Haveglæder, tips og tricks

Category: Havearbejde Page 1 of 17

Eksotiske blomsterløg til det eksotiske hjørne

Jeg er forbløffet over, hvad planterne i det nye eksotiske hjørne af haven har nået på en enkelt sommer. På sådan en herlig oktoberdag som i dag må det være på sin plads at tænke lidt fremad, så der også bliver noget at glæde sig over og lade sig forbavse over, når det bliver forår. Så jeg har udnyttet solskinsdagen til at lægge mere eller mindre eksotiske blomsterløg mellem stauder og buske.

Skyrækker, stuearalie og dværgbanan

Nu skal årets planer for skærehaven realiseres

Gennem de seneste par uger er jeg lige så stille og i god ro og orden begyndt at realisere årets planer for skærehaven. For tidligt, vil nogen straks replicere, men for mange af planterne er det klart bedre at blive plantet ud nu end at skulle klare sig med alt for lidt plads i drivhuset. Desuden er der både læ og lunt i min tidligere køkken- nu skærehave.

Forårskur til staudebedene i det fine vejr

Der hersker kaos i havens staudebede. Jeg kan lige så godt indrømme det. Men nu skal det være slut. Jeg er gået systematisk i gang med en forårskur til staudebedene, hvor de gamle toppe bliver klippet ned, ukrudtet luget, og det land, der er tabt til græsplænen, bliver tilbageerobret.

Sikke nu et herligt havevejr, vi har. En perfekt dag til den ultimative forårsbeskæftigelse – at sætte ind med en tiltrængt forårskur til staudebedene. Jeg lader jo altid staudernes visne toppe stå vinteren over, så haven ikke ser alt for kedelig og bar ud i vintermånederne, og så småfuglene kan nyde godt af de frø, der gemmer sig i toppene. Men nu er tiden inde til at få toppene klippet ned. Sjovt, at kejserkronerne, Fritillaria imperialis, i løbet af relativt få år er kommet til at stå midt inde i en stor tue af høstasters, Aster novi-belgii. Det vidner om staudebedets indbyggede dynamik. Man går og tror, det er haveejeren, der bestemmer. Men det er det i realiteten sket ikke 🙂

Høstasters, Aster novi-belgii

Det er næsten synd, at min forårskur til staudebedene skal gå ud over vinterstanderne af høstasters, der stadig har en vis portion charme. Men også kun næsten. Jeg trænger helt ærligt til noget grønt at se på i stedet.

Så tjuhej hvor det går. Både stauder og prydgræsser i bedet på kanten er hermed klippet ned til sokkeholderne. Nu kan de bare komme igen, kan de.

Og efter et nærmere studie i jordhøjde kan jeg oplyse, at det er lige præcis, hvad de er godt i gang med. Her er det blåkant – også kendt som katteurt – Nepeta x faassenii – der simpelthen myldrer frem og ser ud til at blive rigtig glad over at få fjernet dynen af vissen top fra sidste år.

Kejserkrone, Fritillaria imperialis

Jeg er heller ikke i tvivl om at kejserkrone, Fritillaria imperialis, der har bredt sig en del, syntes godt om min forårskur til staudebedene. De står og strutter grønt forårsfriskt, så nu håber jeg, de også har tænkt sig at blomstre i år. Mange af dem snød mig af en eller anden grund sidste år og lod det blive ved grønne skud.

Storblomstret kodriver, Primula vulgaris

Nede i bunden af bedet på kanten er der et af årstidens dejlige lyspunkter at finde. Her blomstrer storblomstret kodriver, Primula vulgaris, nemlig lysegult og lystigt, så man tager sig selv i at smile stille, når lugeterapien kommer på de kanter. Græstotterne har vældig fart på, så det hører med til en forårskur til staudebedene at få luget det værste væk nu, så det ikke sætter frø og bliver til mere ukrudt.

Vejen fra brakmark til skærehave og køkkenhave

Indrømmet, det er ikke meget, jeg har fået gjort i det fjerne hjørne af haven på det seneste. Der har været meget vådt og blæsende. Men nu er jeg så småt kommet i gang hen ad vejen fra brakmark til skærehave.

Tiltrængt beskæring af morbær og oktoberkirsebær

Da mit øje pludselig fangede et glimt af lysende lyserødt under det meget “langhårede” morbærtræ, udløste det en lynaktion med beskæresaksen.

Hvid morbær, Morus alba ‘Pendula’

Uregelmæssigheder i haven og forbudt ukrudt

I forlængelse af det gule sommerblomstbed blev der plantet en hassel, Corylus avellana, som afløser for et gammelt piletræ. Den har udviklet sig til en stor og fyldig busk, og i år bærer den hasselnødder for første gang. Eller skulle jeg sige bar. Der foregår uregelmæssigheder i haven. Dette var synet, der mødte mig på min morgenrunde. Nogen har plukket alle nødderne og deponeret dem på græsplænen i en rodet bunke.

På jagt efter forsvundne stauder under blåkant

Ægte blåkant, Nepeta x faasseniii

Havens umådelig mange eksemplarer af ægte blåkant, Nepeta x faassenii, også kendt som katteurt, har blomstret som en drøm i mange uger til stor fornøjelse for bier og sommerfugle. De gør det for så vidt endnu, men de er begyndt at vise deres imperialistiske tilbøjeligheder og begynder desuden at se lidt slidte ud, som de ligger der med skuddene ud over det hele.

Da jeg samtidig var begyndt at spekulere over, hvor flere tilsyneladende forsvundne stauder mon var blevet af, blev det i dag, hver enkelt blåkant fik en sommerjustering. En varm omgang, kan jeg hilse og sige, for nedklipningen foregik med langskaftede handsker, for det tilfældes skyld, at der skulle være en enkelt bi eller to, der ikke helt forstod, at manøvren er til deres eget bedste. Sagen er jo den, at når man klipper blåkant ned nu, er der rigtig gode chancer for, at planterne kommer igen og giver en ekstra blomstring senere på sommeren.

Den første forsvundne staude, der dukkede op, efter at det store virvar af blåkant var blevet tæmmet, var den smukke, næsten sorte Heuchera, der ikke ser ud til at have lidt skade af det påtrængende naboskab. Den rigtig gode nyhed er, at bedet egentlig ikke kom til at se så afpillet ud efter nedklipningen af blåkant, som jeg havde frygtet. Da alle de yderste, nedliggende stængler var klippet af, dukkede der en pæn, lille blomstrende plante op i midten af hver tue.

Rank potentil, Potentilla recta ‘Sulphurea’

En af de stauder, der havde brug for lidt kunstigt åndedræt efter overvoksning, var den høje staudepotentil med de fine, lysegule blomster, rank potentil, Potentilla recta ‘Sulphurea’. De høje, blomstrende stængler havde lagt sig hen ad jorden som følge af trykket, men nu har de fået en støttepædagog. Dermed er de kommet op i lyset, hvor de hører til.

Fjerkløver, Trifolium rubens

Den sjove fjerkløver, Trifolium rubens, var også blevet ganske overvældet af naboskabet og måtte have en hånd i form af et højere staudestativ, end den havde fået i første omgang. Nu er god ro og orden genoprettet, så de dunbløde blomsterstande, man virkelig får lyst til at røre ved, kan nydes på passende vis.

Krudt, ukrudt og midtimellem i det store staudebed

Det store staudebed

I det store staudebed midt i haven er frodigheden nærmest overvældende efter at planterne har fået både vand og varme at vokse af. Det skal også siges, at den sædvanlige forårslugning samtidig med nedklipning af stauderne var udfordret på grund af frost. Så for at være helt ærlig, er jeg kommet bagud, og det er det, der afspejler sig i den aktuelle frodighed.

Døvnælde, Lamium album

Der vokser både krudt, ukrudt og noget midtimellem i det store staudebed. Men grænserne er nok temmelig flydende. Til kategorien ukrudt hører i hvert fald døvnælde, Lamium album. Ikke fordi planten ikke er køn eller ikke passer i farveholdningen i bedet. Det gør den nemlig fint, og derfor er det også lidt svært at blive sur på den lige nu. Men den har altså nogle temmelig imperialistiske tilbøjeligheder, og den skal ikke slippes af syne alt for længe af gangen, så koloniserer den hele bedet.

Blomsterkørvel, Orlaya grandiflora

Men heldigvis vokser der trods alt flest planter i kategorien krudt i det store staudebed. En af mine yndlingsblomster lige nu er blomsterkørvel, Orlaya grandiflora. Det er en tidlig sommerblomst, jeg forspirede, udplantede og hægede om for nogle år siden. Det har så ikke været nødvendigt siden, for blomsterkørvel er super god til at så sig selv i passende doser, så den nok så fint og naturligt dukker op mellem stauderne.

Hjertegræs, Briza maxima

Jeg ved ikke, om det er rimeligt at give hjertegræs, Briza maxima, prædikatet midtimellem. Men det er dog venligere end at kalde den ukrudt. Hjertegræs er også en enårig sommerblomst, som jeg på samme måde selv har forspiret og udplantet for et par år siden. Den er både sød og lækker med sine fine, dinglende aks, der ligner små hjerter.

Hvad jeg ikke lige havde overvejet var, at hjertegræs simpelthen er specialist i selvsåning og på ingen måde har blomsterkarsens finfølelse, når det gælder dosering. Det er ikke til at se det, men jeg har faktisk allerede luget en del hen ad vejen. Alligevel har jeg nu en decideret hjertegræsskov, der infiltrerer både stauder, roser og buske i bedet. Det ser ganske godt ud lige nu, men jeg vil helt sikkert være over dem, så snart stråene begynder at gulne, for jeg kan ikke overskue yderligere familieforøgelse til næste år.

Plænereparation med topdressing og friske græsfrø

Plænereparation er ikke et begreb, der tit er oppe at vende her i haven, hvor vi nok må erkende, at plænegræs som plante betragtet ikke har ret høj status. Faktisk har græsplænen – eller skal vi kalde det græsarealerne – det ikke bedre end godt og må i det daglige finde sig i at blive slået og trådt på. Derfor må det være kommet som noget af en overraskelse, da plænen pludselig blev tildelt en lille forårskur i weekenden. Den usædvanlige indsats skyldtes, at græsset efterhånden var blevet så bumlet at gå på som følge af utallige muldvarpes gangsystemer, at færdsel foregik med risiko for ankelskader. Og sådan nogle har vi jo ikke tid til på denne årstid.

Samtidig har jeg fået lov at prøve et lækkert produkt fra Pindstrup udviklet til netop plænereparation. Plænemuld består af fin spagnum og sand tilsat gødning og kalk, så det er næsten en alt i en løsning.

Vi valgte så at blande friske græsfrø i plænemulden, for sidste sommers tørke var hård ved de autoriserede græsarter i plænen. Lidt forstærkning kunne vist være på sin plads.

Græsset på de udsatte steder, der trængte til en plænereparation, blev klippet helt kort, så topdressingen nemt kan finde ned mellem de eksisterende græsplanter.

Og så kunne operation plænereparation sættes i værk. Topdressingen blev fordelt på bare og bumlede områder med en rive og ujævnhederne udjævnet. Forhåbentlig kommer der lidt vand de kommende dage, så de nye græsfrø spirer hurtigt, og de eksisterende planter vokser op gennem topdressingen. Der er nok tale om en light version af almindelig anerkendt plænepleje, men hvis det kan styrke græsarealerne, der primært fungerer som færdselsårer rundt i haven, og samtidig skåne anklerne, er det perfekt. Og så gør det selvfølgelig ikke noget, hvis det også pynter lidt på helhedsindtrykket.

Indlægget er sponseret.

Sikkerhedszone og ny staudeholder til yndefuld staude

Hold nu op, hvor det gror og grønnes derude. I det pink bed fortsætter magtkampen med flere stærke kombattanter. Nu har det været nødvendigt at etablere en sikkerhedszone for at beskytte den smukke og yndefulde lægekvæsurt, Sanguisorba officinalis ‘Pink Tanna’. Ellers ender den formentlig som taberen.

Lægekvæsurt, Sanguisorba officinalis

Lige nu er det ellers lægekvæsurt, der er mest fremme i skoene. Så langt fremme, at tiden er inde til at få monteret en staudeholder, så de lange, yndefulde blomsterstængler, der følger, ikke vælter ud over det hele.

Drejeblomst, Physostegia virginiana

Men jeg ved jo godt, at det kun er et spørgsmål om tid. Ud over almindeligt ukrudt som nælder, skvalderkål og stauden slangeurt, Polygonum bistorta, der får samme behandling, er der to hovedkombattanter i bedet. Her er den ene nemlig drejeblomst, Physostegia virginiana, ved at opruste til kampen om pladsen mod yndlingsfjenden duehoved, Chelone obliqua.

Drejeblomst og duehoved

Det er ellers to dejlige stauder, jeg sætter meget pris på, men de har altså imperialistiske tilbøjeligheder. De kæmper efter hvert deres grundprincip. Drejeblomst suser rundt i bedet og sætter overraskelsesangreb ind over det hele ved hjælp af lange udløbere. Nu har jeg pillet adskillige skud ud af de fredsommelige lægekvæsurter. Duehoved derimod, breder sig støt og roligt fra sin base og udvider sit territorium fra år til år. I sin fremfærd kvæler den alt, hvad der kommer i vejen, og fik den lov ville den fylde hele bedet.

Det får den så ikke, og nu er de mest nærgående angreb på rosenkvæsurten brutalt gravet op, så freden er blevet genoprettet i hvert fald ind til videre. Lad mig lige reklamere lidt for den her fine staudeholder, jeg har fået, for det er jo lige nu, de stauder, der har tendens til at vælte, skal have en hjælpende hånd. Så vokser de fint til og skjuler staudeholderen senere på sæsonen. Det er nu næsten ikke nødvendigt med den her ret pæne staudeholder, der er stærk og gedigen og let at se på på samme tid. Den er dansk produceret, fremstillet i 6 mm jern, er nem at montere, og så kan den hænge på en knage i skuret om vinteren. Der er 20 forskellige standardmodeller at vælge imellem, så mon ikke det dækker de fleste behov. Se de mange valgmuligheder her.

Page 1 of 17

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén