Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Category: Havens dyr (Page 1 of 5)

Kristtorn og julerose er i julehumør i utide

I øjeblikket få man et større chok, hver gang man åbner fordøren. Tre -fire solsorte letter under stor tumult og højlydt protestskræppen fra den store kristtorn, Ilex aquifolium, der står helt fuld af bær lige uden for døren. Bærrene er simpelthen en af solsortenes helt store livretter på denne årstid.Nu hører jeg ikke til dem, der synes, det hører sig til at jule fra begyndelsen af november, men det er svært ikke at komme en lillebitte smule i julestemning ved synet af de smukke, lakrøde bær mellem de skinnende blanke blade. Jeg tror aldrig, der har været så mange som i år.Erfaringen siger, at solsorten ikke levner mange bær til den dag, der bliver givet grønt lys for julerier her i huset, men da jeg nævnte det problem forleden, foreslog Eliane, at sætte nogle grene i vand i ly for de sultne solsorte. Det er hermed gjort, så må vi se, om de holder sig så længe. Foreløbig hygger de i hvert tilfælde fint i drivhuset.Kristtornen er i øvrigt ikke alene om at være i julehumør i utide. Der er allerede vældig gang i julerose, Helleborus niger, der har foldet de første, snehvide blomster ud. Jeg har plantet en del tidligere krukkeplanter ud i trappebedet, hvor man kan glæde sig over dem ved den daglige passage, og det gør jeg allerede, for der er masser af knopper på vej, der sørger for blomster i haven, selv om vinteren nærmer sig.

Kejserkrone mod mosegris i ny test

Mystiske plantedødsfald i årets løb har givet næring til mistanken om, at der huserer ubudne mosegrise her på matriklen. Det er ikke lykkedes at fange nogen trods adskillige forsøg, så man kan godt gå og føle sig lidt afmægtig. I årenes løb er der også forsvundet mange tulipanløg fra bedene, men om det er mus, mosegrise eller andre, der har været på spil, er ikke endeligt afsløret. Da det er blevet tid til min yndlingssport i efterårsmånederne, nemlig at lægge blomsterløg, har det givet stof til eftertanke. Så nu sætter jeg gang i et forsøg, der forhåbentlig kan skræmme synderne væk. I hvert fald siges det, at mosegrise ikke kan udstå lugten af kejserkrone, Fritillaria imperialis, så nu har jeg tæppebombet et af de bede, der har været plaget, med kejserkrone løg.Det var unægteligt lidt besværligt at komme til med spaden, for dahliaerne fylder en hel masse, der hvor kejserkronerne skal stå, og de store løg kræver store dybe huller. Cirka 20 cm skal de ned i jorden. Jeg lægger de sære løg, der har hul i ryggen lige som elverpiger, lidt på skrå, i håbet om at der så ikke samler sig vand i hullet, der kan få løget til at rådne, og glæder mig for en gangs skyld over den hurtigt drænende sandjord.Jeg gjorde mig mine indledende erfaringer med kejserkrone i år, men nu får den altså hele armen i bedet på kanten, der bliver vildt til foråret, hvis projektet lykkes. Jeg har nemlig blandet løg af den traditionelle, teglfarvede kejserkrone med den mere røde sort, der hedder Fritillaria ‘Aurora’. Løgene er lagt lidt inde i bedet, for i forkanten er der orangefarvede tulipaner fra sidste år, hvis altså de vælger at komme igen.For lige at fuldende det vilde farveopbud, der er på vej, blev der også blandet løg af den dramatiske sortblomstrede persisk fritillaria, Fritillaria persica, imellem. Nu glæder jeg mig til foråret, når de store, stærke spirer begynder at titte frem.

Er det mon mosegris, der er synderen?

Netop hjemkommet, euforisk over lækkert havevejr og let om hjertet ved udsigten til en dejlig lang weekend, gik jeg en tur i haven og glædede mig over de begyndende høstfarver og det lækre farvesceneri, de har sat i værk sammen med den røde grønkål, Brassica ‘Redbor’, der bare bliver mere og mere intens i farven i takt med, at temperaturen falder.Ikke mindst troldnød, Hamamelis x intermedia, spreder glæde omkring sig. Og det ikke bare nu. Det bliver vildere og vildere, og når festfyrværkeriet af farver er slut, står blomsterknopperne allerede på spring klar til at give vinterens bedste overraskelse. En absolut uundværlig busk her i haven.Så var det, at mit blik faldt på den lille, lækre japansk ahorn med det lysende limegrønne løv. Eller på det, der plejer at være den lille lækre. Den har ikke fået høstfarver. Den er simpelthen visnet. Det er slet ikke i orden.Euforien er hermed afløst af en mindre charmerende sindstilstand. For da jeg trak lidt i planten, fulgte den med op. Roden er brutalt gnavet over. Så nu spørger jeg panelet. Er det mosegris, mus eller måske en bæver :-), der har været på spil? Jeg har ikke erfaring med mosegris, men der er de seneste år sporadisk forsvundet en ellers veletableret plante hist og pist. Ja, og masser af tulipanløg. I foråret var det min højt elskede finstrået elefantgræs, det gik ud over. Der var intet tilbage under jorden. Så nu må jeg undvære dens flotte høstfarver 🙁

Jeg gider simpelthen ikke ha’ mosegris. Så er det sagt. Jeg har oven i købet lige plantet den her smukke, efterårsblomstrende busk i samme bed. Kyskhedstræ, Vitex agnus-castus, hedder den. (Frøene blev i oldtiden brugt til at hæmme sexualdriften, forlyder det). Fælden er sat, men det plejer ikke at hjælpe et klap. Måske skal jeg bruge familieformuen på kejserkroneløg, der siges at kunne holde mosegris på afstand. Gode råd modtages gerne. Desværre er kommentarfeltet på bloggen stadig forsvundet og lader sig ikke uden videre genskabe, men der kan kommenteres direkte fra nyhedsmail’en eller på helt hen i havens Facebook side. På forhånd tak og god weekend derude.

Aspargesbiller nedlægger aspargesbedet

Jeg er træt af aspargesbiller! De har totalt spoleret aspargeshøsten i år ved at lægge æg på alle de ellers så lækre friske aspargesskud, og nu har larverne nærmest afløvet toppene, der jo ellers skulle samle kræfter til planterne til næste års høst.De ternede aspargesbiller dukkede op for første gang for to år siden, og blev hårdnakket slået ihjel hen over sommeren. Men åbenbart ikke hårdnakket nok, for i år har den været endnu mere gal. Så nu opgiver jeg og nedlægger aspargesbedet. Aspargesbiller lever udelukkende af asparges, så når der er gået nogle år, må man gå ud fra, at de har fundet andre græsgange, så det kan svare sig at etablere et nyt bed. Jeg elsker simpelthen asparges, der jo er noget af det allerførste man kan høste i haven, så det bliver træls at undvære. Øv.Den kedelige situation blev så anledning til at afprøve en ny beskæresaks, jeg har fået forærende. Den er ret speciel med håndgreb af kork, der er rart at holde på. Virkelig lækker at arbejde med. Læs mere om nyskabelsen fra Fiskars her.Nu er alle aspargestoppene klippet ned til grunden, og skuddene klippet i stykker og puttet i poser, så de kan fragtes langt væk fra haven incl. larver og helst også biller. De skal absolut ikke på komposten. Som et sidste farvel dukkede der enkelte fine asparges op under klippe arbejdet – uden de grimme æg, som det tydeligvis ikke er sæson for. De skal nydes med andagt.

 

Sommerfugle i hundredevis i sommerfuglebusken

Når man i øjeblikket bevæger sig ud gennem portalen til den mellemste del af haven, sker det på helt eget ansvar. Der er nemlig stor risiko for at blive fløjet ned. Det er kun en uges tid siden, jeg efterlyste flere sommerfugle, men nu skal jeg lige love for, at de er kommet. Det hjalp, at det holdt op med at regne.Det er først og fremmest sommerfuglebusk, Buddleja davidii, der simpelthen har magnestisk tiltrækningskraft på sommerfuglene. Især påfugleøje er, som det fremgår, meget begejstret for blomsternes nektar. Det er sjovt at se, hvordan sommerfuglene foretrækker nogle blomsterklaser frem for andre og simpelthen flokkes på dem. De får nok hurtigt spist op, sådan som de mæsker sig, så de nyudsprungne blomster har mest at byde på.Også den store, flotte admiral flakser ukontrolleret rundt om busken og lander gerne i håret eller på armen, når de har brug for en mellemstation. Den her snupper sig lige en hvilepause på et blad, så man rigtig kan se, hvor smuk den er.Men det er nu ikke kun sommerfuglebusken, der tiltrækker sommerfugle, bier og andre insekter. Også beplantningen under den er populær.Den lækre prydløg, Allium ‘Millennium’, der fortsat blomstrer lystigt, får besøg af både honningbier og sommerfugle og er især populær blandt de her flotte bier, som jeg desværre ikke kender navnet på.

 

Nu kommer sommerfuglene

Sommerfuglebusk, Buddleja davidii, er sprunget ud, og som ved et trylleslag er luften fuld af smukke, flaksende sommerfugle. Jeg synes godt nok, der mangler nogen endnu. Jeg har næsten ikke set de almindelige orange sommerfugle som nældens takvinge og påfugleøje i år. Det er formentlig vejrets skyld, men jeg håber, at de også dukker op snart, for det er nu, der er gang i de blomster, de holder så meget af. Ikke bare sommerfuglebusk men også fx purpursolhat, fløjlsblomst og alle krydderstauderne i det spiselige staudebed.

Jeg har ikke styr på, hvad den her art hedder, men fin er den i al sin enkle elegance, som den sidder der og tager for sig af retterne i fløjlsblomst, Tagetes patula ‘Ildkongen’. Jeg er i det hele taget meget glad for sommerfuglene, der giver haven en ekstra dimension i sensommeren. Og langt de fleste laver jo ikke det, der ligner ulykker i haven, fordi deres glubske larver lever af fx brændenælder og tidsler.

En enkelt undtagelse er kålsommerfuglene, der dog som regel bliver tilgivet, fordi de er så smukke.Men når man har kålplanter eller for den sags skyld blomsterkarse, Tropaeolum majus, i haven, er det nu, man skal være opmærksom, hvis ikke de hvide kålsommerfugles sultne larver skal gøre et alt for stort indhug i høsten. Sommerfuglene placerer deres orangegule æg i små klynger på bagsiden af bladene. De er nemme at opdage, hvis man kigger efter.Det er en ret god ide at fjerne æggene, før de klækker med bittesmå, meget sultne larver, der hurtigt vokser sig store – alt for store – og nemt kan ribbe kålplanterne fuldstændigt.

Stærke sommerblomster

Det var dejligt at stå op til en renvasket og grundigt opvandet have i morges, men jeg må indrømme, at jeg var noget bekymret på blomsterbedenes vegne, da regnen bare væltede ned i går. Men heldigvis har både stauder og sommerblomster i det store hele holdt sig oprejst – måske fordi, de er plantet så tæt, at de simpelthen ikke kan komme til at vælte… Løvefod, Alchemilla mollis, i kanten af bedene, kommer dog næppe på benene igen, men de sang også alvorligt på sidste vers i forvejen. Nu bliver de klippet ned, og så kommer der forhåbentlig friske, nye blade.Den smukke, snehvide vingetobak, Nicotiana alata ‘White’, der ellers efterhånden har nået en anselig højde, knejser fortsat stolt midt i det hvide bed og blomstrer helt overdådigt. Det var virkelig en lettelse, for jeg vil nødigt undvære hverken synet eller blomsternes fantastiske duft.Den skønne skærmplante tandstikkerurt, Amni visnaga ‘Green Mist’ er også en høj plante, der lige er begyndt at folde blomsterne i sine graciøse skærme ud. De har heldigvis heller ikke ladet sig anfægte af det store brusebad.Den fine, hvide dahlia, Dahlia ‘Snowflake’ er den første af bedets tre nye dahlia’er, der er sprunget ud. Her har den fundet en perfekt plantepartner i den sart lysegule stolt kavaler, Cosmos bipinnatus ‘Xanthos’.At haven har fået masser af vand, må ham her være bevist på. Der er ellers ikke lige frøterræn her på den tørre grund. Jeg ved ikke, hvem der blev mest forskrækket, men jeg fik et mindre sjok, da han pludselig syntes, det var nødvendigt at hoppe væk efter først lige at have givet mig et fornærmet blik over forstyrrelsen.

Upopulære biller på visit

Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan de bærer sig ad med at finde frem til den ene lilje, der er i miles omkreds. Liljebiller må være udstyret med en eller anden form for radar, for det slår aldrig fejl. Er der en lilje, er der også en smuk, lakrød liljebille. I år har jeg plantet et par kransliljer, Lilium martagon, som jeg har ønsket mig i årevis. Og der sad den så, nok så provokerende og klar til at gå i gang med at guffe planten i sig – og hvad endnu værre er – lægge æg, der bliver til grimme, glubske og ret ulækre larver, der gemmer sig under deres egne ekskrementer. Nå, liljebillen blev indfanget og aflivet, så nu håber jeg, der er fred igen. Der bliver holdt vågent øje med eventuelle afløsere…En anden bille, der ikke nyder den store popularitet her i haven, er aspargesbillen. Den gik til angreb på aspargesbedet i stort antal sidste år, og jeg havde faktisk nærmest opgivet tanken om at dyrke asparges igen, men nåede aldrig helt til det punkt, hvor bedet blev nedlagt og fræset. At billerne er der igen, er der ingen tvivl om. Det vidner de små sorte æg, de har klistret fast på aspargeserne, om 🙁Heldigvis ser det ikke ud til, at der er ligeså mange som sidste år. I hvert fald har jeg høstet en del små håndfulde uden æg, så det har været lidt at smovse i. Bedets videre skæbne er under overvejelse… Aspargesbillen kan ses her.Dagens tredje bille, der sværmer temmelig mange af rundt i haven lige nu, er gåsebillen. Det er ikke noget, jeg går i panik over, men nu er jeg jo heller ikke så meget til det med perfekte græsplæner. Er man det, kan man godt blive lidt bister over gåsebillen. Ikke fordi billen selv laver nævneværdige ulykker, men dens larver æder græsrødderne, og når råger og kraver opdager, at der er larver i jorden, bliver de helt vilde efter at få næbbet i dem og kan rasere plænen temmelig voldsomt i processen.

Biologisk bekæmpelse af dræbersnegle

Endelig blev det fugtigt nok i vejret til, at dræbersneglene kom frem af deres skjulesteder. Det er en meget mærkelig sætning, men der er mening med galskaben. Jeg skal nemlig have sat gang i afprøvningen af Nemaslug, der er et biologisk bekæmpelsesmiddel mod dræbersnegle.Selv om jeg ikke har set meget til bæsterne i det tørre vejr, vi har haft, ved jeg jo godt, at de stadig er her. De efterlader sig temmelig tydelige spor, selv om det ikke har været ultra slemt i år endnu.For et par uger siden var jeg så så heldig at komme med på et fabriksbesøg i det sydlige England, hvor BASF koncernen har købt en virksomhed, der har knækket koden til at opformere en særlig slags nematoder, der angriber snegle. Nematoder er mikroskopiske rundorme, og der findes i tusindvis af arter, der lever naturligt i jordbunden. Hver art har sit speciale, så den art, der opformeres på fabrikken, angriber udelukkende nøgne snegle, forlyder det. Nematoderne er ikke nogen ny opfindelse, men de har først og fremmest været anvendt mod de små agersnegle. Der er videnskabelig dokumentation for, at de virker mod agersnegle og mod små, nye dræbersnegle. Det er der ikke for, at de virker mod udvoksede dræbersnegle, men der er til gengæld masser af fagfolk, der har testet dem selv og ikke er bange for at stille sig frem og sige, at Nemaslug virkelig virker. Fabriksbesøget var i øvrigt en spændende oplevelse – det var lidt som at komme ind på et bryggeri med store ståltanke og en markant lugt af gær i luften. Den meget hemmelige opskrift på nematoder rummer da også en gæringsproces.Ugen efter besøget modtog jeg en prøve på Nemaslug med posten. Jeg var ivrig efter at komme i gang med afprøvningen, men det tørre vejr forhindrede det. Nematoderne har nemlig ikke en chance for at hitte sneglene, når det er så tørt. Derfor har pakken ligget i køleskabet siden. Der går nematoderne i dvale, men de kan godt holde sig et par uger. Produktet minder lidt om indtørret rugbrødsdej. Det skal røres ud i en spand vand, der herefter udgør en stamopløsning med 30 millioner nematoder, hvis man vælger den store pakke. Det rækker til 100 kvadratmeter.En liter af stamopløsningen blandes med 10 liter vand i en vandkande med store bruserhuller. Og så er man ellers klar. Når det gælder agersnegle og de tidlige stadier af dræbersnegle, er det fint at ramme sneglene med opløsningen, men nematoderne kan også bevæge sig lidt og selv finde frem til en snegl for eksempel ved at følge slimsporet. De inficerer sneglen gennem åndehullet på ryggen.Derfor var det oplagt at vande en kande ud over den åbne kompost, hvor sneglene er rigtig glade for at være.Når det gælder udvoksede snegle, anbefaler virksomheden kannibalmetoden. Dræbersnegle er jo kendt for at æde afdøde kolleger, så man kan etablere en lille sneglekirkegård med indfangede, likviderede snegle og så hælde nematodeblandingen ud over. Salatblade eller agurkeskiver anrettet med nematoder kan også fungere som madding. Jeg har sat et par tomme plantebakker ud over sneglekirkegårdene for at holde på fugtigheden og skabe snegleegnede betingelser. Når sneglen spiser den døde snegl, spreder nematoderne sig til den, og når de dør af infektionen i løbet af nogle dage, så fremdeles. Da nematoderne kun kan leve i snegle, er der ingen risiko for, at pindsvin eller andre dyr kommer til at lide overlast.  Jeg er voldsom spændt på, om Namaslug virker, som beskrevet af producenten og nu er forsøget sat i gang. Det trækker op til mere regn, og svipser det, må jeg ud og vande, så nematoderne ikke får det for tørt. Hvis der er andre, der har fået lyst til at prøve, kan Nemaslug blandt andet købes hos Plantetorvet.

Nemaslug bliver også præsenteret på Haveselskabets store sommerudstilling CPH Garden i Valbyparken i København. Du kan stadig nå at være med i konkurrencen om to billetter til den store haveudstilling. Se, hvordan du deltager her.

Mikro-dræbersnegle i salatbedet

Jeg var lige helt klar til at gå i gang med at plante salat i salatbedet, for jeg har fået den her smarte bakke med de fineste salatplanter. Bedet skulle bare lige gøres klart, det vil sige befris for velvoksent ukrudt – især fuglegræs – der tydeligvis sætter pris på de fine forhold. Desuden har bedet fået tilført en ureproducerbar blanding af Champost og kommunal kompost for at peppe det lidt op, så det skulle lige blandes ordentligt og indarbejdes i jorden.NemSalat er en ny ide fra Gartneriet Rousing, der i forvejen er gartneriet bag en stor del af de grønsagsplanter i bakker, der rammer butikkerne her i forårsmånederne. Ideen med NemSalat er, at hver plante vokser i sin egen lille potte og dermed ikke får blandet rodsystemet sammen med naboen. Det gør udplantningen nemmere og chancen for succes større. Det endte desværre med, at planteprojektet måtte udsættes, og planterne sættes på forlænget ophold i drivhuset. Under oprydningen opdagede jeg nemlig, at der var oprettet vuggestue for mikro-dræbersnegle under en række overvintret rucola. Det kan man da kalde et vink med en vognstang om, at det er på høje tid at sætte gang i sneglebekæmpelsen, hvis haven plejer at blive invaderet af de fæle bæster.Jeg skyndte mig ind efter en øl … ikke så meget fordi jeg var nødt til at drukne sorgen over opdagelsen, men mere fordi, jeg ville give de små dræbersnegle en salig død ved at drukne dem i øl. To syltetøjsglas er nu gravet ned i hver sin ende af salatbedet med håbet om, at mikro-dræbersnegle er lige så glade for øl som ældre modeller, så de lader sig lokke og falder i fælden. Efterfølgende dryssede jeg også lidt ferromol i bedet, hvis der nu skulle være snegle, der er mere sultne en tørstige.

Page 1 of 5

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén