern og andre tørstige sjæle. Derfor er spejlbassinet blevet udstyret med en ekstra feature i form af en våge, så fuglene ikke går forgæves, når det fryser. Som det fremgår af sporene, er det en ret populær installation 🙂 Man kan i parentes bemærket købe fine fuglebade/spejlbassiner i mange størrelser her.

Dompap

Faktisk så det nærmest ud som om, fuglene sad parat, da vågen i første omgang blev etableret. Her den smukke dompap, der trænger til et bad.

Akvarievarmer

Vågen holdes isfri ved hjælp af en lille akvarievarmer, der er nedsænket i spejlbassinet. Den kan selvfølgelig ikke holde det helt isfrit, men det går fint med at holde vågen åben.

Faktisk kom vi lige en postgang for sent i gang med at etablere vågen, men det var ikke noget problem at hakke hul i isen, og da først spejlbassinet var udstyret med akvarievarmer, opstod vores fugle spa helt af sig selv. Nu, hvor det er tøvejr, er der selvfølgelig slukket for varmen – fuglene skal jo ikke blive alt for forkælede – men der skal nok blive skruet op igen, næste gang det fryser, for adgang til vand er mindst lige så vigtigt, for at fuglene kommer igennem de kolde perioder, som fodring. En lille akvarievarmer kan fås mange steder, blandt andet i netbutikken her.

Islygter med filigranmønster fra islygteforme

Islygter på vej 🙂

Endelig er det blevet frostvejr for alvor, og ihh, hvor det pynter på landskabet med blå himmel, hvid udsigt og lidt solskin. De frostkolde nætter er lig med perfekte forhold til at kreere sine egne islygter, så jeg gik fluks i gang, da frostvejret meldte sig, med ikke bare en men to slags islygter. Jeg må dog se i øjnene, at så koldt har det heller ikke været. Det store vandvolumen i ballonerne er for meget for de få frostgrader, så de står der endnu og arbejder på at stivne. Til gengæld var islygterne fra de to islygteforme klar efter to nætter.

Islygteforme er konstrueret smart. De fyldes med vand, placeres i frostvejr, og når vandet er frosset vendes de om, så man kan fylde varmt vand i søjlen i midten. Det får islygten til at slippe formen, og vupti er den klar. Jeg har stukket nogle skud fra de fine, sølvgrå vindhekse, Calocephalus brownii, ned i formen, for at give den et fint mønster. Skud, bær, blomster eller hvad man nu vil fryse ind i sin islygte, skal stikkes i på hovedet, for det er islygtens bund, der vender opad, mens den fryses ned.

Således blev i første omgang en lille krukkegruppe med stedsegrønne krukkeplanter på plantebænken peppet op med årets første – men forhåbentlig ikke sidste – islygter.

Jeg synes faktisk, det blev ret fint med skuddene af vindheks, der nærmest dannede et filigranmønster i islygtens krystalvæg. Det er flere år siden jeg købte mine islygteforme i netbutikken Coolstuff, men jeg har lige tjekket, at de har dem endnu, hvis nogle skulle have fået lyst til at lege med. Se bare her.

Page 1 of 11

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén