Ugen har budt på en herlig tur til det helt store plantemekka i Holland, hvor flere fagmesser har været afholdt parallelt. Det er herligt at lade sig opsluge af sådan en planteboble, hvor verden uden for med dens Trump’er og Britta’er synes uendeligt langt væk. På FloraHolland Trade Fair og IFTF, International Floriculture Trade Fair, mødes den internationale planteverden for at udveksle tanker og ideer og selvfølgelig for at handle blomster og planter. Det perfekte sted at få en fornemmelse af hvilken vej, plantetrenden bevæger sig, og hvad der kommer på hylderne i butikkerne i den nærmeste fremtid. En af de mest iøjnefaldende tendenser er, at planter på glas er et hit på de intenationale scene. Både som små lukkede økosystemer i terrarielignende beholdere og som “stiklinger” med masser af rødder i vand i dekorative flasker.
En af de mere fascinerende nyheder var planter dyrket direkte i lavablokke placeret i flade bakker, der kan vandes i. Et fint og autentisk lille stykke natur lige til at sætte ind i stuen.
Frodige plantevægge er en anden vej til at få naturen inden for og skabe sit eget plantemekka. Nok mest til kontormiljøer, hotelreceptioner og lignende, men spændende at følge, hvordan teknikken bag konstruktionen af plantevægge bliver mere og mere udviklet, så mere og mere bliver muligt.
Interessen for naturen med al dens mystik er stor i øjeblikket langt ud over de traditionelt plantekøbende segmenter. Det giver plads til nye og anderledes planter. Hvad med for eksempel en pottesvamp? Lingzhi svampen, der også kaldes udødelighedens svamp, har været brugt i den kinesiske folkemedicin i mere end 4.000 år.
Eller hvad med den her sære plante? Euphorbia platyclada hedder den. Ikke just en traditionel stueplante 🙂 I det hele taget er der stort fokus på at skabe grønne jungler med masser af grønne planter. Store grønne planter, hængende planter og naturnære, bæredygtige, luftrensende botaniske miljøer.
Det er til gengæld også tankevækkende at opleve den kæmpe kontrast, der er mellem på den ene side den vilde og naturlige jungletrend og så den diamentralt modsatte trend, hvor både blomster og planter farves eller sprøjtes med glimmer og det, der er værre. Jeg har lidt svært ved at klare roser, orkideer, krysantemum og liljer med helt forkerte farver men at dømme efter antallet af produkter i den kategori, må der være mange af en ganske anden mening.
Orkideer som denne er et af de nyeste skud på den stamme. De lanceres som unikke kunstværker. Det er da virkelig skør botanik.
De store løg af ridderstjerne, Hippeastrum, har i flere år været solgt med voks om løget, men nu har ideen bredt sig til andre planter, og udbudet af for eksempel hyacinter, Hyacinthus, med voksede løg i et væld af farver og strukturer er måske på vej til en juledekoration nær dig?
OBS OBS OBS – husk at der er julegaveideer/juletilbud på webshoppen på Forlaget Linnea. Du finder dem her.
Kategori: Stueplanter (Page 1 of 4)
Hele sommeren har jeg kunnet takke en hel stribe stueplanter for at sørge for frodigheden i drivhuset. De har på deres side være rigtig glade for de gode lysforhold i drivhuset, så de er vokset helt ustyrligt. Men nu er der så meget skarphed i luften om morgenen, at jeg ikke tør lade dem stå længere. Parasolpilea, Pilea peperomoides, er en af de kuldskære planter, der derfor nu er blevet flyttet inden døre på vinterferie.
Væddeløber, Chlorophytum comosum, er jo også først og fremmest en stueplante, selv om den tydeligvis trives som drivhusplante i sommerhalvåret, bare den får vand nok. I virkeligheden er flere af de kuldskære planter lige vel overdimensionerede til vinduekarmen, men det er nu der, de er havnet. Væddeløber høre sammen med fredslilje, Spathiphyllum wallisii, der også var et par gedigne eksemplarer af, til de planter, der beviseligt effektivt renser luften. Frodigheden i annekset taget i betragtning, må der blive helt vildt god luft i de næste måneder 🙂
Den rokade gik i første omgang hårdt ud over den frodighed i drivhuest, som jeg holder så meget af. Synd og skam, for der er stadig mange gode hyggestunder at få under glastaget her i efterårsmånederne. Heldigvis var der så også en del krukker med kuldskære planter under åben himmel, der vil få forlænget sæsonen ved at komme i ly for det værste efterårsvejr i drivhuset. Og vupti blev frodigheden genskabt i en ny version.
Pletter i luften, Muehlenbeckia complexa, har overtaget en af de hængende potter der blev ledig i forbindelse med indflytningen. 
Og de fine, hvide pelargonier, Pelargonium zonale ‘Felix’, jeg fik ved et arrangement i Gartneriet 3kanten i det tidligste forår, er også flyttet ind i drivhuset. De har blomstret hele sommeren og ser egentlig ikke ud til, at de har tænkt sig at stoppe. Det kan jeg jo lige så godt nyde i drivhuet.
Australsk viol, Viola hederacea, har haft en hård sommer, for den blev voldsomt angrebet af nogle sommerfuglelarver, der åbenbart foretrækker violer på menuen. De fik næsten gumlet bladene helt væk, før de forlod planten, men nu er den kommet sig og er oven i købet begyndt at blomstre så sødt. Den får lov at blomstre videre i drivhuset.
På en kold novemberdag gik jeg i gang med at eksperimentere med at lave svævende stueplanter i kokedama, og øvelsen blev gentaget, da julen nærmede sig med forskellige stjerneformede sukkulenter. Det er egentlig gået ok, for planterne trives fint, men mosset er desværre dødt, og det sejlgarn, jeg brugte til at vikle omkring jordkuglen, er så småt ved at gå i opløsning. Planterne har overvintret inde, men nu er det varmt nok til, at de kan hænge ned fra loftet i drivhuset, som tanken oprindeligt var. Derfor fik jeg lige den ide at vikle myrtetråd, der er helt tynd men stærk metaltråd, omkring kuglerne for at stabilisere dem.
Det virker faktisk ret godt og ser egentlig også fint ud. Hvis ikke en svævende plante skal være glamorøs og glimte lidt af guld, hvad skal så? Den lille parasolpilea, Pilea peperomoides, blev oprindeligt snuppet fra en stueplante som stikling og stukket direkte i jordkuglen. Det har den klaret til et flot 12 tal:-)
Så nu hænger de hjemmelavede svævende stueplanter som kloder under drivhustaget og bidrager til fornemmelsen af frodig oase. Bare vent – der er mere på vej… En gang om ugen bliver de nedsænket i en skål med vand, så de kan suge, hvad de har brug for, men det er indtil videre den eneste pasning, der skal til. Ret sjovt og hyggeligt projekt, synes jeg 🙂 Du kan se her, hvordan det hele begyndte.
Når nu jeg ikke kan komme ud i foråret (fordi det vælter ned med sne), må foråret komme ind til mig. Det er simpelthen sådan en dag, hvor der skal stueplanter og en god havebog til for at bevare de spirende forårsfornemmelser intakte.
Forårsfornemmelserne fik ellers en ordentlig vitaminindsprøjtning i går, da jeg besøgte Gartneriet Broløkke, der har en helt vildt lækker plantenyhed at byde på. Sådan et syn kan man da kun blive glad over. Og så er der ikke engang duft med på billedet. Lavandula Elvira Blue Compact er en ny lavendelsort, der er både tæt og frodig og helt overdådigt blomstrende og så oven i købet dufter lige så meget, som rigtige lavendler skal. Den sælges i butikkerne i lilla potter med varemærket Elvira Plants, så den er til at kende.
Den nye lavendel fås både i almindelig potteplantestørrelse og som miniplante, der passer perfekt ind i mit plantegalleri, der lige har fået en opfriskning i anledning af påsken. I mangel af vindueskarme er galleriet etableret på et par billedhylder fra Ikea, der lige passer i bredden til miniplanter, små vaser og andet nips.
En anden stueplante, der gør godt i en alt for kold tid, er den helt skønne hortensia, Hydrangea Magical Colours Your Home, der blomstrer ikke kun nu men i 150 dage, bare man husker at vande den. Det magiske ved Magical hortensia’erne er, at blomsterstanden skifter farve i takt med at året skrider frem. Lige nu er farverne fine, sarte og forårsagtige, senere kommer der mere knald på, og de runder af med flotte efterårsfarver. Sorten her hedder Revolution Blue, og det er Gartneriet Møllerhøj med varemærket Gardeners Own, der sælger den til butikker overalt i Norden.
Jeg er ret pjattet med det farvespil, der er i blomsterstandene lige nu med limegrønne og lyseblå nuancer i skøn forening. De lyser op i stuen, når det nu ikke vil blive forår derude, og man må forfalde til armchair gardening med en rar kop te inden for rækkevidde. En af de ting, man kunne sætte sig til at læse, er Home & Garden havecentrenes nyeste katalog, der er fyldt med lækre planter og sager og oven i købet præsenterer min nye bog, ‘Slip Haveglæden’ løs 🙂
Bogen, der er et andet oplagt bud på læsestof til lænestolen, både mens vi venter, og når der siden melder sig behov for fryd, facts og fiduser i havesammenhæng, kan købes i følgende Home & Garden Havecentre: Lilliendal Plantecenter i Rønne, Nykøbing Plantehandel i Nykøbing Mors, Langeskov Planteskole i Langeskov, Steens Planteskole i Nørreballe, Hobby Haven i Hasselager, Esbjerg Planteskole i Esbjerg, Havlykke Planteskole i Juelsminde og Laubjergs Planteskole i Ringkøbing.
Ud over mange gode tilbud er havecentrene garanteret et godt sted at få tanket forårsfornemmelserne op lige nu 😉
Kataloget finder du her og du kan læse mere om bogen og få smagsprøver her.
For 14 dage siden brækkede jeg de første stiklinger af min spirende sødkartoffel, Ipomoea batata, og satte nogle af dem i et glas vand, mens resten blev stukket direkte i jord, som det ses her. Tiden er allerede inde til at gøre første del af forsøget op, for det er godt nok planter med fart på 🙂
Stiklinger af sødkartoffel i urtepotten har tydeligvis fået rødder, for de er begyndt at løbe i vejret og få friske, grønne blade. Stiklingerne i vandglasset har udviklet masser af rødder, så nu er de også blevet stukket i jord, så eksperimentet fortsætter. Jeg håber, de sprøde rødder klarer mødet med jorden, så jeg får flere planter til udplantning i drivhuset, når det bliver forår.
Går det helt galt er der nu ingen ko på isen, for moderen til alle de små plantebørn skyder lystigt med friske skud, der kan blive til endnu flere stiklinger af sødkartoffel.
Et andet lille projekt begynder også at tegne lovende. I nogle uger har jeg haft et par avokado sten til at stå med enden i vandskorpen, og nu har i hvert fald den ene sendt en optimistisk rod ned i vandet. Det ser lidt voodoo-agtigt ud, når der bliver stukket tandstikker ind i stenene, men ellers kan de jo ikke hænge på glasset. Stenen er begyndt at sprække, så forhåbentlig kommer der også snart et topskud, så jeg får en fin stueplante ud af det.
I længslen efter forår, jord under neglene og noget der spirer, har jeg indrettet et lille plantelaboratorium i vindueskarmen. Her eksperimenterer jeg med at lokke lysegrønne spirer frem af blandt andet agern, avocadosten, løg og sødkartoffel. Og det går faktisk ganske glimrende. Den parasolpilea baby, der i efteråret blev stukket direkte i en jordkugle omviklet med mos og sejlgarn i mit første forsøg på at lave kokedama, har det også fint. Læs mere om det eksperiment her. Den er tiltænkt loftet i det nye drivhus, så den er bare på overvintring her inde. 
Jeg bliver helt glad ved synet af de små babyegetræer, der er kommet ud af efterårets agerneksperiment. Agern med antydningen af en spire blev sat på flasker med vand, som spidsen lige nøjagtigt kunne nå. Det var nok til at inspirere dem til at spire, og nu er flere af dem blevet til de fineste miniature egetræer.
I juleferien indledte jeg endnu et eksperiment. Jeg har læst mig til, at dette er vejen, hvis man vil dyrke sødkartoffel eller batat selv, og det kunne jeg godt tænke mig at prøve. Jeg købte i første omgang en enkelt knold, der blev skyllet grundigt i håbet om at vaske spirehæmmende stoffer, den kunne være behandlet med, væk. Og nu efter en lille måneds tid er den sørme begyndt at spire med optimistiske rødlige skud. De skal blive lidt større og forhåbentlig lidt flere og så brækkes af og bruges som stiklinger til udplantningsplanter. Det bliver spændende at prøve.
Det har være vildt fascinerende at følge den store knolds udvikling fra madvare til plante. Den begyndte hurtigt at sætte rødder, men det er først nu, der også er kommet gang i skududviklingen. Forhåbentlig ender det med, at den ene knold kan blive til flere planter, der kan levere hjemmedyrkede sødkartofler til madlavningen.
Julen har indhentet os, og roen er ved at falde på hus og have efter en hektisk december. Her lugter både brunt og brændt, juletræet er pyntet med alle de gamle ting og en stak nye flettede stjerner. Dem har vi brugt formiddagen på at producere, mens kalenderlyset brændte det næstsidste tal og alle juleklassikerne lød fra højttalerne.
Noget af det helt dejlige ved at have passeret vintersolhverv er, at de første Primula’er er kommet. Der eksisterer vist ikke et begreb, der hedder en juleprimula, men det burde der, for de dybtrøde, fløjlsagtige blomster er da så julede som noget. Jeg elsker at bruge juleprimula i julens borddekorationer, for samtidig med, at de giver julestemning, får de foråret til at føles lidt nærmere.
Mange ønsker om en frydefuld, fredelig og fantastisk jul til alle jer der ude. Tak for mange søde, sjove og inspirerende hilsner her på bloggen, og tak til alle jer, der læser med. Traditionen tro får I lige det bedste vers i den dejligste gamle julesang om juletræet med sin pynt. Så er vi klar til at komme i haven 🙂
Juletræet på besøg
hilser os fra eg og bøg
med besked der ude fra,
at det lysner dag for dag,
og at solen fra sit skjul,
ønsker os en glædelig jul.
Jeg synes, det er en lille smule trist, når adventskransen ligger der og bliver mere og mere tør, mens julen rykker nærmere. Så nu har jeg i stedet begået en adventsdekoration med levende planter, der kan vandes og forhåbentlig holde hele december. Julestjerner skal der selvfølgelig til i sådan en adventsdekoration, og da jeg faldt over de lækre, hvide lys, der bare måtte med hjem i går, var årets farvetema hurtigt slået an til hvidt, creme og sølvgråt.
Ligesom farvetemaet går stjerneformen igen. Ikke bare i julestjernerne men også i sukkulenterne i min adventsdekoration. Den her plante har jeg ikke set før, men den er da helt fantastisk 🙂 Perfekt stjerneformet roset med den skønneste fløjlsagtige finish i det pure sølv. Som skabt til julepynt. Dudleya brittonii hedder den på latin.
Jeg har pillet sukkulenterne ud af potterne og svøbt dem i mos fra græsplænen og derefter viklet sejlgarn omkring a la kokedama, som jeg jo begyndte at eksperimentere lidt med forleden. På den måde kan de ligge lidt på skrå i dekorationen, så stjerneformerne kommer til deres ret, mens mos og sejlgarn forhåbentlig forhindrer dem i at tørre ud. Ellers må kuglerne nedsænkes i en skål vand. Således er jeg klar 🙂 1. søndag i Advent kan bare komme an.
Det er for alvor blevet sæson for indoor gardening, og så er det ret belastende, at huset er ualmindelig dårligt forsynet med vindueskarme og lignende plantevenlige placeringer. I mangel af bedre har jeg indrettet et lille botanisk galleri på væggen over hyggekrogen i stuen ved hjælp af et par billedhylder. Det giver plads til en pæn flok miniplanter med fine former og strukturer.Forleden opdagede jeg, at der lå et hav af agern og spirede i græsplænen. Stærkt inspireret af den svenske Instagramprofil @ekhemmet samlede jeg en håndfuld agern sammen og fandt de gamle kuvertvaser frem fra af gemmerne. Vand i vaserne, så bunden af agernet næsten men ikke helt rørte. Der har de stået siden og bare fået skiftet vand en gang imellem, og se nu her. Det virker 🙂 Den første lille, søde egentræsbaby har set dagens lys og har selvfølgelig fået ærespladsen i det botaniske galleri.
For at skabe lidt variation er potterne med planter kombineret med små vaser. Jeg har snuppet et par blade fra stueplanterne fingerfilodendron, Monstera deliciosa, og parasolpilea, Pilea peperomoides, til vaserne. Det tager planterne ingen skade af, og bladene holder længe i vaserne.
Jeg har længe spekuleret på, om jeg selv ville være i stand til at kreere de fine svævende stueplanter, der er blevet helt vildt populære, ikke mindst takket være Kaja Skytte, der har forfinet teknikken og skabt begrebet Planteplaneter. Så i dag skulle det være. Lige en dag til at gå og hygge sig i drivhuset sammen med den lille varmeblæser, der er en af mine bedste venner på denne årstid.
Kokedama er oprindeligt en japansk ting. Koke betyder mos og dama betyder bold. Teknikken går ud på, at planterne vokser i en kugle af jord, der er svøbt i mos, der hjælper til med at holde på fugtigheden. Jeg gik i gang efter de forhåndenværende søms princip, så kokedama a la Sondrup er fremstillet af pottemuld tilsat lergranulat, mos fra plænen – som der heldigvis er rigeligt af 🙂 og sejlgarn. Pottemulden skal være temmelig fugtig for at man kan forme den til kugler, erfarede jeg hurtigt.
Det var lidt en udfordring at flække kuglen, uden at den smuldrede fra hinanden, men da det først var lykkedes, gik det som en leg. På med mosmåtterne en efter en og så ellers vikle, vikle, ligesom man vikler et garnnøgle. Til sidst trådede jeg enden af sejlgarnet og syede det lidt ud og ind mellem viklingerne, så den kom til at fungere som ophæng.Og se nu bare her. Det er faktisk ikke så svært at lave kokedama. Det bliver ikke de sidste, jeg har begået, for de klæder hinanden så fint. Til nummer to snuppede jeg en stikling fra en parasolpilea, Pilea peperomoides og stak den direkte i jordbolden. Det er et eksperiment, men det er smart, hvis det virker, for så behøver man ikke flække jordbolden helt for at få plads til rødder og potteklump. Planterne passes ved at nedsænke hele kuglen i en skål vand med et par ugers mellemrum og lade dem dryppe grundigt af, før de hænges op igen.
