Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Kategori: Havens dyr (Page 1 of 5)

Uønsket assistance til udtynding i rødbederækken

Efter regnen vokser grønsagerne i køkkenhaven som om, de bliver betalt for det. Faktisk var jeg ved at komme lidt bagud, for der var trængsel i rødbederækken og et udtalt behov for udtynding.Da jeg fik kigget nærmere efter viste det sig dog, at jeg allerede havde fået assistance til den opgave. Flere minirødbeder lå oven på jorden, og toppene var grundigt beskåret. Grumpf!En række lave ærter har også fået en topbeskæring, og det samme gælder de høje ærter på klatrestativet. De bliver vist aldrig særligt høje i år.Jeg plejer faktisk at kunne holde rådyrene så nogenlunde ude af køkkenhaven ved hjælp af ildelugtende hjortetakolie. Men det er alt for længe siden, vægerne er blevet frisket op, og den seneste uge har der ikke været nogen hjemme til at forstyrre, så det blev åbenbart for fristende. Nu har jeg moslet rundt i køkkenhaven, og desuden har jeg dyppet vægerne i frisk hjortetakolie, så nu håber jeg, grønsagerne får lidt fred til at vokse.Tilbage til rødbederækken, hvor jeg nu har fået foretaget den nødvendige udtynding, så de tilbageblevne planter har fået plads til at udvikle sig (om rådyret vil). Faktisk trækker jeg altid udtyndingen lidt for længe, for det resulterer i en håndfuld fine delikatesserødbeder i stedet for bare i haveaffald.

Høsten er i gang men der skal holdes justits i drivhuset

Endelig oprandt den dejlige dag, hvor de første skoleagurker kunne høstes i drivhuset. De smager bedre end nogen andre agurker, og endnu er der ikke indført agurketvang på matriklen, så alle kan nyde dem. Der er kun plantet en enkelt agurkplante i år, så appetitten kan forhåbentlig holde trit med høsten.Agurkplanten vokser, så man næsten kan høre det, så det er nødvendigt at holde den i kort snor og udøve nødvendig justits, for at det hele ikke skal ende i et virvar af agurkeranker. Derfor klipper jeg hårdhændet sideskuddene over en enkelt agurk indtil videre.Det er også nødvendigt at holde justits med tomatplanterne, der blomstrer, så det er en lyst og allerede er på vej med de første tomater. Den gule cherrytomat  ‘Mirabell’ er gået helt i selvsving med sin blomstring og overvurderer totalt sin kapacitet til at modne frugterne. Derfor må blomsterklaserne reduceres betragteligt, så frugtbelastningen ikke bliver så stor, at alle tomaterne bliver bittesmå. Jeg fjerner mindst halvdelen af  hver enkelt blomsterklase i håb om at skabe balance i tingene.Tomatplanterne producerer også en strøm af sideskud, der skal knibes af. Det samme gør auberginerne, der blomstrer med de fineste lyslilla blomster.Også her er de første frugter på vej, så det tegner alt i alt temmelig lovende for drivhusproduktionen anno 2018.Der er imidlertid en ting i drivhuset, jeg er knapt så begejstret for. Jeg har nemlig lige opdaget et meget aktivt hvepsebo helt oppe under taget. Hvepsene har tydeligvis benyttet sig af, at der ikke har været nogen hjemme i ugens løb og er virkelig gået til den med byggeriet. Hvepseboet er vel på størrelse med en tennisbold i dag, og jeg ved ærlig talt ikke rigtig, hvordan jeg skal holde justits med det. Hvepsene har travlt med at adlyde deres dronning lige nu, så i øjeblikket generer de ikke nogen, men jeg ved jo godt, hvordan det går sidst på sommeren, når arbejdet er fuldført og de bliver fulde og utilregnelige. Forhåbentlig kan de ikke lide tomater…

Målrettede vinbjergsnegle med stedsans i køkkenhaven

Der er rigtig mange vinbjergsnegle her på matriklen. Jeg håber, det er et godt tegn, for jeg har til gengæld ikke set meget til dræbersneglene i år. Men vinbjergsnegle kan også li’ grønsager, så det er ærlig talt begyndt at gå lidt hårdt ud over køkkenhaven, hvor de især er vilde med diverse former for kål. Her er det en glaskål, der vist aldrig bliver til glaskål, der har haft besøg.

Lige nu er der oven i købet mange meget forelskede vinbjergsnegle i haven. Det ser ud som om, de danser tæt og svajer let til en blød melodi. Vi kan vist se frem til yderligere familieforøgelse.Nu bliver jeg jo ikke ramt af morderiske tanker ved synet af vinbjergsnegle, som jeg gør, når der trænger dræbersnegle ind i haven. I stedet samler jeg sneglene sammen i køkkenhaven og kaster dem ud i vildnisset, hvor de kom fra. Så nu har jeg, inspireret af min veninde Inge, sat mig for at finde ud af, om det er de samme vinbjergsnegle, der tager turen retur til køkkenhaven igen og igen. Forsøget, der blev sat i værk 31. maj, forløber med fire navngivne snegle.Det var egentlig ikke tænkt som et sneglevæddeløb, men havde det været det, har vi her en klar vinder. Efter bare to dage genfandt jeg en meget målrettet Ea med direkte kurs mod grønsagsrækkerne. Hun fik en ny flyvetur som præmie.Det får mig lige til at udskrive en lille konkurrence blandt dem, der aflægger visit, når vi holder åben have i weekenden i forbindelse med Haveselskabets Havefestival, hvor alle er velkomne. Der er en lækker Slip haveglæden løs
t-shirt til den, der genfinder en af de fire forsøgssnegle 🙂 Annes pop-up staudeshop i carporten sælger ikke alene stauder men også t-shirts og så selvfølgelig min havebog, ‘Slip haveglæden løs – fryd facts og fiduser’, til festivalpris. Haven på Sondrupvej 42 i Hundslund er åben lørdag og søndag fra 10-17.

 

 

Brønddæksel med krukker og matchende sommerfugl

Hvis der er noget, jeg godt kan blive lidt træt i øjnene af, så er det det dumme brønddæksel, der ligger lige midt i det hele. Men der er ikke rigtig noget at gøre ved det, for nedenunder er vores vandværk, og vand er vi jo nødt til at ha’. Men nu er der jo sjældent noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Betondækslet giver en ellers udelukket mulighed for at have krukker på græsplænen, og krukkerne skjuler nemt det grimme brønddæksel. Det er ren magi 🙂Staudebedet lige bag ved er holdt i rosa og pink nuancer, så det samme gælder som regel krukkeplanterne. Her er en lille darling nemlig pinseviol, Viola sororia ‘Rubra’. er de ikke bare helt skøn.Og så bliver det jo ikke ringere af, at der kommer matchende gæster i form af en af årets første sommerfugle, den lysegule citronsommerfugl. Den meldte sig få øjeblikke efter at krukkerne blev sat ud og er især begejstret for den fantasifulde tofarvede Primula. Gardentroll hedder serien, der omfatter en hel stribe farvekombinationer.Gruppens øvrige medlemmer er længst til venstre en sart lyserød engelskgræs, Armeria maritima, i midten en pink spansk margerit, Osteospermum Sunny og bagerst et nyt bekendtskab med det heftige navn Primula Ooh la la Pastel Pink. Det er en plantenyhed, skabt ved krydsning af to Primula arter, P. filchnerae og P. sinensis, der efter sigende kan blive helt overdådig. Nu må vi se, om det også holder stik her i haven. Det er en prøveplante, jeg har fået, så den bliver nok ikke så nem at finde i butikkerne allerede i år.

Tumultagtige scener med honningbier i forårsblomster

Yess – det er endelig blevet vejr til at sætte krukkerne med forårsblomster ud og pynte lidt på den alvorligt vintermærkede have. Nogle vil måske tro, at blomsterne er for min egen skyld, men det er slet ikke tilfældet (!)Hvis der er nogle, der er glade for krukkerne med forårsblomster, er det nemlig de første honningbier, der ikke ligefrem har nemt ved at finde føde netop nu. Derfor gør man honningbier og andre nyopvågnede insekter en stor tjeneste ved at fylde krukkerne med skønne forårsblomster. Det er ikke alene godt for humøret, det er også godt for biodiversitet og miljø. Der er kamp til stregen og nærmest tumultagtige scener i de fine botaniske tulipaner, Tulipa turkestanica, når både to, tre og fire honningbier prøver at komme til i samme blomst.Også balkananemone, Anemone blanda, har tydeligvis masser af godter at byde på. De mange honningbier larmer rundt mellem hinanden og ser ikke specielt organiserede ud, men de ved absolut godt, hvilke blomster, de skal flyve efter. Der er en svirren og en summen, og det føles som om, haven har fået et nyt og dejligt forårsagtigt lydspor.En enkelt søvnig humlebi dukkede også frem fra sit vinterhi og gik på jagt i forårsblomsterne. Det er sjovt at se, hvordan akelejens pollen sætter sig i humlebiens pels og bliver fragtet med videre, ganske som blomsten havde planlagt, da den tilbød sin nektar til bierne for at sikre bestøvningen og dermed næste akelejegeneration.

Hvis du vil have inspiration til hvordan og med hvilke planter, haven hjælper bierne, vil jeg anbefale min nye havebog Slip haveglæden løs – fryd, facts og fiduser. Du kan læse mere om bogen, få smagsprøver på indholdet og bestille den her 🙂

Varmt bad og friske bær til forkælede fugle

Der er gang i den omkring foderhuset, når dagens ration af fuglefrø bliver serveret. Det må nu også være en kold og træls omgang at være sådan en lille fugl, når både naturens fuglemad og fuglebad er kommet i den store dybfryser.Dagens menu er nu ikke den eneste grund til, at småfuglene holder sig til. Haven har nemlig også et lille luksustilbud til de forkælede fugle. Det er jo endnu sværere for fuglene at finde vand end at finde føde, når det er frostvejr. Men her venter der altid et fuglebad med vand uden drivis.Hemmeligheden er en lille elektrisk akvarievarmer, der lige nøjagtigt kan holde fuglebadet frostfrit. En meget populær installation, der samtidig sikrer, at vi ikke har snavsede fugle i haven 🙂Først i november reddede jeg nogle grene med kristtornbær fra de grovædende solsorte, der truede med at ribbe grenene længe før jul. En ide, der kom fra en læser. Og en rigtig god ide, skal siges, for se nu lige, hvor flot grenene står med bær endnu her tre måneder senere.Den oprindelige ide var at sikre, at der var røde bær til julens dekorationer. Men der var altså rigeligt, så nu synes jeg, at solsortene alligevel skal have fornøjelse af bærrene. Derfor er de sat ud på terrassen til fri afbenyttelse.

Kristtorn og julerose er i julehumør i utide

I øjeblikket få man et større chok, hver gang man åbner fordøren. Tre -fire solsorte letter under stor tumult og højlydt protestskræppen fra den store kristtorn, Ilex aquifolium, der står helt fuld af bær lige uden for døren. Bærrene er simpelthen en af solsortenes helt store livretter på denne årstid.Nu hører jeg ikke til dem, der synes, det hører sig til at jule fra begyndelsen af november, men det er svært ikke at komme en lillebitte smule i julestemning ved synet af de smukke, lakrøde bær mellem de skinnende blanke blade. Jeg tror aldrig, der har været så mange som i år.Erfaringen siger, at solsorten ikke levner mange bær til den dag, der bliver givet grønt lys for julerier her i huset, men da jeg nævnte det problem forleden, foreslog Eliane, at sætte nogle grene i vand i ly for de sultne solsorte. Det er hermed gjort, så må vi se, om de holder sig så længe. Foreløbig hygger de i hvert tilfælde fint i drivhuset.Kristtornen er i øvrigt ikke alene om at være i julehumør i utide. Der er allerede vældig gang i julerose, Helleborus niger, der har foldet de første, snehvide blomster ud. Jeg har plantet en del tidligere krukkeplanter ud i trappebedet, hvor man kan glæde sig over dem ved den daglige passage, og det gør jeg allerede, for der er masser af knopper på vej, der sørger for blomster i haven, selv om vinteren nærmer sig.

Kejserkrone mod mosegris i ny test

Mystiske plantedødsfald i årets løb har givet næring til mistanken om, at der huserer ubudne mosegrise her på matriklen. Det er ikke lykkedes at fange nogen trods adskillige forsøg, så man kan godt gå og føle sig lidt afmægtig. I årenes løb er der også forsvundet mange tulipanløg fra bedene, men om det er mus, mosegrise eller andre, der har været på spil, er ikke endeligt afsløret. Da det er blevet tid til min yndlingssport i efterårsmånederne, nemlig at lægge blomsterløg, har det givet stof til eftertanke. Så nu sætter jeg gang i et forsøg, der forhåbentlig kan skræmme synderne væk. I hvert fald siges det, at mosegrise ikke kan udstå lugten af kejserkrone, Fritillaria imperialis, så nu har jeg tæppebombet et af de bede, der har været plaget, med kejserkrone løg.Det var unægteligt lidt besværligt at komme til med spaden, for dahliaerne fylder en hel masse, der hvor kejserkronerne skal stå, og de store løg kræver store dybe huller. Cirka 20 cm skal de ned i jorden. Jeg lægger de sære løg, der har hul i ryggen lige som elverpiger, lidt på skrå, i håbet om at der så ikke samler sig vand i hullet, der kan få løget til at rådne, og glæder mig for en gangs skyld over den hurtigt drænende sandjord.Jeg gjorde mig mine indledende erfaringer med kejserkrone i år, men nu får den altså hele armen i bedet på kanten, der bliver vildt til foråret, hvis projektet lykkes. Jeg har nemlig blandet løg af den traditionelle, teglfarvede kejserkrone med den mere røde sort, der hedder Fritillaria ‘Aurora’. Løgene er lagt lidt inde i bedet, for i forkanten er der orangefarvede tulipaner fra sidste år, hvis altså de vælger at komme igen.For lige at fuldende det vilde farveopbud, der er på vej, blev der også blandet løg af den dramatiske sortblomstrede persisk fritillaria, Fritillaria persica, imellem. Nu glæder jeg mig til foråret, når de store, stærke spirer begynder at titte frem.

Er det mon mosegris, der er synderen?

Netop hjemkommet, euforisk over lækkert havevejr og let om hjertet ved udsigten til en dejlig lang weekend, gik jeg en tur i haven og glædede mig over de begyndende høstfarver og det lækre farvesceneri, de har sat i værk sammen med den røde grønkål, Brassica ‘Redbor’, der bare bliver mere og mere intens i farven i takt med, at temperaturen falder.Ikke mindst troldnød, Hamamelis x intermedia, spreder glæde omkring sig. Og det ikke bare nu. Det bliver vildere og vildere, og når festfyrværkeriet af farver er slut, står blomsterknopperne allerede på spring klar til at give vinterens bedste overraskelse. En absolut uundværlig busk her i haven.Så var det, at mit blik faldt på den lille, lækre japansk ahorn med det lysende limegrønne løv. Eller på det, der plejer at være den lille lækre. Den har ikke fået høstfarver. Den er simpelthen visnet. Det er slet ikke i orden.Euforien er hermed afløst af en mindre charmerende sindstilstand. For da jeg trak lidt i planten, fulgte den med op. Roden er brutalt gnavet over. Så nu spørger jeg panelet. Er det mosegris, mus eller måske en bæver :-), der har været på spil? Jeg har ikke erfaring med mosegris, men der er de seneste år sporadisk forsvundet en ellers veletableret plante hist og pist. Ja, og masser af tulipanløg. I foråret var det min højt elskede finstrået elefantgræs, det gik ud over. Der var intet tilbage under jorden. Så nu må jeg undvære dens flotte høstfarver 🙁

Jeg gider simpelthen ikke ha’ mosegris. Så er det sagt. Jeg har oven i købet lige plantet den her smukke, efterårsblomstrende busk i samme bed. Kyskhedstræ, Vitex agnus-castus, hedder den. (Frøene blev i oldtiden brugt til at hæmme sexualdriften, forlyder det). Fælden er sat, men det plejer ikke at hjælpe et klap. Måske skal jeg bruge familieformuen på kejserkroneløg, der siges at kunne holde mosegris på afstand. Gode råd modtages gerne. Desværre er kommentarfeltet på bloggen stadig forsvundet og lader sig ikke uden videre genskabe, men der kan kommenteres direkte fra nyhedsmail’en eller på helt hen i havens Facebook side. På forhånd tak og god weekend derude.

Aspargesbiller nedlægger aspargesbedet

Jeg er træt af aspargesbiller! De har totalt spoleret aspargeshøsten i år ved at lægge æg på alle de ellers så lækre friske aspargesskud, og nu har larverne nærmest afløvet toppene, der jo ellers skulle samle kræfter til planterne til næste års høst.De ternede aspargesbiller dukkede op for første gang for to år siden, og blev hårdnakket slået ihjel hen over sommeren. Men åbenbart ikke hårdnakket nok, for i år har den været endnu mere gal. Så nu opgiver jeg og nedlægger aspargesbedet. Aspargesbiller lever udelukkende af asparges, så når der er gået nogle år, må man gå ud fra, at de har fundet andre græsgange, så det kan svare sig at etablere et nyt bed. Jeg elsker simpelthen asparges, der jo er noget af det allerførste man kan høste i haven, så det bliver træls at undvære. Øv.Den kedelige situation blev så anledning til at afprøve en ny beskæresaks, jeg har fået forærende. Den er ret speciel med håndgreb af kork, der er rart at holde på. Virkelig lækker at arbejde med. Læs mere om nyskabelsen fra Fiskars her.Nu er alle aspargestoppene klippet ned til grunden, og skuddene klippet i stykker og puttet i poser, så de kan fragtes langt væk fra haven incl. larver og helst også biller. De skal absolut ikke på komposten. Som et sidste farvel dukkede der enkelte fine asparges op under klippe arbejdet – uden de grimme æg, som det tydeligvis ikke er sæson for. De skal nydes med andagt.

 

Page 1 of 5

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén