Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Category: Havearbejde (Page 1 of 12)

Foråret begynder med en saks i staudebedet

Staudebedene, der har stået med de visne staudetoppe som fine vinterstandere hele vinteren, begynder at se lidt kaotiske ud. Vinterstanderne vælter og går i opløsning, så tiden er inde til at  og klippe foråret frem med en saks i staudebedet

At klippe stauderne ned er en syssel, jeg holder vildt meget af, så jeg snupper et bed ad gangen, når jeg synes, jeg fortjener det 🙂 Det var absolut tilfældet her i eftermiddag, hvor solen skinnede og fuglene kvidrede. Det er godt nok stadig hundekoldt, men forårsstemningen indfinder sig uundgåeligt i takt med, at bedet forvandles. Jeg klipper staudetoppene i småstykker på stedet, så de kan formulde hvor de lander. Det sparer både tid og kræfter til bortskaffelse og kompostering andetsteds og gødning til staudebedene.Det hjælper selvfølgelig også, at spirer af diverse blomsterløg myldrer frem i jordoverfladen. Det gælder virkelig om at træde varsomt. Her er det våriris, Iris reticulata, der er stærkt på vej.Det viser sig også, at flere af stauderne er tidligt på færde med friske skud i jordoverfladen. I princippet nok en postgang for tidligt vejrudsigten taget i betragtning. Heldigvis er der blæst en million visne blade ind i bedet, der virker som en lun dyne.Staudebedet ligner lidt en krigszone efter sådan en omgang, men der skal erfaringsmæssigt ikke meget varme i luften til, før både staudeafklip og visne blade begynder at formulde. Samtidig er der blevet god plads til, at foråret kan indfinde sig i for af de spirende løgvækster og forårsfriske staudeskud.Min runde i staudebedene begyndte i det bed, hvor troldnød, Hamamelis x intermedia ‘Arnold Promise’ allerede står og blomstrer gult og forårsfint, så den kunne komme bedre til sin ret. Det fortjener den.

OBS OBS OBS Husk at du stadig kan nå at deltage i konkurrencen om et eksemplar af min nye havebog, der udkommer midt i marts. Konkurrencen finder du på Facebook siden Helt hen i haven. Den er nem, så hold dig endelig ikke tilbage 🙂

 

Stiklingeformering af spirende sødkartoffel

Den sødkartoffel eller batat, Ipomoea batata, der siden juleferien har stået og spiret på en vase med vand, har efterhånden udviklet en hel lille skov af fine friske skud, der skal bruges til opformering af planten og forhåbentlig en lille produktion af hjemmedyrkede sødkartofler i drivhuset. Jeg var ellers ved at blive bekymret, for flere af bladene begyndte at se småsløje ud, som om de var angrebet af mystiske skadedyr eller en svampesygdom – eller som om nogen havde drysset dem med sukker. Ved nærmere eftersyn med hjælp fra en lup, kunne jeg heldigvis se, at belægningen består af krystaller, som bladene har udskilt. Nu har jeg googlet mig til, at det er krystaller af calcium oxalat, og at det er et almindelig fænomen, så jeg har lagt bekymringerne på hylden og knebet de hårdest ramte blade af.Det står ikke helt klart, hvad der udløser udskillelsen af krystaller, men at det er noget med dyrkningsvilkårene, er der nok ikke nogen tvivl om. Så jeg besluttede mig for, at det måtte være et tegn til, at projekt sødkartoffel skulle gå ind i næste fase. Derfor gav jeg mig til at brække de længste af skuddene af, hvorefter moderknolden kom tilbage i vindueskarmen. Jeg tror ikke, den er færdig med at skyde endnu.Jeg kneb de nederste blade af skuddene, så de blev til fine stiklinger, og kunne konstatere, at der faktisk allerede var ansats til rødder på nogle af dem. Jeg har læst mig til, at stiklingerne skal sættes i vand for at danne rødder, men jeg har ikke så meget fidus til den metode, så jeg har stukket halvdelen direkte i jord og sat den anden halvdel i vand. Så må vi se. Almindeligvis er rødder dannet i vand sarte, fordi de aldrig har mødt modstand, og så går de nemt til, når de bliver plantet i jord siden hen. Læs mere om projekt sødkartoffel her.

Vintergrønne glæder skaber stemning i helårshaven

En af mine yndlingskæpheste er, at haven altid har noget at byde på uanset vejr, vind og årstid. Indrømmet, der er tidspunkter, hvor det er mere oplagt at trække den af stald end andre, men i bund og grund vil jeg vove at påstå, at det er rigtigt. Det bliver så endnu mere rigtigt, når man sørger for at plante andet end sommerblomster og stauder, der putter sig under jorden i vinterhalvåret. En af mine absolutte favoritter til at sikre vintergrønne glæder i haven er julerose, Helleborus niger, der lige nu står i fuldt flor. Planterne, der tidligere har været krukkeplanter, er genbrugt i bedet ved indgangspartiet, som jeg passerer hver gang jeg går ud og ind. Det syn gør det svært at være sur 🙂

Stedsegrønne bunddækkeplanter er et andet hit på denne årstid. Som nu for eksempel den fine krybende kambregne, Blechnum penna-marina, der med sine blanke, grønne mini-bregneblade danner et dejligt, frodigt gulvtæppe, der når helt ind under en anden af årstidens favoritter, den stedsegrønne busk vintersnebolle, Viburnum tinus, der også blomstrer så dejligt i vinterkulden og derfor er udnævnt til ugens yndlingsplante.Cypresurt, Santolina chamaecyparissus, er ikke så meget grøn, som den er grå eller nærmest sølvfarvet, men den spiller helt klart en vigtig rolle, når det gælder om at skabe en lækker vinterkulisse i haven, der er frodig og indbydende selv om det er koldt og vådt.

Vinterbeskæring af hindbær, ribs og blåregn

Det har været en perfekt dag til at få indhenet en af efterårets undladelsessynder. Så nu skulle det være. De to bede med efterårshindbær, Rubus idaeus ‘Autumn Bliss’, er for længst færdige med at bære for i år, og de skal jo klippes ned til grunden efter høst i modsætning til sommerhindbær, hvor det kun er de skud, der har båret bær, der skal klippes ned. Det er de hermed blevet – det var bare ikke lige efter høst 🙂 I den indhegnede frugthave har det været rigtig godt at få etableret et stativ/opbindingssystem, der holder de lange skud opret, så bærrene ikke bliver snaskede af at ligge hen ad jorden.Der bliver en ordentlig bunke haveaffald ud af sådan en omgang vinterbeskæring. Haveaffald i den sjældne kategori, der ikke ryger i kompostbunken men køres væk eller brændes af for ikke at risikere spredning af skumle hindbærplantesygdomme til de nye skud, der faktisk allerede ligger på lur i jordoverfladen.Da beskæresaksen nu var kommet op af skuffen, fik ribsbuskene også lige en vinterbeskæring. De så ærlig talt lidt kaotiske ud efter årets formidable bæring, der tyngede adskillige grene til jorden. Væk med dem helt ved grunden, så buskene kan bruge deres kræfter på at sætte bær på skud, der vokser den rigtige vej. Den viltre blåregn, Wisteria sinensis, der vokser på portalen mellem to haverum, er faktisk blevet studset i august, men det kan godt være svært at se.

Nu fik den en omgang mere, for skuddene skal helst ikke være mere end 10-15 cm, hvis de skal bære fine, frithængende blomsterklaser. Desuden pyntede det, at få skabt lidt orden i den kaotiske fuglerede af skud, der havde etableret sig på toppen af portalen.

Langtidsholdbare tazetter og hyacinter i vinterkulden

Jeg er vildt imponeret over de duftende tazetter, Narcissus tazetta, der for seks uger siden gjorde deres entre i årets julekrukkegruppe på fortrappen. Der har de stået og blomstret så fint lige siden, selv om vejret har budt på lidt af hvert. Så længe det ikke fryser voldsomt, er tazetter simpelthen alle tiders krukkeplante på denne årstid, og man får langt mere glæde af dem ude end inde efter min mening.Det samme gælder i virkeligheden hyacinter, Hyacinthus orientalis, selvom de jo heller ikke er til at undvære inden døre. Disse to har også tilbragt de seneste seks uger under åben himmel og er slet ikke færdige med at se godt ud endnu. Til sammenligning havde de to kolleger, der indgik i årets adventsdekoration. Nå ja, og to mere, for de første måtte skiftes ud midtvejs i december, da blomsterne havde strakt sig, foldet sig ud, duftet og var visnet på et par uger i det varme stueklima.Apropos løgblomster, der har givet utrolig lang tids glæde her i haven, er høsttidløs, Colchicum autumnale, ikke til at komme uden om. De nøgne løg fik plads på havebordet sidst i oktober og har været en fornøjelse at følge lige siden, fra de spæde spirer strakte sig til de lyslilla blomster fik farve. Nu er det ved at være slut, og bladene er begyndt at dukke frem, så jeg må hellere skynde mig at få plantet løgene, nu da det er rimeligt mildt. Det kunne jo være dejligt, hvis de ville komme igen til næste år.

Vedbend skaber vintergrøn eventyrskov

En havevandring i den vilde, uberørte del af haven er en ganske særlig oplevelse på denne årstid. Der er tyst og stille mellem de langbenede gamle fyrretræer, skovbunden er blød som et tæppe at træde i, og følelsen af ro og balance bemægtiger sig hurtigt sindet. Altså lige indtil en stor, pelset hare vælger at tage flugten under stor ståhej. Den gav mig simpelthen et chok 🙂Takket være vildtvoksende vedbend, Hedera helix, er fyrreskoven forvandlet til en eventyrskov. Der er vedbend alle vegne. Rankerne danner det bløde, grønne tæppe i skovbunden, og de klatrer til vejrs ad de nøgne fyrrestammer, så der bliver hyggeligt og grønt mellem træerne. Ja, det er lige før, der føles lunt, fordi der også er læ. Jeg behøver vist ikke at nævne, at jeg er ret vild med min vedbend skov.Der er så fascinerende at se hvordan rankerne, når de finder et passende klatrestativ, danner deres egne solide stammer, der takket være klatretrådene, kan hæfte sig så godt fast, at de næsten vokser sammen med træet og formår at bære rankerne helt til tops. Helt op i lyset, hvor de forvandler sig, får anderledes blade og vækst, så de nærmest danner trækroner oppe i trækronerne, hvor de også begynder at blomstre. Det er da lidt magisk.Som om, der ikke var nok vedbend på matriklen i forvejen, har der også sneget sig en ind i vinterkrukkegruppen i indkørslen. Jeg kunne ikke lige stå for den sjove, oprette sort, Hedera helix ‘Erecta’, der nærmest ser ud som om, den har fået elektrisk stød. Sorten skulle være fuldt hårdfør og dermed en fin genbrugsplante, så den skal da plantes ud i haven til foråret.

Vinterærter og vinterløg er nye naboer

I dag har jeg fejret, at vi endelig er kommet på den rigtige side af vintersolhverv. Nu går det den rigtige vej mod lysere tider igen. Dagen blev markeret med at så vinterærter som nabo til vinterløg og hvidløg i det nedlagte aspargesbed. Vinterærter, Pisum ‘Winterkefe’ er en hårdnakket sort af ærter, der kan klare sig gennem vinteren uden at lide overlast og dermed er klar til at spire længe før de ærter, der bliver forårssået. Jeg har haft vinterærter flere år i træk med stor succes, så det har udviklet sig til en tradition. Det er rendyrket nydelse at så her midt om vinteren og mærke følelsen af at have taget hul på det nye, jomfruelige haveår.I år har vinterærter og vinterløg fået plads i det nedlagte aspargesbed, så et af køkkenhavens klatrestativer har holdt flyttedag. Vinterærter er høje ærter, der har brug for noget at klatre op ad. De får de smukkeste blomster, der ligner mini-Lathyrus, og lækre ærter af den slags, der kan spises med bælg og det hele. Det gode ved at have vintersorterne incl. hvidløg samlet i et bed er, at de ikke kommer til at stå i vejen for forårsklargøringen af køkkenhavens store bed.Vinterløgene, der blev sat i oktober, har i øvrigt allerede stukket optimistiske grønne spirer op gennem jordoverfladen. Også dem har jeg haft succes med de senere år, så jeg er ikke så bekymret for, om de klarer vinteren. Det plejer at gå fint, og nu står de oven i købet pænt på række, så de er nemme at dække med fiberdug, hvis det skulle gå hen og blive fimbulvinter. Læs mere om vinterløg her.Der er ellers ikke blevet ryddet op i køkkenhaven efter sæsonen, for endnu kan der høstes lidt forskelligt. Noget tyder dog på, at det ikke varer længe, for der har været sultne gæster, formentlig rådyr, der har taget for sig af retterne. Det ser ud til, at grønkål er deres livret. Det skal de nu ikke høre noget for. Det er jo kun jul en gang om året.

Julebuffet med dekorativ fuglemad

Julen nærmer sig, så traditionen tro bliver der gjort lidt ekstra ud af fuglefodringen. Fuglene er nok lige glade, bare der er fuglemad og lunt vand i fuglebadet, men det pynter og hygger i haven, når fuglemad bliver forklædt som julepynt.Mejsekugler er i høj kurs blandt det store udvalg af mejsefugle, der bor her i haven. De er jo ikke så spændende at se på i sig selv, men når de bliver trukket på rødt og hvidt dokumentgarn sammen med et par julefarvede træperler og en siddepind, er det straks en anden sag. Jeg beskrev processen sidste år, som det ses her.

Fint blankpudsede pigeonæbler er også dekorativ havejulepynt og samtidig populær fuglemad. Især blåmejserne er glade for dem. De falder hurtigt ned, hvis de bliver hængt op i stilken, så de bliver også trukket på dokumentgarn med et par perler til at holde igen.

Haven har stadig lidt naturlig julepynt at byde på, for solsortene har ikke fået spist helt op af kristtornens bær, selv om de arbejder ivrigt på sagen. Det er sjovt at se, hvordan buskene ude i haven for længst er tømt for bær, mens de grene, der sidder helt tæt ved huset, endnu ikke er rørt.

Julehavehygge krydret med træfældning

Vi har gået og skævet til et træ, der ikke slap så godt fra en storm, og som efterhånden truede med at falde ud over vejen. Så da vi i går fik gode venner med træfældningskursus på CV’et på besøg i går, skulle det være.Træet blev lagt ned efter alle kunstens regler og landede ganske rigtigt på tværs af vejen. Godt det ikke faldt af sig selv! Så hele banden fik fart på med at afspærre vejen og få træet skilt ad og trukket ind til siden. Sådan en situation, hvor det er godt at bo lidt langt ude, for der nåede faktisk ikke at komme en bil, før ro og orden var genoprettet, træet slæbt ind til siden og vejen fejet.Der efter stod den på synkron-saving for viderekommende, så det fældende træ kunne komme med hjem til skovhuggerens brændeovn.Arbejdsdagen, der ligefrem bød på pludselige snebyger, understregede endnu engang, at mine havesko er absolut utilstrækkelige til årstidens havearbejde. Mine stakkels fødder bliver lynhurtigt ikke bare iskolde men også drivvåde. Det er simpelthen uholdbart.Jeg har længe gået og luret lidt misundeligt på diverse gartneres arbejdssko og støvler, og så var det, jeg kom i tanke om netbutikken Engelbert-Strauss, der sælger professionelt arbejdstøj og grej til professionelle – men heldigvis også til private. Nu har jeg tjekket butikkens udvalg af arbejds- og sikkerhedssko til vinterbrug, og jeg kan roligt sige, at det er virkelig stort og priserne absolut rimelige. Prøv at tjekke dem ud her. Jeg er faldet for støvlerne på billedet, så nu ryger der simpelthen et link på julegaveønskesedlen 🙂 Skærebukser og andet sikkerhedsudstyr til skovhuggere kan man i øvrigt også finde på siden.

Dagen blev også brugt til at skabe lidt julehavehygge på terrassen med en række planter på det gamle havebord, der så oven i købet blev pyntet med et fint drys sne. De nye havestole, der blev indkøbt i foråret, har stået ude lige siden og er blevet lidt vejrbidte, så de passer bedre til bordet. Men jeg tror nu, at de skal på vinterophold i drivhuset, for det er jo alligevel for koldt at sidde ude. Jeg har i øvrigt lige set på Havemøbelland, hvor jeg købte stolene, at de nu er på udsalg. Stolene hedder Rørvig, og kalder minder frem fra min barndoms sommerferier i bedsteforældrenes sommerhus i Rørvig. Få hele historien om retrostolene her 🙂

Indlægget er sponsoreret.

Roserne Fru Nørby og Lise Nørgaard flytter ind

Udgivelsen af Torben Thims bog, Rosa – forædleren, blev fejret på behørig vis i forbindelse med Odense Blomsterfestival 2016. Her navngav vores alle sammens Ghita Nørby en ny rose, forædlet af Rosa Eskelund. Rosa ‘Fru Nørby’, som den smukke rose i Rosa Eskelunds Plant’n’relax serie nu hedder, har fyldte, cremefarvede og duftende blomster, og den er remonterende, så den blomstrer hele sommeren. Torben Thims bog om Rosa Eskelund og hendes passion for roser kan man læse mere om og købe her. Torben Thim er selv passioneret rosoman og har skrevet adskillige bøger om roser, blandt andet bogen Ghitas roser, sammen med Ghita Nørby. Læs mere om den her.Rosa spurgte, om ikke jeg havde lyst til at prøve den nye rose selv. Det var lidt svært at sige nej til. Midt på ugen kom der så en dejlig pakke fra Grønløkke Planteskole, der producerer roserne, med både ‘Fru Nørby’ og en anden lækker rose fra Rosas forædling, der er opkaldt efter og navngivet af Lise Nørgaard. Roserne har ligget godt beskyttet i en sæk siden ankomsten, for det gjaldt jo om at passe på, at de barrodede roser ikke tørrede ud, før jeg kunne nå at plante dem.For lige at være på den sikre side, satte jeg roserne i en spand vand, mens jeg gravede huller til dem. Nu er roser jo ikke lige min spidskompetence, for den tørre sandjord her i haven, er dybest set ikke særlig velegnet til roser. I håbet om at gøre det lidt rart for de nye roser, så de alligevel bliver godt tilpas med indflytningen, har jeg investeret i rosenjord, der indeholder i hvert fald lidt af det ler, som roserne godt kan li’, men som der er meget lidt af i havens jord. Med hjælp fra datteren blev rosenjord og havejord blandet i plantehullerne, og så blev roserne ellers plantet efter alle kunstens regler med podestedet 8-10 cm under jorden og en ordentlig spand vand til at skylle efter med.‘Fru Nørby’ fik plads i det store, centrale bed, hvor den cremefarvede nuance vil passe perfekt, mens rosen ‘Lise Nørgaard’, der har stærkt fyldte, pink roser med et nostalgisk udtryk, blev plantet i det eksotiske hjørne. Nu er der ikke andet at gøre, end at glæde sig til næste år, når roserne springer ud.

Page 1 of 12

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén