Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Kategori: Sommerblomster Page 3 of 16

Frøkenhat er skærehavens sejeste

Nu er det 12 dage siden, jeg udskrev en konkurrence blandt blomsterne i skærehaven for at finde ud af, hvilken, der er den mest holdbare i vasen. Sådan så buketten ud, da konkurrencen begyndte.

Og sådan så den ud efter en uge. Der var som det med al tydelighed fremgår, flere af sommerblomsterne, der måtte se sig slået og udgå af konkurrencen.

Efter frasortering af de slatne og dryssende arter, skrumpede buketten alvorligt ind. Tilbage i feltet var håret solhat, Rudbeckia hirta, enkeblomst, Scabiosa atropurpurea, russisk hindebæger, Limonium suworowii og frøkenhat, Zinnia elegans. Dem skal jeg i hvert fald have igen til næste år.

I dag er vi så nået til afgørelsens time, for nu gider jeg ikke se på den decimerede buket længere. Enkeblomst klarede sig overraskende længe og får en tredjeplads. En enkelt håret solhat klarede den helt frem til finalen, men blev slået på målstregen af frøkenhat. Frøkenhat er hermed kåret til skærehavens sejeste.

Og jeg har selvfølgelig skyndt mig ud for at plukke blomster til en frisk buket med både frøkenhat og håret solhat og denne gang også med dahlia, fennikel og en fin sky af fontænegræs, Panicum elegans.

Tre gange jernurt i sensommerhaven

Violjernurt, Verbena rigida

Jernurt eller Verbena, som planteslægten hedder på latin, kan en hel masse i sensommerhaven. Desuden er der mange fine arter at vælge imellem. Alle kender vel efterhånden kæmpejernurt, Verbena bonariensis, der knejser over blomsterbedene med meterhøje, forbløffende stive stængler. Men hvad med violjernurt, Verbena rigida? Det er en lidt mindre, mere forgrenet fætter til kæmpejernurt, der har blomster i små skærme med en næsten lysende violet farve. Den er rigtig god til sensommerkrukker som her, hvor den har fundet sammen med plantenyheden Salvia hybrid ‘Mysty’, der i øvrigt har stået i krukken siden første halvdel af maj. Det er da valuta for pengene. Læs mere om ‘Mysty’ her.

Her er violjernurt plantet ud i et staudebed, hvor den lukker et hul efter nogle forårsblomstrende stauder, der er klippet ned. Sådan kan den også bruges. På sin hjemstavn er violjernurt faktisk selv en staude, men jeg tør ikke tro på, at den kan overvintre her. Men hvem ved. Det sker jo engang imellem at kæmpejernurten overvintrer.

Lægejernurt, Verbena officinalis

En for mig helt ny jernurt, som jeg er fuldstændig pjattet med bærer det seriøse navn lægejernurt, Verbena officinalis ‘Bampton’. Hvilke medicinske effekter den måtte have, skal jeg ikke kunne sige, men man bliver i hvert fald glad af at se på den. En meget rigt forgrenet plante med en bladfarve som gammelt sølv og en sky af bittesmå, lyslilla blomsteraks, der er så fine og letbevægelige, at de næsten ikke er til at fotografere.

Spydverbena, Vernena hastata ‘Pink Spires’

Dagens tredje jernurt er til gengæld en gammel kending her i haven. Jeg har faktisk ikke styr på, om den overvintrer, eller årets eksemplarer alle er selvsåede planter fra i år. I hvert fald dukker spydverbena, Verbena hastata, op både her og der med høje skud fyldt med lette, små blomsteraks i klynger. En absolut herlig plante, synes jeg, så den er altid velkommen, og kan flyttes, hvis den kommer på uhensigtsmæssige steder.
Go’ weekend derude i haverne 🙂

Konkurrence for skærehavens blomster

Skærehavens blomster

Der er efterhånden virkelig godt gang i skærehavens blomster, så nu gælder det om at høste løs, for at sikre at produktionen fortsætter. Rækkerne af de ivrigst voksende blomster har blandet sig muntert mellem hinanden, så dele af arealet nærmest ligner et fint sommerblomstbed. Her er det svovlgul kosmos, Cosmos sulphureus, fløjlsblomst, Tagetes patula ‘Ildkongen’ og håret solhat, Rudbeckia hirta i mixet Sahara, der har fundet hinanden.

Enkeblomst, Scabiosa atropurpurea ‘Black Cat’

En af skærehavens blomster, der først lige er sprunget ud, er den næsten sorte enkeblomst, Scabiosa atropurpurea ‘Black Cat’. Sikke en fantastisk farve, den har.

Havebuket

Al den overflod har fået mig til at udskrive en konkurrence for skærehavens blomster. Nu vil jeg nemlig finde ud af, hvilke der holder længst i vasen, og dermed kan udnævnes til skærehavens sejeste.
Reglerne er enkle: Blomster, der begynder at hænge, drysse eller se træls ud, bliver sendt hjem og fjernet fra vasen. Så må vi se, hvilke der står tilbage til sidst som vinder af konkurrencen. Og hvor længe de holder skansen. Præmien er selvfølgelig genvalg til næste år.

Jeg har en klar forventning om, at håret solhat og frøkenhat, Zinnia elegans, vil være blandt dem, der går videre i konkurrencen. Men nu må vi se. Intet er afgjort på forhånd, og dommeren er selvfølgelig 100 procent upartisk og ubestikkelig. Fortsættelse følger 🙂

Havens bedste biplanter skaber kaos

Virginsk ærenpris og rød skovangelik

Havens bedste biplanter lige nu må være virginsk ærenpris, Veronicastrum virginicum, og den røde skovangelik, Angelica sylvestris. Førstnævnte skaber i øjeblikket kaos i haven på flere niveauer. Dels fordi den i øvrigt meget velkomne regn har fået de lange skud til at falde ud til alle sider. Dels fordi der ikke er nogen, der kan komme til at rette op på uordenen, fordi blomsterne døgnet rundt er fyldt med bier, der holder et brag af en fest.

Virginsk ærenpris, Veronicastrum virginicum

Bier af alle slags simpelthen elsker virginsk ærenpris, der måske i det hele taget er en af havens absolut bedste biplanter. Der er en nærmest larmende summen omkring planten i dagtimerne, og humlebier i stort antal overnatter i blomsterne – enten fordi de vil komme først om morgenen, eller fordi de har brug for at sove en brandert ud.

Rød skovangelik, Angelica sylvestris

Den røde skovangelik, der er en nær men knapt så voluminøs slægtning til rød kvan, Angelica gigas, blander sig dog i kampen om at være blandt havens bedste biplanter. Den tiltrækker et stort antal insekter af alle mulige slags, så det er noget af en trio, vi har her, med både sommerfuglebusk, virginsk ærenpris og skovangelik. Sikke en buffet 🙂

Skovangelik er en to-årig plante, der sår sig selv fra år til år. Det er mange år siden, det første eksemplar blev plantet ud, men efterhånden har bestanden etableret sig, så der er blomster i de fantastisk dekorative planter hvert år.

Der er jo tale om frøplanter, og derfor falder de ret forskelligt ud. Enkelte falder ligefrem tilbage til den oprindelige knapt så røde form og er også lidt kraftigere i væksten. Men de er nu da også flotte. Planterne er nemme at flytte rundt på, når de fejlplacerer sig og heldigvis for det. Der skal nemlig beregnes en del plads til hver enkelt plante, der ikke bare er høj, men også har en omfangsrig bladroset, der kræver sin plads.

Dahlia og sommerblomster fylder huller ud

Dengang i februar, da vi ryddede bedet ved indgangen til haven for gamle fyrretræer og overvoksede kristtorn, var det med bange anelser og forventningen om en trist sæson uden frodighed at glæde sig over. Men de bange anelser er for længst gjort til skamme. Planter kan virkelig meget, når de skal 🙂
Ud over en række blivende buske, træer og stauder, er bedet i forårets løb blevet fyldt op med dahlia og sommerblomster, og nu ser det ud som om, det altid har været der. Jeg tager dagligt mig selv i at bremse op og både undre og glæde mig over synet af nyudsprungne dahlia og sommerblomster som gulerodsblomst, Daucus carota, tobaksblomst, Nicotiana knightiana, og kæmpeverbena, Verbena bonariensis, der sammen har sørget for, at bedet er præcist lige så frodigt og dækket af planter, som jeg kan lide det. Fantastisk at tænke på, at det var en brakmark for få måneder siden.

Dahlia ‘Sunny Boy’

Der er flere forskellige dahlia i bedet men alle i de samme, sart orange og blødt gule nuancer. Den her med de fine pomponer hedder Dahlia ‘Sunny Boy’

Dahlia ‘Sunny Boy’

Den er jo næsten et kunstværk, og jeg er helt vild med farvekombinationen 🙂

Dahlia ‘Noordwijk’s Gloire’

‘Sunny Boy’ er nabo til Dahlia ‘Noordwijks Gloire’, som først lige er begyndt at springe ud. Den er nu heller ikke så ringe.

Dahlia ‘Sylvia’

En tredje sort er lidt bagud, men Dahlia ‘Sylvia’ er i fuld gang med at bevise, at konstellationen Dahlia og sommerblomster har en del at byde på. Her danner ‘Sylvia’ par med tobaksblomsten Nicotiana langsdorfii ‘Tinkerbell’ med kronblade, der er limefarvede på ydersiden og vandmelonfarvede på indersiden. Ikke noget dårligt match, hverken i bedet eller i de buketter, der helt sikkert kommer ud af det. Det gælder jo om at få skåret nogle dahlia blomster, så planterne forgrener sig godt og giver masser af blomster i de kommende måneder.

Stolt kavaler møder jomfru i det grønne

Stolt kavaler møder jomfru i det grønne

Indtil nu har de gule og orange nuancer domineret i min skøre skærehave, hvor planterne er sået/plantet i en farvevifte. Men nu sker der også noget i den højre side af arealet, der ikke er helt så begunstiget af solskin som den venstre. (Der er et fuglekirsebærtræ, der har kurs mod en fældning). Her er det stolt kavaler, Cosmos bipinnatus ‘Pink Popsocks’, der blander sig med jomfru i det grønne, Nigella damascena ‘Mulbery Rose’. To sorter med blomster i flødefarvede og rosa nuancer, der klæder hinanden godt.

Russisk hindebæger, Limonium suworowii

Mens min uven rådyret fortsat hærger en del med især gulerodsblomsterne, er der heldigvis kommet pænt gang i den lidt spøjse russisk hindebæger, Limonium suworowii. En lyserød sag, der egner sig godt både til buketter her og nu og til tørring.

Havebuket fra skærehaven

Så nu har jeg for første gang kunnet høste blomster i den rosa del af skærehaveviften. Det er der kommet en lille, hyggelig buket ud af, hvor stolt kavaler møder jomfru i det grønne mellem ærteblomst, Lathyrus odoratus ‘Anniversary’, sommerfloks, Phlox drummondii ‘Crème Brulée’ og gulerodsblomst, Daucus carota ‘Dara’.

Jeg har ikke tidligere prøvet at dyrke sommerfloks og har egentlig gået og skumlet lidt over, at planterne falder fra hinanden og ud til siden. Men da det kom til stykket, var der faktisk mange gode stængler fyldt med små blomster i en delikat cremefarvet tone, som jeg synes, passer fantastisk til rosa.
Det er en dejlig fornemmelse sådan at kunne klippe løs til buketter. Måske skal jeg finde en eller anden løsning, så der også fremover bliver en lille skærehave dedikeret til blomsterproduktion, uden at det permanent skal gå 100 procent ud over køkkenhaven. Hmm – der må tænkes tanker 🙂

Rød hør og svovlgul kosmos blomstrer i skærehaven

Skærehaven

Der er omsider kommet så meget gang i skærehaven, at jeg begynder at kunne høste blomster til buketter, sådan som intentionen var. Udvalget er fortsat begrænset, men der er masser af gode sager på vej. Foreløbig er det rød hør, Linum grandiflorum, svovlgul kosmos, Cosmos sulphureus, og masser af morgenfruer, Calendula officinalis, der er mest gang i.

Svovlgul kosmos, Cosmos sulphureus

Svovlgul kosmos … det yder lidt som en dårlig science fiction film om det ydre rum. Men det er altså en dejlig sommerblomst i en lækker gul-orange farve, der er super god til buketter.

Morgenfrue, Calendula officinalis

I den gule og orange del af farveskalaen, der efter planen skal findes i midten af den farvevifte, planterne i skærehaven er plantet/sået i, er der også virkelig gang i morgenfruerne. Jeg såede et brev blandede sorter for at kunne høste blomster i flere forskellige nuancer afhængigt af dagens behov.

Rød hør, Linum grandiflorum

Rød hør er en sommerblomst, jeg først og fremmest såede af nostalgiske årsager. Vi havde den altid i min barndoms have mellem bærbuskene bagerst i haven. Det er ikke så tit, man ser den, men den har en totalt lækker rød farve. Den enkelte blomst holder ikke så længe, men der kommer hele tiden nye, for der er et hav af knopper på en plante. Og så tiltrækker den svirrefluer, der jo spiser bladlus, og det kan vi godt li’. Ikke mindst fordi bladlusene er ude efter svovlgul kosmos.

Havebuket

Nu der er blomster at plukke af, gælder det bare om at komme i gang. Det er jo afskæringen, der holder gang i produktionen. Så jeg skyndte mig lige at klippe et par hurtige havebuketter til placering rundt om i haven. Jeg synes, det er så hyggeligt, når der står buketter som små overraskelser rundt om på havebordene.
Og i dag – den 9. juli 2019 – må her gerne være lidt fint, for haven er åben i aften fra 17-21. Vær velkommen på Sondrupvej 42, 8350 Hundslund.

Torskemund og bakkestjerne klæder hinanden

Jeg bliver dagligt overrasket over, hvor meget der sker i det nytilplantede bed langs trappen efter vinterens massakre på nogle gamle, tyndbenede fyrretræer. En af de gode overraskelser er, at det myldrer frem med selvbestaltede lysegule torskemund, Linaria vulgaris, blandt de fine bakkestjerner, Erigeron , der også virkelig har fået fat efter at være kommet ud af fyrretræernes skygge. De to planter er simpelthen et skønt makkerpar, set med mine øjne. Så gør det jo ikke noget, at jeg ikke selv er kommet på kombinationen 🙂

Almindelig torskemund, Linaria vulgaris

Jeg er med på, at almindelig torskemund almindeligvis ikke regnes som en haveplante. Det har dens finere slægtninge patent på. Men jeg synes nu, den vilde model er mindst lige så sød som den mere frembusende løvemund, Antirrhinum majus, som den ligner en miniudgave af. Det er i øvrigt sjovt at se, hvordan humlebierne tiltvinger sig adgang til blomsterne for at få fat i deres nektar, som de tydeligvis er vilde med, og lige fikser bestøvningen samtidig.

Purpurtorskemund, Linaria purpurea

Jeg har faktisk allerede en fætter til almindelig torskemund i haven, og jeg troede nok i virkligheden, at det var den, der kom myldrende frem. Ellers kan det da godt være, at jeg var kommet til at luge bedet. Men det gjorde jeg heldigvis ikke. Purpurtorskemund, Linaria purpurea, hedder den autoriserede staude, der i øvrigt også sår sig selv i øst og vest, så jeg aldrig er helt sikker på, hvor de dukker op.

Fjergræs, Stipa pennata

Beplantningen i det nyetablerede bed er allerede ved at lukke godt sammen takket være stauder, sommerblomster, roser, og hvad vi ellers har. Ind igennem bedet har jeg plantet fjergræs, Stipa tenuissima, også kendt som Thorvaldsens Hår. Det er et usansynligt finstrået prydgræs, der nærmest lægger et slør over bedet og giver det et let og blomsterengagtigt præg. Det er den grønne tobaksblomst, Nicotiana langsdorfii, der her gemmer sig bag sløret.

Tobaksblomst, Nicotiana langsdorfii ‘Tinkerbell’

En anden tobaksblomst, der er begyndt at blomstre i bedet, er Nicotiana langsdorfii ‘Tinkerbell’, der har blomster i en virkelig lækker farvekombination af limegrønne og teglrøde nuancer. Dejligt at min lidt uhæmmede produktion af tobaksblomster i drivhuset tidligere på året nu giver valuta for pengene rundt om i haven.

Den første høst, lus og lappeløsninger i skærehaven

Frøkenhat, Zinnia elegans ‘Queeny Lime Red’

Endelig er det kommet så vidt, at jeg faktisk har høstet de allerførste blomster i mit ellers lidt udfordrede skærehaveprojekt. Enkelte stængler af den fine frøkenhat, Zinnia elegans ‘Queeny Lime Red’ havde pludselig strakt sig, så der var ingen tvivl om, at det var lige nu, de skulle klippes af. Der er nemlig masser af sideskud på vej, der gerne skal komme til at levere den egentlige blomsterhøst senere.

Limegrøn havebuket

Lidt den samme situation gjaldt den limegrønne tobaksblomst, Nicotiana knightiana, der er plantet både i skærehaven og som pauseplante i det gule bed. Tilsat løvefod, Alchemilla mollis, fra staudebedet blev det til en overraskende lille limegrøn buket.

Jeg er virkelig betaget af den her sort af frøkenhat. Blomsten er jo næsten et lille kunstværk – og sikke nogle farver.

Bladlus

Så vidt så godt. Men tilbage til udfordringerne i skærehaven, der ud over guffende vinbjergsnegle og gumlende rådyr nu også omfatter bladlus. Det er altså ikke i orden. Nu har lusene fået et koldt brusebad og er blevet gnedet af stænglerne på svovlgul kosmos, Cosmos sulphureus, der i øvrigt også er lige på nippet til at blomstre. Nu bliver der uddelt hyppige bad, kan jeg godt love.

Jeg har heldigvis også fået lappet lidt på de rækker, det er gået hårdest ud over. Jeg har nemlig fået lov at afprøve et helt nyt produkt, der først for alvor kommer i butikkerne næste forår. Gartneriet Rousing har simpelthen sammensat et sortiment af sommerblomster til tørring, der kan plantes ud efter præcis samme princip som porrer, persille og kål. Små bakker med forspirede planter parate til plantning. Planterne her er til den store side, for vi er jo sidst på sæsonen, men nu er de plantet og forhåbentlig hurtigt i gang, så man slet ikke kan se, at der var en række, der slet ikke spirede og en anden, der blev efterladt i sørgelig forfatning af sneglene.

Der er foreløbig planlagt bakker med otte forskellige blomster til tørring. Hvad siger I? Lyder det ikke som en god ide? Jeg tror i hvert tilfælde godt jeg kunne finde på at supplere mine egne driverier med professionelt dyrkede udplantningsplanter.

Backup til udfordrede kornblomster fra grøftekanten

Projekt skærehave er en lille smule udfordret af den ellers så højt besungne biodiversitet. Det er jo ikke fordi, det hele ikke gror fint og frodigt, men der er en ung råbuk, der har den fejlagtige opfattelse, at det hele er anrettet som en buffet til ære for ham. Det går blandt andet hårdt ud over mine kornblomster, der ellers var lige ved at blomstre.

Og jeg siger det bare. Vi ved, hvem du er. Der er righoldig billeddokumentation, for fyren her er åbenbart overhovedet ikke klar over, at den skal være bange for mennesker. Billedet er taget ud gennem stuevinduet, lige efter at han havde forsøgt at spise af potteplanterne i vindueskarmen – gennem glasset. Han er nok ikke så klog, men sød ser han da ud. Og blomster holder han i hvert fald meget af, for han spiser alt med kronblade i gumlehøjde. Grrr!

Kornblomst, Centauera cyanus

Nå, men lige nøjagtig det med kornblomster er ikke nogen stor katastrofe. Okay, de blev så ikke mørklilla som de omhyggeligt såede, men jeg skal bare 100 meter ned af vejen for at finde den ægte vare.

Her står de nok så fint og dølger deres blå lille kyse blandt gitter af strå i rugmarken. Et skønt syn, som man kan føle sig helt rig af – ikke mindst når man har en saks med i lommen.

Grøftekanten er i det hele taget lidt af et skatkammer lige nu, så der er god aflastning til den udfordrede skærehave. Røllike, hvid snerre og masser af forskellige græsser blomstrer så dejligt netop nu.

Skov-løg, Allium scorodoprasum

I grøftekanten og folden lige på den anden side af vejen vokser ovenikøbet de vilde skov-løg, Allium scorodoprasum, der også er supergode til buketter.

Grøftekantbuket

Nu blev det til en lørdagsbuket fra grøftekanten med kornblomster og andet godt. Så må de altså godt beholde de langstilkede roser og eksotiske liljer, der har rejst en halv verden rundt, for min skyld.

Page 3 of 16

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén