Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Category: Stauder (Page 1 of 20)

Forårslyng frisker krukkehaven op

Hvis der er nogle, der går og tror, at lyng hører efteråret til, så prøv lige at se her. Lyng er nemlig ikke bare lyng. Forårslyng eller vårlyng, der hedder Erica carnea på latin, er faktisk en af de tidligstblomstrende planter, man kan have i haven. Det har jeg ikke selv haft tidligere, men det tror jeg da nok, jeg skal have fremover. I første omgang er den pink Erica carnea ‘Eva’ og den hvide Erica carnea ‘Isabell’ flyttet ind i krukkegruppen på terrassen, der dermed fik sig en effektiv ansigtsløftning.Hvor stor en forskel, forårslyng kan gøre for februarhaven, oplevede jeg i forgårs, da jeg besøgte Gl. Sunds Planteskole, der er en engros planteskole med et fantastisk sortiment af små, spændende surbundsplanter. Det var en frostklar februarformiddag og alligevel stod de forskellige sorter af forårslyng og blomstrede så fint med iskrystallerne glimtende mellem blomsterne i solen i planteskolens smukke, stedsegrønne bede. De danskproducerede planter fra Gl. Sunds Planteskole kan genkendes i butikkerne på navnet Hedeperler. Den sjove lyngplante i midten er en anderledes sort af hedelyng, Calluna vulgaris ‘Skyline’. Den har indtil nu klaret hele vinteren i krukken og ser her i februar nærmest forårsfin og frisk ud og giver med sin markante struktur og lækre farve et godt blikfang i krukkegruppen.

Der er selvfølgelig også et kapitel om krukker i min nye havebog, Slip haveglæden løs, der udkommer 24. marts. Du kan stadig nå at vinde et eksemplar af bogen. Konkurrencen finder du på Facebook siden Helt hen i haven. For at deltage i konkurrencen skal du bare dele Facebook opslaget og svare rigtigt på et meget nemt spørgsmål 🙂

 

 

Foråret begynder med en saks i staudebedet

Staudebedene, der har stået med de visne staudetoppe som fine vinterstandere hele vinteren, begynder at se lidt kaotiske ud. Vinterstanderne vælter og går i opløsning, så tiden er inde til at  og klippe foråret frem med en saks i staudebedet

At klippe stauderne ned er en syssel, jeg holder vildt meget af, så jeg snupper et bed ad gangen, når jeg synes, jeg fortjener det 🙂 Det var absolut tilfældet her i eftermiddag, hvor solen skinnede og fuglene kvidrede. Det er godt nok stadig hundekoldt, men forårsstemningen indfinder sig uundgåeligt i takt med, at bedet forvandles. Jeg klipper staudetoppene i småstykker på stedet, så de kan formulde hvor de lander. Det sparer både tid og kræfter til bortskaffelse og kompostering andetsteds og gødning til staudebedene.Det hjælper selvfølgelig også, at spirer af diverse blomsterløg myldrer frem i jordoverfladen. Det gælder virkelig om at træde varsomt. Her er det våriris, Iris reticulata, der er stærkt på vej.Det viser sig også, at flere af stauderne er tidligt på færde med friske skud i jordoverfladen. I princippet nok en postgang for tidligt vejrudsigten taget i betragtning. Heldigvis er der blæst en million visne blade ind i bedet, der virker som en lun dyne.Staudebedet ligner lidt en krigszone efter sådan en omgang, men der skal erfaringsmæssigt ikke meget varme i luften til, før både staudeafklip og visne blade begynder at formulde. Samtidig er der blevet god plads til, at foråret kan indfinde sig i for af de spirende løgvækster og forårsfriske staudeskud.Min runde i staudebedene begyndte i det bed, hvor troldnød, Hamamelis x intermedia ‘Arnold Promise’ allerede står og blomstrer gult og forårsfint, så den kunne komme bedre til sin ret. Det fortjener den.

OBS OBS OBS Husk at du stadig kan nå at deltage i konkurrencen om et eksemplar af min nye havebog, der udkommer midt i marts. Konkurrencen finder du på Facebook siden Helt hen i haven. Den er nem, så hold dig endelig ikke tilbage 🙂

 

Slip haveglæden løs og vind min nye havebog

Nu kan jeg endelig løfte en flig af sløret for et projekt, jeg har gået og puslet med i de seneste måneder. Jeg har skrevet en ny og – synes jeg selv – anderledes havebog, der udkommer den 24. marts. Lige nu har jeg travlt med den afsluttende korrektur på min nye havebog, så trykkeriet kan komme i gang med de allersidste trin i den lange proces fra skør ide til færdig bog. Her ser du for- og bagside. Det er så ultra spændende, at sommerfuglene flakser rundt i min mave, så nu er jeg simpelthen nødt til at dele det her på bloggen. I anledning af weekenden, er der mulighed for at vinde tre eksemplarer af bogen frisk fra trykpressen. Konkurrencereglerne finder du på Helt hen i havens Facebookside. (De er meget nemme 🙂 )

Med mindre det trækker op til isvinter, går jeg også og og pønser på at holde åben have med release party for min nye havebog, Slip haveglæden løs, den 24. marts. Det er selvfølgelig meget tidligt på året, og det vil være begrænset, hvad haven har at byde på, men jeg har været i foto arkiverne og tjekke datoen, og der er i hvert fald gang i de tidligste forårsblomster og i særdeleshed i påskeklokkerne på det tidspunkt.Noget, der helt sikkert også er gang i, er forårskrukkerne. Jeg kan bare ikke lade være med at fylde hjørner og kroge med forårsblomster i krukker for at trylle lidt ekstra forårsstemning frem. Sådan her så der fx ud ved fordøren sidste år den 24. marts. Datter Anne, der plejer at åbne sin pop-up staudeshop i carporten, når jeg holder åben have, pønser også på en version med lækre forårsblomster og tidlige stauder. Men meget mere om alt det om et par uger. Håber, vi ses 🙂

Hvide lækkerier på verdens største planteudstilling

Det er en af årets vildeste uger, for det er nu, der ikke alene er EM i håndbold men også IPM i Essen i Tyskland. IPM er verdens nok største fagmesse for planter, floristik og teknik inden for gartnerbranchen, så det er et godt sted at tjekke, hvis man vil have en ide om, hvad fremtiden bringer af gode, grønne sager. En planteudstilling byder selvfølgelig på en nyhedskonkurrence, hvor to ud af årets seks nyhedspriser faktisk gik til det danske gartneri Queen for henholdsvis en Kalanchoe stueplante og en ditto snitblomst. Stort tillykke med priserne 🙂 Særligt interesserede kan læse mere her 🙂 Kigger vi ud i haven, var der i kategorien stauder en pris til den snehvide kæmpestenbræk, Bergenia cordifolia ‘Schneekristall’. Ret lækker 🙂 Den kan jeg sagtens finde plads til nogle stykker af, når den når til Danmark.

Nu er jeg jo generelt ret pjattet med hvide blomster, så jeg faldt også grundigt for orangeblomst, Choisya ternata, præsenteret som krukkeplante. Den er ikke spor orange, men blomsterne ligner dem i Citrus slægten, som den er i ret tæt familie med, og de dufter også skønt og aromatisk. I virkeligheden en busk, men den er ikke vinterhårdfør her til lands.Gyldenlak, Erysimum cheiri, er en dejlig forårsblomstrende sag, der almindeligvis har røde, gyldne eller lilla nuancer i blomsterne. Men se nu lige her. Den findes også i en fin, hvidblomstret udgave. Den må jeg på jagt efter.

Ud over planter er der gang i blomsterbinderierne på en planteudstilling som IPM Essen, hvor nogle af verdens bedste florister mødes og sætter hinanden stævne. I det store inspirationsområde faldt jeg fuldstændig for den her buket, der er næsten sølvfarvet takket være de fine frøstande af judaspenge, Lunaria annua. Dem må jeg vist hellere dyrke nogle flere af, så jeg kan kopiere ideen. Her er de kombineret med stjerneskærm, Astrantia, skabiose, Scabiosa og fine, enkle klematis, Clematis montana.

Apropos hvide blomster og floristik på højt plan, så havde de to berømte danske blomsterkunstnere Kristine Lyngsaa Gudiksen og Lene M. Christiansen dekoreret den scene, hvor den officielle åbning af IPM 2018 fandt sted under overværelse af HKH Prinsesse Benedikte. Danmark var nemlig partnerland for IPM Essen i år, så der var mange fine danske fingeraftryk at finde på den internationale messe, hvor de danske gartnere fyldte en hel hal med danske blomster og planter. Billedet yder slet ikke den meget smukke og lette nordisk inspirerede scenedekoration retfærdighed, for lyset i lokalet var ikke sådan at tackle, men jeg håber, I får en fornemmelse af, hvor elegant og lækkert det så ud.

Vintergrønne bregner skaber skovstemning

Jeg holder utroligt meget af bregner og den frodige og naturlige skovstemning, de kan sprede i haven. Lige nu er den vildtvoksende almindelig mangeløv, Dryopetris filix-mas, gået i hi under jorden, men det varer ikke længe, før de sjove skud begynder at rulle sig ud rundt om i skovbunden. I mellemtiden går jeg og glæder mig over de forskellige vintergrønne bregner, der er plantet rundt omkring i haven. Det gælder for eksempel den noget atypiske bregne hjortetunge, Phyllitis scolopendrium, der har aflange blade uden de sædvanlige bregneindsnit. Den er så fin og forårsgrøn, selv om det jo ret beset er vinter.

Noget, der er med til at gøre bregner ekstra fascinerende og lidt forhistorisk mystiske, er deres alternative formeringssystem, der ikke omfatter frø men derimod sporer. Almindelig hjortetunge har sine sporehuse siddende i grafisk smukke rækker på bladenes underside.Blød skjoldbregne, Polysticum setiforum, er endnu en af de vintergrønne bregner, der hygger i haven nu. Den har til de fineste dobbelt fjersnitdelte filigranblade, der smyger sig langs jorden i en større og større radius for hvert år der går.Krybende kambregne, Blechnum peanna-marina, ligger lidt i kamp med tyttebær, Vaccinium vitis-idaea, om at være bunddækkeplante ved indgangen til den vilde skovhave, men det lader heldigvis til, at de er nogenlunde lige stærke, så de ikke får udkonkurreret hinanden. Jeg kan godt lide, at de vokser ind imellem hinanden. Det øger fornemmelsen af skovbund og minder mig om mine barndomsferier i Sverige med blåbærplukning som en af de store attraktioner. Tyttebærrene var desværre ikke modne på det tidspunkt, men planterne var der med deres fine, blanke blade. Krybende kambregne er en skøn lille charmetrold af en bunddækkeplante, der gladeligt vokser helt ind i skyggen og i øvrigt også på hyggeligste vis har invaderet græsset på stien ind mod skovhaven.

Laurbærblade af egen avl til julemaden

Jeg har haft en ægte laurbær, Laurus nobilis, i fem år, men jeg har aldrig høstet et eneste blad. Ikke før nu altså. Busken blev oprindeligt plantet i det gamle drivhus, der ikke er mere, men den var voldsomt plaget af skjoldlus og sodskimmel, så bladene så meget lidt lækre ud.Det gør de til gengæld nu 🙂 Da drivhuset blev revet ned for at give plads til det nye, gravede jeg den medtagede busk op, klippede den grundigt tilbage og plantede den i det eksotiske hjørne, hvor der er lunt og lækkert. Den klarede vinteren og begyndte at skyde fint i foråret, så i år kunne jeg endelig høste hjemmedyrkede laurbærblade til flæskestegen. Mens det ser ud til, at laurbærbusken kan klare klimaet i det eksotiske hjørne, der jo ikke er mere eksotisk, end det østjyske klima tillader, er det åbenbart for hård kost for skjoldlusene, som jeg ikke har set noget til, siden busken kom ud under åben himmel.Laurbærblade er i øvrigt ikke det eneste, der kan høstes til at sætte smag på julemaden i det eksotiske hjørne. Rosmarin, Rosmarinus officinalis, står super flot og stritter med sine aromatiske skud.Et eksperiment, der går ud på at afdække, hvad der kan lade sig gøre, nær den gamle mur på den sydvendte skråning, er dyrkning af figenkaktus, Opuntia ficus-indica. Det forlyder, at det skulle være muligt, men jeg har meget svært ved at tro på det for alvor. Planten blev plantet i foråret, så den har til gode at bevise, at den kan overvintre. Indtil nu går det da meget godt, og den første frost har den tacklet. Det bliver spændende at følge.

Staudernes vinterstandere med julepynt

Det har været skiftevis koldt og bistert og lige vel vådt de seneste dage. Jeg ved nu godt, hvad jeg foretrækker, for selv om frosten bider lidt i næsen, er det et flot syn, når haven lige får et fint lag glasur af rimfrost for ikke at tale om et lille drys pulversne. Så er det, at jeg bliver lidt ekstra glad for staudernes vinterstandere, der nok er visne men alligevel er med til at sikre, at der er noget at glæde sig over i staudebedene, selv om stauderne jo reelt er gået i hi. Det samme gælder sommerfuglebusk, Buddleja davidii, der selvfølgelig er visnet men alligevel ser dejlig ud og stadig har frø at byde på i sine vinterstandere til havens sultne småfugle.Det er selvfølgelig ikke alle stauder, der kan det der med vinterstandere. For eksempel Hosta vælger simpelthen at forsvinde fra jordens overflade. Men hestemynte, Monarda didyma, er en af de stauder, det ville være synd at klippe ned om efteråret. Den har nemlig de fineste vinterstandere med små, perfekt kugleformede frøstande, der lige får en ekstra tand på charmeknappen, når der kommer et drys sne.En staude, der virkelig kan noget på denne årstid, er jødekirsebær, Physalis alkekengi. Ja, det kan den på flere årstider. Om sommeren river jeg mig lidt i håret over den temmelig aggressive plante, der farer rundt i staudebedet på terrassen med sine uregerlige, underjordiske udløbere. Men sidst på sommeren, når de grønne, oppustede frøgemmer langsomt bliver gule og til sidst orange, så de ligner japanske lygter, har jeg svært ved at stå for dem. Og når jeg kommer ud en vinterdag og ser, hvordan de japanske lygter er forvitret og forvandlet til det fineste filigran, så er jeg helt solgt. De vinterstandere er simpelthen havens smukkeste julepynt.

Vinterblomstrende planter er en gave fra haven

Der er langt mellem de blomstrende træer og buske i haven i december, men heldigvis er der nogle få vinterblomstrende mønsterbrydere, der trodser kalenderen. En af dem er oktoberkirsebær, Prunus subhirtella ‘Autumnalis’, der længe har stået med svulmende blomsterknopper og altså nu er begyndt at springe ud. Det virker tosset, og blomstringen går da også i stå, når der kommer frost, men knopperne lader sig ikke gå på, så når vejret bliver mildere igen, er der nye knopper parat til at springe ud. Sådan et blomstrende træ på en vinterdag er simpelthen som at få en gave fra haven.I kategorien vinterblomstrende buske er vintersnebolle, Viburnum tinus, en af årstidens absolutte favoritter her i haven. Den smukke, stedsegrønne busk danner knopper i efterårets løb, og nu er de blomsterskærmene begyndt at springe ud. Busken har ry for at være sart, men her i det østjyske går det fint. Den ældste af buskene er nok tre meter høj og har blomstret hvert eneste år.Vintersnebolle danne også fine, langtidsholdbare blåsorte bær, der er en smuk sidegevinst til blomstringen. Her i haven kommer der en ny vintersnebolle til næsten hvert år, for det er også en oplagt plante til jule- og vinterkrukkerne, der er nem at genbruge i haven.Julerose, Helleborus niger, er en anden af årstidens mønsterbrydere, der i år meget passende blomstrer lystigt nu, da juletiden nærmer sig. Havens efterhånden ret store bestand stammer også fra tidligere års julekrukker. De bliver planet ud, når krukkekarrieren er forbi, og trives tydeligvis strålende med havens sandede jord, bare de bliver plantet i lidt skyggefulde omgivelser.

I øvrigt er det værd at notere sig, at netbutikken Plantetorvet lige nu holder flytteudsalg. Der er masser af gode tilbud i alle kategorier fra planter til havetilbehør og med garanti også et par julegaveideer til haveglade. Besøg den her.

Saxifraga Autumn Grace fortsætter charmeoffensiv

Jeg ved godt, jeg har nævnt det før, men jeg bliver lige nødt til at gøre det igen: Høststenbræk, Saxifraga cortusifolia, er simpelthen en gave til efterårshaven. Her er det sorten Saxifraga Autumn Grace ‘Miharu’, der for alvor ruller sig ud med det fineste blomsterflor, selv om der var rim på udsatte steder her til morgen.Planten, der er fra sidste år, har overvintret ude i krukken. Den gik under jorden, da det blev vinter, så det var noget af en overraskelse, da den begyndte at skyde igen i foråret og lige nøjagtig undgik at ryge på komposten, da jeg heldigvis opdagede, at der var noget, der rørte på sig i krukken. Nu ved jeg det til næste forår, så jeg ikke risikerer at komme til at kassere den lækre plante, der her er kommet i godt selskab med den smukke, rødbladede hvidkløver, Trifolium repens ‘Isabella’, som jeg i øvrigt ligeledes har gode erfaringer med at overvintre. Saxifraga Autumn Grace har jeg også haft stort held med at plante ud i haven, hvor den også står og blomstrer her på den yderste kant af havesæsonen 2017.

Kristtorn og julerose er i julehumør i utide

I øjeblikket få man et større chok, hver gang man åbner fordøren. Tre -fire solsorte letter under stor tumult og højlydt protestskræppen fra den store kristtorn, Ilex aquifolium, der står helt fuld af bær lige uden for døren. Bærrene er simpelthen en af solsortenes helt store livretter på denne årstid.Nu hører jeg ikke til dem, der synes, det hører sig til at jule fra begyndelsen af november, men det er svært ikke at komme en lillebitte smule i julestemning ved synet af de smukke, lakrøde bær mellem de skinnende blanke blade. Jeg tror aldrig, der har været så mange som i år.Erfaringen siger, at solsorten ikke levner mange bær til den dag, der bliver givet grønt lys for julerier her i huset, men da jeg nævnte det problem forleden, foreslog Eliane, at sætte nogle grene i vand i ly for de sultne solsorte. Det er hermed gjort, så må vi se, om de holder sig så længe. Foreløbig hygger de i hvert tilfælde fint i drivhuset.Kristtornen er i øvrigt ikke alene om at være i julehumør i utide. Der er allerede vældig gang i julerose, Helleborus niger, der har foldet de første, snehvide blomster ud. Jeg har plantet en del tidligere krukkeplanter ud i trappebedet, hvor man kan glæde sig over dem ved den daglige passage, og det gør jeg allerede, for der er masser af knopper på vej, der sørger for blomster i haven, selv om vinteren nærmer sig.

Page 1 of 20

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén