En lang række stueplanter har tilbragt sommerhalvåret i drivhuset, hvor de har tilført den afslappende frodighed til rummet under glastaget, jeg holder så meget af. Men nu går den ikke længere. Heldigvis er der vinterhårdføre planter, der er klar til at afløse, og til at forvandle drivhuset til en vinterhave.
Jeg har brugt formiddagen på at rydde op efter fugle og egern i hyggehjørnet ved spejlbassinet. De kære små smider om sig med solsikkefrø og ikke mindst skaller fra solsikkefrø, så det med mellemrum er nødvendigt, at flytte alle krukkerne, så fliserne kan blive fejet.Det er så en kærkommen lejlighed til omrokering og opfriskning af krukkerne omkring bassinet.
Der var et par af de gamle krukkeplanter, der ikke kunne længere, men heldigvis stod der et par nye i kø til at blive en del af sceneriet. Blandt andet denne stuearalie, Fatsia japonica, der er som skabt til den grønne, skovstemning, der er omkring bassinet. Stuearalie er en rigtig retrostueplante, men den er mere end det. Faktisk skulle den kunne overvintre på friland et lidt beskyttet sted. Det er jeg simpelthen nødt til at prøve, så den stedsegrønne stuearalie har kurs mod det eksotiske hjørne, når den udsåede grøngødning er fræset ned til efteråret, og indretningen af det renoverede hjørne begynder. Det lyder måske tosset, men jeg er ikke alene. Læs fx med her hos en bloggerkollega.
En anden ny krukkeplante, der klæder miljøet omkring spejlbassinet, er den fine dværgpapyrus, Cyperus prolifer ‘Cleopatra’. Den er virkelig herlig med de stjerneformede blomsterstande. Det er en sumpplante, så nu gælder det om at huske at vande. Heldigvis er det ikke så kritisk nu, hvor sommervarmen har forladt landet…
Ved kanten af spejlbassinet står denne sælsomme plante, som den har gjort det hele sommeren. Slangeskæg, Ophiopogon planiscapsus, hedder planten, der ikke, som man kunne tro, er en græsart, men faktisk er en vintergrøn – eller vintersort – staude.
Den lilla sky på den anden side af spejlbassinet skyldes lægeverbena, Verbena officinalis ‘Bampton’. En helt skøn krukkeplante, som jeg har forelsket mig totalt i. Derfor har den fået lov at være med i hyggehjørnet på terrassen, selv om det jo egentlig er reserveret til bladplanter. Men, men. Ingen regler uden undtagelser, og den overvintrede hortensia, Hydrangea ‘Revolution Blue’ fra Magical Four Seasons serien, deltager jo også i gruppearbejdet. Den blomstrer så flot, at jeg ikke nænner at flytte den fra den åbenbart perfekte, lidt skyggefulde placering. Så nu står de to undtagelser der og korresponderer nok så nydeligt i farverne. Læs mere om hortensia’en her.
Jeg har gået og hygget mig vældigt i drivhuset, hvor kaos hersker, mens regndråberne trommede så dejligt mod glastaget. Ud over at servicere børnehaven på plantebordet har jeg glædet mig over den her fantastiske forårsazalea, Rhododendron Hortinno Vintage ‘Lime Green’. Det har jeg faktisk gjort i næsten to måneder nu, for det var, som det fremgår her, den 22. marts, planterne fik plads som forårsbebudere i drivhuset.
Den forårsazalea kan man da kalde en langtidsholdbar potteplante. Den har hængt lidt med ørerne fra tid til anden, når “nogen” har glemt, at den er tørstig, men den retter sig altid hurtigt op igen og blomstrer videre, når den har fået vand. Jeg er helt vild med blomsternes sarte, limegrønne nuance.
Faktisk har min forårsazalea blomstret så længe, at den nu har fået selskab af slægtninge ude i haven. Her er det den smukke Rhododendron ‘Schneekrone’, der for alvor er sprunget ud. Især den ene busk snød mig lidt sidste år med en tam blomstring. Det udløste et tilskud af rododendrongødning, og det har tydeligvis haft effekt, for blomstringen er ret overdådig i år.
Blomstrene har et lækkert, støvet rosa touch i knopstadiet men er helt hvide i udspring bortset fra de karrygule tegninger i svælget og ganske sarte lyserøde strejf, der ser ud som, de er blevet ramt af en akvarelpensel ført med let hånd. De er bare så fine.
En anden slægtning til min forårsazalea, der så småt er begyndt at tage del i festen, er den løvfældende azalea, Rhododendron ‘Irene Koster’, der står med smukke knopper på spring i det livgivende regnvejr. Jeg glæder mig, til de springer ud, for de dufter noget så dejligt.
Jeg har altid været fascineret af kødædende planter og husker tydeligt suset, da jeg som barn på en botaniseringstur med min læremester Thorkild fandt den vildtvoksende soldug, Drosera rotundifolia, i en mose. Det var stort 🙂
Nu har jeg etableret min egen lille mose i drivhuset med græsser og en flok kødædende planter, så nu forventer jeg at få kvalificeret hjælp i kampen mod sørgemyg, vandfluer, og hvad vi ellers har, når der er fugtig jord til stede.
Grrr. Der er simpelthen noget tegneserie over den her fluefanger, Dinaea, der smækker kæberne sammen, når et insekt rammer de fimrehår, der sidder nederst på bladene. Så er det goodbye insekt, for planten går fluks i gang med at fordøje det og ad den vej skaffe sig et tilskud af næringsstoffer. Ret drabeligt og bestemt ikke en plante for veganere.
Fluetrompet, Sarracenia, er en anden slægt af kødædende planter. En mystisk konstruktion, der også kalder uhyggelige, fantasifulde historier frem. Godt de ikke er større. Fluetrompet er faktisk vinterhårdfør ned til -15 grader, men det kræver, at man har et sumpet område i haven. Og det har jeg jo desværre ikke. Hmm jeg må se, om jeg kan regne noget ud. Det er Gartneriet Lammehave, der har specialiseret sig i at producere kødædende planter. De sælges i butikker over hele landet.
Sådan ser min nyanlagte minimose ud i sin helhed. De kødædende planter er suppleret med japansk star, Carex brunnea ‘Sophia’ og bagerst er det det smukke prydgræs med det drabelige navn blodgræs. Imperata cylindrica ‘Red Baron’ hedder sorten. Navnet blodgræs kommer af ublodige årsager nemlig græssets fantastiske røde høstfarve.
Hele molevitten er plantet i terra cotta urtepotter, der er placeret på et smukt, rundt zinkfad med høj kant. Det har den fordel, at der kan stå vand i zinkfadet, så den moseagtige vandforsyning til planterne er stabil. Zinkfadet, der kan bruges til alverdens ting, kan købes her. Og piiist, det er på tilbud netop nu.
Nu jeg er gået i gang med insektbekæmpelsen i drivhuset, så har jeg også udstyret det med et par rosengeranier også kendt som duftgeranier – også kendt som myggebalsam planten eller ørepineplanten. Kært barn har mange navne. På latin hedder den Pelargonium graveolens. Det smarte ved disse typer af rosengeranie, der vel at mærke fås med et væld af forskellige dufte, er, at den særlige, lidt skarpe, lidt citrusagtige duft, skulle kunne holde myg på afstand. Det er virkelig genialt, hvis det virker efter hensigten. Jeg hader myg! Foreløbig bliver de prøvet af i drivhuset, hvor det virker uovertruffent – omend nok især fordi, myggene ikke er vågnet op til dåd endnu. Vi må se, hvad der sker, når de gør. Planterne stammer fra Hawaii Gartneriet, der sælger dem til butikker over hele landet.
Forleden kom der en spændende pakke fra Tiny Gardens med et ‘kom godt i gang sæt’. Tiny Gardens er en lille, dansk virksomhed, der er sat i verden for at give alle mulighed for at dyrke friske mikrogrøntsager i vindueskarmen, uanset om man bor på landet eller i byen. Eneste krav er faktisk, at man har en vindueskarm – grønne fingre er ikke engang nødvendige – det går næsten helt af sig selv 🙂
Og hvad er så mikrogrøntsager? Ja, i hvert fald ikke raketvidenskab. Alle kender karse, der spises som kimplanter. Det er den ide, Tiny Gardens har produktudviklet og moderniseret. Faktisk er der et væld af grøntsager, der ikke bare kan spises men også giver fine og meget forskellige smagsoplevelser i kimbladstadiet. Sådan et ‘kom godt i gang sæt’ fra Tiny Gardens indeholder otte forskellige slags økologiske grøntsagsfrø til formålet. Blandet andet radise, rucola, basilikum og ært.
Tiny Gardens konceptet Root består af en enkel, stilren, dansk designet dyrkningsbakke i silikone samt hampemåtter til at dyrke mikrogrøntsagerne i. Måtterne bukkes ned i siderne og suger vand fra et reservoir i bunden af bakken, der dermed er selvvandende. Det er ret smart. Når hampemåtten har suget vand, drysses frøene med let hånd ud over måtten, og så er man i gang.
Jeg begyndte med at så rucola, der jo er kendt for både at spire og vokse hurtigt, så i løbet af en lille uge kunne der høstes de fineste mikrogrøntsager med rucolasmag til frokostbordet. Og bakken er så pæn, at den sagtens kan ryge med på bordet, så man hver især selv kan høste.
Det både smager og pynter på sådan en dag som i dag, hvor vejret simpelthen er for bistert til udendørs aktiviteter. Jeg er ellers helt klar til at komme i gang med at så sommerblomster til forspiring, så det var helt fint at kunne afreagere på mikrogrøntsagerne og oven i købet få noget nyttigt ud af det. Jeg tror, jeg er nødt til at få fat i nogle flere bakker, for det kunne være både lækkert og se dejligt ud at have flere forskellige slags mikrogrøntsager i produktion på en gang.
Tak til Tiny Gardens, der kan besøges her.
Der er dukket en ny og ualmindelig sød stjerneprimula op, der egner sig perfekt til december måneds hyggelige juleborde. Primula ‘Star Fever’ hedder sorten, som Gartneriet Pedersen sælger til butikker over hele landet.
Den nye Primula ligner ikke de traditionelle forårsbebudere og er også tidligere på den, så de kan bruges til julens plantedekorationer allerde nu. De hvide blomster har smallere kronblade, så de virker lette og yndefulde og glimter som små stjerner mod de mørkegrønne blade. Ordet stjerneprimula har jeg selv fundet på, for jeg synes, det passer så godt til blomsterne.
Der var lunt og hyggeligt i drivhuset i dag i solskinsvejret og dermed god anledning til at gå og blomsterhygge lidt. I blomsterkassen til sofabordet tindrer stjerneprimula og julestjerner i bløde farver sammen med hyacinter, stjernerosetter af Echeveria og en enkelt hvid novemberkaktus.
Jeg ved godt, at mange synes, at en julestjerne skal være rød, men jeg er nu faldet temmelig grundigt for de nyere sorter med for eksempel sart laksefarvede blomster. I blomsterkunstneren Erik Buchs Blomsterværksted kaldes de anderledes julestjerner for vinterstjerner for at understrege, at stjernerne har deres berettigelse langt ud over selve juledagene. Det vil jeg også gå over til 🙂 Dekorationen her blev selvfølgelig lynhurtigt fragtet ind i stuen, for julestjerner tåler som bekendt absolut ikke kulde.
Jeg går og hygger mig meget over mine spirede agern, der er blevet til de fineste miniatureegetræer. Det satte gang i tankerne, da årets adventsdekoration skulle kreeres. Mit yndlingsvers i min yndlingsjulesang, ‘Juletræet med sin pynt’, er det, hvor ‘juletræet på besøg, hilser os fra eg og bøg’, så det lå nærmest lige til højrebenet at bruge egetræerne i adventsdekorationen.
For at skabe en lille juleskov har jeg gravet selvsået kristtorn, Ilex aquifolium, op i skovhaven og plantet i små potter og suppleret med indkøbte ‘mini- juletræer’, der ligeledes er blevet omplantet til små, rustikke terra cotta potter. Jorden i potterne er dækket med det forhåndenværende mos fra græsplænen for at understrege skovstemningen.Jeg kan godt lide en adventsdekoration med levende planter, der holder sig friske hele december. Her kan planterne vandes i en håndevending direkte i stålfadet, så skoven ikke falmer, før det er jul. Jeg ønsker alle en hyggelig julemåned 🙂
Det er sæson for drivhushygge, og pludselig er stemningen under glastaget som ved et trylleslag helt forandret, som om nogen har drejet på en lysdæmperkontakt. Det er nu ikke tilfældet, men vinden fik de sidste blade på den gamle eg til at falde, og en god del af dem har lagt sig på drivhustaget og filtrerer nu lyset, der er blevet blødt og dæmpet, selv når solen skinner.Nu fik jeg så lige ryddet lidt op og genskabt ro og rum til drivhushygge i stearinlysenes skær og desuden tilføjet lidt julestemning med fine stjerner af bøjede grene. De seneste uger har været præget af hovsaløsninger, når jeg lige er kommet i tanke om, at den ene eller den anden krukke hellere måtte komme i ly, nu da det er begyndt at blive koldt for alvor. Det gælder blandt andet de smukke, royale pelargonier, Pelargonium ‘Felix’, der har vokset sig store hen over sommeren og stadig har masser af blomster, som det vil være dumt ikke at glæde sig over i drivhuset lidt endnu.
Vi er nået dertil, hvor drivhushygge kræver godt med tøj og tæpper og masser af stearinlys til at tage brodden af kulden. Så længe det ikke fryser, er det stadig muligt at bevare den frodige stemning under glastaget, hvor mange af de planter, der egentlig betragtes som stueplanter, stadig gør det fint som drivhusplanter. Sådan en lille flok miniplanter klæder hinanden og bloklys så fint, synes jeg.
Til dem hører også novemberkaktus, Schlumbergera, som her ses i en helt ny, dansk forædlet version med frynsede blomsterknopper. Wild Cactus kaldes serien med flere farver, som Gartneriet Thoruplund/Flowers4You har udviklet. Til højere er det den smukke prydpeber, Capsicum ‘Calico’ med det fantastiske marmorerede løv, der står fuld af små sorte chilifrugter. Også den har det, som den længe har haft, fortsat super fint i drivhuset, så længe der ikke bliver frostgrader.
Ugen har budt på en herlig tur til det helt store plantemekka i Holland, hvor flere fagmesser har været afholdt parallelt. Det er herligt at lade sig opsluge af sådan en planteboble, hvor verden uden for med dens Trump’er og Britta’er synes uendeligt langt væk. På FloraHolland Trade Fair og IFTF, International Floriculture Trade Fair, mødes den internationale planteverden for at udveksle tanker og ideer og selvfølgelig for at handle blomster og planter. Det perfekte sted at få en fornemmelse af hvilken vej, plantetrenden bevæger sig, og hvad der kommer på hylderne i butikkerne i den nærmeste fremtid. En af de mest iøjnefaldende tendenser er, at planter på glas er et hit på de intenationale scene. Både som små lukkede økosystemer i terrarielignende beholdere og som “stiklinger” med masser af rødder i vand i dekorative flasker.
En af de mere fascinerende nyheder var planter dyrket direkte i lavablokke placeret i flade bakker, der kan vandes i. Et fint og autentisk lille stykke natur lige til at sætte ind i stuen.
Frodige plantevægge er en anden vej til at få naturen inden for og skabe sit eget plantemekka. Nok mest til kontormiljøer, hotelreceptioner og lignende, men spændende at følge, hvordan teknikken bag konstruktionen af plantevægge bliver mere og mere udviklet, så mere og mere bliver muligt.
Interessen for naturen med al dens mystik er stor i øjeblikket langt ud over de traditionelt plantekøbende segmenter. Det giver plads til nye og anderledes planter. Hvad med for eksempel en pottesvamp? Lingzhi svampen, der også kaldes udødelighedens svamp, har været brugt i den kinesiske folkemedicin i mere end 4.000 år.
Eller hvad med den her sære plante? Euphorbia platyclada hedder den. Ikke just en traditionel stueplante 🙂 I det hele taget er der stort fokus på at skabe grønne jungler med masser af grønne planter. Store grønne planter, hængende planter og naturnære, bæredygtige, luftrensende botaniske miljøer.
Det er til gengæld også tankevækkende at opleve den kæmpe kontrast, der er mellem på den ene side den vilde og naturlige jungletrend og så den diamentralt modsatte trend, hvor både blomster og planter farves eller sprøjtes med glimmer og det, der er værre. Jeg har lidt svært ved at klare roser, orkideer, krysantemum og liljer med helt forkerte farver men at dømme efter antallet af produkter i den kategori, må der være mange af en ganske anden mening.
Orkideer som denne er et af de nyeste skud på den stamme. De lanceres som unikke kunstværker. Det er da virkelig skør botanik.
De store løg af ridderstjerne, Hippeastrum, har i flere år været solgt med voks om løget, men nu har ideen bredt sig til andre planter, og udbudet af for eksempel hyacinter, Hyacinthus, med voksede løg i et væld af farver og strukturer er måske på vej til en juledekoration nær dig?
OBS OBS OBS – husk at der er julegaveideer/juletilbud på webshoppen på Forlaget Linnea. Du finder dem her.
Hele sommeren har jeg kunnet takke en hel stribe stueplanter for at sørge for frodigheden i drivhuset. De har på deres side være rigtig glade for de gode lysforhold i drivhuset, så de er vokset helt ustyrligt. Men nu er der så meget skarphed i luften om morgenen, at jeg ikke tør lade dem stå længere. Parasolpilea, Pilea peperomoides, er en af de kuldskære planter, der derfor nu er blevet flyttet inden døre på vinterferie.
Væddeløber, Chlorophytum comosum, er jo også først og fremmest en stueplante, selv om den tydeligvis trives som drivhusplante i sommerhalvåret, bare den får vand nok. I virkeligheden er flere af de kuldskære planter lige vel overdimensionerede til vinduekarmen, men det er nu der, de er havnet. Væddeløber høre sammen med fredslilje, Spathiphyllum wallisii, der også var et par gedigne eksemplarer af, til de planter, der beviseligt effektivt renser luften. Frodigheden i annekset taget i betragtning, må der blive helt vildt god luft i de næste måneder 🙂
Den rokade gik i første omgang hårdt ud over den frodighed i drivhuest, som jeg holder så meget af. Synd og skam, for der er stadig mange gode hyggestunder at få under glastaget her i efterårsmånederne. Heldigvis var der så også en del krukker med kuldskære planter under åben himmel, der vil få forlænget sæsonen ved at komme i ly for det værste efterårsvejr i drivhuset. Og vupti blev frodigheden genskabt i en ny version.
Pletter i luften, Muehlenbeckia complexa, har overtaget en af de hængende potter der blev ledig i forbindelse med indflytningen. 
Og de fine, hvide pelargonier, Pelargonium zonale ‘Felix’, jeg fik ved et arrangement i Gartneriet 3kanten i det tidligste forår, er også flyttet ind i drivhuset. De har blomstret hele sommeren og ser egentlig ikke ud til, at de har tænkt sig at stoppe. Det kan jeg jo lige så godt nyde i drivhuet.
Australsk viol, Viola hederacea, har haft en hård sommer, for den blev voldsomt angrebet af nogle sommerfuglelarver, der åbenbart foretrækker violer på menuen. De fik næsten gumlet bladene helt væk, før de forlod planten, men nu er den kommet sig og er oven i købet begyndt at blomstre så sødt. Den får lov at blomstre videre i drivhuset.
Powered by WordPress & Theme by Anders Norén
