Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Category: Stauder (Page 1 of 19)

Saxifraga Autumn Grace fortsætter charmeoffensiv

Jeg ved godt, jeg har nævnt det før, men jeg bliver lige nødt til at gøre det igen: Høststenbræk, Saxifraga cortusifolia, er simpelthen en gave til efterårshaven. Her er det sorten Saxifraga Autumn Grace ‘Miharu’, der for alvor ruller sig ud med det fineste blomsterflor, selv om der var rim på udsatte steder her til morgen.Planten, der er fra sidste år, har overvintret ude i krukken. Den gik under jorden, da det blev vinter, så det var noget af en overraskelse, da den begyndte at skyde igen i foråret og lige nøjagtig undgik at ryge på komposten, da jeg heldigvis opdagede, at der var noget, der rørte på sig i krukken. Nu ved jeg det til næste forår, så jeg ikke risikerer at komme til at kassere den lækre plante, der her er kommet i godt selskab med den smukke, rødbladede hvidkløver, Trifolium repens ‘Isabella’, som jeg i øvrigt ligeledes har gode erfaringer med at overvintre. Saxifraga Autumn Grace har jeg også haft stort held med at plante ud i haven, hvor den også står og blomstrer her på den yderste kant af havesæsonen 2017.

Kristtorn og julerose er i julehumør i utide

I øjeblikket få man et større chok, hver gang man åbner fordøren. Tre -fire solsorte letter under stor tumult og højlydt protestskræppen fra den store kristtorn, Ilex aquifolium, der står helt fuld af bær lige uden for døren. Bærrene er simpelthen en af solsortenes helt store livretter på denne årstid.Nu hører jeg ikke til dem, der synes, det hører sig til at jule fra begyndelsen af november, men det er svært ikke at komme en lillebitte smule i julestemning ved synet af de smukke, lakrøde bær mellem de skinnende blanke blade. Jeg tror aldrig, der har været så mange som i år.Erfaringen siger, at solsorten ikke levner mange bær til den dag, der bliver givet grønt lys for julerier her i huset, men da jeg nævnte det problem forleden, foreslog Eliane, at sætte nogle grene i vand i ly for de sultne solsorte. Det er hermed gjort, så må vi se, om de holder sig så længe. Foreløbig hygger de i hvert tilfælde fint i drivhuset.Kristtornen er i øvrigt ikke alene om at være i julehumør i utide. Der er allerede vældig gang i julerose, Helleborus niger, der har foldet de første, snehvide blomster ud. Jeg har plantet en del tidligere krukkeplanter ud i trappebedet, hvor man kan glæde sig over dem ved den daglige passage, og det gør jeg allerede, for der er masser af knopper på vej, der sørger for blomster i haven, selv om vinteren nærmer sig.

Ukuelig slyngende hjerteblomst i sydbøgen

Den smukke sydbøg, Nothofagus antartica, er så småt ved at lægge an til gule høstfarver på de bittesmå blade, der gør den til sådan et dejligt træ at have i haven, fordi det ikke skygger ret meget.Men høstfarver er ikke de eneste gule nuancer, der lyser op i træets krone netop nu. Den sjove slyngende hjerteblomst, Dicentra scandens, blomstrer vildt og ukueligt i trætoppen, som den har gjort det siden sidst i juli. Jeg har rykket adskillige ranker ned, for at den ikke helt skal kvæle sydbøgen med sine smukke og umådeligt frodige blade, men den blomstrer lystigt videre, som om intet var hændt.Slyngplanten med de aflange, citrongule hjerteblomster visner ned hvert år men kommer igen med raketfart, når det bliver forår. De første år, jeg havde den, gik det nogenlunde adstadigt for sig, men jeg skal da love for, at den har fået godt fat og tydeligvis holder meget af sit voksested.Nu er den oven i købet begyndt at sætte frø. Det er ikke noget, jeg har lagt mærke til før, og det er nok også tvivlsomt, om de når at modne. Faktisk har jeg selv formeret planten fra frø, jeg fik fra det engelske haveselskabs have, Wisley Gardens, for mange år siden, da de havde en ordning med, at medlemmer kunne få tilsendt overskudsfrø fra haven.

Roser og efterårsblomster lyser op og giver haven glød

Den første efterårsmåned er en realitet, men det lægger heldigvis ikke en dæmper på haveglæden her i haven. For de er der jo, en hel stribe efterårsblomster plus de planter, der bare ikke kan holde op med at blomstre, selv om høstfarverne også er begyndt at melde sig.I den store krukke, der skjuler et kloakdæksel midt i det rosa bed, fortsætter rosen med de søde, sart lyserøde, næsten enkle blomster med at blomstre. Den har gjort det længe i al stilfærdighed. Ikke noget overdådigt flor, men dejligt, at der har været friske blomster at glæde sig over i månedsvis. Rosen er en af kreationerne fra den danske rosenforædler Rosa Eskelund. Sortsnavnet er ‘I need you’.Kærtepileurt, Polygonum amplexicaule, fortsætter også sit blomstershow som den har gjort det hele sommeren, både i det rosa bed og helt ude på kanten af afgrunden, hvor den tappert og med ret stor succes tager kampen op med græs og diverse ukrudt, der trænger sig på. Det giver sådan en ret fin “her mødes haven og naturen” effekt, synes jeg.Den ultimative lys-spreder i haven lige nu er jødekirsebær med det meget sigende kælenavn japanlygter. Physalis alkekengi på latin. De fine, papiragtige orange frøgemmer ligner virkelig små, asiatiske lygter, der er hængt op ind gennem bedet på terrassen for at holde mørket på afstand. Det meste af året vrisser jeg tit og ofte af planten, der har ukrudtslignende tilbøjeligheder og breder sig med underjordiske udløbere, men lige nu og i mange uger fremover, er den nu ikke til at stå for.

Bronzefennikel og pæretræ danner flot par

Ind imellem opstår der partnerskaber mellem to, som ingen lige havde tænkt på, var som skabt for hinanden. Det gælder også i planteverdenen. Her kender alle for eksempel det perfekte match mellem lavendler og roser. Men hvem havde lige tænkt på, at bronzefennikel, Foeniculum purpureum, og et lille pæretræ med høstfarver, går virkelig godt i spænd? Jeg havde i hvert fald ikke, så jeg blev helt glad ved synet, da jeg gik mig en søndagstur i haven.De to små pæretræer i køkkenhaven er normalt ikke værd at skrive hjem om. De trives simpelthen umanerligt dårligt på den tørre jord og vokser nærmest ikke. Men lige nu fyrer det ene træ af sorten ‘Clara Frijs’ simpelthen et festfyrværkeri af farver af. Wow siger jeg bare 🙂Det er lidt sjovt, for lige ved siden af står det andet træ af sorten ‘Conference’, og det er stadig helt grønt. Ingen af træerne har givet en eneste pære i år, formenlig på grund af frost i blomstringsperioden.Begge træerne er let angrebet af pæregitterrust, der må være en af de mest dekorative svampesygdomme, der findes. Bladene får de mest fantastiske røde og orange pletter, der er fyldt med svampesporer. Så vil man af med sygdommen, må de angrebne blade destrueres.Bronzefennikel er i anledning af søndagen ekstra fin, for den er pyntet med glitrende vanddråber, der hænger som diamanter fra blomsterskærmenes tynde stængler og det fine løv. En dejlig, lakridsduftende krydderstaude, der hører til kæmperne med sine to meter men alligevel er let og luftig og dermed lige så god i et staudebed som i en krydderurtehave.

Sensommerstauder med hvide blomster og rod i kalenderen

Der er ikke så mange hvide blomster i haven på denne årstid, men nogle er der heldigvis, der blomstrer, selv om det er sidst på sæsonen, og de varme farver generelt er i højere kurs. Silkekatost, Sidalcea hybrid, ikke alene blomstrer. Den blomstrer igen. Der var fuld gang i planten midt på sommeren, men efter afblomstring så den så trist ud, at den blev klippet ned. Ikke nogen dårlig ide, har det vist sig, for nu giver silkekatost endnu en omgang med hvide blomster, der vitterligt ser ud som om, de er lavet af silkepapir.Matrem, Tanacetum parthenium, burde egentlig også for længst have klaret det med blomstringen for i år, men det gælder, som det fremgår, ikke mit nyerhvervede eksemplar. En sød gæst, der besøgte haven dengang i juli, da vi holdt åben have i anledning af Haveselskabets Havefestival, havde den med, fordi hun havde noteret sig, at jeg godt kan lide planter med limegrønt løv. Og se nu her, hvor fin den er med alle sine små margueritlignende blomster. Den er jeg rigtig glad for.Den smukke skærmplante, walisisk seline, Selinum wallichianum, har til gengæld styr på sin kalender og blomstrer lige netop nu, som den skal, med lette, kniplingsagtige, hvide skærme. Dejligt med en skærmplante, der samtidig er en staude, så den bare kommer igen af sig selv år efter år.Her er til gengæld en, der har fuldstændigt kaos i sin kalender. For ja, der er en påskeklokke, Helleborus x orientalis, der af uransaglige årsager har givet sig til at blomstre nu. Måske tror den, at påsken varer lige til jul…

Sensommerstauder snupper rampelyset

De fleste stauder er for alvor er begyndt at lukke ned for i år efter veludført arbejde. Her er det den hvidblomstrede indianermynte, Agastache anisata, der har blomstret hele sommeren og stadig er smuk, selv om den har skiftet til efterårsfarver og nu står med brune frøstande.Men heldigvis er der også stauder, der har en helt anden årsrytme. Havens sensommerstauder er først lige begyndt at blomstre og står med masser af friske blomster og et hav af knopper. Behøver jeg sige, at de er meget populære her i haven, hvor de stjæler rampelyset nu og sørger for at sensommerhaven ikke har noget problem med at leve op til haven i sommermånederne. Pudeasters, Aster dumosus hybrid, er en af de helt driftssikre og stabile sensommerstauder. Læg dertil en lækker, blålilla farve. Ikke så mærkeligt, at en scorer højt på på popularitetsbarometret. Og jeg ved oven i købet, at den kan blive ved længe endnu.

En anden sensommerblomstrende staude, jeg kom til at investere i sidste år, er pilebladet solsikke, Helianthus salicifolius. Den blev plantet i sensommeren og flyttet i foråret og har tydeligvis haft et fint med det. Forbløffende, hvor meget en lille plante i en potte kan blive til på bare et år.Pilebladet solsikke er, som det fremgår, en af staudehavens kæmper. Jeg tror, den nærmer sig tre meter i højden, og den er lige begyndt at blomstre med et væld af små, citrongule solsikkeblomster. Helt klart en god investering, selv om den nok i længden kommer til at kræve mere plads, end jeg lige havde forestillet mig, da den røg i indkøbskurven som et vaske ægte impulskøb. Den er stor, den er høj og den fylder, men den har alligevel både ynde og lethed takket være det fine, pilelignende løv, og de talrige små, glade blomstersole.

Sensommerbed i pink nuancer i topform

En stor del af haven er for alvor gået i sensommermode med brune frøstande og kæntrede planter oven på regn og blæst i mere end rigelige mængder. Men det pink bed – der har været en del udfordringer med i år – ser faktisk bedre ud, end det længe har gjort. Det hænger selvfølgelig sammen med, at mange af planterne i bedet netop er sensommerblomstrende. De giver lige et plus på haveglædekontoen mellem bygerne. Et dejligt sensommerbed.Duehoved, Chelone obliqua, er en af de stauder, der brillerer nu, hvor de fleste kolleger er begyndt at falme. Lækker farve, god stabil struktur, der aldrig kræver støtte eller opbinding, og sjove blomster, der vitterligt ligner duehoveder. En klar sensommerfavorit her i haven.

Kattehale, Lythrum salicaria, har stået model til en del rusketure på det seneste, men har rejst sig fint igen. Også en dejlig, pålidelig sensommerstaude, der aldrig er noget ballade med 🙂

Den helt skønne tobaksblomst, Nicotiana mutabilis, der blev forspiret fra egne frø i det tidlige forår, har været urimeligt længe om at komme i gang i år. Men nu kører det for den. Lette blomsterstande med små blomster i alle nuancer af pink, lyserødt og hvidt. Den er slet ikke til at stå for.Endelig er der jo bedets ubestridte mirakel. Ja ikke fordi almindelig hortensia, Hydrangea macrophylla, almindeligvis er noget mirakel, men i lyset af, at busken trives  bedst på fugtig jord i halvskygge og dybest set ikke tåler udtørring, klarer den sig fantastisk her i haven år efter år. Jeg har garanteret sagt det før, men jeg elsker den måde, blomsterstandene blegner på, når sensommeren sætter ind. Gradvist kommer de lysende pink blomster til at se ud som om de er lavet af vintage gavepapir fundet i et fjernt hjørne på et glemt loft. De er virkelig lækre.

Staudebørnehave i det sneglefri salatbed

En kombination af for meget høstklar salat på én gang, for lidt tid og alt for meget regnvejr har betydet, at det sneglefri salatbed er løbet løbsk for mig. De forskellige salater har lige gang i en opvisning i stokløbning tilsat fine blomster. Det er vist blevet tid til en gennemgribende oprydning.Raddichio hovederne er heldigvis ikke gået i stok men ak, alt det regnvejr har desværre sat sit klamme præg på planterne.Heldigvis kan de yderste lag rådne blade skrælles af, og inde i midten gemmer der sig de fineste små raddichio hoveder, der ikke fejler noget. Se så, nu har jeg opfundet portionsanretninger af raddichio… De små hoveder er hermed reddet, og resten af indholdet af salatbedet er havnet på komposten.Yesss! Ledig jord 🙂 Det kom lige tilpas, for siden min Hollandsekspedition med indlagte inspirationsbesøg i forrige uge, er jeg kommet til at bestille en stak must-have stauder hos staudemarken.dk. De kom (og endda lidt flere end jeg havde bestilt – tak for dem) hurtigere, end jeg nåede at komme i tanke om, at jeg ikke har nogen steder at plante dem, så længe alle sommerblomsterne og dahliaerne holder stand.Det er jo noget bøvl at skulle gå og passe planter i små potter alt for længe, så nu er der indrettet staudebørnehave i det ledige salatbed. Der står de meget bedre og kan brede deres rødder lidt længere omkring end i potterne, så der ikke skal holdes så meget øje med dem. En fin – og jo også nogenlunde sneglefri mellemstation – indtil der bliver ledig plads i staudebedene.

Stadig sæson for solhat og sommerfuglebusk

Det er mere end en måned siden, purpursolhat, Echinacea purpurea, begyndte at springe ud her i haven i diverse farver, som det ses her, men de blomstrer endnu. Farverne er måske blevet lidt blegede, og randkronerne er begyndt at at bøje sig lidt mere ydmygt, men det, synes jeg nu ikke, de er blevet mindre dejlige af. Mange har nævnt, at de har svært ved at få purpursolhat til at komme igen. Jeg vil gerne melde mig i koret, når det gælder de nye, stærkt forædlede sorter med vilde farver og former, men den gode gamle “rigtige” purpursolhat med den fantastiske farvekombination af støvet pink og rødbrun, volder ikke problemer her i havenJeg har oven i købet lige opdaget, at der er flere på vej. En ny generation af selvsåede småplanter dukker op hist og pist i bedet. De skal være så velkomne.Sidste år plantede jeg en spændende ny sommerfuglebusk, Buddleja davidii ‘Flower Power’ med en ualmindelig sød blomsterfarve i trappebedet, hvor purpursolhat også står. De matcher ret fint, synes jeg. Og nu hvor de øvrige sommerfuglebuske i haven er ved at se lidt slidte ud, er den lige begyndt at blomstre. Det er vi mange, der er glade for.Højt til vejrs over samme bed, er der også kommet godt gang i sensommerblomstringen takket være de mange kæmpeverbena, Verbena bonariensis, der blev plantet ud i foråret efter forspiring i vindueskarmen. En herlig plante med så stive stængler, at den holder sig oprejst uanset vind og vejr. Også den er sommerfuglene i øvrigt helt pjattede med.

Page 1 of 19

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén