Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Kategori: Stauder Page 1 of 25

Forårskur til staudebedene i det fine vejr

Der hersker kaos i havens staudebede. Jeg kan lige så godt indrømme det. Men nu skal det være slut. Jeg er gået systematisk i gang med en forårskur til staudebedene, hvor de gamle toppe bliver klippet ned, ukrudtet luget, og det land, der er tabt til græsplænen, bliver tilbageerobret.

Sikke nu et herligt havevejr, vi har. En perfekt dag til den ultimative forårsbeskæftigelse – at sætte ind med en tiltrængt forårskur til staudebedene. Jeg lader jo altid staudernes visne toppe stå vinteren over, så haven ikke ser alt for kedelig og bar ud i vintermånederne, og så småfuglene kan nyde godt af de frø, der gemmer sig i toppene. Men nu er tiden inde til at få toppene klippet ned. Sjovt, at kejserkronerne, Fritillaria imperialis, i løbet af relativt få år er kommet til at stå midt inde i en stor tue af høstasters, Aster novi-belgii. Det vidner om staudebedets indbyggede dynamik. Man går og tror, det er haveejeren, der bestemmer. Men det er det i realiteten sket ikke 🙂

Høstasters, Aster novi-belgii

Det er næsten synd, at min forårskur til staudebedene skal gå ud over vinterstanderne af høstasters, der stadig har en vis portion charme. Men også kun næsten. Jeg trænger helt ærligt til noget grønt at se på i stedet.

Så tjuhej hvor det går. Både stauder og prydgræsser i bedet på kanten er hermed klippet ned til sokkeholderne. Nu kan de bare komme igen, kan de.

Og efter et nærmere studie i jordhøjde kan jeg oplyse, at det er lige præcis, hvad de er godt i gang med. Her er det blåkant – også kendt som katteurt – Nepeta x faassenii – der simpelthen myldrer frem og ser ud til at blive rigtig glad over at få fjernet dynen af vissen top fra sidste år.

Kejserkrone, Fritillaria imperialis

Jeg er heller ikke i tvivl om at kejserkrone, Fritillaria imperialis, der har bredt sig en del, syntes godt om min forårskur til staudebedene. De står og strutter grønt forårsfriskt, så nu håber jeg, de også har tænkt sig at blomstre i år. Mange af dem snød mig af en eller anden grund sidste år og lod det blive ved grønne skud.

Storblomstret kodriver, Primula vulgaris

Nede i bunden af bedet på kanten er der et af årstidens dejlige lyspunkter at finde. Her blomstrer storblomstret kodriver, Primula vulgaris, nemlig lysegult og lystigt, så man tager sig selv i at smile stille, når lugeterapien kommer på de kanter. Græstotterne har vældig fart på, så det hører med til en forårskur til staudebedene at få luget det værste væk nu, så det ikke sætter frø og bliver til mere ukrudt.

Blomstrende lyspunkter på dagens havevandringer

Det bliver i øjeblikket til en del flere havevandringer i løbet af dagen, end det plejer at gøre. Heldigvis betyder det frembusende forår, at havevandringerne får flere og flere blomstrende lyspunkter at byde på.

Kejserkrone, Fritillaria raddeana

Read More

Fra eventyrlandskab til kogt spinat, da frøken Frost kom forbi

Den første frost ramte for alvor haven i weekenden og gjorde det meget tydeligt, hvilke planter, der kan tåle mosten og hvilke, der ikke kan, når frøken Frost går gennem haven. De sarte ligner simpelthen kogt spinat, når hun er gået forbi.

Det spiselige staudebed

Read More

Lampepudsergræs lyser op med dunbløde aks

Novemberstemning i haven

I november er haven grøn. Ja, det lyder måske lidt mærkeligt, for den er selvfølgelig også både gylden og brun. Men det overvejende indtryk er nu alligevel grønt, nu hvor blomsterfarverne er væk og plænegræsset stadig er fint og grønt. Blandt de planter, der er allerbedst til at give stemning i efterårshaven er efter min mening prydgræsserne. Som nu den lampepudsergræs, der står og lyser op til højre i billedet.

Read More

Gal eller genial høststenbræk med novemberblomster

Det er ikke mange stauder, der først begynder at blomstre, når det bliver november. Men høststenbræk, Saxifraga cortusifolia, diverterer med de fineste, friske blomster, netop som efteråret rammer.

Høststenbræk, Saxifraga cortusifolia

Read More

Havebuket med brombær og porre

Weekendens havebuket med brombær og porre har de lækreste mættede sensommerfarver.

Høstasters er en hel buket i sig selv

Høstasters, Aster dumosus ‘Blue Lapis’

Sensommerstauderne stjæler opmærksomheden nu, hvor de fleste andre stauder og sommerblomster så småt er ved at indstille skydningen for i år. Høstasters, Aster dumosus ‘Blue Lapis’ er en af de stauder, man kun kan være rigtig glad for her i september. Ikke alene lyser den godt op i bedene. Den er også helt fantastisk til buketter. Hver enkelt stængel forgrener sig så meget og blomstrer så overdådigt, at den næsten er en buket i sig selv.

Read More

Særlige sensommerstauder indtager scenen

Duehoved, Chelone obliqua

Mens forfaldet stille og roligt melder sig rundt om i haven med den charme, det trods alt har, er der heldigvis de særlige sensommerstauder, der først melder sig på banen nu og sikrer, at der også er farve på haven her i september. En af stjernerne i det sceneri er helt sikkert duehoved, Chelone obliqua, der står i fuldt flor med sine sjove, pink blomster.

Read More

Solsikker sensommer i haven

August er blevet til september, og dermed var det den sidste officielle sommerdag i går. Men jeg nægter at kalde september for efterår, så længe vejret er, som det er, og haven ser ud, som den gør. Så skal vi ikke bare være enige om, at det er blevet sensommer. Efteråret kan sagtens vente lidt endnu med at komme til. Sensommeren er sæson for havens kæmpestauder, ikke mindst de herlige solsikker: Den monumentale pilebladet solsikke, Helianthus salicifolius, til venstre i billedet og staudesolsikken, Helianthus hybrid ‘Lemon Queen’, til højre.

Read More

Klokkeranke og hjerteblomst på afveje

Klokkeranke, Cobaea scandens

Jeg holder meget af slyngplanter, der kan det der med at skabe have i højden, så hele sommeren har jeg gået og ventet på, at klokkeranke, Cobaea scandens, ville springe ud. Jeg har den på to høje klatrestativer, men begge planter har gjort sig kostbare lige til nu. Men nu, nu er de første blomster alligevel sprunget ud i al deres ynde, og der er flere på vej.

Hvad planterne indtil nu har manglet i blomsterevner, har de kompenseret for med en forbløffende vækstkraft. Jeg vikler og vikler for at holde dem hjemme på eget stativ, men jeg skal ikke vende ryggen til ret længe, før de med stor iver har invaderet nabostativet. Utroligt at tænke på, at det startede med et lille frø i foråret. Nu holder jeg jo meget af planter, der viser lidt initiativ og selvstændighed, men den klokkeranke er alligevel ved at tage en smule overhånd, det skal jeg gerne indrømme.

Nu tror den også, at den må bruge den høje bronzefennikel, Foeniculum vulgare var. purpurea, som klatrestativ. Der må kaldes til orden, før den helt får kvast den ellers så ranke skærmplante.

Til havens absolut selvstændige slyngplanter hører også den fine slyngende hjerteblomst, Dicentra scandens. Den starter fra bunden hvert år og får sig i al ubemærkethed sneget op i sydbøgens krone, hvor den lige nu blomstrer lystigt.

Slyngende hjerteblomst, Dicentra scandens

Det får den så absolut lov til, for det er et herligt syn, når de citrongule hjerteblomster dingler i vinden i trækronen. Som det fremgår, er det ret tydeligt, at den er en nær slægtning til forårets løjtnantshjerte, Dicentra spectabilis.

Løjtnnantshjerte, Dicentra spectabilis ‘Cupid’

Det giver mig i øvrigt lige anledning til at introducere en ny og ualmindeligt sød sort af løjtnantshjerte, som vi kan glæde os til næste forår. Dicentra spectabilis ‘Cupid’ har haft snigpræmiere her i haven i år, og jeg kan godt love, at den ikke er til at stå for. Enhver romantikers drøm med helt sart lyserøde hjerteblomster i lange ranker.

En dejlig weekend med spørgelystne havegæster

Thailandsk tulipan, Curcuma alismatifolia

Det har været en helt fantastisk weekend med strålende solskin og haven fyldt med spørgelystne havegæster til Havefestival. Tusind tak for alle besøgene og for al den gode havesnak, det er blevet til undervejs. Som altid er der nogle af havens planter, der påkalder sig mere opmærksomhed end andre og giver anledning til mange spørgsmål. Årets absolutte topscorer i den henseende har været thailandsk tulipan, Curcuma alismatifolia, som jeg har i både denne cremefarvede og en lysende pink version i mine krukker.
Det er en superfin sensommerkrukkeplante, men når det trækker op til kulde, skal den i ly, for vinterhårdfør er den ikke. Man kan næsten se det på den, så eksotisk som den ser ud. Den har ikke noget som helst med tulipaner at gøre, men er beslægtet med gurkemeje.

Sølvfjerdusk, Celosia argentea

I samme krukkegruppe ved fordøren står den lidt sælsomme sølvfjerdusk, Celosia argentea, der også er alletiders til sensommerkrukkerne. Her i en hvid/limegrøn model. Den fås også i pink og rødlilla. Sjove blomster, som man – eller i hvert fald jeg – får lyst til at røre ved. De kan i øvrigt også tørres til evighedsbuketter.

Japansk asters, Aster ageratoides ‘Harry Schmidt’

I et af staudebedene faldt flere spørgelystne havegæster over japansk asters, Aster ageratoides ‘Harry Schmidt’. Det er en skøn sensommerstaude, der blomstrer helt overdådigt lige nu med blomster i en usædvanlig, næsten selvlysende lyslilla nuance. Jeg købte den sidste år i en lille potte i en hollandsk planteskole, og jeg skal da love for, at den er kommet godt fra start her i haven.

Kongebegonie, Beonia rex ‘Escargot’

Tilbage blandt havens krukker, fik de spørgelystne havegæster øje på de mange forskellige sorter af kongebegonie, Begonia rex, der omkransede skyggeterrassen. Sorten Begonia rex ‘Escargot’, med blade der vitterligt ligner sneglehuse, vakte især interesse. Kongebegonie er måske mest kendt som en stueplante, men mine har givet den som krukkeplanter hele sommeren – og det har de gjort godt – og gør det endnu. De trives fint i skygge og får bare en sjat vand engang imellem. Frost tåler de ikke, så de skal reddes i land, før det bliver koldt.

Begonia maculata

Inde i drivhuset er det en anden begonie, der har givet anledning til undren fra de spørgelystne havegæster. Det er Begonia maculata ‘Wightii’ med det danske kælenavn forel begonie, der har de mest usandsynligt prikkede blade og lige nu står med cremefarvede begonie blomster, der glimter som perlemor. I øjeblikket en spektakulær drivhusplante, der skifter kategori til stueplante, når det bliver koldere.

Page 1 of 25

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén