Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Category: Sommerblomster (Page 1 of 9)

Hvide lækkerier på verdens største planteudstilling

Det er en af årets vildeste uger, for det er nu, der ikke alene er EM i håndbold men også IPM i Essen i Tyskland. IPM er verdens nok største fagmesse for planter, floristik og teknik inden for gartnerbranchen, så det er et godt sted at tjekke, hvis man vil have en ide om, hvad fremtiden bringer af gode, grønne sager. En planteudstilling byder selvfølgelig på en nyhedskonkurrence, hvor to ud af årets seks nyhedspriser faktisk gik til det danske gartneri Queen for henholdsvis en Kalanchoe stueplante og en ditto snitblomst. Stort tillykke med priserne 🙂 Særligt interesserede kan læse mere her 🙂 Kigger vi ud i haven, var der i kategorien stauder en pris til den snehvide kæmpestenbræk, Bergenia cordifolia ‘Schneekristall’. Ret lækker 🙂 Den kan jeg sagtens finde plads til nogle stykker af, når den når til Danmark.

Nu er jeg jo generelt ret pjattet med hvide blomster, så jeg faldt også grundigt for orangeblomst, Choisya ternata, præsenteret som krukkeplante. Den er ikke spor orange, men blomsterne ligner dem i Citrus slægten, som den er i ret tæt familie med, og de dufter også skønt og aromatisk. I virkeligheden en busk, men den er ikke vinterhårdfør her til lands.Gyldenlak, Erysimum cheiri, er en dejlig forårsblomstrende sag, der almindeligvis har røde, gyldne eller lilla nuancer i blomsterne. Men se nu lige her. Den findes også i en fin, hvidblomstret udgave. Den må jeg på jagt efter.

Ud over planter er der gang i blomsterbinderierne på en planteudstilling som IPM Essen, hvor nogle af verdens bedste florister mødes og sætter hinanden stævne. I det store inspirationsområde faldt jeg fuldstændig for den her buket, der er næsten sølvfarvet takket være de fine frøstande af judaspenge, Lunaria annua. Dem må jeg vist hellere dyrke nogle flere af, så jeg kan kopiere ideen. Her er de kombineret med stjerneskærm, Astrantia, skabiose, Scabiosa og fine, enkle klematis, Clematis montana.

Apropos hvide blomster og floristik på højt plan, så havde de to berømte danske blomsterkunstnere Kristine Lyngsaa Gudiksen og Lene M. Christiansen dekoreret den scene, hvor den officielle åbning af IPM 2018 fandt sted under overværelse af HKH Prinsesse Benedikte. Danmark var nemlig partnerland for IPM Essen i år, så der var mange fine danske fingeraftryk at finde på den internationale messe, hvor de danske gartnere fyldte en hel hal med danske blomster og planter. Billedet yder slet ikke den meget smukke og lette nordisk inspirerede scenedekoration retfærdighed, for lyset i lokalet var ikke sådan at tackle, men jeg håber, I får en fornemmelse af, hvor elegant og lækkert det så ud.

Frøforsyninger til årets projekter bestilt

Hvis der er et sted, der er godt at være på sådan en råkold dag, hvor det ikke engang vil blive ordentligt lyst, så er det bag computerskærmen på besøg i lokkende, lækre frøbutikker med den klare mission at sikre sig frøforsyninger til nye eksperimenter. Inspireret af sidste sommers besøg i haver og parker og på udstillinger har jeg nu med stor omhu bestilt en hel masse, jeg ikke har prøvet at dyrke før. Det gælder for eksempel den her mexicanerhat, Ratibida columnifera, som jeg blev fuldstændig forelsket i på den store IGA udstilling i Berlin.Håret solhat, Rudbeckia hirta, er en enårig sommerblomst, jeg heller ikke har prøvet at så før. Men sidste sommer var det som om, den dukkede op alle vegne med store, smukke blomster i fantastiske brændte og glødende farver. Nu skulle den også gerne være på vej som en del af årets frøforsyninger.Jeg har også fået lyst til at lege lidt mere med fnuglette græsser inspireret ikke mindst af de storslåede beplantninger i Park de Gärten i Bad Zwischenahn i Tyskland. Jeg synes, det næsten tågede skær prærie-hirse, Panicum virgatum, lægger over bedet her er helt betagende, så nu kom den også med i indkøbskurven.Det samme gælder egernhalebyg, Hordeum jubatum, der kan det der med at få det hele til at se let og lækkert ud. Jeg har foreløbig købt ind i de to netbutikker kerneliv.dk og sarahraven.com men det bliver nok ikke de sidste 🙂 I øvrigt er gemalen ved at konstruere en helt fantastisk ting til det plantebord med indlagt varme, han byggede i efteråret: En slags drivhus til bordet, der kan holde på varmen, når de små forspirede planter skal ud og stå på egne ben i det nye drivhus i det tidlige forår. Det projekt kommer jeg helt sikkert tilbage til.

Blomsterfyrværkeri hilser 2018 velkommen

Kære alle
2017 er tæt på at være brugt op, så i dag vil jeg hilse det nye haveår hjertelig velkommen med et lille blomsterfyrværkeri fra året, der gik.
Nu begynder det hele heldigvis forfra. De første spirerende løgvækster titter allerede frem i jordoverfladen, påskeklokkerne står med store knopper, og troldnød har lindet på en knop eller to med gule glimt af forårsfarve.
Det er lige det, der er så dejligt ved at have en have. Der er altid noget at opleve og noget at glæde sig til 🙂
Mange ønsker om et bragende godt og grønt nytår til alle jer derude.
Kærlig hilsen Lotte

Et lille strejf af frost med stor effekt

Det var sådan en morgen, hvor græsstråene havde fået hvide kanter og egentlig nok ikke burde betrædes, for de knasede ganske let, da jeg gik en morgenrunde. Jorden i køkkenhaven kunne næsten, men ikke helt bære, og frosten havde pyntet de fine skærme af bronzefennikel, Foeniculum vulgare ‘Rubrum’, så de var blevet endnu finere.Det var også sådan en morgen, hvor man genopdager, at der er stor forskel på, hvor meget frost de forskellige planter kan klare. Selv om de grønne blade for et par dage siden bare lignede grønne blade, har det berømte strejf af frost sat sig sine meget tydelige spor. Sommerblomsten blomsterkarse, Tropaeolum majus, der ellers har besat det meste af køkkenhaven her i efterårsmånederne, kan i hvert fald ikke klare mosten, mens kålplanterne og porrerne jo heldigvis godt kan. Jeg er nu sikker på, at den nok skal komme igen, for nok er den en-årig, men den er til gengæld umådelige effektiv til at selvså, siger erfaringen.I krukkehaven er udskillelsesløbet også i gang. Den flotte kongebegonie, Begonia rex, burde have været taget ind, det indrømmer jeg, men jeg har ikke været hjemme, og nu er den i hvert fald færdig med at være kongelig. Så længe frosten havde sit tage i bladene, så de fine nok ud trods deres nye farver, men da vi nåede til plusgrader, klappede de helt sammen. Der må vist afløsning til.Høststenbræk, Saxifraga cortusifolia, har til gengæld klaret det lille strejf af frost i første omgang men begynder at se ud som om, det ikke er helt sjovt længere. Heldigvis er den jo en staude, der kan gemme sig under jorden til næste år, så jeg må hellere se at få den plantet ud, for det er en af mine nye yndlingsstauder, der meget gerne må være mange af i haven, så der også er blomster at glæde sig over i oktober-november.

Frosten kalder de sidste farver frem i haven

Haven her er gået fri længe, men nu har nattefrosten også nået Sondrup. Der er hvidt i den nederste del af haven og på bakken ude foran om morgenen, men inde i det inderste af haven, ser der stadig lunt og efterårsagtigt ud, selv om temperaturen nok er lige på vippen, og der absolut ikke føles lunt. Bladene rasler ned, og kuldegraderne får de sidste farver frem i træernes blade, mens de kæmper for at trække den sidste næring i land, før bladene falder.Mispel, Mespilus germanica, holder bladene længe og runder sæsonen af med at blive lysende gult. De sære frugter, der kaldes aberøve, bliver siddende længe endnu. Faktisk skulle det være nu, de er ved at være spiselige, for frosten gør de ellers så stenhårde frugter bløde og medgørlige. Jeg tror nu, de er bedre som pynt end som fødevare, selv om de engang blev regnet for en delikatesse, der skulle spises i det begyndende stadie af forrådnelse og skylles med med portvin 🙂Der er noget særligt over lyset sådan en november morgen, hvor egetræerne, der omkranser haven stadig lyser gult, mens det yndefulde forfald bliver mere udtalt dag for dag. Det gælder om at nyde det, for det varer ikke længe, før sceneriet skifter helt. Efter frosten skal der ikke meget vind til, før træerne står nøgne og hortensiaens blomsterskærme mister farven.En enkelt sommerblomst, tobaksblomst, Nicotiana mutabilis, lader som det hverken er november eller frostvejr. Den står der nok så fint i mange eksemplarer og blomstrer videre med sine pink, lyserøde og hvide blomster. Den kom godt nok sent i gang, men den har da vist blomstret lige så længe som sine sommerblomstkolleger, der for længst er gået til. Et dejligt lyspunkt i novemberlandskabet, selv om farverne jo høre en helt anden årstid til.

Hjemmelavet plantebord med indlagt varme

Det nybyggede drivhus har i nogle uger igen været forvandlet til en byggeplads. Ikke fordi, der var noget galt med drivhuset, men fordi det skulle udstyres med en ekstra finesse i form af et plantebord med indlagt varme. Ideen er, at bordet skal kunne aflaste vindueskarmene i det tidlige forår og samtidig skabe bedre vækstbetingelser for de forspirede planter. Nu skal jeg bare have hittet en form for små plastictunneller eller lignende, der kan sørge for at holde varmen omkring planterne.Det er husets habile handyman, der selv har designet og bygget bordet på stedet. Det sidste er nødvendigt, for den kraftige betonbordplade gør bordet nærmest umuligt at flytte på, så nu står det, hvor det står. Der blev bygget støbeform til bordpladen og monteret rio-net til at bære den til formålet indkøbte varmeledning. Der blev støbt i flere omgange, og til slut blev overfladen slebet glat. En ualmindelig støvet omgang kan jeg hilse og sige.Det er bare blevet så fint og lækkert og giver samtidig en dejlig masse oplagringsplads til alle planteværkstedets nødvendigheder.Det kom lige tilpas, for der er flere af krukkeplanterne, der trænger til at komme lidt i ly for lave temperaturer og alt for meget regnvejr. Det gælder for eksempel den dejlige pelargonie, Pelargonium ‘Appleblossom’. Den har blomstret siden juni, da den blev plantet i krukken, og står fortsat med et hav af knopper. Problemet er bare, at de stærkt fyldte blomster og det fugtige vejr er en skidt kombination. Blomstrene går simpelthen til i gråskimmel, før de når at springe ud. Så nu er krukken flyttet ind i drivhuset, hvor den forhåbentlig kan nydes længe endnu. Læs mere om Pelargonium ‘Appleblossom’ her.

 

Friske frø af orientalsk pileurt i postkassen

Der er efterhånden længe imellem, at der dumper et vaske ægte brev i postkassen. Men i dag er en af de helt gode dage. Brevet er fra Bente, der sender en dejlig hilsen og en lille pose friske frø af orientalsk pileurt, Polygonum persicaria. Dem er jeg helt vildt glad for, så tusind tak til Bente.Sagen er den, at jeg gentagende gange har indkøbt og sået frø af den fantastiske sommerblomst med det lige så fantastiske engelske tilnavn ‘Kiss me over the garden gate’. Jeg har set den blandt andet i Park der Gärten i Tyskland og har siden drømt om at have den i sommerhaven, men trods alle mine anstrengelser, er der aldrig kommet andet et par forkølede spirer ud af det.Det har Bente heldigvis en god forklaring på. Frøene skal simpelthen sås, mens de er helt friske for at spire ordentligt. Så nu har jeg skyndt mig at så halvdelen af frøene, mens den anden halvdel – også på Bentes anbefaling – er blevet puttet i fryseren til en forårssåning. Nu krydser jeg fingre for, at det endelig vil lykkes at få den statelige plante i næste sommers blomsterbede.Jeg har sået frøene i det sneglefri salatbed, der i forvejen rummer min staudebørnehave, nu da salaten alligevel er spist. Der måtte lige gang i Posca tuscherne, der skriver/maler på næsten hvad som helst, til skiltemaling igen, så de dyrebare frø er ordentligt markeret. Tuscherne kan købes her.

Sensommerbed i pink nuancer i topform

En stor del af haven er for alvor gået i sensommermode med brune frøstande og kæntrede planter oven på regn og blæst i mere end rigelige mængder. Men det pink bed – der har været en del udfordringer med i år – ser faktisk bedre ud, end det længe har gjort. Det hænger selvfølgelig sammen med, at mange af planterne i bedet netop er sensommerblomstrende. De giver lige et plus på haveglædekontoen mellem bygerne. Et dejligt sensommerbed.Duehoved, Chelone obliqua, er en af de stauder, der brillerer nu, hvor de fleste kolleger er begyndt at falme. Lækker farve, god stabil struktur, der aldrig kræver støtte eller opbinding, og sjove blomster, der vitterligt ligner duehoveder. En klar sensommerfavorit her i haven.

Kattehale, Lythrum salicaria, har stået model til en del rusketure på det seneste, men har rejst sig fint igen. Også en dejlig, pålidelig sensommerstaude, der aldrig er noget ballade med 🙂

Den helt skønne tobaksblomst, Nicotiana mutabilis, der blev forspiret fra egne frø i det tidlige forår, har været urimeligt længe om at komme i gang i år. Men nu kører det for den. Lette blomsterstande med små blomster i alle nuancer af pink, lyserødt og hvidt. Den er slet ikke til at stå for.Endelig er der jo bedets ubestridte mirakel. Ja ikke fordi almindelig hortensia, Hydrangea macrophylla, almindeligvis er noget mirakel, men i lyset af, at busken trives  bedst på fugtig jord i halvskygge og dybest set ikke tåler udtørring, klarer den sig fantastisk her i haven år efter år. Jeg har garanteret sagt det før, men jeg elsker den måde, blomsterstandene blegner på, når sensommeren sætter ind. Gradvist kommer de lysende pink blomster til at se ud som om de er lavet af vintage gavepapir fundet i et fjernt hjørne på et glemt loft. De er virkelig lækre.

Stadig sæson for solhat og sommerfuglebusk

Det er mere end en måned siden, purpursolhat, Echinacea purpurea, begyndte at springe ud her i haven i diverse farver, som det ses her, men de blomstrer endnu. Farverne er måske blevet lidt blegede, og randkronerne er begyndt at at bøje sig lidt mere ydmygt, men det, synes jeg nu ikke, de er blevet mindre dejlige af. Mange har nævnt, at de har svært ved at få purpursolhat til at komme igen. Jeg vil gerne melde mig i koret, når det gælder de nye, stærkt forædlede sorter med vilde farver og former, men den gode gamle “rigtige” purpursolhat med den fantastiske farvekombination af støvet pink og rødbrun, volder ikke problemer her i havenJeg har oven i købet lige opdaget, at der er flere på vej. En ny generation af selvsåede småplanter dukker op hist og pist i bedet. De skal være så velkomne.Sidste år plantede jeg en spændende ny sommerfuglebusk, Buddleja davidii ‘Flower Power’ med en ualmindelig sød blomsterfarve i trappebedet, hvor purpursolhat også står. De matcher ret fint, synes jeg. Og nu hvor de øvrige sommerfuglebuske i haven er ved at se lidt slidte ud, er den lige begyndt at blomstre. Det er vi mange, der er glade for.Højt til vejrs over samme bed, er der også kommet godt gang i sensommerblomstringen takket være de mange kæmpeverbena, Verbena bonariensis, der blev plantet ud i foråret efter forspiring i vindueskarmen. En herlig plante med så stive stængler, at den holder sig oprejst uanset vind og vejr. Også den er sommerfuglene i øvrigt helt pjattede med.

Fingerbøl i ny rolle som sommerblomst

Fingerbøl, der måske er bedre kendt med det latinske navn Digitalis, er, når det skal være helt rigtigt, en to-årig plante, der sås det ene år, spirer og danner roset, for så at blomstre den følgende forsommer. Men se nu lige her. Ved hjælp af nye, hurtigtblomstrende sorter og et lille kunstgreb, kan fingerbøl også bruges som sensommerblomstrende sommerblomst.Her er det sorten Digitalis purpurea ‘Dalmatian White’, der blev sået medio marts ligesom de øvrige sommerblomster, der forspirede i vindueskarmen. De blev også pottet op samtidig og siden plantet ud i haven i begyndelsen af juni. Det er ikke svært at gætte, hvad sortsnavnet kommer af – og heller ikke hvad det danske artsnavn, fingerbøl, hentyder til. Der er i øvrigt en hel serie af ‘Dalmatian’ sorter i mange lækre farver. Digitalis ‘Dalmatian Peach’ ses her.

Det er skønt, når fingerbøl blomstrer i forsommeren, men det er ikke mindre skønt nu. Sommerblomsterne gav dem hurtigt baghjul og har blomstret dejligt hen over sommeren, men nu begynder de at se lidt slidte ud. (Altså undtagen narcistobak, Nicotiana sylvestris, der bare bliver ved og ved. En super naboplante til den hvide fingerbøl, synes jeg). Til gengæld står fingerbøl spirene der og lyser smukt op med smukke, friske blomsterspir. Jeg ved det ikke, men jeg tvivler på, at de giver en omgang mere næste år. Det kunne være dejligt, men for en sikkerheds skyld må der sås nogle flere, for det er helt klart en oplevelse, der tåler en gentagelse.

Page 1 of 9

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén