Når jeg forspirer sommerblomster, er det typisk med den tanke, at planterne skal plantes ud i havens bede. Men i år er nogle af dem endt som hjemelavede krukkeplanter. Jeg har oven i købet eksperimenteret lidt med at plante forskellige arter sammen i større krukker i håbet om, at de vil vokse fint og naturligt ud og ind mellem hinanden. I den her krukke er der plantet både det lille prydgræs harehale, Lagurus ovatus, den lækre fløjlsblomst, Tagetes ‘Strawberry Blonde’ og den sjove mexikanerhat, Ratibida columnifera, der dog ikke blomstrer endnu, fordi den er blevet knebet en ekstra gang for at få den til at buske sig. Jeg synes, det tegner lovende.
Den rødorange Tagetes ‘Strawberry Blonde’ er ny i udplantningssortimentet i år, men man har altså også kunnet købe frø og selv gå i gang. Sikke nu en farve.
Harehale går igen i denne krukkegruppe, der også udelukkende byder på hjemmelavede planter, der lige er begyndt at blomstre.
En virkelig sælsom plante, som er mest kendt fra blomsterdekorationer, er trommestikker, Craspedia globosa, med kugleforede, gule blomsterstande. Den er også lavet fra frø i år og står flere steder i haven og altså også i en krukke, hvor den ser ud til at have det rigtig fint.
Den skønne morgenfrue, der i hvert fald engang var Calendula officinalis ‘Triangle Flashback’ er det måske lidt af en tilsnigelse at henføre til gruppen af hjemmelavede krukkeplanter. Den er ikke møjsommeligt forspiret, priklet og så videre, men dukker helt af sig selv op i stort antal i køkkenhaven, hvor den blev sået for flere år siden. De spontane og i nogen grad fejlplacerede planter blev gravet op og omplantet til en krukke. Selv om de i sagens natur må være hybridplanter, er de stadig lige så smukke som den oprindelige sort.
Samme historie går igen, når det gælder den sart lysegule blomsterkarse, Tropaeolum majus ‘Milkmaid’. Det er år og dag siden, jeg købte en pose frø, men de sår sig selv med stor entusiasme, så der var rigeligt med planter til en krukke også.
Kategori: Planteformering (Page 1 of 7)
Hold nu op hvor det pibler frem. Både med alt det der skal og alt det, der ikke skal. Nu gælder det om at kende sine småplanter, så man ikke kommer til at luge det forkerte. Jeg holder meget af de haveplanter, der kan finde på at så sig selv og dukke op på overraskende steder, hvor jeg slet ikke havde tænkt på, at de passede ind. Så som regel får de lov at stå, andre gange bliver de flyttet, og tager det overhånd med selvsåningen, bliver der luget med hård hånd. Den rødbladede skovangelik, Angelica sylvestris, er en mester i at præstere selvsåede planter både her og der. De er nemme at kende med de flotte sortrøde blade og ret svære at stå for, så der er mange her i haven i år, selv om de fylder godt i landskabet.
Selvsåede eksemplarer af fingerbøl, Digitalis purpurea, dukker også op mange steder, og da der som regel er plads nok til de høje, slanke planter, får også de lov at stå, hvor de selv har valgt at vokse. Jeg har flere gange plantet hvide sorter af fingerbøl, men de selvsåede er næsten altid rosa, som artens blomster.
Sidste sommer havde jeg de skønneste violette opiumvalmuer, Papaver somniferum ‘Dark Plum’. Jeg har ikke sået den i år, men jeg er nu ikke i tvivl om, at jeg også har valmuer i år. Det vælter simpelthen frem med småplanter i det bed, hvor de stod.
I køkkenhaven pibler det også – både i rækkerne og mellem dem. En del af det ukontrollerede ukrudt er selvsåede planter af blomsterkarse, Tropaeolum majus, der er virkelig effektiv på det felt. Nogle får lov at stå i kanten af køkkenhaven, men mange må luges, for ellers tager de magten fuldstændig, som det ses her. Men det er selvfølgelig oplagt at genbruge nogle af de super fine småplanter enten andre steder i haven eller i en krukke.
Så nu har jeg tilplantet den retrolækre jernkasse fra B-Green med små blomsterkarse planter. Den er tiltænkt plantebænken på terrassen, hvor jeg forestiller mig de lysegule blomster kommer til at stå i kaskader ud over kanten 🙂 Det kan kun blive godt.
Mine mange forspirede sommerblomster glæder sig med garanti til at blive plantet ud i haven, så de hver især får lidt mere plads at begå sig på. Med først skal de lige lære at stå på egne ben, så nu har jeg indledt det årlige cirkus afhærdning, hvor planterne flyttes ud midt på dagen og ind igen om aftenen. De står godt på trædestien gennem bedet foran drivhuset, hvor der er nogenlunde læ og fint flimrende lys.
Den øvelse fik mig lige til at tænke lidt fremad. Tænk, der er kun en måned til den årlige havefestival, hvor vi holder åben have. Det foregår 9.-10. juni, når sommerblomsterne forhåbentlig for længst er plantet ud og begyndt at få lidt fylde. Desværre er tulipansæsonen utvivlsomt forbi til den tid, men så er der heldigvis meget andet, der blomstrer.
Jeg er i hvert fald ret sikker på, at blåregnen på portalen mellem det indre og det ydre haverum står i fuldt flor, som den gjorde på samme tid sidste år. Jeg kan også godt love, at datter Annes populære staude pop-up shop med sæsonens lækreste stauder lander i carporten igen, ligesom der bliver mulighed for at købe min bog, Slip haveglæden løs – fryd, facts og fiduser, lige her, hvor det hele begyndte. Der er flere indtryk fra sidste år på samme tid her. Sæt kryds i kalenderen og kig indenfor i haven, så vi får endnu en skøn weekend med masser af haveglade gæster og god snak. Jeg glæder mig så meget.
Sidste år var det hjemmebyggede drivhus en nyskabelse i haven. Det har dog fået nye installationer siden. Blandt andet et plantebord med indbygget varme og en snedig maskemekanisk løsning, så der kan luftes ud på varme dage som i dag. Tagrygningen kan simpelthen løftes 🙂 I det hele taget er der som altid gang i et hav af projekter her i haven. Vi er fx i fuld gang med at renovere terrassen foran huset, hvor det smalle bed har været et problembarn længe. Nu kommer der fliser, spejlbassin og masser af krukker i stedet. Det bliver så godt 😉
Der er virkelig fart i potterne med forspirede sommerblomster på plantebordet i drivhuset. Så nu har den lille potmaker været på overarbejde og der er lavet papirpotter, så alle de små plantebørn kan få eget værelse.
Tiden er inde til prikling 🙂
Prikling er et værre pillearbejde, når de spæde planter skal skilles fra hinanden uden at hærge for meget med rødderne. Men det er nu også hyggeligt, og der er ingen tvivl om, at det bekommer planterne vel at få rødder i egen jord og lys og luft til at vokse, som de vil.
De første småplanter af forskellige sorter af tobaksblomst, Nicotiana, blev priklet allerede for en måned siden, som det ses her. I løbet af et par uger, var de faktisk blevet så store, at papirpotterne var blevet for trange, og det var nødvendigt at potte dem op en ekstra gang. Hvad gør man ikke, når man er curling-mor…
Nu er de blevet til store og kraftige planter, der inden længe skal afhærdes, så de kan blive plantet ud i haven. Det tegner lovende, synes jeg, for de ser da både stærke og sunde ud.
Hele vinteren har sommerfuglebusk, Buddleja davidii, stået med sine visne blomster og pyntet pænt mange steder i haven – ikke mindst når de har fået et drys sne. Men nu er det ligesom om, de visne blomster ikke rigtig passer ind i havebilledet længere, så heldigvis er tiden inde til den årlige beskæring.Beskæring af sommerfuglebusk har nærmest karakter af en rundbarbering, og det er nemt at blive helt bekymret på buskens vegne. Den skulle jo gerne blomstre overdådigt på lange, graciøst buede skud hen på sommeren. Det er dog aldrig slået fejl her i haven, så alle de gamle skud fra sidste år bliver nådesløst klippet ned til 30-40 cm over jordoverfladen.
Busken gør ikke meget væsen af sig efter sådan en omgang, men der er masser af liv i de nederste knopper, så den skal nok snart komme til at ligne en sommerfuglebusk igen inden så længe. I mellemtiden er der bedre plads til forårsstemning i bedet, nu da de visne blomster ikke stjæler billedet.
De afklippede skud kan i øvrigt bruges som stiklinger til nye sommerfuglebuske, hvis man mangler. Det gør jeg ikke, for jeg har stiklingeformeret adskillige på den måde gennem årene. De to buske bag køkkenhaven har tre år på bagen og er nu ved at få fylde. De er også blevet klippet langt ned, for det sætter samtidig gang i forgreningen. Se her, hvordan en hjemmelavet sommerfuglebusk bliver til.
Piiist – har du læst Jyllands-Posten i dag? Nina Ewald har skrevet den dejligste anmeldelse af min bog SLIP HAVEGLÆDEN LØS til avisens boligtillæg. Ihh, hvor den gør mig glad. 1000 tak til Nina 🙂 Læs mere om bogen og bestil den her. (Der er selvfølgelig også et kapitel om beskæring i bogen)
Sidste år designede og byggede min handyman ikke alene et drømmedrivhus helt fra bunden men også et plantebord med indlagt varme i håbet om at få aflastet vindueskarmene i forårsmånederne. Designet ses her. Nu er installationen blevet yderligere optimeret med et ekstra lille drivhus til at sætte oven på bordet i forspiringssæsonen, så varmen i bordpladen ikke bare forsvinder op i den blå luft. Både tag og front kan åbnes, så for meget varme og fugt på varme dage kan slippes ud. Det lykkes nogenlunde at holde temperaturen på 14-15 grader om dagen.
Ydermere er de vækstlyslamper, jeg investerede i til vindueskarmen sidste år, nu installeret som vækstlys i kippen på minidrivhuset i stedet. Det plantebord er jo nærmest ved at udvikle sig til et helt plantelaboratorium 🙂 🙂 🙂 Gæt hvem der er glad og i fuld gang med at så en hel masse… Læs mere om lamperne her.
Der er absolut ingen tvivl om, at de forspirede sommerblomster også er meget glade for de nye forhold. Her passer temperatur og lysniveau meget bedre sammen, end de gør i vindueskarmen, hvor der som regel er for meget varme og for lidt lys især på en grå og tåget dag som i dag.
Også operation forspiring af læggekartofler er flyttet ud i drivhuset, hvor spirerne udvikler sig helt perfekt.
Det er lidt sjovt at se, hvor stor betydning lys har for, hvordan forspiringen forløber. Til venstre den potte med papegøjeamarant, Amaranthus tricolor ‘Red Army’, der løb fra mig i mørket på gulvet i badeværelset, til højre potten med forspirede frø af anden omgang, der fik lys, så snart de var spiret. De ranglede planter bliver aldrig til ordentlige udplantningsplanter, men det tegner lovende for hold 2, der snart skal prikles.
Sidste søndag såede jeg en hel stribe sommerblomster til forspiring og satte dem på gulvet i badeværelset, hvor der er lunt og rart og fin spiretemperatur. I går tænkte jeg så lige, at jeg ville tjekke, om der skulle være nogle hurtigløbere imellem, der allerede var klar til at komme frem i lyset. Stor var min forbløffelse, da det viste sig, at langt de fleste af de forskellige sommerblomster havde haft travlt i løbet af de fire-fem dage, der var gået siden såning.Det er jo helt til hest det her. Sådan nogle lange, tynde gespenster bliver aldrig til ordentlige planter. De skulle for længst have været flyttet ud i dagslys. Nå, heldigvis var det kun tre af sommerblomsterne, der havde været så ivrige, at de var decideret kiksede. De andre kom skyndsomst op i vindueskarmen, og de tre gange alt for ranglede blev sået om. Der var heldigvis flere frø i poserne.
Øvelsen viser, hvor meget spiretemperaturen betyder for processen. Og også, at man skal holde ordentligt øje med sine frøplanter 😉 Derfor er badeværelsegulvet og den mørke plasticpose droppet for denne gang, og jeg har fundet den varmemåtte frem, jeg købte sidste år sammen med de vækstlyslamper, jeg er så glad for. Varmemåtten fungerer lidt a la varmepude. Når man slutter den til en stikkontakt varmer den op til 25-30 grader, så de spirende frø har tilpas temperatur at arbejde ved. Når planterne dukker frem, skal de fjernes fra måtten og have lavere temperatur og masser af lys. Det kommer jeg tilbage til 🙂 Jeg købte varmemåtten og vækstlyslamperne her.
Blandt de lynhurtigt spirende sommerblomster var denne dejlighed, svovlgul kosmos, Cosmos sulphureus ‘Bright Lights’. Jeg har investeret i en del sorter af sommerblomster i den røde og orange del af farvespektret i år, så der kommer knald på farverne i haven til sommer.
En anden af somerblomsterne, der allerede er godt på vej, er den smukke fløjlsblomst, Tagetes ‘Strawberry Blonde’, som jeg faldt for på flere fagmesser sidste år. Jeg glæder mig til at se, hvad den kan her i haven.
Der er opstået trængselsproblemer i potterne med forskellige sorter af tobaksblomst, Nicotiana alata, så tiden er inde til at sørge for, at hver enkelt plante får lys og luft nok til at kunne udvikle sig ordentligt. Der må gang i planteværkstedet 🙂 Første skridt på vejen er fremstilling af små priklepotter af avispapir ved hjælp af den smarte lille potteformer, som jeg er mega glad for. Papirpotterne er selvfølgelig sarte og går i opløsning efterhånden, men når bare de står tæt sammen, plejer det at gå fint, og det er vældig rart at kunne plante hele potten ud i jorden senere, så rødderne ikke bliver forstyrret af endnu en omplantning.
Processen med det hyggelige navn, prikling, er pillearbejde på højt niveau. Det gælder om at få skilt de tætstående planter fra hinanden, uden at nogle mister rødderne, og så få dem plantet over i gennemfugtet spiremuld i papirpotterne. Hold nu op, hvor jeg nyder at få jord under neglene igen, mens jeg kærligt håndterer de små plantebabyer.Nu er planterne klar til at vokse videre og har i hvert fald for en tid, den plads, der skal til. Bliver de for store, må de pottes op engang mere, inden det bliver varmt nok til at plante dem ud i haven, men foreløbig er det dejligt pladsbesparende at have dem i de små papirpotter.
Tobaksblomsterne blev sået for en måneds tid siden, for de er altid længe om at udvikle sig, men nu er tiden også inde til at så nogle af de lidt hurtigere sommerblomster, jeg kom til at købe frø af i januar. Jeg synes frø er en fascinerende opfindelse. Tænk, at der kan komme smukke sommerblomster ud af de små, tørre frø med mange forskellige former og størrelser. Inde i mit hoved er billedet af, hvor smukt det bliver til sommer, allerede ved at tage form. Men nu må vi se. Der er mange førstegangsbekendtskaber i planteværkstedet i år, så jeg tør ikke garantere for, at det lykkes. Foreløbig er frøene blevet dækket med lidt spiremuld, sat i bakker, der er puttet i en plasticpose og placeret på gulvet i badeværelset, der har perfekt spiretemperatur. Snart er der forhåbentlig endnu flere plantebabyer at tage sig af.
Det kan godt være, vejret er koldt og utilfredsstillende, men faktum er, at vi har passeret 1. marts, og foråret må være lige om hjørnet. Et sikkert tegn er, at læggekartoflerne er dukket op i butikkerne, så nu gælder det om at være vaks ved havelågen, før de ligger og spirer med lange, blege dødningespirer i de mørke og varme butikker.
De blege butiksspirer er ikke til noget, for i virkeligheden tærer de bare på læggekartoflens kræfter. Næh, må jeg bede om korte, tykke kraftfulde spirer, der kan tåle at komme i jorden, når den tid kommer. Derfor har jeg fundet æggebakker frem og har sat læggekartofler til forspiring i vindueskarmen i soveværelset, hvor der er lyst og køligt. Jeg har vendt og drejet dem, så den ende, hvor der er flest små knopper, de såkaldte øjne, vender opad. Det er jo fra dem, de gode spirer udvikler sig. I år hedder sorten ‘Solist’. En tidlig sort, jeg ikke kender, men det var de poser, der så ud til at være helt friske uden begyndende spiring. Og tidlige kartofler er jo ikke så ringe at have i haven.
Ud over at gå og gemme på æggebakker har jeg også på det seneste haft den aparte hobby at samle på tomme toiletrullerør. Men der er mening med galskaben. De høje toiletrullerør er nemlig super gode at så ærteblomst, Lathurus odoratus, i. Frøplanterne kan godt lide at kunne udvikle rødderne i dybden, og det kan de i paprørene. Der er jo ikke nogen bund i sådan et paprør, men når spiremulden er vandet godt op, og røret fyldes, mens det står på et flat underlag, går det fint nok.Et hul på et par centimeter blev lavet med priklepinden, og så var jeg klar til en af årstidens favoritbeskæftigelser, nemlig at så.
Det er smart at stille sådan en flok potter lavet af toiletrullerør tæt sammen, for de er jo lavet af pap, og går derfor i lettere opløsning efterhånden. Af samme grund kan de godt komme til at se lidt snaskede ud, men det er faktisk kun en fordel, for det er tegn på, at hele molevitten kan plantes ud i jorden, når den tid kommer. Dermed undgår man at forstyrre rødderne, og toiletrullerørene nedbrydes hurtigt i jorden. Indtil videre bliver de puttet i en plasticpose og kommer ind i vindueskarmen, hvor deforhåbentlig snart begynder at spire.
Noget må der gøres under denne totale mangel på acceptabelt havevejr. Derfor har jeg været lageret af nyindkøbte og overliggende frøposer igennem for at finde de frø frem, der kræver tidlig såning for at nå at blive til noget i den korte danske sommer.
Der var heldigvis en del bid, så jeg alligevel kunne få dækket mit behov for jord under neglene. Blandt fundene er der flere prydgræsser, nye sorter af de højt elskede tobaksblomster og de sjove kraspedia, som jeg ikke har prøvet før, der ifølge posernes anvisninger skal sås allerede nu. Jeg havde taget noget spiremuld ind i forvejen og vandet den op med varmt vand, så frøene ikke skulle få et kuldechok. Så nu er første runde forspiring i vindueskarmen officielt fløjtet i gang. Det hjalp på det dybfrosne forårshumør.
Et af årets nye bekendtskaber bliver den smukke, dybrøde tobaksblomst, Nicotiana ‘Baby Bella’. Som alle tobaksblomsterne har den bittesmå frø, der i dette tilfælde ligefrem lå i et lille reagensglas i frøposen for ikke at blive væk. Jeg synes, det er utroligt fascinerende, at så små frø kan blive til meterhøje planter, der blomstrer i månedsvis, som det blandt andet ses her.
Der er i øvrigt en ting til, der har givet mit forårshumør et kæmpe boost i dag. Vi har nemlig været til trykstart for min nye bog, Slip haveglæden løs, hos Narayana Press. Det var en stor og dejlig oplevelse at se mange måneders arbejde komme til live, da trykarkene susede gennem den store maskine. Husk at der er introtilbud på bogen på Forlaget Linneas hjemmeside, der kan besøges her.
