På en kold novemberdag gik jeg i gang med at eksperimentere med at lave svævende stueplanter i kokedama, og øvelsen blev gentaget, da julen nærmede sig med forskellige stjerneformede sukkulenter. Det er egentlig gået ok, for planterne trives fint, men mosset er desværre dødt, og det sejlgarn, jeg brugte til at vikle omkring jordkuglen, er så småt ved at gå i opløsning. Planterne har overvintret inde, men nu er det varmt nok til, at de kan hænge ned fra loftet i drivhuset, som tanken oprindeligt var. Derfor fik jeg lige den ide at vikle myrtetråd, der er helt tynd men stærk metaltråd, omkring kuglerne for at stabilisere dem.
Det virker faktisk ret godt og ser egentlig også fint ud. Hvis ikke en svævende plante skal være glamorøs og glimte lidt af guld, hvad skal så? Den lille parasolpilea, Pilea peperomoides, blev oprindeligt snuppet fra en stueplante som stikling og stukket direkte i jordkuglen. Det har den klaret til et flot 12 tal:-)
Så nu hænger de hjemmelavede svævende stueplanter som kloder under drivhustaget og bidrager til fornemmelsen af frodig oase. Bare vent – der er mere på vej… En gang om ugen bliver de nedsænket i en skål med vand, så de kan suge, hvad de har brug for, men det er indtil videre den eneste pasning, der skal til. Ret sjovt og hyggeligt projekt, synes jeg 🙂 Du kan se her, hvordan det hele begyndte.
Category: Stueplanter (Page 1 of 4)
Når nu jeg ikke kan komme ud i foråret (fordi det vælter ned med sne), må foråret komme ind til mig. Det er simpelthen sådan en dag, hvor der skal stueplanter og en god havebog til for at bevare de spirende forårsfornemmelser intakte.
Forårsfornemmelserne fik ellers en ordentlig vitaminindsprøjtning i går, da jeg besøgte Gartneriet Broløkke, der har en helt vildt lækker plantenyhed at byde på. Sådan et syn kan man da kun blive glad over. Og så er der ikke engang duft med på billedet. Lavandula Elvira Blue Compact er en ny lavendelsort, der er både tæt og frodig og helt overdådigt blomstrende og så oven i købet dufter lige så meget, som rigtige lavendler skal. Den sælges i butikkerne i lilla potter med varemærket Elvira Plants, så den er til at kende.
Den nye lavendel fås både i almindelig potteplantestørrelse og som miniplante, der passer perfekt ind i mit plantegalleri, der lige har fået en opfriskning i anledning af påsken. I mangel af vindueskarme er galleriet etableret på et par billedhylder fra Ikea, der lige passer i bredden til miniplanter, små vaser og andet nips.
En anden stueplante, der gør godt i en alt for kold tid, er den helt skønne hortensia, Hydrangea Magical Colours Your Home, der blomstrer ikke kun nu men i 150 dage, bare man husker at vande den. Det magiske ved Magical hortensia’erne er, at blomsterstanden skifter farve i takt med at året skrider frem. Lige nu er farverne fine, sarte og forårsagtige, senere kommer der mere knald på, og de runder af med flotte efterårsfarver. Sorten her hedder Revolution Blue, og det er Gartneriet Møllerhøj med varemærket Gardeners Own, der sælger den til butikker overalt i Norden.
Jeg er ret pjattet med det farvespil, der er i blomsterstandene lige nu med limegrønne og lyseblå nuancer i skøn forening. De lyser op i stuen, når det nu ikke vil blive forår derude, og man må forfalde til armchair gardening med en rar kop te inden for rækkevidde. En af de ting, man kunne sætte sig til at læse, er Home & Garden havecentrenes nyeste katalog, der er fyldt med lækre planter og sager og oven i købet præsenterer min nye bog, ‘Slip Haveglæden’ løs 🙂
Bogen, der er et andet oplagt bud på læsestof til lænestolen, både mens vi venter, og når der siden melder sig behov for fryd, facts og fiduser i havesammenhæng, kan købes i følgende Home & Garden Havecentre: Lilliendal Plantecenter i Rønne, Nykøbing Plantehandel i Nykøbing Mors, Langeskov Planteskole i Langeskov, Steens Planteskole i Nørreballe, Hobby Haven i Hasselager, Esbjerg Planteskole i Esbjerg, Havlykke Planteskole i Juelsminde og Laubjergs Planteskole i Ringkøbing.
Ud over mange gode tilbud er havecentrene garanteret et godt sted at få tanket forårsfornemmelserne op lige nu 😉
Kataloget finder du her og du kan læse mere om bogen og få smagsprøver her.
For 14 dage siden brækkede jeg de første stiklinger af min spirende sødkartoffel, Ipomoea batata, og satte nogle af dem i et glas vand, mens resten blev stukket direkte i jord, som det ses her. Tiden er allerede inde til at gøre første del af forsøget op, for det er godt nok planter med fart på 🙂
Stiklinger af sødkartoffel i urtepotten har tydeligvis fået rødder, for de er begyndt at løbe i vejret og få friske, grønne blade. Stiklingerne i vandglasset har udviklet masser af rødder, så nu er de også blevet stukket i jord, så eksperimentet fortsætter. Jeg håber, de sprøde rødder klarer mødet med jorden, så jeg får flere planter til udplantning i drivhuset, når det bliver forår.
Går det helt galt er der nu ingen ko på isen, for moderen til alle de små plantebørn skyder lystigt med friske skud, der kan blive til endnu flere stiklinger af sødkartoffel.
Et andet lille projekt begynder også at tegne lovende. I nogle uger har jeg haft et par avokado sten til at stå med enden i vandskorpen, og nu har i hvert fald den ene sendt en optimistisk rod ned i vandet. Det ser lidt voodoo-agtigt ud, når der bliver stukket tandstikker ind i stenene, men ellers kan de jo ikke hænge på glasset. Stenen er begyndt at sprække, så forhåbentlig kommer der også snart et topskud, så jeg får en fin stueplante ud af det.
I længslen efter forår, jord under neglene og noget der spirer, har jeg indrettet et lille plantelaboratorium i vindueskarmen. Her eksperimenterer jeg med at lokke lysegrønne spirer frem af blandt andet agern, avocadosten, løg og sødkartoffel. Og det går faktisk ganske glimrende. Den parasolpilea baby, der i efteråret blev stukket direkte i en jordkugle omviklet med mos og sejlgarn i mit første forsøg på at lave kokedama, har det også fint. Læs mere om det eksperiment her. Den er tiltænkt loftet i det nye drivhus, så den er bare på overvintring her inde. 
Jeg bliver helt glad ved synet af de små babyegetræer, der er kommet ud af efterårets agerneksperiment. Agern med antydningen af en spire blev sat på flasker med vand, som spidsen lige nøjagtigt kunne nå. Det var nok til at inspirere dem til at spire, og nu er flere af dem blevet til de fineste miniature egetræer.
I juleferien indledte jeg endnu et eksperiment. Jeg har læst mig til, at dette er vejen, hvis man vil dyrke sødkartoffel eller batat selv, og det kunne jeg godt tænke mig at prøve. Jeg købte i første omgang en enkelt knold, der blev skyllet grundigt i håbet om at vaske spirehæmmende stoffer, den kunne være behandlet med, væk. Og nu efter en lille måneds tid er den sørme begyndt at spire med optimistiske rødlige skud. De skal blive lidt større og forhåbentlig lidt flere og så brækkes af og bruges som stiklinger til udplantningsplanter. Det bliver spændende at prøve.
Det har være vildt fascinerende at følge den store knolds udvikling fra madvare til plante. Den begyndte hurtigt at sætte rødder, men det er først nu, der også er kommet gang i skududviklingen. Forhåbentlig ender det med, at den ene knold kan blive til flere planter, der kan levere hjemmedyrkede sødkartofler til madlavningen.
Julen har indhentet os, og roen er ved at falde på hus og have efter en hektisk december. Her lugter både brunt og brændt, juletræet er pyntet med alle de gamle ting og en stak nye flettede stjerner. Dem har vi brugt formiddagen på at producere, mens kalenderlyset brændte det næstsidste tal og alle juleklassikerne lød fra højttalerne.
Noget af det helt dejlige ved at have passeret vintersolhverv er, at de første Primula’er er kommet. Der eksisterer vist ikke et begreb, der hedder en juleprimula, men det burde der, for de dybtrøde, fløjlsagtige blomster er da så julede som noget. Jeg elsker at bruge juleprimula i julens borddekorationer, for samtidig med, at de giver julestemning, får de foråret til at føles lidt nærmere.
Mange ønsker om en frydefuld, fredelig og fantastisk jul til alle jer der ude. Tak for mange søde, sjove og inspirerende hilsner her på bloggen, og tak til alle jer, der læser med. Traditionen tro får I lige det bedste vers i den dejligste gamle julesang om juletræet med sin pynt. Så er vi klar til at komme i haven 🙂
Juletræet på besøg
hilser os fra eg og bøg
med besked der ude fra,
at det lysner dag for dag,
og at solen fra sit skjul,
ønsker os en glædelig jul.
Jeg synes, det er en lille smule trist, når adventskransen ligger der og bliver mere og mere tør, mens julen rykker nærmere. Så nu har jeg i stedet begået en adventsdekoration med levende planter, der kan vandes og forhåbentlig holde hele december. Julestjerner skal der selvfølgelig til i sådan en adventsdekoration, og da jeg faldt over de lækre, hvide lys, der bare måtte med hjem i går, var årets farvetema hurtigt slået an til hvidt, creme og sølvgråt.
Ligesom farvetemaet går stjerneformen igen. Ikke bare i julestjernerne men også i sukkulenterne i min adventsdekoration. Den her plante har jeg ikke set før, men den er da helt fantastisk 🙂 Perfekt stjerneformet roset med den skønneste fløjlsagtige finish i det pure sølv. Som skabt til julepynt. Dudleya brittonii hedder den på latin.
Jeg har pillet sukkulenterne ud af potterne og svøbt dem i mos fra græsplænen og derefter viklet sejlgarn omkring a la kokedama, som jeg jo begyndte at eksperimentere lidt med forleden. På den måde kan de ligge lidt på skrå i dekorationen, så stjerneformerne kommer til deres ret, mens mos og sejlgarn forhåbentlig forhindrer dem i at tørre ud. Ellers må kuglerne nedsænkes i en skål vand. Således er jeg klar 🙂 1. søndag i Advent kan bare komme an.
Det er for alvor blevet sæson for indoor gardening, og så er det ret belastende, at huset er ualmindelig dårligt forsynet med vindueskarme og lignende plantevenlige placeringer. I mangel af bedre har jeg indrettet et lille botanisk galleri på væggen over hyggekrogen i stuen ved hjælp af et par billedhylder. Det giver plads til en pæn flok miniplanter med fine former og strukturer.Forleden opdagede jeg, at der lå et hav af agern og spirede i græsplænen. Stærkt inspireret af den svenske Instagramprofil @ekhemmet samlede jeg en håndfuld agern sammen og fandt de gamle kuvertvaser frem fra af gemmerne. Vand i vaserne, så bunden af agernet næsten men ikke helt rørte. Der har de stået siden og bare fået skiftet vand en gang imellem, og se nu her. Det virker 🙂 Den første lille, søde egentræsbaby har set dagens lys og har selvfølgelig fået ærespladsen i det botaniske galleri.
For at skabe lidt variation er potterne med planter kombineret med små vaser. Jeg har snuppet et par blade fra stueplanterne fingerfilodendron, Monstera deliciosa, og parasolpilea, Pilea peperomoides, til vaserne. Det tager planterne ingen skade af, og bladene holder længe i vaserne.
Jeg har længe spekuleret på, om jeg selv ville være i stand til at kreere de fine svævende stueplanter, der er blevet helt vildt populære, ikke mindst takket være Kaja Skytte, der har forfinet teknikken og skabt begrebet Planteplaneter. Så i dag skulle det være. Lige en dag til at gå og hygge sig i drivhuset sammen med den lille varmeblæser, der er en af mine bedste venner på denne årstid.
Kokedama er oprindeligt en japansk ting. Koke betyder mos og dama betyder bold. Teknikken går ud på, at planterne vokser i en kugle af jord, der er svøbt i mos, der hjælper til med at holde på fugtigheden. Jeg gik i gang efter de forhåndenværende søms princip, så kokedama a la Sondrup er fremstillet af pottemuld tilsat lergranulat, mos fra plænen – som der heldigvis er rigeligt af 🙂 og sejlgarn. Pottemulden skal være temmelig fugtig for at man kan forme den til kugler, erfarede jeg hurtigt.
Det var lidt en udfordring at flække kuglen, uden at den smuldrede fra hinanden, men da det først var lykkedes, gik det som en leg. På med mosmåtterne en efter en og så ellers vikle, vikle, ligesom man vikler et garnnøgle. Til sidst trådede jeg enden af sejlgarnet og syede det lidt ud og ind mellem viklingerne, så den kom til at fungere som ophæng.Og se nu bare her. Det er faktisk ikke så svært at lave kokedama. Det bliver ikke de sidste, jeg har begået, for de klæder hinanden så fint. Til nummer to snuppede jeg en stikling fra en parasolpilea, Pilea peperomoides og stak den direkte i jordbolden. Det er et eksperiment, men det er smart, hvis det virker, for så behøver man ikke flække jordbolden helt for at få plads til rødder og potteklump. Planterne passes ved at nedsænke hele kuglen i en skål vand med et par ugers mellemrum og lade dem dryppe grundigt af, før de hænges op igen.
For nogle par år siden så jeg første gang Primula Pricanto, på en planteudstilling i Tyskland. Det var kærlighed ved første blik. Det er en serie helt specielle sorter af bægerprimula, Primula obconica, med blomster i støvede nuancer, der giver dem et rustikt og vintageagtigt præg. Nu kan man heldigvis også få dem i Danmark, hvor det er Gartneriet Pedersen, der producerer og sælger dem til butikker i hele landet.
Den rødlilla sort hedder Primula Pricanto ‘Red’. Er den ikke lækker? Det ser sjovt ud, som blomsterne putter sig i det store grønne bæger, og de dufter dejligt, som Primula blomster skal.
Den lysegul-grønne sort hedder Primula Pricanto ‘Lemon’, og der er også en støvet blålilla sag at komme efter. Det var faktisk den, jeg oprindeligt faldt for, som det ses her.De nye planter gav lige anledning til at forgrønne vindueskarmen i stuen og tage en lille smule hul på julerierne ved at supplere dem med nogle af de fine, danske julestjerner fra Stars for Europe, der flyttede ind her forleden.
Det var en stjerneklar nat, da jeg kom trillende hjem fra plantemessebesøg i Holland i går. Det vil sige, det var det overhovedet ikke. Det regnede og blæste og var helt mørkt og meget træls kørevejr på det sidste stykke. Men når man så kommer hjem til en ordentlig stak friske, danske julestjerner, fra de europæiske julestjerneproducenters forening, Stars for Europe, var turen næsten glemt. Jeg var i hvert fald helt stjerneklar. 
Nu har jeg gået og hygget mig med at kreere en lille julestjerneskov til spisebordet med julestjerner i blide nuancer kombineret med mos, bregner og grønne planter, toppet op – som de siger på restauranterne – med kogler og agern fra haven for at flytte lidt hyggelig skovstemning ind i stuen. Hele molevitten er sat ned i en metalbakke uden yderligere anstalter, så det var ikke noget kompliceret projekt. Der kan vandes direkte i bakken, så dekorationen er også nemt at passe.
Det er nogle super fine, friske julestjerner, Euphorbia pulcherrima eller Poinsettia, jeg har fået, så dem kan jeg have glæde af længe, hvis bare de får det vand, de har behov for og står lyst og rart, som de gør på spisebordet ved de store vinduer. Man kan genkende en frisk julestjerne på blomsterne, der er de små runde kugler midt i stjernen. Hvis de er visne, er det tegn på, at julestjernen har set bedre dage, og så holder den knapt så længe.
