Skærehavenet er mere eller mindre et nødvendigt onde, når man dyrker blomster til buketter. Jeg har ikke haft skærehavenet før, fordi det ikke ligefrem pynter på synet af skærehaven, der jo ellers er så dejligt. Det betyder så til gengæld, at jeg har stået med rigtig mange stilke med 90 grader sving, fordi de har lagt sig ned og påny er begyndt at vokse opad. Det er mega irriterende og ualmindelig svært at bruge til noget i buketterne.
Skærehavenet af rionet og rutenet
Evighedsbuketter – det er sådan et ord, der emmer af nostalgi for mig og bringer minder om barn- og ungdom, da fascinationen af de langtidsholdbare blomster nåede uanede højder og satte sit markante præg på mit værelse. Derfor er det så sjovt, at evighedsbuketter og tørrede blomster i det hele taget i den grad har fået en renæssance. Og derfor kunne jeg selvfølgelig ikke lade være med at dyrke en masse blomster til tørring i sidste års udgave af skærehaven.
Blomster til tørring
Det er ved at være længe siden, det store blomsterbal i skærehaven sluttede for i år. Egentlig har jeg været i gang med at rydde op efter festen, men oprydningen blev sat på stand-by som følge af sygdom i familien, der har krævet en masse tid. Derfor kunne dagens haverunde i formiddagssolen pludselig til min store glæde afsløre, at der stadig er mulighed for blomsterhøst til en novemberbuket.
Dahlia i novembersol
Smukke dahlia hører sensommer- og efterårshaven til. Det er de færreste planter, der kan divertere med sådan en overflod af blomster i fantastiske former og farver som netop dahlia, så her i haven er de et absolut must, selvom man kan argumentere for og imod det der med, at knoldene skal graves ned og graves op hvert år. (Man kan jo i øvrigt bare lade være med at grave dem op og betragte dem som sommerblomster…).
Skærehaven har udviklet sig til et virvar af blomster. Jeg er vild med det 🙂 Man kan kun ane konturerne af min farvevifte, for disciplinen i rækkerne er ikke, hvad den har været. Men hold da op, hvor er der mange muligheder for blomsterhøst til buket efter buket.
Skærehaven i fuldt flor
Blæst og regn er hård kost for sommerblomsterne, så nu er der installeret støttepædagoger af rio-net til skærehaven. Det dur jo ikke, at alle blomsterne lægger sig ned og får fik-zak formede stængler, der er umulige at have med at gøre i buketterne.
Nu er det ganske vist. Jeg har plukket årets første havebuket i skærehaven med blandt andet sommerlevkøj og sommerfloks. Skønt at være i gang, selv om der måtte lidt hjælp til fra både krydderurter og stauder for at få ordentlig fylde på buketten.
Samtidig har vi besluttet, at vi holder åben have søndag den 2. august, når skærehaven forhåbentlig står i fuldt flor. Også en skøn fornemmelse 🙂 Mere om det sidst i indlægget.
Jeg har taget forskud på skærehavens lyksaligheder med en flok corona-ramte sommerblomster. Det lyder nok lidt kryptisk, men forklaringen er desværre ret enkel.
Jeg savner sommerdagene, da jeg kunne frådse i blomsterbuketter fra skærehaven, og planerne for den kommende sæson farer forvirrede rundt i mit hoved. Men i dag skinner solen, så det er lige til at blive glad af, og en rundtur i haven med løftet saks resulterede faktisk i en vinterbuket med både farve og duft.
Jeg har lige plukket de sidste fem kæmpeevighedsblomster, Helichrysum bracteatum, i den forhenværende skærehave. Sikke en præstation af planterne, der blev sået direkte i skærehaven i foråret.
Kæmpeevighedsblomst, Helichrysum bracteatum
Powered by WordPress & Theme by Anders Norén