Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Kategori: Sommerblomster Page 2 of 15

Den første høst, lus og lappeløsninger i skærehaven

Frøkenhat, Zinnia elegans ‘Queeny Lime Red’

Endelig er det kommet så vidt, at jeg faktisk har høstet de allerførste blomster i mit ellers lidt udfordrede skærehaveprojekt. Enkelte stængler af den fine frøkenhat, Zinnia elegans ‘Queeny Lime Red’ havde pludselig strakt sig, så der var ingen tvivl om, at det var lige nu, de skulle klippes af. Der er nemlig masser af sideskud på vej, der gerne skal komme til at levere den egentlige blomsterhøst senere.

Limegrøn havebuket

Lidt den samme situation gjaldt den limegrønne tobaksblomst, Nicotiana knightiana, der er plantet både i skærehaven og som pauseplante i det gule bed. Tilsat løvefod, Alchemilla mollis, fra staudebedet blev det til en overraskende lille limegrøn buket.

Jeg er virkelig betaget af den her sort af frøkenhat. Blomsten er jo næsten et lille kunstværk – og sikke nogle farver.

Bladlus

Så vidt så godt. Men tilbage til udfordringerne i skærehaven, der ud over guffende vinbjergsnegle og gumlende rådyr nu også omfatter bladlus. Det er altså ikke i orden. Nu har lusene fået et koldt brusebad og er blevet gnedet af stænglerne på svovlgul kosmos, Cosmos sulphureus, der i øvrigt også er lige på nippet til at blomstre. Nu bliver der uddelt hyppige bad, kan jeg godt love.

Jeg har heldigvis også fået lappet lidt på de rækker, det er gået hårdest ud over. Jeg har nemlig fået lov at afprøve et helt nyt produkt, der først for alvor kommer i butikkerne næste forår. Gartneriet Rousing har simpelthen sammensat et sortiment af sommerblomster til tørring, der kan plantes ud efter præcis samme princip som porrer, persille og kål. Små bakker med forspirede planter parate til plantning. Planterne her er til den store side, for vi er jo sidst på sæsonen, men nu er de plantet og forhåbentlig hurtigt i gang, så man slet ikke kan se, at der var en række, der slet ikke spirede og en anden, der blev efterladt i sørgelig forfatning af sneglene.

Der er foreløbig planlagt bakker med otte forskellige blomster til tørring. Hvad siger I? Lyder det ikke som en god ide? Jeg tror i hvert tilfælde godt jeg kunne finde på at supplere mine egne driverier med professionelt dyrkede udplantningsplanter.

Backup til udfordrede kornblomster fra grøftekanten

Projekt skærehave er en lille smule udfordret af den ellers så højt besungne biodiversitet. Det er jo ikke fordi, det hele ikke gror fint og frodigt, men der er en ung råbuk, der har den fejlagtige opfattelse, at det hele er anrettet som en buffet til ære for ham. Det går blandt andet hårdt ud over mine kornblomster, der ellers var lige ved at blomstre.

Og jeg siger det bare. Vi ved, hvem du er. Der er righoldig billeddokumentation, for fyren her er åbenbart overhovedet ikke klar over, at den skal være bange for mennesker. Billedet er taget ud gennem stuevinduet, lige efter at han havde forsøgt at spise af potteplanterne i vindueskarmen – gennem glasset. Han er nok ikke så klog, men sød ser han da ud. Og blomster holder han i hvert fald meget af, for han spiser alt med kronblade i gumlehøjde. Grrr!

Kornblomst, Centauera cyanus

Nå, men lige nøjagtig det med kornblomster er ikke nogen stor katastrofe. Okay, de blev så ikke mørklilla som de omhyggeligt såede, men jeg skal bare 100 meter ned af vejen for at finde den ægte vare.

Her står de nok så fint og dølger deres blå lille kyse blandt gitter af strå i rugmarken. Et skønt syn, som man kan føle sig helt rig af – ikke mindst når man har en saks med i lommen.

Grøftekanten er i det hele taget lidt af et skatkammer lige nu, så der er god aflastning til den udfordrede skærehave. Røllike, hvid snerre og masser af forskellige græsser blomstrer så dejligt netop nu.

Skov-løg, Allium scorodoprasum

I grøftekanten og folden lige på den anden side af vejen vokser ovenikøbet de vilde skov-løg, Allium scorodoprasum, der også er supergode til buketter.

Grøftekantbuket

Nu blev det til en lørdagsbuket fra grøftekanten med kornblomster og andet godt. Så må de altså godt beholde de langstilkede roser og eksotiske liljer, der har rejst en halv verden rundt, for min skyld.

Grønne blomster i det gule bed

Det gule bed

Det gule bed, der er tilplantet og -sået med sommerblomster i den gule, hvide og grønne del af farveskalaen er så småt ved at tage form. Planterne lukker godt sammen – omend nogle skal styres lidt for ikke helt at tage magten. Men det overordnede indtryk af bedet er endnu ikke særligt gult. Faktisk er det lige nu snarere et grønt bed, dels fordi en del af de gule blomster ikke er sprunget ud, dels fordi mange af de grønne blomster er i fuld gang og planterne i sig selv vokser grønt og frodigt.

Tobaksblomst, Nicotiana knightiana

Blandt de grønne blomster er tobaksblomst, Nicotiana knightiana, en af de mest ivrige.

Det er super god pauseplante i sådan et sommerblomstbed, for den blomstrer hele sommeren, og selv om den ikke gør meget væsen af sig, er de grønne blomster bare så fine, når man kigger ordentligt efter. Lige nu spiller den nærmest hovedrollen i bedet, men når de gule og hvide blomster kommer til, er den klar til at støtte op om og understrege dem. Alletiders sommerblomst, hvis I spørger mig.

Kongekommen, Amni majus

Lige nu står kongekommen, Amni majus, også diskret med grønne blomster. Men det varer ikke længe, før det er fine, hvide kniplingsskærme, jeg kan glæde mig over.

Stolt kavaler, Cosmos bipinnatus ‘Xanthos’

De første gule blomster i bedet er så sart gule, at de næsten ikke er gule. Det er stolt kavaler, Cosmos bipinnatus ‘Xanthos’, der lyser op både om dagen og i skumringen med den fine, måneskinsgule farve. Planterne er faktisk formeret med hjemmehøstede frø, så det er dejligt at se, at blomsterne stadig har den samme lækre farve, som den forædlede sort.

Blomsterkarse, Tropaeolum majus ‘Milkmaid’

Det samme gælder blomsterkarse, Tropaeolum majus ‘Milkmaid’, der efterhånden har så mange generationer af selvsåede eksemplarer bag sig, at det nærmest er snyd at bruge sortsnavnet. Jeg har oplevet enkelte planter slå tilbage til orange, som er artens farve, men langt de fleste er lysegule år efter år. De planter, der nu er begyndt at blomstre i det gule bed, er faktisk gravet op som frøplanter i køkkenhaven, hvor de spirer frem i vildskab. Jeg kommer nok til at fortryde omplantningen, men de passer altså perfekt i farven her. De vokser voldsomt og frodigt lige nu, så det er nødvendigt at være over dem med saksen, hvis ikke de skal kvæle alle naboerne.

Duftende buske skaber midsommerstemning

Pibeved, Philadelphus coronaria

Da træsterrassen her blev til for nogle år siden, blev der plantet en pibeved – også kendt som uægte jasmin – Philadelphus coronaria, som rygstød. Det kan forekomme lidt underligt at plante en busk lige midt i udsigten, men der var mening med galskaben. Sagen er nemlig den, at morgensolen rammer netop der, og det er rart at kunne sidde uforstyrret og i læ på sin morgenmadsterrasse. Vi har jo siddepladser nok, hvor det er udsigten, der kan nydes.

Pibeved, Philadelphus coonaria

Jeg synes også, der giver mening at plante en dejlig, smuk og solid busk, der oven i købet dufter, netop der, hvor man gerne vil sidde og nyde sin morgente.

Den blomstrende busk har vist aldrig været flottere, end den er i år. Den har heller aldrig været større. Faktisk er den nærmest ved at opsluge terrassen, så jeg bliver nok nødt til at regulere lidt i den, når den overdådige blomstring er ovre. Det tåler busken heldigvis fint.

Solsikkebusk, Helianthus SunBelievable ‘Brown Eyed Girl’

Det går i øvrigt også super godt for den spændende solsikkebusk, Helianthus SunBelievable ‘Brown Eyed Girl’ i krukkerne. Den har kurs mod en god planteanmeldelse senere på sommeren. Den vokser fint og frodigt og sætter hele tiden nye, glade blomster. De afblomstrede blomster klipper jeg af, og det øger tydeligvis plantens incitament til at danne endnu flere blomster. Jeg er spændt på, hvor stor den bliver.

Pibeved, Philadelphus x virginalis

Jeg har i øvrigt endnu en pibevedbusk i haven. Philadelphus x virginalis hedder hybriden med de smukke, let fyldte blomster, der dufter himmelsk.

Af samme grund er busken plantet lige uden for terrassemuren, så duften kan bølge ind over terrassen. Også den har fået rigtig godt fat og har udviklet sig til en smuk og blomsterrig busk, der lige nu spreder den dejligste midsommerstemning omkring huset.
Jeg ønsker jer alle en super skøn Skt. Hansaften i det fantastiske midsommervejr 🙂

Blomsteroverraskelse fra overvintrede bladplanter

Grå evighedsblomst, Helichrysum petiolare

Som mange vil vide, holder jeg meget af mine krukkeplanter hele året rundt. En del skiftes ud, når de går til. Nogle bliver til genbrugsplanter, der plantes ud i haven. Og så er der dem, der kan klare flere sæsoner i krukkerne. Grå evighedsblomst, Helichrysum petiolare, står som regel af sidst på vinteren, men i år har den klaret skærene og har været klar til både forårs- og sommerkrukker. Jeg har gået og luret lidt på, at vækstformen på det seneste har virket anderledes og mere oprejst end normalt, og sandelig om ikke pludselig den overvintrede plante diverterer med den fineste blomsteroverraskelse.

Jeg har aldrig set blomster i grå evighedsblomst før, men de små cremefarvede blomsterstande passer da perfekt til det sølvgrå løv, der jo ellers er den primære grund til at dyrke planten. De bliver formentlig mere gullige, når de springer mere ud, og så kan det godt være, at det bliver nødvendigt med en krukkerokade. Men lige nu passer de fint i farven, hvor de står.

Sølvsalvie, Salvia argentea

En anden, omend knapt så overraskende, blomsteroverraskelse byder de overvintrede eksemplarer af sølvsalvie, Salvia argentea på lige nu. Der er jo også en plante, der primært dyrkes for sine blades skyld. De lækre, store, bløde blade, som man bare får lyst til at røre ved, som det ses her.

Sølvsalvie i blomst

Men sølvsalvie er en toårig plante, så det er kun år 1 man har fornøjelse af den flotte roset af sølvblade. Hvis planten overvintrer, som den kan i milde vintre, begynder der at ske noget i midten af rosetten lidt hen på foråret. Blomsterstænglen skyder til vejrs som en raket, og nu står den så og blomstrer med store, hvide læbeblomster i en spektakulær blomsterstand, der har det med at kæntre. I princippet indvarsler blomstringen plantens snarlige død, men jeg har tidligere haft held med at klippe blomsterstænglen af, før blomstringen er helt overstået. Det har fået planten ti lat skyde med en ny roset. Om det virker hver gang, skal jeg ikke kunne sige, men det er da forsøget værd.

Fluefanger, Dionaea

Dagens sidste blomsteroverraskelse tegner en af de kødædende planter, jeg installerede i drivhuset sidst i marts, sig for. Det er fluefanger, Dionaea, der synes, at den også skal vise sine fine blomster. Historien om de kødædende planter finder du her.

Selvsået er velsået fingerbøl og blomsterkørvel

Fingerbøl, Digitalis purpurea

Jeg er helt klart fan af planter, der sår sig selv, så de dukker op på passende steder rundt om i haven, hvor jeg slet ikke havde tænkt på at plante dem. Når det så oven i købet er et par yndlingsplanter som fingerbøl og blomsterkørvel, der mestrer teknikken, ja så er der ikke et øje tørt.

Det er sjovt med fingerbøl, Digitalis purpurea, der nærmest kan trylle. I hvert fald har jeg kun plantet hvidblomstrede eksemplarer, og der dukker da også et par spontane af de hvide op hist og pist. Men langt de fleste af de selvsåede planter er purpurfarvede ganske som arten. Der var faktisk nogle vilde eksemplarer af den to-årige art på matriklen, da vi flyttede ind, så måske har de blandet sig i formeringen. Eller måske er de forædlede hvide sorter bare vendt tilbage til deres oprindelse efter selv at have fået lov til at stå for partnervalget. Men ingen klager her. De purpurfarvede fingerbøl med de fine prikker inde i fingerbølblomsten er også så fine.

Blomsterkørvel, Orlaya grandiflora

Fingerbøl og blomsterkørvel, Orlaya grandiflora, er et fint makkerpar, i det team, der glæder haveejeren ved at så sig selv rundt omkring på passende vis. Blomsterkørvel er en anderledes og meget delikat skærmplante, jeg forelskede mig hovedløst i ved et besøg i Sissinghurst gardens i England for nogle år siden. Der blev fremskaffet frø og sået og kælet for småplanterne, før de blev plantet ud. Nu kommer de helt af sig selv. Det er bare dejligt.

Hjertegræs, Briza maxima

Men fingerbøl og blomsterkørvel er ikke de eneste, der er gode til atså sig selv. Hjertegræs, Briza maxima, er næsten lidt for skrap til disciplinen. Den sår ikke sig selv sporadisk men i voldsomme mængder. Jeg har en hel skov midt i det centrale blomsterbed, der nærmest er ved at kvæle omgivelserne. Så nu er jeg begyndt at luge nogle af planterne for at tørre de fine aks, der dingler i trådtynde stængler. De er super søde i buketter, men det er lidt af et skrækscenarie, hvis de alle sammen kommer i tanke om at så sig selv.

Projekt skærehave er udfordret af biodiversiteten

Skærehave

Det går egentlig rigtig fint med projekt skærehave, men enkelte rækker af sommerblomster er nu alligevel lidt udfordrede. Nu ligger det mig jo fjernt at sige noget ondt om begrebet biodiversitet i haven. Men jeg synes alligevel det er lidt skrapt, når en vinbjergsnegl metodisk guffer halvdelen af række med mørkerøde kornblomster, Centaurea cyanus, i sig og grådigt udvælger sig de pæneste eksemplarer af håret solhat, Rudbeckia hirta. Førstnævnte må vist eftersås, solhatten ser heldigvis ud til at klare skærene og kommer nedefra.

Der er også et meget lidt genert rådyr, der hygger sig i haven i øjeblikket og gør det lidt svært at være velsmagende sommerblomster og stauder. De udplantede solsikker bliver aldrig til solsikker, for der står kun pinde tilbage. Og så har jeg fået grundig hjælp til knibning af den fine fløjlsblomst, Tagetes patula ‘Ildkongen’. Hjælp jeg egentlig hellere ville have klaret mig foruden. Derfor er der nu blevet installeret bambuspinde omviklet med gammel t-shitog dyppet i hjortetakolie. Håbet er, at den meget markante lugt får Bambi og Co. til at gå uden om projekt skærehave.

Blomsterkarse, Tropaeolum majus

Man kan argumentere for, at blomsterkarse, Tropaeolum majus, hører fint og naturligt hjemme i en have med sommerblomster. Men det er altså ikke tilfældet i det omfang, de selvsåede planter myldrer frem. De bliver luget i hundredevis sammen med det forårskåde fuglegræs, der lige i øjeblikket kalder på en ugentlig ukrudtshakning.

Udtynding af jomfru i det grønne

Det er oven i købet ikke bare ukrudtet, der skal luges lige nu. I de rækker, der er sået direkte, er der en del, der som sædvanlig står for tæt, fordi det er svært at dosere de små frø. Så der er ikke andet at gøre end at få luget de overskydende planter væk, selv om det gør lidt ondt. Her er det jomfru i det grønne, Nigella damascena, det går ud over.

Men alt i alt begynder projekt skærehave for alvor at antage den projekterede vifteform, der blev født som streger på et stykke papir, som det ses her. Der er lidt, der skal efterplantes, men det når jeg nok til. Jeg er absolut glad for resultatet indtil nu.

Stolt kavaler, Cosmos bipinnatus ‘Pink Popsocks’

Så foreløbig vil jeg glæde mig over, at den allerførste blomst er sprunget ud i skærehaven. Et lidt unseligt eksemplar af stolt kavaler, Cosmos bipinnatus ‘Pink Popsocks’, der er en sjov fyldt version af den traditionelle kavaler. Der kommer forhåbentlig mange flere.

Til slut lige en efterlysning: Jeg mangler adressen på vinderen af to billetter til Cph Garden. Pia Løbner, det er dig der er den heldige. Send din adresse til post@lottebjarke.dk, så kommer billetterne susende med posten.

Krudt, ukrudt og midtimellem i det store staudebed

Det store staudebed

I det store staudebed midt i haven er frodigheden nærmest overvældende efter at planterne har fået både vand og varme at vokse af. Det skal også siges, at den sædvanlige forårslugning samtidig med nedklipning af stauderne var udfordret på grund af frost. Så for at være helt ærlig, er jeg kommet bagud, og det er det, der afspejler sig i den aktuelle frodighed.

Døvnælde, Lamium album

Der vokser både krudt, ukrudt og noget midtimellem i det store staudebed. Men grænserne er nok temmelig flydende. Til kategorien ukrudt hører i hvert fald døvnælde, Lamium album. Ikke fordi planten ikke er køn eller ikke passer i farveholdningen i bedet. Det gør den nemlig fint, og derfor er det også lidt svært at blive sur på den lige nu. Men den har altså nogle temmelig imperialistiske tilbøjeligheder, og den skal ikke slippes af syne alt for længe af gangen, så koloniserer den hele bedet.

Blomsterkørvel, Orlaya grandiflora

Men heldigvis vokser der trods alt flest planter i kategorien krudt i det store staudebed. En af mine yndlingsblomster lige nu er blomsterkørvel, Orlaya grandiflora. Det er en tidlig sommerblomst, jeg forspirede, udplantede og hægede om for nogle år siden. Det har så ikke været nødvendigt siden, for blomsterkørvel er super god til at så sig selv i passende doser, så den nok så fint og naturligt dukker op mellem stauderne.

Hjertegræs, Briza maxima

Jeg ved ikke, om det er rimeligt at give hjertegræs, Briza maxima, prædikatet midtimellem. Men det er dog venligere end at kalde den ukrudt. Hjertegræs er også en enårig sommerblomst, som jeg på samme måde selv har forspiret og udplantet for et par år siden. Den er både sød og lækker med sine fine, dinglende aks, der ligner små hjerter.

Hvad jeg ikke lige havde overvejet var, at hjertegræs simpelthen er specialist i selvsåning og på ingen måde har blomsterkarsens finfølelse, når det gælder dosering. Det er ikke til at se det, men jeg har faktisk allerede luget en del hen ad vejen. Alligevel har jeg nu en decideret hjertegræsskov, der infiltrerer både stauder, roser og buske i bedet. Det ser ganske godt ud lige nu, men jeg vil helt sikkert være over dem, så snart stråene begynder at gulne, for jeg kan ikke overskue yderligere familieforøgelse til næste år.

En solsikkebusk – sikke en plantenyhed

Solsikkebusk, Helianthus SunBelievable ‘Brown Eyed Girl’

Da jeg sidste år ved denne tid så den her plantenyhed på en udstilling i Holland, var jeg fuldstændig solgt. Det er noget så usædvanligt – og lækkert – som en solsikkebusk. Helianthus SunBelievable ‘Brown Eyed Girl’ hedder solsikkesorten, der opfører sig markant anderledes en andre solsikker.

I stedet for at skyde til vejrs som en raket, bryder den med nye skud fra alle bladhjørnerne. Og alle skuddene ender med en blomst, så planten ikke udvikler sig til en traditionel, meterhøj solsikke, men til en glad, blomstrende solsikkebusk på godt en halv meter. Ifølge forædleren kan en enkelt plante præstere 1.000 blomster på en sommer med en blomstringsperiode, der varer fra juni til november.

Nu må det komme an på en prøve. Den fine solsikkebusk kan nemlig også fås her til lands i år, og et par eksemplarer er heldigvis landet i min have. Den her er plantet i en stor krukke i den nyetablerede skærehave i den tidligere køkkenhave. Nu må den vise, hvad den dur til. Når den enkelte blomst visner, skal den klippes af, for at give plads til de næste.

Foreløbig er planten ikke så stor, men den ser livskraftig ud, min nye solsikkebusk. De smukke, gule blomster med det mørke øje efterlader ingen tvivl om, hvordan forædleren fandt på navnet ‘Brown Eyed Girl’. Heller ikke så underligt, at den scorede en tredjeplads i konkurrencen om at blive Plant of the Year på Chelsea Flowershow 2018. Fra sædvanligvis pålidelige kilde har jeg hørt, at den kan fås i Home & Garden havecentrene lige nu.

Tusind tak for de mange søde kommentarer fra deltagerne i konkurrencen om at vinde to billetter til CPH Garden 2019. Husk, at du stadig kan nå at deltage i konkurrencen. Se hvordan lige her.

Fra drømmen om det gule bed til virkelighed

I dag er en dag, jeg har glædet mig til længe. Det blev nemlig dagen, da realiseringen af drømmen om det gule bed blev sat i værk. Drømmen daterer sig tilbage til begyndelsen af året, da havelængslen fik mig til at ty til desktop-gardening. Der blev tegnet, kigget billeder og bestilt frø. Det nogenlunde jomfruelige bed, hvor den gamle pil måtte lade livet, skal genopstå som et sommerblomstbed i gule og hvide nuancer. Se her, hvordan det begyndte…

Kors-vortemælk, Euphotbia lathyris

Det eneste, der allerede var på vej i det gule bed, er en række to-årige planter, der blev plantet i efteråret. Der er kongelys, Verbascum densiflorum, opgravet på matriklen og omplantet som værdigt medlem af den gule gruppe. Der er hvidblomstret judaspenge, Lunaria annua, der meget hensigtsmæssigt selv har sået sig i bedet. Og der er kors-vortemælk, Euphorbia lathyris, som jeg såede og udplantede sidste år. Allerede et ret forbløffende bekendtskab, der giver struktur til bedet, inden det rigtig er begyndt at tage form.

Nå, men nu handler det jo så om, at få overført planerne fra tegningen til den virkelige verden – og ikke mindst om at tilpasse dem til realiteterne. Det gik ikke helt op, så der blev freestylet en del, men det gør jo heller ikke noget. Der er heldigvis ingen facitliste.

I første omgang handlede det om at få delt arealet op i felter, så planterne kommer til at smyge sig naturligt ind og ud mellem hinanden, uden at det ender i det rene anarki. Der er jo lige blevet lagt fliser på terrassen, så der stod meget hensigtsmæssigt en pose fugesand i hjørnet af carporten. Perfekt til at tegne på jorden med. Med en plastpose med et lille hul i hjørnet, går det som en leg.

Se så – klar, parat, plant 🙂

Arsenalet af forspirede planter til projektet var betydeligt og endnu en grund til, at jeg har glædet mig til i dag. Det har været hyggeligt at passe plantebørnehaven og se de små vokse sig store, stærke og fornuftige. Men nu er tiden inde til, at de skal stå på egne ben, så mor kan slappe lidt af. Lunt og fugtigt vejr og en betryggende vejrudsigt. Det bliver ikke bedre.

Hermed er alle planter beregnet til det gule bed plantet og vandet behørigt, ligesom der er sået fler sommerblomster, der ikke bryder sig om omplantning, direkte i nogle af felterne. Nu gælder det bare om at holde planterne med vand i etableringsfasen, og så ellers sætte sig ned og vente på resultatet. Det bliver mega spændende, om planerne holder, og bedet bliver lige så fint, som jeg drømte om dengang i januar.

Page 2 of 15

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén