Haveglæder, tips og tricks

Kategori: Havens dyr Page 1 of 7

Kampen mod buksbomhalvmøl er fløjtet i gang

Her kommer en reklame for en god nyhed. Desværre på baggrund af en dårlig nyhed. Det ser nemlig ud til, at en ny invasiv skadegører er godt i gang med at etablere sig i danske haver og parker. Det går hårdt ud over buksbom, for larverne af buksbomhalvmøl, som arten hedder, tager mere end godt for sig af retterne og kan bogstaveligt talt afløve de ellers så smukke planter.

Larver af buksbomhalvmøl kan tage pynten af enhver buksbom.

Nu er det jo ikke fordi, jeg vil sprede skræk og rædsel, men jeg fik ærlig talt selv noget af en forskrækkelse, da jeg sidst i maj oplevede, hvordan det smukke haveanlæg med masser af buksbom, Buxus sempervirens, omkring mit Odense kontor, pludselig var nærmest levende af en helt forkert årsag. En hær af grådige, stribede, grønne larver var simpelthen i gang med at æde sig igennem bladene. Jeg drønede selvfølgelig hjem for at tilse mine egne buksbomkugler, men her på min østjyske matrikel ser der endnu fredeligt nok ud. Jeg har læst mig til, at buksbomhalvmøl første gang blev registreret i Danmark i 2013 i Københavnsområdet, men at det i år især er gået ud over fynboerne

Buksbomhæk angrebet af buksbomhalvmøl

Buksbomhalvmøl er en uanselig nataktiv sommerfugl, der stammer fra Østasien. Man kan så spørge sig selv, hvad den vil her, men svaret er ret klart. Den vil spise buksbom, der også i et vist omfang stammer fra de samme områder. Vejen til Danmark er formentlig gået med importerede planter.

Larver af buksbomhalvmøl, Cydalime perspectalis

Kigger man nærmere på en buksbom, der begynder at se udfordret ud, opdager man larverne, der sidder og gnasker og i nogen grad putter sig i et fedtet spind. De her larver er fra ultimo maj, så man kan frygte, at de nu er blevet til voksne individer, der går på vingerne for at lægge endnu en omgang æg, så det store ædegilde kan starte forfra.

Larvex er et biologisk middel mod buksbomhalvmøl

Så nu er det her, reklamen kommer ind i billedet. Firmaet Borregaard Bioplant, der er specialiseret i biologisk bekæmpelse af skadedyr, har nemlig lige fået godkendt midlet Larvex, der virker mod larver af buksbomhalvmøl og for øvrigt også mod kålsommerfuglens larver. Larvex er baseret på bakterien Bacillus thuringiensis, der helt specifikt virker mod larverne, men ingen effekt har på andre insekter, dyr eller haveejere. Det blandes op med vand og sprøjtes på de angrebne planter, hvor larverne optager det, når de æder af planterne. Efter nogle timer holder de op med at æde, og i løbet af nogle dage, afgår de ved døden.

Sprøjtning med Larvex mod buksbomalvmøl

Jeg har fået en pose Larvex af Borregaard BioPlant, så nu har jeg behandlet mine egne buksbom for en sikkerheds skyld ved hjælp af en gammel forstøverflaske af den slags, der har været rengøringsmiddel i. Der er til mange gange i en pose, med mindre man har en hel buksbom mark, og det er en god ide at sprøjte flere gange med en uges mellemrum, da larverne klækker løbende. Husk at dække planten godt både på bladenes over- og underside.

Larver af stor kålsommerfugl

Mens jeg ikke har set noget til buksbomhalvmøl her i haven, er der til gengæld godt gang i kålfesten. Her er det larver af stor kålsommerfugl, er er ved at forvandle kålen til ingenting. De ligner buksbomhalvmøl larver, men er altså en helt anden art. Nu har de så også fået et pust Larvex, så festen forhåbentlig stopper, før der kun er bladribberne tilbage.
Larvex kan købes i planteskoler og havecentre og i webshoppen Nyttedyr.dk lige her.

 

 

 

 

 

 

 

Glubske mariehønelarver rekrutteret til bekæmpelse af bladlus

Mariehønen Evigglad er kendt og elsket af de fleste. Hvad knapt så mange kender til er, at mariehønen er et glubsk rovdyr med bladlus som livret. Det er især mariehønelarver, der spiser bladlus morgen, middag og aften, og det kan man få stor glæde af som bladlusplaget haveejer. Så her kommer lige en lille, nyttig reklame.

Fuld gang i drivhusplanterne

Der er virkelig gang i den i drivhuset. Høsten af skoleagurker er i gang, og både tomater, auberginer og peberplanter er begyndt at lægge an til frugter. Så det er lige nu, bladlus overhovedet ikke er velkomne under glastaget. Erfaringen siger, at især aubergine og peber virker som en magnet på bladlus, så jeg holder vågent øje med uregelmæssigheder under glastaget. Men efter at have modtaget en spændende pakke fra EWH BioProduction slapper jeg lidt mere af.

Æske med mariehønelarver

Pakken indeholdt en æske med 250 mariehønelarver, der tydeligvis var helt klar til at patruljere i drivhuset. Det er larver af to-plettet mariehøne, Adalia bipunctata, der også kan findes i naturen. Det er de små, aflange fætre med seks ben, der myldrer rundt på de papirstykker, æggene har siddet på. Der er også boghvedeskaller i æsken, der forhindrer, at larverne begynder at æde hinanden.

Mariehønelarver klar til bladlusjagt

Når låget kommer af æsken i det lune drivhus, får de sultne mariehønelarver mere end travlt med at komme videre i livet. En enkelt larve kan fortære op til 200 bladlus, før den forpupper sig for at blive til en sød mariehøne, og den er ikke kræsen. Alle arter af bladlus fortæres med velbehag.

Mariehønelarver på afveje

Faktisk er de så ivrige efter at komme i gang med arbejdet, at de kriblekrabler rundt over det hele, så snart låget er taget af æsken. Så det skal man absolut først gøre, når man er i bladluszonen.

Papirstykke med mariehøneæg og -larver

Der sidder mange mariehønelarver på papirstykkerne i æsken, så de kan fint bruges til distribution af de små hjælpere. Alternativt kan æskens indhold drysses ud over planterne, men så er det lidt sværere at dosere.

Bladlusjægere på jagt i chokoladekosmos, Cosmos atrosanguineus

Da jeg syntes, drivhusplanterne måtte være dækket ind, fortsatte jeg til hyggedrivhuset og dryssede lidt med mariehønelarver der også for en sikkerheds skyld. Og de allersidste i æsken, dryssede jeg ud over min fine chokoladekosmos, Cosmos atrosanguineus, der er slem til at få bladlus. Nu skulle den være garderet.

Tak for nyttedyrene til EWH BioProduction, der sælger et bredt udvalg af biologiske bekæmpelsesmidler fra sin webshop lige her.

Nyttedyr som forsikring mod ubudne gæster i drivhusene

Der er lige ankommet en spændende pakke fyldt med rovdyr fra webshoppen BioProduction bragt lige til døren af GLS. Nu skulle man tro, at den slags er at betragte som farligt gods, men så galt er det ikke. Pakken indeholder nyttedyr i form af rovmider, der skal udsættes som en forsikring imod alvorlige angreb af spindemider i drivhusene.

Juni i drivhuset

Forberedelser til frostnætter i yderste øjeblik

Det er vist ved at være relevante med nogle forberedelser til frostnætter. Ja, det har jo allerede frosset mere, end det har gjort meget længe, men vejrudsigten ser ærligt talt lidt bister ud. At vi er kommet i gang i yderste øjeblik, blev vi gjort opmærksomme på, så snart det lysnede her til morgen.

Egern på glatis

Uregelmæssigheder i haven og forbudt ukrudt

I forlængelse af det gule sommerblomstbed blev der plantet en hassel, Corylus avellana, som afløser for et gammelt piletræ. Den har udviklet sig til en stor og fyldig busk, og i år bærer den hasselnødder for første gang. Eller skulle jeg sige bar. Der foregår uregelmæssigheder i haven. Dette var synet, der mødte mig på min morgenrunde. Nogen har plukket alle nødderne og deponeret dem på græsplænen i en rodet bunke.

Havens bedste biplanter skaber kaos

Virginsk ærenpris og rød skovangelik

Havens bedste biplanter lige nu må være virginsk ærenpris, Veronicastrum virginicum, og den røde skovangelik, Angelica sylvestris. Førstnævnte skaber i øjeblikket kaos i haven på flere niveauer. Dels fordi den i øvrigt meget velkomne regn har fået de lange skud til at falde ud til alle sider. Dels fordi der ikke er nogen, der kan komme til at rette op på uordenen, fordi blomsterne døgnet rundt er fyldt med bier, der holder et brag af en fest.

Virginsk ærenpris, Veronicastrum virginicum

Bier af alle slags simpelthen elsker virginsk ærenpris, der måske i det hele taget er en af havens absolut bedste biplanter. Der er en nærmest larmende summen omkring planten i dagtimerne, og humlebier i stort antal overnatter i blomsterne – enten fordi de vil komme først om morgenen, eller fordi de har brug for at sove en brandert ud.

Rød skovangelik, Angelica sylvestris

Den røde skovangelik, der er en nær men knapt så voluminøs slægtning til rød kvan, Angelica gigas, blander sig dog i kampen om at være blandt havens bedste biplanter. Den tiltrækker et stort antal insekter af alle mulige slags, så det er noget af en trio, vi har her, med både sommerfuglebusk, virginsk ærenpris og skovangelik. Sikke en buffet 🙂

Skovangelik er en to-årig plante, der sår sig selv fra år til år. Det er mange år siden, det første eksemplar blev plantet ud, men efterhånden har bestanden etableret sig, så der er blomster i de fantastisk dekorative planter hvert år.

Der er jo tale om frøplanter, og derfor falder de ret forskelligt ud. Enkelte falder ligefrem tilbage til den oprindelige knapt så røde form og er også lidt kraftigere i væksten. Men de er nu da også flotte. Planterne er nemme at flytte rundt på, når de fejlplacerer sig og heldigvis for det. Der skal nemlig beregnes en del plads til hver enkelt plante, der ikke bare er høj, men også har en omfangsrig bladroset, der kræver sin plads.

Tidselsommerfugleinvasion og duehalebesøg

Tidselsommerfugl

Jeg ved godt, at jeg skrev om tidselsommerfugle i begyndelsen af ugen, men nu er jeg bare nødt til at gøre det igen. Jeg er lige kommet hjem fra en plantetur til Holland, og haven simpelthen vrimler med flagrende og flaksende sommerfugle på jagt efter nektar. Og nu ved jeg, at der er tale om intet mindre end en tidselsommerfugleinvasion. Steffen har nemlig sendt et link til en nyhedshistorie i EkstraBladet, der har det fra Berlingske. Den er god nok. Tænk engang: En tidselsommerfugleinvasion 🙂
Det er meget tydeligt hvilke planter, der har sommerfugleguf at byde på, for de er virkelig omsværmede. Som nu småbladet buddleja, Buddleja alternifolia, der er sprunget helt ud i løbet af ugen og i modsætning til normalen, får fint sommerfuglebesøg i år.

Blærespiræa, Physocarpus opulifolius ‘Angel Gold’

Tidselsommerfuglene hører naturligt hjemme i Nordafrika og Mellemøsten, så det er noget af en rejse, de har tilbagelagt på deres fine vinger. Målet med at invadere Danmark er at finde føde til larverne og dermed sikre artens overlevelse. Uheldige klimamæssige sammenfald har åbenbart gjort det nødvendigt at søge væk fra de hjemlige “græsgange”: Deraf den aktuelle tidselsommerfugleinvasion. Eksperterne mener, at der er adskillige hundrede millioner af de fine sommerfugle i landet netop nu. Det bliver en hård sommer for tidslerne.

Ægte blåkant, Nepeta x faassenii ‘Walker’s Low’

Når man slentrer forbi de omsværmede planter i haven, kommer man til at gå inde i en sky af sommerfugle, for de går på vingerne ved den mindste forstyrrelse. Jeg får helt lyst til at genlæse 100 års ensomhed af Gabriel Garcia Marquez. I bogen spiller små skyer af sommerfugle, som jeg husker det, også en gennemgående rolle. Og det er en super god bog.

Duehale, Macroglossum stellatum

Men sandelig om ikke haven i dag havde mere end en tidselsommerfugleinvasion at byde på. Endnu et migrerende insekt dukkede efter alt at dømme op mellem alle sommerfuglene og humlebierne, der sværmede om den ægte blåkant. Jeg er rimeligt sikker på, at der er tale om duehale, der også er et træk-insekt med basis i Middelhavslandene. Det er en sælsom natsværmer, der også er dagaktiv. Sælsom fordi dens adfærd minder markant om kolibriens. Så meget, at man lige gnider sine øjne en ekstra gang for at forvisse sig om, at der trods alt ikke er tale om en kolibriinvasion. Sværmeren er komplet umulig at fotografere, for den har simpelthen ingen ro på sig, men her kan man da ane, hvordan den står stille i luften med virrende vinger, mens den stikker sin lange snabel ned i blomsten.

Tidlig sommerfuglebusk til tidselsommerfugle

Småbladet buddleja, Buddleja alternifolia

Småbladet buddleja, Buddleja alternifolia, er en nær slægtning til sommefuglebusk, Buddleja davidii, der bare har det med at springe ud, før der er skyggen af en sommerfugl på vingerne. Men ikke i år. Netop som de sart lyslilla blomster i lange, lange stande begyndte at springe ud i går, var haven pludselig fyldt med flaksende sommerfugle. Jeg turde næsten ikke tro mine egne øjne

Tidselsommerfugl, Vanessa cardui

Men den var god nok, en hel sværm af tidselsommerfugle var landet i haven og gav sommerstemning på et splitsekund. Det var nu ikke småbladet buddleja, de havde fundet, men de mange eksemplarer af ægte blåkant, Nepeta x faassenii, der blomstrer i vilden sky i haven lige nu. Det var i går. I dag var sommerfuglene væk.

Så nu har jeg læst lidt på lektien. Tænk engang. Tidselsommerfugle er træksommerfugle, der ikke kan overvintre her til lands, men kommer flyvende sydfra. Det vidste jeg slet ikke, var en ting. Men jeg er da glad for, at de fandt min ægte blåkant og hyggede sig med den. Tidselsommerfuglen behøver ikke overraskende tidsler som føde til deres larver, så her er alle tiders undskyldning for at lade lidt tidsler stå i et hjørne af haven. Vi skal da nødig gå ned på tidselsommerfugle, vel?

Ægte blåkant, Nepeta x faassenii ‘Walkers Low’

Ægte blåkant er en skøn staude, der vokser i mange af havens bede, hvor den giver den fuld gas lige nu med myriader af lyslilla, duftende blomster. Det er, som navnet antyder, en super god kantplante til staudebedene, hvis man som jeg godt kan lide en glidende overgang fra fx plæne til blomsterbed.

Og så har den en fantastisk evne til at harmonere med det meste. Her har den mødt den limegrønne blærespiræa, Physocarpus opulifolius ‘Angel Gold’. Det samme farvematch gentager sig med lodden løvefod, Alchemilla mollis. Mmm lækkert. Men ægte blåkant er også perfekt sammen med rosa, lyserøde, ferskenfarvede, orange og hvide blomster. Stop mig bare, for jeg kan blive ved 🙂 En virkelig super anvendelig staude, der ovenikøbet kan klippes ned efter det første flor for så hurtigt at komme pænt igen.

Akvarievarmer sikrer varmt bad og vand at drikke til havens fugle

Det er utroligt så hurtigt, haven kan ændre sig på denne årstid. Sidste uge var den glaseret af frost, i går var den forvandlet til et smukt vinterlandskab af et drys sne, og i dag er den bare våd og grå igen.

Spejlbassin

I dag er det med andre ord ikke svært for havens småfugle at finde vand til vinterbadning og livsvigtig drikke. Men det har det været, og det bliver det helt sikkert igen, for vi når næppe frem til forår uden mere frost. Derfor får fuglene tilbudt et lille spa ophold her i haven, når frosten bider.

Fuglebad

Spejlbassinet, som jeg er så glad for, får lov at stå ude hele vinteren, for det fungerer så fint som fuglebad og tiltrækker sammen med flittig fodring en stor mangfoldighed af småfugle og såmænd også egern og andre tørstige sjæle. Derfor er spejlbassinet blevet udstyret med en ekstra feature i form af en våge, så fuglene ikke går forgæves, når det fryser. Som det fremgår af sporene, er det en ret populær installation 🙂 Man kan i parentes bemærket købe fine fuglebade/spejlbassiner i mange størrelser her.

Dompap

Faktisk så det nærmest ud som om, fuglene sad parat, da vågen i første omgang blev etableret. Her den smukke dompap, der trænger til et bad.

Akvarievarmer

Vågen holdes isfri ved hjælp af en lille akvarievarmer, der er nedsænket i spejlbassinet. Den kan selvfølgelig ikke holde det helt isfrit, men det går fint med at holde vågen åben.

Faktisk kom vi lige en postgang for sent i gang med at etablere vågen, men det var ikke noget problem at hakke hul i isen, og da først spejlbassinet var udstyret med akvarievarmer, opstod vores fugle spa helt af sig selv. Nu, hvor det er tøvejr, er der selvfølgelig slukket for varmen – fuglene skal jo ikke blive alt for forkælede – men der skal nok blive skruet op igen, næste gang det fryser, for adgang til vand er mindst lige så vigtigt, for at fuglene kommer igennem de kolde perioder, som fodring. En lille akvarievarmer kan fås mange steder, blandt andet i netbutikken her.

Frost og sne giver nye tider i haven

Det er utroligt, som lidt frost og sne kan forvandle haven som et trylleslag. Da jeg kom hjem sidst på eftermiddagen i går, var der blevet drysset det fineste lag flormelis sne ud over matriklen, og det gav sammen med vintersolen, der kiggede frem her til formiddag, et nyt og smukt lys i haven. Det så næsten ud som om, drivhuset var selvlysende mellem de stedsegrønne træer og buske, da solen stod bag det.

Som det fremgår var det ikke meget sne, vi blev begunstiget med, og under de store stedsegrønne træer er der stadig bare gråt og grønt. Til gengæld er det tydeligt overalt, at vi har fået både frost og sne. Rhododendronbuskene har i selvforsvar rullet bladene sammen og ladet dem hænge ned, så buskene nærmest ser ud som om, de mangler vand. Men de store vinterknopper vidner om, at det trods alt bliver forår igen. Jeg er altid så imponeret over, at de veludviklede blomsterknopper er i stand til at stå igennem frost og sne og alligevel folde blomsterne ud, når lys og varme vender tilbage.

Det ser lidt sjovt ud – som om det har sneet i bælter – fordi de velvoksne kristtorn, Ilex aquifolium, og skovfyr, Pinus sylvestris, har fanget fnuggene.

Et andet tydeligt tegn på, at det er blevet koldt for alvor, er, at rådyrene er kommet tættere på. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at de har hygget sig i køkkenhaven, hvor de sidste, sørgelige rester af rødbederækken har fristet dyrene, der som bekendt elsker rødbedeblade, over evne.

Og for ikke at få for ensidig kost, har de krydret middagen med lidt palmekål, som jeg ellers havde forestillet mig, at vi selv skulle nyde godt af. Det skal nu være dem vel undt, omend det nok havde været smart at spare lidt, for vinteren kan jo blive lang endnu.

Page 1 of 7

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén