Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Category: Krukker (Page 1 of 18)

Forårslyng frisker krukkehaven op

Hvis der er nogle, der går og tror, at lyng hører efteråret til, så prøv lige at se her. Lyng er nemlig ikke bare lyng. Forårslyng eller vårlyng, der hedder Erica carnea på latin, er faktisk en af de tidligstblomstrende planter, man kan have i haven. Det har jeg ikke selv haft tidligere, men det tror jeg da nok, jeg skal have fremover. I første omgang er den pink Erica carnea ‘Eva’ og den hvide Erica carnea ‘Isabell’ flyttet ind i krukkegruppen på terrassen, der dermed fik sig en effektiv ansigtsløftning.Hvor stor en forskel, forårslyng kan gøre for februarhaven, oplevede jeg i forgårs, da jeg besøgte Gl. Sunds Planteskole, der er en engros planteskole med et fantastisk sortiment af små, spændende surbundsplanter. Det var en frostklar februarformiddag og alligevel stod de forskellige sorter af forårslyng og blomstrede så fint med iskrystallerne glimtende mellem blomsterne i solen i planteskolens smukke, stedsegrønne bede. De danskproducerede planter fra Gl. Sunds Planteskole kan genkendes i butikkerne på navnet Hedeperler. Den sjove lyngplante i midten er en anderledes sort af hedelyng, Calluna vulgaris ‘Skyline’. Den har indtil nu klaret hele vinteren i krukken og ser her i februar nærmest forårsfin og frisk ud og giver med sin markante struktur og lækre farve et godt blikfang i krukkegruppen.

Der er selvfølgelig også et kapitel om krukker i min nye havebog, Slip haveglæden løs, der udkommer 24. marts. Du kan stadig nå at vinde et eksemplar af bogen. Konkurrencen finder du på Facebook siden Helt hen i haven. For at deltage i konkurrencen skal du bare dele Facebook opslaget og svare rigtigt på et meget nemt spørgsmål 🙂

 

 

Slip haveglæden løs og vind min nye havebog

Nu kan jeg endelig løfte en flig af sløret for et projekt, jeg har gået og puslet med i de seneste måneder. Jeg har skrevet en ny og – synes jeg selv – anderledes havebog, der udkommer den 24. marts. Lige nu har jeg travlt med den afsluttende korrektur på min nye havebog, så trykkeriet kan komme i gang med de allersidste trin i den lange proces fra skør ide til færdig bog. Her ser du for- og bagside. Det er så ultra spændende, at sommerfuglene flakser rundt i min mave, så nu er jeg simpelthen nødt til at dele det her på bloggen. I anledning af weekenden, er der mulighed for at vinde tre eksemplarer af bogen frisk fra trykpressen. Konkurrencereglerne finder du på Helt hen i havens Facebookside. (De er meget nemme 🙂 )

Med mindre det trækker op til isvinter, går jeg også og og pønser på at holde åben have med release party for min nye havebog, Slip haveglæden løs, den 24. marts. Det er selvfølgelig meget tidligt på året, og det vil være begrænset, hvad haven har at byde på, men jeg har været i foto arkiverne og tjekke datoen, og der er i hvert fald gang i de tidligste forårsblomster og i særdeleshed i påskeklokkerne på det tidspunkt.Noget, der helt sikkert også er gang i, er forårskrukkerne. Jeg kan bare ikke lade være med at fylde hjørner og kroge med forårsblomster i krukker for at trylle lidt ekstra forårsstemning frem. Sådan her så der fx ud ved fordøren sidste år den 24. marts. Datter Anne, der plejer at åbne sin pop-up staudeshop i carporten, når jeg holder åben have, pønser også på en version med lækre forårsblomster og tidlige stauder. Men meget mere om alt det om et par uger. Håber, vi ses 🙂

Tyvstart på foråret med blomsterløg og Primula 2.0

I dag er det to uger siden, buketten med tulipaner fik plads på det lille bord ved fordøren, og den er stadig så god som ny at se på. Desværre er ballet forbi, så snart det bliver tøvejr igen. Både tulipanerne og hyacinterne er forvandlet til isblomster, og de kan helt sikkert ikke tåle at tø op igen. Så nu kan jeg ikke finde ud af, om jeg skal håbe på lidt flere frostdage eller på mildere temperaturer.Sagen er jo den, at jeg tog hul på tilplantning af forårskrukker i sidste weekend, og det meget hyggelige projekt har jeg fortsat på her til formiddag. Men nu er det blevet så koldt, at krukkerne i hvert fald ikke skal ud i haven lige med det første. Godt man har sit drivhus med tilhørende varmeblæser og masser af stearinlys, hvor der ikke bliver mindre hyggeligt, når spirende blomsterløg og Primula står i venteposition 🙂Der kan man nemlig sagtens gå og få lidt forårsfornemmelser, selv om det er hundekoldt uden for, og de andre planlagte weekend projekter er sat på stand-by af den frosne jord. Jeg er spændt på, om det lykkes at overvintre de forskellige sarte drivhusplanter. Indtil nu står de heldigvis nok så fint. Især den slyngende Pandorea jasminoides er jeg spændt på. Jeg købte den sidste sommer, og den slyngede sig lynhurtigt til vejrs i de snore med hulsten, der blev hængt op til den, og er godt i gang med at danne en grøn portal i drivhuset. Sådan en kunne jeg godt tænke mig, så jeg krydser fingre.God weekend derude 🙂

Tyvstart på foråret med blomsterløg og Primula

Det er en lille smule snyd, men det bliver det ikke mindre dejligt af… Jeg har simpelthen brugt formiddagen til en tyvstart på foråret og er gået i gang med forårskrukkerne i planteværkstedet i det nye drivhus. Foreløbig er de stillet op på parade i drivhuset, mens de venter på at komme ud i haven. Egentlig er det så mildt i vejret, at de sagtens kunne stå ude, men nu får de lige lov at falde til i krukkerne under drivhusets beskyttende tag i første omgang. Så er det også lidt ekstra hyggeligt at gå og nørde.Jeg fik aldrig selv lagt løg i krukkerne i efteråret, men det er der heldigvis andre, der har gjort. Det er ingen sag at trylle spirende løg i små potter om til krukkeløg. Når løgene tages ud af deres potter, kan de skilles forsigtigt fra hinanden, hvis de skal passe i små krukker eller fylde en stor ud, så det samtidig ser naturligt ud og ikke som om, der er sat tre potter ned i krukken. De holder oven i købet meget længere på denne måde, end når de kommer ind i varmen.Det er umuligt ikke at komme i forårsstemning ved synet af de spirende løg, der har fået en lunende dyne af blødt, grønt mos. Godt, der er mos nok at tage af i plænen:-)De skønne vibeæg, Fritillaria meleagris, er længere fremme end de øvrige løgblomster og blomstrer allerede. Heldigvis holder de dejligt længe ved de lave temperaturer i drivhuset.Den fine, hvide kugleprimula, Primula denticulata, står lysegrøn og forårsagtig og kan ikke helt lade være med at vise, at den skam er klar til at blomstre. Den tåler heldigvis også de lave temperaturer fint, så jeg regner med at få lang tids glæde af hele kompagniet først inde i drivhuset og inden længe ude i krukkegrupperne i haven.

Langtidsholdbar tulipanbuket på havebordet

I dag har jeg været så heldig at blive forkælet med en kæmpe tulipanbuket af sprøde, forårsfine, hvide tulipaner af min søde familie. Jeg elsker tulipaner 🙂 så nu går jeg og smiler lige så stille, hver gang jeg får øje på buketten.Faktisk var der så mange tulipaner, at jeg ikke kunne finde en vase, der var stor nok. Derfor blev det til en tulipanbuket nr. 2, og jeg kom til at tænke på, at jeg for et par år siden i en lignende situation havde meget stor succes med at sætte den ene buket udenfor. Den holdt simpelthen i ugevis, som den stod der og spredte glæde og forårsstemning omkring sig i krukkegruppen ved fordøren.

Så nu har en ny tulipanbuket gjort de langtidsholdbare hyacinther, der har stået der siden begyndelsen af december, selskab. Jeg synes, det ser mega hyggeligt og forårsagtigt ud og glæder mig allerede over at kunne nyde synet i flere uger, hvis bare ikke det bliver alt for meget frostvejr. Hvis det trækker op til det, må jeg flytte de sarteste af planterne + min tulipanbuket ind i drivhuset.

Krukkegrupper med inspiration fra skoven

Der er ikke så meget at gøre, når havens jord er stivfrossen, men flytte rundt på krukkerne i havens krukkegrupper, det kan man da heldigvis. Så det har jeg lige hygget mig lidt med. Væk med julerierne og de efterårsplanter der ikke kunne mere og ind med grønne og brune nuancer, der låner lidt af stemningen fra skoven på denne årstid. Der er udelukkende tale om rokade, for vejret er ikke lige til ny- og omplantning.Jeg gik mig en lille rundtur i den nærliggende skov for at snuppe lidt pudemos som dekorativ og lunende fodpose til det lille sølvtræ, Corokia cotoneaster, der efterhånden har klaret adskillige vintre under åben himmel. Det var hundekoldt at gå ned ad vejen, men da jeg kom ind i skoven var det pludselig, som om der var lunt og godt. Vintersolen stod lavt og fik de grønne og  brune nuancer i skovbunden til at stråle og skabe illusionen af helt andre temperaturer, end dem der bed i næsen. Sikke en stemning og sikke en fred 🙂Sølvtræet står sammen med andre småsarte krukkeplanter tæt ved fordøren og udgør velkomstkomiteen under det brede udhæng.Det er utroligt, så meget det hjælper planterne at komme ind under et udhæng og at stå tæt på muren, der giver læ og formentlig også udstråler lidt varme. Sådan så der ud i går morges efter nattens frost og sne. Der er tydeligvis forskel på, om man som krukkeplante er så heldig at høre til krukkegruppens inderkerne eller man må klare sig på bedste vis længere fra huset.

Julehavehygge krydret med træfældning

Vi har gået og skævet til et træ, der ikke slap så godt fra en storm, og som efterhånden truede med at falde ud over vejen. Så da vi i går fik gode venner med træfældningskursus på CV’et på besøg i går, skulle det være.Træet blev lagt ned efter alle kunstens regler og landede ganske rigtigt på tværs af vejen. Godt det ikke faldt af sig selv! Så hele banden fik fart på med at afspærre vejen og få træet skilt ad og trukket ind til siden. Sådan en situation, hvor det er godt at bo lidt langt ude, for der nåede faktisk ikke at komme en bil, før ro og orden var genoprettet, træet slæbt ind til siden og vejen fejet.Der efter stod den på synkron-saving for viderekommende, så det fældende træ kunne komme med hjem til skovhuggerens brændeovn.Arbejdsdagen, der ligefrem bød på pludselige snebyger, understregede endnu engang, at mine havesko er absolut utilstrækkelige til årstidens havearbejde. Mine stakkels fødder bliver lynhurtigt ikke bare iskolde men også drivvåde. Det er simpelthen uholdbart.Jeg har længe gået og luret lidt misundeligt på diverse gartneres arbejdssko og støvler, og så var det, jeg kom i tanke om netbutikken Engelbert-Strauss, der sælger professionelt arbejdstøj og grej til professionelle – men heldigvis også til private. Nu har jeg tjekket butikkens udvalg af arbejds- og sikkerhedssko til vinterbrug, og jeg kan roligt sige, at det er virkelig stort og priserne absolut rimelige. Prøv at tjekke dem ud her. Jeg er faldet for støvlerne på billedet, så nu ryger der simpelthen et link på julegaveønskesedlen 🙂 Skærebukser og andet sikkerhedsudstyr til skovhuggere kan man i øvrigt også finde på siden.

Dagen blev også brugt til at skabe lidt julehavehygge på terrassen med en række planter på det gamle havebord, der så oven i købet blev pyntet med et fint drys sne. De nye havestole, der blev indkøbt i foråret, har stået ude lige siden og er blevet lidt vejrbidte, så de passer bedre til bordet. Men jeg tror nu, at de skal på vinterophold i drivhuset, for det er jo alligevel for koldt at sidde ude. Jeg har i øvrigt lige set på Havemøbelland, hvor jeg købte stolene, at de nu er på udsalg. Stolene hedder Rørvig, og kalder minder frem fra min barndoms sommerferier i bedsteforældrenes sommerhus i Rørvig. Få hele historien om retrostolene her 🙂

Indlægget er sponsoreret.

Juletræsjagt med gevinst i skovhaven

Nu da julemåneden er en realitet, skal der selvfølgelig julehygges lidt ekstra i haven og især de steder, hvor vi går forbi flere gange dagligt. Det kræver selvsagt juletræer til krukkerne, så nu har jeg været på juletræsjagt i skovhaven, hvor der dukker frøplanter af både det ene og det andet op, som der nu engang gør i naturen. Det gælder i særdeleshed kristtorn, Ilex aquifolium, som vokser virkelig vildt her på matriklen, og det gælder skonvfyr, Pinus sylvestris og sandelig også nordmannsgran, Abies nordmanniana. Ikke så ringe endda 🙂Det er ikke noget problem at grave frøplanterne op af sandjorden. Hele den lange pælerod følger villigt med efter et par spadestik og et insisterende ryk i stammen. Pæleroden kan se en anelse uoverskuelig ud, når man ser på sin krukkesamling, men der er ingen grund til panik. Der sker ikke noget ved at beskære roden, så planten passer i krukken.Hermed er der erklæret grøn jul med skovstemning på fortrappen med blandt andet mos, bregner og alt godt fra skovhaven.De småbitte træer kalder på lidt moderlig omsorg, synes jeg. De er ikke ensartede og perfekte, som dem man kan købe sig til, men de er svære ikke at holde af 🙂

Nu da naturtemaet er slået an, synes jeg ikke rigtig, glimmer og glaskugler passer sig, så for at der alligevel skal være lidt pynt på det hjemmedyrkede juletræ, har jeg hængt træperler i passende farver på grenene som julekugler. Eftersom de små selvsåede træer i flere størrelser er blevet gravet op og pottet, får de chancen for at blive plantet ud i haven eller skovhaven til foråret på lidt mere hensigtsmæssige steder, end de selv havde valgt.

Et lille strejf af frost med stor effekt

Det var sådan en morgen, hvor græsstråene havde fået hvide kanter og egentlig nok ikke burde betrædes, for de knasede ganske let, da jeg gik en morgenrunde. Jorden i køkkenhaven kunne næsten, men ikke helt bære, og frosten havde pyntet de fine skærme af bronzefennikel, Foeniculum vulgare ‘Rubrum’, så de var blevet endnu finere.Det var også sådan en morgen, hvor man genopdager, at der er stor forskel på, hvor meget frost de forskellige planter kan klare. Selv om de grønne blade for et par dage siden bare lignede grønne blade, har det berømte strejf af frost sat sig sine meget tydelige spor. Sommerblomsten blomsterkarse, Tropaeolum majus, der ellers har besat det meste af køkkenhaven her i efterårsmånederne, kan i hvert fald ikke klare mosten, mens kålplanterne og porrerne jo heldigvis godt kan. Jeg er nu sikker på, at den nok skal komme igen, for nok er den en-årig, men den er til gengæld umådelige effektiv til at selvså, siger erfaringen.I krukkehaven er udskillelsesløbet også i gang. Den flotte kongebegonie, Begonia rex, burde have været taget ind, det indrømmer jeg, men jeg har ikke været hjemme, og nu er den i hvert fald færdig med at være kongelig. Så længe frosten havde sit tage i bladene, så de fine nok ud trods deres nye farver, men da vi nåede til plusgrader, klappede de helt sammen. Der må vist afløsning til.Høststenbræk, Saxifraga cortusifolia, har til gengæld klaret det lille strejf af frost i første omgang men begynder at se ud som om, det ikke er helt sjovt længere. Heldigvis er den jo en staude, der kan gemme sig under jorden til næste år, så jeg må hellere se at få den plantet ud, for det er en af mine nye yndlingsstauder, der meget gerne må være mange af i haven, så der også er blomster at glæde sig over i oktober-november.

Skimmia er havens bedste genbrugsplante

Ved gårsdagens julefrokost kom jeg – surprise 🙂 – til at snakke lidt have med min bordherre, der var i gang med at lægge planer for et staudebed ved indkørslen. Skimmia, udbrød jeg spontant, selv om Skimmia japonica selvfølgelig overhovedet ikke er en staude men en fin, stedsegrøn busk. Udbruddet var selvfølgelig affødt af, at netop Skimmia er en af de planter i haven, der giver aller mest glæde lige nu, som den står der fyldt med optimistiske, kuglerunde blomsterknopper. Lige så vild med stauder, jeg er, lige så vigtigt synes jeg, det er, at der også er noget smukt at glæde sig over i haven i vinterhalvåret. Ikke mindst ved indkørslen og de steder, man dagligt passerer eller kigger ud på inde fra huset. Et staudebed, der udelukkende er plantet til med stauder, er ikke særligt spændende lige nu.Her i haven bliver der plantet nye Skimmia hvert år. Ikke fordi de gamle går til. Det gør de nemlig ikke. De trives uden problemer og vokser sig støre og flottere år for år. Men fordi Skimmia ikke alene er gode haveplanter, de er også super krukkeplanter til vinterens krukker. Dertil kommer så, at Skimmia også er en eminent genbrugsplante. Når vinterkrukkesæsonen er forbi, planter jeg dem ud i haven, hvor de bare fortsætter med at se godt ud. I foråret var det den skønne sort Skimmia ‘Finchy’, der blev plantet ud i haven som genbrugsplante. Den står med limegrønne knopper nu, der vil udvikle sig til flødefarvede blomster, når det engang bliver forår, som det ses her.I år er det en ny sort, der har fundet vej til en af vinterens krukker. Skimmia japonica ‘Attraction’ hedder den. Knoppernes farver er knapt så rød, som Skimmia ‘Rubella’ men heller ikke lige så grøn som Skimmia ‘Finchy’. Jeg er spændt på at se, om den lever op til forventningerne. Foreløbig er den i hvert fald ret lækker, synes jeg. Og jeg ved lige, hvor den skal stå, som the kartoffelwoman sagde. Jeg har nemlig store planer for staudebedet på terrassen, der ærgrer mig dagligt i vintermånederne, fordi jeg i min staudebegejstring har glemt at supplere med stedsegrønne planter, jeg kan glæde mig over i de kommende måneder.

Page 1 of 18

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén