Jeg savner sommerdagene, da jeg kunne frådse i blomsterbuketter fra skærehaven, og planerne for den kommende sæson farer forvirrede rundt i mit hoved. Men i dag skinner solen, så det er lige til at blive glad af, og en rundtur i haven med løftet saks resulterede faktisk i en vinterbuket med både farve og duft.
Jeg har lige plukket de sidste fem kæmpeevighedsblomster, Helichrysum bracteatum, i den forhenværende skærehave. Sikke en præstation af planterne, der blev sået direkte i skærehaven i foråret.
Kæmpeevighedsblomst, Helichrysum bracteatum
Det er kun et spørgsmål om tid, før frosten lukker ned for den dejlige dahlia blomstring, der har varet i månedsvis. Nu er knoldene gravet op, og det blev til en tak for i år buket med stauder, sommerblomster og dahlia før lukketid.
Dahlia ‘Sunny Boy’
Weekendens havebuket med brombær og porre har de lækreste mættede sensommerfarver.
Høstasters, Aster dumosus ‘Blue Lapis’
Sensommerstauderne stjæler opmærksomheden nu, hvor de fleste andre stauder og sommerblomster så småt er ved at indstille skydningen for i år. Høstasters, Aster dumosus ‘Blue Lapis’ er en af de stauder, man kun kan være rigtig glad for her i september. Ikke alene lyser den godt op i bedene. Den er også helt fantastisk til buketter. Hver enkelt stængel forgrener sig så meget og blomstrer så overdådigt, at den næsten er en buket i sig selv.
Nu er det 12 dage siden, jeg udskrev en konkurrence blandt blomsterne i skærehaven for at finde ud af, hvilken, der er den mest holdbare i vasen. Sådan så buketten ud, da konkurrencen begyndte.
Og sådan så den ud efter en uge. Der var som det med al tydelighed fremgår, flere af sommerblomsterne, der måtte se sig slået og udgå af konkurrencen.
Efter frasortering af de slatne og dryssende arter, skrumpede buketten alvorligt ind. Tilbage i feltet var håret solhat, Rudbeckia hirta, enkeblomst, Scabiosa atropurpurea, russisk hindebæger, Limonium suworowii og frøkenhat, Zinnia elegans. Dem skal jeg i hvert fald have igen til næste år.
I dag er vi så nået til afgørelsens time, for nu gider jeg ikke se på den decimerede buket længere. Enkeblomst klarede sig overraskende længe og får en tredjeplads. En enkelt håret solhat klarede den helt frem til finalen, men blev slået på målstregen af frøkenhat. Frøkenhat er hermed kåret til skærehavens sejeste.
Og jeg har selvfølgelig skyndt mig ud for at plukke blomster til en frisk buket med både frøkenhat og håret solhat og denne gang også med dahlia, fennikel og en fin sky af fontænegræs, Panicum elegans.
Der er efterhånden virkelig godt gang i skærehavens blomster, så nu gælder det om at høste løs, for at sikre at produktionen fortsætter. Rækkerne af de ivrigst voksende blomster har blandet sig muntert mellem hinanden, så dele af arealet nærmest ligner et fint sommerblomstbed. Her er det svovlgul kosmos, Cosmos sulphureus, fløjlsblomst, Tagetes patula ‘Ildkongen’ og håret solhat, Rudbeckia hirta i mixet Sahara, der har fundet hinanden.
En af skærehavens blomster, der først lige er sprunget ud, er den næsten sorte enkeblomst, Scabiosa atropurpurea ‘Black Cat’. Sikke en fantastisk farve, den har.
Al den overflod har fået mig til at udskrive en konkurrence for skærehavens blomster. Nu vil jeg nemlig finde ud af, hvilke der holder længst i vasen, og dermed kan udnævnes til skærehavens sejeste.
Reglerne er enkle: Blomster, der begynder at hænge, drysse eller se træls ud, bliver sendt hjem og fjernet fra vasen. Så må vi se, hvilke der står tilbage til sidst som vinder af konkurrencen. Og hvor længe de holder skansen. Præmien er selvfølgelig genvalg til næste år.
Jeg har en klar forventning om, at håret solhat og frøkenhat, Zinnia elegans, vil være blandt dem, der går videre i konkurrencen. Men nu må vi se. Intet er afgjort på forhånd, og dommeren er selvfølgelig 100 procent upartisk og ubestikkelig. Fortsættelse følger 🙂
Indtil nu har de gule og orange nuancer domineret i min skøre skærehave, hvor planterne er sået/plantet i en farvevifte. Men nu sker der også noget i den højre side af arealet, der ikke er helt så begunstiget af solskin som den venstre. (Der er et fuglekirsebærtræ, der har kurs mod en fældning). Her er det stolt kavaler, Cosmos bipinnatus ‘Pink Popsocks’, der blander sig med jomfru i det grønne, Nigella damascena ‘Mulbery Rose’. To sorter med blomster i flødefarvede og rosa nuancer, der klæder hinanden godt.
Mens min uven rådyret fortsat hærger en del med især gulerodsblomsterne, er der heldigvis kommet pænt gang i den lidt spøjse russisk hindebæger, Limonium suworowii. En lyserød sag, der egner sig godt både til buketter her og nu og til tørring.
Så nu har jeg for første gang kunnet høste blomster i den rosa del af skærehaveviften. Det er der kommet en lille, hyggelig buket ud af, hvor stolt kavaler møder jomfru i det grønne mellem ærteblomst, Lathyrus odoratus ‘Anniversary’, sommerfloks, Phlox drummondii ‘Crème Brulée’ og gulerodsblomst, Daucus carota ‘Dara’.
Jeg har ikke tidligere prøvet at dyrke sommerfloks og har egentlig gået og skumlet lidt over, at planterne falder fra hinanden og ud til siden. Men da det kom til stykket, var der faktisk mange gode stængler fyldt med små blomster i en delikat cremefarvet tone, som jeg synes, passer fantastisk til rosa.
Det er en dejlig fornemmelse sådan at kunne klippe løs til buketter. Måske skal jeg finde en eller anden løsning, så der også fremover bliver en lille skærehave dedikeret til blomsterproduktion, uden at det permanent skal gå 100 procent ud over køkkenhaven. Hmm – der må tænkes tanker 🙂
Der er omsider kommet så meget gang i skærehaven, at jeg begynder at kunne høste blomster til buketter, sådan som intentionen var. Udvalget er fortsat begrænset, men der er masser af gode sager på vej. Foreløbig er det rød hør, Linum grandiflorum, svovlgul kosmos, Cosmos sulphureus, og masser af morgenfruer, Calendula officinalis, der er mest gang i.
Svovlgul kosmos … det yder lidt som en dårlig science fiction film om det ydre rum. Men det er altså en dejlig sommerblomst i en lækker gul-orange farve, der er super god til buketter.
I den gule og orange del af farveskalaen, der efter planen skal findes i midten af den farvevifte, planterne i skærehaven er plantet/sået i, er der også virkelig gang i morgenfruerne. Jeg såede et brev blandede sorter for at kunne høste blomster i flere forskellige nuancer afhængigt af dagens behov.
Rød hør er en sommerblomst, jeg først og fremmest såede af nostalgiske årsager. Vi havde den altid i min barndoms have mellem bærbuskene bagerst i haven. Det er ikke så tit, man ser den, men den har en totalt lækker rød farve. Den enkelte blomst holder ikke så længe, men der kommer hele tiden nye, for der er et hav af knopper på en plante. Og så tiltrækker den svirrefluer, der jo spiser bladlus, og det kan vi godt li’. Ikke mindst fordi bladlusene er ude efter svovlgul kosmos.
Nu der er blomster at plukke af, gælder det bare om at komme i gang. Det er jo afskæringen, der holder gang i produktionen. Så jeg skyndte mig lige at klippe et par hurtige havebuketter til placering rundt om i haven. Jeg synes, det er så hyggeligt, når der står buketter som små overraskelser rundt om på havebordene.
Og i dag – den 9. juli 2019 – må her gerne være lidt fint, for haven er åben i aften fra 17-21. Vær velkommen på Sondrupvej 42, 8350 Hundslund.
Endelig er det kommet så vidt, at jeg faktisk har høstet de allerførste blomster i mit ellers lidt udfordrede skærehaveprojekt. Enkelte stængler af den fine frøkenhat, Zinnia elegans ‘Queeny Lime Red’ havde pludselig strakt sig, så der var ingen tvivl om, at det var lige nu, de skulle klippes af. Der er nemlig masser af sideskud på vej, der gerne skal komme til at levere den egentlige blomsterhøst senere.
Lidt den samme situation gjaldt den limegrønne tobaksblomst, Nicotiana knightiana, der er plantet både i skærehaven og som pauseplante i det gule bed. Tilsat løvefod, Alchemilla mollis, fra staudebedet blev det til en overraskende lille limegrøn buket.
Jeg er virkelig betaget af den her sort af frøkenhat. Blomsten er jo næsten et lille kunstværk – og sikke nogle farver.
Så vidt så godt. Men tilbage til udfordringerne i skærehaven, der ud over guffende vinbjergsnegle og gumlende rådyr nu også omfatter bladlus. Det er altså ikke i orden. Nu har lusene fået et koldt brusebad og er blevet gnedet af stænglerne på svovlgul kosmos, Cosmos sulphureus, der i øvrigt også er lige på nippet til at blomstre. Nu bliver der uddelt hyppige bad, kan jeg godt love.
Jeg har heldigvis også fået lappet lidt på de rækker, det er gået hårdest ud over. Jeg har nemlig fået lov at afprøve et helt nyt produkt, der først for alvor kommer i butikkerne næste forår. Gartneriet Rousing har simpelthen sammensat et sortiment af sommerblomster til tørring, der kan plantes ud efter præcis samme princip som porrer, persille og kål. Små bakker med forspirede planter parate til plantning. Planterne her er til den store side, for vi er jo sidst på sæsonen, men nu er de plantet og forhåbentlig hurtigt i gang, så man slet ikke kan se, at der var en række, der slet ikke spirede og en anden, der blev efterladt i sørgelig forfatning af sneglene.
Der er foreløbig planlagt bakker med otte forskellige blomster til tørring. Hvad siger I? Lyder det ikke som en god ide? Jeg tror i hvert tilfælde godt jeg kunne finde på at supplere mine egne driverier med professionelt dyrkede udplantningsplanter.
Projekt skærehave er en lille smule udfordret af den ellers så højt besungne biodiversitet. Det er jo ikke fordi, det hele ikke gror fint og frodigt, men der er en ung råbuk, der har den fejlagtige opfattelse, at det hele er anrettet som en buffet til ære for ham. Det går blandt andet hårdt ud over mine kornblomster, der ellers var lige ved at blomstre.
Og jeg siger det bare. Vi ved, hvem du er. Der er righoldig billeddokumentation, for fyren her er åbenbart overhovedet ikke klar over, at den skal være bange for mennesker. Billedet er taget ud gennem stuevinduet, lige efter at han havde forsøgt at spise af potteplanterne i vindueskarmen – gennem glasset. Han er nok ikke så klog, men sød ser han da ud. Og blomster holder han i hvert fald meget af, for han spiser alt med kronblade i gumlehøjde. Grrr!
Nå, men lige nøjagtig det med kornblomster er ikke nogen stor katastrofe. Okay, de blev så ikke mørklilla som de omhyggeligt såede, men jeg skal bare 100 meter ned af vejen for at finde den ægte vare.
Her står de nok så fint og dølger deres blå lille kyse blandt gitter af strå i rugmarken. Et skønt syn, som man kan føle sig helt rig af – ikke mindst når man har en saks med i lommen.
Grøftekanten er i det hele taget lidt af et skatkammer lige nu, så der er god aflastning til den udfordrede skærehave. Røllike, hvid snerre og masser af forskellige græsser blomstrer så dejligt netop nu.
I grøftekanten og folden lige på den anden side af vejen vokser ovenikøbet de vilde skov-løg, Allium scorodoprasum, der også er supergode til buketter.
Nu blev det til en lørdagsbuket fra grøftekanten med kornblomster og andet godt. Så må de altså godt beholde de langstilkede roser og eksotiske liljer, der har rejst en halv verden rundt, for min skyld.
Powered by WordPress & Theme by Anders Norén
