Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Kategori: Køkkenhave (Page 1 of 15)

Uønsket assistance til udtynding i rødbederækken

Efter regnen vokser grønsagerne i køkkenhaven som om, de bliver betalt for det. Faktisk var jeg ved at komme lidt bagud, for der var trængsel i rødbederækken og et udtalt behov for udtynding.Da jeg fik kigget nærmere efter viste det sig dog, at jeg allerede havde fået assistance til den opgave. Flere minirødbeder lå oven på jorden, og toppene var grundigt beskåret. Grumpf!En række lave ærter har også fået en topbeskæring, og det samme gælder de høje ærter på klatrestativet. De bliver vist aldrig særligt høje i år.Jeg plejer faktisk at kunne holde rådyrene så nogenlunde ude af køkkenhaven ved hjælp af ildelugtende hjortetakolie. Men det er alt for længe siden, vægerne er blevet frisket op, og den seneste uge har der ikke været nogen hjemme til at forstyrre, så det blev åbenbart for fristende. Nu har jeg moslet rundt i køkkenhaven, og desuden har jeg dyppet vægerne i frisk hjortetakolie, så nu håber jeg, grønsagerne får lidt fred til at vokse.Tilbage til rødbederækken, hvor jeg nu har fået foretaget den nødvendige udtynding, så de tilbageblevne planter har fået plads til at udvikle sig (om rådyret vil). Faktisk trækker jeg altid udtyndingen lidt for længe, for det resulterer i en håndfuld fine delikatesserødbeder i stedet for bare i haveaffald.

Japansk bladmynte gæster det spiselige staudebed

Krisen er afblæst i det spiselige staudebed, der ellers startede sæsonen i en ret sørgelig forfatning. Forårets kulde ramte de forskellige sorter af salvie og flere sorter af timian hårdt, så der var opstået nogle kedelige huller i beplantningen. Nu er hullerne heldigvis lappet med nye planter, der hurtigt har fået godt fat, og bedet ser dejligt og frodigt ud igen. Vi skal jo nødig gå ned på salvie til saltimbocca’en og timian til de kommende tomattærter.Det er lidt snyd, men i år er der plantet japansk bladmynte, Perilla frutescens,mellem krydderstauderne i bedet. Snyd fordi japansk bladmynte er en enårig plante. Men den er mega flot med det dybtrøde løv og gør sig supergodt i det spiselige staudebed, der jo er designet til både at være dekorativt og nyttigt. Japansk bladmynte smager som en mellemting mellem mynte og basilikum og hører hjemme i sushi-køkkenet. For et par år siden havde jeg den i drivhuset, hvor den blev kæmpestor i løbet af sommeren. Jeg forventer, at den får lidt mere rimelige dimensioner under åben himmel, men nu må vi se 🙂En sød krydderstaude lige nu er rosenmynte, Calamintha grandiflora, der står i fuldt flor med de fineste, pink blomster, der pynter i salaten eller på en dessert.Pibeløg, Allium fistolosum, er også en herlig krydderstaude, der blomstrer nu med kuglerunde blomsterskærme, som bierne er helt tossede med. Pibeløgenes kraftige, hule stængler – som man kan pibe i – bruges ligesom purløg, forårsløg eller porre.

Målrettede vinbjergsnegle med stedsans i køkkenhaven

Der er rigtig mange vinbjergsnegle her på matriklen. Jeg håber, det er et godt tegn, for jeg har til gengæld ikke set meget til dræbersneglene i år. Men vinbjergsnegle kan også li’ grønsager, så det er ærlig talt begyndt at gå lidt hårdt ud over køkkenhaven, hvor de især er vilde med diverse former for kål. Her er det en glaskål, der vist aldrig bliver til glaskål, der har haft besøg.

Lige nu er der oven i købet mange meget forelskede vinbjergsnegle i haven. Det ser ud som om, de danser tæt og svajer let til en blød melodi. Vi kan vist se frem til yderligere familieforøgelse.Nu bliver jeg jo ikke ramt af morderiske tanker ved synet af vinbjergsnegle, som jeg gør, når der trænger dræbersnegle ind i haven. I stedet samler jeg sneglene sammen i køkkenhaven og kaster dem ud i vildnisset, hvor de kom fra. Så nu har jeg, inspireret af min veninde Inge, sat mig for at finde ud af, om det er de samme vinbjergsnegle, der tager turen retur til køkkenhaven igen og igen. Forsøget, der blev sat i værk 31. maj, forløber med fire navngivne snegle.Det var egentlig ikke tænkt som et sneglevæddeløb, men havde det været det, har vi her en klar vinder. Efter bare to dage genfandt jeg en meget målrettet Ea med direkte kurs mod grønsagsrækkerne. Hun fik en ny flyvetur som præmie.Det får mig lige til at udskrive en lille konkurrence blandt dem, der aflægger visit, når vi holder åben have i weekenden i forbindelse med Haveselskabets Havefestival, hvor alle er velkomne. Der er en lækker Slip haveglæden løs
t-shirt til den, der genfinder en af de fire forsøgssnegle 🙂 Annes pop-up staudeshop i carporten sælger ikke alene stauder men også t-shirts og så selvfølgelig min havebog, ‘Slip haveglæden løs – fryd facts og fiduser’, til festivalpris. Haven på Sondrupvej 42 i Hundslund er åben lørdag og søndag fra 10-17.

 

 

Rabarber leverer råvaren til årstidens lækkerier

Hvis jeg skulle vælge én og kun én spiselig planter til at dyrke i haven, tror jeg måske, at det ville blive rabarber. Jeg elsker rabarbersmagen, og jeg er vild med den  smukke plante med de enorme blade. Samtidig er der ikke meget, der er så nemt og stabilt at dyrke som rabarber. Den her plante fulgte med i købet, da vi købte huset, så den er minimum 10 år gammel og sandsynligvis betydeligt mere. Den bliver stort set aldrig vandet, og alligevel står den nok så flot selv her på sandjorden efter flere ugers tørke.Datter Anne har været hjemme på besøg i weekenden, og det betyder som altid, at der sker en del mere i køkkenregionerne end ellers. Denne gang har hun fundet en opskrift på rabarbermojitos, der selvfølgelig skal prøves af, nu det er rabarbersæson.

Samtidig har jeg gang i en saftevandsproduktion med rabarber og hindbær fra fryseren som råvarer. Og jeg behøver vel ikke at nævne, at der allerede er blevet lavet en del rabarberkager i år. Valnødder i rabarbersirup til osten kan også anbefales. En anden god ting ved rabarber er jo, at de kan høstes længe før, der er frugt og bær. Ja, rabarber er en super anvendelig plante, når der skal fremstilles lækkerier fra haven.Tilbage til Annes rabarbermojitos, der er virkelig lækre og samtidig en nydelse for øjet. En aromatisk hjemmelavet rabarbersirup supplerer mynte, lime og hvid rom til perfektion. Virkelig lækkert 🙂 Opskriften stammer fra madbloggen portandfin.com. Du kan finde den her.

Dronebesøg over køkkenhave i fin form

Der er kommet nyt legetøj i familien, så nu har den ellers ret gennemfotograferede køkkenhave haft dronebesøg og er blevet foreviget fra en ny vinkel af husets dronepilot. Her mens grønsagerne endnu ikke er vokset rigtig til, er det ikke så nemt at se årets køkkenhavedesign fra jorden, men set i fugleperspektiv tegner buerne deres tydelige mønster.Køkkenhaven er i det hele taget i fin form. Grønsagerne vokser med rasende fart i varmen, og det er nødvendigt at være virkelig vaks med vandslangen, hvis ikke det skal ende i en katastrofe. Jeg vander pt hver aften, når solen er gået ned og fordampningen trods alt er lidt mindre end midt på dagen, for at planterne får mest muligt gavn af vandingsvandet. Selv om det er skønt med sommervejret, vil jeg nu faktisk gerne bestille et par nætter med silende sommeregn.Vinterærterne, Pisum ‘Winterkefe’, der blev sået lige før jul, er klatret godt til vejrs i deres klatrestativ, og nu er de også begyndt at blomstre med deres smukke, smukke ærteblomster.En anden grønsag, der er godt på vej og lyser fint op i køkkenhaven allerede nu, er glaskål. De sjove sputnik-lignende glaskål er endnu ganske små, men de er begyndt at tage form og ser allerede lovende ud.

Aspargesært og porre i årets køkkenhavedesign

Årets nye – og som sædvanligt lidt skøre – køkkenhavedesign er begyndt at manifestere sig i takt med, at de udsåede grønsager spirer frem, og de udplantede vokser til. Der er buer i to forskellige forløb med udgangspunkt i henholdsvis de tre klatrestativer og figentræet i den anden side af køkkenhaven. Buerne mødes på midten. Jeg tror, det bliver fint, og det er i hvert fald praktisk, fordi det giver “rækker” i mange forskellige længder.

Der er ved at være så nogenlunde fyldt op i buerne, efter at jeg i dag har udplantet de sidste forspirede grønsager. Det her er et nyt spændende bekendtskab, som jeg aldrig har dyrket før, så det er jeg meget spændt på. Aspargesært med det tungevridende latinske navn Tetragonobulus purpureus, skulle efter sigende være en delikatesse og samtidig en smuk plante. Det får den nu lov til at bevise. Fine, livskraftige planter med masser af rod i hvert tilfælde.Også de forspirede porreplanter ser fine ud – i høj grad klar til at blive plantet ud. Jeg har gået og ventet på lidt blidere vejr, men det er ikke umiddelbart i sigte, så nu må det briste eller bære. Jeg er hjemme og står klar med vandkanden de næste dage, så jeg tror på projektet.Heldigvis er det jo i forvejen smart at plante porrer i render, så der kan muldes jord op omkring dem efterhånden for at sikre sig lange, hvide skafter. Renderne gør vanding her i etableringsfasen ikke så lidt nemmere.I det hele taget er vanding og lugning nogenlunde fast arbejde i øjeblikket, ikke mindst når man som jeg har køkkenhave på sandjord, der godt nok gennem 10 år er beriget med kompost, men alligevel tørrer lynhurtigt ud. De sporadiske planter mellem rækkerne, der ikke er en del af det planlagte køkkenhavedesign, er dels spontan skorzonnerrod, der blev dyrket for nogle år siden og åbenbart stadig har jordstængler liggende i jorden, dels selvsået hjulkrone, som jeg ikke nænner at luge, for de kan jo sagtens komme til nytte senere på sommeren og står egentlig ikke i vejen. Der er også nogle uautoriserede morgenfruer, men dem har jeg tænkt mig at grave op og bruge et andet sted i haven.

Vinterløg vokser og vinterærter vil til vejrs

Nu er køkkenhaven i det store hele sået til, og der er ikke andet at gøre end at vande og vente på, at spirerne dukker frem gennem jordskorpen. Men heldigvis har jeg jo snydt lidt – som de siger i TV-køkkenet – og kan nu tage forskud på glæden ved spirende grønsager, fordi jeg fik sået vinterært, Pisum sativum ‘Winterkefe’ lige før jul. Den særlige sort af ært klarer vinteren uden problemer og er klar til start, så snart det bliver bare lidt forår. Skuddene er allerede hastigt på vej til vejrs, så med lidt held er der ærter at høste allerede i maj.Allerede 23. oktober blev der sat hvidløg og vinterløg i det tidligere aspargesbed. Også dem er der fuld fart på og stort set ikke noget udfald trods det barske vintervejr, så det tegner også lovende for en super tidlig høst. Vinterløg af fx sorten Allium ‘Troy’ er ikke følsomme for frost og går ikke i blomst, selv om de får kulde. Deraf betegnelsen vinterløg.En lækkerbidsken der kan høstes inden ret længe, er rabarber, Rheum rhabarbarum. Jeg elsker rabarber og synes, at det er en af de mest uundværlige planter i haven. Det er ekstremt nemt at dyrke rabarber, når først de har fået fat, og de kommer trofast igen år efter år med deres kæmpeskud, der maser sig op gennem jorden som knyttede næver. Og så er de leveringsdygtige i råvaren til rabarbertærte, rabarbersaft og meget mere længe før, der er andet at høste af.
Hurra for rabarber 🙂

Hjemmedyrkede østershatte og friskt grønt fra haven

Det er ved at være et stykke tid siden, jeg skrev om mit forsøg med at dyrke østershatte i vindueskarmen ved hjælp af en Svampebox fra TagTomat. Nu er det ikke fordi, det tager enormt lang tid, at jeg ikke er kommet tilbage til historien. Det er mere fordi min første portion svampe snød mig og tørrede ud, før de nåede at blive spist. Ikke noget at prale med, men det går altså hurtigt, når svampene begynder at vokse. Sådan her så næste portion ud for tre dage siden.Og sådan ser den ud i dag. De svampe er helt klar til at blive høstet, så nu står den på omelet med østershatte i dag. Udfordringen i svampeproduktionen er helt klart at holde på fugtigheden. Jeg overbruser jævnligt mine østershatte med en forstøver, og lige efter at der er skåret hul i mælkekartonen, har jeg fundet ud af at vande voksemediet ved hjælp af et sugerør ved nærmest at puste vand ind i halmen.Det tegner lækkert med den omelet, for det er også tid til årets måske allermest værdsatte høst i haven: De første sprøde, kraftfulde, græsgrønne stængler af purløg, Allium schoenoprasum, kan plukkes. Det er virkelig smagen af forår 🙂

Et andet sikkert forårstegn er, at skvalderkål, Aegopodium podagraria, har fået ny energi og pibler frem både her og der. De helt spæde skud smager dejligt og krydret, så der ryger en håndfuld med på menuen. Det er ikke nogen driftssikker udryddelsesstrategi at forsøge at spise sig fra senere ukrudtsproblemer, men det kan da altid hjælpe lidt, og så er de friske skud garanteret fyldt med vitaminer.

 

Ny energi til køkkenhaven med to slags kompost

Køkkenhaven har bogstaveligt talt ligget brak hele vinteren med de sidste vintergrønsager som minder om, hvad der var engang. Det har sultne rådyr hygget sig gevaldigt med. De har fuldstændigt pelset kålstokkene, der tappert prøver at skyde med friske skud, der dog igen og igen bliver nippet af, så snart de titter frem.Også de sidste porrer er kommet rådyrene til gavn og forhåbentlig glæde. Men nu må det være slut. Klargøring af køkkenhaven skal i gang. Det er allerede meget senere, end det plejer at være.Jeg startede lige med at grave sidste års spirende persilleplanter op, så de ikke stod i vejen for det påtænkte jordforbedringsprojekt. De er nu plantet et andet sted, så vi får fornøjelse af frisk persille inden alt for længe, og i hvert fald før nyplantede rækker vil kunne høstes.Sandjorden i køkkenhaven har godt af at få tilført ny energi i form af kompost – helst hvert år. Så nu er det nederste godt omsatte indhold af den bugnende kompostbeholder distribueret ud i køkkenhaven og suppleret med en stak sække Champost, der blev indkøbt sidste år på efterårsudsalg 🙂Til slut kom fræseren på arbejde og forvandlede hurtigt den omtalte brakmark til lækker køkkenhave, der bare venter på nye frø og planter. Og nu ser det da heldigvis ud til, at vejrguderne besinder sig, så årets køkkenhavedrømme kan blive realiseret 🙂

Laurbærblade af egen avl til julemaden

Jeg har haft en ægte laurbær, Laurus nobilis, i fem år, men jeg har aldrig høstet et eneste blad. Ikke før nu altså. Busken blev oprindeligt plantet i det gamle drivhus, der ikke er mere, men den var voldsomt plaget af skjoldlus og sodskimmel, så bladene så meget lidt lækre ud.Det gør de til gengæld nu 🙂 Da drivhuset blev revet ned for at give plads til det nye, gravede jeg den medtagede busk op, klippede den grundigt tilbage og plantede den i det eksotiske hjørne, hvor der er lunt og lækkert. Den klarede vinteren og begyndte at skyde fint i foråret, så i år kunne jeg endelig høste hjemmedyrkede laurbærblade til flæskestegen. Mens det ser ud til, at laurbærbusken kan klare klimaet i det eksotiske hjørne, der jo ikke er mere eksotisk, end det østjyske klima tillader, er det åbenbart for hård kost for skjoldlusene, som jeg ikke har set noget til, siden busken kom ud under åben himmel.Laurbærblade er i øvrigt ikke det eneste, der kan høstes til at sætte smag på julemaden i det eksotiske hjørne. Rosmarin, Rosmarinus officinalis, står super flot og stritter med sine aromatiske skud.Et eksperiment, der går ud på at afdække, hvad der kan lade sig gøre, nær den gamle mur på den sydvendte skråning, er dyrkning af figenkaktus, Opuntia ficus-indica. Det forlyder, at det skulle være muligt, men jeg har meget svært ved at tro på det for alvor. Planten blev plantet i foråret, så den har til gode at bevise, at den kan overvintre. Indtil nu går det da meget godt, og den første frost har den tacklet. Det bliver spændende at følge.

Page 1 of 15

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén