Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Kategori: Stauder (Page 1 of 22)

Sensommerbuket lyser op på skyggeterrassen

Jeg går lige og hygger lidt om haven, for jeg får fint havebesøg i morgen. Skyggeterrassen, der ellers har været god brug for denne sommer, gør ikke meget væsen af sig længere, men nu er den blevet piftet lidt op med en farverig sensommerbuket fra haven. Den lyser vældigt op på terrassen, hvor det hele ellers er grønt i grønt.Jeg tænkte ellers, at det nok var svært at finde blomster nok til en hel sensommerbuket, men der tog jeg grundigt fejl. Den dybtrøde Dahlia ‘Lesotho’ og papiragtige hortensiaskærme fylder godt i en buket, og det samme gør Skt. Hansurt, Sedum telephium, der har stået hele sommeren med de fineste lysegrønne skærme men nu er sprunget ud som rosa i anledning af efterårets komme. En dejlig staude, der er meget værd i haven næsten hele året rundt.En anden staude, der er genial at have i haven, hvis man godt kan lide at plukke buketter, er kærtepileurt, Polygonum amplexicaule. Den blomstrer og blomstrer, og der er ingen der opdager, at man klipper masser af stilke til sin sensommerbuket.Selv den nu totalt kaotiske køkkenhave har guf at byde på til buketter. De sidste ikke-spiste fennikel blomstrer med skyer af gule skærme, der ser herlige ud sammen med palmekålen og er lige så herlige i buketterne.Endelig må jeg lige slå et slag for håret solhat, Rudbeckia hirta. En sommerblomst, der blev forspiret og udplantet i foråret. Jeg tror aldrig, jeg har oplevet en blomst, der holder så længe i vasen som den. Dem skal jeg helt klart have flere af næste år i mange forskellige lækre, brændte farver.

Tørkeramte blomsterbede giver en ekstra omgang

Da jeg midt i sommervarmen var ved at blive ramt af en tørkedepression, fordi både haven og naturen omkring mig så ud som om, de var ved at stille træskoene og kunne futte af hvert øjeblik, det skulle være, var det svært at forestille sig, hvor hurtigt planterne kunne komme til hægterne igen efter nogle gode regnbyger. Nu er en god del af græsset (og hvad der ellers vokser i plænen) grønt igen, og bare det hjælper på helhedsindtrykket. Samtidig er der flere planter, der bogstaveligt talt har besluttet at give en ekstra omgang, og sensommerstauder og -buske er i fuld gang. Så selv om der stadig er en del, der ser mere slidt ud, end det burde, er det i det store hele ikke så ringe at være haveejer i dag her på matriklen.En staude, der blev plantet sidste efterår og som altså har haft sin første sæson her i haven denne sommer, er japansk asters, Aster ageratoides, i en hvid version. Den skal have mine varmeste anbefalinger med på vejen, for den har simpelthen blomstret sig uberørt gennem sommertørken, og gør det som det fremgår endnu. Samtidig er en både smuk, graciøs og naturlig. Ikke til at stå for.Rosen, Rosa ‘Fru Nørby’ blev også plantet sidste år og blomstrede smukt i begyndelsen af juli. Men sandelig ikke om den giver en omgang mere, nu hvor den har fået vand. Smukke, smukke blomster, der er cremefarvede i udspring og bliver mere hvide efterhånden.Snehvide er også blomsterne på syrisk rose, Hibiscus syriacus ‘W.R. Smith’, der bærer titlen som ugens yndlingsplante. En langsom starter, som jeg altid er bange for er død i det tidlige forår, men som til gengæld gemmer sin blomstring til september som en dejlig overraskelse.Sidst men ikke mindst er jeg lige nødt til at nævne min nye, sensommerblomstrende staudesolsikke, Helianthus ‘Lemon Queen’. Den forstår virkelig at sørge for, at staudebedet også har noget at byde på i sensommeren.

Selvsåede stauder ude af kontrol og ondsindet ukrudt

Jeg holder rigtig meget af den hvide krydderstaude anisisop, Agastache anisata ‘Alba’, der står og troner midt i det hvid-gule centrale bed og er så smuk, duftende og blomstrende i månedsvis. Normalt får frøstandene lov at stå at pynte hele vinteren, men det kommer desværre ikke til at ske i år. Jeg har nemlig lige opdaget, at planten har smidt helt vildt om sig med frø, der er blevet til en hel underskov af selvsåede stauder i bedet. Der er oven i købet et blomstrende eksemplar, der er blå, som arten, og ikke hvid som sorten, der hører hjemme i dette bed. Et friskt, grønt, duftende bunddække er selvfølgelig ikke så ringe, men med en stak nye stauder, der skal plantes i det fine plantevejr, er det simpelthen nødvendigt at få skabt lidt ledig jord – og det er jo heller ikke meningen at anisisopen skal erobre hele bedet.Der blev altså gjort kort proces med både frøstande og selvsåede stauder, selvom det gjorde lidt ondt i mit planteelskerhjerte.Til gengæld blev det glad igen, da der kunne plantes nye spændende stauder i den nu ledige jord.Nu jeg er ved uønsket plantevækst, vil jeg lige gentage sidste års advarsel mod bynke-ambrosia, Ambrosia artemisifolia, der er en voldsomt allergifremkaldende plante, der er på Miljøstyrelsens dødsliste. Dermed er den faktisk forbudt, men den sniger sig ind i haverne med fuglefrø og kan blive til rigtig mange, hvis den selv får lov at sætte frø. Lug den med handsker på og smid planten i skraldespanden, så der ikke er risiko for yderligere spredning. I år opdagede jeg to planter på det ryddede areal ved siden af det nye drivhus – de dukker op de underligste steder, så hold øje. Læs mere om bynke-ambrosia her.

Charmerende solbrud i det store skrud

Solbrud, Helenium, er en staude, jeg egentlig aldrig har skænket ret mange tanker. Det blev der lige vendt op og ned på i sidste uge, da jeg lagde vejen forbi det meget hyggelige hollandske staudegartneri Kwekerij Jacobs i det nordlige Holland. Ganske som jeg opdagede, at min have mangler asters, Aster, da jeg besøgte Piet Oudolfs private have, står det nu lysende klart, at den også mangler solbrud til at give sensommerhavens glød en ekstra tand. Kwekerij Jacobs er et lille økologisk staudegartneri, der er placeret uden for lands lov og ret men alligevel ikke så langt fra den slagne vej. Svinget er absolut værd at slå, for foruden salg af planteskolens stauder er der fri adgang til en 6.000 m2 stor demonstrationshave, såvel som til indehavernes private have.Haven er en vild og skøn staudehave med masser af prydgræsser og virkelig masser af solbrud, der er planteskolens speciale. Faktisk i en sådan grad at haven omfatter en stor samling  af solbrud. Omkring 100 forskellige sorter er der i alle nuancer af glødende gule, orange og røde nuancer. Man går bare og smiler for sig selv, nyder farverne, duftene og tusindvis af insekters ivrige summen. Så fedt 🙂De mange sorter af solbrud er forsynet med navneskilte, så man kan finde tilbage til dem i planteskolens sortiment, der i øvrigt omfatter meget andet end solbrud. Jeg behøver vel ikke at fortælle, at der fremover også vil være solbrud at finde her i haven.

Foreløbig har jeg investeret i sorten Helenium ‘Amber Man’, der har den lækreste teglrøde farve. En dejlig souvenir fra en dejlig ud-af-haven-oplevelse. Så må det vise sig, om haven egner sig til solbrud, men det er jeg nu ikke særlig nervøs for, for jorden i planteskolen så ikke meget anderledes ud end min egen. Nu må vi se.Se flere billeder på planteskolens hollandsksprogede hjemmeside her.

Inspirerende besøg i den private have hos Piet Oudolf

Her i haven har den hollandske havedesigner Piet Oudolf noget nær gurustatus. Så da jeg opdagede, at han holdt åben have i sin private have, samtidig med, at jeg var i Holland i sidste uge, var det simpelthen nødvendigt at få presset et besøg ind i programmet. Det blev en kæmpe oplevelse, som vil stå og flimre på nethinden længe.Piet Oudolf har skabt den naturlige havestil, hvor græsser og stauder – gerne af den høje slags – væves sammen til fantastiske tæpper. Det ser vildt og vildt lækkert ud, når planterne får lov at folde sig ud i (nøje planlagt) fri dressur med veltrimmede hække i kontrast, der rammer hele herligheden ind.De mange mange græsser giver helheden den skønne, uhøjtidelige lethed, der er Piet Oudolf s varemærke. Kigget til majsmarken på den anden side af hækken er også en dejlig detalje, der er værd at lægge mærke til.Bemærkelsesværdigt er det også at opleve, hvordan staudernes frøstande er tænkt ind i helheden, hvor de bidrager smukt med spændende farver og strukturer i sensommerhaven. En virkning der må vare ved langt hen på vinteren.Græssernes fnuglette aks – her i selskab med smalbladet kattehale, Lythrum virgatum – giver haven et næsten eventyragtigt præg, synes jeg.Efter det besøg er der ingen tvivl om, at der mangler nogle stauder i min egen have. Den her guldbaldrian, Patrinia scabiosifolia, for eksempel. Sikke nu en farve.Og den her vernonia, Vernonia crinita. En to meter høj lækkerbidsken 🙂Jeg bliver helt sikkert også nødt til at have nogle flere asters, for de er da bare guld værd i sensommerhaven og helt geniale sammen med prydgræsser. Godt det er blevet plantetid 🙂

Staudesolsikker er havens humørbomber i tørken

Haven giver virkelig anskuelighedsundervisning i, hvilke planter der er tørketålende, og hvilke der absolut ikke er. Nogle af dem, der klarer sig godt trods et minimum af vanding, er havens staudesolsikker. Den her Helianthus ‘Lemon Queen’ blev plantet i foråret, og har som det fremgår klaret det der med at få sig etableret ganske udmærket.Den er blevet til en pæn, fyldig tue, den er lige så høj som mig, og nu er den også begyndt at blomstre med fine, små citrongule solsikkeblomster, som insekterne er ret pjattede med. Der er dejligt mange knopper på vej, så det er en investering, jeg er super glad for, nu hvor mange af havens andre sensommerstauder allerede ser meget slidte ud.Pilebladet solsikke, Helianthus salicifolius, er en anden af havens staudesolsikker, der virkelig har fundet sig til rette, efter at den blev plantet sidste år. Det er faktisk lige før, jeg er bekymret for, om jeg har undervurderet dens pladsbehov, men foreløbig går det.Pilebladet solsikke er en skulpturel plante, der fylder godt i landskabet hele sommeren, og nu har den også lige indledt en forhåbentlig langvarig blomstringsperiode ved at folde de første, små glade solsikkeblomster ud.Knapt så glade ser de hårdt prøvede jordskokker ud i det stærkt tørkeplagede eksotiske hjørne. Jordskok er jo i virkeligheden også en solsikke, Helianthus tuberosus. Jeg har i en tidligere have haft små, gule blomster i mine jordskokker, men det tror jeg ikke, de klarer i år. Til gengæld er jeg ikke så bekymret for, om der er knolde at høste af. Jordskokker er meget livskraftige planter, der som det fremgår ikke lod sig anfægte af, at de ved en fejl fik en omgang med fræseren i det tidligere forår. Det blev de bare til flere af 🙂Nu jeg er i gang med solsikkerne, er I også lige nødt til at ha’ det her billede af “rigtige” solsikker, den enårige Helianthus annuus. Billedet tog jeg i sidste uge, da jeg besøgte Jeanett Fruergaard og hendes fantastiske have. Er det ikke bare vildt skønt at have sin egen solsikkemark i haven? Den have kommer jeg tilbage til 🙂 Kig indenfor på Jeanetts blog her – og læg mærke til, at hun snart holder åben have. Et besøg kan varmt anbefales.

 

Blomsterbedet er et Eldorado for insekter og sommerfugle

Blomsterbedet nede i haven på kanten af skrænten har fået et markant lydspor, nu hvor sommerblomster og stauder nærmest blomstrer om kap. Der er simpelthen en evig summen af et mylder af insekter og lydløse, yndefuldt flagrende sommerfugle. Jeg skal med det samme indrømme, at bedet er blevet og bliver vandet på fornuftig vis om natten, når fordampningen er lav, for at sikre blomstringen. Som nævnt forleden (her), synes jeg, det er vigtigt at huske, at naturen er hårdt presset af den tørre sommer, og insekterne, der er livsvigtige for os alle sammen, har det som bekendt ikke for nemt i forvejen. Blomsterbedet fungerer som en oase, hvor der kan tankes op på den nektar, der er livsnødvendig for insekterne.Den røde skovangelik, Angelica sylvestris, der er knapt så voldsom som sin fætter rød kvan, Angelica gigas, men har de samme lækre, mørkerøde blade og smukke blomsterskærme, virker som en magnet på både bier, humlebier og blomsterfluer. Skærmene får besøg, så snart de stikker den første miniskærm ud af den store blomsterknop, der altid får mig til at tænke på et rumskib fyldt med aliens.Det er spændende at følge, hvordan forskellige insekter har deres præferencer blandt de nektarholdige planter. Humlebierne er for eksempel fuldstændig fjollede med virginsk ærenpris, Veronicastrum virginicum, som de nærmest besætter dag og nat. Om morgenen sidder de stadig i blomsterne og ser ud som om de sover en ordentlig brandert ud.Sommerfuglebuskens, Buddleja davidii, tiltrækningskraft på sommerfugle er legendarisk. Den er lige begyndt at springe ud og har hurtigt fået fint besøg. Foreløbig især af de hvide kålsommerfugle, men enkelte eksemplarer af alle de andre almindelige arter er også dukket op, og jeg er sikker på, at der er flere på vej, når det rygtes, at blomstringen er begyndt.De nyttige svirrefluer, der er kendt for at bekæmpe bladlus, huserer i de fleste af de blomstrende planter, men de er særligt glade for skærmplanter og kan tydeligvis ikke stå for den smukke gulerodsblomst, Daucus carota ‘Dara’.

Også den sjove sommerblomst mexicanerhat, Ratibida columnifera, som jeg har prøvet at så for første gang i år, er svirrefluerne virkelig glade for. Jeg troede egentlig, at det var frø af en orange sort, jeg købte i foråret, men mexicanerhattene har alle mulige gule og orange farver, der lyser op som lysglimt i blomsterbedet.

Præriekrukke med gule stauder i sommervarmen

Forleden var jeg så heldig at være med til et herligt arrangement med indlagt workshop i Gartneriet Pedersen. Den bundne opgave lød på at tilplante en krukke med en spændende staudekombination efter eget valgt. Det er noget af en opgave, når der er frit valg på alle hylder i en slikbutik af et staudegartneri. Så kan krukken kun være for lille 🙂 Men rygterne fra det prestigefyldte Chelsea Flowershow lyder, at gule farver er ved at blive taget til nåde af havedesignerne igen, så det var lidt oplagt at forsøge sig med en gul i gul kombination tilsat inspiration fra mit besøg i Lianne Pots forrygende præriehave i Holland forleden. Hermed resultatet. En gul præriekrukke 🙂Foruden prydgræs, som der nødvendigvis må være, hvis krukken skal have et prærietouch, er purpursolhat, Echinacea purpurea, også nærmest et must, når vi taler præriebeplantning. Den findes jo heldigvis i en meget lidt purpur men meget lækker gul version, så både tema 1 og tema 2 i min gule præriekrukke kunne blive honoreret.Røllike, Achillea millefolium, synes også at passe fint til prærieudtrykket.Og den karamelfarvede Heuchera, som jeg er ret vild med, blev valgt for at dysse det hele lidt ned og binde helheden sammen. Det var en herlig opgave, og det var sjovt at se, hvor forskelligt de forskellige deltagere valgte at tilplante deres på hver sin måde flotte krukker. Det er langt fra første gang, jeg planter stauder i krukker, for ikke mindst på denne årstid har man stor glæde af dem, og så er det dejligt at vide, at planterne kan genbruges i havens bede efter endt krukkekarriere.

Japansk bladmynte gæster det spiselige staudebed

Krisen er afblæst i det spiselige staudebed, der ellers startede sæsonen i en ret sørgelig forfatning. Forårets kulde ramte de forskellige sorter af salvie og flere sorter af timian hårdt, så der var opstået nogle kedelige huller i beplantningen. Nu er hullerne heldigvis lappet med nye planter, der hurtigt har fået godt fat, og bedet ser dejligt og frodigt ud igen. Vi skal jo nødig gå ned på salvie til saltimbocca’en og timian til de kommende tomattærter.Det er lidt snyd, men i år er der plantet japansk bladmynte, Perilla frutescens,mellem krydderstauderne i bedet. Snyd fordi japansk bladmynte er en enårig plante. Men den er mega flot med det dybtrøde løv og gør sig supergodt i det spiselige staudebed, der jo er designet til både at være dekorativt og nyttigt. Japansk bladmynte smager som en mellemting mellem mynte og basilikum og hører hjemme i sushi-køkkenet. For et par år siden havde jeg den i drivhuset, hvor den blev kæmpestor i løbet af sommeren. Jeg forventer, at den får lidt mere rimelige dimensioner under åben himmel, men nu må vi se 🙂En sød krydderstaude lige nu er rosenmynte, Calamintha grandiflora, der står i fuldt flor med de fineste, pink blomster, der pynter i salaten eller på en dessert.Pibeløg, Allium fistolosum, er også en herlig krydderstaude, der blomstrer nu med kuglerunde blomsterskærme, som bierne er helt tossede med. Pibeløgenes kraftige, hule stængler – som man kan pibe i – bruges ligesom purløg, forårsløg eller porre.

Den smukkeste præriehave fyldt med planteinspiration

På min vej hjem fra ugens arbejde i Holland blev det lige til en lille afstikker til planteskolen/besøgshaven Liannes Siergrassen i det nordlige Holland. Jeg “kender” Liannes præriehave fra Instagram og har længe drømt om at opleve den live. Det blev til en af de helt gode og meget inspirerende ud-af-haven oplevelser.

Lianne Pot er kvinden bag det mesterværk af en præriehave, der kan opleves for bare 3,5 euro. Hun er egentlig uddannet læge men lever nu af sin passion for prydgræsser blandt andet ved at designe præriehaver til både offentlige og private formål. Hendes egen præriehave fungerer som en slags showroom for designideerne og viser med al ønskelig tydelighed, hvor langt man kan nå med en god kombination af vildskab og velgennemtænkt plantning. Passionen lyser ud af hende, når hun fortæller om haven, og den er næsten til at føle på, når man går rundt i det naturlige men alligevel meget menneskeskabte plantehav. Det er bare så flot!Lianne anlagde den 3.500 kvadratmeter store have i 2009, hvor der blev plantet tusindvis af prydgræsser og stauder mellem hinanden. Der blev vandet efter plantningen men siden er arealet hverken vandet eller gødet. Planterne klippes ned i det tidlige forår.Den store præriehave er smuk i sin helhed, men kigger man den nærmere efter i sømmene, opdager man, at den er opdelt i afsnit med forskellig karakter. Dermed fungerer den også som showroom for for eksempel havefolk med drømmen om en lille præriehave i parcelhushaven, for dem der nok drømmer om vildskab men alligevel gerne vil styre farveholdningen lidt, eller for dem der går all-in og kun vil have planter, der vitterligt hører hjemme på de nordamerikanske prærier.Et nyanlagt afsnit af haven, der blev til sidste år, omfatter en flot og farverig steppebeplantning.I det hele taget er haven fyldt med inspiration til lækre plantesammensætninger og utraditionelle planter også til dem, der ikke nødvendigvis vil lægge haven om til præriehave men bare godt kan lide lidt vildskab i staudebedene. De faner vil jeg godt melde mig under.Et pitstop i den fredfyldte præriehave hos Lianne Pot, hvor tusindvis af insekters glade summen danner lydkulissen, kan varmt anbefales enhver, der er på de kanter. Jeg skal helt sikkert tilbage en sensommerdag, når prydgræsserne for alvor gi’r den gas. Det må være en fuldstændig fantastisk oplevelse. Den glæder jeg mig til 🙂
Besøg Liannes hjemmeside her.

 

Page 1 of 22

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén