Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Kategori: Sommerblomster Page 1 of 12

Overvintret pelargonie til genbrug

Et sikkert tegn på, at vi har haft en usædvanligt mild vinter, er, at jeg har en overvintret pelargonie, Pelargonium zonale, fra sidste sommers krukkehave. Den har simpelthen klaret sig igennem vinteren i det uopvarmede drivhus. Køn er den ikke, men hvor der er liv, er der håb, så nu har den fået en forårskur og kan forhåbentlig blive fin og blomstrende igen.

Kuren bestod ganske enkelt i at fjerne visne blade og stængler og klippe hele planten ned. Jeg klipper skuddene lige over et blad, for der er masser af sideknopper, der er helt klar til at bryde i bladhjørnerne. Forhåbentlig resulterer det i en flot, stor og godt forgrenet plante.

Pelargonien har tilbragt hele sidste sommer i krukken, så der er med garanti ikke mere næring i jorden. Derfor har jeg forkælet planten med Pindstrup gødningstabletter med langtidsvirkende gødning, der frigives over fem-seks måneder og forsyner planten med alle de næringsstoffer, den har brug for. Det er ret smart, når man er en knold til at huske at gøde sine krukkeplanter.

Faktisk bliver den selv samme pelargonie genbrugt på mere end en måde. Tidligere på året, da jeg ikke troede på projekt overvintret pelargonie, tog jeg nemlig stiklinger af planten og satte dem ind i sikkerhed i vindueskarmen. Stiklingerne slog fint rod og er nu ved at udvikle sig til nye planter, der kan gøre deres mor med selskab i sommeren krukker. Foreløbig har de fået plads på plantebordet med indlagt varme i drivhuset.

Planerne for det glade gule bed tager form

Både jeg og havens fugle savner den gamle, lettere kaotiske pilebusk, der desværre afgik ved døden sidste år efter et ondsindet angreb af svampesygdommen purpur lædersvamp. Men der er jo ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Vejen var simpelthen banet for et helt nyt og jomfrueligt bed at muntre sig med. Der er plantet en hassel, Corylus avellana og et tempeltræ, Ginkgo biloba, og der skal endnu en busk af en slags til som rygstød på kanten af skrænten. Og så er der lagt en vældig masse blomsterløg. Men ellers er der frit slag for vilde planer.Er der noget bedre end at lægge haveplaner på sådan en grå og kold dag som i dag. Jeg har helt fortabt mig i desktop gardening, for der skal jo snart bestilles friske frøforsyninger hjem som supplement til dem, der allerede ligger på lager. Jeg har længe gået og leget med tanken om det gule bed, så nu skal det være. I første omgang primært med sommerblomster – hvis det så virker, bliver de nok erstattet af stauder i fremtiden. Nu må vi se, hvordan det går.

Jeg har fundet frem til 15 forskellige arter af sommerblomster og prydgræsser i diverse gule, limegrønne, hvide og grønne nuancer, som skal smyge sig ud og ind mellem hinanden i gentagne “kolonier”. Billederne viser farveskalaen ved hjælp af nogle af de planter, jeg før har haft held med, men der er også nye bekendtskaber i projektet. Det bliver spændende at komme i gang for alvor. Heldigvis er der en del af planterne, der skal forspires, så jeg kan få styret min lyst til jord under neglene, mens andre skal sås direkte. Der bliver lidt med at navigere uden om tulipaner med videre, men det løser sig nok hen ad vejen.De allerførste planter er nu allerede på plads. Det gælder den toårige kors-vortemælk, Euphorbia lathyris, som blev sået og udplantet sidste år. Den siges at kunne holde muldvarpe på afstand. Det vil være dejligt, hvis det er rigtigt, for bedet ligner lige nu lidt af en muldvarpemagnet og er faktisk placeret på deres hovedfærdselsåre.En anden toårig plante, der allerede er på plads i bedet, er flitbladet kongelys, Verbascum thapsus. Den vokser vildt mange steder på grunden, så jeg har simpelthen gravet nogle af de smukke, sølvgrå rosetter op og flyttet dem til mit nye gule bed. Så er jeg i gang 🙂

 

Spiretest af hjemmelavede frø af sommerblomster

I 2017 høstede jeg som sædvanlig en dejlig masse frø af sommerblomsterne i haven. Frøene blev tørret efter alle kunstens regler, hvorefter de blev fyldt i papirposer og opmagasineret et sikkert sted, hvor de til hver en tid ville kunne findes igen. Og så blev de væk. Jeg ledte og ledte, da det blev sæson for forspiring, men de dukkede først op, da det for længst var for sent at komme i gang. Så nu har jeg en ordentlig bunke frø af lidt ældre dato, der måske/måske ikke kan bruges, når årets spirende haveplaner skal sættes i værk. Jeg ved ikke meget værre end at så frø, der nægter at spire, så for at finde ud af, hvor der skal nyinvesteringer til, og hvor jeg er godt dækket ind, har jeg iværksat en spiretest.Min spiretest går i al sin enkelhed ud på at placere en lille smule af hver slags frø på våde vatrondeller på et fad og holde øje med, om de spirer i løbet af en uges tid. Jeg har skrevet på fadet med Posca tuscher, som jeg blandt andet plejer at bruge til at male på blandt andet sten med (se her), for at holde styr på, hvad der er hvad. Skriften holder fint, mens testen forløber, men er nem at vaske væk bagefter.Sådan en spiretest giver ret hurtigt syn for sagen. Nogle frø spirer lynhurtigt i samlet flok, andre er lidt længere om at komme i gang, men gør det fint, mens nogle spirer meget sporadisk eller slet ikke. De sidste er der ingen grund til at gå og gemme på. De spirede frø kan desværre ikke rigtig bruges til noget, for der alt for længe til, planterne ville kunne plantes ud. Men det er alligevel dejligt at mærke suset, når de grønne spirer dukker op som en forsmag på de herlige, hektiske uger, hvor vindueskarmene fyldes af babyplanter. Og missionen er fuldført med denne første spiretest, der giver basis for at få ryddet op i kassen med frø.

Forsøg med stiklingeformering af spansk margerit

Jeg må indrømme, at jeg ikke er blevet helt færdig med at rydde op i alle krukkegrupperne. Det er nu engang sjovere at fylde end at tømme krukker, og på den her årstid koncentrerer jeg indsatsen om de krukker, der er placeret ved havens hovedfærdselsårer, hvor vi kan glæde os over dem dagligt. De her krukker står i den nederste del af haven, hvor jeg pt ikke kommer hver eneste dag.Men måske er det ikke så ringe endda, at jeg er kommet lidt bagud. I hvert fald ser flere eksemplarer af spansk margerit, Osteospermum ecklonis, mest af alt ud som om, de har fået forårsfornemmelser i det milde vintervejr. Spansk margerit er et hit som sommerblomst her til lands, men i virkeligheden er planten ikke enårig men faktisk en staude. Der er bare for koldt her hos os til, at den kan overvintre.Men hvad nu, hvis den får en ekstra chance? De friske, forårsgrønne skud ligner nogle, der kan klippes til stiklinger. Det skal da så ubetinget prøves 🙂Altså ind i drivhuset med planten (måske kan den endda selv overvintre der, hvis det milde vejr holder), og så i gang med saksen. Stiklinger af spansk margerit tages normalt sidst på sommeren som det, der kaldes halvmodne stiklinger. Det betyder, at topskuddet er grønt, blødt og urteagtigt, mens den nederste del af stiklingen er begyndt at forvedde. Nu må det vise sig, om den forsinkede udgave dur.Af med de nederste blade, så fordampningen fra stiklingen reduceres, og så ned med stiklingen i en potte med gennemfugtet pottemuld i et dertil prikket hul.Nu står stiklingerne lunt og godt i vindueskarmen under en hat af plasticpose, der hjælper yderligere til med at holde på fugtigheden, indtil de forhåbentlig hurtigt fremspirende rødder begynder at virke. Det bliver spændende at se, om jeg kan frembringe mine egne planter af spansk margerit til næste sommers krukker.

Novemberblomster er som julegaver på forskud

Bedst som man tror, det er slut med sommerblomster for i år, byder haven på gode overraskelser i form af novemberblomster, der bare ikke helt kan holde op, selv om de burde ifølge kalenderen. En af dem er håret solhat, Rudbeckia hirta, der står nok så fint med friske knopper på spring. Den får sig nok noget af et chok, når det pludselig bliver koldt, men foreløbig er der ikke grund til andet end at nyde blomsterne der midt i den gyldne efterårshave.En anden sommerblomst, der bliver ved med at blomstre med novemberblomster, som om den har en eller anden rekord i evighedsblomstring, den skal sætte, er kæmpeevighedsblomst, Helichrysum bracteatum. Tænk at det blev til endnu et bundt knapt udsprungne blomster at hænge til tørre. Pengene til den pose frø er virkelig givet godt ud. De potteroser, jeg plantede i en stor balje først på sommeren var nok heller ikke tænkt til at skulle vare ved i månedsvis. Men også de har gjort det fantastisk og står nu med de fineste novemberblomster i lækre vintagefarver. Green Infinity hedder sorten.En anden krukkeplante, der har været en ren fornøjelse hele sommeren og absolut stadig er det, er den magiske hortensia, Hydrangea Magical Four Seasons, der ganske som lovet har bevaret en smuk blomstring i mange måneder og har skiftet farve flere gange undervejs. Se her, hvordan den så ud tidligere på sæsonen.

Tobaksblomster i fuldt flor fra maj til oktober

Vingetobak, Nicotiana alata ‘Baby Bella’ er ikke bare en sommerblomst. Det er faktisk også en forårsblomst og en efterårsblomst. De første fine, dybt røde blomster sprang ud i maj, og planterne så egentlig ud til at være færdige og var i hvert fald fulde af frø, da tørken slap sit greb om haven. Men så kom regnen, og planterne fik deres anden ungdom. Nu blomstrer de ivrigt igen. Det kan man da kalde en maraton præstation.Jeg holder generelt virkelig meget af tobaksblomster, så jeg sørger altid for at høste frø af mine planter. Det giver også den gevinst, at jeg kan starte planteværkstedet op tidligt, når jeg virkelig trænger til jord under neglene, for de ultra små frø er lidt længe om at komme i gang. Men når de så er i gang … De hjemmelavede frø af den særlige tobaksblomst her, Nicotiana mutabilis, er faldet ud på vidt forskellig vis. Nogle har blomstret længe, andre er lige begyndt. Den her plante er nok 2,5 meter høj nu og står i fuldt flor med et helt skønt mix af violette, lyserøde og hvide blomster. Er den ikke bare lækker? Det er altid spændende, hvad der kommer ud af frø, der er produceret efter naturmetoden og ikke under frøfirmaernes kontrollerede forhold.En af de tobaksblomster, det af uforklarlige årsager er flere år siden, jeg har haft i haven, er grøn tobak, Nicotiana langsdorfii. Alligevel er den pludselig dukket op som uventet gæst midt i det sneglefri salatbed, hvor de sidste salatplanter også er gået i blomst. Meget mystisk. Men den er nu så fin med sine nikkende grønne blomster, så jeg holder godt øje med planten nu i håbet om, at den også sætter frø, jeg kan redde til det gul-grønne blomsterbed, jeg går og pønser på til næste år.

Gassen er gået af ballonvin men frøene er fine

Den sjove ballonvin med det herlige botaniske navn Cardiospermum halicacabum har pyntet i hyggehjørnet på terrassen hele sommeren, og de nærmest uregerlige ranker er nået vidt omkring. Men nu er gassen bogstavligt talt gået af ballonen. De limegrønne balloner er blevet brune, bladene er visnet, og som om det ikke var nok, væltede krukken med stativ og det hele i blæsevejret forleden og gik i stykker.Der var med andre ord behov for en oprydning. Da var det, jeg opdagede, at de brune balloner rasler lovende, og sandelig om ikke hver enkelt ballon gemmer på tre fine frø. Jeg såede min ballonvin i foråret og plantede siden de små planter ud i en krukke. Ballonvin er en et-årig plante, men nu har jeg da frø, så jeg kan få den igen næste år.Og hvilke frø! de er simpelthen noget af det fineste, jeg længe har set. Underligt nok lagde jeg slet ikke mærke til det i foråret, da jeg såede de indkøbte frø, men hvert enkelt lille frø er en matsort kugle dekoreret med et hvidt hjerte. De ligner noget fra et smykkeværksted, synes jeg. Det er utroligt, hvad naturen kan finde på. Men når jeg nu tænker efter, så betyder ‘cardio’ jo hjerte på latin, og ‘spermum’ betyder frø. Jeg er tydeligvis ikke den første, der har gjort den opdagelse. Hjertefrø – det er da sødt.

Imperialistiske sommerblomster har besat køkkenhaven

Køkkenhaven har ikke så meget mere at byde på rent kulinarisk for i år, men der er trods alt stadig et par gulerødder og rødbeder tilbage i rækkerne, ligesom der kan høstes af både rød grønkål og palmekål, selv om planterne er mere eller mindre nedliggende. Og porrerne 🙂 De står fine og ranke, parat til at blive høstet løbende i de kommende måneder, når vi trænger til lidt hjemmedyrkede vitaminer. Min køkkenhaveplet er nu under alle omstændigheder, høst eller ej, et dejligt, fredfyldt og frodigt sted på jorden at opholde sig på en farverig oktoberdag – også selvom – eller måske fordi – den ser lidt kaotisk ud.Især en planteart sørger for, at frodigheden varer ved langt ud på efteråret. Det er de temmelig imperialistiske sommerblomster, selvsået blomsterkarse, Tropaeolum majus, der nærmest har besat køkkenhaven bid for bid i takt med at grønsagerne er blevet høstet, så der er opstået ledig plads. Det ser lidt voldsomt men også ret skønt ud, at blomsterkarsen sådan har fået sin anden ungdom og blomstrer lystigt efter at have været næsten tam sidst i tørkeperioden. Jeg nænner ikke at luge den, og da den smider vildt om sig med frø, er jeg sikker på, at den nok skal komme igen for fuld styrke næste år, lige meget om jeg synes eller ikke synes om det. men det synes jeg nu…

Havebuket af mange slags evighedsblomster

Hele sommeren har jeg løbende plukket kæmpeevighedsblomst, Helichrysum bracteatum, og andre blomster til tørring i en enkelt og ufatteligt produktiv række af blandede blomster, der egner sig til formålet. Især kæmpeevighedsblomst har været fantastisk, og de bliver bare ved og ved at komme med flere blomster i takt med, at jeg plukker.Blomsterne bliver, efterhånden som de bliver høstet, hængt til tørre med hovederne nedad i en gammel krydderurtetørrer. Det bringer mindelser om mit teenageværelse dengang i 70’erne og 80’erne, da tørrede blomster var virkelig hot, loftet var fuld af buketter, og en støvet, lidt krydret duft kendetegnede atmosfæren. Jeg købte posen med de blandede blomster i et anfald af nostalgi i foråret, for jeg har altid været fascineret af de knitrende, papiragtige evighedsblomster.Så nu er det store spørgsmål, hvad sådan en høst kan bruges til anno 2018. I formiddags søgte jeg ly for det utilregnelige vejr i drivhuset og gav mig til at eksperimentere lidt. Således resultatet. En langtidsholdbar buket, der fint kan stå i stuens mørke hjørne, hvor stueplanterne ikke vil gro. Lidt retro måske, men jeg synes egentlig godt, vi kan give evighedsblomster en renæssance.

Tusindvis af frø af rød kvan indsamlet

Rød kvan – eller mere botanisk korrekt, rød skovangelik, Angelica sylvestris, der er en nær men knapt så voldsom fætter til rød kvan, Angelica gigas, har sat sit smukke, umiskendelig præg på bedet på kanten i månedsvis. De rødlilla stængler, de smukke skærme og det faktum, at de rager op over det meste, har gjort, at de har været sommerens blikfang i bedet.Det er de for så vidt endnu, men jeg har en hel flok stauder stående i kø til plantning, så nu må de lade livet, for det er jo årets bedste plantetid lige nu. Skovangelik er to-årige planter, der stod med store rosetter af rødlilla blade sidste år for så at fyre deres imponerende blomstring af i år, men som altså uafvendeligt vil dø med denne havesæson.Til gengæld er der ingen tvivl om, at de har sikret arvefølgen godt og grundigt. Skærmene er fyldt med modne frø, og erfaringen her i haven siger, at de selvsår sig med stor entusiasme. Så der er garanteret nye planter på vej.De får nu ikke lov at så sig alle sammen her i haven. Det ville blive lidt af et mareridt, og samtidig har jeg store planer med frøene. Så nu har jeg klippet de frøbærende skærme ned i en stor papirpose, hvor de fint kan ligge og tørre lidt. Så er frøene lige til at nulre af. Planerne løfter jeg sløret for senere, men jeg kan allerede nu afsløre, at de har noget med efterårets BogForum i Bella Center at gøre. Jeg deltager i messen for at præsentere min bog, Slip haveglæden løs – fryd, facts og fiduser, og håber selvfølgelig at hilse på rigtig mange.
Apropos, så vil jeg gerne anbefale bogen til alle, der mangler inspiration til, hvad og hvordan de skal plante, nu da årets absolut bedste plantetid er i gang. Få smagsprøver på bogen og bestil den her.

Page 1 of 12

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén