Her i haven er det ikke kun uret og havemøblerne, der sættes tilbage, når sommertiden ender. Det samme gælder drivhusets stueplanter, der har skabt grøn og frodig atmosfære under glastaget hele sommeren.
Drivhusets stueplanter flytter ind
Category: Stueplanter Page 1 of 5
Primula og perlehyacinter 🙂 Så er vi ligesom i gang. Og i det milde vejr har både primula og perlehyacinter og andre forårsbebudere det næsten bedre ude end inde.
Gartneriet Pedersen
Dagen i går bød på en helt herlig gartnerivandring i selskab med en flok ligesindede plantenørder, der alle blev helt høje af mødet med farverne og duftene i Gartneriet Pedersen, der havde inviteret. Lige nu er væksthusene fyldt med primulaer i alle afskygninger, der er klar til at bebude forår i det ganske, danske land. Det latinske ord Primula betyder faktisk den første, så det er helt oplagt at lægge ud med primula i årets første forårskrukker.
Haven bliver en helt anden, når den lige får et skud forårsvitaminer i form af krukker med forårsblomster fordelt på strategiske steder, hvor man virkelig får glæde af farvebomberne. Planterne er ikke nær så sarte, som de ser ud til, og klarer sig glimrende ved de temperaturer, vi har i øjeblikket. Det smarte ved at plante dem sammen i en blomsterkasse som her er, at det er nemt at redde hele molevitten i ly for eventuel hård frost. Med foreløbig har blomsterkassen taget opstilling på havebordet midt på terrassen, hvor den står helt op ad huset under et bredt udhæng og dermed er lidt beskyttet mod vejrgudernes indfald.
Primula ‘Zebra Blue’
Det er svært for ikke at sige umuligt at sætte fingeren på sin primulafavorit i gartneriets enorme udvalg, men en af dem, der er nærmest umulig at stå for, er den nålestribede og porcelænsfarvede Primula ‘Zebra Blue’. Jeg har også svært ved at stå for den helt sart lyseblå sort, så nu blev det dem, der kom i godt selvskab i årets første blomsterkasse.
Lyseblå primula og perlehyacinter klæder og glæder hinanden, så det var til gengæld ikke svært at beslutte sig for, at primulaerne skulle garneres med perlehyacinter, Muscari armeniacum. Gartneriet producerer også et stort udvalg af løgblomster i potter. Ligesom primula bliver de nok primært betragtet som forårsbebudere inden døre, men de er altså også helt geniale til krukkebrug.
Her er det spirende løg af narcisser, der putter sig mellem de lyseblå primulaer, som en garant for lang tids fornøjelse af blomsterkassen. Jeg skiller uden skrupler løgene i potterne fra hinanden, så de kommer til at stå fint og naturligt mellem hinanden i krukken. Det har de ikke det mindste imod. Til slut topper jeg anretningen med mos fra plænen igen for at få det til at se naturligt, hyggeligt og skovbundsagtigt ud. Så er der serveret.
Indlægget er sponseret, men det havde I nok gættet 🙂
Det milde vintervejr betyder, at der er alle muligheder for at snuppe lidt forskud på foråret under drivhustaget. Forårsbebuderen Primula ‘Elle’ er ikke kun en stueplante. Som vejret arter sig lige nu, er den også alle tiders drivhusplante, ligesom de mange andre Primula, der fås lige nu.
Jeg har fået den store ære at blive udnævnt til testpilot for en spændende juleplantenyhed: Azalia Magisnow Winter Beauty, der ligner et lille juletræ med sne på grenene.
Jeg havde egentlig linet diverse haveprojekter op til denne 3. søndag i Advent, men vejret er simpelthen for bistert. I stedet vil jeg glæde mig over mine juleblomster indendørs og kaste mig ud i armchair gardening med en kande te indenfor rækkevidde.
Skyggeterrassen har fået et nyt, blødt gulvtæppe i smukke brune efterårsnuancer. Jorden er helt dækket af nedfaldne blade, der får hyggekrogen til at se lun og rar ud i det grå novembervejr. Vi behøver selvfølgelig ikke bruge mange sekunder på at blive enige om, at behovet for en sval, skyggefuld plet at slå sig ned på er til at overse netop nu. Men jeg har ikke rigtig nænnet at få ryddet den for vinteren, for jeg kan godt lide at i det mindste nogle af haverummene er hyggeligt møblerede, selv om det er efterår. Og mange af planterne gør det faktisk fint endnu, for vi har endnu ikke haft frost i de lune hjørner af haven som her.
En lang række stueplanter har tilbragt sommerhalvåret i drivhuset, hvor de har tilført den afslappende frodighed til rummet under glastaget, jeg holder så meget af. Men nu går den ikke længere. Heldigvis er der vinterhårdføre planter, der er klar til at afløse, og til at forvandle drivhuset til en vinterhave.
Jeg har brugt formiddagen på at rydde op efter fugle og egern i hyggehjørnet ved spejlbassinet. De kære små smider om sig med solsikkefrø og ikke mindst skaller fra solsikkefrø, så det med mellemrum er nødvendigt, at flytte alle krukkerne, så fliserne kan blive fejet.Det er så en kærkommen lejlighed til omrokering og opfriskning af krukkerne omkring bassinet.
Der var et par af de gamle krukkeplanter, der ikke kunne længere, men heldigvis stod der et par nye i kø til at blive en del af sceneriet. Blandt andet denne stuearalie, Fatsia japonica, der er som skabt til den grønne, skovstemning, der er omkring bassinet. Stuearalie er en rigtig retrostueplante, men den er mere end det. Faktisk skulle den kunne overvintre på friland et lidt beskyttet sted. Det er jeg simpelthen nødt til at prøve, så den stedsegrønne stuearalie har kurs mod det eksotiske hjørne, når den udsåede grøngødning er fræset ned til efteråret, og indretningen af det renoverede hjørne begynder. Det lyder måske tosset, men jeg er ikke alene. Læs fx med her hos en bloggerkollega.
En anden ny krukkeplante, der klæder miljøet omkring spejlbassinet, er den fine dværgpapyrus, Cyperus prolifer ‘Cleopatra’. Den er virkelig herlig med de stjerneformede blomsterstande. Det er en sumpplante, så nu gælder det om at huske at vande. Heldigvis er det ikke så kritisk nu, hvor sommervarmen har forladt landet…
Ved kanten af spejlbassinet står denne sælsomme plante, som den har gjort det hele sommeren. Slangeskæg, Ophiopogon planiscapsus, hedder planten, der ikke, som man kunne tro, er en græsart, men faktisk er en vintergrøn – eller vintersort – staude.
Den lilla sky på den anden side af spejlbassinet skyldes lægeverbena, Verbena officinalis ‘Bampton’. En helt skøn krukkeplante, som jeg har forelsket mig totalt i. Derfor har den fået lov at være med i hyggehjørnet på terrassen, selv om det jo egentlig er reserveret til bladplanter. Men, men. Ingen regler uden undtagelser, og den overvintrede hortensia, Hydrangea ‘Revolution Blue’ fra Magical Four Seasons serien, deltager jo også i gruppearbejdet. Den blomstrer så flot, at jeg ikke nænner at flytte den fra den åbenbart perfekte, lidt skyggefulde placering. Så nu står de to undtagelser der og korresponderer nok så nydeligt i farverne. Læs mere om hortensia’en her.
Jeg har gået og hygget mig vældigt i drivhuset, hvor kaos hersker, mens regndråberne trommede så dejligt mod glastaget. Ud over at servicere børnehaven på plantebordet har jeg glædet mig over den her fantastiske forårsazalea, Rhododendron Hortinno Vintage ‘Lime Green’. Det har jeg faktisk gjort i næsten to måneder nu, for det var, som det fremgår her, den 22. marts, planterne fik plads som forårsbebudere i drivhuset.
Den forårsazalea kan man da kalde en langtidsholdbar potteplante. Den har hængt lidt med ørerne fra tid til anden, når “nogen” har glemt, at den er tørstig, men den retter sig altid hurtigt op igen og blomstrer videre, når den har fået vand. Jeg er helt vild med blomsternes sarte, limegrønne nuance.
Faktisk har min forårsazalea blomstret så længe, at den nu har fået selskab af slægtninge ude i haven. Her er det den smukke Rhododendron ‘Schneekrone’, der for alvor er sprunget ud. Især den ene busk snød mig lidt sidste år med en tam blomstring. Det udløste et tilskud af rododendrongødning, og det har tydeligvis haft effekt, for blomstringen er ret overdådig i år.
Blomstrene har et lækkert, støvet rosa touch i knopstadiet men er helt hvide i udspring bortset fra de karrygule tegninger i svælget og ganske sarte lyserøde strejf, der ser ud som, de er blevet ramt af en akvarelpensel ført med let hånd. De er bare så fine.
En anden slægtning til min forårsazalea, der så småt er begyndt at tage del i festen, er den løvfældende azalea, Rhododendron ‘Irene Koster’, der står med smukke knopper på spring i det livgivende regnvejr. Jeg glæder mig, til de springer ud, for de dufter noget så dejligt.
Jeg har altid været fascineret af kødædende planter og husker tydeligt suset, da jeg som barn på en botaniseringstur med min læremester Thorkild fandt den vildtvoksende soldug, Drosera rotundifolia, i en mose. Det var stort 🙂
Nu har jeg etableret min egen lille mose i drivhuset med græsser og en flok kødædende planter, så nu forventer jeg at få kvalificeret hjælp i kampen mod sørgemyg, vandfluer, og hvad vi ellers har, når der er fugtig jord til stede.
Grrr. Der er simpelthen noget tegneserie over den her fluefanger, Dinaea, der smækker kæberne sammen, når et insekt rammer de fimrehår, der sidder nederst på bladene. Så er det goodbye insekt, for planten går fluks i gang med at fordøje det og ad den vej skaffe sig et tilskud af næringsstoffer. Ret drabeligt og bestemt ikke en plante for veganere.
Fluetrompet, Sarracenia, er en anden slægt af kødædende planter. En mystisk konstruktion, der også kalder uhyggelige, fantasifulde historier frem. Godt de ikke er større. Fluetrompet er faktisk vinterhårdfør ned til -15 grader, men det kræver, at man har et sumpet område i haven. Og det har jeg jo desværre ikke. Hmm jeg må se, om jeg kan regne noget ud. Det er Gartneriet Lammehave, der har specialiseret sig i at producere kødædende planter. De sælges i butikker over hele landet.
Sådan ser min nyanlagte minimose ud i sin helhed. De kødædende planter er suppleret med japansk star, Carex brunnea ‘Sophia’ og bagerst er det det smukke prydgræs med det drabelige navn blodgræs. Imperata cylindrica ‘Red Baron’ hedder sorten. Navnet blodgræs kommer af ublodige årsager nemlig græssets fantastiske røde høstfarve.
Hele molevitten er plantet i terra cotta urtepotter, der er placeret på et smukt, rundt zinkfad med høj kant. Det har den fordel, at der kan stå vand i zinkfadet, så den moseagtige vandforsyning til planterne er stabil. Zinkfadet, der kan bruges til alverdens ting, kan købes her. Og piiist, det er på tilbud netop nu.
Nu jeg er gået i gang med insektbekæmpelsen i drivhuset, så har jeg også udstyret det med et par rosengeranier også kendt som duftgeranier – også kendt som myggebalsam planten eller ørepineplanten. Kært barn har mange navne. På latin hedder den Pelargonium graveolens. Det smarte ved disse typer af rosengeranie, der vel at mærke fås med et væld af forskellige dufte, er, at den særlige, lidt skarpe, lidt citrusagtige duft, skulle kunne holde myg på afstand. Det er virkelig genialt, hvis det virker efter hensigten. Jeg hader myg! Foreløbig bliver de prøvet af i drivhuset, hvor det virker uovertruffent – omend nok især fordi, myggene ikke er vågnet op til dåd endnu. Vi må se, hvad der sker, når de gør. Planterne stammer fra Hawaii Gartneriet, der sælger dem til butikker over hele landet.