Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Kategori: Stauder Page 1 of 25

Havebuket med brombær og porre

Weekendens havebuket med brombær og porre har de lækreste mættede sensommerfarver.

Høstasters er en hel buket i sig selv

Høstasters, Aster dumosus ‘Blue Lapis’

Sensommerstauderne stjæler opmærksomheden nu, hvor de fleste andre stauder og sommerblomster så småt er ved at indstille skydningen for i år. Høstasters, Aster dumosus ‘Blue Lapis’ er en af de stauder, man kun kan være rigtig glad for her i september. Ikke alene lyser den godt op i bedene. Den er også helt fantastisk til buketter. Hver enkelt stængel forgrener sig så meget og blomstrer så overdådigt, at den næsten er en buket i sig selv.

Read More

Særlige sensommerstauder indtager scenen

Duehoved, Chelone obliqua

Mens forfaldet stille og roligt melder sig rundt om i haven med den charme, det trods alt har, er der heldigvis de særlige sensommerstauder, der først melder sig på banen nu og sikrer, at der også er farve på haven her i september. En af stjernerne i det sceneri er helt sikkert duehoved, Chelone obliqua, der står i fuldt flor med sine sjove, pink blomster.

Read More

Solsikker sensommer i haven

August er blevet til september, og dermed var det den sidste officielle sommerdag i går. Men jeg nægter at kalde september for efterår, så længe vejret er, som det er, og haven ser ud, som den gør. Så skal vi ikke bare være enige om, at det er blevet sensommer. Efteråret kan sagtens vente lidt endnu med at komme til. Sensommeren er sæson for havens kæmpestauder, ikke mindst de herlige solsikker: Den monumentale pilebladet solsikke, Helianthus salicifolius, til venstre i billedet og staudesolsikken, Helianthus hybrid ‘Lemon Queen’, til højre.

Read More

Klokkeranke og hjerteblomst på afveje

Klokkeranke, Cobaea scandens

Jeg holder meget af slyngplanter, der kan det der med at skabe have i højden, så hele sommeren har jeg gået og ventet på, at klokkeranke, Cobaea scandens, ville springe ud. Jeg har den på to høje klatrestativer, men begge planter har gjort sig kostbare lige til nu. Men nu, nu er de første blomster alligevel sprunget ud i al deres ynde, og der er flere på vej.

Hvad planterne indtil nu har manglet i blomsterevner, har de kompenseret for med en forbløffende vækstkraft. Jeg vikler og vikler for at holde dem hjemme på eget stativ, men jeg skal ikke vende ryggen til ret længe, før de med stor iver har invaderet nabostativet. Utroligt at tænke på, at det startede med et lille frø i foråret. Nu holder jeg jo meget af planter, der viser lidt initiativ og selvstændighed, men den klokkeranke er alligevel ved at tage en smule overhånd, det skal jeg gerne indrømme.

Nu tror den også, at den må bruge den høje bronzefennikel, Foeniculum vulgare var. purpurea, som klatrestativ. Der må kaldes til orden, før den helt får kvast den ellers så ranke skærmplante.

Til havens absolut selvstændige slyngplanter hører også den fine slyngende hjerteblomst, Dicentra scandens. Den starter fra bunden hvert år og får sig i al ubemærkethed sneget op i sydbøgens krone, hvor den lige nu blomstrer lystigt.

Slyngende hjerteblomst, Dicentra scandens

Det får den så absolut lov til, for det er et herligt syn, når de citrongule hjerteblomster dingler i vinden i trækronen. Som det fremgår, er det ret tydeligt, at den er en nær slægtning til forårets løjtnantshjerte, Dicentra spectabilis.

Løjtnnantshjerte, Dicentra spectabilis ‘Cupid’

Det giver mig i øvrigt lige anledning til at introducere en ny og ualmindeligt sød sort af løjtnantshjerte, som vi kan glæde os til næste forår. Dicentra spectabilis ‘Cupid’ har haft snigpræmiere her i haven i år, og jeg kan godt love, at den ikke er til at stå for. Enhver romantikers drøm med helt sart lyserøde hjerteblomster i lange ranker.

En dejlig weekend med spørgelystne havegæster

Thailandsk tulipan, Curcuma alismatifolia

Det har været en helt fantastisk weekend med strålende solskin og haven fyldt med spørgelystne havegæster til Havefestival. Tusind tak for alle besøgene og for al den gode havesnak, det er blevet til undervejs. Som altid er der nogle af havens planter, der påkalder sig mere opmærksomhed end andre og giver anledning til mange spørgsmål. Årets absolutte topscorer i den henseende har været thailandsk tulipan, Curcuma alismatifolia, som jeg har i både denne cremefarvede og en lysende pink version i mine krukker.
Det er en superfin sensommerkrukkeplante, men når det trækker op til kulde, skal den i ly, for vinterhårdfør er den ikke. Man kan næsten se det på den, så eksotisk som den ser ud. Den har ikke noget som helst med tulipaner at gøre, men er beslægtet med gurkemeje.

Sølvfjerdusk, Celosia argentea

I samme krukkegruppe ved fordøren står den lidt sælsomme sølvfjerdusk, Celosia argentea, der også er alletiders til sensommerkrukkerne. Her i en hvid/limegrøn model. Den fås også i pink og rødlilla. Sjove blomster, som man – eller i hvert fald jeg – får lyst til at røre ved. De kan i øvrigt også tørres til evighedsbuketter.

Japansk asters, Aster ageratoides ‘Harry Schmidt’

I et af staudebedene faldt flere spørgelystne havegæster over japansk asters, Aster ageratoides ‘Harry Schmidt’. Det er en skøn sensommerstaude, der blomstrer helt overdådigt lige nu med blomster i en usædvanlig, næsten selvlysende lyslilla nuance. Jeg købte den sidste år i en lille potte i en hollandsk planteskole, og jeg skal da love for, at den er kommet godt fra start her i haven.

Kongebegonie, Beonia rex ‘Escargot’

Tilbage blandt havens krukker, fik de spørgelystne havegæster øje på de mange forskellige sorter af kongebegonie, Begonia rex, der omkransede skyggeterrassen. Sorten Begonia rex ‘Escargot’, med blade der vitterligt ligner sneglehuse, vakte især interesse. Kongebegonie er måske mest kendt som en stueplante, men mine har givet den som krukkeplanter hele sommeren – og det har de gjort godt – og gør det endnu. De trives fint i skygge og får bare en sjat vand engang imellem. Frost tåler de ikke, så de skal reddes i land, før det bliver koldt.

Begonia maculata

Inde i drivhuset er det en anden begonie, der har givet anledning til undren fra de spørgelystne havegæster. Det er Begonia maculata ‘Wightii’ med det danske kælenavn forel begonie, der har de mest usandsynligt prikkede blade og lige nu står med cremefarvede begonie blomster, der glimter som perlemor. I øjeblikket en spektakulær drivhusplante, der skifter kategori til stueplante, når det bliver koldere.

Skønne skærme i sensommerhaven

Skovangelik, Angelica sylvestris

Jeg har været på farten det meste af ugen, så det var dejligt at komme hjem og konstatere, at haven er her endnu og ikke har opgivet ævred i mit fravær og deraf følgende omsorgssvigt. En af de ting, der slog mig, da jeg gik min velkommen-hjem-runde, var de mange skønne skærme, sensommeren har at byde på.

Det gælder ikke mindst de selvsåede eksemplarer af den rødbladede toårige skovangelik, Angelica sylvestris. Det er sjovt at se, hvor forskelligt frøplanterne falder ud. Den her er absolut den mest imponerende, både hvad angår højde og blomsterrigdom, til gengæld har den ikke nær så røde blade og blomsterstande som naboplanterne. Der er i øvrigt en vild og intens summen i bomsterne, for alle mulige insekter synes at være lige så vilde med de skønne skærme, som jeg er.

Sød fennikel, Foeniculum vulgare

I det spiselige staudebed er det også skærmplanterne, der dominerer lige nu. Her er det to sorter af sød fennikel, der står med meterhøje skud fyldt med fine, gule skærme.

Også her er der fest for bier og svirrefluer af alle mulige slags. Skærmplanter hører generelt til de planter, der er gode at dyrke i haven, hvis man vil række insektlivet en hjælpende hånd og dermed være med til at pynte lidt på biodiversiteten.

Tandstikkerurt, Amni visnaga

Tandstikkerurt, Amni visnaga, der er en af mine yndlings planter der også lige på nippet til at springe ud for alvor. Den er nu næsten smukkest lige før, de mange bittesmå hvide blomster i skærmene folder sig ud. Da er de grønlige og omgivet af et fint filigranværk af blade. Tandstikkerurt er en enårig sommerblomst, jeg har forspiret i det tidlige forår, så der er lidt leveringstid på disse skønne skærme. Men jeg synes nu så absolut, at de er værd at vente på 🙂

Tre gange jernurt i sensommerhaven

Violjernurt, Verbena rigida

Jernurt eller Verbena, som planteslægten hedder på latin, kan en hel masse i sensommerhaven. Desuden er der mange fine arter at vælge imellem. Alle kender vel efterhånden kæmpejernurt, Verbena bonariensis, der knejser over blomsterbedene med meterhøje, forbløffende stive stængler. Men hvad med violjernurt, Verbena rigida? Det er en lidt mindre, mere forgrenet fætter til kæmpejernurt, der har blomster i små skærme med en næsten lysende violet farve. Den er rigtig god til sensommerkrukker som her, hvor den har fundet sammen med plantenyheden Salvia hybrid ‘Mysty’, der i øvrigt har stået i krukken siden første halvdel af maj. Det er da valuta for pengene. Læs mere om ‘Mysty’ her.

Her er violjernurt plantet ud i et staudebed, hvor den lukker et hul efter nogle forårsblomstrende stauder, der er klippet ned. Sådan kan den også bruges. På sin hjemstavn er violjernurt faktisk selv en staude, men jeg tør ikke tro på, at den kan overvintre her. Men hvem ved. Det sker jo engang imellem at kæmpejernurten overvintrer.

Lægejernurt, Verbena officinalis

En for mig helt ny jernurt, som jeg er fuldstændig pjattet med bærer det seriøse navn lægejernurt, Verbena officinalis ‘Bampton’. Hvilke medicinske effekter den måtte have, skal jeg ikke kunne sige, men man bliver i hvert fald glad af at se på den. En meget rigt forgrenet plante med en bladfarve som gammelt sølv og en sky af bittesmå, lyslilla blomsteraks, der er så fine og letbevægelige, at de næsten ikke er til at fotografere.

Spydverbena, Vernena hastata ‘Pink Spires’

Dagens tredje jernurt er til gengæld en gammel kending her i haven. Jeg har faktisk ikke styr på, om den overvintrer, eller årets eksemplarer alle er selvsåede planter fra i år. I hvert fald dukker spydverbena, Verbena hastata, op både her og der med høje skud fyldt med lette, små blomsteraks i klynger. En absolut herlig plante, synes jeg, så den er altid velkommen, og kan flyttes, hvis den kommer på uhensigtsmæssige steder.
Go’ weekend derude i haverne 🙂

Havens bedste biplanter skaber kaos

Virginsk ærenpris og rød skovangelik

Havens bedste biplanter lige nu må være virginsk ærenpris, Veronicastrum virginicum, og den røde skovangelik, Angelica sylvestris. Førstnævnte skaber i øjeblikket kaos i haven på flere niveauer. Dels fordi den i øvrigt meget velkomne regn har fået de lange skud til at falde ud til alle sider. Dels fordi der ikke er nogen, der kan komme til at rette op på uordenen, fordi blomsterne døgnet rundt er fyldt med bier, der holder et brag af en fest.

Virginsk ærenpris, Veronicastrum virginicum

Bier af alle slags simpelthen elsker virginsk ærenpris, der måske i det hele taget er en af havens absolut bedste biplanter. Der er en nærmest larmende summen omkring planten i dagtimerne, og humlebier i stort antal overnatter i blomsterne – enten fordi de vil komme først om morgenen, eller fordi de har brug for at sove en brandert ud.

Rød skovangelik, Angelica sylvestris

Den røde skovangelik, der er en nær men knapt så voluminøs slægtning til rød kvan, Angelica gigas, blander sig dog i kampen om at være blandt havens bedste biplanter. Den tiltrækker et stort antal insekter af alle mulige slags, så det er noget af en trio, vi har her, med både sommerfuglebusk, virginsk ærenpris og skovangelik. Sikke en buffet 🙂

Skovangelik er en to-årig plante, der sår sig selv fra år til år. Det er mange år siden, det første eksemplar blev plantet ud, men efterhånden har bestanden etableret sig, så der er blomster i de fantastisk dekorative planter hvert år.

Der er jo tale om frøplanter, og derfor falder de ret forskelligt ud. Enkelte falder ligefrem tilbage til den oprindelige knapt så røde form og er også lidt kraftigere i væksten. Men de er nu da også flotte. Planterne er nemme at flytte rundt på, når de fejlplacerer sig og heldigvis for det. Der skal nemlig beregnes en del plads til hver enkelt plante, der ikke bare er høj, men også har en omfangsrig bladroset, der kræver sin plads.

På jagt efter forsvundne stauder under blåkant

Ægte blåkant, Nepeta x faasseniii

Havens umådelig mange eksemplarer af ægte blåkant, Nepeta x faassenii, også kendt som katteurt, har blomstret som en drøm i mange uger til stor fornøjelse for bier og sommerfugle. De gør det for så vidt endnu, men de er begyndt at vise deres imperialistiske tilbøjeligheder og begynder desuden at se lidt slidte ud, som de ligger der med skuddene ud over det hele.

Da jeg samtidig var begyndt at spekulere over, hvor flere tilsyneladende forsvundne stauder mon var blevet af, blev det i dag, hver enkelt blåkant fik en sommerjustering. En varm omgang, kan jeg hilse og sige, for nedklipningen foregik med langskaftede handsker, for det tilfældes skyld, at der skulle være en enkelt bi eller to, der ikke helt forstod, at manøvren er til deres eget bedste. Sagen er jo den, at når man klipper blåkant ned nu, er der rigtig gode chancer for, at planterne kommer igen og giver en ekstra blomstring senere på sommeren.

Den første forsvundne staude, der dukkede op, efter at det store virvar af blåkant var blevet tæmmet, var den smukke, næsten sorte Heuchera, der ikke ser ud til at have lidt skade af det påtrængende naboskab. Den rigtig gode nyhed er, at bedet egentlig ikke kom til at se så afpillet ud efter nedklipningen af blåkant, som jeg havde frygtet. Da alle de yderste, nedliggende stængler var klippet af, dukkede der en pæn, lille blomstrende plante op i midten af hver tue.

Rank potentil, Potentilla recta ‘Sulphurea’

En af de stauder, der havde brug for lidt kunstigt åndedræt efter overvoksning, var den høje staudepotentil med de fine, lysegule blomster, rank potentil, Potentilla recta ‘Sulphurea’. De høje, blomstrende stængler havde lagt sig hen ad jorden som følge af trykket, men nu har de fået en støttepædagog. Dermed er de kommet op i lyset, hvor de hører til.

Fjerkløver, Trifolium rubens

Den sjove fjerkløver, Trifolium rubens, var også blevet ganske overvældet af naboskabet og måtte have en hånd i form af et højere staudestativ, end den havde fået i første omgang. Nu er god ro og orden genoprettet, så de dunbløde blomsterstande, man virkelig får lyst til at røre ved, kan nydes på passende vis.

Torskemund og bakkestjerne klæder hinanden

Jeg bliver dagligt overrasket over, hvor meget der sker i det nytilplantede bed langs trappen efter vinterens massakre på nogle gamle, tyndbenede fyrretræer. En af de gode overraskelser er, at det myldrer frem med selvbestaltede lysegule torskemund, Linaria vulgaris, blandt de fine bakkestjerner, Erigeron , der også virkelig har fået fat efter at være kommet ud af fyrretræernes skygge. De to planter er simpelthen et skønt makkerpar, set med mine øjne. Så gør det jo ikke noget, at jeg ikke selv er kommet på kombinationen 🙂

Almindelig torskemund, Linaria vulgaris

Jeg er med på, at almindelig torskemund almindeligvis ikke regnes som en haveplante. Det har dens finere slægtninge patent på. Men jeg synes nu, den vilde model er mindst lige så sød som den mere frembusende løvemund, Antirrhinum majus, som den ligner en miniudgave af. Det er i øvrigt sjovt at se, hvordan humlebierne tiltvinger sig adgang til blomsterne for at få fat i deres nektar, som de tydeligvis er vilde med, og lige fikser bestøvningen samtidig.

Purpurtorskemund, Linaria purpurea

Jeg har faktisk allerede en fætter til almindelig torskemund i haven, og jeg troede nok i virkligheden, at det var den, der kom myldrende frem. Ellers kan det da godt være, at jeg var kommet til at luge bedet. Men det gjorde jeg heldigvis ikke. Purpurtorskemund, Linaria purpurea, hedder den autoriserede staude, der i øvrigt også sår sig selv i øst og vest, så jeg aldrig er helt sikker på, hvor de dukker op.

Fjergræs, Stipa pennata

Beplantningen i det nyetablerede bed er allerede ved at lukke godt sammen takket være stauder, sommerblomster, roser, og hvad vi ellers har. Ind igennem bedet har jeg plantet fjergræs, Stipa tenuissima, også kendt som Thorvaldsens Hår. Det er et usansynligt finstrået prydgræs, der nærmest lægger et slør over bedet og giver det et let og blomsterengagtigt præg. Det er den grønne tobaksblomst, Nicotiana langsdorfii, der her gemmer sig bag sløret.

Tobaksblomst, Nicotiana langsdorfii ‘Tinkerbell’

En anden tobaksblomst, der er begyndt at blomstre i bedet, er Nicotiana langsdorfii ‘Tinkerbell’, der har blomster i en virkelig lækker farvekombination af limegrønne og teglrøde nuancer. Dejligt at min lidt uhæmmede produktion af tobaksblomster i drivhuset tidligere på året nu giver valuta for pengene rundt om i haven.

Page 1 of 25

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén