Der er pt højt aktivitetsniveau i planteværkstedet i drivhuset, hvor der både sås, prikles og pottes. Det er lidt af et puslespil at få logistikken til at hænge sammen på den begrænsede plads, hvor der ovenikøbet også er byggeplads. Kaos hersker 🙂
Kategori: Planteformering Page 1 of 10
En enkelt sødkartoffel, Ipomoea batatas, fra supermarkedet kan blive til mange sødkartoffel-stiklinger ved hjælp af vand og lidt tålmodighed.
Sødkartoffel, Ipomoea batatas
Det er en lille måneds tid siden, jeg såede fire forskellige slags tobaksblomster i bakker i vindueskarmen. Nu er de blevet så store, at de skal prikles og flyttes til min plantekuvøse med lys og undervarme i drivhuset.
Jeg gjorde mig virkelig umage for ikke at så for tæt, da jeg såede mine hjemmehøstede frø af fire forskellige slags tobaksblomster den 9. februar. Jeg blandede frøene med fugesand, som det ses her, men alligevel er der kommet rigeligt med planter især af den hvide, duftende narcistobak, Nicotiana sylvestris, og den grønblomstrede Nicotiana knightiana, der er så god som pauseplante. Når man sår er det nærmest umuligt at forestille sig, at de bittebittesmå frø spirer så godt og bliver til så livskraftige planter på så kort tid. Men det gør de altså. Jeg lærer det nok aldrig 🙂
Bakkerne har stået under min nye LED vækstlyslampe i vindueskarmen, og det har tydeligvis bekommet dem vel. (LED lampen kan ses her). Selv om det er noget pillearbejde at få priklet de små planter, er de hver især fine og kraftige på deres egen beskedne måde. Så nu er det nu, de skal prikles, for at de fortsat kan udvikle sig godt og blive til gode, stærke udplantningsplanter. Paradoksalt nok, er priklingen mest blid, når den foretages, mens planterne er helt små.
Nu har jeg priklet 120 små planter, så mon ikke det rækker… Tobaksblomster har det med at blive til temmelig store planter, så det bliver nok ikke helt nemt at finde plads til dem alle sammen i haven.
Men hellere være på den sikre side, for det kan jo være, de ikke allesammen klarer opholdet i min plantekuvøse i drivhuset, hvor der ellers er både vækstlys og undervarme, som det ses her.
Til slut vil jeg lige reklamere lidt for et arrangement i Haveselskabet Aarhus den 21. marts, hvor jeg holder foredrag/workshop om netop planteformering i samarbejde med Gartneriet Pedersen i Solbjerg med udgangspunkt i min nye bog ‘Sommerblomster – Fra frø til fryd’. Læs mere om arrangement her og smugkig i bogen her.
Frø af sommerfloks behøver mørke for at spire, tobaksblomster behøver lys. Det er et hyggeligt puslespil at komme i gang med forspiring af sommerblomster med forskellige behov.
For en uges tid siden iværksatte jeg en spirestest af mine hjemmehøstede frø, for at sikre mig, at det kan betale sig at så dem. De forskellige tobaksblomster bestod spiretesten med glans.
Spiretest
Alle de mange frø, jeg høstede i løbet af sensommeren og efteråret, ligger og venter på, at den nye sæson for forspiring begynder. For at undgå skuffelser til den tid har jeg nu sat gang i en spiretest.
Spiretest
Der kan heldigvis stadig høstes blomster til buketter i skærehaven, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at kaos og anarki har indfundet sig, og at nogle sider af jordstykket bestemt tager sig bedre ud end andre efterhånden. Jeg har for længst opgivet at følge med i forhold til at klippe visnende blomster af, så skærehaven er ved at forvandle sig til en veritabel frøfabrik. Det har nu også sin charme.
Diverse sommerprojekter i haven har affødt en temmelig omfattende forspiring af sommerblomster i år. Også for omfattende viser det sig nu, hvor både projekt “skør skærehave” og projekt “gult blomsterbed” er nået til næste stadie. Alt det, der er plads til, er nemlig udplantet. Men vi går jo ikke ind for plantespild her på matriklen. Så nu er overskudsproduktionen blevet ophøjet til DIY krukkeplanter.
Jeg har med andre ord plantet en hel masse krukker til med småplanter og er allerede begyndt at glæde mig til, at mine DIY krukkeplanter giver det flotteste blomstershow til sommer. Jeg ser det for mig. Et helt uventet og spontant men ret sjovt projekt, synes jeg selv 🙂 Sådan en gruppe med krukker tilplantet med DIY krukkeplanter giver selvfølgelig ikke øjeblikkelig wow-faktor som lækre indkøbte krukkeplanter. Men måske kan de noget andet – noget lidt mere vildt og anderledes. Jeg har smurt tålmodigheden, så nu får vi se.
I de fleste krukker har jeg plantet få eksemplarer af en enkelt art/sort, så krukkegruppen til sommer kan designes efter mine sædvanlige principper. Men jeg har også forsøgt mig med et mix af planter, der forhåbentlig klæder hinanden og forhåbentlig vil væve sig vildt og naturligt ind mellem hinanden. Farvespektret er hvidt, limegrønt, lysegult og blødt ferskenfarvet.
Den her krukke skal lige have et ekstra ord med på vejen, for den rummer ikke forspirede planter som de øvrige. Det er nemlig stiklingeformeret stolt kavaler, Cosmos bipinnatus, der blev til, da toppen blev knebet af de forspirede planter for at få dem til at forgrene sig. Topskuddene blev brugt som stiklinger, der hurtigt slog rod, og nu er de også fuldgyldige DIY krukkeplanter.
OBS husk, at det stadig kan være dig, der bliver den heldige vinder af to billetter til Cph Garden 2019. Se, hvordan du deltager her.
Der er kommet en hel flok nye minitræer til samlingen omkring spejlbassinet på terrassen. De fleste af træerne er fundet her på matriklen, gravet op og plantet i en krukke. Men nu er der også kommet minitræer til udefra. Forleden besøgte jeg Gartneriet Thoruplund, der kan noget ganske særligt. Gartneren har nemlig knækket koden til at få tempeltræ, Ginkgo biloba, til at spire. En kunst som de færreste mestrer, så han holder kortene tæt ind til kroppen. Resultatet er de sødeste små velproportionerede tempeltræer, der passer perfekt i min krukkeforsamling rundt om spejlbassinet. Minitræerne fås i butikker over hele landet.
Måske er der endda flere tempeltræer på vej til krukkegruppen. For jeg var så heldig at få lov til selv at så et par af tempeltræets nøddelignende frugter, der havde været igennem gartneriets hemmelige forbehandling. Nu venter jeg spændt på resultatet. De var allerede begyndt at spire, så det ser lovende ud.
Ny i gruppen af minitræer er også valnød, Juglans regia, der er spiret nok så fint fra sin store nød og har fuld fart på.
Og så er der kommet lidt flere reagensglasegetræer til. Agern fra haven opsamlet i efteråret spirede nok så fint og dekorativt på reagensglas, men nu er tiden inde til, at de skal have jord om rødderne, før de bliver alt for sultne.
Planterne er rigtig fine, men rødderne er så lange, at det er problematisk at potte dem. Så jeg starter med en rodbeskæring frem for at begynde at bøje rødderne rundt i potten. Der sker ikke noget ved at klippe det nederste af rødderne. Måske bortset fra at væksten hæmmes lidt. Men det gør jo lige nøjagtig ikke noget, når det gælder minitræer.
Det er i det hele taget tricket med de små træer, at de ikke skal have det alt for godt i krukkerne. For så bliver de hurtigt alt for store. Begrænset adgang til vand og gødning betyder, at de bevarer proportionerne pænt. Her er de lidt støre træer ahorn, fuglekirsebær og ask, der efterhånden har stået i krukkerne i mange år. De små nye træer er placeret tættest ved hækken, hvor der er lidt skygge, så de ikke får det alt for varmt, når solen skinner.
I dag er en dag, jeg har glædet mig til længe. Det blev nemlig dagen, da realiseringen af drømmen om det gule bed blev sat i værk. Drømmen daterer sig tilbage til begyndelsen af året, da havelængslen fik mig til at ty til desktop-gardening. Der blev tegnet, kigget billeder og bestilt frø. Det nogenlunde jomfruelige bed, hvor den gamle pil måtte lade livet, skal genopstå som et sommerblomstbed i gule og hvide nuancer. Se her, hvordan det begyndte…
Det eneste, der allerede var på vej i det gule bed, er en række to-årige planter, der blev plantet i efteråret. Der er kongelys, Verbascum densiflorum, opgravet på matriklen og omplantet som værdigt medlem af den gule gruppe. Der er hvidblomstret judaspenge, Lunaria annua, der meget hensigtsmæssigt selv har sået sig i bedet. Og der er kors-vortemælk, Euphorbia lathyris, som jeg såede og udplantede sidste år. Allerede et ret forbløffende bekendtskab, der giver struktur til bedet, inden det rigtig er begyndt at tage form.
Nå, men nu handler det jo så om, at få overført planerne fra tegningen til den virkelige verden – og ikke mindst om at tilpasse dem til realiteterne. Det gik ikke helt op, så der blev freestylet en del, men det gør jo heller ikke noget. Der er heldigvis ingen facitliste.
I første omgang handlede det om at få delt arealet op i felter, så planterne kommer til at smyge sig naturligt ind og ud mellem hinanden, uden at det ender i det rene anarki. Der er jo lige blevet lagt fliser på terrassen, så der stod meget hensigtsmæssigt en pose fugesand i hjørnet af carporten. Perfekt til at tegne på jorden med. Med en plastpose med et lille hul i hjørnet, går det som en leg.
Se så – klar, parat, plant 🙂
Arsenalet af forspirede planter til projektet var betydeligt og endnu en grund til, at jeg har glædet mig til i dag. Det har været hyggeligt at passe plantebørnehaven og se de små vokse sig store, stærke og fornuftige. Men nu er tiden inde til, at de skal stå på egne ben, så mor kan slappe lidt af. Lunt og fugtigt vejr og en betryggende vejrudsigt. Det bliver ikke bedre.
Hermed er alle planter beregnet til det gule bed plantet og vandet behørigt, ligesom der er sået fler sommerblomster, der ikke bryder sig om omplantning, direkte i nogle af felterne. Nu gælder det bare om at holde planterne med vand i etableringsfasen, og så ellers sætte sig ned og vente på resultatet. Det bliver mega spændende, om planerne holder, og bedet bliver lige så fint, som jeg drømte om dengang i januar.
