Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Kategori: Projekter Page 1 of 9

Fra køkkenhave til skærehave for en sommer

Hvornår må man gå i gang i sin køkkenhave, skærehave og så videre? I ældre havebøger er svaret lidt kryptisk. Når jorden er bekvem, står der. Men hvad er nu det? Jorden er da ikke bekvem. Sofaen er bekvem. Og lænestolen. Men da ikke jorden… Bøgerne mener noget i retning af, når jorden er til at arbejde med, uden at den sidder fast i kager under gummistøvlerne. Lad det være sagt med det samme. Jorden er meget bekvem her på matriklen. Faktisk knastør, så hermed har startskuddet lydt for årets sæson synkront med den brummende lyd af fræseren.

Køkkenhave set fra luften

Sådan så min køkkenhave ud fra luften midt i maj sidste år. Jeg har fundet billedet frem, fordi jeg har stooore og formentlig ret skøre planer for denne sæson. Jeg har nemlig tænkt mig at transformere jordstykket fra køkkenhave til skærehave bare for i år. Egentlig har jeg altid sagt, at jeg i hvert fald ikke skulle have nogen skære have. Sådan noget pjat. Men det var kun indtil jeg så Jeannett Fruergaards helt skønne skærehave sidste sommer. En virkelig fed oplevelse. Og da man jo ikke skal være bange for at prøve noget nyt i haven, er det da lige det, alle de sommerblomster, der er på vej i drivhuset, skal bruges til. Og alle de frø, jeg er kommet til at købe… Køkkenhaven er hermed forvist til det sneglefri salatbed og aspargesbedet for i år. Det går nok endda.

Nu har jeg lagt en storstilet plan for det lille jordstykke. Det gælder jo om at få plads til en masse dejlige sommerblomster, der giver materiale til overdådige buketter hele sommeren. Måske skulle jeg overveje et buketkursus… Jeg har taget udgangspunkt i mine tre stativer til klatreplanter og ladet rækkerne med blomster stråle ud fra den halvcirkel, de danner. Det er på ingen måde efter skærehavebogen, formentlig alvorligt upraktisk og måske endda umuligt, men billederne inde i mit hoved er allerede fantastiske 🙂

Efter fræsning og efterfølgende udjævning med riven, kom de tre klatrestativer på plads. Så er jeg ligesom i gang. Planter af ærteblomst, Lathyrus odoratus, Susanne med det sorte øje i hvid model, Thunbergia alata ‘Alba Oculata’ og klokkeranke, Cobaea scandens, står allerede og hygger sig i drivhuset.

Derefter tegnede jeg mønstret op på jorden ved hjælp af rivens skaft. Det ser allerede sjovt ud. Nu har jeg også sået de mindst kuldskære arter i deres retmæssige riller. Morgenfrue, Calendula officinalis, kornblomst, Centaurea ‘Black Ball’ og dild, Anethum graveolens, blandt andre. Jeg håber, de spirer hurtigt frem, så strukturen er til at få øje på, når der skal sås mindre kuldetolerante sager og plantes forspirede planter ud. Ihh, hvor jeg glæder mig til at få min egen skøre skærehave 🙂

Ansigtsløftning til indgangspartiet 3.0

Det er næsten to måneder siden, projekt ansigtsløftning til indgangspartiet blev iværsat. Gamle fyrretræer og kristtorn måtte lade livet med hjælp fra kvalificeret skovhugger, som det ses her 🙂 Siden har området været en meget lidt indtagende brakmark. Men nu er det heldigvis blevet plantetid, så det er der hermed lavet om på.

Efter mange overvejelser om, hvad der skulle plantes for at genskabe en hyggelig havestemning helt fra havens entré, var jeg nået frem til, at der skulle a) noget stedsegrønt, b) noget vinterblomstrende og c) et træ med sensommercharme til. Derfor er der blevet indkøbt a) en laurbærkirsebær, Prunus laurocerasus i anselig størrelse, b) en kejserbusk, Viburnum bodnantense ‘Dawn’ og c) et paradisæbletræ, Malus ‘Gorgeus’, der både blomstrer smukt og får de fineste røde miniæbler. Indkøbene blev sat ud på jorden sammen med en masse genbrugsplanter fra vinterens krukker. Planterne blev flyttet rundt og rundt, indtil puslespillet gik op, og så gik projekt ansigtsløftning til indgangspartiet ellers ind i en ny fase.

Der blev gravet huller mellem de gamle rødder, og der blev fyldt vand i hullerne i massevis, før de forskellige træer og buske flyttede ind. Det var dejligt at se, hvor stor en forskel det gjorde for helhedsindtrykket i takt med, at bedets skelet i form af træer og buske kom på plads. Nu glæder jeg mig, til det hele vokser til og lukker sammen, men jeg er ret sikker på, at det kommer til at gå hurtigt.

Blåbær, Vaccinium angustifolium ‘Berrybux’

Dermed er jeg nået til det sjove. Nu skal mellemrummene i skelettet fyldes ud med stauder og andet godt. Rundt om paradisæbletræet er der nu plantet en mini-blåbærhæk af Vaccinium angustifolium ‘Berrybux’, der skulle kunne klippes og formes ligesom buksbom. Det bliver spændende at få prøvet af. Planterne har stået i drivhuset, siden jeg fik dem i januar, og nu er de virkelig kommet i forårshumør.

Fjergræs, Stipa tenuissima

Sidste år såede jeg en flok fjergræs, Stipa tenuissima. Det er et stedsegrønt, prydgræs, der også lyder det noget sjovere navn, Thorvaldsens hår. Jeg plantede dem sidste år tæt ved stien, der går gennem det store bed, men det har vist sig at være en fejldisposition. Så er det jo godt, at stauder kan flyttes 🙂

Nu er der etableret en lille flod af fnuglet fjergræs ind gennem trappebedet. Der skal selvfølgelig plantes noget andet imellem dem, men jeg tror, det bliver rigtig fint. Og hvis ikke, så må de flyttes igen.

Målrettet hærværk mod passionsblomst på bøjle

Sidste sommer gik det rigtig godt med at få passionsblomst, Passiflora caerulea, til at slynge sig hele vejen på tværs af drivhuset oppe under taget. Så jeg har egentlig gået og ventet på, at der skulle vise sig forårstegn i den overvintrede plante. Men da jeg nu var så heldig at få en frisk passionsblomst på bøjle forærende, blev jeg enig med mig selv om at springe ventetiden over og gentage tricket fra sidste år. Det går i al sin enkelhed ud på at vikle passionsblomsten af den bøjle, gartneren møjsommeligt har gået og viklet den op om. Lad det blive mellem os 🙂 Det er lidt hærværksbetonet, men det må være et af de tilfælde, hvor målet helliger midlet.

Det er en øvelse, der kræver tålmodighed og forsigtighed, for det viser sig, at den frodige passionsblomst på bøjlen består af én lang ranke, der er viklet og viklet. Derfor gælder det selvfølgelig om ikke at knække ranken. Der ryger et par slyngtråde undervejs, men det gør knapt så meget.

Snorene med hulsten, der fungerer som første base af klatrestativet, der leder ranken fra krukken på gulvet og op under taget, hang der fra sidste år. Dermed var det bare at lede den utroligt lange ranke på rette vej.

Faktisk er ranken så imponerende lang efter udviklingen, at den nye passionsblomst allerede fra dag et når hele vejen på tværs af huset. Nu mangler den bare at vokse sig til lidt fylde, så det bliver lige så fint og frodigt som sidste sommer, som det ses her.

Passionsblomst, Passiflora caerulea

Det bedste af det hele er, at passionsblomsten allerede har mange, store knopper, så det varer ikke længe, før sommerstemningen indfinder sig i drivhuset.

Fra fældet egetræ til forlænget svævende hegn

Jeg er meget glad for det lette, nærmest svævende hegn, der markerer, hvor til have-haven går, og hvor natur-haven begynder. Dels skaber det rum at have en form for hegn, selv om det er nok så let og nemt at vælte, dels har det stor psykologisk effekt på både mig og skvalderkålen, at vi ved hvis side af hegnet, der er hvis. Ja, okay, skvalderkålen er lidt svær at opdrage til at respektere fordelingen, men jeg arbejder på sagen.

Det svævende hegn sluttede lidt brat midt i skyggebedet, fordi gemalen, der har designet og konstrueret hegnet stærkt inspireret af de kastanjehegn, man kan købe sig til, løb tør for egegrene i passende tykkelse, sidst han var i gang. Men nu er der blevet ryddet lidt op i skovhaven, og dermed er der friske grene at arbejde med både til reparation af det gamle hegn, der sine steder er temmelig frønnet, og til forlængelse.

Egehegnet består i al sin enkelhed af grenstykker i passende længde. Enkelte er banket ned i jorden og danner hegnets skelet, mens resten bare er bundet sammen med kraftig ståltråd.

Det pyntede rigtig meget at få forlænget hegnet, så hele skyggebedet nu fremtræder som en del af haven. Nu kan indtrængende skvalderkål bare vente sig. Faktisk myldrer de første spæde skud allerede frem i jordoverfladen. Jeg må straks i gang med hakken på min side af det svævende hegn.

Ansigtsløftning til indgangspartiet 2.0

Så kom den store og længe ventede skovhuggerdag, hvor projekt ansigtsløftning til indgangspartiet skulle sættes i værk. Vores gode ven Gunnar, der har såvel skovhuggerteknik som -udstyr i orden, gik løs på de bortdømte fyrretræer. Diverse foranstaltninger til beskyttelse af blivende vækster blev etableret – nej det er ikke en garageoprydning – og så gik det ellers mod toppen, for træerne skulle pilles ned i bidder for ikke at lave ulykker.

Det krævede både omhu og finesse, men projektet blev gennemført til et flot 12-tal af skovhuggeren, der fik såvel toppene som stammerne til at lande præcis, hvor de skulle, uden at knække så meget som en enkelt forkert gren. Det var helt fantastisk at følge det fremadskridende arbejde. Stor tak til Gunnar 🙂

Indkørslen blev hurtigt fyldt, efterhånden som trækronerne gik i opløsning og landede på jorden, hvor de fylder betydeligt mere, end de syntes at gøre oppe i luften.

Heldigvis også med en masse fint brænde som resultat.

Nu ligner indgangspartiet så en krigsskueplads, og der skal tænkes store tanker om, hvad der skal plantes i stedet for de gamle fyrretræer, for at det får den tiltrængte ansigtsløftning. Jeg kan mærke, det bliver en god aften med en gedigen bunke havebøger inden for rækkevidde 🙂

Ansigtsløftning til indgangspartiet 1.0

I dag har vi taget hul på de indledende øvelser til årets første rigtige haveprojekt. En ansigtsløftning til indgangspartiet. Projektet har været længe under opsejling og har givet anledning til rigtig mange spekulationer. Er det nu synd? Er det nu dumt? Hvad skal der være i stedet? Men det korte af det lange er, at de gamle fyrretræer på højen ved indgangspartiet til haven med årene er kommet helt ud af proportion med deres placering.

Fyrretræerne er blevet alt for høje og alt for tyndbenede til at give rigtig mening i forhold til at skærme haven for indkig fra vejen. Samtidig står de alt for tæt på hus og anneks, så jeg får nervøse trækninger, hver gang det blæser. Så nu skal det være. I morgen stiller det store skovhuggerteam, og så bliver de to fyrretræer forvandlet til pejsebrænde og Skt. Hansbål.

Lige nu prøver vi så på at beskytte de bevaringsværdige planter med diverse snedige tiltag, så der ikke falder brænde ned på dem. Jeg er meget glad for det lille morbærtræ, Morus alba, og håber, det vil profitere af lidt mere luft omkring sig. Det er blevet helt ensidigt i skyggen af fyr og vildvoksende kristtorn, Ilex aquifolium, som nok også i hvert fald i nogen grad kommer til at lade livet.

Den anden ende af det samme bed er tidligere blevet renoveret med succes. Også her stod der gamle fyrretræer og kristtorn. Den fine, stedsegrønne himalayaceder, Cedrus deodora, var for år tilbage julekrukkeplante og blev plantet ud i forbindelse med bedrenoveringens første etape. Den er kommet virkelig godt efter det som genbrugsplante og fungerer rigtig fint som afskærmning hele året rundt. Jeg har ikke helt regnet ud, hvad der skal til af nyerhvervelser, når fyrretræerne er væk. Nu må jeg lige se, hvordan det ser ud. Men der står helt klart et eller andet stedsegrønt på ønskesedlen, så vi kan bevare den fredfyldte og private stemning inde i haven hele året rundt.

Krukkerne i indkørslen er blevet flyttet i ly i garagen, så længe projekt renovering af indgangspartiet står på. Det er faktisk julekrukkerne, der står der endnu, så det er vist også på tide, at få tilført lidt forårsstemning til den. Det kommer jeg tilbage til. Det gode er, at der faktisk står en del genbrugsplanter i venteposition i gruppen – indkøbt før jul netop med henblik på at de skulle kunne gøre fyldest i et nyt bed.
Nu vil jeg gå i gang med tilberedning af en gedigen skovhuggermenu 🙂 Og så er vi klar i morgen. Fortsættelse følger.

To vindere af sneglejagten ved årets Havefestival og en oplevelse

Jeg skylder stadig at takke for de mange dejlige besøg i løbet af Haveselskabets Havefestival sidste weekend, da vi holdt åben have. Det er så spændende at opleve sin egen have gennem andres øjne og dermed pludselig se ting, man slet ikke tænker på i hverdagen. En af de planter, der affødte rigtig mange spørgsmål, var den smukke blomsterkarse, Orlaya grandiflora, der viser sig fra sin allerbedste side netop nu. Den skal  helt sikkert kåres som ugens yndlingsplante. Det er en et-årig sommerblomst, der blev forspiret i vindueskarmen og siden plantet ud i spredt fægtning i staudebedet. En af dem, der kom på besøg i haven, var søde Karen, der har beskrevet sin oplevelse på sin hyggelige blog Dalsgaard i Skivholme. Læs med her.

Det var ikke kun planteinteresserede, der kom forbi. Søndag kom der også regnbyger, og Viggo og Nora kiggede ind sammen med deres forældre, og kastede sig med ildhu ud i sneglejagten i den udskrevne konkurrence om at genfinde de navngivne vinbjergsnegle, Ib, Bo, Pi og Ea.Det er mig en stor glæde at kunne afsløre, at Viggo fandt Pi og Nora fandt Bo. De to snegle er nu flyttet hjemmefra, men sandelig om ikke Ea vendte tilbage til køkkenhaven for anden gang mandag morgen. Siden er jeg draget til Holland for at se på plantenyheder i embeds medfør, men der blev også lige tid til at kigge inden for i Villa Augustus i byen Doordrecht, som jeg følger på Instagram. Et fuldstændig fantastisk sted med hotel indrettet i et gammelt vandtårn og restaurant og butik/marked i den tilhørende pumpehal. Restauranten ligger midt i  den ligeledes helt fantastiske køkkenhave.Her er ikke et strå på tværs, og de økologiske grønsager bestemmer selvfølgelig dagens menu.Både haven, restauranten, butikken og hotelfoyeren er så hyggeligt og stemningsfuldt indrettet, at det var svært ikke at ærgre sig over, at der ikke var tid til bare at slå sig ned. Det må blive en anden gang. Arbejdet kalder jo 🙂 Besøg Villa Augustus hjemmeside her, og se, hvad jeg mener 🙂

Carporten er forvandlet til pop-up shop med et blomsterhav

I løbet af eftermiddagen er carporten blevet forvandlet til et decideret blomsterhav. Det hænger sammen med, at datter Annes pop-up staudeshop endnu engang er landet på matriklen med et lækkert parti af årstidens stauder. Anledningen er selvfølgelig, at vi i morgen holder åben have i forbindelse med Haveselskabets Havefestival. Alle er velkomne på Sondrupvej 42, 8350 Hundslund, lørdag og søndag 9.-10. juni 2018 kl. 10-17.  Haven er i top-form med masser af blomstrende stauder, sommerblomster og krukker, en bugenende køkkenhave med ditto drivhus, terrasse med nyt hyggehjørne med spejlbassin og så selvfølgelig det hjemmebyggede og nyindrettede hyggedrivhus med planteværksted. Foruden al naturen, der også er plads til på matriklen og den dejlige udsigt over Sondrup bakker til Horsens fjord 🙂Jeg kan godt allerede nu afsløre, at shoppens blomsterhav ser ovenud fristende ud. De mange dejlige planter sælges så længe lager haves mod kontant betaling eller mobile pay.Der vil selvfølgelig også være mulighed for at købe min nye havebog ‘Slip haveglæden løs – fryd, facts og fiduser’ til festivalpris – og om ønsket signeret. Desuden er shoppen i år udvidet med lidt hyggeligt havetilbehør. Vi glæder os rigtig meget til i morgen og håber, at mange kigger ind. Der er selvfølgelig kaffe på kanden og mange muligheder for at sætte sig ned og nyde den. 🙂

 

Kom til Havefestival med åben have i Sondrup næste weekend

Ih, hvor jeg glæder mig til næste weekend, når vi skal holde åben have i forbindelse med Haveselskabets Havefestival. Vi slår havelågen op både lørdag og søndag fra 10-17 her på Sondrupvej 42, 8350 Hundslund. Alle er meget velkomne.
Ud over en sommerhave, der viser fine takter netop nu med masser af spændende planter i blomst, popper datter Annes populære staude pop-up shop i carporten med et parti af sæsonens lækre stauder, der sælges mod kontant betaling eller mobile pay, så længe lager haves. Her kan du ses sidste års butik.
Der er selvfølgelig også mulighed for at købe min bog ‘Slip haveglæden løs – fryd facts og fiduser’ til festivalpris – og om ønsket signeret – lige her, hvor den er blevet til. (Bogen kan også fortsat bestilles hos Forlaget Linnea).
Og så er der kaffe på kanden, og masser af muligheder for at slå sig ned og nyde en kop.
Jeg har ellers gået og været lidt småbekymret for, om der nu er noget at vise frem på dagen, fordi alting pludselig gik så stærkt, da sommervarmen ramte. Men bekymringerne er fejet af banen, for nok er der planter, der er afblomstret, men til gengæld er der masser af andre, der står på spring. Selv nogle af de forspirede sommerblomster, der er plantet ud, er faktisk begyndt at blomstre.Det gælder blandt andet den helt skønne skærmplante blomsterkørvel, Orlaya grandiflora, der både er plantet ud i bedene og som forsøg i en krukke. Jeg er så vild med de kniplingslignende blomsterskærme, at den har jeg svært ved at få nok af. Blomsterkørvel fungerer faktisk fint også som krukkeplante, viser det sig. Den bliver lidt lang og uregerlig i det, men det kan jeg godt lide i en krukkegruppe. Her gruppen ved fordøren, der lige som de øvrige har fået en ansigtsløftning i anledning af den tilstundende Havefestival. Håber vi ses til åben have i Sondrup 🙂

Terrasserenovering fra kaos til zen på jysk

Nu er projekt terrasserenovering ved at være gennemført. Det kaotiske bed, der var en plage at kigge ud på inde fra stuen en stor del af året, er nedlagt, og der er lagt fliser i stedet, som årstidernes skiftende krukker kan indtage. Og så har jeg investeret i et spejlbassin/kæmpe fuglebad, som jeg længe har ønsket mig. Jeg har eksperimenteret med lidt zen på jysk ved hjælp af krukker med grønne planter. De små træer – mirabel, røn, ask, ahorn og tjørn – blev for adskillige år siden gravet op rundt omkring i den vilde del af haven og med vilje plantet i for små potter og oven i købet sultet, for at de skulle udvikle sig til miniature træer. Nu kommer de omsider til ære og værdighed.Jeg har været yderligere på rov i haven med en spade for at finde velegnede planter til min jyske zen stemning. Bregner er oplagte, og dem er der masser af i krattet, og jeg var også nødt til at snuppe en hosta til formålet. Det bliver fint, når den folder sine store blade ud.Den fine hvidkløver, Trifolium repens, er faktisk fra sidste år, men den har overvintret i krukken uden problemer og har fuld fart på igen.I forbindelse med den fuldførte terrasserenovering er der også flyttet lidt rundt på havemøblementet, for den læfyldte hyggekrog på terrassen er i forvejen en yndlingssiddeplads, og så er det i underkanten med bare en stol 🙂 Der er lagt en stor sten i spejlbassinet, der også er tiltænkt som spa til småfuglene, og de skal jo nødig risikere at drukne.
(Der er mange, der spørger, så her kommer lige en servicemeddelelse 🙂 Jeg har købt spejlbassinet her).

Page 1 of 9

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén