Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Kategori: Haven Page 1 of 11

Gammel vin til nyt muromkranset haverum

Havens veje er uransaglige 🙂 Netop som jeg står og skal tilplante mit nye muromkransede haverum med småeksotiske vækster, løber der en sms ind fra min søster med spørgsmålet: Er du interesseret i et par gamle vinstokke. Om!!! Gammel vin til nyt haverum. Så bliver det da ikke bedre.

Nu er rammerne på plads i det nye muromkransede haverum i det fjerneste hjørne af haven. Stisystemet dannet af græskanter af cortenstål har fået stenmel, der er blevet stampet godt sammen, og bedene har fået et seriøst komposttilskud. Så nu mangler der egentlig bare de eksotiske planter og al den vilde, eksotiske frodighed, jeg går og drømmer om. Nå ja og så en pæn bænk. For lige at få fornemmelsen af rummet, har jeg sat et par gamle, frønnede havestole i nichen, der er tiltænkt bænken, som jeg bare lige skal have fundet (og have råd til).

Nu er det ikke fordi, min søster dyrker gammel vin på anden måde end i glasset. Men – og her må tungen holdes lige i munden – hendes mands, brors, kones forældre har ikke alene forstand på vin – de har også været med til at grundlægge vinfirmaet Bichel vine (der har en ret lækker webshop…). Vininteressen stikker faktisk så dybt, at de også har importeret vinstokke til deres egen vinmark og har lavet vin på dem i en årrække. Nu har de imidlertid droslet projektet lidt ned, og derfor er to gange gammel vin af sorterne ‘Leon Millot’ og ‘Ronda’ hermed installeret i det nye, muromkransede haverum, der må byde på perfekte forhold til dansk vinproduktion. Haven ligger kystnært, arealet skråner mod syd, der er godt med læ, og jorden er lun og sandet. Hvor bliver det spændende, om de omplantede vinstokke vil skyde med friske skud. Jeg krydser fingrer og lover at tilse dem jævnligt 🙂

Jeg har plantet de to knortede vinstokke på hver side af siddepladsen bagerst i haverummet og kan allerede se for mit indre øje, hvor fedt det bliver at sidde der, gemt for verden bag frodigheden.

Der var kun to planter, der ikke blev gravet op, da renoveringen af haverummet begyndte. En figen, Ficus carica, og et abrikostræ, Prunus armeniaca, der gav sine første tre abrikoser sidste år. Det er da en lille smule eksotisk. Nu blomstrer det så småt igen – så nattefrost, nej tak.

Eksotisk kan man selvfølgelig ikke kalde den blomstrende mirabel, Prunus cerasifera, men den leverede nu et ikke helt ringe sceneri for dagens hyggelige plantearbejde, da gammel vin rykkede ind i det nye, muromkransede haverum.

Programmet for årets Havefestival tager form

OBS OBS OBS Haveselskabet har aflyst årets Havefestival, så vi holder IKKE som planlagt åben have 30.-31. maj 2020.

 

Haveselskabet fejrer årets Havefestival 2020 den  30.-31. maj med åbne haver overalt i landet. Traditionen tro har jeg nu tilmeldt haven her til et par festlige dage i haveglædens tegn.

Read More

En dejlig weekend med spørgelystne havegæster

Thailandsk tulipan, Curcuma alismatifolia

Det har været en helt fantastisk weekend med strålende solskin og haven fyldt med spørgelystne havegæster til Havefestival. Tusind tak for alle besøgene og for al den gode havesnak, det er blevet til undervejs. Som altid er der nogle af havens planter, der påkalder sig mere opmærksomhed end andre og giver anledning til mange spørgsmål. Årets absolutte topscorer i den henseende har været thailandsk tulipan, Curcuma alismatifolia, som jeg har i både denne cremefarvede og en lysende pink version i mine krukker.
Det er en superfin sensommerkrukkeplante, men når det trækker op til kulde, skal den i ly, for vinterhårdfør er den ikke. Man kan næsten se det på den, så eksotisk som den ser ud. Den har ikke noget som helst med tulipaner at gøre, men er beslægtet med gurkemeje.

Sølvfjerdusk, Celosia argentea

I samme krukkegruppe ved fordøren står den lidt sælsomme sølvfjerdusk, Celosia argentea, der også er alletiders til sensommerkrukkerne. Her i en hvid/limegrøn model. Den fås også i pink og rødlilla. Sjove blomster, som man – eller i hvert fald jeg – får lyst til at røre ved. De kan i øvrigt også tørres til evighedsbuketter.

Japansk asters, Aster ageratoides ‘Harry Schmidt’

I et af staudebedene faldt flere spørgelystne havegæster over japansk asters, Aster ageratoides ‘Harry Schmidt’. Det er en skøn sensommerstaude, der blomstrer helt overdådigt lige nu med blomster i en usædvanlig, næsten selvlysende lyslilla nuance. Jeg købte den sidste år i en lille potte i en hollandsk planteskole, og jeg skal da love for, at den er kommet godt fra start her i haven.

Kongebegonie, Beonia rex ‘Escargot’

Tilbage blandt havens krukker, fik de spørgelystne havegæster øje på de mange forskellige sorter af kongebegonie, Begonia rex, der omkransede skyggeterrassen. Sorten Begonia rex ‘Escargot’, med blade der vitterligt ligner sneglehuse, vakte især interesse. Kongebegonie er måske mest kendt som en stueplante, men mine har givet den som krukkeplanter hele sommeren – og det har de gjort godt – og gør det endnu. De trives fint i skygge og får bare en sjat vand engang imellem. Frost tåler de ikke, så de skal reddes i land, før det bliver koldt.

Begonia maculata

Inde i drivhuset er det en anden begonie, der har givet anledning til undren fra de spørgelystne havegæster. Det er Begonia maculata ‘Wightii’ med det danske kælenavn forel begonie, der har de mest usandsynligt prikkede blade og lige nu står med cremefarvede begonie blomster, der glimter som perlemor. I øjeblikket en spektakulær drivhusplante, der skifter kategori til stueplante, når det bliver koldere.

Stemningsbilleder fra sensommerhaven

Nu trækker det for alvor op til en dejlig weekend med Havefestival og i den anledning åben have her på matriklen, Sondrupvej 42, 8350 Hundslund. Alle er velkomne 24. og 25. august 2019 kl. 10-17 begge dage. Den rigtig gode nyhed er, at vejrudsigten ser perfekt ud til formålet, og med alt det vand, vi har fået, er haven heldigvis fin og frodig, selv om vi er langt henne på sæsonen. Jeg gik lige en rundtur med kameraet for at snuppe nogle stemningsbilleder fra sensommerhaven, der glæder sig till at få besøg.
Sommerblomsterne i skærehaven har helt glemt, at de vokser i rækker, så det er ved at ende i det rene blomsteranarki. Ikke den værste form for anarki…

Til mine stemningsbilleder fra sensommerhaven hører også de grønne tunneller, der er opstået mellem bedene inde i haven blandt andet takket være kæmpestauden, pilebladet solsikke, Helianthus salicifolius, til højre.

Det gule blomsterbed, har ellers haft det lidt hårdt, dels på grund af meget tørre forhold, dels fordi jeg var lidt længe om at få klippet nogle nærmest overvældende korsvortemælk, Euphorbia lathyris, ned, der både skyggede og mobbede sommerblomsterne. Men efter de kom væk, og der kom godt med vand fra oven, har sommerblomsterne fået nyt liv, og bedet bliver faktisk pænere dag for dag lige der på havens yderste kant midt i udsigten.

Det spiselige staudebed står i fuldt flor og er vært for hundredevis af sommerfugle og bier, der fouragerer i blomsterne, og giver bedet en ekstra dejlig dimension.

Sensommerkrukkerne er der også godt med gang i. De trætte sommerblomster er sendt på pension, og friske sensommerblomster er kommet til i alle mine mange krukkegrupper rundt om i haven.

I drivhuset i køkkenhaven, der pt er skærehave, høster vi tomater i stort antal, og i hyggedrivhuset tager junglestemningen til. I weekenden er der kaffe på kanden, og man er selvfølgelig velkommen til at indtage sin madpakke på en af havens mange siddepladser. Jeg håber, vi ses 🙂
Kærlig hilsen Lotte

Det eksotiske hjørne får nyt liv

Lad det være sagt med det samme: Det er længe siden, der har været noget nævneværdigt eksotisk over den fjerne del af haven, vi plejer at kalde Det eksotiske hjørne. Baggrunden for det prætentiøse navn er et helt særligt klima, der gør dyrkning af varmekrævende planter mulig. En gammel mur samler varme, der er godt med læ og arealet skråner mod syd. Men jeg var simpelthen nødt til at give op under tørken sidste sommer. Det var pløk umuligt at holde planterne med vand, så de fik lov at klare sig på bedste beskub.

Denne sommer har hele området så været forvandlet til en byggeplads i flere måneder. Etablering af en ekstra trailer parkeringsplads indebar konstruktion af en støttemur og udjævning af en del af terrænet. Det har ikke været nogen lille opgave, kan jeg hilse fra entreprenøren og sige.

Den forbløffende og fantastiske sidegevinst ved projektet er så, at Det eksotiske hjørne er vokset og blevet til et meget mere brugbart haverum end den smalle stribe jord, der var før. Nu har den sandbunke, der skal gøre det ud for jord, ovenikøbet fået et helt vognlæs kommunal kompost. Jeg er helt overvældet over alle de muligheder, der tårner sig op. Der kommer en lille mur bagerst, der skal holde vildnisset ude af det nye haverum, men bortset fra det, er der endnu ingen konkrete haveplaner for indretningen. Men de bobler lystigt, og brillante ideer fra nær og fjern er selvfølgelig være velkomne 🙂

Planerne skal nok tage form hen over vinteren, men i mellemtiden er der blevet sået en skønsom blanding af såkaldt grøngødning i den jomfruelige jord. Gul lupin, blodkløver, perserkløver, spindehør og honningurt. Forhåbentlig spirer de hurtigt, så de kan nå at blomstre i år og dermed forvandle hjørnet til en blomstereng. Når de det ikke, er det også ok, for ideen er jo, at planterne skal fræses ned til efteråret og bidrage med organisk materiale og kvælstof indsamlet fra luften til at gøre jorden bedre.
En anden god grund til at holde lidt igen med at plante blivende planter er, at det utvivlsomt vil vælte op med nælder og andet ondsindet ukrudt, der skal ryddes af flere omgange.

Abrikos, Prunus armeniaca

Her i planlægningsfasen kan jeg så glæde mig over, at min laden-stå-til sidste sommer ikke har taget livet af de småeksotiske planter, der tidligere er plantet i Det eksotiske hjørne. Det er tre eller fire år siden, jeg plantede et lille abrikostræ, Prunus armeniaca, og sandelig om ikke det giver de første tre frugter i år. Det er altså stort 🙂

Ægte laurbær, Laurus nobilis

Det på grunden hærgende rådyr har nok så venligt påtaget sig at passe planterne i mit fravær. Derfor ser kiwien, Actinidia chinensis, på espalieret noget afpillet ud, men der er absolut liv i den. Den lille laurbærbusk, Laurus nobilis, er også blevet grundigt beskåret af rådyret, men nu skyder den nok så fint med en hel masse friske skud. Forhåbentlig kan de lige nå at afmodne, før det bliver vinter.

Torskemund og bakkestjerne klæder hinanden

Jeg bliver dagligt overrasket over, hvor meget der sker i det nytilplantede bed langs trappen efter vinterens massakre på nogle gamle, tyndbenede fyrretræer. En af de gode overraskelser er, at det myldrer frem med selvbestaltede lysegule torskemund, Linaria vulgaris, blandt de fine bakkestjerner, Erigeron , der også virkelig har fået fat efter at være kommet ud af fyrretræernes skygge. De to planter er simpelthen et skønt makkerpar, set med mine øjne. Så gør det jo ikke noget, at jeg ikke selv er kommet på kombinationen 🙂

Almindelig torskemund, Linaria vulgaris

Jeg er med på, at almindelig torskemund almindeligvis ikke regnes som en haveplante. Det har dens finere slægtninge patent på. Men jeg synes nu, den vilde model er mindst lige så sød som den mere frembusende løvemund, Antirrhinum majus, som den ligner en miniudgave af. Det er i øvrigt sjovt at se, hvordan humlebierne tiltvinger sig adgang til blomsterne for at få fat i deres nektar, som de tydeligvis er vilde med, og lige fikser bestøvningen samtidig.

Purpurtorskemund, Linaria purpurea

Jeg har faktisk allerede en fætter til almindelig torskemund i haven, og jeg troede nok i virkligheden, at det var den, der kom myldrende frem. Ellers kan det da godt være, at jeg var kommet til at luge bedet. Men det gjorde jeg heldigvis ikke. Purpurtorskemund, Linaria purpurea, hedder den autoriserede staude, der i øvrigt også sår sig selv i øst og vest, så jeg aldrig er helt sikker på, hvor de dukker op.

Fjergræs, Stipa pennata

Beplantningen i det nyetablerede bed er allerede ved at lukke godt sammen takket være stauder, sommerblomster, roser, og hvad vi ellers har. Ind igennem bedet har jeg plantet fjergræs, Stipa tenuissima, også kendt som Thorvaldsens Hår. Det er et usansynligt finstrået prydgræs, der nærmest lægger et slør over bedet og giver det et let og blomsterengagtigt præg. Det er den grønne tobaksblomst, Nicotiana langsdorfii, der her gemmer sig bag sløret.

Tobaksblomst, Nicotiana langsdorfii ‘Tinkerbell’

En anden tobaksblomst, der er begyndt at blomstre i bedet, er Nicotiana langsdorfii ‘Tinkerbell’, der har blomster i en virkelig lækker farvekombination af limegrønne og teglrøde nuancer. Dejligt at min lidt uhæmmede produktion af tobaksblomster i drivhuset tidligere på året nu giver valuta for pengene rundt om i haven.

Det hvide forårsbed står i fuldt påskeflor

Det hvide forårsbed under den opstammede kristtorn blomstrer, så det er en lyst. Det fantastiske morgelys, vi bliver forkælet med her i påskeferien, gør alle de hvide blomster selvlysende. Det er virkelig som et stort påskeæg til havenørden, der for en gangs skyld har god tid til at gå morgentur i haven 🙂

Påskeklokke, Helleborus x orientalis

Det er så dejligt, at påskeklokkerne, Helleborus x orientalis, holdt hele vejen til påske. De lagde jo tidligt ud i år i den milde vinter, men står heldigvis længe, og er også smukke længe efter, at blomstringsperioden egentlig er ovre. Påskekokkerne danner grundstammen i det hvide forårsbed, når de springer ud, mens foråret endnu kun er spirende. Og de fortsætter egentlig med at spille hoverollen i bedet sommeren igennem, hvor de nye blade snart danner et tæt, grønt bunddække. Der er skyggefuldt i bedet og derfor ikke meget farve på i sommermånederne.

Narcissus ‘Misty Glen’

Mon ikke også det er i anledning af påsken, at den smukke, rent hvide narcis, Narcissus ‘Misty Glen’ er sprunget ud? Timingen er i hvert fald ret perfekt, og den gør lige nu sit til at gøre det hvide forårsbed til en lækker oplevelse.

Sommerhvidblomme, Leucojum aestivum

Den fine sommerhvidblomme, Leucojum aestivum, der nærmest har forvildet sig rundt i hele bedet, er også sprunget ud. Den har heldigvis en langvarig blomstringsperiode, for de dinglende, blondekantede blomsterklokker har en stor plads blandt mine forårsyndligsplanter.

Overvintret eucalyptus og andet godt i det eksotiske hjørne

Rosmarin, Rosmarinus officinalis

Egentlig havde jeg droppet ambitionerne om at få noget som helst fornuftigt ud af “det eksotiske hjørne” af haven efter sidste sommer. Jeg var faktisk overbevist om, at alle planterne i hjørnet var afgået ved tørstedøden, for det var komplet umuligt at holde dem med vand i det varme sand under tørken. Men nu kan det godt være, jeg reviderer nedlæggelsesplanerne. Der er nemlig masser af liv i det eksotiske hjørne, og dybest set ingen af de flerårige planter, der er gået til. Rosmarin, Rosmarinus officinalis, nærmest strutter af forårsglæde, og vi har kunnet høste af den hele vinteren, så den er da værd at bevare. Den grå plante bag rosmarinen er en cypresurt, Santolina chamaecyparissus, der også har klaret både sommer og vinter i fin stil.

Eucalyptus, Eucalyptus gunnii

Det er så, hvad det er. Men jeg er mildt sagt forbløffet over, at den lille Eucalyptus, Eucalyptus gunnii, der forsøgsmæssigt blev plantet ud i det eksotiske hjørne for to år siden, også er begyndt at skyde. Først klarede den en hundekold vinter, og derpå en knastør sommer, selv om det er en af de mest tørstige planter, jeg kender. Gad vide, om den har stukket rødderne flere meter ned i jorden. Forårsklar, det er den i hvert tilfælde.

Kiwi, Avtididia chinensis

Det samme gælder den kiwi, Actinidia chinensis, der er plantet på et espalier op mod den gamle mur, der gør det eksotiske hjørne bare en lille smule eksotisk, fordi den beskytter og holder godt på varmen. Kiwien så også noget plaget ud i tørken, for det er jo en plante med fart på væksten. Men sandelig om ikke den er i gang igen.

Artiskok, Cynara scolymus

Der er også flere af de artiskokker, Cynara scolymus, der blev til absolut ingenting sidste år, der skyder med friske, nye skud. Måske kan jeg være så heldig, at de blomstrer med et års forsinkelse.

Abrikos, Prunus armeniaca

Nåja og så er der jo lige det lille abrikostræ, Prunus armeniaca, der blomstrer for alvor for første gang med smukke, smukke blomster på de nøgne grene. Alt i alt er der altså mange gode argumenter for ikke at nedlægge det eksotiske hjørne i denne omgang, men i stedet gøre en indsats for at få det til at se fornuftigt ud. Jeg må straks i tænkeboksen for at regne ud, hvad der skal til 🙂 Det er bare en tynd strimmel have langs muren, så det er ikke så lige til at gøre det til et hyggeligt sted.

Ansigtsløftning til indgangspartiet 3.0

Det er næsten to måneder siden, projekt ansigtsløftning til indgangspartiet blev iværsat. Gamle fyrretræer og kristtorn måtte lade livet med hjælp fra kvalificeret skovhugger, som det ses her 🙂 Siden har området været en meget lidt indtagende brakmark. Men nu er det heldigvis blevet plantetid, så det er der hermed lavet om på.

Efter mange overvejelser om, hvad der skulle plantes for at genskabe en hyggelig havestemning helt fra havens entré, var jeg nået frem til, at der skulle a) noget stedsegrønt, b) noget vinterblomstrende og c) et træ med sensommercharme til. Derfor er der blevet indkøbt a) en laurbærkirsebær, Prunus laurocerasus i anselig størrelse, b) en kejserbusk, Viburnum bodnantense ‘Dawn’ og c) et paradisæbletræ, Malus ‘Gorgeus’, der både blomstrer smukt og får de fineste røde miniæbler. Indkøbene blev sat ud på jorden sammen med en masse genbrugsplanter fra vinterens krukker. Planterne blev flyttet rundt og rundt, indtil puslespillet gik op, og så gik projekt ansigtsløftning til indgangspartiet ellers ind i en ny fase.

Der blev gravet huller mellem de gamle rødder, og der blev fyldt vand i hullerne i massevis, før de forskellige træer og buske flyttede ind. Det var dejligt at se, hvor stor en forskel det gjorde for helhedsindtrykket i takt med, at bedets skelet i form af træer og buske kom på plads. Nu glæder jeg mig, til det hele vokser til og lukker sammen, men jeg er ret sikker på, at det kommer til at gå hurtigt.

Blåbær, Vaccinium angustifolium ‘Berrybux’

Dermed er jeg nået til det sjove. Nu skal mellemrummene i skelettet fyldes ud med stauder og andet godt. Rundt om paradisæbletræet er der nu plantet en mini-blåbærhæk af Vaccinium angustifolium ‘Berrybux’, der skulle kunne klippes og formes ligesom buksbom. Det bliver spændende at få prøvet af. Planterne har stået i drivhuset, siden jeg fik dem i januar, og nu er de virkelig kommet i forårshumør.

Fjergræs, Stipa tenuissima

Sidste år såede jeg en flok fjergræs, Stipa tenuissima. Det er et stedsegrønt, prydgræs, der også lyder det noget sjovere navn, Thorvaldsens hår. Jeg plantede dem sidste år tæt ved stien, der går gennem det store bed, men det har vist sig at være en fejldisposition. Så er det jo godt, at stauder kan flyttes 🙂

Nu er der etableret en lille flod af fnuglet fjergræs ind gennem trappebedet. Der skal selvfølgelig plantes noget andet imellem dem, men jeg tror, det bliver rigtig fint. Og hvis ikke, så må de flyttes igen.

Frost og sne giver nye tider i haven

Det er utroligt, som lidt frost og sne kan forvandle haven som et trylleslag. Da jeg kom hjem sidst på eftermiddagen i går, var der blevet drysset det fineste lag flormelis sne ud over matriklen, og det gav sammen med vintersolen, der kiggede frem her til formiddag, et nyt og smukt lys i haven. Det så næsten ud som om, drivhuset var selvlysende mellem de stedsegrønne træer og buske, da solen stod bag det.

Som det fremgår var det ikke meget sne, vi blev begunstiget med, og under de store stedsegrønne træer er der stadig bare gråt og grønt. Til gengæld er det tydeligt overalt, at vi har fået både frost og sne. Rhododendronbuskene har i selvforsvar rullet bladene sammen og ladet dem hænge ned, så buskene nærmest ser ud som om, de mangler vand. Men de store vinterknopper vidner om, at det trods alt bliver forår igen. Jeg er altid så imponeret over, at de veludviklede blomsterknopper er i stand til at stå igennem frost og sne og alligevel folde blomsterne ud, når lys og varme vender tilbage.

Det ser lidt sjovt ud – som om det har sneet i bælter – fordi de velvoksne kristtorn, Ilex aquifolium, og skovfyr, Pinus sylvestris, har fanget fnuggene.

Et andet tydeligt tegn på, at det er blevet koldt for alvor, er, at rådyrene er kommet tættere på. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at de har hygget sig i køkkenhaven, hvor de sidste, sørgelige rester af rødbederækken har fristet dyrene, der som bekendt elsker rødbedeblade, over evne.

Og for ikke at få for ensidig kost, har de krydret middagen med lidt palmekål, som jeg ellers havde forestillet mig, at vi selv skulle nyde godt af. Det skal nu være dem vel undt, omend det nok havde været smart at spare lidt, for vinteren kan jo blive lang endnu.

Page 1 of 11

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén