Helt hen i haven

Jeg har fået et nyt krukkehjørne på terrassen 🙂 Baggrunden er, at mine stålsatte planer om, at der selvfølgelig skulle være staudebede omkring terrassen, kuldsejlede totalt. Der er alt for varmt, for tørt og for meget sand til, at det nogensinde kom til at se ud af noget som helst. Så sidste år blev det ene bed sløjfet til fordel for fliser og spejlbassin. Og det blev jeg ærlig talt så glad for, at jeg begyndte at tale for fliselægning i det andet hjørne også. Og se nu, hvad der er sket. Væk er det triste staudebed og et nyt krukkehjørne er opstået. Gæt lige om jeg er glad. Det nye krukkehjørne skal ligesom hjørnet med spejlbassinet være grønt og sådan lidt zen-agtigt på jysk, har jeg tænkt. Så nu er der flyttet en masse fine prydgræsser og lækre bladplanter ind på plantebænken, der har fået ny placering.

En plante, der er helt selvskrevet til det nye krukkehjørne, er den bløde og lækre kom-og-rør-mig plante sølvsalvie, Salvia argentea. Den er fra sidste år, og den har overvintret under åben himmel i sin krukke, så nu er det vist på tide, at den kommer frem i lyset igen.

En anden overvintret krukkestaude er den her alunrod, Heuchera hybrid ‘Paris’, der lige får lov at bryde det grønne zen-princip lidt. Den er nemlig så småt begyndt at blomstre, og det skal den da have lov til. Ved siden af er det den smukke græslignende star, Carex oshimensis ‘Everest’.

Og apropos prydgræsser og det, der ligner, så har slangeskæg, Ophiopogon planicapsus, selvfølgelig fået sig en plads i det nye krukkehjørne. Det er faktisk også en staude og måske en af de eneste, der vitterligt har sorte blade.

Nåle-cotula, Cotulas dioica, er også en staude, der er bedre kendt med det charmerende navn, Dronning Dagmars Nålepude. Det er en herlig trædebregne-agtig sag, med bittesmå, minibregneblade, der får en fin hvælvet vækst i krukken og bidrager perfekt til den atmosfære af skovbund, natur og sjælefred, jeg drømmer om, at det nye krukkehjørne skal formidle. Kælenavnet Dronning Dagmars nålepude skyldes, at planten får bittesmå knappenålslignende blomster senere på året.

Sylbladet firling, Sagina subulata, er bedst kendt som bare Sagina og fås almindeligvis som ministueplante. Men de er altså også supergode i krukker. Jeg har plantet nogle stykker sammen, og fluks er illusionen af lækkert blødt mos i skovbunden perfekt. Endnu aner man de individuelle planter, men de gror hurtigt sammen til en fin helhed i mit nye krukkehjørne med afslappende skovstemning.