Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Category: Køkkenhave (Page 1 of 14)

Laurbærblade af egen avl til julemaden

Jeg har haft en ægte laurbær, Laurus nobilis, i fem år, men jeg har aldrig høstet et eneste blad. Ikke før nu altså. Busken blev oprindeligt plantet i det gamle drivhus, der ikke er mere, men den var voldsomt plaget af skjoldlus og sodskimmel, så bladene så meget lidt lækre ud.Det gør de til gengæld nu 🙂 Da drivhuset blev revet ned for at give plads til det nye, gravede jeg den medtagede busk op, klippede den grundigt tilbage og plantede den i det eksotiske hjørne, hvor der er lunt og lækkert. Den klarede vinteren og begyndte at skyde fint i foråret, så i år kunne jeg endelig høste hjemmedyrkede laurbærblade til flæskestegen. Mens det ser ud til, at laurbærbusken kan klare klimaet i det eksotiske hjørne, der jo ikke er mere eksotisk, end det østjyske klima tillader, er det åbenbart for hård kost for skjoldlusene, som jeg ikke har set noget til, siden busken kom ud under åben himmel.Laurbærblade er i øvrigt ikke det eneste, der kan høstes til at sætte smag på julemaden i det eksotiske hjørne. Rosmarin, Rosmarinus officinalis, står super flot og stritter med sine aromatiske skud.Et eksperiment, der går ud på at afdække, hvad der kan lade sig gøre, nær den gamle mur på den sydvendte skråning, er dyrkning af figenkaktus, Opuntia ficus-indica. Det forlyder, at det skulle være muligt, men jeg har meget svært ved at tro på det for alvor. Planten blev plantet i foråret, så den har til gode at bevise, at den kan overvintre. Indtil nu går det da meget godt, og den første frost har den tacklet. Det bliver spændende at følge.

Vinterærter og vinterløg er nye naboer

I dag har jeg fejret, at vi endelig er kommet på den rigtige side af vintersolhverv. Nu går det den rigtige vej mod lysere tider igen. Dagen blev markeret med at så vinterærter som nabo til vinterløg og hvidløg i det nedlagte aspargesbed. Vinterærter, Pisum ‘Winterkefe’ er en hårdnakket sort af ærter, der kan klare sig gennem vinteren uden at lide overlast og dermed er klar til at spire længe før de ærter, der bliver forårssået. Jeg har haft vinterærter flere år i træk med stor succes, så det har udviklet sig til en tradition. Det er rendyrket nydelse at så her midt om vinteren og mærke følelsen af at have taget hul på det nye, jomfruelige haveår.I år har vinterærter og vinterløg fået plads i det nedlagte aspargesbed, så et af køkkenhavens klatrestativer har holdt flyttedag. Vinterærter er høje ærter, der har brug for noget at klatre op ad. De får de smukkeste blomster, der ligner mini-Lathyrus, og lækre ærter af den slags, der kan spises med bælg og det hele. Det gode ved at have vintersorterne incl. hvidløg samlet i et bed er, at de ikke kommer til at stå i vejen for forårsklargøringen af køkkenhavens store bed.Vinterløgene, der blev sat i oktober, har i øvrigt allerede stukket optimistiske grønne spirer op gennem jordoverfladen. Også dem har jeg haft succes med de senere år, så jeg er ikke så bekymret for, om de klarer vinteren. Det plejer at gå fint, og nu står de oven i købet pænt på række, så de er nemme at dække med fiberdug, hvis det skulle gå hen og blive fimbulvinter. Læs mere om vinterløg her.Der er ellers ikke blevet ryddet op i køkkenhaven efter sæsonen, for endnu kan der høstes lidt forskelligt. Noget tyder dog på, at det ikke varer længe, for der har været sultne gæster, formentlig rådyr, der har taget for sig af retterne. Det ser ud til, at grønkål er deres livret. Det skal de nu ikke høre noget for. Det er jo kun jul en gang om året.

Jordskokkker og porrer fra den frostknasende have

De tidligere på året så imponerende jordskokker, Helianthus tuberosus, er efterhånden et ret sørgeligt syn. Men der er nu ingen grund til at sørge, for de lækre knolde ligger jo og hygger sig under jorden. Den julehjemvendte datter er som altid til køkkeneksperimenter og gerne af den slags, som haven kan levere råvarerne til. Så nu går høsten af jordskokker i gang, før jorden bliver alt for stivfrossen. Der skal jo være noget at arbejde med 🙂Et enkelt spadestik er nok til at lande rigeligt med store, flotte knolde til det middagsprojekt, der er sat i søen med god inspiration fra madbloggen Valdemarsro.dk : Jordskokkesuppe med torsk, æbletern og bacon. Det lyder da lækkert.Da haven også stadig er leveringsdygtig i fine, friske porrer, skifter vi løgene i den oprindelige opskrift ud med porrer.Det er simpelthen en fantastisk skøn fornemmelse at gå ud i den frostknasende have og fylde kurven med friske, hjemmedyrkede grønsager. Jeg føler mig nærmest rig sådan en dag 🙂De vintergrønne planter er så smukt pyntet med rimfrost. Her er det citrontimian, Thymus x citriodorus, der også lige er blevet klippet lidt af, så vi har noget at pynte jordskokkesuppen med.

Nu skal der syltes rødbeder

Det er simpelthen syltevejr i dag, og køkkenhavens rødbeder er helt klar til at være med. Det er som om de nærmest skruer sig op af jorden i takt med, at de vokser. Umiddelbart ser sådan en fætter måske ikke så appetitlig ud, men det kommer den til. Det er et herligt job at forkoge rødbeder, give dem et chok under den kolde hane og så smutte de flotte rodfrugter ud af skrællen.Det er gået ret godt med at producere rødbeder i år. Sidste år var de så voldsomt angrebet af knoporme, at jeg faktisk overvejede, om det overhovedet var besværet værd i år. Men det var det heldigvis. Der er kun få skader, der må være indtrådt tidligt, for sårene efter knopormenes gnav er helet helt op.Sådan en kurvfuld nyopgravede rødbeder har de lækreste farver, men nu ryger toppene af og min syltebibel, Den Grønne Syltebog, ryger ned fra hylden. Den er fuld af pålidelige grundopskrifter, som man altid kan nyfortolke lidt, hvis man har lyst til at eksperimentere. Jeg har oven i købet lige opdaget, at Tørsleffs Husmoder Service faktisk stadig eksisterer og begår sig på nettet med mere moderne opskrifter. Det må jeg vist ha’ kigget nærmere på. Måske er der ideer til variation over syltede rødbeder.

Vinterløg og hvidløg i aspargesbedet

Nu er det en realitet. Det aspargesbilleinvaderede aspargesbed er nedlagt, rødderne gravet op og jordstykket fræset. Det er hermed omdøbt til løgbedet. Og bortset fra at jeg savner aspargeserne allerede, er jeg egentlig godt tilfreds med den løsning. Nu kommer vinterløg og hvidløg nemlig ikke til at stå i vejen for jordbehandling og forårsforberedelser i selve køkkenhaven. Så må vi etablere et nyt aspargesbed om et par år. Jeg ved lige, hvor det skal være.Nu er der sat stikløg af vinterløg, som har været lidt af et hit her i haven de seneste par år, som det ses her. Det er bare så lækkert at kunne høste sine egne løg allerede i juni. Det er dog ikke den samme sort, som det plejer at være, for den kunne jeg ikke hitte nogen steder. Til gengæld havde netbutikken  Solsikken sorten Allium ‘Troy’, som skulle kunne det samme, nemlig overvintre og efterfølgende ikke gå i blomst men danne store, fine løg. Store flotte stikløg kom med posten. Det bliver spændende at prøve.Samtidig fik jeg sat en række hvidløg fra samme kilde. De er af sorten Allium sativum ‘Vallelado’. Ikke noget bevidst valg – det var den, de havde 🙂 De store flotte hvidløg blev delt i fed, der blev gravet ned i 6-8 centimeters dybde i en lang række. Dermed skulle der være både kepaløg og hvidløg på vej i det nye løgbed. En anden smart ting ved det er i øvrigt, at det er nemt at dække med fiberdug, hvis vejrguderne kommer i tanke om at spille med musklerne.

Efterårsmad fra haven simrer i køkkenet

Selv om køkkenhaven efterhånden ser ret miserabel ud, er der stadig gode grønsager at høste. Det er heldigt, for den besøgende datter var på ferie i Budapest i sidste uge, og forelskede sig totalt i ungarsk gullaschsuppe. Hun havde ligefrem paprika med hjem til formålet. Så nu er hun gået i gang med at fremtrylle sådan en med alt godt fra haven med inspiration fra den lækre madblog Valdemarsro og freestyling for resten.Det bliver således til efterårsmad med gulerødder, porre, selleri, hvidløg og snackpeber. Det simrer allerede lystigt i køkkenet, så hele huset dufter.Men suppen er ikke det eneste, der tegner lovende. Der er nemlig også gang i dessertkøkkenet. Så nu er jeg endnu mere glad for mine efterårsbærende hindbær af sorten ‘Autumn Bliss’, der stadig er leveringsdygtige i lækre bær. Det trækker op til en klassisk jordbærkage med hindbær og brombær – hvilket ikke gør den ringere – og selvfølgelig creme, mazarin og alt det gode, der hører til.De gule efterårshindbær af sorten ‘Fall Gold’ har aldrig ydet noget særligt, men bærrene modner da sporadisk, så dem kommer der også lidt af på dagens kage. De gule hindbær har en utrolig aromatisk næsten parfumeret smag, så det er fint at blande dem med de almindelige hindbær.

 

Al magt til køkkenhavens blomsterkarse

De dage er forbi, da køkkenhaven var et velstruktureret og ukrudtsfrit sted. Høsttid og efterårsstemning har sat sit præg, men der kan stadig høstes mange gode sager. Jeg holder så meget af farverne, frodigheden og det smukke begyndende forfald, der møder mig, når jeg går ud for at se, hvad dagen byder på.

Hvis der er en plante, der ikke lader sig mærke med, at vi står på tærsklen til efteråret, er det blomsterkarse, Tropaeolum majus ‘Milkmaid’. Faktisk har de selvsåede planter nærmest imperialistiske tilbøjeligheder og er simpelthen ved at overtage det hele.

Det er så den tak, man får for at lade frøplanterne stå, efterhånden som der blev ledig plads i rækkerne efter høst af diverse bladgrønsager. Al magt til blomsterkarse. Men køn, det er den nu, med de sart lysegule spiselige blomster.Køkkenhaven, der her i haven er fusioneret med skærehaven, er også fortsat leveringsdygtig i blomster til havebuketter. Stolt kavaler, Cosmos bipinnatus, i flere varianter, hører til favorit buketblomsterne.Der er selvfølgelig også gang i grønsagerne, selv om de fleste af bladgrønsagerne er spist. De sidste radicchio hoveder, er der en sulten har, der har taget sig af. Men der kan høstes både kål, gulerødder og rødbeder, og porrerne er flottere, end de nogensinde har været. Ikke så ringe endda 🙂

Figen, figenkaktus og artiskok klarer sig trods kulden

Figen, Ficus carica, i køkkenhaven har efterhånden mange år på bagen og har aldrig for alvor vist tegn på ikke at bryde sig om klimaet. Det er en fin og frodig busk med en ret særpræget, åben vækstform og de store, karakteristiske figenblade, som jeg synes er ret lækre. Det eneset lille tegn på, at voksestedet i køkkenhaven uden lunende mur eller lignende i ryggen, kunne være bedre, er, at den ikke giver ret mange figner. Nogen bliver det dog til, og de bliver selvfølgelig nydt med andagt. Planten er et vaskeægte impulskøb i et hollandsk havecenter, så jeg har ingen anelse om, hvad sorten hedder.

Til gengæld har jeg store forventninger til en anden figen, der blev plantet i det lune “eksotiske” hjørne af haven for et par år siden – også for så vidt angår frugtsætning. Den er bare ikke rigtig kommet i gang med at bære endnu. Ficus carica ‘Røsnæs’ er en dansk udviklet og dansk produceret sort, der derfor er tilpasset klimaet på vores breddegrader. Håber, den er stor nok til at få figner næste år. Læs mere om sorten her.Figenkaktus, Opuntia ficus-indica, har ikke noget med figen at gøre ud over navnet, men jeg er lidt paf over, hvor godt det eksemplar, datter Anne forærede mig i foråret, er kommet fra start i samme lune hjørne af haven. Det kunne være så fedt, hvis den ville vokse sig stor og for alvor eksotisk 🙂 Det bliver spændende, om den vil overvintre her i haven. Det skulle være muligt, men det er lidt svært at tro på.De smukkeste planter i det eksotiske hjørne lige nu må være artiskokkerne med deres fantastiske blomster. Den ultimative spiselige blomst. Det er nødvendigt med et nærbillede, for planterne har lidt under den kolde sommer og er ikke blevet til meget i år. Heldigvis fejler blomsterne ikke noget.

Kuk i kommentarfeltet

Der er sket et eller andet mystisk i en opdatering af bloggen, så kommentarfeltet er forsvundet. Man kan kun komme til det ved at kommentere direkte fra nyhedsmailen, som kun bloggens følgere får. Der arbejdes intenst på at finde en årsag og en løsning 🙂

Høsten gemmes som sommer på glas

Der kan høstes lidt af hvert i øjeblikket, hvis man ellers er hurtig mellem bygerne. Agurkerne fortsætter med at imponere, men årets tomateventyr bliver vist desværre kort. Det fugtige vejr er det rene guf for gråskimmel, så planterne ser sølle ud. Mange meloner er det ikke blevet til, men hold op hvor har de været lækre, dem vi har høstet i drivhuset.Høsten af efterårshindbær Rubus ‘Autumn Bliss’ er også i fuld gang, selv om det våde vejr også her går ud over udbyttet. Vanddrukne bær og bær med tilløb til gråskimmel skal jo helst ikke med i syltetøjet, så de ryger ud over kanten.Brombærkrattet i de vilde hjørner af haven, som der ellers bandes en del over her på matriklen, er for en gangs skyld populært, for bærrene er rigtig flotte i år, hvor planterne ikke har manglet vand på noget tidspunkt.Brombær modner over en dejligt lang periode, så dem skal der nok blive høstet tilstrækkeligt af. Et høstarbejde, der udføres med fare for liv og lemmer, for brombærrankerne stikker frygteligt og krattet er garneret med gigantiske brændenælder.En del af høsten er allerede endt på flasker og glas til opmuntring på de mørke vinterdage. De flotte brombær affødte lige et hjemmestrikket eksperiment. Valnødder i brombærsirup med vanilje og stjerneanis… Tiltænkt en god ost. De er ikke prøvesmagt, men hvis det er lige så godt, som det lyder, må der produceres nogle flere glas 🙂 De ovntørrede cherrytomater med saltede kapers i krydderolie er en klassiker her i huset. Lækre til tapas og ting. Forhåbentlig bliver det til lidt flere glas, før sæsonen er ovre

Staudebørnehave i det sneglefri salatbed

En kombination af for meget høstklar salat på én gang, for lidt tid og alt for meget regnvejr har betydet, at det sneglefri salatbed er løbet løbsk for mig. De forskellige salater har lige gang i en opvisning i stokløbning tilsat fine blomster. Det er vist blevet tid til en gennemgribende oprydning.Raddichio hovederne er heldigvis ikke gået i stok men ak, alt det regnvejr har desværre sat sit klamme præg på planterne.Heldigvis kan de yderste lag rådne blade skrælles af, og inde i midten gemmer der sig de fineste små raddichio hoveder, der ikke fejler noget. Se så, nu har jeg opfundet portionsanretninger af raddichio… De små hoveder er hermed reddet, og resten af indholdet af salatbedet er havnet på komposten.Yesss! Ledig jord 🙂 Det kom lige tilpas, for siden min Hollandsekspedition med indlagte inspirationsbesøg i forrige uge, er jeg kommet til at bestille en stak must-have stauder hos staudemarken.dk. De kom (og endda lidt flere end jeg havde bestilt – tak for dem) hurtigere, end jeg nåede at komme i tanke om, at jeg ikke har nogen steder at plante dem, så længe alle sommerblomsterne og dahliaerne holder stand.Det er jo noget bøvl at skulle gå og passe planter i små potter alt for længe, så nu er der indrettet staudebørnehave i det ledige salatbed. Der står de meget bedre og kan brede deres rødder lidt længere omkring end i potterne, så der ikke skal holdes så meget øje med dem. En fin – og jo også nogenlunde sneglefri mellemstation – indtil der bliver ledig plads i staudebedene.

Page 1 of 14

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén