Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Kategori: Sommerblomster Page 1 of 15

Klokkeranke nåede det lige før lukketid

Klokkeranke, Cobaea scandens, er en langsom starter, når det gælder blomstring. Men nu er den endelig i gang.

Klokkeranke, Cobaea scandens

Klokkeranke er en af de sommerblomster, det er en sand fornøjelse at forspire. Lynhurtigt spirer frøene, og frøplanterne vokser, så det er en lyst. Til gengæld kræver det tålmodighed, at vente på blomsterne. Men nu, nu er de her endelig, de store, smukke, klokkeformede blomster. Først er de syrenfarvede men efterhånden bliver de mere og mere rødlilla. Er de ikke fine?

Read More

Sommerblomster – Fra frø til fryd

Sommerblomster – Fra frø til fryd. Det er titlen på min nye havebog, der udkommer om præcis en måned, den 4. november 2019. Der er lige skudt en konkurrence med tre eksemplarer på højkant i gang på Helt hen i havens Facebook side. Så tjek ind og vær med. Konkurrencen er nem 🙂

Sommerblomster – Fra frø til fryd

Jeg ved godt, hvad jeg skal lave i weekenden. Og nej, jeg skal ikke i haven. Jeg skal nemlig læse korrektur på min nye havebog. Bogen handler om alle de sommerblomster, man selv kan dyrke fra frø.

Read More

Fra skærehave til frøfabrik

Skærehaven i september

Der kan heldigvis stadig høstes blomster til buketter i skærehaven, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at kaos og anarki har indfundet sig, og at nogle sider af jordstykket bestemt tager sig bedre ud end andre efterhånden. Jeg har for længst opgivet at følge med i forhold til at klippe visnende blomster af, så skærehaven er ved at forvandle sig til en veritabel frøfabrik. Det har nu også sin charme.

Read More

Det gule bed giver en ekstra omgang

Det gule bed – eller skal vi sige gulgrønne – med sommerblomster er i fuld gang med at give en ekstra omgang upåvirket af, at det er blevet september. Det har faktisk aldrig været flottere og mere frodigt, end det er nu. Det skyldes formentlig en hård medfart midt på sommeren, hvor nogle store kors-vortemælk, Euphorbia lathyris, der var ved at skygge det hele væk, blev “fældet”. Samtidig blev de blege, ranglede sommerblomster klippet tilbage. Det må være det, de kvitterer for nu.

Read More

Solsikker sensommer i haven

August er blevet til september, og dermed var det den sidste officielle sommerdag i går. Men jeg nægter at kalde september for efterår, så længe vejret er, som det er, og haven ser ud, som den gør. Så skal vi ikke bare være enige om, at det er blevet sensommer. Efteråret kan sagtens vente lidt endnu med at komme til. Sensommeren er sæson for havens kæmpestauder, ikke mindst de herlige solsikker: Den monumentale pilebladet solsikke, Helianthus salicifolius, til venstre i billedet og staudesolsikken, Helianthus hybrid ‘Lemon Queen’, til højre.

Read More

Klokkeranke og hjerteblomst på afveje

Klokkeranke, Cobaea scandens

Jeg holder meget af slyngplanter, der kan det der med at skabe have i højden, så hele sommeren har jeg gået og ventet på, at klokkeranke, Cobaea scandens, ville springe ud. Jeg har den på to høje klatrestativer, men begge planter har gjort sig kostbare lige til nu. Men nu, nu er de første blomster alligevel sprunget ud i al deres ynde, og der er flere på vej.

Hvad planterne indtil nu har manglet i blomsterevner, har de kompenseret for med en forbløffende vækstkraft. Jeg vikler og vikler for at holde dem hjemme på eget stativ, men jeg skal ikke vende ryggen til ret længe, før de med stor iver har invaderet nabostativet. Utroligt at tænke på, at det startede med et lille frø i foråret. Nu holder jeg jo meget af planter, der viser lidt initiativ og selvstændighed, men den klokkeranke er alligevel ved at tage en smule overhånd, det skal jeg gerne indrømme.

Nu tror den også, at den må bruge den høje bronzefennikel, Foeniculum vulgare var. purpurea, som klatrestativ. Der må kaldes til orden, før den helt får kvast den ellers så ranke skærmplante.

Til havens absolut selvstændige slyngplanter hører også den fine slyngende hjerteblomst, Dicentra scandens. Den starter fra bunden hvert år og får sig i al ubemærkethed sneget op i sydbøgens krone, hvor den lige nu blomstrer lystigt.

Slyngende hjerteblomst, Dicentra scandens

Det får den så absolut lov til, for det er et herligt syn, når de citrongule hjerteblomster dingler i vinden i trækronen. Som det fremgår, er det ret tydeligt, at den er en nær slægtning til forårets løjtnantshjerte, Dicentra spectabilis.

Løjtnnantshjerte, Dicentra spectabilis ‘Cupid’

Det giver mig i øvrigt lige anledning til at introducere en ny og ualmindeligt sød sort af løjtnantshjerte, som vi kan glæde os til næste forår. Dicentra spectabilis ‘Cupid’ har haft snigpræmiere her i haven i år, og jeg kan godt love, at den ikke er til at stå for. Enhver romantikers drøm med helt sart lyserøde hjerteblomster i lange ranker.

Stuearalie og dværgpapyrus ved spejlbassinet

Jeg har brugt formiddagen på at rydde op efter fugle og egern i hyggehjørnet ved spejlbassinet. De kære små smider om sig med solsikkefrø og ikke mindst skaller fra solsikkefrø, så det med mellemrum er nødvendigt, at flytte alle krukkerne, så fliserne kan blive fejet.Det er så en kærkommen lejlighed til omrokering og opfriskning af krukkerne omkring bassinet.

Stuearalie, Fatsia japonica

Der var et par af de gamle krukkeplanter, der ikke kunne længere, men heldigvis stod der et par nye i kø til at blive en del af sceneriet. Blandt andet denne stuearalie, Fatsia japonica, der er som skabt til den grønne, skovstemning, der er omkring bassinet. Stuearalie er en rigtig retrostueplante, men den er mere end det. Faktisk skulle den kunne overvintre på friland et lidt beskyttet sted. Det er jeg simpelthen nødt til at prøve, så den stedsegrønne stuearalie har kurs mod det eksotiske hjørne, når den udsåede grøngødning er fræset ned til efteråret, og indretningen af det renoverede hjørne begynder. Det lyder måske tosset, men jeg er ikke alene. Læs fx med her hos en bloggerkollega.

Dværgpapyrus, Cyperus prolifer ‘Cleopatra’

En anden ny krukkeplante, der klæder miljøet omkring spejlbassinet, er den fine dværgpapyrus, Cyperus prolifer ‘Cleopatra’. Den er virkelig herlig med de stjerneformede blomsterstande. Det er en sumpplante, så nu gælder det om at huske at vande. Heldigvis er det ikke så kritisk nu, hvor sommervarmen har forladt landet…

Slangeskæg, Ophiopogon planiscapus

Ved kanten af spejlbassinet står denne sælsomme plante, som den har gjort det hele sommeren. Slangeskæg, Ophiopogon planiscapsus, hedder planten, der ikke, som man kunne tro, er en græsart, men faktisk er en vintergrøn – eller vintersort – staude.

Lægeverbena, Verbena officinalis ‘Bampton’

Den lilla sky på den anden side af spejlbassinet skyldes lægeverbena, Verbena officinalis ‘Bampton’. En helt skøn krukkeplante, som jeg har forelsket mig totalt i. Derfor har den fået lov at være med i hyggehjørnet på terrassen, selv om det jo egentlig er reserveret til bladplanter. Men, men. Ingen regler uden undtagelser, og den overvintrede hortensia, Hydrangea ‘Revolution Blue’ fra Magical Four Seasons serien, deltager jo også i gruppearbejdet. Den blomstrer så flot, at jeg ikke nænner at flytte den fra den åbenbart perfekte, lidt skyggefulde placering. Så nu står de to undtagelser der og korresponderer nok så nydeligt i farverne. Læs mere om hortensia’en her.

Skønne skærme i sensommerhaven

Skovangelik, Angelica sylvestris

Jeg har været på farten det meste af ugen, så det var dejligt at komme hjem og konstatere, at haven er her endnu og ikke har opgivet ævred i mit fravær og deraf følgende omsorgssvigt. En af de ting, der slog mig, da jeg gik min velkommen-hjem-runde, var de mange skønne skærme, sensommeren har at byde på.

Det gælder ikke mindst de selvsåede eksemplarer af den rødbladede toårige skovangelik, Angelica sylvestris. Det er sjovt at se, hvor forskelligt frøplanterne falder ud. Den her er absolut den mest imponerende, både hvad angår højde og blomsterrigdom, til gengæld har den ikke nær så røde blade og blomsterstande som naboplanterne. Der er i øvrigt en vild og intens summen i bomsterne, for alle mulige insekter synes at være lige så vilde med de skønne skærme, som jeg er.

Sød fennikel, Foeniculum vulgare

I det spiselige staudebed er det også skærmplanterne, der dominerer lige nu. Her er det to sorter af sød fennikel, der står med meterhøje skud fyldt med fine, gule skærme.

Også her er der fest for bier og svirrefluer af alle mulige slags. Skærmplanter hører generelt til de planter, der er gode at dyrke i haven, hvis man vil række insektlivet en hjælpende hånd og dermed være med til at pynte lidt på biodiversiteten.

Tandstikkerurt, Amni visnaga

Tandstikkerurt, Amni visnaga, der er en af mine yndlings planter der også lige på nippet til at springe ud for alvor. Den er nu næsten smukkest lige før, de mange bittesmå hvide blomster i skærmene folder sig ud. Da er de grønlige og omgivet af et fint filigranværk af blade. Tandstikkerurt er en enårig sommerblomst, jeg har forspiret i det tidlige forår, så der er lidt leveringstid på disse skønne skærme. Men jeg synes nu så absolut, at de er værd at vente på 🙂

Frøkenhat er skærehavens sejeste

Nu er det 12 dage siden, jeg udskrev en konkurrence blandt blomsterne i skærehaven for at finde ud af, hvilken, der er den mest holdbare i vasen. Sådan så buketten ud, da konkurrencen begyndte.

Og sådan så den ud efter en uge. Der var som det med al tydelighed fremgår, flere af sommerblomsterne, der måtte se sig slået og udgå af konkurrencen.

Efter frasortering af de slatne og dryssende arter, skrumpede buketten alvorligt ind. Tilbage i feltet var håret solhat, Rudbeckia hirta, enkeblomst, Scabiosa atropurpurea, russisk hindebæger, Limonium suworowii og frøkenhat, Zinnia elegans. Dem skal jeg i hvert fald have igen til næste år.

I dag er vi så nået til afgørelsens time, for nu gider jeg ikke se på den decimerede buket længere. Enkeblomst klarede sig overraskende længe og får en tredjeplads. En enkelt håret solhat klarede den helt frem til finalen, men blev slået på målstregen af frøkenhat. Frøkenhat er hermed kåret til skærehavens sejeste.

Og jeg har selvfølgelig skyndt mig ud for at plukke blomster til en frisk buket med både frøkenhat og håret solhat og denne gang også med dahlia, fennikel og en fin sky af fontænegræs, Panicum elegans.

Tre gange jernurt i sensommerhaven

Violjernurt, Verbena rigida

Jernurt eller Verbena, som planteslægten hedder på latin, kan en hel masse i sensommerhaven. Desuden er der mange fine arter at vælge imellem. Alle kender vel efterhånden kæmpejernurt, Verbena bonariensis, der knejser over blomsterbedene med meterhøje, forbløffende stive stængler. Men hvad med violjernurt, Verbena rigida? Det er en lidt mindre, mere forgrenet fætter til kæmpejernurt, der har blomster i små skærme med en næsten lysende violet farve. Den er rigtig god til sensommerkrukker som her, hvor den har fundet sammen med plantenyheden Salvia hybrid ‘Mysty’, der i øvrigt har stået i krukken siden første halvdel af maj. Det er da valuta for pengene. Læs mere om ‘Mysty’ her.

Her er violjernurt plantet ud i et staudebed, hvor den lukker et hul efter nogle forårsblomstrende stauder, der er klippet ned. Sådan kan den også bruges. På sin hjemstavn er violjernurt faktisk selv en staude, men jeg tør ikke tro på, at den kan overvintre her. Men hvem ved. Det sker jo engang imellem at kæmpejernurten overvintrer.

Lægejernurt, Verbena officinalis

En for mig helt ny jernurt, som jeg er fuldstændig pjattet med bærer det seriøse navn lægejernurt, Verbena officinalis ‘Bampton’. Hvilke medicinske effekter den måtte have, skal jeg ikke kunne sige, men man bliver i hvert fald glad af at se på den. En meget rigt forgrenet plante med en bladfarve som gammelt sølv og en sky af bittesmå, lyslilla blomsteraks, der er så fine og letbevægelige, at de næsten ikke er til at fotografere.

Spydverbena, Vernena hastata ‘Pink Spires’

Dagens tredje jernurt er til gengæld en gammel kending her i haven. Jeg har faktisk ikke styr på, om den overvintrer, eller årets eksemplarer alle er selvsåede planter fra i år. I hvert fald dukker spydverbena, Verbena hastata, op både her og der med høje skud fyldt med lette, små blomsteraks i klynger. En absolut herlig plante, synes jeg, så den er altid velkommen, og kan flyttes, hvis den kommer på uhensigtsmæssige steder.
Go’ weekend derude i haverne 🙂

Page 1 of 15

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén