Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Kategori: Stauder Page 1 of 25

Fra eventyrlandskab til kogt spinat, da frøken Frost kom forbi

Den første frost ramte for alvor haven i weekenden og gjorde det meget tydeligt, hvilke planter, der kan tåle mosten og hvilke, der ikke kan, når frøken Frost går gennem haven. De sarte ligner simpelthen kogt spinat, når hun er gået forbi.

Det spiselige staudebed

Haven er så smuk på sådan en frostklar morgen, når bladene kantes af rimfrost. Det gælder ikke mindst i det spiselige staudebed, hvor mange af krydderstauderne sagtens kan tåle den første, lette frost. Lægesalvie, Salvia officinalis, cypresurt, Santolina chamaecyparissus og karryplante, Helichrysum italiacum har alle grå- eller sølvgrønne blade, der i forvejen lyser op i haven og bliver helt eventyrlige, når de bliver pyntet af rimfrost.

Blomsterkarse, Tropaeolum majus

Heldigvis klarer de grågrønne krydderstauder sig pænt også efter frostvejret. Det samme gælder på ingen måde blomsterkarse, Tropaeolum majus, der må siges at leve helt op til sin status som sommerblomst. De før så struttende, grønne ranker, der havde invaderet det meste af køkken/skærehaven, lagde sig fladt og er nu forvandlet til noget, der ligner kogt spinat. Slut for i år, men der er vist ingen tvivl om et gensyn til næste år, for linder man lidt på tæppet af slatne blade, afslører der sig store mængder af frø nedenunder.

Blærespiræa, Physocarpus opulifolius ‘Angel Gold’

De fleste løvfældende træer og buske i haven smed de sidste blade, da frøken Frost svingede sin tryllestav, men ikke den gulløvede blærespiræa, Physocarpus opulifolius ‘Angel Gold’, der nu står og lyser som en fakkel med ganske mange blade i behold. En anden sjov ting ved den blærespiræa er, at den gik fuldstændig amok, da bedet blev renoveret i foråret. Blærespiræaen har stået der hele tiden som en lille, kompakt busk, men da de skyggende store kristtorn, Alex aquifolium, blev fældet, for den til himmels med raketfart og blev nok 3-4 gange så høj som sidste år i løbet af sommeren. De må nok have en beskæring til foråret, så der kommer lidt facon på den igen.

Vedbend, Hedera helix Nordic ‘Golden Choiz’

Ved foden af de forvoksede blærespiræa står en stedsegrøn plante, der ikke sådan lige lader sig forvandle til kogt spinat. Den er smuk, med frostkanter på bladene, men den er det heldigvis også nu, hvor minusgrader er blevet til plus, og det igen er frøken Tø, der bestemmer. Det er den smukke voksenform af vedbend, Hedera helix Nordic ‘Golden Choiz’, der står med fine skærme af bær og lyser op på en grå decemberdag. Læs mere om den her.
Husk at kigge indenfor på www.havefolket.com, hvor der er julekort fra havefolk til havefolk og mulighed for at vinde gratis julegaver i tiden frem mod jul.

Lampepudsergræs lyser op med dunbløde aks

Novemberstemning i haven

I november er haven grøn. Ja, det lyder måske lidt mærkeligt, for den er selvfølgelig også både gylden og brun. Men det overvejende indtryk er nu alligevel grønt, nu hvor blomsterfarverne er væk og plænegræsset stadig er fint og grønt. Blandt de planter, der er allerbedst til at give stemning i efterårshaven er efter min mening prydgræsserne. Som nu den lampepudsergræs, der står og lyser op til højre i billedet.

Read More

Gal eller genial høststenbræk med novemberblomster

Det er ikke mange stauder, der først begynder at blomstre, når det bliver november. Men høststenbræk, Saxifraga cortusifolia, diverterer med de fineste, friske blomster, netop som efteråret rammer.

Høststenbræk, Saxifraga cortusifolia

Read More

Havebuket med brombær og porre

Weekendens havebuket med brombær og porre har de lækreste mættede sensommerfarver.

Høstasters er en hel buket i sig selv

Høstasters, Aster dumosus ‘Blue Lapis’

Sensommerstauderne stjæler opmærksomheden nu, hvor de fleste andre stauder og sommerblomster så småt er ved at indstille skydningen for i år. Høstasters, Aster dumosus ‘Blue Lapis’ er en af de stauder, man kun kan være rigtig glad for her i september. Ikke alene lyser den godt op i bedene. Den er også helt fantastisk til buketter. Hver enkelt stængel forgrener sig så meget og blomstrer så overdådigt, at den næsten er en buket i sig selv.

Read More

Særlige sensommerstauder indtager scenen

Duehoved, Chelone obliqua

Mens forfaldet stille og roligt melder sig rundt om i haven med den charme, det trods alt har, er der heldigvis de særlige sensommerstauder, der først melder sig på banen nu og sikrer, at der også er farve på haven her i september. En af stjernerne i det sceneri er helt sikkert duehoved, Chelone obliqua, der står i fuldt flor med sine sjove, pink blomster.

Read More

Solsikker sensommer i haven

August er blevet til september, og dermed var det den sidste officielle sommerdag i går. Men jeg nægter at kalde september for efterår, så længe vejret er, som det er, og haven ser ud, som den gør. Så skal vi ikke bare være enige om, at det er blevet sensommer. Efteråret kan sagtens vente lidt endnu med at komme til. Sensommeren er sæson for havens kæmpestauder, ikke mindst de herlige solsikker: Den monumentale pilebladet solsikke, Helianthus salicifolius, til venstre i billedet og staudesolsikken, Helianthus hybrid ‘Lemon Queen’, til højre.

Read More

Klokkeranke og hjerteblomst på afveje

Klokkeranke, Cobaea scandens

Jeg holder meget af slyngplanter, der kan det der med at skabe have i højden, så hele sommeren har jeg gået og ventet på, at klokkeranke, Cobaea scandens, ville springe ud. Jeg har den på to høje klatrestativer, men begge planter har gjort sig kostbare lige til nu. Men nu, nu er de første blomster alligevel sprunget ud i al deres ynde, og der er flere på vej.

Hvad planterne indtil nu har manglet i blomsterevner, har de kompenseret for med en forbløffende vækstkraft. Jeg vikler og vikler for at holde dem hjemme på eget stativ, men jeg skal ikke vende ryggen til ret længe, før de med stor iver har invaderet nabostativet. Utroligt at tænke på, at det startede med et lille frø i foråret. Nu holder jeg jo meget af planter, der viser lidt initiativ og selvstændighed, men den klokkeranke er alligevel ved at tage en smule overhånd, det skal jeg gerne indrømme.

Nu tror den også, at den må bruge den høje bronzefennikel, Foeniculum vulgare var. purpurea, som klatrestativ. Der må kaldes til orden, før den helt får kvast den ellers så ranke skærmplante.

Til havens absolut selvstændige slyngplanter hører også den fine slyngende hjerteblomst, Dicentra scandens. Den starter fra bunden hvert år og får sig i al ubemærkethed sneget op i sydbøgens krone, hvor den lige nu blomstrer lystigt.

Slyngende hjerteblomst, Dicentra scandens

Det får den så absolut lov til, for det er et herligt syn, når de citrongule hjerteblomster dingler i vinden i trækronen. Som det fremgår, er det ret tydeligt, at den er en nær slægtning til forårets løjtnantshjerte, Dicentra spectabilis.

Løjtnnantshjerte, Dicentra spectabilis ‘Cupid’

Det giver mig i øvrigt lige anledning til at introducere en ny og ualmindeligt sød sort af løjtnantshjerte, som vi kan glæde os til næste forår. Dicentra spectabilis ‘Cupid’ har haft snigpræmiere her i haven i år, og jeg kan godt love, at den ikke er til at stå for. Enhver romantikers drøm med helt sart lyserøde hjerteblomster i lange ranker.

En dejlig weekend med spørgelystne havegæster

Thailandsk tulipan, Curcuma alismatifolia

Det har været en helt fantastisk weekend med strålende solskin og haven fyldt med spørgelystne havegæster til Havefestival. Tusind tak for alle besøgene og for al den gode havesnak, det er blevet til undervejs. Som altid er der nogle af havens planter, der påkalder sig mere opmærksomhed end andre og giver anledning til mange spørgsmål. Årets absolutte topscorer i den henseende har været thailandsk tulipan, Curcuma alismatifolia, som jeg har i både denne cremefarvede og en lysende pink version i mine krukker.
Det er en superfin sensommerkrukkeplante, men når det trækker op til kulde, skal den i ly, for vinterhårdfør er den ikke. Man kan næsten se det på den, så eksotisk som den ser ud. Den har ikke noget som helst med tulipaner at gøre, men er beslægtet med gurkemeje.

Sølvfjerdusk, Celosia argentea

I samme krukkegruppe ved fordøren står den lidt sælsomme sølvfjerdusk, Celosia argentea, der også er alletiders til sensommerkrukkerne. Her i en hvid/limegrøn model. Den fås også i pink og rødlilla. Sjove blomster, som man – eller i hvert fald jeg – får lyst til at røre ved. De kan i øvrigt også tørres til evighedsbuketter.

Japansk asters, Aster ageratoides ‘Harry Schmidt’

I et af staudebedene faldt flere spørgelystne havegæster over japansk asters, Aster ageratoides ‘Harry Schmidt’. Det er en skøn sensommerstaude, der blomstrer helt overdådigt lige nu med blomster i en usædvanlig, næsten selvlysende lyslilla nuance. Jeg købte den sidste år i en lille potte i en hollandsk planteskole, og jeg skal da love for, at den er kommet godt fra start her i haven.

Kongebegonie, Beonia rex ‘Escargot’

Tilbage blandt havens krukker, fik de spørgelystne havegæster øje på de mange forskellige sorter af kongebegonie, Begonia rex, der omkransede skyggeterrassen. Sorten Begonia rex ‘Escargot’, med blade der vitterligt ligner sneglehuse, vakte især interesse. Kongebegonie er måske mest kendt som en stueplante, men mine har givet den som krukkeplanter hele sommeren – og det har de gjort godt – og gør det endnu. De trives fint i skygge og får bare en sjat vand engang imellem. Frost tåler de ikke, så de skal reddes i land, før det bliver koldt.

Begonia maculata

Inde i drivhuset er det en anden begonie, der har givet anledning til undren fra de spørgelystne havegæster. Det er Begonia maculata ‘Wightii’ med det danske kælenavn forel begonie, der har de mest usandsynligt prikkede blade og lige nu står med cremefarvede begonie blomster, der glimter som perlemor. I øjeblikket en spektakulær drivhusplante, der skifter kategori til stueplante, når det bliver koldere.

Skønne skærme i sensommerhaven

Skovangelik, Angelica sylvestris

Jeg har været på farten det meste af ugen, så det var dejligt at komme hjem og konstatere, at haven er her endnu og ikke har opgivet ævred i mit fravær og deraf følgende omsorgssvigt. En af de ting, der slog mig, da jeg gik min velkommen-hjem-runde, var de mange skønne skærme, sensommeren har at byde på.

Det gælder ikke mindst de selvsåede eksemplarer af den rødbladede toårige skovangelik, Angelica sylvestris. Det er sjovt at se, hvor forskelligt frøplanterne falder ud. Den her er absolut den mest imponerende, både hvad angår højde og blomsterrigdom, til gengæld har den ikke nær så røde blade og blomsterstande som naboplanterne. Der er i øvrigt en vild og intens summen i bomsterne, for alle mulige insekter synes at være lige så vilde med de skønne skærme, som jeg er.

Sød fennikel, Foeniculum vulgare

I det spiselige staudebed er det også skærmplanterne, der dominerer lige nu. Her er det to sorter af sød fennikel, der står med meterhøje skud fyldt med fine, gule skærme.

Også her er der fest for bier og svirrefluer af alle mulige slags. Skærmplanter hører generelt til de planter, der er gode at dyrke i haven, hvis man vil række insektlivet en hjælpende hånd og dermed være med til at pynte lidt på biodiversiteten.

Tandstikkerurt, Amni visnaga

Tandstikkerurt, Amni visnaga, der er en af mine yndlings planter der også lige på nippet til at springe ud for alvor. Den er nu næsten smukkest lige før, de mange bittesmå hvide blomster i skærmene folder sig ud. Da er de grønlige og omgivet af et fint filigranværk af blade. Tandstikkerurt er en enårig sommerblomst, jeg har forspiret i det tidlige forår, så der er lidt leveringstid på disse skønne skærme. Men jeg synes nu så absolut, at de er værd at vente på 🙂

Tre gange jernurt i sensommerhaven

Violjernurt, Verbena rigida

Jernurt eller Verbena, som planteslægten hedder på latin, kan en hel masse i sensommerhaven. Desuden er der mange fine arter at vælge imellem. Alle kender vel efterhånden kæmpejernurt, Verbena bonariensis, der knejser over blomsterbedene med meterhøje, forbløffende stive stængler. Men hvad med violjernurt, Verbena rigida? Det er en lidt mindre, mere forgrenet fætter til kæmpejernurt, der har blomster i små skærme med en næsten lysende violet farve. Den er rigtig god til sensommerkrukker som her, hvor den har fundet sammen med plantenyheden Salvia hybrid ‘Mysty’, der i øvrigt har stået i krukken siden første halvdel af maj. Det er da valuta for pengene. Læs mere om ‘Mysty’ her.

Her er violjernurt plantet ud i et staudebed, hvor den lukker et hul efter nogle forårsblomstrende stauder, der er klippet ned. Sådan kan den også bruges. På sin hjemstavn er violjernurt faktisk selv en staude, men jeg tør ikke tro på, at den kan overvintre her. Men hvem ved. Det sker jo engang imellem at kæmpejernurten overvintrer.

Lægejernurt, Verbena officinalis

En for mig helt ny jernurt, som jeg er fuldstændig pjattet med bærer det seriøse navn lægejernurt, Verbena officinalis ‘Bampton’. Hvilke medicinske effekter den måtte have, skal jeg ikke kunne sige, men man bliver i hvert fald glad af at se på den. En meget rigt forgrenet plante med en bladfarve som gammelt sølv og en sky af bittesmå, lyslilla blomsteraks, der er så fine og letbevægelige, at de næsten ikke er til at fotografere.

Spydverbena, Vernena hastata ‘Pink Spires’

Dagens tredje jernurt er til gengæld en gammel kending her i haven. Jeg har faktisk ikke styr på, om den overvintrer, eller årets eksemplarer alle er selvsåede planter fra i år. I hvert fald dukker spydverbena, Verbena hastata, op både her og der med høje skud fyldt med lette, små blomsteraks i klynger. En absolut herlig plante, synes jeg, så den er altid velkommen, og kan flyttes, hvis den kommer på uhensigtsmæssige steder.
Go’ weekend derude i haverne 🙂

Page 1 of 25

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén