Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Kategori: Køkkenet (Page 1 of 4)

Opløftende høst af citrongræs, palmekål og porrer

På sådan en tung og mørk novemberdag, hvor man føler, skyerne hænger helt nede om ørerne på en, mens en stor del af haven er ved at gå i vinterhi, er det opløftende at komme om i køkkenhaven, der stadig har gode sager at byde på. Palmekålen er ligefrem dekorativ, som stokkene står – okay halvvejs ligger midt i den udtjente fennikel – med deres markante, buklede blågrønne blade i den døsige luft.Også porrer og bladselleri er der masser af krudt i, selv om det er nok så meget november, så der er rigeligt til en opløftende høst til en wokret. I midten er det citrongræs, der skal doseres med følelse, så der er alt for meget til dagens ret.Men den store flotte tue af citrongræs, Cymbopogon citratus, står stadig nok så flot og troner i drivhuset, hvor tomat- og agurkplanter for længst har givet op. Lidt sjovt, for citrongræs er da så absolut den mest eksotiske af de planter. Da jeg ikke rigtig tør tro på, at det varer ved, er der nu høstet og hakket rigeligt og puttet i fryseren til drysning i vinterens kokkerier. Jeg går og lurer lidt på, om jeg skal klippe tuen ned og prøve at vinterdække den. Jeg har svært ved at tro, at den kan overvintre, men det skader jo ikke at gøre forsøget.

Det vildeste tomatår nogensinde i drivhuset

I alle mine mange år som tomatdyrker har jeg aldrig oplevet noget lignende. 2018 er hermed udnævnt til det vildeste tomatår nogensinde. Jeg har lige plukket 2 kg cherrytomater på fire planter, og det er bare i dag. Det er sorten ‘Gardener’s Delight’, der er gået fuldstændig amok og simpelthen bugner af store, solmodne lækkerier.Men de gule, pæreformede cherrytomater af sorten ‘Mirabel følger nu godt med. Jeg troede ellers, planten havde overvurderet egne evner i sin iver efter at blomstre – og jeg har da også beskåret klaserne en del – men nu modner der rigtig mange, fine og velsmagende gule tomater.Fryseren er for længst fyldt op med tomater til vinteren, så nu er jeg gået i gang med at finde andre konserveringsmetoder til den dejlige høst fra det perfekte tomatår skabt af sol og varme. Lige nu står en del af dagens overflod og koger sagte på komfuret. Jeg er ved at free-style en ketchup opskrift med alt godt fra haven. Håber, det går godt. Det dufter i hvert fald men ser noget tyndt ud. Mon ikke inddampning kan råde bod på det? Gode ideer til lækkerier med solmodne tomater er velkomne 🙂

Nuttet jungleagurk, sær aspargesært og delikat valsk bønne

Vi begynder at kunne høste af årets eksperimener i den spiselige afdeling. I drivhuset har jungleagurk, Melothria scabra, vokset med raketfart, og de lange ranker med effektive slyngtråde er her og der og alle vegne og ikke bare på klatrestativet, hvor de burde være. Jeg tror nu ikke, det varer så meget længere. For planten er slemt angrebet af meldug og er begyndt at tabe bladene.Til gengæld har den sat massevis af sine små, sjove frugter, der ligner miniaturevandmeloner. Jungleagurk er botanisk set slet ikke en agurk, men smagen minder om agurk, der er dryppet med citronsaft. Frisk og ganske lækker, og dekorative, det er de små frugter i hvert tilfælde.

I køkkenhaven har jeg længe gået og luret på aspargesært, Tetragonolobus purpureus, der har blomstret længe med fine små ærteblomster i en lækker rød farve.Nu er planterne så også begyndt at danne sine sære, vingede bælge. De blev prøvesmagt i en pastaret i går, og jeg kan oplyse, at de smager udmærket men ikke af ret meget. Aspargesært er hverken ært eller asparges, men smagen skulle efter sigende minde om asparges. Det, synes jeg nu, er lidt af en tilsnigelse, men et sjovt tilskud til husholdningen er bælgene, der skal høstes, mens de er små.Valsk bønne, Vicia faba, er ikke nogen nyhed her i haven, hvor den efter et par år har fået status af nødvendighed. Der er ikke tale om en bønne men om en vikke, der er leveringsdygtig i en virkelig delikatesse fra grøntsagsafdelingen.Delikatessen gemmer sig inden i de store, ikke særligt kønne bælge. Her ligger de store, lækre frø blødt emballeret i vat og venter på at blive pakket ud. De skal smuttes ud af den yderste skal – det er nemt nok, hvis man hælder kogende vand over – og så skal de lige sauteres en gang. Mums – de smager så godt, at det er svært at tro, at de også kan være sunde 🙂

Rabarber leverer råvaren til årstidens lækkerier

Hvis jeg skulle vælge én og kun én spiselig planter til at dyrke i haven, tror jeg måske, at det ville blive rabarber. Jeg elsker rabarbersmagen, og jeg er vild med den  smukke plante med de enorme blade. Samtidig er der ikke meget, der er så nemt og stabilt at dyrke som rabarber. Den her plante fulgte med i købet, da vi købte huset, så den er minimum 10 år gammel og sandsynligvis betydeligt mere. Den bliver stort set aldrig vandet, og alligevel står den nok så flot selv her på sandjorden efter flere ugers tørke.Datter Anne har været hjemme på besøg i weekenden, og det betyder som altid, at der sker en del mere i køkkenregionerne end ellers. Denne gang har hun fundet en opskrift på rabarbermojitos, der selvfølgelig skal prøves af, nu det er rabarbersæson.

Samtidig har jeg gang i en saftevandsproduktion med rabarber og hindbær fra fryseren som råvarer. Og jeg behøver vel ikke at nævne, at der allerede er blevet lavet en del rabarberkager i år. Valnødder i rabarbersirup til osten kan også anbefales. En anden god ting ved rabarber er jo, at de kan høstes længe før, der er frugt og bær. Ja, rabarber er en super anvendelig plante, når der skal fremstilles lækkerier fra haven.Tilbage til Annes rabarbermojitos, der er virkelig lækre og samtidig en nydelse for øjet. En aromatisk hjemmelavet rabarbersirup supplerer mynte, lime og hvid rom til perfektion. Virkelig lækkert 🙂 Opskriften stammer fra madbloggen portandfin.com. Du kan finde den her.

Hjemmedyrkede østershatte og friskt grønt fra haven

Det er ved at være et stykke tid siden, jeg skrev om mit forsøg med at dyrke østershatte i vindueskarmen ved hjælp af en Svampebox fra TagTomat. Nu er det ikke fordi, det tager enormt lang tid, at jeg ikke er kommet tilbage til historien. Det er mere fordi min første portion svampe snød mig og tørrede ud, før de nåede at blive spist. Ikke noget at prale med, men det går altså hurtigt, når svampene begynder at vokse. Sådan her så næste portion ud for tre dage siden.Og sådan ser den ud i dag. De svampe er helt klar til at blive høstet, så nu står den på omelet med østershatte i dag. Udfordringen i svampeproduktionen er helt klart at holde på fugtigheden. Jeg overbruser jævnligt mine østershatte med en forstøver, og lige efter at der er skåret hul i mælkekartonen, har jeg fundet ud af at vande voksemediet ved hjælp af et sugerør ved nærmest at puste vand ind i halmen.Det tegner lækkert med den omelet, for det er også tid til årets måske allermest værdsatte høst i haven: De første sprøde, kraftfulde, græsgrønne stængler af purløg, Allium schoenoprasum, kan plukkes. Det er virkelig smagen af forår 🙂

Et andet sikkert forårstegn er, at skvalderkål, Aegopodium podagraria, har fået ny energi og pibler frem både her og der. De helt spæde skud smager dejligt og krydret, så der ryger en håndfuld med på menuen. Det er ikke nogen driftssikker udryddelsesstrategi at forsøge at spise sig fra senere ukrudtsproblemer, men det kan da altid hjælpe lidt, og så er de friske skud garanteret fyldt med vitaminer.

 

Jordskokkker og porrer fra den frostknasende have

De tidligere på året så imponerende jordskokker, Helianthus tuberosus, er efterhånden et ret sørgeligt syn. Men der er nu ingen grund til at sørge, for de lækre knolde ligger jo og hygger sig under jorden. Den julehjemvendte datter er som altid til køkkeneksperimenter og gerne af den slags, som haven kan levere råvarerne til. Så nu går høsten af jordskokker i gang, før jorden bliver alt for stivfrossen. Der skal jo være noget at arbejde med 🙂Et enkelt spadestik er nok til at lande rigeligt med store, flotte knolde til det middagsprojekt, der er sat i søen med god inspiration fra madbloggen Valdemarsro.dk : Jordskokkesuppe med torsk, æbletern og bacon. Det lyder da lækkert.Da haven også stadig er leveringsdygtig i fine, friske porrer, skifter vi løgene i den oprindelige opskrift ud med porrer.Det er simpelthen en fantastisk skøn fornemmelse at gå ud i den frostknasende have og fylde kurven med friske, hjemmedyrkede grønsager. Jeg føler mig nærmest rig sådan en dag 🙂De vintergrønne planter er så smukt pyntet med rimfrost. Her er det citrontimian, Thymus x citriodorus, der også lige er blevet klippet lidt af, så vi har noget at pynte jordskokkesuppen med.

Nu skal der syltes rødbeder

Det er simpelthen syltevejr i dag, og køkkenhavens rødbeder er helt klar til at være med. Det er som om de nærmest skruer sig op af jorden i takt med, at de vokser. Umiddelbart ser sådan en fætter måske ikke så appetitlig ud, men det kommer den til. Det er et herligt job at forkoge rødbeder, give dem et chok under den kolde hane og så smutte de flotte rodfrugter ud af skrællen.Det er gået ret godt med at producere rødbeder i år. Sidste år var de så voldsomt angrebet af knoporme, at jeg faktisk overvejede, om det overhovedet var besværet værd i år. Men det var det heldigvis. Der er kun få skader, der må være indtrådt tidligt, for sårene efter knopormenes gnav er helet helt op.Sådan en kurvfuld nyopgravede rødbeder har de lækreste farver, men nu ryger toppene af og min syltebibel, Den Grønne Syltebog, ryger ned fra hylden. Den er fuld af pålidelige grundopskrifter, som man altid kan nyfortolke lidt, hvis man har lyst til at eksperimentere. Jeg har oven i købet lige opdaget, at Tørsleffs Husmoder Service faktisk stadig eksisterer og begår sig på nettet med mere moderne opskrifter. Det må jeg vist ha’ kigget nærmere på. Måske er der ideer til variation over syltede rødbeder.

Efterårsmad fra haven simrer i køkkenet

Selv om køkkenhaven efterhånden ser ret miserabel ud, er der stadig gode grønsager at høste. Det er heldigt, for den besøgende datter var på ferie i Budapest i sidste uge, og forelskede sig totalt i ungarsk gullaschsuppe. Hun havde ligefrem paprika med hjem til formålet. Så nu er hun gået i gang med at fremtrylle sådan en med alt godt fra haven med inspiration fra den lækre madblog Valdemarsro og freestyling for resten.Det bliver således til efterårsmad med gulerødder, porre, selleri, hvidløg og snackpeber. Det simrer allerede lystigt i køkkenet, så hele huset dufter.Men suppen er ikke det eneste, der tegner lovende. Der er nemlig også gang i dessertkøkkenet. Så nu er jeg endnu mere glad for mine efterårsbærende hindbær af sorten ‘Autumn Bliss’, der stadig er leveringsdygtige i lækre bær. Det trækker op til en klassisk jordbærkage med hindbær og brombær – hvilket ikke gør den ringere – og selvfølgelig creme, mazarin og alt det gode, der hører til.De gule efterårshindbær af sorten ‘Fall Gold’ har aldrig ydet noget særligt, men bærrene modner da sporadisk, så dem kommer der også lidt af på dagens kage. De gule hindbær har en utrolig aromatisk næsten parfumeret smag, så det er fint at blande dem med de almindelige hindbær.

 

Høsten gemmes som sommer på glas

Der kan høstes lidt af hvert i øjeblikket, hvis man ellers er hurtig mellem bygerne. Agurkerne fortsætter med at imponere, men årets tomateventyr bliver vist desværre kort. Det fugtige vejr er det rene guf for gråskimmel, så planterne ser sølle ud. Mange meloner er det ikke blevet til, men hold op hvor har de været lækre, dem vi har høstet i drivhuset.Høsten af efterårshindbær Rubus ‘Autumn Bliss’ er også i fuld gang, selv om det våde vejr også her går ud over udbyttet. Vanddrukne bær og bær med tilløb til gråskimmel skal jo helst ikke med i syltetøjet, så de ryger ud over kanten.Brombærkrattet i de vilde hjørner af haven, som der ellers bandes en del over her på matriklen, er for en gangs skyld populært, for bærrene er rigtig flotte i år, hvor planterne ikke har manglet vand på noget tidspunkt.Brombær modner over en dejligt lang periode, så dem skal der nok blive høstet tilstrækkeligt af. Et høstarbejde, der udføres med fare for liv og lemmer, for brombærrankerne stikker frygteligt og krattet er garneret med gigantiske brændenælder.En del af høsten er allerede endt på flasker og glas til opmuntring på de mørke vinterdage. De flotte brombær affødte lige et hjemmestrikket eksperiment. Valnødder i brombærsirup med vanilje og stjerneanis… Tiltænkt en god ost. De er ikke prøvesmagt, men hvis det er lige så godt, som det lyder, må der produceres nogle flere glas 🙂 De ovntørrede cherrytomater med saltede kapers i krydderolie er en klassiker her i huset. Lækre til tapas og ting. Forhåbentlig bliver det til lidt flere glas, før sæsonen er ovre

Drivhuset leverer citrongræs til tonic sirup og basilikum til pesto

Som altid, når datter Anne aflægger visit, har der været hektisk aktivitet i køkkenregionerne her i eftermiddag, hvor vi har haft gang i produktionen af diverse delikatesser i kategorien havemad til vinterlageret. Efterårshindbærrene, Rubus idaeus ‘Autumn Bliss’ er lige begyndt at bære, og det passer med, at den lækre hindbæreddike fra sidste år er ved at være brugt op. Så nu er en ny årgang sat i søen. Man tager et glas fuld hindbær og tilsætter klar lagereddike. Lader det trække et par uger, og så har man den lækreste, aromatiske og sødmefyldte eddike til salaten. (OBS – ved jeg har nævnt dem før, men Posca tuscher kan altså også skrive på glas).I drivhuset har citrongræs, Cymbopogon flexosus, klaret skærene trods voldsom konkurrence fra den viltre agurkplante. Jeg har klippet de nederste blade af agurkplanten efterhånden for at sikre lys og luft til citrongræs, og det har været nok hjælp til, at der nu kan høstes ganske pæne stængler af fantastisk duftende citrongræs. Ikke så tykke som dem man kan købe sig til fra fjerne lande men absolut anvendelige i køkkenregionerne til mangt og meget.

En meget fornuftig anvendelse af citrongræs er til produktion af hjemmelavet tonic sirup, opdagede jeg sidste sommer. Tonic sirup, der bare skal tilsættes danskvand og gin og en lille skive citron for at blive til lækre drinks 🙂 En anden vigtig bestanddel af tonic sirup er kinabark fra kinabarktræet, Cinchona succiruba, der giver tonic’en den karakteristiske bitre smag. Der går grænsen desværre for, hvad der kan dyrkes i egen have her til lands, men heldigvis kan man købe sig til barken her  Det skal siges, at en pakke kinabark rækker til umådelig meget tonic sirup. Opskriften på tonic sirup fandt jeg her.

I drivhuset er basilikum, Ocimum basilicum, gået lidt amok, og nu vil planterne også til at blomstre. Så det er på høje tid at få høstet til præcis det, der var meningen med at plante den, nemlig basilikum pesto. Det blev til et ordentligt bundt, der også efter sortering og vask rakte til en solid portion pesto ved hjælp af hvidløg fra haven, parmesan fra Italien, pinjekerner fra Bilka og olivenolie fra Grækenland. Dermed er der selvfølgelig pesto på menuen i dag og mange små bøtter og glas i fryseren, som vi bliver rigtig glade for til vinter 🙂

 

Page 1 of 4

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén