Haveglæder, tips og tricks

Kategori: Havearbejde Page 1 of 17

Frøsamlerens jagttid i blomsterbede og skærehave

Selvom der stadig er godt med kulør på både blomsterbede og skærehave, lakker det umiskendeligt mod enden for sommerblomsterne. De har gjort det godt, og det er jo ret beset ikke sommer længere, så jeg siger tak for indsatsen. Til gengæld har startfløjtet for frøsamlerens jagttid lydt.

Dusksalvie, Salvia viridis

En af de skærehaveplanter, der sagtens kan snyde til at tro, at frøsamlerens jagttid endnu ligger et stykke tid ude i fremtiden er dusksalvie, Salvia virirdis. Det er i det hele taget en skælmsk plante. Vi dyrker den på grund af de farvede højblade og overser nemt de små uanselige blomster under dem. Men de er der skam, og de blomstrer endnu, ligesom der fortsat kan plukkes løs til buketter.

Frø af dusksalvie

Men kigger man nederst i planterne, åbenbarer der sig et dejligt syn, der fløjter frøsamlerens jagttid i gang. Masser af fine, modne frø lige til at høste.

Timeviser, Hibiscus trionum

Den samme historie kan fortælles om timeviser, Hibiscus trionum, der har blomstret uafbrudt hele sommeren med et væld af sine småeksotiske blomster – selvfølgelig i det eksotiske hjørne. Den enkelte blomst er en meget kortvarig fornøjelse – deraf navnet – til gengæld kommer der mange af dem i løbet af sæsonen.

Frøstand af timeviser

Når blomsten visner, begynder frøkapslen at udvikle sig. Det vil sige, at der er blomster plus frøkapsler i alle udviklingsstadier på planterne lige nu. De modne er knitrende tørre som papir, og inde i dem ligger fire bælge fyldt med blanke sorte frø. Haps 🙂

Frøstand af Hareøre, Bupleurum rotundifolim

En af de planter, der var meget snak om i Haveselskabets skærehaveskole først på sæsonen, var hareøre, Bupleurum rotundifolium, der er en supergod fyld- eller pauseplante til buketter fra skærehaven. Den er lidt drilsk, fordi frøene er længe om at spire og trækker store veksler på tålmodigheden i den hektiske forårstid, men den kommer godt efter det. Den er ikke noget værd til buketter længere, til gengæld producerer den lystigt frø. Det er vigtigt kun at høste frø, der er fuldt modne, ellers er det ikke særligt sandsynligt, at de kan spire til næste forår. Modne frø er mørke og slipper let frøstanden, mens umodne frø som dem til højre, stadig er grønne og saftspændte og sidder godt fast i frøstanden.

Årets første frøhøst

Frøsamlerens jagttid strækker sig her i haven over en lang periode. Nu er årets første høst kommet i hus i det fineste efterårsvejr til formålet – både tørt og stille. Fra nu af vil der blive suppleret op i takt med, at frøene modner, og flere arter vil komme til. Det er ikke alle arter, der kan nå at modne frø i en dansk sommer, så der bliver holdt grundigt øje i de kommende uger. De høstede frø ligger nu til tørre i flade bakker i nogle uger, før de er klar til at fylde i papirposer og lægge på lager, indtil foråret spirer igen.

Store-plante-dag i skærehaven efter l a n g ventetid

Store-plante-dag i skærehaven har godt nok ladet vente på sig i år. Jeg har været lige ved at eksplodere af utålmodighed, men nu kom der da endelig lidt varme i luften, så det er forsvarligt at slippe de små løs under åben himmel.

Afhærdning af forspirede sommerblomster

Forberedelserne til store-plante-dag i skærehaven har stået på i ugevis med en hel del udfordringer på vejen. Hundekoldt, vådt og blæsende er jo ikke ligefrem vejr til afhærdning af sarte drivhusplanter, men det lykkedes trods alt sporadisk at få de forspirede planter ud under åben himmel i kortere og længere perioder under behørigt opsyn.

Forberedelser til frostnætter i yderste øjeblik

Det er vist ved at være relevante med nogle forberedelser til frostnætter. Ja, det har jo allerede frosset mere, end det har gjort meget længe, men vejrudsigten ser ærligt talt lidt bister ud. At vi er kommet i gang i yderste øjeblik, blev vi gjort opmærksomme på, så snart det lysnede her til morgen.

Egern på glatis

Eksotiske blomsterløg til det eksotiske hjørne

Jeg er forbløffet over, hvad planterne i det nye eksotiske hjørne af haven har nået på en enkelt sommer. På sådan en herlig oktoberdag som i dag må det være på sin plads at tænke lidt fremad, så der også bliver noget at glæde sig over og lade sig forbavse over, når det bliver forår. Så jeg har udnyttet solskinsdagen til at lægge mere eller mindre eksotiske blomsterløg mellem stauder og buske.

Skyrækker, stuearalie og dværgbanan

Nu skal årets planer for skærehaven realiseres

Gennem de seneste par uger er jeg lige så stille og i god ro og orden begyndt at realisere årets planer for skærehaven. For tidligt, vil nogen straks replicere, men for mange af planterne er det klart bedre at blive plantet ud nu end at skulle klare sig med alt for lidt plads i drivhuset. Desuden er der både læ og lunt i min tidligere køkken- nu skærehave.

Forårskur til staudebedene i det fine vejr

Der hersker kaos i havens staudebede. Jeg kan lige så godt indrømme det. Men nu skal det være slut. Jeg er gået systematisk i gang med en forårskur til staudebedene, hvor de gamle toppe bliver klippet ned, ukrudtet luget, og det land, der er tabt til græsplænen, bliver tilbageerobret.

Sikke nu et herligt havevejr, vi har. En perfekt dag til den ultimative forårsbeskæftigelse – at sætte ind med en tiltrængt forårskur til staudebedene. Jeg lader jo altid staudernes visne toppe stå vinteren over, så haven ikke ser alt for kedelig og bar ud i vintermånederne, og så småfuglene kan nyde godt af de frø, der gemmer sig i toppene. Men nu er tiden inde til at få toppene klippet ned. Sjovt, at kejserkronerne, Fritillaria imperialis, i løbet af relativt få år er kommet til at stå midt inde i en stor tue af høstasters, Aster novi-belgii. Det vidner om staudebedets indbyggede dynamik. Man går og tror, det er haveejeren, der bestemmer. Men det er det i realiteten sket ikke 🙂

Høstasters, Aster novi-belgii

Det er næsten synd, at min forårskur til staudebedene skal gå ud over vinterstanderne af høstasters, der stadig har en vis portion charme. Men også kun næsten. Jeg trænger helt ærligt til noget grønt at se på i stedet.

Så tjuhej hvor det går. Både stauder og prydgræsser i bedet på kanten er hermed klippet ned til sokkeholderne. Nu kan de bare komme igen, kan de.

Og efter et nærmere studie i jordhøjde kan jeg oplyse, at det er lige præcis, hvad de er godt i gang med. Her er det blåkant – også kendt som katteurt – Nepeta x faassenii – der simpelthen myldrer frem og ser ud til at blive rigtig glad over at få fjernet dynen af vissen top fra sidste år.

Kejserkrone, Fritillaria imperialis

Jeg er heller ikke i tvivl om at kejserkrone, Fritillaria imperialis, der har bredt sig en del, syntes godt om min forårskur til staudebedene. De står og strutter grønt forårsfriskt, så nu håber jeg, de også har tænkt sig at blomstre i år. Mange af dem snød mig af en eller anden grund sidste år og lod det blive ved grønne skud.

Storblomstret kodriver, Primula vulgaris

Nede i bunden af bedet på kanten er der et af årstidens dejlige lyspunkter at finde. Her blomstrer storblomstret kodriver, Primula vulgaris, nemlig lysegult og lystigt, så man tager sig selv i at smile stille, når lugeterapien kommer på de kanter. Græstotterne har vældig fart på, så det hører med til en forårskur til staudebedene at få luget det værste væk nu, så det ikke sætter frø og bliver til mere ukrudt.

Vejen fra brakmark til skærehave og køkkenhave

Indrømmet, det er ikke meget, jeg har fået gjort i det fjerne hjørne af haven på det seneste. Der har været meget vådt og blæsende. Men nu er jeg så småt kommet i gang hen ad vejen fra brakmark til skærehave.

Tiltrængt beskæring af morbær og oktoberkirsebær

Da mit øje pludselig fangede et glimt af lysende lyserødt under det meget “langhårede” morbærtræ, udløste det en lynaktion med beskæresaksen.

Hvid morbær, Morus alba ‘Pendula’

Uregelmæssigheder i haven og forbudt ukrudt

I forlængelse af det gule sommerblomstbed blev der plantet en hassel, Corylus avellana, som afløser for et gammelt piletræ. Den har udviklet sig til en stor og fyldig busk, og i år bærer den hasselnødder for første gang. Eller skulle jeg sige bar. Der foregår uregelmæssigheder i haven. Dette var synet, der mødte mig på min morgenrunde. Nogen har plukket alle nødderne og deponeret dem på græsplænen i en rodet bunke.

På jagt efter forsvundne stauder under blåkant

Ægte blåkant, Nepeta x faasseniii

Havens umådelig mange eksemplarer af ægte blåkant, Nepeta x faassenii, også kendt som katteurt, har blomstret som en drøm i mange uger til stor fornøjelse for bier og sommerfugle. De gør det for så vidt endnu, men de er begyndt at vise deres imperialistiske tilbøjeligheder og begynder desuden at se lidt slidte ud, som de ligger der med skuddene ud over det hele.

Da jeg samtidig var begyndt at spekulere over, hvor flere tilsyneladende forsvundne stauder mon var blevet af, blev det i dag, hver enkelt blåkant fik en sommerjustering. En varm omgang, kan jeg hilse og sige, for nedklipningen foregik med langskaftede handsker, for det tilfældes skyld, at der skulle være en enkelt bi eller to, der ikke helt forstod, at manøvren er til deres eget bedste. Sagen er jo den, at når man klipper blåkant ned nu, er der rigtig gode chancer for, at planterne kommer igen og giver en ekstra blomstring senere på sommeren.

Den første forsvundne staude, der dukkede op, efter at det store virvar af blåkant var blevet tæmmet, var den smukke, næsten sorte Heuchera, der ikke ser ud til at have lidt skade af det påtrængende naboskab. Den rigtig gode nyhed er, at bedet egentlig ikke kom til at se så afpillet ud efter nedklipningen af blåkant, som jeg havde frygtet. Da alle de yderste, nedliggende stængler var klippet af, dukkede der en pæn, lille blomstrende plante op i midten af hver tue.

Rank potentil, Potentilla recta ‘Sulphurea’

En af de stauder, der havde brug for lidt kunstigt åndedræt efter overvoksning, var den høje staudepotentil med de fine, lysegule blomster, rank potentil, Potentilla recta ‘Sulphurea’. De høje, blomstrende stængler havde lagt sig hen ad jorden som følge af trykket, men nu har de fået en støttepædagog. Dermed er de kommet op i lyset, hvor de hører til.

Fjerkløver, Trifolium rubens

Den sjove fjerkløver, Trifolium rubens, var også blevet ganske overvældet af naboskabet og måtte have en hånd i form af et højere staudestativ, end den havde fået i første omgang. Nu er god ro og orden genoprettet, så de dunbløde blomsterstande, man virkelig får lyst til at røre ved, kan nydes på passende vis.

Page 1 of 17

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén