Men sneen langsomt trækker sig tilbage, presser forårsfornemmelserne sig på. De vil have plads og næring vil de, så noget må der gøres. Jeg besluttede mig for at gå på jagt efter vinterblomster til en lille havebuket, der kan sprede lidt forårsstemning inden døre. En oplagt kandidat er vintergæk, Galanthus nivalis, der blomstrer så fint og snehvidt midt i sneen. Hvert år kæmper de sig trofast op gennem bunddækket af liden singrøn, Vinca minor, så de er temmelig langstilkede af vintergækker at være og dermed buketkvalificerede.
Den skønne skimmia, Skimmia japonica ‘Finchy’, der har gulgrønne blomsterknopper, er et andet af lyspunkterne i haven nu, og den kan vist godt undvære nogle af de forårsagtige skud til min buket.
Havens gamle piletræer giver heldigvis en omgang mere, trods et ondartet svampeangreb, og står fyldt med søde, bløde gæslinger, der også gør sig godt i en havebuket med fine vinterblomster.
Sidste ingrediens i opskriften på buketten er selvfølgelig troldnød, Hamamelis x intermedia ‘Arnold Promise’. Stor er den ikke, årets første havebuket, men den udfylder sin rolle perfekt som forårsspreder. Jeg bliver i hvert tilfælde selv glad, når jeg kigger på den 🙂
Category: Havebuketter (Page 1 of 5)
Det er en af årets vildeste uger, for det er nu, der ikke alene er EM i håndbold men også IPM i Essen i Tyskland. IPM er verdens nok største fagmesse for planter, floristik og teknik inden for gartnerbranchen, så det er et godt sted at tjekke, hvis man vil have en ide om, hvad fremtiden bringer af gode, grønne sager. En planteudstilling byder selvfølgelig på en nyhedskonkurrence, hvor to ud af årets seks nyhedspriser faktisk gik til det danske gartneri Queen for henholdsvis en Kalanchoe stueplante og en ditto snitblomst. Stort tillykke med priserne 🙂 Særligt interesserede kan læse mere her 🙂 Kigger vi ud i haven, var der i kategorien stauder en pris til den snehvide kæmpestenbræk, Bergenia cordifolia ‘Schneekristall’. Ret lækker 🙂 Den kan jeg sagtens finde plads til nogle stykker af, når den når til Danmark.
Nu er jeg jo generelt ret pjattet med hvide blomster, så jeg faldt også grundigt for orangeblomst, Choisya ternata, præsenteret som krukkeplante. Den er ikke spor orange, men blomsterne ligner dem i Citrus slægten, som den er i ret tæt familie med, og de dufter også skønt og aromatisk. I virkeligheden en busk, men den er ikke vinterhårdfør her til lands.
Gyldenlak, Erysimum cheiri, er en dejlig forårsblomstrende sag, der almindeligvis har røde, gyldne eller lilla nuancer i blomsterne. Men se nu lige her. Den findes også i en fin, hvidblomstret udgave. Den må jeg på jagt efter.
Ud over planter er der gang i blomsterbinderierne på en planteudstilling som IPM Essen, hvor nogle af verdens bedste florister mødes og sætter hinanden stævne. I det store inspirationsområde faldt jeg fuldstændig for den her buket, der er næsten sølvfarvet takket være de fine frøstande af judaspenge, Lunaria annua. Dem må jeg vist hellere dyrke nogle flere af, så jeg kan kopiere ideen. Her er de kombineret med stjerneskærm, Astrantia, skabiose, Scabiosa og fine, enkle klematis, Clematis montana.
Apropos hvide blomster og floristik på højt plan, så havde de to berømte danske blomsterkunstnere Kristine Lyngsaa Gudiksen og Lene M. Christiansen dekoreret den scene, hvor den officielle åbning af IPM 2018 fandt sted under overværelse af HKH Prinsesse Benedikte. Danmark var nemlig partnerland for IPM Essen i år, så der var mange fine danske fingeraftryk at finde på den internationale messe, hvor de danske gartnere fyldte en hel hal med danske blomster og planter. Billedet yder slet ikke den meget smukke og lette nordisk inspirerede scenedekoration retfærdighed, for lyset i lokalet var ikke sådan at tackle, men jeg håber, I får en fornemmelse af, hvor elegant og lækkert det så ud.
I dag har jeg været så heldig at blive forkælet med en kæmpe tulipanbuket af sprøde, forårsfine, hvide tulipaner af min søde familie. Jeg elsker tulipaner 🙂 så nu går jeg og smiler lige så stille, hver gang jeg får øje på buketten.Faktisk var der så mange tulipaner, at jeg ikke kunne finde en vase, der var stor nok. Derfor blev det til en tulipanbuket nr. 2, og jeg kom til at tænke på, at jeg for et par år siden i en lignende situation havde meget stor succes med at sætte den ene buket udenfor. Den holdt simpelthen i ugevis, som den stod der og spredte glæde og forårsstemning omkring sig i krukkegruppen ved fordøren.
Så nu har en ny tulipanbuket gjort de langtidsholdbare hyacinther, der har stået der siden begyndelsen af december, selskab. Jeg synes, det ser mega hyggeligt og forårsagtigt ud og glæder mig allerede over at kunne nyde synet i flere uger, hvis bare ikke det bliver alt for meget frostvejr. Hvis det trækker op til det, må jeg flytte de sarteste af planterne + min tulipanbuket ind i drivhuset.
De røde grønkål, Brassica ‘Redbor’ i køkkenhaven har lagt sig ned og er efterhånden noget værre rod. Til gengæld står stolt kavaler, Cosmos bipinnatus, stadig strunk og med masser af blomster. De er jo sået i køkkenhaven med henblik på havebuketter, så det gav alt i alt lige anledning til et nyt forsøg med en oktoberbuket til søndagsbordet med udgangspunkt i en af de røde kålstokke. Så blev der da ryddet lidt op.
Sådan en kålstok er jo nærmest en hel buket i sig selv, så de andre blomster blev bare stukket ind mellem kålbladene. Kærtepileurt, Polygonum amplexicaule, og kinesisk Skt. Hansurt, Sedum spectabile, er også stadig leveringsdygtige ud i buketblomster.De dybrøde blomster af Dahlia ‘Lesotho’ har fulgt kålstokkenes eksempel og ligger hen ad jorden. Jeg tror simpelthen, de store blomster bliver for tunge, når de bliver våde, og det gør de jo hele tiden. Det gælder om at redde dem i en fart, for ellers går de til, når de kommer i nærkontakt med jorden. Heldigvis klæder de kålen rigtig godt, så de er selvfølgelig også selvskrevne i kålbuketten.
Smilet kan godt blive en smule anstrengt, når endnu en heftig byge slår endnu flere af sensommerens blomster til jorden. Dahlia med store, tunge blomsterhoveder er nogen af dem, det går hårdt ud over, men de har en forbløffende evne til at genrejse sig. De store planter ligger mange steder hen ad jorden, men der går ikke lang tid, før skud med nye knopper drejer stænglen 90 grader og fortsætter optimistisk opad.
I bagklogskabens klare lys kan jeg godt se, at jeg burde have sørget for en form for støttepædagog til Dahlia ‘Lesotho’, som, jeg jo godt ved, bliver alt for høj til at holde sig oprejst i uvejr. Det må blive næste år. Knoldene er overvintret i flere omgange, så de helt fantastiske og i virkeligheden alt for store sort-røde blomster er et dejligt gensyn.
En rundering i haven med løftet saks resulterede i en hel bakke fuld af væltede blomster plus lidt forskelligt, der har holdt skansen, men som ville passe fint i en væltebuket, så de væltede blomster kommer til ære og værdighed og ikke bare går til spilde. Det hjælper lidt på irritationen.
En af de stauder, der aldrig vælter, er kærtepileurt, Polygonum amplexicaule. De fine røde blomsteraks var også med som staffage i en væltebuket i begyndelsen af august, som det ses her. Det siger lidt om, hvor dejligt længe den blomstrer. Det er virkelig en staude, der giver valuta for pengene.
Således dagens havebuket, der nok ikke var blevet til, hvis ikke dahlia, hortensia og kinesisk skt. hansurt havde tabt hovedet. Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget… God søndag derude.
Køkkenhaven har udviklet sig til lidt af et blomsterorgie i år. Det er der flere forklaringer på. Dels sår jeg altid blomster til havebuketter mellem grønsagerne. Det ser så fint ud, synes jeg. Men blomsterfloret er også hjulpet på vej af selvsåede sommerblomster, der har fået lov at blive stående. Og jo, der er faktisk stadig grønsager at høste af – det er bare svært at se fra denne vinkel 🙂 Så nu er køkkenhaven både køkkenhave og velforsynet skærehave. Måske lidt kaotisk, men jeg synes, den er dejlig 🙂En af de sommerblomster, der har en høj stjerne i køkkenhaven, er den etårige lupin, Lupinus nanus ‘Pixie Delight’. Det er nemt at se slægtskabet med den velkendte staudelupin, Lupinus polyphyllus, men den etårige model er meget mere spinkel og fin i det, og jeg synes simpelthen de lette, ret åbne blomsterstande er super søde.
Blomsterkarse, Tropaeolum majus ‘Milkmaid’, er også fast inventar i køkkenhaven. Så fast faktisk, at det er år tilbage, siden den blev sået. Nu sår den sig selv med stor effektivitet. Det er kun en brøkdel af planterne, der undgår hakken, for de kan erobre det hele, hvis de får lov. Men i kanten af køkkenhaven fylder de fint ud efter løg og glaskål er høstet.
Dild, Anethum graveolens, skal jo sådan set ikke blomstre, for jeg dyrker primært dild, fordi hele husstanden elsker smagen af bladene. Men når den nu blomstrer så smukt, får den selvfølgelig lov til det. De gule skærme tiltrækker svirrefluer i massevis, der forhåbentlig får konsumeret nogle bladlus, og så er de super gode i buketter.
Jeg kommer heller ikke uden om den skjønne morgenfrue, Calendula officinalis ‘Triangle Flashback’ som en yndet sommerblomst i køkkenhaven. Egentlig troede jeg, det var sket for i år, da planterne blev grundigt lagt ned af regn og blæst. Men de har hurtigt fortsat den oprette vækst fra de nedliggende stængler og dækker nu et endnu større område, end de gjorde, før regnen.
Her i haven går vi ikke ind for blomsterspild. Så da skaderne efter umådeligt meget regnvejr og efterfølgende blæsevejr skulle gøres op, stod det klart, at der måtte en redningsaktion til. En del planter med store blomsterstande eller høje stængler har simpelthen lagt sig ned. Hårdt er det fx gået ud over den ellers så smukke træagtig hortensia, Hydrangea arborescens ‘Pink Annabelle’. En del af blomsterstænglerne er simpelthen knækket under de regnvåde blomsterstandes vægt. Heldigvis kan blomsterne stadig bruges til en vælte-buket.
I blomsterbedene er det især planterne langs bedenes kant der i flere tilfælde har lagt sig graciøst ud over græsplanen. De selvsåede lysegule skabioser, Scabiosa ochroleucra, lader fx nogle af stænglerne kæntre, men de fleste holder sig heldigvis oprejste. Nu ved jeg, at græsslåmaskinechaufføren har meget svært ved at se det graciøse i nedliggende planter, så de ryger også med i vælte-buketten. I køkkenhaven er det morgenfruerne, Calendula officinalis ‘Triangle Flashback’, til netop havebuketter, der vælter. Her er så den lille finesse, at de hurtigt skyder i vejret fra den nedliggende position, så stænglen får en vinkel på op mod 90 grader. Det gør dem lidt besværlige i buketsammenhæng. men fine er de stadig.De røde spir af kærtepileurt, Polygonum amplexicaule, vælter til gengæld aldrig. Men der er så mange af dem, og de passer så fint i vælte-buketten, at der blev klippet nogle stilke alligevel. Dahlia’erne har også lidt svært ved at holde hovederne oprejste efter alt det vand, men det gælder jo heldigvis, at jo flere blomster man klipper, jo mere blomstrer planterne, så de får selvfølgelig også en rolle i dagens vælte-buket.
Vi bliver 14 til bords i aften, så der har været gang i køkkenregionen på det seneste. Menuen lyder på jysk tapas, så meget har kunnet laves i forvejen. Skønt at haven kan levere en stor del af tilbehøret fra frisk salat i rå mængder til blomster til bordet. Fra venstre er det syltede rødløg – med credit til havebloggen valdemarsro.dk – der i øvrigt har rigtig mange lækre opskrifter på repertoiret. Dernæst gammeldags agurkesalat til små luksusdeller – endelig et tiltag, der krævede rigtig mange agurker 🙂 Så er der ristede valnødder i rabarbersirup til lokale gedeoste fra Ged & Grønt i Sondrup og endelig et eksperiment – råsyltet fennikel med appelsin og rosmarin – tiltænkt letrøget andebryst fra grillen.
Blomster til bordet kan haven også klare. Jeg har købt servietter efter farven på de sart orangefarvede morgenfruer, Calendula officinalis ‘Triangle Flashback’, og stukket uhøjtidelige buketter sammen i slanke vaser, der kan fordeles hen ad bordet. Så bliver det ikke nemmere 🙂
Haven er lidt af et skatkammer lige nu, når det gælder blomster til havebuketter, så nu jeg var kommet ud med saksen, blev det også lige til en velkomstbuket til kommoden til entreen. Og nu skal der vist høstes salat …
Der er ikke noget bedre and at have masser af blomster at plukke af til masser af havebuketter. Derfor sår jeg altid blomster mellem grønsagerne i køkkenhaven. Det ser så fint og uhøjtideligt ud, så selv om jeg i princippet er tilhænger af konceptet skærehave, foretrækker jeg model nyttehave, hvor der kan høstes måde grønsager, krydderurter og blomster til husbehov.
Morgenfruen, Calendula officinalis ‘Triangle Flashback’, er en af mine favoritblomster til køkkenhaven, selvom den har lidt ukrudtsagtige tilbøjeligheder. Men er den dog ikke smuk? Faktisk er sortsnavnet efterhånden lidt af en tilsnigelse, for årets planter kommer fra frø, der blev taget af sidste års planter, der også var baseret på hjemmehøstede frø. 
Den smukke, smukke sart lysegule blomsterkarse, Tropaeoulum majus ‘Milkmaid’, har jeg slet ikke sået i år. Det har sidste års planter klaret med stor effektivitet.
En del af de selvsåede planter dukker op på uhensigtsmæssige steder og bliver luget væk, men i kanten af køkkenhaven har de fået lov at blive stående. Ellers bliver der så tomt og trist, når de lilla, sputnikagtige glaskål inden længe er høstet. I øvrigt er både blomsterkarsens og morgenfruens blomster spiselige, så de hører hjemme i køkkenhaven af indtil flere årsager.
Det er højsæson for studentergilder, og heldigvis er haven leveringsdygtig i masser af blomster til en studenterhavebuket. Der er selvfølgelig studenternelliker, Dianthus barbatus, og så er dahliaerne lige begyndt at blomstre. Og som bekendt – jo mere man klipper, jo flere blomster, så de første røg lige i buketten til søde Line…
Duft hører også til studenterbuketten, så de fine dobbelte blomster af uægte jasmin, Philadelphus x virginalis, er selvskrevne i buketten.
Og så er er jo den røde lige så oplagte studenterblomst, Knautia macedonica…
Så vidt resultatet – ægte to-go buket i praktisk kaffekop 🙂 Og i øvrigt – sikke en fest 🙂
