Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Kategori: Ting&Sager (Page 1 of 9)

Omelet med fuglegræs med inspiration fra ny bog

Forlaget Muusmann har lige udgivet bogen ‘Sanke – Det gastronomiske måltid med omtanke’ af Githa Bennorth. Jeg tyggede mig igennem et anmeldereksemplar i går eftermiddags, mens regnen slog mod ruderne, vintermørket hvilede over haven, og tekoppen var inden for rækkevidde. Det var rigtig hyggeligt. Eneste problem var, at jeg ikke kunne fare ud og realisere al den inspiration til at fremstille smukke og lækre delikatesse med råvarer fundet i det fri, bogen fyldte mit hoved med.
Ghita Bennorths gode ide er at tage på sanketure i naturen og finde unikke ingredienser til kogekunsten, der ikke bare kan købes i supermarkedet. Der er guide til at sanke, til hvad man kan sanke, og der er frem for alt et hav af gode ideer til anvendelse af de indsamlede urter, bær og så videre. Som inkarneret plantenørd kan jeg sagtens finde på mange flere vilde planter, krydderurter med mere, der kan omsættes til smagfulde olier og eddiker, til mayonnaise, pesto, blonde-tuile (det skal jeg helt sikkert prøve), brombærperler (også noteret) og meget mere inklusive spændende hovedretter, snacks og desserter. Opskrifterne løfter sig lige et niveau eller to op over det, der plejer at foregå i køkkenregionerne her i huset, men de er nemme at gå til og kræver ikke alverdens mystiske ingredienser, der ikke er til at få fat på her ude på landet. Så det er vist bare om at komme igang 🙂

Forfatterens baggrund i smørrebrøds- og restaurationsbranchen spinder sig som en rød tråd gennem bogen, og man – eller i hvert fald jeg – får umådelig lyst til at komme i gang, teste og prøve af. Desværre er det jo ikke lige højsæson for at samle spændende urter i skoven, men det skal man ikke lade sig slå ud af. Nu hvor køkkenhaven nærmest ligger brak, har der bredt sig en sand fuglegræs-zunami mellem de sidste porrer og kålplanter. Og netop fuglegræs er på listen over vilde planter – for nu ikke at sige ukrudt – der kan sankes til køkkenbrug. Fuglegræs, Stellaria media, er en lille, levestærk og hårdfør urt, der december måned til trods skyder med masser af friske skud og også blomstrer sporadisk. Det ser da fristende ud 🙂Jeg klippede mig en skålfuld friske fuglegræs-skud til frokostbrug med min bonsaisaks, der også er ganske glimrende til at nippe urter med.Dermed fik jeg mit livs første fuglegræsomelet til frokost. Ikke så ringe endda. Fuglegræs smager friskt og ikke af alverden, men det er skønt at kunne hente sig nogle grønne vitaminer ude i haven nu, og det pynter gevaldigt på tallerkenen, hvor omeletten blev pyntet med både fuglegræs og rosenblade fra en af årets sidste rosenknopper. Jeg glæder mig, til det for alvor bliver sankesæson, så jeg kan prøve nogle af bogens spændende opskrifter af. Og jeg skal helt sikkert en tur til stranden, for jeg har voldsom lyst til at smage strandsennep og strandarve – og måske tang, hvis jeg bliver vild.
Bogen kan købes hos Saxo her. Det gælder selvfølgelig også min havebog, ‘Slip haveglæden løs – fryd, facts og fiduser’, der er en fin julegaveide til både nybagte og garvede havefolk. Min bog kan også bestilles direkte hos Forlaget Linnea, hvor du i december måned får en julegave med i købet, når du bestiller bogen. Du kan for eksempel vælge den fine bonsaisaks, jeg brugte til at klippe fuglegræs med. Tilbudet gælder, så længe lager haves. Læs mere her.

Små hjemmelavede juletræer med alt godt fra haven

I morgen er det 1. december, så nu må der jules for alvor både ude og inde. Jeg har lige været på strandhugst i haven for at finde materialer til de her små hjemmelavede juletræer, som jeg har store planer med. Der er heldigvis masser at klippe af, for stort set hvad som helst, haven har at byde på, kan bruges. Her er det hvidgran, ærtecypres og ædelcypres, der er grundlaget for juletræerne, men det kunne lige så godt være alle mulige andre stedsegrønne eller endda birkeris.Dermed er der nok ikke mange haver, der ikke kan levere materialer til at kreere juletræer med. De kræver næsten ikke noget og heller ikke den store kransebindereksamen at gå i gang med. Nogle forholdsvis lige grenstykker, kviste af stedsegrønne buske eller træer og en rulle ståltråd, så er man i gang.Begynd med at placere en 4-5 kviste rundt om grenen nedefra. Vælg højde efter hvor meget stamme, dine hjemmelavede juletræer skal have og fortsæt så opad efter samme princip. Jo længere du når mod toppen, jo kortere skal kvistene være, så juletræet får sin keglefacon. Jeg har placeret mine juletræer i små høje af dekorationsler. Det er i øvrigt sjovt med ærtecypres, Chaemaecyparis pisifera ‘Sqaurosa’, som hører til blomsterdekoratørernes yndlingsmaterialer. Hvorfor de insisterer på at kalde planten blød ene er lidt af en gåde, men sådan er det. Det her lille, opstammede træ var for år tilbage en lille julekrukkeplante, men siden har det fået pænt fat i sandjorden. Det bliver soigneret hvert forår, for det får lidt brune kviste i løbet af vinteren. I dag har jeg klippet endnu et par af de nederste grene af for at bevare harmonien i træets dimensioner – nåja og for at få matereiale til de små, hjemmelavede juletræer.

Udsigt til grøn julestemning omkring spejlbassinet

De små løvtræer og bregner, jeg har gravet op rundt om på grunden og plantet i krukker, har hele sommeren skabt frodig, fuglevenlig skovstemning omkring spejlbassinet på terrassen. Men nu har de tabt bladene og ser autentiske men knapt så spændende ud. Derfor er de røget i depot, til det bliver forår. Det blev så anledning til de indledende jul-i-haven øvelser, for der skal selvfølgelig være hyggelig, grøn julestemning at nyde, både når vi er ude, og når vi nøjes med at kigge ud inde fra den lune stue.Jeg har fået nyt legetøj, der gjorde det ikke så lidt nemmere at bevare julestemningen under etableringen end normalt. Jeg plejer at fnyse en del over uhåndterlige lyskæder, der aldrig vil, som jeg vil. Derfor var det lidt af en aha-oplevelse, da jeg ved et tilfælde faldt over denne smarte model i webshoppen her forleden. Lyskæden er tynd som ståltråd, pærerne bittesmå LED-pærer, og så skal den ikke i en stikkontakt med dertilhørende bøvl men kører på batterier, der ligger i et vandtæt etui lige til at gemme under juletræet. Jeg ved ikke, om det er en nyhed, men det er det i hvert fald for mig. En go’ en.Nå ja, og mindre begejstret blev jeg ikke, da mørket faldt på, og de små pærer lyste fint og funklende op i det tiltagende mørke. Nu er det ikke kun himlen og planterne men også julelysene, der spejler sig i bassinet og bidrager til at skabe grøn julestemning på terrassen. En god investering, der endda ikke var ret stor 🙂Apropos investering, så er årets bedste haveinvestering her på matriklen så absolut det flotte spejlbassin i cortenstål fra Zinkbakken. Det fungerer også som et meget velbesøgt fuglebad de luxe. Mange har hen ad vejen spurgt til, hvor jeg har fundet det, så nu vil jeg da lige viderebringe det glade budskab, at webshoppen er røget med på Black Friday bølgen med kanontilbud på netop spejlbassiner, bålfade og  andet godt. Så hvis der står sådan et på ønskesedlen, er det absolut værd at kigge indenfor i webshoppen her.

Sjov med nøgne jomfruer i flot kræmmerhus

Nu er det et par uger siden, en flok nøgne jomfruer indtog mit nye bakkebord ved fordøren. Dengang var det bare løg af høsttidløs, Colchicum autumnale, med nogle underlige gespenstagtige blomster. Men se nu her. Siden har blomsterne fået farve og er sprunget helt ud lige midt i novembermørket, så man næsten kommer i forårshumør.Det har givet anledning til et nyt, muligvis lidt skørt påfund. Jeg har nemlig fået sådan et flot kræmmerhus af gedigent jern til brug for juledekorationer og andet godt. Andet godt blev så i første omgang til endnu en flok nøgne jomfruer, der landede hulter til bulter i kræmmerhuset.Jeg tror, det kan blive temmelig flot, når blomsterne folder sig ud og får farve, for jeg er ret sikker på, at de som blomster sædvanligvis gør, vil søge opad, så jeg får et helt blomstrende kræmmerhus.Det gav lige et ekstra twist til velkomstgruppen ved fordøren, hvor rosenslynger, Rhodochiton atrosanguineum fortsat giver den gas med masser af purpurfarvede blomster. En lille smule julet men ikke ret meget. Det skal nok komme 🙂
Apropos, så får du stadig en julegave med i købet, når du bestiller min bog, Slip haveglæden løs, direkte hos Forlaget Linnea her. Den første havesaks er udsolgt, men der er stadig to at vælge imellem plus en lækker t-shirt.
Det er også blevet hvisket i min øresnegl, at Zinkbakken.dk, hvor det flotte kræmmerhus ligesom bakkebordet og mit elskede spejlbassin kommer fra, for første gang er med på Black Friday i næste uge med kanon tilbud både fredag, lørdag og søndag. Godt at vide, hvis der fx står et spejlbassin eller et bålfad på ønskesedlen 🙂 Find webshoppen her.

Indlægget er sponseret.

Nyt bakkebord til spøgelsestræ og nøgne jomfruer

Det gamle, frønnede klapbord ved fordøren er stået af, men nu har jeg fået fingre i et nyt, lækkert bakkebord, der er ret perfekt til planter og pynt. Det blev så anledning til at udnytte formiddagens dejlige novembervejr til en krukkerokade, så der ser hyggeligt ud, når vi går ind og ud af døren. Det er fantastisk, som den sjove rosenslynger, Rhodochiton atrosangiuneum bliver ved at se fin og frisk ud på sit klarestativ, nu hvor de fleste andre sommerblomster har givet op. På bordet står mit efterhånden gamle spøgelsestræ, Corokia cotoneaster, der er så fint og skulpturelt året rundt.Ny i forsamlingen er den imponerende sølvtråd – bedre kendt som vindheks – Calocephalus brownii. Det er alle tiders plante til efterårs- og vinterkrukkerne, for den holder sig fin og frisk i månedsvis, vejrgudernes rasen til trods. Med det sølvgrå løv, der minder lidt om pigtråd men er langt mere fredeligt at omgås, lyser den så dejligt op i det tiltagende mørke og gør det i øvrigt også fint som kæmpejulekugle, når vi kommer lidt nærmere december. Det er Gartneriet 7eren, der står bag de store, lækre eksemplarer, der sælges i havecentre over hele landet.Jeg er super glad for det helt enkle bakkebord, der er både smukt og virkelig gedigent. Og så er det dansk produceret, så det har ikke rejst halvvejs rundt om jorden for at nå frem til min have. Jeg fandt mit bakkebord her.De sære, blege spøgelsesblomster til højre på det nye bakkebord er høsttidløs, Colchicum autumnale. Blomsterne, der vokser direkte ud af løgene, kaldes også meget passende nøgne jomfruer. Bladene kommer først til foråret, så efter afblomstring bliver løgene plantet ud i haven, hvor de kommer igen med nye blomster til næste efterår. Det er Gartneriet Pedersen, der har fundet på at drive løg af høsttidløs til efterårets plantedekorationer.Nu da efteråret er ved at blive til vinter, og julen nærmer sig, har Forlaget Linnea forresten en lille overraskelse at byde på. Frem mod jul – så længe lager haves – får du en gratis julegave med i købet, når du køber min bog “Slip haveglæden løs – fryd, facts og fiduser” til dig selv eller måske som en julegave til en, du holder af. Der er tre julegaver at vælge imellem, nemlig tre forskellige, gode havesakse og en lækker t-shirt i 100 procent bomuld med det glade budskab “Slip haveglæden løs” printet på ryggen. Læs mere om julegaverne i Forlaget Linneas webshop, som du finder her.

Indlægget er sponsoreret.

 

 

To slags vortemælk lyser op i krukkegruppen

Krukkegruppen på plantebænken på terrassen er lige blevet shinet lidt op og har dermed fået lidt mere farve. Jeg kan rigtig godt lide at lege med farveskalaen sølvgrå, limegrøn og sart ferskenfarvet, for jeg synes, nuancerne klæder hinanden og efteråret på aller bedste vis og spreder god stemning omkring sig.En af mine yndlingssommerblomster er selvfølgelig med i opløbet her allersidst på sæsonen. Det er den skønne vortemælk, Euphorbia hypericifolia ‘Diamond Frost’, der som altid har præsteret en mega-lang blomstringsperiode og fortsat ser fin og sommeragtig ud med en sky af små hvide blomster.

Det afslører sig ikke lige umiddelbart, at ‘Diamond Frost’ og ‘Silver Swan’ er nære slægtninge i den store vortemælk slægt, men det er de. Middelhavsvortemælk, Euphorbia characias ‘Silver Swan’, hedder den. Så fin med de sølvgrå blade med hvid kant i smuk formation.Lad mig lige slutte af med et reklameindslag. For nu er det nemlig ganske vist. Om præcis en uge står jeg på Bogforum i BellaCenter for at præsentere min havebog, SLIP HAVEGLÆDEN LØS – fryd facts og fiduser. Ih, hvor jeg glæder mig.
Som nogle måske husker, samlede jeg en ordentlig bunke frø af den smukke, rødbladede skovangelik, Angelica sylvestris, tidligere på året. Frøene er blevet fordelt i 100 små frøposer, der bliver delt ud på messen. Du kan også være med i agernkonkurrencen, som du kan læse mere om her, og så er der selvfølgelig messetilbud på min bog og mulighed for at få den signeret om ønsket.
Vi ses til havefest fredag og lørdag hos Forlaget Linnea på NewPub standen i Centerhallen.

Kærlig hilsen Lotte

Fra grøn zen til efterårsglød omkring spejlbassinet

Man kan blive i helt Homer’sk humør, når den rosenfingrede dagning indhyller det dorsk fremvraltende hornkvæg på bakken og får hyggehjørnet ved spejlbassinet til at lyse op i bløde farver en kort men intens morgenstund.Farvepaletten, der jo ellers har været grønt i grønt for at skabe afslappende zen stemning hele sommeren, er fuldstændig forvandlet. Efterårets gule, orange og røde nuancer har meldt sig og vendt helt op og ned på helhedsindtrykket – og på stemingen. Festligt, fyrigt og farverigt. Her bliver da sagt farvel til sommeren med manér 🙂Det er ikke så tit, man tænker på stauder, når man er på jagt efter planter med flotte høstfarver til haven. Men der er faktisk mange stauder, der godt kan være med til at give efterårshaven glød. Hosta er så absolut en af dem.De små løvtræer, der er plantet i krukker omkring spejlbassinet, er også hoppet i efterårsdragten, hvis de da ikke allerede har smidt bladene. Den lille røn, Sorbus aucuparia, er den absolut mest spektakulære lige nu med blade i samme farve som morgenrøden. De små træer er alle selvsåede eksemplarer, der er gravet op rundt omkring på grunden og plantet i lidt for små krukker, så de ikke vokser alt for hurtigt.Spejlbassinet har været årets absolut bedste haveinvestering, mener både jeg og alle de småfugle, der har fået både drikkevandsforsyning og badeanstalt ud af den. Jeg nyder synet på daglig basis og er ikke mindre glad for den ansigtsløftning, det har givet hyggehjørnet på terrassen, nu, end jeg var midt på sommeren.
Der plejer at være nogle, der spørger, så jeg vil lige nævne, at jeg købte spejlbassinet  her.

Svampetur i haven inspireret af ny bog

Det er højsæson for svampe, og de sære og smukke organismer dukker op de underligste steder, så nu har jeg været på svampetur i haven inspireret af en ny bog, jeg har læst. Jeg har altid være fascineret af svampe men har desværre ikke en pind forstand på dem, ud over at jeg nyder synet af de kunstfærdige strukturer og at følge deres udvikling, der ofte forløber over ganske kort tid før puff – den ellers så stolte svamp som ved et trylleslag er forvandlet til det rene ingenting igen. Jeg kan kende en cikorie i grøftekanten eller en blåregn i haven i forbifarten med 80 km i timen, men svamperiget er stadig et mysterium, jeg har til gode at sætte mig ind i. Jeg ved dog så meget, som at den røde fluesvamp, Armanita muscaria, der er en af de mest spektakulære af vore svampearter, ikke er en af dem, man skal putte i svampestuvningen. Tænk, den vokser i min have.Men jeg er faktisk blevet en lille smule klogere på svamperiget i denne uge, hvor jeg har slugt Long Litt Woon’s nye bog ‘Om svampe og sorg’. Lad det være sagt med det samme – jeg er meget lidt god til sørgelige bøger – det er alt for dyrt i lommeletter – så det var ikke uden bekymring, at jeg takkede ja til et anmeldereksemplar af bogen. Det har jeg ikke fortrudt, for selv om forfatteren på meget usædvanlig vis kombinerer historien om sit sorgarbejde efter hendes mands pludselige og alt for tidlige død med sin introduktion til svampenes forunderlige verden, lykkes det at formidle begge dele. Ja, der blev behov for et par af lommeletterne, især i begyndelsen, men Litt Wong Woon bevarer en reflekterende og nøgtern tilgang til sit tab og sin sorg, som hendes voksende interesse for og indsigt i svamperiget hjalp hende med at komme igennem. Hun skriver om omverdenens hjælp og ikke hjælp i situationen – nej, det hjælper ikke at tie, og nej, det hjælper ikke at foreslå at købe en hund. Og hun skriver om de ting, hun pludselig selv måtte klare. For eksempel at ‘nød også kan lære tøvende enker at spænde en musefælde’.Svampene hjalp Litt Wong Woon gennem sorgen. Det begyndte med et begynderkursus og udviklede sig til en dyb interesse og et stort kendskab – og ikke mindst en indlemmelse i svampekendernes lukkede og lidt mystiske verden, hvor man ikke bare deler sine svampesteder med andre, selv om man er på svampetur sammen. I bogen beskriver hun sin første svampetur og de mange, der fulgte. Hun beskriver den svampelykke, der griber begynderen, der finder sin første svamp og den forbløffende ‘svampekult’, der i hvert fald eksisterer blandt norske svampejægere. Et næsten parallelsamfund med særlige regler og sit eget hieraki, hvor ‘kantarellister’, der bare er på udkig efter spiselige svampe, ikke har høj status.

Samtidig er bogen fyldt med information og praktisk vejledning om svampe. Om at finde dem, høste dem, bestemme dem og tilberede dem. Jeg føler mig virkelig opdateret på mange fronter efter læseoplevelsen og har såmænd fundet min gamle svampebog på hylden. Måske jeg en skønne dag kommer skridtet videre fra planteriget til svamperiget. Læs mere om bogen og køb den her. Varme anbefalinger her fra.
Og lad mig så lige slutte med et citat fra bogen, som jeg holder rigtig meget af: ‘Efter at jeg har opdaget lugearbejdets charme, er min konklusion, at det er undervurderet som sorgterapi’. Lad mig tilføje, som mange slags terapi. Det er jo netop en af pointerne i min egen bog, Slip haveglæden løs. Den kan du læse mere om og bestille her – eller du kan kigge forbi på bogmessen BogForum i BellaCenter 26. eller 27. oktober og få et kig i bogen og en havesnak. Jeg håber, vi ses.

Vindheks i godt selskab på efterårsbakke

Årstiden byder på planter med sære strukturer, som for eksempel sølvtråd, Calocephalus brownii, bedre kendt som vindheks. Og haven er fyldt med smukke og eventyragtige frugter, bær og frøstande, som fortjener at blive nydt og beundret på lidt nærmere hold. Så nu har jeg samlet en lille hyggebakke, der står og pynter i drivhuset, hvor der stadig er rart at sidde med et uldtæppe om benene. Det var egentlig den søde miniudgave af vindheks, der inspirerede mig til at gå i gang. Det er altså en besynderlig, næsten overnaturlig skabning med det gitteragtige, sølvfarvede løv, der næsten ikke ligner en plante. Jeg bruger den meget i årstidens krukkegrupper, hvor den anderledes struktur og farve skaber et fint blikfang. Og så holder den utroligt længe. Det er Elvira Plants, der står bag de fine mini’er – se mere på Instagram på @elviraplants 🙂Ellers har jeg været rundt i haven og finde mos og agern til bakken og hos naboen og stjæle kastanjer. Det lille mispel træ, Mespilus germanica, står lige nu fuld af de sære mispler, der af indlysende grunde går under populærnavnet aberøv. Læs mere om mispel her.Sommerens dejlige flor af opiumvalmue, Papaver somniferum ‘Dark Plum’ er kun tilbage i erindringen, men heldigvis minder de dekorative frøstande mig flittigt om, hvor smukt det var. Der er rystet tusinder af frø ud af kapslerne, både i bedet og til senere udsåning, så den kommende generation skulle være sikret.

Sølvgråt løv og sære strukturer skaber eventyrstemning

Plantebænken med krukker på terrrassen har fået en opfriskning i anledning af, at sensommeren er ved at blive til efterår. Dermed går det igen an at have knapt så store krukker uden at skulle stresse med vandkanden i et væk. Jeg ved godt, at det normalt er varme farver, der hører årstiden til, men jeg holder så meget af sølvgråt løv og havde efterhånden fået samlet så mange planter sammen, at jeg ikke kunne lade være med at prøve at kombinere dem. Det er spændende at lege med bladfarver, -former og sære strukturer i stedet for med blomsternuancer. Nogle af planterne er nærmest små kunstværker i sig selv, som nu denne middelhavsvortemælk, Euphorbia characias ‘Silver Swan’. Jeg synes, kombinationen af de mange planter med sølvgråt løv skaber en næsten eventyragtigstemning, der får mig til at tænke på alfedans i morgendis.Der knytter sig en sjov historie til den “ternede” lerpotte i forreste række. Det er simpelthen en genbrugspotte fra et fjernt sted i Mellemøsten, hvor man ikke får potten med, når man køber en potteplante. Den skal nemlig genbruges i gartneriet. Det er krukkefirmaet PotOlé, der har hittet og importeret dem. Fine, synes jeg – og lover at genbruge den mange gange.Genbrug er der også tale om, når det gælder de flotte, rustikke jernkasser, der stammer fra tyske industrivirksomheder, hvor de har været brugt til opbevaring og transport. Det er B-Green, der har fundet og importeret dem. Planter med sølvgråt løv og vintagekassen er i mine øjne et perfekt match. Så nu blev den plantet til med de planter, der ikke kunne være på plantebænken. Jeg skylder at sige, at der er blevet boret huller i bunden af kassen, så vandet kan dræne væk efter en efterårsbyge.

Page 1 of 9

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén