Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Kategori: Sommerblomster (Page 1 of 12)

Novemberblomster er som julegaver på forskud

Bedst som man tror, det er slut med sommerblomster for i år, byder haven på gode overraskelser i form af novemberblomster, der bare ikke helt kan holde op, selv om de burde ifølge kalenderen. En af dem er håret solhat, Rudbeckia hirta, der står nok så fint med friske knopper på spring. Den får sig nok noget af et chok, når det pludselig bliver koldt, men foreløbig er der ikke grund til andet end at nyde blomsterne der midt i den gyldne efterårshave.En anden sommerblomst, der bliver ved med at blomstre med novemberblomster, som om den har en eller anden rekord i evighedsblomstring, den skal sætte, er kæmpeevighedsblomst, Helichrysum bracteatum. Tænk at det blev til endnu et bundt knapt udsprungne blomster at hænge til tørre. Pengene til den pose frø er virkelig givet godt ud. De potteroser, jeg plantede i en stor balje først på sommeren var nok heller ikke tænkt til at skulle vare ved i månedsvis. Men også de har gjort det fantastisk og står nu med de fineste novemberblomster i lækre vintagefarver. Green Infinity hedder sorten.En anden krukkeplante, der har været en ren fornøjelse hele sommeren og absolut stadig er det, er den magiske hortensia, Hydrangea Magical Four Seasons, der ganske som lovet har bevaret en smuk blomstring i mange måneder og har skiftet farve flere gange undervejs. Se her, hvordan den så ud tidligere på sæsonen.

Tobaksblomster i fuldt flor fra maj til oktober

Vingetobak, Nicotiana alata ‘Baby Bella’ er ikke bare en sommerblomst. Det er faktisk også en forårsblomst og en efterårsblomst. De første fine, dybt røde blomster sprang ud i maj, og planterne så egentlig ud til at være færdige og var i hvert fald fulde af frø, da tørken slap sit greb om haven. Men så kom regnen, og planterne fik deres anden ungdom. Nu blomstrer de ivrigt igen. Det kan man da kalde en maraton præstation.Jeg holder generelt virkelig meget af tobaksblomster, så jeg sørger altid for at høste frø af mine planter. Det giver også den gevinst, at jeg kan starte planteværkstedet op tidligt, når jeg virkelig trænger til jord under neglene, for de ultra små frø er lidt længe om at komme i gang. Men når de så er i gang … De hjemmelavede frø af den særlige tobaksblomst her, Nicotiana mutabilis, er faldet ud på vidt forskellig vis. Nogle har blomstret længe, andre er lige begyndt. Den her plante er nok 2,5 meter høj nu og står i fuldt flor med et helt skønt mix af violette, lyserøde og hvide blomster. Er den ikke bare lækker? Det er altid spændende, hvad der kommer ud af frø, der er produceret efter naturmetoden og ikke under frøfirmaernes kontrollerede forhold.En af de tobaksblomster, det af uforklarlige årsager er flere år siden, jeg har haft i haven, er grøn tobak, Nicotiana langsdorfii. Alligevel er den pludselig dukket op som uventet gæst midt i det sneglefri salatbed, hvor de sidste salatplanter også er gået i blomst. Meget mystisk. Men den er nu så fin med sine nikkende grønne blomster, så jeg holder godt øje med planten nu i håbet om, at den også sætter frø, jeg kan redde til det gul-grønne blomsterbed, jeg går og pønser på til næste år.

Gassen er gået af ballonvin men frøene er fine

Den sjove ballonvin med det herlige botaniske navn Cardiospermum halicacabum har pyntet i hyggehjørnet på terrassen hele sommeren, og de nærmest uregerlige ranker er nået vidt omkring. Men nu er gassen bogstavligt talt gået af ballonen. De limegrønne balloner er blevet brune, bladene er visnet, og som om det ikke var nok, væltede krukken med stativ og det hele i blæsevejret forleden og gik i stykker.Der var med andre ord behov for en oprydning. Da var det, jeg opdagede, at de brune balloner rasler lovende, og sandelig om ikke hver enkelt ballon gemmer på tre fine frø. Jeg såede min ballonvin i foråret og plantede siden de små planter ud i en krukke. Ballonvin er en et-årig plante, men nu har jeg da frø, så jeg kan få den igen næste år.Og hvilke frø! de er simpelthen noget af det fineste, jeg længe har set. Underligt nok lagde jeg slet ikke mærke til det i foråret, da jeg såede de indkøbte frø, men hvert enkelt lille frø er en matsort kugle dekoreret med et hvidt hjerte. De ligner noget fra et smykkeværksted, synes jeg. Det er utroligt, hvad naturen kan finde på. Men når jeg nu tænker efter, så betyder ‘cardio’ jo hjerte på latin, og ‘spermum’ betyder frø. Jeg er tydeligvis ikke den første, der har gjort den opdagelse. Hjertefrø – det er da sødt.

Imperialistiske sommerblomster har besat køkkenhaven

Køkkenhaven har ikke så meget mere at byde på rent kulinarisk for i år, men der er trods alt stadig et par gulerødder og rødbeder tilbage i rækkerne, ligesom der kan høstes af både rød grønkål og palmekål, selv om planterne er mere eller mindre nedliggende. Og porrerne 🙂 De står fine og ranke, parat til at blive høstet løbende i de kommende måneder, når vi trænger til lidt hjemmedyrkede vitaminer. Min køkkenhaveplet er nu under alle omstændigheder, høst eller ej, et dejligt, fredfyldt og frodigt sted på jorden at opholde sig på en farverig oktoberdag – også selvom – eller måske fordi – den ser lidt kaotisk ud.Især en planteart sørger for, at frodigheden varer ved langt ud på efteråret. Det er de temmelig imperialistiske sommerblomster, selvsået blomsterkarse, Tropaeolum majus, der nærmest har besat køkkenhaven bid for bid i takt med at grønsagerne er blevet høstet, så der er opstået ledig plads. Det ser lidt voldsomt men også ret skønt ud, at blomsterkarsen sådan har fået sin anden ungdom og blomstrer lystigt efter at have været næsten tam sidst i tørkeperioden. Jeg nænner ikke at luge den, og da den smider vildt om sig med frø, er jeg sikker på, at den nok skal komme igen for fuld styrke næste år, lige meget om jeg synes eller ikke synes om det. men det synes jeg nu…

Havebuket af mange slags evighedsblomster

Hele sommeren har jeg løbende plukket kæmpeevighedsblomst, Helichrysum bracteatum, og andre blomster til tørring i en enkelt og ufatteligt produktiv række af blandede blomster, der egner sig til formålet. Især kæmpeevighedsblomst har været fantastisk, og de bliver bare ved og ved at komme med flere blomster i takt med, at jeg plukker.Blomsterne bliver, efterhånden som de bliver høstet, hængt til tørre med hovederne nedad i en gammel krydderurtetørrer. Det bringer mindelser om mit teenageværelse dengang i 70’erne og 80’erne, da tørrede blomster var virkelig hot, loftet var fuld af buketter, og en støvet, lidt krydret duft kendetegnede atmosfæren. Jeg købte posen med de blandede blomster i et anfald af nostalgi i foråret, for jeg har altid været fascineret af de knitrende, papiragtige evighedsblomster.Så nu er det store spørgsmål, hvad sådan en høst kan bruges til anno 2018. I formiddags søgte jeg ly for det utilregnelige vejr i drivhuset og gav mig til at eksperimentere lidt. Således resultatet. En langtidsholdbar buket, der fint kan stå i stuens mørke hjørne, hvor stueplanterne ikke vil gro. Lidt retro måske, men jeg synes egentlig godt, vi kan give evighedsblomster en renæssance.

Tusindvis af frø af rød kvan indsamlet

Rød kvan – eller mere botanisk korrekt, rød skovangelik, Angelica sylvestris, der er en nær men knapt så voldsom fætter til rød kvan, Angelica gigas, har sat sit smukke, umiskendelig præg på bedet på kanten i månedsvis. De rødlilla stængler, de smukke skærme og det faktum, at de rager op over det meste, har gjort, at de har været sommerens blikfang i bedet.Det er de for så vidt endnu, men jeg har en hel flok stauder stående i kø til plantning, så nu må de lade livet, for det er jo årets bedste plantetid lige nu. Skovangelik er to-årige planter, der stod med store rosetter af rødlilla blade sidste år for så at fyre deres imponerende blomstring af i år, men som altså uafvendeligt vil dø med denne havesæson.Til gengæld er der ingen tvivl om, at de har sikret arvefølgen godt og grundigt. Skærmene er fyldt med modne frø, og erfaringen her i haven siger, at de selvsår sig med stor entusiasme. Så der er garanteret nye planter på vej.De får nu ikke lov at så sig alle sammen her i haven. Det ville blive lidt af et mareridt, og samtidig har jeg store planer med frøene. Så nu har jeg klippet de frøbærende skærme ned i en stor papirpose, hvor de fint kan ligge og tørre lidt. Så er frøene lige til at nulre af. Planerne løfter jeg sløret for senere, men jeg kan allerede nu afsløre, at de har noget med efterårets BogForum i Bella Center at gøre. Jeg deltager i messen for at præsentere min bog, Slip haveglæden løs – fryd, facts og fiduser, og håber selvfølgelig at hilse på rigtig mange.
Apropos, så vil jeg gerne anbefale bogen til alle, der mangler inspiration til, hvad og hvordan de skal plante, nu da årets absolut bedste plantetid er i gang. Få smagsprøver på bogen og bestil den her.

Sensommerbuket lyser op på skyggeterrassen

Jeg går lige og hygger lidt om haven, for jeg får fint havebesøg i morgen. Skyggeterrassen, der ellers har været god brug for denne sommer, gør ikke meget væsen af sig længere, men nu er den blevet piftet lidt op med en farverig sensommerbuket fra haven. Den lyser vældigt op på terrassen, hvor det hele ellers er grønt i grønt.Jeg tænkte ellers, at det nok var svært at finde blomster nok til en hel sensommerbuket, men der tog jeg grundigt fejl. Den dybtrøde Dahlia ‘Lesotho’ og papiragtige hortensiaskærme fylder godt i en buket, og det samme gør Skt. Hansurt, Sedum telephium, der har stået hele sommeren med de fineste lysegrønne skærme men nu er sprunget ud som rosa i anledning af efterårets komme. En dejlig staude, der er meget værd i haven næsten hele året rundt.En anden staude, der er genial at have i haven, hvis man godt kan lide at plukke buketter, er kærtepileurt, Polygonum amplexicaule. Den blomstrer og blomstrer, og der er ingen der opdager, at man klipper masser af stilke til sin sensommerbuket.Selv den nu totalt kaotiske køkkenhave har guf at byde på til buketter. De sidste ikke-spiste fennikel blomstrer med skyer af gule skærme, der ser herlige ud sammen med palmekålen og er lige så herlige i buketterne.Endelig må jeg lige slå et slag for håret solhat, Rudbeckia hirta. En sommerblomst, der blev forspiret og udplantet i foråret. Jeg tror aldrig, jeg har oplevet en blomst, der holder så længe i vasen som den. Dem skal jeg helt klart have flere af næste år i mange forskellige lækre, brændte farver.

Der sker noget, når sommerblomster, kål og prydgræsser mødes

På min vej til endnu en plantefagmesse i det hollandske, passede det heldigvis lige med en pause med indlagt besøg i besøgshaven Park der Gärten i den tyske by Bad Zwischenahn. Det blev endnu en gang til en inspirerende ud-af-haven oplevelse, for hold nu op hvor går de til den med fantastiske kombinationer af stauder, sommerblomster, kål og prydgræsser.

Der er ikke kedelige eller ligegyldige farvekombinationer, havedesigneren der finder på. Ja, nogle af dem er næsten provokerende men også vildt fascinerende. Planteverdenen har meget at byde på. Den rødlilla grønkål, Brassica oleracea ‘Redbor’ er de meget glade for på de kanter, så den optræder i rigtig mange kombinationer. Her blandt anisisop, Agastache anisata, med lyslilla spir, der er ved at få lidt vintagepræg her sidst på sæsonen. Til gengæld er der fuld knald på den dramatiske rævehaleamarant, Amaranthus caudatus ‘Tower Red’, ligesom den lækre sort af håret solhat, Rudbeckia hirta ‘Cherry Brandy’ står i fuldt flot. Wow, siger jeg bare.Her er den iøjnefaldende grønkål og den høje kæmpeverbena, Verbena bonariensis, ved at forsvinde i en sky af den fnuglet præriehirse, Panicum virgatum ‘Fountain’. I det hele taget er brugen af både et- og flerårige prydgræsser i blomsterbedene et studie værd i sig selv. Kæmpeverbena er en anden gennemgående figur i de flotte bede. Her i en noget mere afdæmpet kombination – igen kål og prydgræsser – nemlig den et-årige, dungræs, Pennisetum villosum og blomsterkål, Brassica oleracea ‘Flower Sprouts Autumn Star’, der er en meget dekorativ krydsning af grønkål og rosenkål.
Jeg kom til at tage næsten 200 billeder i løbet af min kørepause i et heldigvis dejligt fotovejr … så jeg kommer nok tilbage til Park der Gärten på en regnvejrsdag, hvis nogen skulle være interesseret. Jeg skrev lidt mere om selve parken sidste år her.

Staudesolsikker er havens humørbomber i tørken

Haven giver virkelig anskuelighedsundervisning i, hvilke planter der er tørketålende, og hvilke der absolut ikke er. Nogle af dem, der klarer sig godt trods et minimum af vanding, er havens staudesolsikker. Den her Helianthus ‘Lemon Queen’ blev plantet i foråret, og har som det fremgår klaret det der med at få sig etableret ganske udmærket.Den er blevet til en pæn, fyldig tue, den er lige så høj som mig, og nu er den også begyndt at blomstre med fine, små citrongule solsikkeblomster, som insekterne er ret pjattede med. Der er dejligt mange knopper på vej, så det er en investering, jeg er super glad for, nu hvor mange af havens andre sensommerstauder allerede ser meget slidte ud.Pilebladet solsikke, Helianthus salicifolius, er en anden af havens staudesolsikker, der virkelig har fundet sig til rette, efter at den blev plantet sidste år. Det er faktisk lige før, jeg er bekymret for, om jeg har undervurderet dens pladsbehov, men foreløbig går det.Pilebladet solsikke er en skulpturel plante, der fylder godt i landskabet hele sommeren, og nu har den også lige indledt en forhåbentlig langvarig blomstringsperiode ved at folde de første, små glade solsikkeblomster ud.Knapt så glade ser de hårdt prøvede jordskokker ud i det stærkt tørkeplagede eksotiske hjørne. Jordskok er jo i virkeligheden også en solsikke, Helianthus tuberosus. Jeg har i en tidligere have haft små, gule blomster i mine jordskokker, men det tror jeg ikke, de klarer i år. Til gengæld er jeg ikke så bekymret for, om der er knolde at høste af. Jordskokker er meget livskraftige planter, der som det fremgår ikke lod sig anfægte af, at de ved en fejl fik en omgang med fræseren i det tidligere forår. Det blev de bare til flere af 🙂Nu jeg er i gang med solsikkerne, er I også lige nødt til at ha’ det her billede af “rigtige” solsikker, den enårige Helianthus annuus. Billedet tog jeg i sidste uge, da jeg besøgte Jeanett Fruergaard og hendes fantastiske have. Er det ikke bare vildt skønt at have sin egen solsikkemark i haven? Den have kommer jeg tilbage til 🙂 Kig indenfor på Jeanetts blog her – og læg mærke til, at hun snart holder åben have. Et besøg kan varmt anbefales.

 

Søndagsbuket af væltede sommerblomster

Når man nu er sådan en kæmpe klovn, at man har fået placeret de høje sommerblomster i kanten af bedet, så må man lære det på den hårde måde: De vælter. Til min undskyldning må jeg sige, at jeg fik byttet om på nogle småplanter i den hektiske udplantningsfase, så jeg troede faktisk, jeg plantede rosa sommerasters i det pink bed og ikke solgule håret solhat, Rudbeckina hirta. Suk.Det går meget bedre med de eksemplarer, det lykkedes at få plads til længere inde i bedet, hvor de kan støtte sig til buske og stauder. Ret fine, synes jeg, også selv om de giver farvekoordineringen i bedet et ordentligt skud for boven.I bedet på kanten, hvor jeg endnu har til gode at se de rosa sommerasters springe ud, har mexicanerhat, Ratibida columnifera, været lidt af et hit denne sommer. De har blomstret og blomstret i gule og orange farvenuancer, så det har været en ren lyst. De holder sig pænt på benene, men siger ikke nej tak til lidt støtte fra stauderne.

I køkkenhavens række af blandede blomster til tørring har den sjove tragtbæger, Molucella laevis, det også lidt svært med at holde sig oprejst. Men skuddene er altså også blevet meget lange efterhånden – og meget tunge – så der skulle ikke meget byge til at få dem til at lægge sig. Til gengæld søger de hurtigt opad igen, når de er tørre, så de har efterhånden fået en temmelig spøjs facon, og de andre blomster i rækken er ret trætte af dem.For ikke at skulle gå og ærgre mig over de væltede blomster, har jeg nu fået ryddet lidt op. Og der er jo ingen grund til, at de fine sommerblomster skal gå til spilde, så nu blev de til en hyggelig søndagsbuket i glade sommerfarver.

Page 1 of 12

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén