Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Kategori: Projekter Page 1 of 10

Status på projekt drivhustilbygning

Tiltagende trængselsproblemer i drivhuset viser, at min handyman havde set rigtigt, da han præsenterede projekt drivhustilbygning sidste efterår. Et projekt, som dengang rakte betydeligt ud over min fatteevne i al sin fantastiskhed, men nu er ved at tage så meget form, at jeg ikke har de mindste problemer med at forstå, hvor fedt det bliver.

Read More

Kædereaktion udløser plantekø i det eksotiske hjørne

I vindueskarmen spirer sommerblomsterne. De skal snart prikles, og flyttes ud i plantekuvøsen i drivhuset. Men den skal der jo være plads til, så nu må en del af de opmagasinerede planter vige pladsen. En kædereaktion, der har udløst plantekø i et fjernt hjørne af haven.

Read More

Muromkranset haverum til eksotiske eksperimenter

Det eksotiske hjørne af haven er ved at genrejse sig fra den kaotiske ørkentilstand, der har hersket siden tørken i 2018. Nu kommer der helt nye boller på suppen i form af et muromkranset haverum med gode betingelser for sarte planter 🙂

Read More

Projekt tilbygning til drivhus sat i søen

Der foregår noget vildt kratluskeri i skovbunden bag det hjemmebyggede drivhus. Projekt tilbygning til drivhus er nemlig blevet sat i søen her midt i det meget novemberagtige novembervejr 🙂

Read More

Planter der gøder sig selv og hinanden

I begyndelsen af august såede jeg en skønsom blanding af planter der gøder sig selv og deres omgivelser, såkaldt grøngødning, i et hjørne af haven. Nu blomstrer de og har forvandlet hjørnet til den fineste blomstereng.

Honningurt og gul lupin

Read More

Det eksotiske hjørne får nyt liv

Lad det være sagt med det samme: Det er længe siden, der har været noget nævneværdigt eksotisk over den fjerne del af haven, vi plejer at kalde Det eksotiske hjørne. Baggrunden for det prætentiøse navn er et helt særligt klima, der gør dyrkning af varmekrævende planter mulig. En gammel mur samler varme, der er godt med læ og arealet skråner mod syd. Men jeg var simpelthen nødt til at give op under tørken sidste sommer. Det var pløk umuligt at holde planterne med vand, så de fik lov at klare sig på bedste beskub.

Denne sommer har hele området så været forvandlet til en byggeplads i flere måneder. Etablering af en ekstra trailer parkeringsplads indebar konstruktion af en støttemur og udjævning af en del af terrænet. Det har ikke været nogen lille opgave, kan jeg hilse fra entreprenøren og sige.

Den forbløffende og fantastiske sidegevinst ved projektet er så, at Det eksotiske hjørne er vokset og blevet til et meget mere brugbart haverum end den smalle stribe jord, der var før. Nu har den sandbunke, der skal gøre det ud for jord, ovenikøbet fået et helt vognlæs kommunal kompost. Jeg er helt overvældet over alle de muligheder, der tårner sig op. Der kommer en lille mur bagerst, der skal holde vildnisset ude af det nye haverum, men bortset fra det, er der endnu ingen konkrete haveplaner for indretningen. Men de bobler lystigt, og brillante ideer fra nær og fjern er selvfølgelig være velkomne 🙂

Planerne skal nok tage form hen over vinteren, men i mellemtiden er der blevet sået en skønsom blanding af såkaldt grøngødning i den jomfruelige jord. Gul lupin, blodkløver, perserkløver, spindehør og honningurt. Forhåbentlig spirer de hurtigt, så de kan nå at blomstre i år og dermed forvandle hjørnet til en blomstereng. Når de det ikke, er det også ok, for ideen er jo, at planterne skal fræses ned til efteråret og bidrage med organisk materiale og kvælstof indsamlet fra luften til at gøre jorden bedre.
En anden god grund til at holde lidt igen med at plante blivende planter er, at det utvivlsomt vil vælte op med nælder og andet ondsindet ukrudt, der skal ryddes af flere omgange.

Abrikos, Prunus armeniaca

Her i planlægningsfasen kan jeg så glæde mig over, at min laden-stå-til sidste sommer ikke har taget livet af de småeksotiske planter, der tidligere er plantet i Det eksotiske hjørne. Det er tre eller fire år siden, jeg plantede et lille abrikostræ, Prunus armeniaca, og sandelig om ikke det giver de første tre frugter i år. Det er altså stort 🙂

Ægte laurbær, Laurus nobilis

Det på grunden hærgende rådyr har nok så venligt påtaget sig at passe planterne i mit fravær. Derfor ser kiwien, Actinidia chinensis, på espalieret noget afpillet ud, men der er absolut liv i den. Den lille laurbærbusk, Laurus nobilis, er også blevet grundigt beskåret af rådyret, men nu skyder den nok så fint med en hel masse friske skud. Forhåbentlig kan de lige nå at afmodne, før det bliver vinter.

Den første høst, lus og lappeløsninger i skærehaven

Frøkenhat, Zinnia elegans ‘Queeny Lime Red’

Endelig er det kommet så vidt, at jeg faktisk har høstet de allerførste blomster i mit ellers lidt udfordrede skærehaveprojekt. Enkelte stængler af den fine frøkenhat, Zinnia elegans ‘Queeny Lime Red’ havde pludselig strakt sig, så der var ingen tvivl om, at det var lige nu, de skulle klippes af. Der er nemlig masser af sideskud på vej, der gerne skal komme til at levere den egentlige blomsterhøst senere.

Limegrøn havebuket

Lidt den samme situation gjaldt den limegrønne tobaksblomst, Nicotiana knightiana, der er plantet både i skærehaven og som pauseplante i det gule bed. Tilsat løvefod, Alchemilla mollis, fra staudebedet blev det til en overraskende lille limegrøn buket.

Jeg er virkelig betaget af den her sort af frøkenhat. Blomsten er jo næsten et lille kunstværk – og sikke nogle farver.

Bladlus

Så vidt så godt. Men tilbage til udfordringerne i skærehaven, der ud over guffende vinbjergsnegle og gumlende rådyr nu også omfatter bladlus. Det er altså ikke i orden. Nu har lusene fået et koldt brusebad og er blevet gnedet af stænglerne på svovlgul kosmos, Cosmos sulphureus, der i øvrigt også er lige på nippet til at blomstre. Nu bliver der uddelt hyppige bad, kan jeg godt love.

Jeg har heldigvis også fået lappet lidt på de rækker, det er gået hårdest ud over. Jeg har nemlig fået lov at afprøve et helt nyt produkt, der først for alvor kommer i butikkerne næste forår. Gartneriet Rousing har simpelthen sammensat et sortiment af sommerblomster til tørring, der kan plantes ud efter præcis samme princip som porrer, persille og kål. Små bakker med forspirede planter parate til plantning. Planterne her er til den store side, for vi er jo sidst på sæsonen, men nu er de plantet og forhåbentlig hurtigt i gang, så man slet ikke kan se, at der var en række, der slet ikke spirede og en anden, der blev efterladt i sørgelig forfatning af sneglene.

Der er foreløbig planlagt bakker med otte forskellige blomster til tørring. Hvad siger I? Lyder det ikke som en god ide? Jeg tror i hvert tilfælde godt jeg kunne finde på at supplere mine egne driverier med professionelt dyrkede udplantningsplanter.

Backup til udfordrede kornblomster fra grøftekanten

Projekt skærehave er en lille smule udfordret af den ellers så højt besungne biodiversitet. Det er jo ikke fordi, det hele ikke gror fint og frodigt, men der er en ung råbuk, der har den fejlagtige opfattelse, at det hele er anrettet som en buffet til ære for ham. Det går blandt andet hårdt ud over mine kornblomster, der ellers var lige ved at blomstre.

Og jeg siger det bare. Vi ved, hvem du er. Der er righoldig billeddokumentation, for fyren her er åbenbart overhovedet ikke klar over, at den skal være bange for mennesker. Billedet er taget ud gennem stuevinduet, lige efter at han havde forsøgt at spise af potteplanterne i vindueskarmen – gennem glasset. Han er nok ikke så klog, men sød ser han da ud. Og blomster holder han i hvert fald meget af, for han spiser alt med kronblade i gumlehøjde. Grrr!

Kornblomst, Centauera cyanus

Nå, men lige nøjagtig det med kornblomster er ikke nogen stor katastrofe. Okay, de blev så ikke mørklilla som de omhyggeligt såede, men jeg skal bare 100 meter ned af vejen for at finde den ægte vare.

Her står de nok så fint og dølger deres blå lille kyse blandt gitter af strå i rugmarken. Et skønt syn, som man kan føle sig helt rig af – ikke mindst når man har en saks med i lommen.

Grøftekanten er i det hele taget lidt af et skatkammer lige nu, så der er god aflastning til den udfordrede skærehave. Røllike, hvid snerre og masser af forskellige græsser blomstrer så dejligt netop nu.

Skov-løg, Allium scorodoprasum

I grøftekanten og folden lige på den anden side af vejen vokser ovenikøbet de vilde skov-løg, Allium scorodoprasum, der også er supergode til buketter.

Grøftekantbuket

Nu blev det til en lørdagsbuket fra grøftekanten med kornblomster og andet godt. Så må de altså godt beholde de langstilkede roser og eksotiske liljer, der har rejst en halv verden rundt, for min skyld.

Projekt skærehave er udfordret af biodiversiteten

Skærehave

Det går egentlig rigtig fint med projekt skærehave, men enkelte rækker af sommerblomster er nu alligevel lidt udfordrede. Nu ligger det mig jo fjernt at sige noget ondt om begrebet biodiversitet i haven. Men jeg synes alligevel det er lidt skrapt, når en vinbjergsnegl metodisk guffer halvdelen af række med mørkerøde kornblomster, Centaurea cyanus, i sig og grådigt udvælger sig de pæneste eksemplarer af håret solhat, Rudbeckia hirta. Førstnævnte må vist eftersås, solhatten ser heldigvis ud til at klare skærene og kommer nedefra.

Der er også et meget lidt genert rådyr, der hygger sig i haven i øjeblikket og gør det lidt svært at være velsmagende sommerblomster og stauder. De udplantede solsikker bliver aldrig til solsikker, for der står kun pinde tilbage. Og så har jeg fået grundig hjælp til knibning af den fine fløjlsblomst, Tagetes patula ‘Ildkongen’. Hjælp jeg egentlig hellere ville have klaret mig foruden. Derfor er der nu blevet installeret bambuspinde omviklet med gammel t-shitog dyppet i hjortetakolie. Håbet er, at den meget markante lugt får Bambi og Co. til at gå uden om projekt skærehave.

Blomsterkarse, Tropaeolum majus

Man kan argumentere for, at blomsterkarse, Tropaeolum majus, hører fint og naturligt hjemme i en have med sommerblomster. Men det er altså ikke tilfældet i det omfang, de selvsåede planter myldrer frem. De bliver luget i hundredevis sammen med det forårskåde fuglegræs, der lige i øjeblikket kalder på en ugentlig ukrudtshakning.

Udtynding af jomfru i det grønne

Det er oven i købet ikke bare ukrudtet, der skal luges lige nu. I de rækker, der er sået direkte, er der en del, der som sædvanlig står for tæt, fordi det er svært at dosere de små frø. Så der er ikke andet at gøre end at få luget de overskydende planter væk, selv om det gør lidt ondt. Her er det jomfru i det grønne, Nigella damascena, det går ud over.

Men alt i alt begynder projekt skærehave for alvor at antage den projekterede vifteform, der blev født som streger på et stykke papir, som det ses her. Der er lidt, der skal efterplantes, men det når jeg nok til. Jeg er absolut glad for resultatet indtil nu.

Stolt kavaler, Cosmos bipinnatus ‘Pink Popsocks’

Så foreløbig vil jeg glæde mig over, at den allerførste blomst er sprunget ud i skærehaven. Et lidt unseligt eksemplar af stolt kavaler, Cosmos bipinnatus ‘Pink Popsocks’, der er en sjov fyldt version af den traditionelle kavaler. Der kommer forhåbentlig mange flere.

Til slut lige en efterlysning: Jeg mangler adressen på vinderen af to billetter til Cph Garden. Pia Løbner, det er dig der er den heldige. Send din adresse til post@lottebjarke.dk, så kommer billetterne susende med posten.

Skyggeterrasse – nu med hængekøje og krukkeplanter

Mexicansk hængekøje

Jeg er med på, at behovet for en skyggeterrasse ikke ligefrem har været påtrængende i dag. Omvendt husker jeg også sidste sommer, hvor selvsamme behov nærmest var latent. Og da dagen i dag så ovenikøbet blev dagen, hvor den hængekøje, jeg til min store overraskelse fik i fødselsdagsgave, skulle testes, var det en god anledning til at få gjort skyggeterrassen gjort klar til sæsonen. Jeg var ydermere så heldig at have besøg af niecen, der hjalp godt til – ikke kun med at afprøve hængekøjen.

Oprindeligt var vores skyggeterrasse omgivet af unge egetræer, som en eller anden før vores tid havde plantet i en cirkel. Den bare kaldte på at blive udnyttet som haverum der midt i den uberørte del af haven. Siden er egentræerne vokset betydeligt, så for at markere haverummets cirkelform, har vi lavet en palisade af krukker med skyggetålende planter og træstammestykker. “Belægningen” består fortsat af græs – eller skal vi sige mos – der bliver slået en sjælden gang, når der er behov.

Kongebegonie, Begonia rex

Blandt de krukkeplanter, der kan noget under skyggefulde forhold, er kongebegonie, Begonia rex. Normalt betragtes de som stueplanter, men i sommermånederne er de også supergode krukkeplanter, der ikke stiller de store krav. Og så har de jo de der helt fantastiske farvetegninger og bladformer, der virkelig skaber blikfang på en skyggeterrasse som min.

Sølvnyresnerle, Dichondra argentea

Jeg har også sørget for grønne gardiner til min skyggeterrasse. Her er det til venstre den sølvgrå sølvnyresnerle, Dichondra argentea ‘Silver Falls’ og til højre pengbladet fredløs, Lysimachia nummularia. Der er ikke så meget gardiner over dem endnu, men det kommer der forhåbentlig.

Således er årets udgave af vores skyggeterrasse indrettet, og jeg glæder mig allerede til at prøvekøre hængekøjen på en lang, doven sommereftermiddag. Den tegner lovende 🙂

Page 1 of 10

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén