Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Category: Køkkenet (Page 1 of 4)

Nu skal der syltes rødbeder

Det er simpelthen syltevejr i dag, og køkkenhavens rødbeder er helt klar til at være med. Det er som om de nærmest skruer sig op af jorden i takt med, at de vokser. Umiddelbart ser sådan en fætter måske ikke så appetitlig ud, men det kommer den til. Det er et herligt job at forkoge rødbeder, give dem et chok under den kolde hane og så smutte de flotte rodfrugter ud af skrællen.Det er gået ret godt med at producere rødbeder i år. Sidste år var de så voldsomt angrebet af knoporme, at jeg faktisk overvejede, om det overhovedet var besværet værd i år. Men det var det heldigvis. Der er kun få skader, der må være indtrådt tidligt, for sårene efter knopormenes gnav er helet helt op.Sådan en kurvfuld nyopgravede rødbeder har de lækreste farver, men nu ryger toppene af og min syltebibel, Den Grønne Syltebog, ryger ned fra hylden. Den er fuld af pålidelige grundopskrifter, som man altid kan nyfortolke lidt, hvis man har lyst til at eksperimentere. Jeg har oven i købet lige opdaget, at Tørsleffs Husmoder Service faktisk stadig eksisterer og begår sig på nettet med mere moderne opskrifter. Det må jeg vist ha’ kigget nærmere på. Måske er der ideer til variation over syltede rødbeder.

Efterårsmad fra haven simrer i køkkenet

Selv om køkkenhaven efterhånden ser ret miserabel ud, er der stadig gode grønsager at høste. Det er heldigt, for den besøgende datter var på ferie i Budapest i sidste uge, og forelskede sig totalt i ungarsk gullaschsuppe. Hun havde ligefrem paprika med hjem til formålet. Så nu er hun gået i gang med at fremtrylle sådan en med alt godt fra haven med inspiration fra den lækre madblog Valdemarsro og freestyling for resten.Det bliver således til efterårsmad med gulerødder, porre, selleri, hvidløg og snackpeber. Det simrer allerede lystigt i køkkenet, så hele huset dufter.Men suppen er ikke det eneste, der tegner lovende. Der er nemlig også gang i dessertkøkkenet. Så nu er jeg endnu mere glad for mine efterårsbærende hindbær af sorten ‘Autumn Bliss’, der stadig er leveringsdygtige i lækre bær. Det trækker op til en klassisk jordbærkage med hindbær og brombær – hvilket ikke gør den ringere – og selvfølgelig creme, mazarin og alt det gode, der hører til.De gule efterårshindbær af sorten ‘Fall Gold’ har aldrig ydet noget særligt, men bærrene modner da sporadisk, så dem kommer der også lidt af på dagens kage. De gule hindbær har en utrolig aromatisk næsten parfumeret smag, så det er fint at blande dem med de almindelige hindbær.

 

Høsten gemmes som sommer på glas

Der kan høstes lidt af hvert i øjeblikket, hvis man ellers er hurtig mellem bygerne. Agurkerne fortsætter med at imponere, men årets tomateventyr bliver vist desværre kort. Det fugtige vejr er det rene guf for gråskimmel, så planterne ser sølle ud. Mange meloner er det ikke blevet til, men hold op hvor har de været lækre, dem vi har høstet i drivhuset.Høsten af efterårshindbær Rubus ‘Autumn Bliss’ er også i fuld gang, selv om det våde vejr også her går ud over udbyttet. Vanddrukne bær og bær med tilløb til gråskimmel skal jo helst ikke med i syltetøjet, så de ryger ud over kanten.Brombærkrattet i de vilde hjørner af haven, som der ellers bandes en del over her på matriklen, er for en gangs skyld populært, for bærrene er rigtig flotte i år, hvor planterne ikke har manglet vand på noget tidspunkt.Brombær modner over en dejligt lang periode, så dem skal der nok blive høstet tilstrækkeligt af. Et høstarbejde, der udføres med fare for liv og lemmer, for brombærrankerne stikker frygteligt og krattet er garneret med gigantiske brændenælder.En del af høsten er allerede endt på flasker og glas til opmuntring på de mørke vinterdage. De flotte brombær affødte lige et hjemmestrikket eksperiment. Valnødder i brombærsirup med vanilje og stjerneanis… Tiltænkt en god ost. De er ikke prøvesmagt, men hvis det er lige så godt, som det lyder, må der produceres nogle flere glas 🙂 De ovntørrede cherrytomater med saltede kapers i krydderolie er en klassiker her i huset. Lækre til tapas og ting. Forhåbentlig bliver det til lidt flere glas, før sæsonen er ovre

Drivhuset leverer citrongræs til tonic sirup og basilikum til pesto

Som altid, når datter Anne aflægger visit, har der været hektisk aktivitet i køkkenregionerne her i eftermiddag, hvor vi har haft gang i produktionen af diverse delikatesser i kategorien havemad til vinterlageret. Efterårshindbærrene, Rubus idaeus ‘Autumn Bliss’ er lige begyndt at bære, og det passer med, at den lækre hindbæreddike fra sidste år er ved at være brugt op. Så nu er en ny årgang sat i søen. Man tager et glas fuld hindbær og tilsætter klar lagereddike. Lader det trække et par uger, og så har man den lækreste, aromatiske og sødmefyldte eddike til salaten. (OBS – ved jeg har nævnt dem før, men Posca tuscher kan altså også skrive på glas).I drivhuset har citrongræs, Cymbopogon flexosus, klaret skærene trods voldsom konkurrence fra den viltre agurkplante. Jeg har klippet de nederste blade af agurkplanten efterhånden for at sikre lys og luft til citrongræs, og det har været nok hjælp til, at der nu kan høstes ganske pæne stængler af fantastisk duftende citrongræs. Ikke så tykke som dem man kan købe sig til fra fjerne lande men absolut anvendelige i køkkenregionerne til mangt og meget.

En meget fornuftig anvendelse af citrongræs er til produktion af hjemmelavet tonic sirup, opdagede jeg sidste sommer. Tonic sirup, der bare skal tilsættes danskvand og gin og en lille skive citron for at blive til lækre drinks 🙂 En anden vigtig bestanddel af tonic sirup er kinabark fra kinabarktræet, Cinchona succiruba, der giver tonic’en den karakteristiske bitre smag. Der går grænsen desværre for, hvad der kan dyrkes i egen have her til lands, men heldigvis kan man købe sig til barken her  Det skal siges, at en pakke kinabark rækker til umådelig meget tonic sirup. Opskriften på tonic sirup fandt jeg her.

I drivhuset er basilikum, Ocimum basilicum, gået lidt amok, og nu vil planterne også til at blomstre. Så det er på høje tid at få høstet til præcis det, der var meningen med at plante den, nemlig basilikum pesto. Det blev til et ordentligt bundt, der også efter sortering og vask rakte til en solid portion pesto ved hjælp af hvidløg fra haven, parmesan fra Italien, pinjekerner fra Bilka og olivenolie fra Grækenland. Dermed er der selvfølgelig pesto på menuen i dag og mange små bøtter og glas i fryseren, som vi bliver rigtig glade for til vinter 🙂

 

Sensommer i det spiselige staudebed

Nu er det to år siden, jeg fik ideen til det spiselige staudebed og fik det etableret i løbet af sommerferien. Siden har det udviklet sig til den smukke helhed, jeg drømte om. Et staudebed, hvor alle planterne på den ene eller den anden måde kan spises men samtidig er gode naboplanter, så bedet er dejligt at sidde ved siden både for øjnene og for næsen. Nu er sommerens friskhed afløst af sensommerens ro, men jeg synes nu stadig, at stolene ved siden af det spiselige staudebed er et rart sted at slå sig ned. Og sommerfuglene er helt vilde med de blomster, bedet stadig har at byde på. Det giver lige en ekstra dimension.Lige nu er der masser af blikfang i sød fennikel, Foeniculum vulgare var. Dulche, der står med et vel af fine gule blomsterskærme højt til vejrs over bedet. Sød fennikel danner ikke den lækre knold af opsvulmede bladskeder, som knoldfennikel, men alle dele af planten er spiselige og lakridsagtige, og så er den så lækker at se på oven i købet.Sød fennikel og den lilla hestemynte, Monarda didyma ‘Blaustrumpf”, har et ret godt og harmonisk naboskab, synes jeg. Også selv om vi vel her er ude i kontrastfarver. Der må godt være lidt knald på i sensommeren, synes jeg. Også hestemynte er omsværmet af sommerfugle og insekter, og blomsterne er meget aromatiske til fx urtete eller blomstersmør.Anisisop, Agastache anisata, blomstrer også videre, som den har gjort det længe. Det er endnu en af de planter, sommerfuglene er vilde med, så der er gang i den i det hjørne af haven, hvor der oven i købet står en sommerfuglebusk, Buddleja davidii, i bedet lige over for. Ind imellem bliver man nærmest fløjet ned. Anisisop er også en af de lækre dessertkrydderurter, der med sin anisagtige smag klæder både is, drinks og kager. Se fx her hvad datter Anne fik ud af den, da hun tryllede desserter sidste sommer.

Frø til fremtidens valmuer og birkes til bollerne

Kun minderne er tilbage om sommerens største hit her i haven, de mørkt violette opiumvalmuer, Papaver somniferum ‘Dark Plum’. Men de minder er så gode, at der helt sikkert skal sås et nyt kuld til næste år. I år købte jeg frøene, forspirede i vindueskarmen i foråret og plantede de små planter ud med stor forsigtighed, for de bryder sig reelt ikke om at blive forstyrret. Heldigvis gik det over al forventning.Det gode ved opiumvalmuer er, at de ud over den smukke, smukke blomstring også har super dekorative frøstande. Dem har jeg glædet mig over længe, men nu er de begyndt at kæntre, og da frøstandende samtidig rasler lovende, er jeg blevet enig med mig selv om, at tiden er inde til høst. Håbet er, at der så er ganske gratis frø til endnu et valmueflor næste år. Jeg har ingen anelse om, om frøene er stabile, så blomsterne får samme lækre farve som forældrene, men det er da værd at prøve.Selv om frøkapslerne rasler lifligt, får de lige lov at stå til tørre og pynte i nogle dage, før jeg drysser frøene ud og tørrer dem i flade bakker. Jeg kunne formentlig sagtens lade frøene selvså i haven, og der dukker garanteret også selvsåede planter op til foråret, men for at være på den sikre side, er det nu rart at have frø i depot også. Til foråret vil jeg prøve dels at forspire frø som i år, dels at så på friland, når det bliver lunt nok. Måske kan jeg så få en ekstra lang blomstringsperiode ud af det – det kunne være lækkert.Frøkapslerne i kanden til højre kommer fra nogle andre og temmelig selvbestaltede opiumvalmuer, der bare dukkede op uden smålig skelen til mine farvekoordinerede bede… Nænnede at luge dem gjorde jeg dog ikke, når nu de havde udvist så meget initiativ 🙂Den har jeg dog ikke ligefrem tænkt mig at så igen, så jeg har primært høstet frøkapslerne for at undgå alt for voldsom invasion. Til gengæld har jeg tænkt mig at bruge frøene som birkes på de hjemmebagte boller, så helt til spilde går de skam ikke.

Havemad med cherrytomater og babyagurker

Endelig, endelig er der kommet gang i tomatproduktionen i drivhuset. Det kolde, mørke vejr har i den grad lagt en dæmper på rødmelysten, men der skal ikke meget sol til, før der begynder at ske noget. Der er plantet flere sorter, men det er først og fremmest den rigtigt, tomatrøde cherrytomat, Lycopersicon ‘Gadeners Delight’, der vil fremad. Faktisk er det ligesom om, tomaterne ikke er helt med på, at cherry betyder kirsebær og skal angive deres størrelse. De første tomater er virkelig blevet store.Dermed er det også blevet sæson for en af husets livretter nemlig tomattærte med solmodne tomater. Super dejlig havemad med diverse grønt høstet på egen matrikel. Haps 🙂Tricket med babyagurkerne lærte jeg tidligere på sommeren på den fancy rerestaurant The Balcony i Odense. De bittesmå agurker er en lækkerbidsken med blomst og det hele. Knaser på en god måde, smager friskt og ser fine ud på tallerkenen.Barnemord kan man med rette hævde, men i den stadige kamp for at holde justits med de vildtvoksende agurkeranker, bliver der alligevel klippet mange babyagurker af undervejs. Og så er det da bedre, at de ender på tallerkenen end på komposten

Hestebønne er valsk bønne er broadbean

Hvis der er noget, det engelske køkken skal berømmes for, så må det være broadbeans. Det ser måske ikke umiddelbart sådan ud, hvis man ikke har prøvet at dyrke dem, men her er virkelig en delikatesse af rang. Der er i realiteten slet ikke tale om en bønne men om en vikke med det latinske navn Vicia faba. På dansk er navnet valsk bønne, hvis der er tale om delikatesse-sorterne, mens sorter, der dyrkes til dyrefoder, hedder hestebønne.Der er flere gode grunde til at dyrke valsk bønne i haven, har jeg fundet ud af. Dels er planterne så smukke i blomstringsperioden, at de har fuld berettigelse som krukkeplanter, som det ses her. Dels gemmer de store grove bælge på de lækreste bønner, omhyggeligt emballeret i det blødeste filt. Sidste år plantede jeg planter ud, og det var vist en god ide.

I år har jeg selv sået planterne og kom ret sent i gang på grund af det kølige forår. Så jeg får nok desværre ikke helt så meget ud af dem, som jeg kunne ønske mig. Næste år skal jeg vist også have etableret en form for støtte til de høje planter der er slemme til at vælte under vægten af de store bælge. Nåja, og så synes de sorte bladlus også, at der er tale om en delikatesse, så dem skal man lige være over. Men ellers … så er de altså nemme at dyrke 🙂Og det her, det er guldet, der gør dyrkningen alt eventuelt besvær værd…Bønnerne skal pilles ud af den yderste skal. Efter en skoldning kan de smuttes lige som mandler, men med lidt behændighed og en lille urtekniv kan man også få skallen af uden skoldningen. En hurtig tur i gryden eller på panden, så er de lige til at sætte tænderne i. Sprøde, sødlige og med en frisk ærtesmag. Perfekte til det meste. Mums.

Fine hjerteformede agurker frister

Da niece Karen og jeg for en uges tid siden hyggede os med at peppe drivhusbelægningen lidt op og få styr på melonerne, som det ses her, satte vi også gang i et eksperiment. Nu må man jo normalt ikke lege med maden, men i dette tilfælde må det være ok. Dels giver agurkplanterne ufatteligt mange agurker, dels er formålet ædelt – nemlig at gøre dem endnu mere appetitlige.Det er de her helt enkle forme, der skal kunne gøre tricket. At forvandle agurkformede agurker til hjerteformede agurker – eller stjerneformede. Shapyfruit hedder konceptet, der sælges i havecentre i Home & Garden kæden. De består af en form i to dele, der spændes sammen om agurken med strips, mens agurken er lille. Og jeg ved nu, at det ikke betaler sig at spare på strips’ene. Agurker har forbløffende kræfter, og når de vil vokse, så vil de vokse. Så eksperimentet krævede lige en gentagelse…Til gengæld er konklusionen helt klar. Formene virker absolut efter hensigten, og det er ganske nemt at producere sine egne hjerteformede agurker, der gør det lidt sjovere at spise agurk 🙂

Forresten har vi også gang i at frembringe hjerteformede tomater efter samme princip. Det tager lidt længere tid, så tomaterne er ikke klar endnu, men jeg er nu ret sikker på, at det også nok skal lykkes.

Farvekoordineret blomstersmør

Der er masser af blomster i det spiselige staudebed lige nu. Det er selvfølgelig også præcis det, der var ideen med at plante et bed, der skulle være smukt som et staudebed og samtidig kun rumme spiselige planter. Blomstringen går dog i nogen grad ud over krydderstaudernes anvendelsesmuligheder som krydderurter, men det betyder ikke, at der ikke er noget at hente til lidt lækkerier. For eksempel er de sælsomme blomster af hestemynte, Monarda didyma ‘Blaustrümpf’ absolut spiselige og oven i købet ganske aromatiske.Køkkenhaven har også spiselige blomster at byde på lige nu. For selv om den skønne morgenfrue, Calendula officinalis ‘Triangle Flashback’ er sået som afskæringsblomst, har kronbladene også en mission i køkkenet.Med tanken på eftermiddagste med lune boller i drivhuset i ly for oktobervejret fik det mig til at gå på jagt haven rundt efter spiselige blomster. Jeg går efter de helt friske, nyudsprungne blomster.Ideen var at fabrikere smukt og aromatisk blomstersmør til bollerne, men det blev faktisk til to forskellige modeller af farvekoordineret blomstersmør, da jeg først kom i gang. Blomstersmør bliver til på præcis samme måde som kryddersmør. Kronbladene hakkes helt fint og røres med blødt rørt smør. Efter afkøling kan det skæres i skiver, og skal man ikke bruge det hele, kan det sagtens fryses. Det rosa og abrikosfarvede smør med rosenblade, hestemynte, blomsterkarse og morgenfrue passer perfekt til en gang lune boller. Det blå og lilla smør med lavendel, timian, merian, storkenæb, hestemynte og kinapurløg er til gengæld så krydret, at det er bedre til stegeretter eller grønsager, ligesom persille- og hvidløgssmør.

Page 1 of 4

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén