Smukke dahlia hører sensommer- og efterårshaven til. Det er de færreste planter, der kan divertere med sådan en overflod af blomster i fantastiske former og farver som netop dahlia, så her i haven er de et absolut must, selvom man kan argumentere for og imod det der med, at knoldene skal graves ned og graves op hvert år. (Man kan jo i øvrigt bare lade være med at grave dem op og betragte dem som sommerblomster…).
Skærehaven har udviklet sig til et virvar af blomster. Jeg er vild med det 🙂 Man kan kun ane konturerne af min farvevifte, for disciplinen i rækkerne er ikke, hvad den har været. Men hold da op, hvor er der mange muligheder for blomsterhøst til buket efter buket.
Skærehaven i fuldt flor
Blæst og regn er hård kost for sommerblomsterne, så nu er der installeret støttepædagoger af rio-net til skærehaven. Det dur jo ikke, at alle blomsterne lægger sig ned og får fik-zak formede stængler, der er umulige at have med at gøre i buketterne.
Nu er det ganske vist. Jeg har plukket årets første havebuket i skærehaven med blandt andet sommerlevkøj og sommerfloks. Skønt at være i gang, selv om der måtte lidt hjælp til fra både krydderurter og stauder for at få ordentlig fylde på buketten.
Samtidig har vi besluttet, at vi holder åben have søndag den 2. august, når skærehaven forhåbentlig står i fuldt flor. Også en skøn fornemmelse 🙂 Mere om det sidst i indlægget.
Jeg har taget forskud på skærehavens lyksaligheder med en flok corona-ramte sommerblomster. Det lyder nok lidt kryptisk, men forklaringen er desværre ret enkel.
Jeg savner sommerdagene, da jeg kunne frådse i blomsterbuketter fra skærehaven, og planerne for den kommende sæson farer forvirrede rundt i mit hoved. Men i dag skinner solen, så det er lige til at blive glad af, og en rundtur i haven med løftet saks resulterede faktisk i en vinterbuket med både farve og duft.
Jeg har lige plukket de sidste fem kæmpeevighedsblomster, Helichrysum bracteatum, i den forhenværende skærehave. Sikke en præstation af planterne, der blev sået direkte i skærehaven i foråret.
Kæmpeevighedsblomst, Helichrysum bracteatum
Det er kun et spørgsmål om tid, før frosten lukker ned for den dejlige dahlia blomstring, der har varet i månedsvis. Nu er knoldene gravet op, og det blev til en tak for i år buket med stauder, sommerblomster og dahlia før lukketid.
Dahlia ‘Sunny Boy’
Weekendens havebuket med brombær og porre har de lækreste mættede sensommerfarver.
Høstasters, Aster dumosus ‘Blue Lapis’
Sensommerstauderne stjæler opmærksomheden nu, hvor de fleste andre stauder og sommerblomster så småt er ved at indstille skydningen for i år. Høstasters, Aster dumosus ‘Blue Lapis’ er en af de stauder, man kun kan være rigtig glad for her i september. Ikke alene lyser den godt op i bedene. Den er også helt fantastisk til buketter. Hver enkelt stængel forgrener sig så meget og blomstrer så overdådigt, at den næsten er en buket i sig selv.
Nu er det 12 dage siden, jeg udskrev en konkurrence blandt blomsterne i skærehaven for at finde ud af, hvilken, der er den mest holdbare i vasen. Sådan så buketten ud, da konkurrencen begyndte.
Og sådan så den ud efter en uge. Der var som det med al tydelighed fremgår, flere af sommerblomsterne, der måtte se sig slået og udgå af konkurrencen.
Efter frasortering af de slatne og dryssende arter, skrumpede buketten alvorligt ind. Tilbage i feltet var håret solhat, Rudbeckia hirta, enkeblomst, Scabiosa atropurpurea, russisk hindebæger, Limonium suworowii og frøkenhat, Zinnia elegans. Dem skal jeg i hvert fald have igen til næste år.
I dag er vi så nået til afgørelsens time, for nu gider jeg ikke se på den decimerede buket længere. Enkeblomst klarede sig overraskende længe og får en tredjeplads. En enkelt håret solhat klarede den helt frem til finalen, men blev slået på målstregen af frøkenhat. Frøkenhat er hermed kåret til skærehavens sejeste.
Og jeg har selvfølgelig skyndt mig ud for at plukke blomster til en frisk buket med både frøkenhat og håret solhat og denne gang også med dahlia, fennikel og en fin sky af fontænegræs, Panicum elegans.
Powered by WordPress & Theme by Anders Norén