Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Kategori: Havearbejde Page 3 of 16

Selvsåede stauder ude af kontrol og ondsindet ukrudt

Jeg holder rigtig meget af den hvide krydderstaude anisisop, Agastache anisata ‘Alba’, der står og troner midt i det hvid-gule centrale bed og er så smuk, duftende og blomstrende i månedsvis. Normalt får frøstandene lov at stå at pynte hele vinteren, men det kommer desværre ikke til at ske i år. Jeg har nemlig lige opdaget, at planten har smidt helt vildt om sig med frø, der er blevet til en hel underskov af selvsåede stauder i bedet. Der er oven i købet et blomstrende eksemplar, der er blå, som arten, og ikke hvid som sorten, der hører hjemme i dette bed. Et friskt, grønt, duftende bunddække er selvfølgelig ikke så ringe, men med en stak nye stauder, der skal plantes i det fine plantevejr, er det simpelthen nødvendigt at få skabt lidt ledig jord – og det er jo heller ikke meningen at anisisopen skal erobre hele bedet.Der blev altså gjort kort proces med både frøstande og selvsåede stauder, selvom det gjorde lidt ondt i mit planteelskerhjerte.Til gengæld blev det glad igen, da der kunne plantes nye spændende stauder i den nu ledige jord.Nu jeg er ved uønsket plantevækst, vil jeg lige gentage sidste års advarsel mod bynke-ambrosia, Ambrosia artemisifolia, der er en voldsomt allergifremkaldende plante, der er på Miljøstyrelsens dødsliste. Dermed er den faktisk forbudt, men den sniger sig ind i haverne med fuglefrø og kan blive til rigtig mange, hvis den selv får lov at sætte frø. Lug den med handsker på og smid planten i skraldespanden, så der ikke er risiko for yderligere spredning. I år opdagede jeg to planter på det ryddede areal ved siden af det nye drivhus – de dukker op de underligste steder, så hold øje. Læs mere om bynke-ambrosia her.

Forfald og friske blomster i sensommerhaven

Sommervarmen speedede alting op i haven, indtil tørken satte foden alvorligt på bremsen. Det betyder, at sensommerhaven hurtigere end normalt kom til at se efterårstræt ud. Men nu, hvor der er kommet vand, er der faktisk også kommet friske blomster til, mens dekorativt forfald sætter sit præg på andre.Den smukke og langtidsholdbare hortensia, Hydrangea macrophylla Magical Four Seasons ‘Coral’ har skiftet farve endnu engang og har fået den lækreste, vintageagtige sart rosa-lidt grønne nuance i de nu nærmest papirlignende blomsterstande.

I det rosa bed er den sensommerblomstrende staude duehoved, Chelone obliqua, til gengæld lige sprunget ud og står nok så fint og lyser op i sensommerhaven. Den er hermed kommet på listen over tørketålende stauder, for den er sluppet helt uskadt gennem sommeren, og tuen er større end nogensinde. Det ender vist med at jeg må dele den, hvis ikke den skal komme til at fylde hele bedet.Sidste års frø af den søde tobaksblomst, Nicotiana mutabilis, blev forspiret i det tidligste forår og siden plante ud. Nogle af planterne har blomstret længe og er begyndt at sætte frø, mens andre først lige har indledt blomstringen og nu står og ser friske og forsommeragtige ud. Et udtryk for den variation, man kan opnå, ved at høste sine egne frø – til forskel fra frøposefrøenes mere ensartede vækst. Ikke så ringe endda, når resultatet som i dette tilfælde er en langstrakt blomstringsperiode.

Orientalsk pileurt og kertepileurt har klaret tørken

De seneste måneders tørke har været let forståelig anskuelighedsundervisning i, at der er meget stor forskel på, hvor godt forskellige planter klarer sig, når de må undvære vand. Det her er for eksempel min græsplæne. Et noget trist syn. Heldigvis er jeg ikke så bekymret for græsset, der nok bare er gået i dvale, mens det har været umuligt at vokse. Det skal nok komme igen.Der er desværre også en del af de stauder, der burde være på toppen netop nu, der har lidt alvorligt i sommervarmen. Men hvis der er en, der ikke har ladet sig gå nævneværdigt på ud over at hænge lidt med bladene, når det var værst, så er det kærtepileurt,Polygonum amplexicaule, der blomstrer lystigt nu. De to lysegrønne strittere i baggrunden er en anden af sommerens succeshistorier.Det er nemlig endelig endelig lykkedes mig at få orientalsk pileurt, Polygonum orientalis, til at blive til noget her i haven. Det skylder jeg Bente stor tak for. Hun sendte mig nemlig nogle friske frø sidste efterår. De blev sået med det samme, og det gjorde simpelthen tricket, som pose efter pose af indkøbte frø ikke har kunnet.Mine eksemplarer er fortsat ikke så imponerende som dem, jeg har set i udlandet, men det har nok også noget med tørken at gøre. De har fået vand, men kun til husbehov i ny og næ. Men blomsterne er der, og slægteskabet med kærtepileurt er nemt at få øje på. Det samme er årsagen til det poetiske engelske tilnavn ‘Kiss me over the garden gate’ 🙂 Orientalsk pileurt er en enårig plante, så nu satser jeg på, at den sætter frø, så jeg kan få etableret min egen bestand af den spektakulære plante, der kan ses folde sig ud her.

Haven er en frøfabrik med stort sortiment af gratis frø

For de tidligste sommerblomster er blomstringen et overstået kapitel, men det betyder ikke, at de ikke længere har noget at byde på. Nu dukker de fine og opfindsomme frøstande op i havebilledet, og hvad endnu bedre er, de er fulde af gratis frø, der kan høstes og blive til nye blomster næste år. Haven er simpelthen en effektiv frøfabrik. Den to-årige judaspenge, Lunaria annua, er det adskillige år siden, jeg såede en pose autoriserede frø af, men lige siden er den spontant dukket op hist og pist efter selvsåning, så i virkeligheden behøver man ikke gøre de store anstalter for at sikre, at den kommer igen.Meeen nu er der altså noget særligt over at smutte de flade frø ud af de silkepapirsagtige mønter, og det giver jo også mulighed for selv at bestemme, hvor de skal vokse, så den chance kunne min indre frøsamler ikke stå for. Jeg tror nu, jeg så dem med det samme – i hvert fald nogle af dem – for hvis de når at spire i år, er der blomster til næste år.Blomsterkørvel, Orlaya grandiflora, er en af de tidligste sommerblomster. Eventyrlig dejlig med sine storblomstrede skærme og stadig dekorativ som frøstand. Men frøstanden er fyldt med spiredygtige gratis frø, så nu er pynten taget af i hvert fald nogle af planterne. Erfaringen siger, at de også selvsår, når man er heldig, så en del får lov at blive stående. Blomsterkørvel er en af mine absolutte yndlingsblomster, så dem kan jeg ikke få for mange af.Svovlgul kosmos, Cosmos sulphureus, giver stadig masser af lysglimt i blomsterbedet med lysende gule og orange blomster, men de er samtidig begyndt at sætte frø i de blomster, der blomstrede først. De er simpelthen perfekt modne til høst lige nu, så også her er høsten af gratis frø i fuld gang. Et greb om den modne frøstand, så har man hånden fuld af frø 🙂 Det er dejligt at være frøsamler.Frøhøsten strækker sig i sagens natur over en lang periode, men nu er den i hvert fald i gang. Jeg tørrer frøene i flade skåle inden døre et par uger, før de kommer i papirposer og ryger i frølageret i det mørke og kølige anneks.

Hjerteformede skoleagurker med kæmpekræfter

Der er fuld fart på agurkproduktionen i drivhuset, hvor den enlige plante sagtens kan holde husstanden forsynet med skoleagurker. Planten har for længst nået taget, så nu fortsætter den hen under glasset, hvor agurkerne hænger som julepynt fra en grangren.I anledningen af den kommende weekend tænkte jeg, at der godt kunne gøres lidt ekstra ud af agurkserveringen for at få lidt flere til at glide ned. Så i forgårs fandt jeg de agurkforme, jeg fik fra Home & Garden planteskolerne sidste år, frem igen. Formene kan bruges til at lave stjerne- og hjerteformede skoleagurker med. Princippet er enkelt. En agurk under udvikling puttes ind i formen, der spændes sammen med en masse strips.Det ser umiddelbart voldsomt ud med alle de strips, men det er absolut nødvendigt. Samtidig gælder det om at få stoppet projektet i tide. Den smuttede i denne omgang for de stjerneformede agurkers vedkommende. Den voksende agurk har simpelthen sprængt fire strips i stykker for at få plads til sin vækst. Sikke en lektion i naturens umådelige kræfter.Så gik det bedre med den anden form, der blev åbnet i tide. Dermed er der hjerteformede agurkskiver til fredagsmenuen. Det er da lidt hyggeligt 🙂

Evighedsblomster og rosenvinge til tørring

Da jeg bestilte frø hjem i det tidlige forår, blev jeg i et nostalgisk øjeblik fristet af en pose blandede frø af blomster til tørring. Normalt er jeg ikke meget for frøblandinger, for jeg vil gerne vide, hvad jeg sår, men her var muligheden for at få et gensyn med en hel stribe af planter, som jeg dyrkede i vildskab i den glade gymnasietid og fyldte loftet i mit værelse med. Frøene blev sået i køkkenhaven, og nu er der godt nok gang i planterne.Min fascination af de sære, papiragtige blomster som den rigtige kæmpeevighedsblomst, Helichrysum bracteatum, med de lækreste brændte farver, og som her rosenvinge, Helipterum roseum, er intakt. Jeg må bare finde på noget nyt at bruge dem til… Evighedsblomster og Co. skal høstes, lige når knoppen begynder at folde sig ud. Ikke før, for så folder den sig ikke ud, og ikke senere, for så vender blomsten nærmest vrangen ud på sig selv under tørring og bliver knapt så pæn. Derfor må blomsterne høstes hen ad vejen og tørres efterhånden. Nu projektet var sat i søen, blev dagens høst lige suppleret med lidt lavendler, Lavandula angustifolium, og med skærme fra de utidigt blomstrende kepaløg, Allium cepa. De ligner også nogle, der kan klare en tørring.Inden evighedsblomster hænges til tørre, er det en god ide at pille de grønne blade af. De egner sig i hvert tilfælde ikke til tørring, som blomsterne gør.Og så er det ellers bare op at hænge med hovedet ned, så stænglerne bliver stive nok til at holde hovederne højt, når den tid kommer. Det bliver sjovt at eksperimentere med evighedsblomster anno 2018, så høsten fortsætter lystigt i den kommende tid, for der er flere knopper og også flere arter på vej.

Sommertrimmede krukker på ferieophold i skyggen

Inden vi tog på ferie for en god uges tid siden sommertrimmede jeg mine krukker for at skrue lidt ned for planternes fordamning og dermed for deres behov for vand. Grå evighedsblomst, Helichrysum petiolare, der er en af mine yndlingsbladplanter til krukkegrupperne fik en grundig klipning.Der er jo hvilende sideskud i næsten alle bladhjørnerne, så sådan en klipning er faktisk en god ide, sommerferie eller ej. Den gør bare planterne mere tætte og mindre ranglede, og allerede her efter en god uges tid, er de fine igen.De blomstrende krukkeplanter fik klippet alle de udsprungne blomster af, selv om det gjorde lidt ondt. Men de ville jo bare være visne, når vi kom hjem igen, og blomsterne fordamper også vand.Derefter kom de mange krukker på ferieophold under skyggefulde forhold og efter en grundig opvanding vinkede vi farvel.Jeg skal blankt indrømme, at jeg har set frem til gensynet med bange anelser. Men gudskelov er det gået overvejende godt, og langt de fleste krukker har klaret skærene trods tørke og voldsom varme. Deres ferieophold gav så lige lejlighed til at få fejet pladsen foran huset. Og til at vise, hvor stor en forskel, krukkeplanterne gør for atmosfæren i haven. Her er før-billedet.Og her er efter-billedet.Det er ikke alle de blomstrende planter, der er i fuld gang endnu, men det skal nu nok komme, for knopperne er der, og i mellemtiden kan jeg sagtens nyde de rolige grønne nuancer.

Tid til klipning af buksbom, Bloombux og Berrybux

Jeg har gang i en alsidig afprøvning af dels forskellige sorter af buksbom, Buxus microphylla, dels alternativer til buksbom, der skulle kunne nogenlunde det samme, hvis problemerne med den frygtede svampesygdom buksbomkvistdød, Cylindrocladium buxicola, griber om sig. Vi er jo mange, der vil savne buksbom med den kompakte vækst og store tolerance overfor klipning, der gør, at de kan formes, som man lyster, og tilpasses voksesteder efter behov. Her i haven, hvor den vildsomme stil hersker, bruger jeg buksbomkugler til at skabe ro og danne kontrast, så det hele alligevel kommer til at se haveagtigt ud 🙂

Tiden er i høj grad inde til klipning af buksbom, så nu har buksbomkuglerne fået deres årlige rundbarbering ved hjælp af græskantklipperen, der er eminent til den opgave. Jeg må sige, at de to nye sorter fra Nygaards Planteskole, der er med i testen, klarer sig superfint og ikke viser de mindste tegn på sygdomsangreb. Buxus ‘Chicagoland Green’ og Buxus ‘Northern Charm’ hedder de.I det tidlige forår plantede vi en lille hæk for at stramme bedkanten ind mod skovhaven op. Den består ikke af buksbom men af Rhododendron Bloombux, der markedsføres som et alternativ til buksbom, der har det svært. Jeg har gået lidt rundt om mig selv i overvejelser over, om den nu skulle klippes, for den stod og så så fin ud i al sin frodighed. Men nu gælder det jo en afprøvning af dens egenskaber som alternativ til buksbom, så til sidst kom saksen frem til en let studsning alligevel. Hækken har i øvrigt blomstret nok så fint med små, sart lyserøde blomster i maj, så Bloombux lever foreløbigt fint op til sit navn. Læs mere om Bloombux her.Endnu en ny plante, der markedsføres som et alternativ til buksbom, er en sort af lav blåbær, Vaccinium angustifolium Berrybux. Det er også en tæt og kompakt busk, der tåler klipning og kan formes til kugler, kegler og kaniner eller lave hække, ligesom en buksbom. Det smarte er, at planten jo også får lækre blåbær, og bærrene sidder heldigvis inden for den nye vækst, der må klippes af, hvis den skal holde faconen. Foreløbig står Berrybux i en krukke, men den bliver plantet ud i haven til efteråret. Det bliver spændende, hvordan bærrene smager.

Selvsåede planter er lig med gratis planter

Hold nu op hvor det pibler frem. Både med alt det der skal og alt det, der ikke skal. Nu gælder det om at kende sine småplanter, så man ikke kommer til at luge det forkerte. Jeg holder meget af de haveplanter, der kan finde på at så sig selv og dukke op på overraskende steder, hvor jeg slet ikke havde tænkt på, at de passede ind. Så som regel får de lov at stå, andre gange bliver de flyttet, og tager det overhånd med selvsåningen, bliver der luget med hård hånd. Den rødbladede skovangelik, Angelica sylvestris, er en mester i at præstere selvsåede planter både her og der. De er nemme at kende med de flotte sortrøde blade og ret svære at stå for, så der er mange her i haven i år, selv om de fylder godt i landskabet.

Selvsåede eksemplarer af fingerbøl, Digitalis purpurea, dukker også op mange steder, og da der som regel er plads nok til de høje, slanke planter, får også de lov at stå, hvor de selv har valgt at vokse. Jeg har flere gange plantet hvide sorter af fingerbøl, men de selvsåede er næsten altid rosa, som artens blomster.Sidste sommer havde jeg de skønneste violette opiumvalmuer, Papaver somniferum ‘Dark Plum’. Jeg har ikke sået den i år, men jeg er nu ikke i tvivl om, at jeg også har valmuer i år. Det vælter simpelthen frem med småplanter i det bed, hvor de stod.

I køkkenhaven pibler det også – både i rækkerne og mellem dem. En del af det ukontrollerede ukrudt er selvsåede planter af blomsterkarse, Tropaeolum majus, der er virkelig effektiv på det felt. Nogle får lov at stå i kanten af køkkenhaven, men mange må luges, for ellers tager de magten fuldstændig, som det ses herMen det er selvfølgelig oplagt at genbruge nogle af de super fine småplanter enten andre steder i haven eller i en krukke.Så nu har jeg tilplantet den retrolækre jernkasse fra B-Green med små blomsterkarse planter. Den er tiltænkt plantebænken på terrassen, hvor jeg forestiller mig de lysegule blomster kommer til at stå i kaskader ud over kanten 🙂 Det kan kun blive godt.

Violer af flere slags som bunddækkeplanter

Jeg holder umådelig meget af violer af alle slags og har dem mange steder i haven, hvor de fungerer fint som bunddækkeplanter. De blomstrer her i forårsmånederne og står med pænt, fyldigt løv langt ud på efteråret.Den her pinseviol, Viola sororia ‘Freckles’ er en af favotitterne. De fregnede hvide blomster ser ud som om, de er blevet ramt af små, lilla malerstænk. Det er en livskraftig plante, der breder sig pænt, som gode bunddækkeplanter skal, men som nemt kan luges væk, hvis den ikke skal.En anden favorit er den lækre labradorviol, Viola labradorica, der har violfarvede blomster og meget mørkegrønne blade med toner af dybt violet og næsten sort. Den breder sig også stille og roligt fint og hjælper med at holde bedene fri for besværlig,  bar jord.Labradorviol gør det også godt som krukkeplante. Ja, faktisk er alle de oprindelige eksemplarer genbrugsplanter, der er kommet til haven som krukkeplanter.

Apropos krukkeplanter og violer, så har jeg netop købt og plantet årets ene og helt uundværlige eksemplar af australsk viol, Viola hederacea, der i modsætning til de andre ikke for alvor er hårdfør. Det ser fjollet ud med den enlige plante midt i skålen, men erfaringen siger, at den lynhurtigt fylder det hele. Udløberne er allerede på vej til at kolonisere den ledige jord.

Page 3 of 16

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén