De gode gule farver i haven hører foråret til. Men efteråret har nu sine egne lækre gule nuancer at byde på med både fine, friske blomster og med de første høstfarver.
Blomsterkarse, Tropaeolum majus
Kategori: Krukker Page 2 of 26
Mit eksperiment med at dyrke kaktus og sukkulenter på havebordet lige der, hvor sommersolen bager, har været en absolut succes.
Det er nærmest umuligt at holde planter på havebordet med vand gennem sommeren. Men jeg holder jo meget af, at der står noget grønt og pynter op, også selv om der ikke er festivitas på programmet. Derfor indledte jeg tilbage i maj et eksperiment med tørketålende kaktus og sukkulenter som bordpynt på et flot, rundt zinkfad, der lige egnede sig til formålet. Og det må siges at have været en succes. Planterne har klaret sig hele sommeren nærmest uden opmærksomhed, og flere af dem er vokset pænt til ovenikøbet.
Kaktusbørnehave
Chamaelobivia
Det gælder ikke mindst den sjove kaktus, Chamaelobivia. Den ser nærmest ud som om, den har fået en hel flok unger hen over sommeren.
Djævlens tunge, Opuntia humifusa
Også den drabelige figenkaktus, djævlens tunge, Opuntia humifusa, er vokset ganske pænt trods – eller måske netop på grund af – de barske, solrige og knastørre forhold på havebordet under udhænget på den sydvendte terrasse. Prøv at se her, hvordan kaktus og sukkulenter tog sig ud, da de debuterede på havebordet i foråret. Der er da sket en del 🙂
Fra drivhusplanter til stueplanter
Begonia maculata ‘Wightii’ til højre
Flere af planterne på terrassebordet skulle være vinterhårdføre, så længe vi ikke får fimbulvinter. Derfor har de kurs mod det eksotiske hjørne af haven, der bare ikke lige er klar til dem endnu på grund af renovering. Så planterne ryger på vinterferie i drivhuet, når vejrudsigten melder kuldegrader. De er trods alt nok temmelig kuldefølsomme, så længe de står i de små potter. Der kan de passende afløse nogle af de kaktus og sukkulenter og andre af sommerens planter, der i hvert fald ikke er vinterhårdføre. Dem glæder jeg mig til gengæld til at få ind, hvor de kan friske stueplantebeholdningen op. Den sjove plante med de polkaprikkede blade til højre er en begonie-art, Begonia maculata ‘Wightii’ hedder den.
Krukkegruppen ved fordøren var begyndt at se lidt overanstrengt ud, så der måtte lige en krukkerokade og lidt tiltrængt opfriskning til, så sensommerens krukker ikke står og ser triste ud. Jeg er pjattet med bladplanter med sølvgråt løv, og da jeg havde en del krukker stående med blå og lilla blomster fik farvetonerne i krukkegruppen en helt ny lyd.
Den forgangne uge har budt på en både hyggelig og spændende inspirationsdag i Gartneriet Råhøj – ovenikøbet med indlagt plantepremiere. Det var nemlig første gang, gartneriet viste en ny sort af hvidkløver, Trifolium repens, med smukke farvede blade frem.
Det har været en helt fantastisk weekend med strålende solskin og haven fyldt med spørgelystne havegæster til Havefestival. Tusind tak for alle besøgene og for al den gode havesnak, det er blevet til undervejs. Som altid er der nogle af havens planter, der påkalder sig mere opmærksomhed end andre og giver anledning til mange spørgsmål. Årets absolutte topscorer i den henseende har været thailandsk tulipan, Curcuma alismatifolia, som jeg har i både denne cremefarvede og en lysende pink version i mine krukker.
Det er en superfin sensommerkrukkeplante, men når det trækker op til kulde, skal den i ly, for vinterhårdfør er den ikke. Man kan næsten se det på den, så eksotisk som den ser ud. Den har ikke noget som helst med tulipaner at gøre, men er beslægtet med gurkemeje.
I samme krukkegruppe ved fordøren står den lidt sælsomme sølvfjerdusk, Celosia argentea, der også er alletiders til sensommerkrukkerne. Her i en hvid/limegrøn model. Den fås også i pink og rødlilla. Sjove blomster, som man – eller i hvert fald jeg – får lyst til at røre ved. De kan i øvrigt også tørres til evighedsbuketter.
I et af staudebedene faldt flere spørgelystne havegæster over japansk asters, Aster ageratoides ‘Harry Schmidt’. Det er en skøn sensommerstaude, der blomstrer helt overdådigt lige nu med blomster i en usædvanlig, næsten selvlysende lyslilla nuance. Jeg købte den sidste år i en lille potte i en hollandsk planteskole, og jeg skal da love for, at den er kommet godt fra start her i haven.
Tilbage blandt havens krukker, fik de spørgelystne havegæster øje på de mange forskellige sorter af kongebegonie, Begonia rex, der omkransede skyggeterrassen. Sorten Begonia rex ‘Escargot’, med blade der vitterligt ligner sneglehuse, vakte især interesse. Kongebegonie er måske mest kendt som en stueplante, men mine har givet den som krukkeplanter hele sommeren – og det har de gjort godt – og gør det endnu. De trives fint i skygge og får bare en sjat vand engang imellem. Frost tåler de ikke, så de skal reddes i land, før det bliver koldt.
Inde i drivhuset er det en anden begonie, der har givet anledning til undren fra de spørgelystne havegæster. Det er Begonia maculata ‘Wightii’ med det danske kælenavn forel begonie, der har de mest usandsynligt prikkede blade og lige nu står med cremefarvede begonie blomster, der glimter som perlemor. I øjeblikket en spektakulær drivhusplante, der skifter kategori til stueplante, når det bliver koldere.
Jeg har brugt formiddagen på at rydde op efter fugle og egern i hyggehjørnet ved spejlbassinet. De kære små smider om sig med solsikkefrø og ikke mindst skaller fra solsikkefrø, så det med mellemrum er nødvendigt, at flytte alle krukkerne, så fliserne kan blive fejet.Det er så en kærkommen lejlighed til omrokering og opfriskning af krukkerne omkring bassinet.
Der var et par af de gamle krukkeplanter, der ikke kunne længere, men heldigvis stod der et par nye i kø til at blive en del af sceneriet. Blandt andet denne stuearalie, Fatsia japonica, der er som skabt til den grønne, skovstemning, der er omkring bassinet. Stuearalie er en rigtig retrostueplante, men den er mere end det. Faktisk skulle den kunne overvintre på friland et lidt beskyttet sted. Det er jeg simpelthen nødt til at prøve, så den stedsegrønne stuearalie har kurs mod det eksotiske hjørne, når den udsåede grøngødning er fræset ned til efteråret, og indretningen af det renoverede hjørne begynder. Det lyder måske tosset, men jeg er ikke alene. Læs fx med her hos en bloggerkollega.
En anden ny krukkeplante, der klæder miljøet omkring spejlbassinet, er den fine dværgpapyrus, Cyperus prolifer ‘Cleopatra’. Den er virkelig herlig med de stjerneformede blomsterstande. Det er en sumpplante, så nu gælder det om at huske at vande. Heldigvis er det ikke så kritisk nu, hvor sommervarmen har forladt landet…
Ved kanten af spejlbassinet står denne sælsomme plante, som den har gjort det hele sommeren. Slangeskæg, Ophiopogon planiscapsus, hedder planten, der ikke, som man kunne tro, er en græsart, men faktisk er en vintergrøn – eller vintersort – staude.
Den lilla sky på den anden side af spejlbassinet skyldes lægeverbena, Verbena officinalis ‘Bampton’. En helt skøn krukkeplante, som jeg har forelsket mig totalt i. Derfor har den fået lov at være med i hyggehjørnet på terrassen, selv om det jo egentlig er reserveret til bladplanter. Men, men. Ingen regler uden undtagelser, og den overvintrede hortensia, Hydrangea ‘Revolution Blue’ fra Magical Four Seasons serien, deltager jo også i gruppearbejdet. Den blomstrer så flot, at jeg ikke nænner at flytte den fra den åbenbart perfekte, lidt skyggefulde placering. Så nu står de to undtagelser der og korresponderer nok så nydeligt i farverne. Læs mere om hortensia’en her.
Nu er der kun to uger til det går løs med Haveselskabets Havefestival og dermed Åben Have her på matriklen. Det giver anledning til omrokering og opfriskning af krukkegrupperne rundt om i haven, for de skal jo helst tage pænt imod havens gæster. Den første krukkegruppe, der lige har fået en make-over, er den i indkørslen, der også er den første til at byde velkommen. Der er lidt skyggefuldt i det hjørne, så jeg har valgt at holde krukkeplanterne i hvide, sølvgrå og limegrønne nuancer, der lyser godt op.
I forgrunden er det en nyerhvervelse, der lyser op. Pragtlys, Eucomis bicolor ‘Alba’, der af indlysende årsager også er kendt som ananaslilje, er en smuk, sælsom og lidt eksotisk plante, der egner sig supergodt til sensommerens krukker. Og den har perfekte farver til krukkegruppen i indkørslen.
Det er ikke det store blomsterorgioe, der præger krukkegruppen. Her er det faktisk bladplanterne, der spiller hovedrollen. Som nu for eksempel den her fine paletblad, Coleus hybrid, der har de mest fantastiske bladfarver. Jeg fik den i begyndelsen af maj som en miniplante. Den er blevet pottet op og knebet flere gange, så den nu er en fuldgyldig krukkeplante. Sikke en vækstkraft.
En anden paletblad, der har fået plads i indkørslen efter omrokeringen, er denne her flotte sag med limegrønne blade med bordeauxrøde farvetegninger.
Jeg nåede lige at snuppe et par billeder efter formiddagens krukkerier, inden der kom et vældigt tordenvejr med tilhørende åbne sluser ind over og afbrød arbejdet. Nu ser det heldigvis ud til at klare op, så jeg må ud og fortsætte 🙂
Haven, der ligger på kanten af Sondrup bakker midt mellem Odder og Horsens er åben 24.-25. august 2019 kl. 10-17. Adressen er Sondrupvej 42, 8350 Hundslund. Læs mere om haven her.
Datter Annes berømte pop-up staude shop lander traditionen tro i indkørslen med et stort sortiment af sensommerens lækreste stauder til favorable priser. Kontant betaling eller mobile-pay.
Egentlig ligger der jo en principbeslutning om, at der skal være grøn zen-stemning omkring spejlbassinet på terrassen. Altså kun bladplanter – ingen blomster. Men den beslutning er lidt udfordret lige nu, idet der både er en blomstrende hosta og en ditto hortensia, der blander sig i planlægningen.
Den smukke hosta, Hosta hybrid, med de hvidrandede blade har været fast inventar ved bassinet fra dag et og er supergod til at spejle sig i vandoverfladen, lige efter bogen. Nu har den så fundet på, at den vil blomstre, og det synes jeg jo ikke rigtig, jeg kan forbyde den.
Jeg kunne selvfølgelig være principefast og flytte krukken eller klippe blomstrene af. Men så meget har jeg altså heller ikke imod den blomstrende hosta. Faktisk synes jeg, blomsterne er ret fine og har en ualmindelig sød, sart lyslilla farve.
Den anden overraskelse i det ellers så grønne hjørne tegner den her hortensia sig for. Hydrangea ‘Revolution Blue’ fra Magical Four Seasons serien. Den har simpelthen stået der i sin krukke siden sidste sommer, og nu blomstrer den så for fuld udblæsning igen. Det er jeg ærlig talt så imponeret over, at den også får lov at blive stående. Det er jo heller ikke klædeligt at være stædig 🙂
Magical Four Seasons sorterne fra Gardeners Own er kendetegnet ved at blomsterne skifter farve hen over sommeren og i øvrigt er ekstremt holdbare. Jeg synes, farverne i ‘Revolution Blue’ blomsterstandene er helt fantastiske. Og så matcher de faktisk den blomstrende hosta noget så fint.
Dermed er der for en stund nye tider omkring spejlbassinet, hvor man nu stadig sagtens kan sidde og falde lidt i staver alligevel. Bassinet er i øvrigt helt vildt populært blandt fugle, egern, og hvad vi ellers har, her i sommervarmen. Spejlbassinet er købt hos Zinkbakken og fås i mange størrelser og flere modeller.
I disse ferietider er jeg lige nødt til at fortælle historien om en smart selvvandende krukke, jeg har fået lov at teste. Jeg fik krukken for halvanden måned siden og besluttede straks, at den lige passede på træterrassen ved siden af det spiselige staudebed. Der plejer at stå en række almindelige krukker, men de ender altid med at være et sørgeligt syn, fordi de er næsten umulige at holde med vand et så udsat sted, der ovenikøbet ligger langt fra vandhanen.
Den nye krukke blev, placeringen taget i betragtning, plantet til med forskellige krydderurter. Det geniale ved krukken, der er fremstillet af nydelig genbrugsplast i et enkelt design, er, at den rummer et stort vandreservoir, der fyldes op gennem et hul i kanten. Resultatet er, at krukken vander sig selv, så længe der er vand i reservoiret. Og det er der længe. Det er blevet fyldt tre gange på halvanden måned.
Resultatet taler for sig selv. Timian og lavendel blomstrer smukt, selleripersille og esdragon vokser frodigt, og det er ved at være tid til at høste valsk bønne. Jeg er bange for, at den selvvandende krukke er betydeligt bedre til at passe planter, end jeg er. Og den hygger også om planterne, når jeg ikke lige er hjemme. En overløbsventil sørger for, at overskydende vand løb væk, hvis det regner, så planterne ikke risikerer at drukne.
Det er ikke svært at finde ud af, hvornår der skal fyldes vand på den selvvandende krukke. Et lille display ved siden af påfyldningshullet viser vandstanden i reservoiret. Når der er tre blå dråber, er reservoiret fyldt op. Når ingen af de tre dråber er synlige, er det nu, jeg skal hente vandkanden.
Den selvvandende krukke findes i flere modeller og størrelser. Denne er faktisk en af de mindre. Det er Gunnar Christensens Planteskole, der importerer krukkerne fra Crescent Garden. Du kan læse mere og finde forhandlerliste her.
Indlægget er sponseret.
Når jeg i øjeblikket går ud af fordøren, bliver jeg ramt midt mellem øjnene, lige der hvor næsen sidder, af en sød og lækker duft, jeg kommer til at smile over hver gang. Det er duftende ærteblomster på et klatrestativ, der forsøder luften på eleganteste vis. Mod sædvane kom jeg til at købe et brev blandede frø i år, for de var mest tiltænkt skærehaven. Lathyrus Opal mix hedder blandingen, der indeholder den cremefarvede Lathyrus ‘Mrs. Collier’, den sart lyserøde Lathyrus ‘Anniversary’ og den tofarvede hvide og lyserøde Lathyrus ‘Painted Lady’. Heldigvis blev der planter nok ud af forspiringen til, at der også blev til en krukke med duftende ærteblomster ved fordøren. Men nu er der så det ved det, at farvemixet er helt forkert i forhold til de blå nuancer, der ellers prægede krukkegruppen. Og da de duftende ærteblomster på ingen måde bliver flyttet, må der en krukkerokade til.
Jeg havde egentlig ikke forestillet mig – eller måske fortrængt – at der var udsigt til blomster i den søde, lyserøde del af farvespektret. Men sådan bliver det så i årets sommerkrukker: Sødt og lyserødt tilsat grønt og sølvfarvet lige her, hvor ærteblomsternes duft kan nydes både ved passage og ved pauser på bænken.
Der var heldigvis masser af planter i de andre krukkegrupper, der kunne kapres som naboer til de duftende ærteblomster, så ud over lidt slæberi har der ikke været omkostninger ved dagens krukkerokade. Den fantastiske sølvbladede sag i midten er en overvintret Senecio candicans ‘Angel Wings’, der næsten ikke er til at få øjnene – eller for den sags skyld fingrene – fra.
En plante, der matcher temaet sødt og lyserødt perfekt, er den her mikrorose, som jeg simpelthen ikke kan forstå, jeg ikke har set i butikkerne. Jeg er helt vild med den, og den kan mere end de fleste krukkeplanter. Jeg fik den første på en messe i januar 2017 og den næste året efter på standen hos Kientzler, en tysk planteforædler. Den gang var de bittesmå planter i en lillebitte potte, som jeg passede godt på det første stykke tid. Men de voksede fint og stabilt, de har overvintret i krukkerne under åben himmel, og se nu her, hvor fint de blomstrer med mikroroser, der ikke er meget mere end en centimeter i diameter men alligevel fyldte. Jeg er fan 🙂
