Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Kategori: Køkkenhave Page 3 of 17

Dronebesøg over køkkenhave i fin form

Der er kommet nyt legetøj i familien, så nu har den ellers ret gennemfotograferede køkkenhave haft dronebesøg og er blevet foreviget fra en ny vinkel af husets dronepilot. Her mens grønsagerne endnu ikke er vokset rigtig til, er det ikke så nemt at se årets køkkenhavedesign fra jorden, men set i fugleperspektiv tegner buerne deres tydelige mønster.Køkkenhaven er i det hele taget i fin form. Grønsagerne vokser med rasende fart i varmen, og det er nødvendigt at være virkelig vaks med vandslangen, hvis ikke det skal ende i en katastrofe. Jeg vander pt hver aften, når solen er gået ned og fordampningen trods alt er lidt mindre end midt på dagen, for at planterne får mest muligt gavn af vandingsvandet. Selv om det er skønt med sommervejret, vil jeg nu faktisk gerne bestille et par nætter med silende sommeregn.Vinterærterne, Pisum ‘Winterkefe’, der blev sået lige før jul, er klatret godt til vejrs i deres klatrestativ, og nu er de også begyndt at blomstre med deres smukke, smukke ærteblomster.En anden grønsag, der er godt på vej og lyser fint op i køkkenhaven allerede nu, er glaskål. De sjove sputnik-lignende glaskål er endnu ganske små, men de er begyndt at tage form og ser allerede lovende ud.

Aspargesært og porre i årets køkkenhavedesign

Årets nye – og som sædvanligt lidt skøre – køkkenhavedesign er begyndt at manifestere sig i takt med, at de udsåede grønsager spirer frem, og de udplantede vokser til. Der er buer i to forskellige forløb med udgangspunkt i henholdsvis de tre klatrestativer og figentræet i den anden side af køkkenhaven. Buerne mødes på midten. Jeg tror, det bliver fint, og det er i hvert fald praktisk, fordi det giver “rækker” i mange forskellige længder.

Der er ved at være så nogenlunde fyldt op i buerne, efter at jeg i dag har udplantet de sidste forspirede grønsager. Det her er et nyt spændende bekendtskab, som jeg aldrig har dyrket før, så det er jeg meget spændt på. Aspargesært med det tungevridende latinske navn Tetragonobulus purpureus, skulle efter sigende være en delikatesse og samtidig en smuk plante. Det får den nu lov til at bevise. Fine, livskraftige planter med masser af rod i hvert tilfælde.Også de forspirede porreplanter ser fine ud – i høj grad klar til at blive plantet ud. Jeg har gået og ventet på lidt blidere vejr, men det er ikke umiddelbart i sigte, så nu må det briste eller bære. Jeg er hjemme og står klar med vandkanden de næste dage, så jeg tror på projektet.Heldigvis er det jo i forvejen smart at plante porrer i render, så der kan muldes jord op omkring dem efterhånden for at sikre sig lange, hvide skafter. Renderne gør vanding her i etableringsfasen ikke så lidt nemmere.I det hele taget er vanding og lugning nogenlunde fast arbejde i øjeblikket, ikke mindst når man som jeg har køkkenhave på sandjord, der godt nok gennem 10 år er beriget med kompost, men alligevel tørrer lynhurtigt ud. De sporadiske planter mellem rækkerne, der ikke er en del af det planlagte køkkenhavedesign, er dels spontan skorzonnerrod, der blev dyrket for nogle år siden og åbenbart stadig har jordstængler liggende i jorden, dels selvsået hjulkrone, som jeg ikke nænner at luge, for de kan jo sagtens komme til nytte senere på sommeren og står egentlig ikke i vejen. Der er også nogle uautoriserede morgenfruer, men dem har jeg tænkt mig at grave op og bruge et andet sted i haven.

Vinterløg vokser og vinterærter vil til vejrs

Nu er køkkenhaven i det store hele sået til, og der er ikke andet at gøre end at vande og vente på, at spirerne dukker frem gennem jordskorpen. Men heldigvis har jeg jo snydt lidt – som de siger i TV-køkkenet – og kan nu tage forskud på glæden ved spirende grønsager, fordi jeg fik sået vinterært, Pisum sativum ‘Winterkefe’ lige før jul. Den særlige sort af ært klarer vinteren uden problemer og er klar til start, så snart det bliver bare lidt forår. Skuddene er allerede hastigt på vej til vejrs, så med lidt held er der ærter at høste allerede i maj.Allerede 23. oktober blev der sat hvidløg og vinterløg i det tidligere aspargesbed. Også dem er der fuld fart på og stort set ikke noget udfald trods det barske vintervejr, så det tegner også lovende for en super tidlig høst. Vinterløg af fx sorten Allium ‘Troy’ er ikke følsomme for frost og går ikke i blomst, selv om de får kulde. Deraf betegnelsen vinterløg.En lækkerbidsken der kan høstes inden ret længe, er rabarber, Rheum rhabarbarum. Jeg elsker rabarber og synes, at det er en af de mest uundværlige planter i haven. Det er ekstremt nemt at dyrke rabarber, når først de har fået fat, og de kommer trofast igen år efter år med deres kæmpeskud, der maser sig op gennem jorden som knyttede næver. Og så er de leveringsdygtige i råvaren til rabarbertærte, rabarbersaft og meget mere længe før, der er andet at høste af.
Hurra for rabarber 🙂

Hjemmedyrkede østershatte og friskt grønt fra haven

Det er ved at være et stykke tid siden, jeg skrev om mit forsøg med at dyrke østershatte i vindueskarmen ved hjælp af en Svampebox fra TagTomat. Nu er det ikke fordi, det tager enormt lang tid, at jeg ikke er kommet tilbage til historien. Det er mere fordi min første portion svampe snød mig og tørrede ud, før de nåede at blive spist. Ikke noget at prale med, men det går altså hurtigt, når svampene begynder at vokse. Sådan her så næste portion ud for tre dage siden.Og sådan ser den ud i dag. De svampe er helt klar til at blive høstet, så nu står den på omelet med østershatte i dag. Udfordringen i svampeproduktionen er helt klart at holde på fugtigheden. Jeg overbruser jævnligt mine østershatte med en forstøver, og lige efter at der er skåret hul i mælkekartonen, har jeg fundet ud af at vande voksemediet ved hjælp af et sugerør ved nærmest at puste vand ind i halmen.Det tegner lækkert med den omelet, for det er også tid til årets måske allermest værdsatte høst i haven: De første sprøde, kraftfulde, græsgrønne stængler af purløg, Allium schoenoprasum, kan plukkes. Det er virkelig smagen af forår 🙂

Et andet sikkert forårstegn er, at skvalderkål, Aegopodium podagraria, har fået ny energi og pibler frem både her og der. De helt spæde skud smager dejligt og krydret, så der ryger en håndfuld med på menuen. Det er ikke nogen driftssikker udryddelsesstrategi at forsøge at spise sig fra senere ukrudtsproblemer, men det kan da altid hjælpe lidt, og så er de friske skud garanteret fyldt med vitaminer.

 

Ny energi til køkkenhaven med to slags kompost

Køkkenhaven har bogstaveligt talt ligget brak hele vinteren med de sidste vintergrønsager som minder om, hvad der var engang. Det har sultne rådyr hygget sig gevaldigt med. De har fuldstændigt pelset kålstokkene, der tappert prøver at skyde med friske skud, der dog igen og igen bliver nippet af, så snart de titter frem.Også de sidste porrer er kommet rådyrene til gavn og forhåbentlig glæde. Men nu må det være slut. Klargøring af køkkenhaven skal i gang. Det er allerede meget senere, end det plejer at være.Jeg startede lige med at grave sidste års spirende persilleplanter op, så de ikke stod i vejen for det påtænkte jordforbedringsprojekt. De er nu plantet et andet sted, så vi får fornøjelse af frisk persille inden alt for længe, og i hvert fald før nyplantede rækker vil kunne høstes.Sandjorden i køkkenhaven har godt af at få tilført ny energi i form af kompost – helst hvert år. Så nu er det nederste godt omsatte indhold af den bugnende kompostbeholder distribueret ud i køkkenhaven og suppleret med en stak sække Champost, der blev indkøbt sidste år på efterårsudsalg 🙂Til slut kom fræseren på arbejde og forvandlede hurtigt den omtalte brakmark til lækker køkkenhave, der bare venter på nye frø og planter. Og nu ser det da heldigvis ud til, at vejrguderne besinder sig, så årets køkkenhavedrømme kan blive realiseret 🙂

Laurbærblade af egen avl til julemaden

Jeg har haft en ægte laurbær, Laurus nobilis, i fem år, men jeg har aldrig høstet et eneste blad. Ikke før nu altså. Busken blev oprindeligt plantet i det gamle drivhus, der ikke er mere, men den var voldsomt plaget af skjoldlus og sodskimmel, så bladene så meget lidt lækre ud.Det gør de til gengæld nu 🙂 Da drivhuset blev revet ned for at give plads til det nye, gravede jeg den medtagede busk op, klippede den grundigt tilbage og plantede den i det eksotiske hjørne, hvor der er lunt og lækkert. Den klarede vinteren og begyndte at skyde fint i foråret, så i år kunne jeg endelig høste hjemmedyrkede laurbærblade til flæskestegen. Mens det ser ud til, at laurbærbusken kan klare klimaet i det eksotiske hjørne, der jo ikke er mere eksotisk, end det østjyske klima tillader, er det åbenbart for hård kost for skjoldlusene, som jeg ikke har set noget til, siden busken kom ud under åben himmel.Laurbærblade er i øvrigt ikke det eneste, der kan høstes til at sætte smag på julemaden i det eksotiske hjørne. Rosmarin, Rosmarinus officinalis, står super flot og stritter med sine aromatiske skud.Et eksperiment, der går ud på at afdække, hvad der kan lade sig gøre, nær den gamle mur på den sydvendte skråning, er dyrkning af figenkaktus, Opuntia ficus-indica. Det forlyder, at det skulle være muligt, men jeg har meget svært ved at tro på det for alvor. Planten blev plantet i foråret, så den har til gode at bevise, at den kan overvintre. Indtil nu går det da meget godt, og den første frost har den tacklet. Det bliver spændende at følge.

Vinterærter og vinterløg er nye naboer

I dag har jeg fejret, at vi endelig er kommet på den rigtige side af vintersolhverv. Nu går det den rigtige vej mod lysere tider igen. Dagen blev markeret med at så vinterærter som nabo til vinterløg og hvidløg i det nedlagte aspargesbed. Vinterærter, Pisum ‘Winterkefe’ er en hårdnakket sort af ærter, der kan klare sig gennem vinteren uden at lide overlast og dermed er klar til at spire længe før de ærter, der bliver forårssået. Jeg har haft vinterærter flere år i træk med stor succes, så det har udviklet sig til en tradition. Det er rendyrket nydelse at så her midt om vinteren og mærke følelsen af at have taget hul på det nye, jomfruelige haveår.I år har vinterærter og vinterløg fået plads i det nedlagte aspargesbed, så et af køkkenhavens klatrestativer har holdt flyttedag. Vinterærter er høje ærter, der har brug for noget at klatre op ad. De får de smukkeste blomster, der ligner mini-Lathyrus, og lækre ærter af den slags, der kan spises med bælg og det hele. Det gode ved at have vintersorterne incl. hvidløg samlet i et bed er, at de ikke kommer til at stå i vejen for forårsklargøringen af køkkenhavens store bed.Vinterløgene, der blev sat i oktober, har i øvrigt allerede stukket optimistiske grønne spirer op gennem jordoverfladen. Også dem har jeg haft succes med de senere år, så jeg er ikke så bekymret for, om de klarer vinteren. Det plejer at gå fint, og nu står de oven i købet pænt på række, så de er nemme at dække med fiberdug, hvis det skulle gå hen og blive fimbulvinter. Læs mere om vinterløg her.Der er ellers ikke blevet ryddet op i køkkenhaven efter sæsonen, for endnu kan der høstes lidt forskelligt. Noget tyder dog på, at det ikke varer længe, for der har været sultne gæster, formentlig rådyr, der har taget for sig af retterne. Det ser ud til, at grønkål er deres livret. Det skal de nu ikke høre noget for. Det er jo kun jul en gang om året.

Jordskokkker og porrer fra den frostknasende have

De tidligere på året så imponerende jordskokker, Helianthus tuberosus, er efterhånden et ret sørgeligt syn. Men der er nu ingen grund til at sørge, for de lækre knolde ligger jo og hygger sig under jorden. Den julehjemvendte datter er som altid til køkkeneksperimenter og gerne af den slags, som haven kan levere råvarerne til. Så nu går høsten af jordskokker i gang, før jorden bliver alt for stivfrossen. Der skal jo være noget at arbejde med 🙂Et enkelt spadestik er nok til at lande rigeligt med store, flotte knolde til det middagsprojekt, der er sat i søen med god inspiration fra madbloggen Valdemarsro.dk : Jordskokkesuppe med torsk, æbletern og bacon. Det lyder da lækkert.Da haven også stadig er leveringsdygtig i fine, friske porrer, skifter vi løgene i den oprindelige opskrift ud med porrer.Det er simpelthen en fantastisk skøn fornemmelse at gå ud i den frostknasende have og fylde kurven med friske, hjemmedyrkede grønsager. Jeg føler mig nærmest rig sådan en dag 🙂De vintergrønne planter er så smukt pyntet med rimfrost. Her er det citrontimian, Thymus x citriodorus, der også lige er blevet klippet lidt af, så vi har noget at pynte jordskokkesuppen med.

Nu skal der syltes rødbeder

Det er simpelthen syltevejr i dag, og køkkenhavens rødbeder er helt klar til at være med. Det er som om de nærmest skruer sig op af jorden i takt med, at de vokser. Umiddelbart ser sådan en fætter måske ikke så appetitlig ud, men det kommer den til. Det er et herligt job at forkoge rødbeder, give dem et chok under den kolde hane og så smutte de flotte rodfrugter ud af skrællen.Det er gået ret godt med at producere rødbeder i år. Sidste år var de så voldsomt angrebet af knoporme, at jeg faktisk overvejede, om det overhovedet var besværet værd i år. Men det var det heldigvis. Der er kun få skader, der må være indtrådt tidligt, for sårene efter knopormenes gnav er helet helt op.Sådan en kurvfuld nyopgravede rødbeder har de lækreste farver, men nu ryger toppene af og min syltebibel, Den Grønne Syltebog, ryger ned fra hylden. Den er fuld af pålidelige grundopskrifter, som man altid kan nyfortolke lidt, hvis man har lyst til at eksperimentere. Jeg har oven i købet lige opdaget, at Tørsleffs Husmoder Service faktisk stadig eksisterer og begår sig på nettet med mere moderne opskrifter. Det må jeg vist ha’ kigget nærmere på. Måske er der ideer til variation over syltede rødbeder.

Vinterløg og hvidløg i aspargesbedet

Nu er det en realitet. Det aspargesbilleinvaderede aspargesbed er nedlagt, rødderne gravet op og jordstykket fræset. Det er hermed omdøbt til løgbedet. Og bortset fra at jeg savner aspargeserne allerede, er jeg egentlig godt tilfreds med den løsning. Nu kommer vinterløg og hvidløg nemlig ikke til at stå i vejen for jordbehandling og forårsforberedelser i selve køkkenhaven. Så må vi etablere et nyt aspargesbed om et par år. Jeg ved lige, hvor det skal være.Nu er der sat stikløg af vinterløg, som har været lidt af et hit her i haven de seneste par år, som det ses her. Det er bare så lækkert at kunne høste sine egne løg allerede i juni. Det er dog ikke den samme sort, som det plejer at være, for den kunne jeg ikke hitte nogen steder. Til gengæld havde netbutikken  Solsikken sorten Allium ‘Troy’, som skulle kunne det samme, nemlig overvintre og efterfølgende ikke gå i blomst men danne store, fine løg. Store flotte stikløg kom med posten. Det bliver spændende at prøve.Samtidig fik jeg sat en række hvidløg fra samme kilde. De er af sorten Allium sativum ‘Vallelado’. Ikke noget bevidst valg – det var den, de havde 🙂 De store flotte hvidløg blev delt i fed, der blev gravet ned i 6-8 centimeters dybde i en lang række. Dermed skulle der være både kepaløg og hvidløg på vej i det nye løgbed. En anden smart ting ved det er i øvrigt, at det er nemt at dække med fiberdug, hvis vejrguderne kommer i tanke om at spille med musklerne.

Page 3 of 17

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén