Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Kategori: Havearbejde Page 1 of 16

Sikkerhedszone og ny staudeholder til yndefuld staude

Hold nu op, hvor det gror og grønnes derude. I det pink bed fortsætter magtkampen med flere stærke kombattanter. Nu har det været nødvendigt at etablere en sikkerhedszone for at beskytte den smukke og yndefulde lægekvæsurt, Sanguisorba officinalis ‘Pink Tanna’. Ellers ender den formentlig som taberen.

Lægekvæsurt, Sanguisorba officinalis

Lige nu er det ellers lægekvæsurt, der er mest fremme i skoene. Så langt fremme, at tiden er inde til at få monteret en staudeholder, så de lange, yndefulde blomsterstængler, der følger, ikke vælter ud over det hele.

Drejeblomst, Physostegia virginiana

Men jeg ved jo godt, at det kun er et spørgsmål om tid. Ud over almindeligt ukrudt som nælder, skvalderkål og stauden slangeurt, Polygonum bistorta, der får samme behandling, er der to hovedkombattanter i bedet. Her er den ene nemlig drejeblomst, Physostegia virginiana, ved at opruste til kampen om pladsen mod yndlingsfjenden duehoved, Chelone obliqua.

Drejeblomst og duehoved

Det er ellers to dejlige stauder, jeg sætter meget pris på, men de har altså imperialistiske tilbøjeligheder. De kæmper efter hvert deres grundprincip. Drejeblomst suser rundt i bedet og sætter overraskelsesangreb ind over det hele ved hjælp af lange udløbere. Nu har jeg pillet adskillige skud ud af de fredsommelige lægekvæsurter. Duehoved derimod, breder sig støt og roligt fra sin base og udvider sit territorium fra år til år. I sin fremfærd kvæler den alt, hvad der kommer i vejen, og fik den lov ville den fylde hele bedet.

Det får den så ikke, og nu er de mest nærgående angreb på rosenkvæsurten brutalt gravet op, så freden er blevet genoprettet i hvert fald ind til videre. Lad mig lige reklamere lidt for den her fine staudeholder, jeg har fået, for det er jo lige nu, de stauder, der har tendens til at vælte, skal have en hjælpende hånd. Så vokser de fint til og skjuler staudeholderen senere på sæsonen. Det er nu næsten ikke nødvendigt med den her ret pæne staudeholder, der er stærk og gedigen og let at se på på samme tid. Den er dansk produceret, fremstillet i 6 mm jern, er nem at montere, og så kan den hænge på en knage i skuret om vinteren. Der er 20 forskellige standardmodeller at vælge imellem, så mon ikke det dækker de fleste behov. Se de mange valgmuligheder her.

Lugeterapi med underlige dufte i næsen

Sikke nu en perfekt dag til lidt lugeterapi og til at få fikset resten af staudebedene, så de er klar til en ny sæson. Fiksningen indebærer nedklipning af de visne toppe, hvilket er på høje tid. Stauderne har tydeligvis trykket på fuld-fart-frem-knappen, så hvis jeg skal nå at luge det græs, der absolut vil vokse inde i stauderne, er det nu. Nu er jeg jo heldigvis så underligt indrettet, at jeg rigtig godt kan lide at luge. Ikke mindst på sådan en forårsdag, så jeg har brugt nogle dejlige timer mellem de myldrende stauder, har klippet løs, fået årets første rigtige lugeterapi og hilst på en stor flok friske mariehøner, der åbenbart holder til nederst i sommerfuglebusken.

Kejserkrone, Fritillaria imperialis

Undervejs blev jeg ramt af en underlig ram duft, som jeg ved nærmere eftertanke har mærket flere steder i haven på det seneste. Selvfølgelig – det er de mange kejserkroner, der er på vej i vejret som raketter, der dufter så markant. De er jo faktisk plantet netop på grund af duften, der efter sigende kan holde mosegrise på afstand.

Kejserkrone, Fritillaria raddeana

Den første kejserkrone er allerede i blomst. Det er ikke en helt almindelig kejserkrone. Fritillaria raddeana hedder arten, hvor det almindeligvis er Fritillaria imperialis, man tænker på, når man tænker på kejserkroner. Fritillaria raddeana er lidt mindre voldsom i det og har en super lækker, sart lysegul farve. Så absolut min yndlings kejserkrone.

Persisk fritillaria, Fritillaria persica

Undervejs i min lugeterapi fik jeg også et glædeligt gensyn med spirende persisk fritillaria, Fritillaria persica. Jeg håber meget, at de vil blomstre igen i år, for de er simpelthen helt fantastiske med deres næsten sorte, perfekt klokkeformede blomster i lange spir. Sådan her så de ud sidste år.

Selvsåede stauder og sommerblomster mellem visne staudetoppe

Fuglene fløjter, spirerne spirer, og luften er mild og god. Og det er oven i købet weekend. Der er al mulig grund til at komme ud i haven, og hvad er bedre end at kaste sig over de vinterramte staudebede og få sat lidt skik på det hele, så foråret føler sig velkomment. Jeg elsker at klippe staudernes visne vinterstandere ned og begynde på en frisk. Men jeg ved også erfaring, at det gælder om at fare med lempe, så jeg ikke for lavet ulykker af bar begejstring. Det vælter jo op af jorden med spirende løgvækster, man ikke skal træde på, og der gemmer sig også masser af gratis haveglæder i form af selvsåede stauder og sommerblomster.

Selvsåede frøplanter

Jeg går med andre ord i gang med at vinterluge, men kun de planter, jeg er helt sikker på er ukrudt og ikke selvsåede stauder og sommerblomster. I dag har jeg fundet purpurtorskemund, Linaria purpurea, der spontant har meldt sig i det hvide og lysegule bed, hvor den ikke hører til, så den må flyttes. Blomsterkørvel, Orlaya grandiflora, myldrer heldigvis frem samme sted, så den behøver jeg ikke så i år. Så er der en fin lille julerose-baby, Helleborus niger, og ikke engang de let provokerende græstotter er ukrudt men hjertegræs, Briza maxima, der har meldt sig spontant i et antal, der gør, at den nok skal reguleres en smule.

Her ses de samme planter i samme rækkefølge i fuldt flor. Det ville da være synd og skam at få dem luget væk.

Krinolinenarcis, Narcissus bulbocodium

En anden god grund til ikke at fare for grundigt frem i netop det bed er, at der ligger løg af krinolinenarcis. Narcissus bulbocodium hele vejen rundt langs kanten af bedet. Det lignede en god ide, dengang jeg lagde løgene, men det giver lidt udfordringer, for de smalle blade er nemme at forveksle med græsukrudt, hvis det går for stærkt – og hvis de er infiltreret af netop græsukrudt. Men fint ser det nu ud, når de bittesmå narcisser blomstrer, så udfordringen tager jeg gerne med.

Bedet ændrer fuldstændig karakter efter sådan en omgang nedklipning og vinterlugning, men nu er det klar til forår for alvor. De mange løgvækster og de selvbestaltede selvsåede stauder og sommerblomster skal nok hjælpe til med at sørge for, at det snart bliver en realitet.

Ansigtsløftning til indgangspartiet 2.0

Så kom den store og længe ventede skovhuggerdag, hvor projekt ansigtsløftning til indgangspartiet skulle sættes i værk. Vores gode ven Gunnar, der har såvel skovhuggerteknik som -udstyr i orden, gik løs på de bortdømte fyrretræer. Diverse foranstaltninger til beskyttelse af blivende vækster blev etableret – nej det er ikke en garageoprydning – og så gik det ellers mod toppen, for træerne skulle pilles ned i bidder for ikke at lave ulykker.

Det krævede både omhu og finesse, men projektet blev gennemført til et flot 12-tal af skovhuggeren, der fik såvel toppene som stammerne til at lande præcis, hvor de skulle, uden at knække så meget som en enkelt forkert gren. Det var helt fantastisk at følge det fremadskridende arbejde. Stor tak til Gunnar 🙂

Indkørslen blev hurtigt fyldt, efterhånden som trækronerne gik i opløsning og landede på jorden, hvor de fylder betydeligt mere, end de syntes at gøre oppe i luften.

Heldigvis også med en masse fint brænde som resultat.

Nu ligner indgangspartiet så en krigsskueplads, og der skal tænkes store tanker om, hvad der skal plantes i stedet for de gamle fyrretræer, for at det får den tiltrængte ansigtsløftning. Jeg kan mærke, det bliver en god aften med en gedigen bunke havebøger inden for rækkevidde 🙂

Ansigtsløftning til indgangspartiet 1.0

I dag har vi taget hul på de indledende øvelser til årets første rigtige haveprojekt. En ansigtsløftning til indgangspartiet. Projektet har været længe under opsejling og har givet anledning til rigtig mange spekulationer. Er det nu synd? Er det nu dumt? Hvad skal der være i stedet? Men det korte af det lange er, at de gamle fyrretræer på højen ved indgangspartiet til haven med årene er kommet helt ud af proportion med deres placering.

Fyrretræerne er blevet alt for høje og alt for tyndbenede til at give rigtig mening i forhold til at skærme haven for indkig fra vejen. Samtidig står de alt for tæt på hus og anneks, så jeg får nervøse trækninger, hver gang det blæser. Så nu skal det være. I morgen stiller det store skovhuggerteam, og så bliver de to fyrretræer forvandlet til pejsebrænde og Skt. Hansbål.

Lige nu prøver vi så på at beskytte de bevaringsværdige planter med diverse snedige tiltag, så der ikke falder brænde ned på dem. Jeg er meget glad for det lille morbærtræ, Morus alba, og håber, det vil profitere af lidt mere luft omkring sig. Det er blevet helt ensidigt i skyggen af fyr og vildvoksende kristtorn, Ilex aquifolium, som nok også i hvert fald i nogen grad kommer til at lade livet.

Den anden ende af det samme bed er tidligere blevet renoveret med succes. Også her stod der gamle fyrretræer og kristtorn. Den fine, stedsegrønne himalayaceder, Cedrus deodora, var for år tilbage julekrukkeplante og blev plantet ud i forbindelse med bedrenoveringens første etape. Den er kommet virkelig godt efter det som genbrugsplante og fungerer rigtig fint som afskærmning hele året rundt. Jeg har ikke helt regnet ud, hvad der skal til af nyerhvervelser, når fyrretræerne er væk. Nu må jeg lige se, hvordan det ser ud. Men der står helt klart et eller andet stedsegrønt på ønskesedlen, så vi kan bevare den fredfyldte og private stemning inde i haven hele året rundt.

Krukkerne i indkørslen er blevet flyttet i ly i garagen, så længe projekt renovering af indgangspartiet står på. Det er faktisk julekrukkerne, der står der endnu, så det er vist også på tide, at få tilført lidt forårsstemning til den. Det kommer jeg tilbage til. Det gode er, at der faktisk står en del genbrugsplanter i venteposition i gruppen – indkøbt før jul netop med henblik på at de skulle kunne gøre fyldest i et nyt bed.
Nu vil jeg gå i gang med tilberedning af en gedigen skovhuggermenu 🙂 Og så er vi klar i morgen. Fortsættelse følger.

Fra hindbærbed til stubmark i en håndevending

Både det ene og det andet hindbærbed har oprigtig talt været lidt af en skuffelse i år, for høsten har været en skygge af sig selv. Det er utvivlsomt tørken og varmen, der har været for meget for planterne her på sandjorden. Det tegner skidt for forsyningerne af den ellers nærmest livsvigtige, hjemmelavede hindbærmarmelade frem mod næste sæson.Det ældste hindbærbed i køkkenhaven er lige som det nye i den indhegnede frugthave (rådyr ELSKER hindbærblade) tilplantet med sorten Rubus idaea ‘Autumn Bliss’, der bærer på årsskuddene og derfor først modner sidst på sommeren. Som regel med rigeligt med store, flotte bær uden “orm” i, fordi blomstringen falder så sent, at den snyder hindbærbillerne, der for længst har lagt æg i andre hindbærblomster, når efterårshindbærrene blomstrer. Der sidder enkelte, mistrøstige bær tilbage så sent som nu, men høsten anno 2018 kommer altså ikke til at gå over i historien. Læs mere om ‘Autumn Bliss’ hos Plantetorvet her.Det gør 2019 høsten forhåbentlig. I hvert fald er tiden inde til at rydde op i bedene og gøre dem klar til det nye haveår. En anden fidus ved efterårshindbær er, at de kan beskæres fra en kant af. Alle de gamle skud klippes ned, for det er jo de nye skud, der skal høstes på næste år. Jeg gik løs på det ene hindbærbed med en dejlig ny og skarp beskæresaks, der ligger godt i hånden, så det tog ikke lang tid at få den opgave klaret. (Det er forresten lige sådan en saks, køberne af min havebog ‘Slip haveglæden løs’ kan vælge som julegave, hvis de shopper hos Forlaget Linnea i december. (Så længe lager haves). Læs mere her.Beskæringen forvandler det ellers stadig optimistisk grønne hindbærbed til en stubmark, men sådan må det altså være. Til gengæld er det nu til at komme til at luge lidt mellem stubbene. De afklippede skud bliver fragtet til den lokale genbrugsplads, så vi ikke risikerer, at eventuelle plantesygdomme på de gamle skud breder sig til de nye.

Redningsaktion for dahliaknolde i sidste øjeblik

Det er godt gjort! Man vender ryggen haven for et par dage, og når man vender hjem, er det blevet vintertid – bogstaveligt talt. Her til morgen havde de ellers så frodige blomster i Dahlia ‘Lesotho’ fået den fineste frosting. Meget smukt i det stille morgengry men også et sikkert tegn på, at ballet er forbi for i år, og det gælder om at få sine dahliaknolde op, før de også får frost og går til. Det ville jo være en skam, for de har efterhånden en del år på bagen. Dermed var dagens haveopgave på skinner.Det vil sige ikke helt på skinner, for vejrguderne blandede sig igen. Det begyndte at vælte ned med tøsne, inden jeg havde sunket morgenteen, og pynten blev hurtigt taget af de fine blomster med frosting. Først så de meget dekorative ud med et drys sne…… men det gik lynhurtigt ned ad bakke. Nu er løvbladene forvandlet til kogt spinat, og blomsterbladene smitter af på sneen, som en rød sok i en kogevask.Babu babu gik det ud i snevejret med gravegreben, og op kom knoldene, der har antaget betydelige dimensioner hen over sommeren. Jeg fik hurtigt klippet toppene af og lagt hele molevitten til tørre i bryggerset for en kort bemærkning, så jeg kan få jorden rystet af inden vinteropbevaringen.

Den fine hvide Dahlia ‘My Love’ står lidt mere beskyttet længere inde i haven og har dermed lidt knapt så meget i det pludselige vintervejr, men den blev selvfølgelig gravet op sammen med de øvrige Dahlia knolde. Klumperne af knolde er blevet så store, at de skal deles, men det må vente til foråret, for jeg vil nødig såre knoldene nu og dermed danne indfaldsveje for svampesygdomme. Jeg må på jagt efter nogle store spande eller kasser, jeg kan overvintre mine dahliaknolde i.

Kom til havefest på Bogforum 2018 i BellaCenter

Nu skal vi kun sove to gange, før det går løs med Forlaget Linneas debutdeltagelse i den store bogmesse Bogforum i BellaCenter med min havebog SLIP HAVEGLÆDEN LØS – fryd facts og fiduser. Hold nu op, hvor bliver det spændende. Bogforum tiltrækker i omegnen af 40.000 bogglade gæster, så der er ingen tvivl om, at det er nødvendigt at lægge sig lidt i selen for at tiltrække sig opmærksomhed i mylderet. Forhåbentlig er der også havebogorme imellem de besøgende. Vi går i sagens natur målrettet efter at skabe havestemning i betonhallen med frodighed, konkurrence, gimmicks og selvfølgelig med messetilbud på min bog. De to fyre her bliver en del af staben på standen, hvor de får til opgave at være blikfang. Kig efter dem på NewPub standen i Centerhallen fredag og lørdag, 26.-27. oktober.Jeg skylder lige at sige, at græskarhovedernes punkhår er lavet af prydpeber, Capsicum ‘Maya’. Jeg holder utroligt meget af de sjove planter, der sætter fest og farve på efteråret, når de bliver plantet ud i krukker – hvor de i parentes bemærket holder virkelig længe.

Apropos græskar, så har jeg modtaget et anmeldereksemplar af en smuk og spændende ny bog om netop græskar. OVERRASK MED GRÆSKAR hedder bogen, som  jeg allerde har haft stor fornøjelse af, for man skal jo huske, at græskar er til meget mere end pynt. Bogen er fyldt med lækre opskrifter på retter med græskar som ingrediens. Mangfoldigheden er helt vild, og der synes nærmest ikke at være grænser for, hvad græskar kan bruges til fra supper og snacks over hoveretter, desserter og kager til drinks. Så nu skal der laves græskarvafler med laks, jordskoksuppe med græskar (vi er nødt til at spise nogle af de jordskokker, ellers erobrer de hele haven) og måske også en vaniljekage med græskarfrosting. Eller hvad med en Pumpkin Colada?
Fotosiden af bogen er et helt kapitel for sig. Billederne er virkelig luksuriøst lækre. Det er der en god forklaring på, for forfatteren er ikke alene køkkenekvilibrist, han er også reklamefotograf med speciale i madfotografering. Sikke en kombi. Søren Staun Petersen hedder han. Jeg kan også anbefale et besøg på bloggen Chefsseason.dk, som Søren Staun Petersen har skabt til alle dem, der har stået i supermarkedet og bandet over manglende inspiration og information om danske råvarer i sæson. Et prisværdigt initiativ og igen – et dejligt univers af spændende opskrifter og smukke billeder.
OVERRASK MED GRÆSKAR, der er udgivet af Muusmann Forlag, kan sikkert findes på Bogforum, men kan ligesom SLIP HAVEGLÆDEN LØS også købes her.

 

 

 

 

 

Græskarlanterner og dansende flammer hygger i mørket

De seneste aftner med mildt og stille oktobervejr har kaldt på efterårshygge i haven. Det bliver efterhånden tidligt mørkt, men det kan man jo heldigvis pynte på med enkle midler. Det er højsæson for græskarlanterner, og et lille bål forlænger terrassetiden, hvis man lige tager et par lune tæpper til hjælp. Senere er det fint at kigge ud på inde fra stuen.

Jeg fik et par eftermiddagstimer i går til at gå med at kreere årets græskarlanterner. Det krævede nærmest hammer og mejsel at udhule det smukke, grågrønne græskar. Det vil jeg godt advare imod. Men det lykkedes da til sidst, og vist endda uden at jeg har pådraget mig varige men. Hullerne var til gengæld nemme at lave ved hjælp af et fladbor i boremaskinen.

Bålfadet er også ganske nyt. Jeg har været så glad for mit spejlbassin hen over sommeren, at det forekom som et naturligt supplement til hyggehjørnet på terrassen. Det er simpelthen en lidt mindre model af sejlbassinet fremstillet solidt og lokalt af cortenstål, der ruster så smukt. Det bliver jeg også superglad for, kan jeg allerede mærke. Jeg reklamerer gerne lidt for at både bålfad og spejlbassin kan købes her.

 

Forårsklar med fem slags prydløg og tre tulipansorter

Det har været en perfekt dag til en af mine yndlingsbeskæftigelser i efterårsmånederne: Jeg har taget hul på den næste havesæson ved at lægge en masse forskellige blomsterløg, mens det står helt klart og tydeligt inde i mit hoved, hvor smukt det bliver til foråret. Som nogle vil vide, er jeg ret vild med prydløg, så det har måske taget en lille smule overhånd i år. Sjovt så kæmpestor forskel der er på løgene af de forskellige arter. Fra venstre er det min favorit, Allium stipitatum ‘Mount Everest’, derefter en – nåja – anden favorit Allium nigrum. De får begge de smukkeste, hvide blomsterskærme. Dernæst Allium ‘Purple Sensation’ og så den sære honninglilje, Allium nectaroscordum, der i virkeligheden ikke er en Allium men har fået sin egen slægt: Nectaroscordum siculum. De små løg er først Allium neapolitanum ‘Cowanii’ og dernæst Allium neapolitanum.Jeg har gennem årene lagt mange løg af Allium ‘Mount Everest’, men de er desværre ikke så flinke til at komme igen. Derfor lægger jeg nye hvert år, for jeg vil nødig undvære det her forårssus.Desværre er det jo heller ikke ret mange tulipaner, der for alvor kommer igen og igen. Nogle af dem gider bare ikke, andre bliver formentlig sat til livs af diverse gnavere. Jeg har faktisk en mistanke om, jeg har lagt mange tulipanløg, jeg aldrig har set blomsten af, så sidste år lagde jeg stort set kun løg af narcisser, der ikke appellerer til sultne gnavere.Men når man nu elsker tulipaner og oven i købet har et nyt og jomfrueligt bed, hvor der yderligere oven i købet er plantet korsvortemælk, der har ry for at holde mosegrise på afstand, så må det ha’ en chance mere. Jeg har blandet tre tulipansorter og plantet dem efter tilfældighedsprincippet mellem hinanden. Det kommer forhåbentlig til at se fint og naturligt ud.Sorten Tulipa ‘Spring Green’, der er en af mine yndlings tulipansorter (som faktisk kommer igen flere gange), slår farvetemaet an i det nye bed sekunderet af den lysegule Tulipa ‘Formosa’. Det er også en Viridiflora-tulipa med de karakteristiske grønne tegninger på blomsterbladene. Den sidste i trekløveret er den cremehvide Tulipa ‘Purissima’.

Page 1 of 16

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén