Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Kategori: Stauder Page 1 of 24

Skønne skærme i sensommerhaven

Skovangelik, Angelica sylvestris

Jeg har været på farten det meste af ugen, så det var dejligt at komme hjem og konstatere, at haven er her endnu og ikke har opgivet ævred i mit fravær og deraf følgende omsorgssvigt. En af de ting, der slog mig, da jeg gik min velkommen-hjem-runde, var de mange skønne skærme, sensommeren har at byde på.

Det gælder ikke mindst de selvsåede eksemplarer af den rødbladede toårige skovangelik, Angelica sylvestris. Det er sjovt at se, hvor forskelligt frøplanterne falder ud. Den her er absolut den mest imponerende, både hvad angår højde og blomsterrigdom, til gengæld har den ikke nær så røde blade og blomsterstande som naboplanterne. Der er i øvrigt en vild og intens summen i bomsterne, for alle mulige insekter synes at være lige så vilde med de skønne skærme, som jeg er.

Sød fennikel, Foeniculum vulgare

I det spiselige staudebed er det også skærmplanterne, der dominerer lige nu. Her er det to sorter af sød fennikel, der står med meterhøje skud fyldt med fine, gule skærme.

Også her er der fest for bier og svirrefluer af alle mulige slags. Skærmplanter hører generelt til de planter, der er gode at dyrke i haven, hvis man vil række insektlivet en hjælpende hånd og dermed være med til at pynte lidt på biodiversiteten.

Tandstikkerurt, Amni visnaga

Tandstikkerurt, Amni visnaga, der er en af mine yndlings planter der også lige på nippet til at springe ud for alvor. Den er nu næsten smukkest lige før, de mange bittesmå hvide blomster i skærmene folder sig ud. Da er de grønlige og omgivet af et fint filigranværk af blade. Tandstikkerurt er en enårig sommerblomst, jeg har forspiret i det tidlige forår, så der er lidt leveringstid på disse skønne skærme. Men jeg synes nu så absolut, at de er værd at vente på 🙂

Tre gange jernurt i sensommerhaven

Violjernurt, Verbena rigida

Jernurt eller Verbena, som planteslægten hedder på latin, kan en hel masse i sensommerhaven. Desuden er der mange fine arter at vælge imellem. Alle kender vel efterhånden kæmpejernurt, Verbena bonariensis, der knejser over blomsterbedene med meterhøje, forbløffende stive stængler. Men hvad med violjernurt, Verbena rigida? Det er en lidt mindre, mere forgrenet fætter til kæmpejernurt, der har blomster i små skærme med en næsten lysende violet farve. Den er rigtig god til sensommerkrukker som her, hvor den har fundet sammen med plantenyheden Salvia hybrid ‘Mysty’, der i øvrigt har stået i krukken siden første halvdel af maj. Det er da valuta for pengene. Læs mere om ‘Mysty’ her.

Her er violjernurt plantet ud i et staudebed, hvor den lukker et hul efter nogle forårsblomstrende stauder, der er klippet ned. Sådan kan den også bruges. På sin hjemstavn er violjernurt faktisk selv en staude, men jeg tør ikke tro på, at den kan overvintre her. Men hvem ved. Det sker jo engang imellem at kæmpejernurten overvintrer.

Lægejernurt, Verbena officinalis

En for mig helt ny jernurt, som jeg er fuldstændig pjattet med bærer det seriøse navn lægejernurt, Verbena officinalis ‘Bampton’. Hvilke medicinske effekter den måtte have, skal jeg ikke kunne sige, men man bliver i hvert fald glad af at se på den. En meget rigt forgrenet plante med en bladfarve som gammelt sølv og en sky af bittesmå, lyslilla blomsteraks, der er så fine og letbevægelige, at de næsten ikke er til at fotografere.

Spydverbena, Vernena hastata ‘Pink Spires’

Dagens tredje jernurt er til gengæld en gammel kending her i haven. Jeg har faktisk ikke styr på, om den overvintrer, eller årets eksemplarer alle er selvsåede planter fra i år. I hvert fald dukker spydverbena, Verbena hastata, op både her og der med høje skud fyldt med lette, små blomsteraks i klynger. En absolut herlig plante, synes jeg, så den er altid velkommen, og kan flyttes, hvis den kommer på uhensigtsmæssige steder.
Go’ weekend derude i haverne 🙂

Havens bedste biplanter skaber kaos

Virginsk ærenpris og rød skovangelik

Havens bedste biplanter lige nu må være virginsk ærenpris, Veronicastrum virginicum, og den røde skovangelik, Angelica sylvestris. Førstnævnte skaber i øjeblikket kaos i haven på flere niveauer. Dels fordi den i øvrigt meget velkomne regn har fået de lange skud til at falde ud til alle sider. Dels fordi der ikke er nogen, der kan komme til at rette op på uordenen, fordi blomsterne døgnet rundt er fyldt med bier, der holder et brag af en fest.

Virginsk ærenpris, Veronicastrum virginicum

Bier af alle slags simpelthen elsker virginsk ærenpris, der måske i det hele taget er en af havens absolut bedste biplanter. Der er en nærmest larmende summen omkring planten i dagtimerne, og humlebier i stort antal overnatter i blomsterne – enten fordi de vil komme først om morgenen, eller fordi de har brug for at sove en brandert ud.

Rød skovangelik, Angelica sylvestris

Den røde skovangelik, der er en nær men knapt så voluminøs slægtning til rød kvan, Angelica gigas, blander sig dog i kampen om at være blandt havens bedste biplanter. Den tiltrækker et stort antal insekter af alle mulige slags, så det er noget af en trio, vi har her, med både sommerfuglebusk, virginsk ærenpris og skovangelik. Sikke en buffet 🙂

Skovangelik er en to-årig plante, der sår sig selv fra år til år. Det er mange år siden, det første eksemplar blev plantet ud, men efterhånden har bestanden etableret sig, så der er blomster i de fantastisk dekorative planter hvert år.

Der er jo tale om frøplanter, og derfor falder de ret forskelligt ud. Enkelte falder ligefrem tilbage til den oprindelige knapt så røde form og er også lidt kraftigere i væksten. Men de er nu da også flotte. Planterne er nemme at flytte rundt på, når de fejlplacerer sig og heldigvis for det. Der skal nemlig beregnes en del plads til hver enkelt plante, der ikke bare er høj, men også har en omfangsrig bladroset, der kræver sin plads.

På jagt efter forsvundne stauder under blåkant

Ægte blåkant, Nepeta x faasseniii

Havens umådelig mange eksemplarer af ægte blåkant, Nepeta x faassenii, også kendt som katteurt, har blomstret som en drøm i mange uger til stor fornøjelse for bier og sommerfugle. De gør det for så vidt endnu, men de er begyndt at vise deres imperialistiske tilbøjeligheder og begynder desuden at se lidt slidte ud, som de ligger der med skuddene ud over det hele.

Da jeg samtidig var begyndt at spekulere over, hvor flere tilsyneladende forsvundne stauder mon var blevet af, blev det i dag, hver enkelt blåkant fik en sommerjustering. En varm omgang, kan jeg hilse og sige, for nedklipningen foregik med langskaftede handsker, for det tilfældes skyld, at der skulle være en enkelt bi eller to, der ikke helt forstod, at manøvren er til deres eget bedste. Sagen er jo den, at når man klipper blåkant ned nu, er der rigtig gode chancer for, at planterne kommer igen og giver en ekstra blomstring senere på sommeren.

Den første forsvundne staude, der dukkede op, efter at det store virvar af blåkant var blevet tæmmet, var den smukke, næsten sorte Heuchera, der ikke ser ud til at have lidt skade af det påtrængende naboskab. Den rigtig gode nyhed er, at bedet egentlig ikke kom til at se så afpillet ud efter nedklipningen af blåkant, som jeg havde frygtet. Da alle de yderste, nedliggende stængler var klippet af, dukkede der en pæn, lille blomstrende plante op i midten af hver tue.

Rank potentil, Potentilla recta ‘Sulphurea’

En af de stauder, der havde brug for lidt kunstigt åndedræt efter overvoksning, var den høje staudepotentil med de fine, lysegule blomster, rank potentil, Potentilla recta ‘Sulphurea’. De høje, blomstrende stængler havde lagt sig hen ad jorden som følge af trykket, men nu har de fået en støttepædagog. Dermed er de kommet op i lyset, hvor de hører til.

Fjerkløver, Trifolium rubens

Den sjove fjerkløver, Trifolium rubens, var også blevet ganske overvældet af naboskabet og måtte have en hånd i form af et højere staudestativ, end den havde fået i første omgang. Nu er god ro og orden genoprettet, så de dunbløde blomsterstande, man virkelig får lyst til at røre ved, kan nydes på passende vis.

Torskemund og bakkestjerne klæder hinanden

Jeg bliver dagligt overrasket over, hvor meget der sker i det nytilplantede bed langs trappen efter vinterens massakre på nogle gamle, tyndbenede fyrretræer. En af de gode overraskelser er, at det myldrer frem med selvbestaltede lysegule torskemund, Linaria vulgaris, blandt de fine bakkestjerner, Erigeron , der også virkelig har fået fat efter at være kommet ud af fyrretræernes skygge. De to planter er simpelthen et skønt makkerpar, set med mine øjne. Så gør det jo ikke noget, at jeg ikke selv er kommet på kombinationen 🙂

Almindelig torskemund, Linaria vulgaris

Jeg er med på, at almindelig torskemund almindeligvis ikke regnes som en haveplante. Det har dens finere slægtninge patent på. Men jeg synes nu, den vilde model er mindst lige så sød som den mere frembusende løvemund, Antirrhinum majus, som den ligner en miniudgave af. Det er i øvrigt sjovt at se, hvordan humlebierne tiltvinger sig adgang til blomsterne for at få fat i deres nektar, som de tydeligvis er vilde med, og lige fikser bestøvningen samtidig.

Purpurtorskemund, Linaria purpurea

Jeg har faktisk allerede en fætter til almindelig torskemund i haven, og jeg troede nok i virkligheden, at det var den, der kom myldrende frem. Ellers kan det da godt være, at jeg var kommet til at luge bedet. Men det gjorde jeg heldigvis ikke. Purpurtorskemund, Linaria purpurea, hedder den autoriserede staude, der i øvrigt også sår sig selv i øst og vest, så jeg aldrig er helt sikker på, hvor de dukker op.

Fjergræs, Stipa pennata

Beplantningen i det nyetablerede bed er allerede ved at lukke godt sammen takket være stauder, sommerblomster, roser, og hvad vi ellers har. Ind igennem bedet har jeg plantet fjergræs, Stipa tenuissima, også kendt som Thorvaldsens Hår. Det er et usansynligt finstrået prydgræs, der nærmest lægger et slør over bedet og giver det et let og blomsterengagtigt præg. Det er den grønne tobaksblomst, Nicotiana langsdorfii, der her gemmer sig bag sløret.

Tobaksblomst, Nicotiana langsdorfii ‘Tinkerbell’

En anden tobaksblomst, der er begyndt at blomstre i bedet, er Nicotiana langsdorfii ‘Tinkerbell’, der har blomster i en virkelig lækker farvekombination af limegrønne og teglrøde nuancer. Dejligt at min lidt uhæmmede produktion af tobaksblomster i drivhuset tidligere på året nu giver valuta for pengene rundt om i haven.

Junis lækre stauder i sarte farver

Staudekløver, Trifolium pannonicum

Det begynder for alvor at ligne noget i blomsterbedene, hvor stauder, sommerblomster og roser i fællesskab slår farvetemaerne an. I det store, centrale bed, dominerer de lækre, sarte farver, som jeg er så glad for. Hvide, cremefarvede, grønne og sart lysegule blomster klæder hinanden så fint, synes jeg. Her er det for eksempel den skønne staudekløver, Trifolium pannonicum, der ikke bliver smukkere, end den er lige nu.

Sommerfugleblomst, Gillenia trifoliata

På den skyggefulde side af bedet er sommerfugleblomst, Gillenia trifoliata sprunget ud med en sværm af små, hvide sommerfugleagtige blomster. Det er en spinkel plante, men den er tæt forgrenet, så den udvikler sig efterhånden til en hel staudebusk. Også en af mine favoritter 🙂

Lodden løvefod, Alchemilla mollis

Hvis der er en plante, der er her og der og alle vegne på matriklen lige nu, så er det lodden løvefod, Alchemilla mollis. Jeg har plantet et hav af dem, for de er så gode til at pakke næsten hvad som helst ind i lette skyer af gulgrønne blomster. Jeg tror faktisk ikke, jeg har fundet noget endnu, de ikke passer til. Her er det storblomstret fingerbøl, Digitalis grandiflora, de smyger sig omkring.

Nøgen solhat, Rudbeckia occidentalis ‘Green Wizard’

Dagens sidste staude hører til i den mere aparte afdeling, men jeg er lidt vild med den. Det er en solhat, der har glemt at få farvede kronblade – eller randkroner, som det hedder, hvis det skal være botanisk korrekt. Nøgen solhat, Rudbeckia occidentalis ‘Green Wizard’ er navnet på den sære blomst.

Publikums favorithave på Cph Garden med gode plantenyheder

Drømmehaver til alle

Efter fire hæsblæsende dage, hvor en gammel flyveplads i Ballerup var omdannet til et mekka for havefolket, kan Haveselskabet som arrangør nu se tilbage på en vellykket og velbesøgt begivenhed. Cph Garden er slut for denne gang, men mon ikke vi godt kan begynde at glæde os til en ny version i 2021? Jeg har flere gange hørt, at Haveselskabet drømmer om at skabe en ny dansk tradition, så jeg tror i hvert tilfælde på det.
Allerede på førstedagen var der medaljeregn over de otte showhaver, der var blevet bedømt af en fagjury. Se hvilke der fik guld her. Men den måske største hæder blev først uddelt til allersidst, da publikums favorit blev kåret efter en afstemmning, der forløb over Cph Gardens fire dage. Her løb showhaven “Havedrømme til alle” med prisen.

“Drømmehaver til alle” var designet af den svenske havedesigner Hannu Sarenström og tilplantet fuldstændig overdådigt med spændende stauder i en lækker farveskala. Det var fantastisk at opleve, hvordan bier og sommerfugle i stort antal fandt vej til haven og tilførte den et summende lydspor. De særlige stauder i haven kom fra GC Plants nye staudekollektion fra amerikanske Walters Gardens, som jeg tidligere har skrevet om. Find historien her.

Salvie, Salvia ‘Pink Dawn’

Faktisk er jeg så heldig, at der allerede er nogle af plantenyhederne, der ar fundet vej til min have. Her er det den helt skønne salvie, Salvia ‘Pink Dawn’, der er flyttet ind i det rosa bed. Sikke en farve 🙂

Blåkant, Nepeta ‘Purrsian Blue’

Og her har vi en ny sort af blåkant, Nepeta ‘Purrsian Blue’, der udmærker sig ved en virkelig langstrakt blomstringsperiode og en kompakt vækstform.Det sidste betyder, at stauden ikke vælter ud over det hele efter den første regnbyge, som blåkant ellers ofte har for vane.

Det rummelige haverum

Blandt inspirationshaverne var publikumsfavoritten ikke overraskende “Det rummelige haverum” designet af Dorthe Kvist, Meltdesignstudio, for Land Højbede. Jeg har allerede vist billede fra haven, men her er den blevet beboet af to af Haveselskabets myreflittige frivillige medhjælpere, der fik det hele til at fungere. Bemærk i øvrigt de fine skyer af bakkestjerne, Erigeron karvinskianus, som jeg skrev om forleden, som det ses her. Dorthes brug af planten udløste en voldsom efterspørgsel hos plantehandlerne på pladsen, så mon ikke det er en staude, vi kommer til at se mere til.

Fugeplanter med ganske særlige evner

Bakkestjerne, Erigeron karvinskianus

Jeg er vildt fascineret af fugeplanter, der synes at kunne vokse i det rene ingenting. En af dem, man ofte støder på i og omkring engelske haver, er bakkestjerne, Erigeron karvinskinanus, der kan kunsten at få det til at se ud som om, der svæver en sky af blomster over en belægning. Så da jeg fik den brolagte skråning langs trappen op mod huset, var der ikke langt fra tanke til handling. Der blev selvfølgelig plantet både bakkestjerne og et par andre fugeplanter til at fylde mellemrummene ud og bløde belægningen lidt op.

Det er et par år siden, men nu begynder det lige så stille at virke efter hensigten. Planterne, der blev plantet på stensætningen over brolægningen, selvsår pænt i mellem chaussestenene, så min blomstersky så småt er ved at være en realitet.

Trædepude, Leptinella dioica

Bakkestjernen slås lidt om pladsen mellem chaussestenene med trædepude, Leptinella dioica, som er transplanteret direkte ned i fugerne fra en beplantning et andet sted i haven. Det er imponerende så hurtigt og effektivt, de har fået fat. Nu vil de ovenikøbet til at blomstre med små, fine knappenålsblomster.

Rød stenurt, Sedum spurium ‘Tricolor’

Men der er flere fugeplanter med i kampen. Her er det en sort af rød stenurt, Sedum spurium ‘Tricolor’, der er så effektiv, at den helt skjuler brolægningen på denne årstid.

Men tilbage til bakkestjernen, som må have en hånd, hvis de andre fugeplanter bliver for nærgående. For det er jo den svævende blomstersky, jeg er ude efter. Den blomstrer så fint med lette, tusindfrydlignende blomster på lange tynde stængler, der dingler hid og did. Humlebierne er vilde med blomsterne, selv om de faktisk ikke kan bære de store insekter, så der er tydeligvis også tale om en plante, der er god for dyrelivet. I min staudebog står der, at bakkestjerne er lidt udfordrende at have med at gøre her til lands, fordi planten dårligt tåler vinterfugt. Men det er jo heldigvis ikke det store problem her på kanten af grusgraven.

Søde, sære og seje blomster på en junisøndag

Farvebælg, Baptisia australis ‘Pink Truffles’

Hold nu op, hvor er alting frodigt lige nu. Det er jo næsten ikke til at følge med. I hvert fald ikke med ukrudtet. Samtidig har haven nye blomsteroplevelser at byde på hver dag. Der er både søde, sære og seje blomster, der springer ud, så det gælder om at holde haven under konstant observation. Her er det oven i købet en vaskeægte plantenyhed, der blomstrer. Den strøg så lige ind på listen over yndlingsplanter her i haven. Farvebælg, Baptisia australis ‘Pink Truffles’ er navnet.

Farvebælg hører klart hjemme i kategorien søde blomster. Jeg har en blå i forvejen og har tidligere haft en chokoladebrun, men jeg har aldrig set den i den her lækre lyserøde nuance før. Blomsten kan minde lidt om en lupin – og er da også beslægtet – men den er meget mere let og elegant. Passer perfekt til min have.
Planten er en blandt en hel stribe af virkelig spændende og anderledes plantenyheder fra Gunnar Christensens Planteskole, GC Plant i daglig tale. Planteskolen har indgået et samarbejde med den amerikanske planteskole Walters Gardens, der er kendt for sin omfattende planteforædling. Derfor kan vi nu få nye og helt anderledes planter til vores haver i de danske havecentre. Der er virkelig noget at glæde sig til. Jeg har set prøvemarken, hvor sorterne testes, før de slippes løs i butikkerne, så jeg kan love jer, det er ganske vist 🙂 Læs mere her.

Honninglilje, Nectaroscordum siculum

Blandt de søde, sære og seje blomster, der sætter krydderi på havevandringerne lige nu, er også honninglilje, Nectaroscordum siculum. Den hører ubetinget hjemme i kategorien af sære men også ret dejlige blomster. Jeg lagde en del løg i efteråret, og nu står planterne i fuldt flor med de sjove, løse lidt rodede blomsterstande med stribede, klokkeformede enkeltblomster i bløde farver. Lidt a la prydløg men alligevel ikke.

Blåstjerne, Amsonia elliptica

Blåstjerne, Amsonia elliptica, hører til de seje blomster. Ja, søde og lidt sære er de også, for blåstjerne er ikke nogen helt almindelig staude. Lige nu står den med de smukke blomsterstande fyldt med sart lyseblå stjerneblomster. Det gør den år efter år, selv om den står på min elendige sandjord og dybest set må klare sig selv. Ret sejt gået.

Blåstjerne, amsonia tabernuemontana

Jeg har faktisk to arter af blåstjerne i haven. Jeg har svært ved at se forskel på dem, men de er købt med to forskellige skilte i. Amsonia tabernuemontana er navnet på denne. Jeg er simpelthen faldet for planten i flere omgange ved besøg i den hollandske staudeplanteskole De Hessenhof, der har et urimeligt stort staudeudvalg målrettet plantenørder af værste skuffe. Der vokser den blandt andet i hegn og hække mellem planteskolens forskellige rum og er nærmest blevet til buske. Her går det mere adstadigt, men de kommer begge to trofast igen år efter år og blomstrer lidt mere – og dejligt længe – fra år til år.

Tidselsommerfugleinvasion og duehalebesøg

Tidselsommerfugl

Jeg ved godt, at jeg skrev om tidselsommerfugle i begyndelsen af ugen, men nu er jeg bare nødt til at gøre det igen. Jeg er lige kommet hjem fra en plantetur til Holland, og haven simpelthen vrimler med flagrende og flaksende sommerfugle på jagt efter nektar. Og nu ved jeg, at der er tale om intet mindre end en tidselsommerfugleinvasion. Steffen har nemlig sendt et link til en nyhedshistorie i EkstraBladet, der har det fra Berlingske. Den er god nok. Tænk engang: En tidselsommerfugleinvasion 🙂
Det er meget tydeligt hvilke planter, der har sommerfugleguf at byde på, for de er virkelig omsværmede. Som nu småbladet buddleja, Buddleja alternifolia, der er sprunget helt ud i løbet af ugen og i modsætning til normalen, får fint sommerfuglebesøg i år.

Blærespiræa, Physocarpus opulifolius ‘Angel Gold’

Tidselsommerfuglene hører naturligt hjemme i Nordafrika og Mellemøsten, så det er noget af en rejse, de har tilbagelagt på deres fine vinger. Målet med at invadere Danmark er at finde føde til larverne og dermed sikre artens overlevelse. Uheldige klimamæssige sammenfald har åbenbart gjort det nødvendigt at søge væk fra de hjemlige “græsgange”: Deraf den aktuelle tidselsommerfugleinvasion. Eksperterne mener, at der er adskillige hundrede millioner af de fine sommerfugle i landet netop nu. Det bliver en hård sommer for tidslerne.

Ægte blåkant, Nepeta x faassenii ‘Walker’s Low’

Når man slentrer forbi de omsværmede planter i haven, kommer man til at gå inde i en sky af sommerfugle, for de går på vingerne ved den mindste forstyrrelse. Jeg får helt lyst til at genlæse 100 års ensomhed af Gabriel Garcia Marquez. I bogen spiller små skyer af sommerfugle, som jeg husker det, også en gennemgående rolle. Og det er en super god bog.

Duehale, Macroglossum stellatum

Men sandelig om ikke haven i dag havde mere end en tidselsommerfugleinvasion at byde på. Endnu et migrerende insekt dukkede efter alt at dømme op mellem alle sommerfuglene og humlebierne, der sværmede om den ægte blåkant. Jeg er rimeligt sikker på, at der er tale om duehale, der også er et træk-insekt med basis i Middelhavslandene. Det er en sælsom natsværmer, der også er dagaktiv. Sælsom fordi dens adfærd minder markant om kolibriens. Så meget, at man lige gnider sine øjne en ekstra gang for at forvisse sig om, at der trods alt ikke er tale om en kolibriinvasion. Sværmeren er komplet umulig at fotografere, for den har simpelthen ingen ro på sig, men her kan man da ane, hvordan den står stille i luften med virrende vinger, mens den stikker sin lange snabel ned i blomsten.

Page 1 of 24

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén