Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Category: Planteformering (Page 1 of 6)

Friske frø af orientalsk pileurt i postkassen

Der er efterhånden længe imellem, at der dumper et vaske ægte brev i postkassen. Men i dag er en af de helt gode dage. Brevet er fra Bente, der sender en dejlig hilsen og en lille pose friske frø af orientalsk pileurt, Polygonum persicaria. Dem er jeg helt vildt glad for, så tusind tak til Bente.Sagen er den, at jeg gentagende gange har indkøbt og sået frø af den fantastiske sommerblomst med det lige så fantastiske engelske tilnavn ‘Kiss me over the garden gate’. Jeg har set den blandt andet i Park der Gärten i Tyskland og har siden drømt om at have den i sommerhaven, men trods alle mine anstrengelser, er der aldrig kommet andet et par forkølede spirer ud af det.Det har Bente heldigvis en god forklaring på. Frøene skal simpelthen sås, mens de er helt friske for at spire ordentligt. Så nu har jeg skyndt mig at så halvdelen af frøene, mens den anden halvdel – også på Bentes anbefaling – er blevet puttet i fryseren til en forårssåning. Nu krydser jeg fingre for, at det endelig vil lykkes at få den statelige plante i næste sommers blomsterbede.Jeg har sået frøene i det sneglefri salatbed, der i forvejen rummer min staudebørnehave, nu da salaten alligevel er spist. Der måtte lige gang i Posca tuscherne, der skriver/maler på næsten hvad som helst, til skiltemaling igen, så de dyrebare frø er ordentligt markeret. Tuscherne kan købes her.

Frøhøst til næste års sommerblomster

Høstmaskinernes fjerne summen lægger hyggelig baggrundsmusik til havearbejdet i dag. Det er høsttid og høstvejr ikke bare på markerne men også i haven, hvor mange af sommerblomsterne står med frøstande fyldt med frø. Det gælder fx hjertegræs, Briza maxima, der rasler med de hjerteformede aks ligesom kornet på markerne.Det gælder jo om at få bragte modne frø i hus, mens det ikke er alt for fugtigt. Så i dag er jeg gået på frøjagt. Frøhøst er ensbetydende med gratis frø og dermed forhåbentlig planter til næste år. En ualmindelig dejlig beskæftigelse. Hjertegræsfrøene er i hvert fald helt modne, og aksenefalder nemt fra hinanden, når de bliver nulret mellem fingrene.

Jeg høster kun frø, jeg er helt sikker på, er modne. De skal rasle i frøkapslen eller slippe den uden modstand. Ellers er der jo risiko for, at de ikke er helt færdigbagte og dermed ikke spiredygtige. Fløjlsblomst, Tagetes patula ‘Ildkongen’ blomstrer stadig fint, men der er også en del frø, der allerede er modne. De er hermed høstet og hamstret 🙂

De forskellige arter og sorter af tobak, Nicotiana, blomstrer videre, men også de er begyndt at rasle med de første frøkapsler, der er fyldt med bitte-bitte små frø. Jeg husker stadig min forbavselse, da jeg i foråret åbnede en hjemkøbte pose med Nicotiana knightiana og fandt et mikro-reagensglas med en lille klat frø. Men frøene spirede godt og planterne udviklede sig fint. Jeg har været meget glad for de små limegrønne blomster, der har lyst fint op og fyldt godt ud hele sommeren. Det kunne være rart at blive selvforsynende med frø af den. Det bliver hermed afprøvet. Frø er der i hvert fald nok af.Det plejer at gå fint nok med narcistobak, Nicotiana sylvestris, der også allerede er leveringsdygtig i kapsler med modne frø, selv om blomstringen heldigvis ikke er slut endnu.De nyhøstede frø får lige lov at ligge i flade skåle inden døre i en uges tid, så jeg er sikker på, at frøene ikke er fugtige, når jeg fylder dem i papirposer.Jeg “glemmer” altid at smide de små poser med vandsugende krystaller, der følger med nye tasker og frakker, ud, for de er nyttige som en ekstra forsikring mod fugtighed på frølageret.

 

Hjemmelavede buske til Annes kolonihave

Sidst i november klippede jeg stiklinger af forskellige af havens buske og stak dem i jorden i et lunt hjørne af haven, som det ses her. Ideen var at producere nogle tiltrængte gratis buske til datter Annes nyindkøbte kolonihave, hvor der mangler en del beplantning, og hvor SU budgettet ikke rækker så langt.Det har været en rimelig stor succes. Stiklingerne blev tilset med vand i begyndelsen, fik et beskyttende minidrivhus at lune sig i over vinteren og passede ellers sig selv. Mange af dem begyndte at skyde pænt, da foråret kom. Især ribs, Ribes rubrum, har dannet masser af rødder, og alle stiklingerne er blevet til virkelig flotte planter allerede.

Dermed er buskene ved at være klar til at flytte i kolonihave. Der er som sagt ribs men også uægte jasmin, Philadelphus x virginalis, sommerfuglebusk, Buddleja davidii, og en enkelt snebolle, Viburnum opulus ‘Roseum’, der godt nok ser lidt sølle ud. Nu får de lige lov at danne endnu flere rødder i potter hen over sensommeren, og så er de klar til udplantning, når det for alvor bliver plantetid til september.Bag køkkenhaven blomstrer beviset på, at der nok skal komme pæne planter ud af de hjemmelavede buske i løbet af et par år. Rækken af sommerfuglebuske er nemlig blevet til på samme måde.

 

Stiklingeformering med høj succesrate

Da jeg sidst i maj plantede gråbladet evighedsblomst, Helichrysum petiolare i krukkerne, havde planterne allerede så lange skud, at jeg valgte at forkorte dem, for at få mere buskede planter. De afklippede skud skulle jo ikke gå til spilde, så de blev klippet til stiklinger og stukket i små potter med spiremuld. Gråbladet evighedsblomst – her i den gulbladede sort – er simpelthen noget af det nemmeste at stiklingeformere, så nu er der friske planter klar til sensommerkrukkerne.Stiklingerne har slået rod alle som en, og vokser så godt, at det igen er oplagt at korte skuddene af, så planterne busker sig pænt. Den ser lidt afpillet ud lige efter sådan en rundbarbering, men det betaler sig i længden.Dermed står jeg endnu engang med en håndfuld stiklinger – men da det begynder at knibe med krukkekapaciteten, får de nu prædikatet kompost i denne omgang.Efter plantning, er de nye planter hurtigt klar til at være med i krukkegrupperne, hvor de kan gøre de vildtvoksende moderplanter følgeskab. Gråbladet evighedsblomst er der virkelig gang i, og planterne er efter min mening guld værd i krukkegrupperne med deres fine løvfarver og rankende vækst, der væver helheden så smukt sammen. Og bliver de for rankede, kan man til hver en tid korte skuddene af, uden at planten tager det mindste anstød af det.

Sommerblomster flytter hjemmefra

Dagen begyndte mild, vindstille og med et let gardin trukket for solen. Så jeg besluttede, at i dag skulle det være. De forspirede sommerblomster er blevet lidt for besværlige at styre i børnehaven. Nu må de ud at stå på egne ben under åben himmel. De er flyttet så meget ind og ud på det seneste, at de må være rimeligt afhærdede, og de er efterhånden helt umulige at holde med vand i de små potter. Nu må det briste eller bære.Samtidig, et andet sted i haven… De tre ovale bede, der er blevet lagt sammen til et stort, der smyger sig ned gennem haven, mangler planter. Der er alt for meget bar jord i de partier, der var græsplæne før fusionen. Jeg bryder mig ikke om bar jord… Med tiden er det planen, at der skal masser af stauder i dem, men for nu lige at få styr på mulighederne i det nye bed og for komme i gang på en prisbillig måde, har jeg været meget flittig med forspiringen i år.Planterne blev sat ud på jorden i deres potter og der blev flyttet rundt og byttet plads til kabalen gik op – og så der stadig er plads til lidt stauder og de dahlia’er, der også er blevet forspiret, men endnu må vente lidt med at komme ud.De fleste blev plantet i små grupper af tre eller fem planter for at opnå lidt ro og fylde i helheden. Men enkelte, som her stor hjertegræs, Briza maxima, samt opiumsvalmue og kæmpeverbena blev med tilstræbt tilfældighed plantet enkeltvis ind gennem bedet i håbet om, at det hele kommer til at se lidt vildt og naturligt ud.Forrige år havde jeg den smukke rødbladede skovangelik, Angelica sylvestris, der kastede temmelig voldsomt om sig med frø, der fortsat spirer lystigt. Fine små planter, der er lige til at grave op og flytte. Så nu er der også flyttet sådan nogle ind i et af de nye bede. Drømmebilledet af hvor lækkert, det bliver, står klart og tydeligt inde i mit hoved. Forhåbentlig kommer virkeligheden til at leve op til det. Nu gælder det bare om at være på stikkerne med vandslangen, for der er nogen, der har trukket gardinet fra, og det tørrer voldsomt derude.

Forspirede planter flytter igen

De forspirede sommerblomster og grønsager har ikke haft nogen nem barndom i år. De blev sået og siden priklet om i hjemmelavede papirpotter. Så blev det dejligt martsvejr, og de blev flyttet ud i drivhuset. Men derefter fulgte knapt så dejligt aprilvejr, og planterne gik helt i stå. De måtte pottes op i lidt større potter, og til sidste blev hele molevitten flyttet ind i annekset for at få bare en lille smule varme til vækst. Hold nu op, der var trængsel. Nu er det heldigvis blevet mildere, og der er ikke mere frost på vejrudsigten, så nu flytter planterne igen. Midt på dagen får de lige lidt ekstra modstand under åben himmel, så de kan vænne sig til tanken om deres fremtidige friluftsliv. Der er lunt, læ og skyggefuldt på bænken og dermed perfekt klima til begyndende afhærdning.Men så varmt er det jo heller ikke, og blæsten er ret bister, så hen på eftermiddagen flytter de ind i drivhuset, så overgangen fra det lune indeklima til livets realitetter i det fri ikke bliver for brat.Den første nat – og hvis der bliver udsigt til meget kolde nætter – får de lige en fnuglet dyne af fiberdug på, der holder godt på varmen fra jorden gennem natten. Men dynen kommer af i dagtimerne, hvor der ikke skal meget sol til, før der er lunt og rart i drivhuset.En del af de små har fået knebet toppen af, og det giver allerede resultater. Hvilende knopper i de nederste bladhjørnet er blevet vækket og er begyndt at skyde, så planterne får en god forgrening fra bunden. Her er det den smukke fløjlsblomst Tagetes patula ‘Ildkongen’ fra frø af egen høst, det er gået ud over.

Krisehjælp med fiberdug til småplanter

Jeg synes, det er træls, det bliver ved med at være så koldt … Og det er jeg ikke alene om her på matriklen. I mangel af tilstrækkeligt med vindueskarme er en del af  de forspirede sommerblomster i papirpotter nødt til at stå i drivhuset, og nu er de ærlig talt ved at se ret forkølede ud. De ligner nogle, der mangler næring. Væksten er nærmest gået i stå, og mange af dem er blevet blege og let rødlige. Spørgsmålet er så, om de allerede har spist den gødning, der er i de små potter, eller om de simpelthen fryser, så deres maskineri kører på nedsat blus, og det derfor kniber med næringsoptagelsen.Noget må der gøres, for festen skulle jo meget nødigt stoppe her. Ergo har jeg valgt at potte de små planter op i lidt større potter, så det i hvert fald ikke kan være mangel på adgang til næring, der er problemet.Desuden har planterne, der er placeret i store zinkbakker, så det er nemt at vande, fået en tynd men lun dyne af fiberdug, der forhåbentlig kan hjælpe dem med at holde varmen, indtil det bliver lidt lunere igen.

Time-out for ærteblomster

Der er vildt meget knald på de forspirede ærteblomster, Lathyrus odoratus, i den solbeskinnede vindueskarm. Faktisk er de ved at blive lige, lovligt langstrakte, så nu er det vist nu, det gælder om at få lagt en dæmper på længdevæksten og i stedet få planterne til at forgrene sig.Det er en nem men ret hærværksbetonet øvelse at klippe toppen af de optimistiske, lysegrønne planter over blad nummer to, lige da de nu var kommet så godt i gang. Men på længere sigt er det super godt for dem, og de reagerer lynhurtigt på klippet ved at bryde fra sovende knopper i de nederste bladhjørner. Jeg gentager indgrebet flere gange, for jo flere skud, den enkelte plante har at blomstre på jo bedre.I det gode vejr får ærteblomsterne lov at komme ud under åben himmel midt på dagen, så de ikke får hedeslag i vindueskarmen. De står behageligt i let skygge og læ på bænken udenfor hoveddøren. Dermed er afhærdningen allerede så småt i gang, for planterne bliver stivet af, når de mærker lidt vindbevægelse, og det gør dem stærkere, når de til sin tid kan plantes ud. Der er to slags ærteblomst i bakkerne, den tofarvede, skønt duftende gamle sort Lathyrus ‘Matucana’ og den næsten sorte Lathyrus ‘Black Knight’, der ligner ‘Almost Black’, som prydede indgangspartiet sidste sommer, som det ses her.

Småplanter flytter i papirpotter

Der er efterhånden seriøs trængsel under plantelyset i vindueskarmen. En del af de spirende sommerblomster har fået deres første blade efter kimbladene, så nu må de vist hellere få lidt mere plads til både rødder og blade. Ellers bliver de bare ranglede af deres indbyrdes kamp om at komme først til lyset.Derfor startede dagen med at producere en stak papirpotter. Det går rimeligt tjept med det lille stykke værktøj, bare man ikke ruller papiret for stramt. Jeg har god erfaring med de hjemmelavede papirpotter. Når de står tæt i en bakke, der kan vandes i, hjælper de hinanden med at holde på fugtigheden. Papirpotter er fine til de forspirede sommerblomster, der nyder at komme fri af trængslen i spirepotten og få rødderne i egen jord. Jeg bruger spiremuld til priklingen, så de små planter ikke får et gødningschok, og for at forkæle dem lidt ekstra, bliver jorden – der har stået i carporten – vandet op med varmt vand, så der heller ikke bliver tale om kuldechok.Nu er de nypriklede småplanter blevet vandet til og er kommet tilbage i vindueskarmen, hvor de nok kommer til at skiftes lidt til at nyde godt af tilskudslyset, for plads til dem alle sammen under lampen, er der desværre ikke.

Succes med vinterstiklinger

Midt i november investerede datter Anne i en kolonihave, og det ansporede mig til at forsøge at lave nogle gratis buske til haven fra vinterstiklinger. I morgen er der arbejdsdag i kolonihaven – en julegave 🙂 – så nu kom jeg lige i tanke om stiklingerne, der har stået og hygget sig i et lunt hjørne af haven beskyttet af de gamle minidrivhuse.Og jeg skal da lige love for, at de har hygget sig. Der er faktisk kun en enkelt stikling, der ikke har slået an. Alle de andre har allerede knopper, der er begyndt at bryde. Her er det en kommende ribsbusk, der ser fin og forårsoptimistisk ud. Det skal siges, at stiklingerne har fået absolut nul opmærksomhed, siden de blev stukket, så det projekt har der ikke været mange ben i.Her er det uægte jasmin, Philadelphus x virginalis, der vil frem. Det samme gælder sommerfuglebusk, Buddleja davidii, og alm. snebolle, Viburnum opulus ‘Roseum’. Foreløbig får stiklingerne lov at blive i kravlegården, men i løbet af foråret skal de plantes om, så de får mere plads at udvikle sig på og kan blive til smukke, velformede buske. Se her, hvordan det hele begyndte 🙂

Page 1 of 6

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén