Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Kategori: Sommerblomster (Page 1 of 11)

Der sker noget, når sommerblomster, kål og prydgræsser mødes

På min vej til endnu en plantefagmesse i det hollandske, passede det heldigvis lige med en pause med indlagt besøg i besøgshaven Park der Gärten i den tyske by Bad Zwischenahn. Det blev endnu en gang til en inspirerende ud-af-haven oplevelse, for hold nu op hvor går de til den med fantastiske kombinationer af stauder, sommerblomster, kål og prydgræsser.

Der er ikke kedelige eller ligegyldige farvekombinationer, havedesigneren der finder på. Ja, nogle af dem er næsten provokerende men også vildt fascinerende. Planteverdenen har meget at byde på. Den rødlilla grønkål, Brassica oleracea ‘Redbor’ er de meget glade for på de kanter, så den optræder i rigtig mange kombinationer. Her blandt anisisop, Agastache anisata, med lyslilla spir, der er ved at få lidt vintagepræg her sidst på sæsonen. Til gengæld er der fuld knald på den dramatiske rævehaleamarant, Amaranthus caudatus ‘Tower Red’, ligesom den lækre sort af håret solhat, Rudbeckia hirta ‘Cherry Brandy’ står i fuldt flot. Wow, siger jeg bare.Her er den iøjnefaldende grønkål og den høje kæmpeverbena, Verbena bonariensis, ved at forsvinde i en sky af den fnuglet præriehirse, Panicum virgatum ‘Fountain’. I det hele taget er brugen af både et- og flerårige prydgræsser i blomsterbedene et studie værd i sig selv. Kæmpeverbena er en anden gennemgående figur i de flotte bede. Her i en noget mere afdæmpet kombination – igen kål og prydgræsser – nemlig den et-årige, dungræs, Pennisetum villosum og blomsterkål, Brassica oleracea ‘Flower Sprouts Autumn Star’, der er en meget dekorativ krydsning af grønkål og rosenkål.
Jeg kom til at tage næsten 200 billeder i løbet af min kørepause i et heldigvis dejligt fotovejr … så jeg kommer nok tilbage til Park der Gärten på en regnvejrsdag, hvis nogen skulle være interesseret. Jeg skrev lidt mere om selve parken sidste år her.

Staudesolsikker er havens humørbomber i tørken

Haven giver virkelig anskuelighedsundervisning i, hvilke planter der er tørketålende, og hvilke der absolut ikke er. Nogle af dem, der klarer sig godt trods et minimum af vanding, er havens staudesolsikker. Den her Helianthus ‘Lemon Queen’ blev plantet i foråret, og har som det fremgår klaret det der med at få sig etableret ganske udmærket.Den er blevet til en pæn, fyldig tue, den er lige så høj som mig, og nu er den også begyndt at blomstre med fine, små citrongule solsikkeblomster, som insekterne er ret pjattede med. Der er dejligt mange knopper på vej, så det er en investering, jeg er super glad for, nu hvor mange af havens andre sensommerstauder allerede ser meget slidte ud.Pilebladet solsikke, Helianthus salicifolius, er en anden af havens staudesolsikker, der virkelig har fundet sig til rette, efter at den blev plantet sidste år. Det er faktisk lige før, jeg er bekymret for, om jeg har undervurderet dens pladsbehov, men foreløbig går det.Pilebladet solsikke er en skulpturel plante, der fylder godt i landskabet hele sommeren, og nu har den også lige indledt en forhåbentlig langvarig blomstringsperiode ved at folde de første, små glade solsikkeblomster ud.Knapt så glade ser de hårdt prøvede jordskokker ud i det stærkt tørkeplagede eksotiske hjørne. Jordskok er jo i virkeligheden også en solsikke, Helianthus tuberosus. Jeg har i en tidligere have haft små, gule blomster i mine jordskokker, men det tror jeg ikke, de klarer i år. Til gengæld er jeg ikke så bekymret for, om der er knolde at høste af. Jordskokker er meget livskraftige planter, der som det fremgår ikke lod sig anfægte af, at de ved en fejl fik en omgang med fræseren i det tidligere forår. Det blev de bare til flere af 🙂Nu jeg er i gang med solsikkerne, er I også lige nødt til at ha’ det her billede af “rigtige” solsikker, den enårige Helianthus annuus. Billedet tog jeg i sidste uge, da jeg besøgte Jeanett Fruergaard og hendes fantastiske have. Er det ikke bare vildt skønt at have sin egen solsikkemark i haven? Den have kommer jeg tilbage til 🙂 Kig indenfor på Jeanetts blog her – og læg mærke til, at hun snart holder åben have. Et besøg kan varmt anbefales.

 

Søndagsbuket af væltede sommerblomster

Når man nu er sådan en kæmpe klovn, at man har fået placeret de høje sommerblomster i kanten af bedet, så må man lære det på den hårde måde: De vælter. Til min undskyldning må jeg sige, at jeg fik byttet om på nogle småplanter i den hektiske udplantningsfase, så jeg troede faktisk, jeg plantede rosa sommerasters i det pink bed og ikke solgule håret solhat, Rudbeckina hirta. Suk.Det går meget bedre med de eksemplarer, det lykkedes at få plads til længere inde i bedet, hvor de kan støtte sig til buske og stauder. Ret fine, synes jeg, også selv om de giver farvekoordineringen i bedet et ordentligt skud for boven.I bedet på kanten, hvor jeg endnu har til gode at se de rosa sommerasters springe ud, har mexicanerhat, Ratibida columnifera, været lidt af et hit denne sommer. De har blomstret og blomstret i gule og orange farvenuancer, så det har været en ren lyst. De holder sig pænt på benene, men siger ikke nej tak til lidt støtte fra stauderne.

I køkkenhavens række af blandede blomster til tørring har den sjove tragtbæger, Molucella laevis, det også lidt svært med at holde sig oprejst. Men skuddene er altså også blevet meget lange efterhånden – og meget tunge – så der skulle ikke meget byge til at få dem til at lægge sig. Til gengæld søger de hurtigt opad igen, når de er tørre, så de har efterhånden fået en temmelig spøjs facon, og de andre blomster i rækken er ret trætte af dem.For ikke at skulle gå og ærgre mig over de væltede blomster, har jeg nu fået ryddet lidt op. Og der er jo ingen grund til, at de fine sommerblomster skal gå til spilde, så nu blev de til en hyggelig søndagsbuket i glade sommerfarver.

Haven er en frøfabrik med stort sortiment af gratis frø

For de tidligste sommerblomster er blomstringen et overstået kapitel, men det betyder ikke, at de ikke længere har noget at byde på. Nu dukker de fine og opfindsomme frøstande op i havebilledet, og hvad endnu bedre er, de er fulde af gratis frø, der kan høstes og blive til nye blomster næste år. Haven er simpelthen en effektiv frøfabrik. Den to-årige judaspenge, Lunaria annua, er det adskillige år siden, jeg såede en pose autoriserede frø af, men lige siden er den spontant dukket op hist og pist efter selvsåning, så i virkeligheden behøver man ikke gøre de store anstalter for at sikre, at den kommer igen.Meeen nu er der altså noget særligt over at smutte de flade frø ud af de silkepapirsagtige mønter, og det giver jo også mulighed for selv at bestemme, hvor de skal vokse, så den chance kunne min indre frøsamler ikke stå for. Jeg tror nu, jeg så dem med det samme – i hvert fald nogle af dem – for hvis de når at spire i år, er der blomster til næste år.Blomsterkørvel, Orlaya grandiflora, er en af de tidligste sommerblomster. Eventyrlig dejlig med sine storblomstrede skærme og stadig dekorativ som frøstand. Men frøstanden er fyldt med spiredygtige gratis frø, så nu er pynten taget af i hvert fald nogle af planterne. Erfaringen siger, at de også selvsår, når man er heldig, så en del får lov at blive stående. Blomsterkørvel er en af mine absolutte yndlingsblomster, så dem kan jeg ikke få for mange af.Svovlgul kosmos, Cosmos sulphureus, giver stadig masser af lysglimt i blomsterbedet med lysende gule og orange blomster, men de er samtidig begyndt at sætte frø i de blomster, der blomstrede først. De er simpelthen perfekt modne til høst lige nu, så også her er høsten af gratis frø i fuld gang. Et greb om den modne frøstand, så har man hånden fuld af frø 🙂 Det er dejligt at være frøsamler.Frøhøsten strækker sig i sagens natur over en lang periode, men nu er den i hvert fald i gang. Jeg tørrer frøene i flade skåle inden døre et par uger, før de kommer i papirposer og ryger i frølageret i det mørke og kølige anneks.

Køkkenhavekaos med blomster og grønsager i vild forvirring

Jeg er ret vild med det køkkenhavekaos, der har etableret sig, mens jeg har haft så travlt med at vande og pruste i varmen, at det der med at luge ukrudt har været helt på standby. Køkkenhaven er jo blevet tilgodeset med regelmæssig vanding, så det er absolut det frodigste sted i haven lige nu. Samtidig dyrker jeg en del blomster imellem grønsagerne for at have til vaserne, og de har nærmest taget magten.Men der er trods alt grønsager på vej. For eksempel ser rødbederne ret godt ud trods den ublide rådyrbeskæring, de fik tidligere på sommeren. Jeg tror snart, jeg høster dem, for jeg kan godt lide, at de ikke er alt for store.De blå ærter blev også nippet så grundigt tilbage af rådyrene, at jeg egentlig ikke troede, der ville blive noget som helst at høste. Men der er alligevel nogle ranker, der har klaret den og nu står med fine bælge fyldt med friske, grønne ærter. I den lidt forsømte køkkenhave har rankerne valgt at klatre rundt i de nærmeste planter i stedet for at bruge det stativ, der er stillet til rådighed. Det bidrager også til det frodige køkkenhavekaos.Hvis der er en plante, der kan det der med at tage magten i et ubemærket øjeblik, så er det blomsterkarse, Tropaeolum majus. Det er da ikke til at stå for 🙂 Det sjove er, at det nok er fem år siden jeg såede en pose af den sart lysegule sort ‘Milkmaid’. Den har troligt sået sig selv år efter år og har overtaget den forreste del af køkkenhaven, når løgene er blevet høstet. Indtil nu har den holdt den lysegule farve, men i år er der begyndt at dukke en del orange blomster op, så den har tydeligvis stille og roligt krydset sig tilbage til sit udgangspunkt. Hvis jeg skal bevare min lysegule bestand, må jeg vist hellere se at få luget de orange eksemplarer, før de sætter frø.

Kommende plantenyheder og gammel magi

Midt i juni var jeg afsted til de såkaldte FlowerTrials i Tyskland og Holland, hvor en lang række af verdens førende forædlere af især sommerblomster viser deres sortiment og seneste landvindinger frem. Der er voldsomt meget at se på, men en af årets mere markante nyheder må være en ny serie af flittiglise, Impatiens walleriana Imara. Umiddelbart ligner den måske nok en hvilken som helst anden flittiglise, men som nogle måske har bemærket, har det været småt med flittiglise i butikkerne de senere år, selv om det tidligere var en af de allermest solgte sommerblomster på verdensplan. Det hænger sammen med, at en grum plantesygdom, falsk meldug, bredte sig med lynets hast i alverdens flittigliser og simpelthen tog livet af dem. Det smarte ved Imara serien, der omfatter en række farver, er, at de er tolerante overfor sygdommen og dermed varsler en renæssance for den populære sommerblomst, der ellers tåler det meste. Jeg fik en plante med hjem fra Syngenta Flowers, der står bag forædlingen, og den bare vokser og vokser, som det fremgår. De kommer for alvor i butikkerne næste forår.En anden plantenyhed, der er på vej fra forædlernes laboratorier til gartnerierne og derfra til haverne, er denne smukke sag. Det er faktisk en Begonia – ‘Garden Dreams’ hedder sorten, der egner sig perfekt til sommerens krukker og er helt utrolig med sine stærkt fyldte blomster. Jeg har været heldig at få et eksemplar fra LindFlora, der repræsenterer Beekenkamp, der præsenterede sorten på FlowerTrials, og den gør det også til et flot 12tal her i haven.

Jeg bliver også lige nødt til at vise, hvordan det går med den magiske hortensia, Hydrangea Magical Four Seasons ‘Coral’, der blev plantet i den store betonkrukke på trappen op mod huset sidste år. Den er nok så smukt i gang med sin anden sæson, selv om den blev overladt til sig selv i den ikke-flytbare krukke hele vinteren.  Magical Four Seasons hortensia’erne, der produceres af Gartneriet Møllerhøj, er kendetegnet ved, at blomsterstandene holder helt utroligt længe og skifter farve i takt med årstidernes skiften. De tre pink dejligheder har nu dannet en gruppe på trappen, hvor lyset flimrer under træerne, og solen ikke er alt for barsk – og hvor vandkandeføreren tit passerer forbi 🙂

Sommerblomster med slyngtråde vil virkelig til vejrs

Jeg kan godt lide, at der er nogle af planterne i mine krukkegrupper, der har lidt højde. Her kommer sommerblomster med slyngtråde, der kan klatre til vejrs i et passende klatrestativ ind i billedet. I år er der for eksempel plantet rosenslynge, Rhodochiton atrosanguineus, i krukkegruppen ved fordøren.Jeg synes, rosenslynge er en både smuk og fascinerende plante, og så er den dejligt effektiv, når det gælder om at slynge sig op i et klatrestativ. De sære rødviolette blomster starter som bittesmå og udvikler sig efterhånden til fuld størrelse. Det ser så fint ud, når blomster i aftagende størrelse mod skudspidserne hænger fra rankerne.I det grønne zen-hjørne på terrassen har jeg prøvet en ny sommerblomst med slyngtråde i år. Ballonvin, Cardiospermum halicacabum, hedder slyngplanten, der blev forspiret i drivhuset, udplantet og nu virkelig vil frem og op. Den har ikke noget med en vin at gøre, men bladene og vækstformen giver associationen.Ballonvin har bittesmå, uanselige hvide blomster, som insekterne er glade for, men plantens virkelige attraktion er de sjove, oppustede frøkapsler, der vitterligt ligner små lysegrønne balloner. Dem bliver der flere og flere af.Inde i hyggedrivhuset har jeg plantet en passionsblomst, Passiflora caerulea, til at sørge for frodighed i højden. Den fik indledningsvist nogle snore med hulsten som vægte at klatre til vejrs i. Men det gik bare over stok og sten med at nå metalstiverne under taget, og nu har den faktisk slynget sig hele vejen på tværs af drivhuset og må vist ledes tilbage til udgangspunktet igen. Dermed har den gjort sit arbejde for så vidt det at skabe den frodige atmosfære i drivhuset, som jeg drømte om, men jeg havde egentlig forventet, at rankerne også ville være fyldt med duftende passionsblomster. Den oplevelse har jeg endnu til gode, men forhåbentlig kommer den. Sommeren er jo lang endnu 🙂

Blomsterbedet er et Eldorado for insekter og sommerfugle

Blomsterbedet nede i haven på kanten af skrænten har fået et markant lydspor, nu hvor sommerblomster og stauder nærmest blomstrer om kap. Der er simpelthen en evig summen af et mylder af insekter og lydløse, yndefuldt flagrende sommerfugle. Jeg skal med det samme indrømme, at bedet er blevet og bliver vandet på fornuftig vis om natten, når fordampningen er lav, for at sikre blomstringen. Som nævnt forleden (her), synes jeg, det er vigtigt at huske, at naturen er hårdt presset af den tørre sommer, og insekterne, der er livsvigtige for os alle sammen, har det som bekendt ikke for nemt i forvejen. Blomsterbedet fungerer som en oase, hvor der kan tankes op på den nektar, der er livsnødvendig for insekterne.Den røde skovangelik, Angelica sylvestris, der er knapt så voldsom som sin fætter rød kvan, Angelica gigas, men har de samme lækre, mørkerøde blade og smukke blomsterskærme, virker som en magnet på både bier, humlebier og blomsterfluer. Skærmene får besøg, så snart de stikker den første miniskærm ud af den store blomsterknop, der altid får mig til at tænke på et rumskib fyldt med aliens.Det er spændende at følge, hvordan forskellige insekter har deres præferencer blandt de nektarholdige planter. Humlebierne er for eksempel fuldstændig fjollede med virginsk ærenpris, Veronicastrum virginicum, som de nærmest besætter dag og nat. Om morgenen sidder de stadig i blomsterne og ser ud som om de sover en ordentlig brandert ud.Sommerfuglebuskens, Buddleja davidii, tiltrækningskraft på sommerfugle er legendarisk. Den er lige begyndt at springe ud og har hurtigt fået fint besøg. Foreløbig især af de hvide kålsommerfugle, men enkelte eksemplarer af alle de andre almindelige arter er også dukket op, og jeg er sikker på, at der er flere på vej, når det rygtes, at blomstringen er begyndt.De nyttige svirrefluer, der er kendt for at bekæmpe bladlus, huserer i de fleste af de blomstrende planter, men de er særligt glade for skærmplanter og kan tydeligvis ikke stå for den smukke gulerodsblomst, Daucus carota ‘Dara’.

Også den sjove sommerblomst mexicanerhat, Ratibida columnifera, som jeg har prøvet at så for første gang i år, er svirrefluerne virkelig glade for. Jeg troede egentlig, at det var frø af en orange sort, jeg købte i foråret, men mexicanerhattene har alle mulige gule og orange farver, der lyser op som lysglimt i blomsterbedet.

Mange mørklilla valmuer og en enkelt fyldt

Sidste år såede og udplantede jeg den smukke, mørklilla opiumvalmue, Papaver somniferum ‘Dark Plum’. Det var et rigtig godt bekendtskab, så jeg tog en masse frø for at være sikker på et gensyn. Frøene fik jeg gemt et meget sikkert sted. I hvert fald lykkedes det mig ikke at genfinde dem, da de skulle sås. Men se nu her. Skønhederne har sået sig selv vildt og voldsomt, så det er aligevel blevet til mange glædelige gensyn.Jeg har gået og ventet spændt på, om de selvsåede planter ville få blomster i samme lækre farve, som de autoriserede frø fra frøposen sidste år. Det har de heldigvis klaret fint. Blomsterne er nok lidt mindre, end de var sidste år, men det gør dem ikke mindre charmerende. Bierne og især humlebierne er også bgejstrede over gensynet.I forlængelse af glæden over ‘Dark Plum’ sidste år bestilte jeg i foråret frø hjem af endnu en sort af opiumvalmue, nemlig Papaver somniferum ‘Black Beuty’. Foreløbig har den succes været begræset, for der er faktisk kun kommet en enkelt plante ud af det. Men knoppen ser da lovende ud 🙂

Og blomsten – den er da helt fantastisk. Stærkt fyldt og sikke en farve. Jeg håber, den også vil selvså, men er lidt spændt på, om den sætter frø. Mange stærkt fyldte blomster er ikke så gode til det, fordi de ekstra kronblade i virkelighedden er omdannede støvblade. Foreløbig vil jeg med stor omhu nyde de blomster, den enlige plante byder på.

Sommerblomster som lysglimt i staudebedet

Alle mine sommerblomster er, formodentlig inspireret af den forbløffende sommervarme, kommet rigtig godt i gang. De blev forspiret, priklet, afhærdet og til sidst udplantet mellem stauderne efter Claus Dalby princippet – de skal skrues ned 🙂 Heldigvis ser det ud til, at timingen lykkedes, så sommerblomsterne formåede at få fat og få højde, før stauderne tog magten. Nu dukker de op som fine lyspunkter med knald på farverne mellem de overvejende blå, lilla og limegrønne stauder.Jeg har simpelthen kastet mig ud i et kompromis med det sædvanlige tone-i-tone princip og har leget lidt med kontraster og vilde farvekombinationer. Det er ret sjovt og egentlig også ret fedt. Det er i hvert fald svært at lade være med at smile inden i, når den i nogle tilfælde gyldengule i andre tilfælde rigtig orange svovlgul kosmos, Cosmos sulphureus ‘Bright Lights’ spiller op til den rødbladede skovangelik, Angelica sylvestris. Sikke nu et makkerpar.Mexicanerhat, der har fået sit danske navn af indlysende årsager, er også et fint lyspunkt i bedet. Ratibida columnifera hedder den sjove prærieplante på latin. Den spiller også i et væld af gule og prange nuancer.Sidste år fik jeg plantet gulerodsblomst, Daucus carota ‘Dara’ ud lidt sent, så de aldrig nåede at blomstre. Men det er svært at være ked af nu, hvor de helt skønne skærme står i fuldt flor med hvide, rosa og røde kniplingeblomster.Alt i alt er jeg rigtig glad for mine eksperimenter med sommerblomster i staudebedene, der udvikler sig dag for dag. En anden ting, jeg er super glad for i dag, er den sødeste anmeldelse af min havebog, Slip haveglæden løs – fryd, facts og fiduser, som min haveven Anette har begået på sin blog om Fru Pedersens have. Anettes hyggelige blog er altid et besøg værd, og dagens indlæg kan læses her.
Bogen kan bestilles her.

Page 1 of 11

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén