Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Category: Havearbejde (Page 1 of 13)

Nyt bed med linnea og Bloombux

Siden februar har en stak Bloombux planter stået i venteposition til at blive plantet. Bloombux er ikke en buksbom men en rododendron, der arter sig som buksbom og oven i købet blomstrer smukt i rododendronsæsonen. Læs om plantens familierelationer her.Nu er det jo heldigvis blevet plantetid, og da bedet ved indgangspartiet samtidig trængte til en seriøs overhaling, har hele familien været på sagen. Først blev det tørre, tilvoksede stykke jord gravet igennem med en drænspade med manpower, og så gik den hjemvendte datter og undertegnede i gang med at plante. Bloombux hører til de såkaldte Inkarho Rhododendron, der er kalktolerante, så det skulle ikke være nødvendigt at gøre yderligere anstalter ved plantningen, når man har en let og porøs jord som vi har.Det blev til en – når vi selv skal sige det – nydelig, buet miniaturehæk, der markerer indgangen til den vilde skovhave. Planterne kan klippes, hvis der bliver behov for det. Nu må vi se. De er i hvert tilfælde fulde af knopper, så jeg glæder mig til blomstringen. Rhododendron Bloombux kan blandt andet købes hos Plantetorvet her.Men det var ikke kun Rhododendron Bloombux, der stod i kø til at blive plantet. I februar fik jeg en kasse linnea, Linnaea borealis, forærende af Ole i Gl. Sunds Planteskole. Han er nemlig lige så vild med den fine skovbundsplante, som jeg er, og syntes bestemt, den skulle vokse i min have, når nu Forlaget Linnea er opkaldt efter den.

Nu er linnea plantet som bunddække bag Bloombux hækken, og planterne ligner absolut nogle, der ved fremad. Der er tilløb til udløbere og faktisk også allerede blomsterknopper på vej. Ih, hvor jeg glæder mig til blomstringen. På Forlaget Linneas hjemmeside her, kan du se, hvor smukke linnea blomsterne er. Nåja, og så kan du selvfølgelig også læse om min nye bog SLIP HAVEGLÆDEN LØS og bestille den i webshoppen 🙂

 

Ny energi til køkkenhaven med to slags kompost

Køkkenhaven har bogstaveligt talt ligget brak hele vinteren med de sidste vintergrønsager som minder om, hvad der var engang. Det har sultne rådyr hygget sig gevaldigt med. De har fuldstændigt pelset kålstokkene, der tappert prøver at skyde med friske skud, der dog igen og igen bliver nippet af, så snart de titter frem.Også de sidste porrer er kommet rådyrene til gavn og forhåbentlig glæde. Men nu må det være slut. Klargøring af køkkenhaven skal i gang. Det er allerede meget senere, end det plejer at være.Jeg startede lige med at grave sidste års spirende persilleplanter op, så de ikke stod i vejen for det påtænkte jordforbedringsprojekt. De er nu plantet et andet sted, så vi får fornøjelse af frisk persille inden alt for længe, og i hvert fald før nyplantede rækker vil kunne høstes.Sandjorden i køkkenhaven har godt af at få tilført ny energi i form af kompost – helst hvert år. Så nu er det nederste godt omsatte indhold af den bugnende kompostbeholder distribueret ud i køkkenhaven og suppleret med en stak sække Champost, der blev indkøbt sidste år på efterårsudsalg 🙂Til slut kom fræseren på arbejde og forvandlede hurtigt den omtalte brakmark til lækker køkkenhave, der bare venter på nye frø og planter. Og nu ser det da heldigvis ud til, at vejrguderne besinder sig, så årets køkkenhavedrømme kan blive realiseret 🙂

Nedklipning af stauder er fast arbejde lige nu

Det er halvanden måned siden, jeg begyndte på den årlige omgang nedklipning af stauder som en del af havens forårskur. Men processen er blevet afbrudt og udsat adskillige gange på grund af vejrgudernes indblanding. Jeg har hørt, der er kommet mere sne andre steder i landet, men her er vi heldigvis gået fri i denne omgang, så jeg kan komme videre med det forsinkede projekt, der byder på fast arbejde lige nu.Lige netop det her bed læner sig op ad en lidt større omgang, når jeg kan se, hvad der kommer op hvor, for der er lige vel mange stauder med anarkistiske tilbøjeligheder, der prøver at tage magten fra hinanden og de andre. Her er det duehoved, Chelone obliqua, der endnu står med fine vinterstandere. Eller stod, for nu er de blevet klippet ned.Det dejlige ved at klippe stauderne ned er, at det er så umiskendeligt et forårstegn. Er der noget bedre end at finde de friske skud af fx Skt. Hansurt, Sedum telephium, i jordoverfladen, hvor de er helt klar til at stikke mod forårshimlen, når temperaturerne mildnes om ganske kort tid?

Almindelig hortensia, Hydrangea macrophylla, der jo godt nok ikke er en staude men en busk, får som den eneste lov at beholde sine vinterstandere lidt endnu. Dels er de stadig dekorative i bedet, der ellers ligner en slagmark, dels kan de forhåbentlig beskytte de nye blade og blomsterknopper en lille smule mod sen frost, der kan gå hårdt ud over blomstringen. Og det vil jeg jo så nødigt have.

Redningsaktion for påskeklokker i røg og damp

Jeg ved det godt. Jeg burde have været i gang med at klippe de gamle blade af mine påskeklokker, Helleborus x orientalis, for længe siden, men jeg har ærlig talt ikke nænnet det, fordi vejret har været så stygt. Sådan så de ud for en måned siden på det tidspunkt, hvor de plejer at blive klippet ned. Som smukke omend let anløbne stjerner. Nu er de helt klappet sammen og næsten helt sorte af bladpletter, så selv om der er mere frost i vente, gør det ingen forskel, om bladene er der eller ej.Det vil sige, det gør det måske alligevel, men sådan at forstå, at det utvivlsomt er på høje tid at få fjernet bladene, der er tydeligt inficeret med den skumle plantesygdom julerosesortplet, Coniothyrium hellebori. Svampens sporer sidder på lur i de mørke pletter på bladene parat til at sprede sig til nye blade og til blomsterne, hvis det går helt galt. Derfor gælder det om at få klippet bladene af og få dem fjernet på en dag som i dag, hvor der ikke er fugtige forhold, der fremmer spredningen af svampen.De afklippede blade røg fluks i bålfadet og blev futtet af med det samme. Så er smittespredningen i hvert fald forpurret fremadrettet.Tilbage står de dejlige påskeklokker med nye, nøgne blomsterknopper og skutter sig i kulden. Heldigvis er de bygget til det, så forhåbentlig varer det ikke så længe, før de springer ud som et stensikkert forårstegn. Med lidt held sker det lige til påske, ligesom juleroserne, Helleborus niger, i år præsterede at stå i fuldt flor til jul.

Kender I forresten Lene Nissen og hendes spændende blog.peekaboodesign.dk, der er fyldt med sjove og kreative DIY og genbrugsideer. Den er altid et besøg værd, og i dag har hun oven i købet skrevet en anmeldelse af min nye bog, Slip haveglæden løs 🙂 Tak til Lene, der kan besøges her.
Husk, at der er introduktionstilbud på Slip haveglæden løs på www.forlagetlinnea.dk, så du kan spare fragten en lille uges tid endnu. Find tilbuddet her.

Førstehjælp til snedækkede træer og buske

Det har sneet det meste af dagen, og haven er tryllet om til det smukkeste Narnia landskab, man kan tænke sig. Helt uden fejl og mangler og rod i krogene. Desværre har medaljen en bagside. For de snedækkede træer og buske – især de stedsegrønne – har svært ved at bære vægten af den tunge tøsne, og grenene tynges mod jorden og risikerer at knække.Nu truer meteorologerne oven i købet med isslag med risiko for at vægten bliver endnu tungere, så jeg har lige været på en inspektionsrunde for at yde førstehjælp til de mest udsatte planter. Det gælder blandt andet rækken af laurbærkirsebær, Prunus laurocerasus, der skærmer haven så fint og forårsgrønt af ud mod vejen hele året rundt. De skulle nødig lide overlast, så nu har jeg brudt Narnia trolddommen og rystet sneen af grenene.Til min skræk opdagede jeg også, at den gamle hebe, Hebe pinguifolia, der normalt står som en smuk, stram kugleformet busk, var faldet helt fra hinanden under vægten af sneen.Heldigvis rejste den sig så nogenlunde efter en rystetur, så mon ikke den klarer skærene.Havens rododendronbuske står og fryser med anstand men klarer sig også, selv om knopperne allerede er langt fremme. Det er sjovt at se, hvordan de tilpasser sig til frostvejret ved at lade bladene hænge, så det nærmest ser ud som om, de mangler vand.Troldnød, Hamamelis x intermedia ‘Arnold Promoise’ har rullet sine krøllede serpentineblomster lidt sammen, men står alligevel og lyser dejligt op i haven, der ellers mest er i sort-hvid på sådan en snevejrsdag. Den bliver simpelthen udnævnt til ugens yndlingsplante endnu engang med stor tak for udholdenhed og optimisme.

Vejr til vinterdækning af havens sarte planter

Vinterdækning af havens planter er almindeligvis ikke noget, jeg går så højt op i ud fra den betratning, at det, der bliver plantet i haven, også skal kunne leve med de forhold, den nu engang har at byde på. Men med den vejrudsigt DMI har fyret af, bliver jeg nu alligevel lidt bekymret og får lyst til at fare ud og give hele haven dyne på.Det er jo desværre ikke muligt, men nu har jeg sat ind de steder, hvor risikoen for skader ved 10 graders barfrost er størst. Heldigvis var juletræet ikke nået længere end til rodehjørnet, så nu kan det lige give en omgang mere. Grenene har holdt nålene fint, så når de bliver klippet af stammen, er de perfekte til vinterdækning af sarte planter.Den lille laurbærbusk, Laurus nobilis, der kom sig efter alverdens utøj, da den blev plantet ud under åben himmel, er nok ikke lige gearet til fimbulvinter, så nu har den fået sig et lille hus af grangrene, der kan beskytte den mod de værste iskolde vinde. Nu skal jeg bare huske at fjerne grenene igen, så snart det bliver mildere.Vejrudsigten gør mig også bekymret på vegne af mine vinterløg, der blev sat sidst på året sidste år og nu er spiret så fint.Derfor er jeg tyet til vinterdækning i form af en dyne af fiberdug, de kan lune sig under, mens det går løs med alvorlige frostgrader.Sidst men ikke mindst har jeg flyttet nogle af de sarteste krukkeplanter i ly i drivhuset,hvor der godt nok er ved at være trængsel. Jeg er meget glad for mit sølvtræ, Corokia cotoneaster, der faktisk har klaret adskillige vintre i sin krukke på friland. Det skulle det gerne blive ved med, så nu er det kommet under tag, så længe den værste kulde bider for ikke at risikere noget.

Foråret begynder med en saks i staudebedet

Staudebedene, der har stået med de visne staudetoppe som fine vinterstandere hele vinteren, begynder at se lidt kaotiske ud. Vinterstanderne vælter og går i opløsning, så tiden er inde til at  og klippe foråret frem med en saks i staudebedet

At klippe stauderne ned er en syssel, jeg holder vildt meget af, så jeg snupper et bed ad gangen, når jeg synes, jeg fortjener det 🙂 Det var absolut tilfældet her i eftermiddag, hvor solen skinnede og fuglene kvidrede. Det er godt nok stadig hundekoldt, men forårsstemningen indfinder sig uundgåeligt i takt med, at bedet forvandles. Jeg klipper staudetoppene i småstykker på stedet, så de kan formulde hvor de lander. Det sparer både tid og kræfter til bortskaffelse og kompostering andetsteds og gødning til staudebedene.Det hjælper selvfølgelig også, at spirer af diverse blomsterløg myldrer frem i jordoverfladen. Det gælder virkelig om at træde varsomt. Her er det våriris, Iris reticulata, der er stærkt på vej.Det viser sig også, at flere af stauderne er tidligt på færde med friske skud i jordoverfladen. I princippet nok en postgang for tidligt vejrudsigten taget i betragtning. Heldigvis er der blæst en million visne blade ind i bedet, der virker som en lun dyne.Staudebedet ligner lidt en krigszone efter sådan en omgang, men der skal erfaringsmæssigt ikke meget varme i luften til, før både staudeafklip og visne blade begynder at formulde. Samtidig er der blevet god plads til, at foråret kan indfinde sig i for af de spirende løgvækster og forårsfriske staudeskud.Min runde i staudebedene begyndte i det bed, hvor troldnød, Hamamelis x intermedia ‘Arnold Promise’ allerede står og blomstrer gult og forårsfint, så den kunne komme bedre til sin ret. Det fortjener den.

OBS OBS OBS Husk at du stadig kan nå at deltage i konkurrencen om et eksemplar af min nye havebog, der udkommer midt i marts. Konkurrencen finder du på Facebook siden Helt hen i haven. Den er nem, så hold dig endelig ikke tilbage 🙂

 

Stiklingeformering af spirende sødkartoffel

Den sødkartoffel eller batat, Ipomoea batata, der siden juleferien har stået og spiret på en vase med vand, har efterhånden udviklet en hel lille skov af fine friske skud, der skal bruges til opformering af planten og forhåbentlig en lille produktion af hjemmedyrkede sødkartofler i drivhuset. Jeg var ellers ved at blive bekymret, for flere af bladene begyndte at se småsløje ud, som om de var angrebet af mystiske skadedyr eller en svampesygdom – eller som om nogen havde drysset dem med sukker. Ved nærmere eftersyn med hjælp fra en lup, kunne jeg heldigvis se, at belægningen består af krystaller, som bladene har udskilt. Nu har jeg googlet mig til, at det er krystaller af calcium oxalat, og at det er et almindelig fænomen, så jeg har lagt bekymringerne på hylden og knebet de hårdest ramte blade af.Det står ikke helt klart, hvad der udløser udskillelsen af krystaller, men at det er noget med dyrkningsvilkårene, er der nok ikke nogen tvivl om. Så jeg besluttede mig for, at det måtte være et tegn til, at projekt sødkartoffel skulle gå ind i næste fase. Derfor gav jeg mig til at brække de længste af skuddene af, hvorefter moderknolden kom tilbage i vindueskarmen. Jeg tror ikke, den er færdig med at skyde endnu.Jeg kneb de nederste blade af skuddene, så de blev til fine stiklinger, og kunne konstatere, at der faktisk allerede var ansats til rødder på nogle af dem. Jeg har læst mig til, at stiklingerne skal sættes i vand for at danne rødder, men jeg har ikke så meget fidus til den metode, så jeg har stukket halvdelen direkte i jord og sat den anden halvdel i vand. Så må vi se. Almindeligvis er rødder dannet i vand sarte, fordi de aldrig har mødt modstand, og så går de nemt til, når de bliver plantet i jord siden hen. Læs mere om projekt sødkartoffel her.

Vintergrønne glæder skaber stemning i helårshaven

En af mine yndlingskæpheste er, at haven altid har noget at byde på uanset vejr, vind og årstid. Indrømmet, der er tidspunkter, hvor det er mere oplagt at trække den af stald end andre, men i bund og grund vil jeg vove at påstå, at det er rigtigt. Det bliver så endnu mere rigtigt, når man sørger for at plante andet end sommerblomster og stauder, der putter sig under jorden i vinterhalvåret. En af mine absolutte favoritter til at sikre vintergrønne glæder i haven er julerose, Helleborus niger, der lige nu står i fuldt flor. Planterne, der tidligere har været krukkeplanter, er genbrugt i bedet ved indgangspartiet, som jeg passerer hver gang jeg går ud og ind. Det syn gør det svært at være sur 🙂

Stedsegrønne bunddækkeplanter er et andet hit på denne årstid. Som nu for eksempel den fine krybende kambregne, Blechnum penna-marina, der med sine blanke, grønne mini-bregneblade danner et dejligt, frodigt gulvtæppe, der når helt ind under en anden af årstidens favoritter, den stedsegrønne busk vintersnebolle, Viburnum tinus, der også blomstrer så dejligt i vinterkulden og derfor er udnævnt til ugens yndlingsplante.Cypresurt, Santolina chamaecyparissus, er ikke så meget grøn, som den er grå eller nærmest sølvfarvet, men den spiller helt klart en vigtig rolle, når det gælder om at skabe en lækker vinterkulisse i haven, der er frodig og indbydende selv om det er koldt og vådt.

Vinterbeskæring af hindbær, ribs og blåregn

Det har været en perfekt dag til at få indhenet en af efterårets undladelsessynder. Så nu skulle det være. De to bede med efterårshindbær, Rubus idaeus ‘Autumn Bliss’, er for længst færdige med at bære for i år, og de skal jo klippes ned til grunden efter høst i modsætning til sommerhindbær, hvor det kun er de skud, der har båret bær, der skal klippes ned. Det er de hermed blevet – det var bare ikke lige efter høst 🙂 I den indhegnede frugthave har det været rigtig godt at få etableret et stativ/opbindingssystem, der holder de lange skud opret, så bærrene ikke bliver snaskede af at ligge hen ad jorden.Der bliver en ordentlig bunke haveaffald ud af sådan en omgang vinterbeskæring. Haveaffald i den sjældne kategori, der ikke ryger i kompostbunken men køres væk eller brændes af for ikke at risikere spredning af skumle hindbærplantesygdomme til de nye skud, der faktisk allerede ligger på lur i jordoverfladen.Da beskæresaksen nu var kommet op af skuffen, fik ribsbuskene også lige en vinterbeskæring. De så ærlig talt lidt kaotiske ud efter årets formidable bæring, der tyngede adskillige grene til jorden. Væk med dem helt ved grunden, så buskene kan bruge deres kræfter på at sætte bær på skud, der vokser den rigtige vej. Den viltre blåregn, Wisteria sinensis, der vokser på portalen mellem to haverum, er faktisk blevet studset i august, men det kan godt være svært at se.

Nu fik den en omgang mere, for skuddene skal helst ikke være mere end 10-15 cm, hvis de skal bære fine, frithængende blomsterklaser. Desuden pyntede det, at få skabt lidt orden i den kaotiske fuglerede af skud, der havde etableret sig på toppen af portalen.

Page 1 of 13

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén