Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Kategori: Havearbejde Page 1 of 16

Tiltrængt beskæring af morbær og oktoberkirsebær

Da mit øje pludselig fangede et glimt af lysende lyserødt under det meget “langhårede” morbærtræ, udløste det en lynaktion med beskæresaksen.

Hvid morbær, Morus alba ‘Pendula’

Read More

Uregelmæssigheder i haven og forbudt ukrudt

I forlængelse af det gule sommerblomstbed blev der plantet en hassel, Corylus avellana, som afløser for et gammelt piletræ. Den har udviklet sig til en stor og fyldig busk, og i år bærer den hasselnødder for første gang. Eller skulle jeg sige bar. Der foregår uregelmæssigheder i haven. Dette var synet, der mødte mig på min morgenrunde. Nogen har plukket alle nødderne og deponeret dem på græsplænen i en rodet bunke.

Read More

På jagt efter forsvundne stauder under blåkant

Ægte blåkant, Nepeta x faasseniii

Havens umådelig mange eksemplarer af ægte blåkant, Nepeta x faassenii, også kendt som katteurt, har blomstret som en drøm i mange uger til stor fornøjelse for bier og sommerfugle. De gør det for så vidt endnu, men de er begyndt at vise deres imperialistiske tilbøjeligheder og begynder desuden at se lidt slidte ud, som de ligger der med skuddene ud over det hele.

Da jeg samtidig var begyndt at spekulere over, hvor flere tilsyneladende forsvundne stauder mon var blevet af, blev det i dag, hver enkelt blåkant fik en sommerjustering. En varm omgang, kan jeg hilse og sige, for nedklipningen foregik med langskaftede handsker, for det tilfældes skyld, at der skulle være en enkelt bi eller to, der ikke helt forstod, at manøvren er til deres eget bedste. Sagen er jo den, at når man klipper blåkant ned nu, er der rigtig gode chancer for, at planterne kommer igen og giver en ekstra blomstring senere på sommeren.

Den første forsvundne staude, der dukkede op, efter at det store virvar af blåkant var blevet tæmmet, var den smukke, næsten sorte Heuchera, der ikke ser ud til at have lidt skade af det påtrængende naboskab. Den rigtig gode nyhed er, at bedet egentlig ikke kom til at se så afpillet ud efter nedklipningen af blåkant, som jeg havde frygtet. Da alle de yderste, nedliggende stængler var klippet af, dukkede der en pæn, lille blomstrende plante op i midten af hver tue.

Rank potentil, Potentilla recta ‘Sulphurea’

En af de stauder, der havde brug for lidt kunstigt åndedræt efter overvoksning, var den høje staudepotentil med de fine, lysegule blomster, rank potentil, Potentilla recta ‘Sulphurea’. De høje, blomstrende stængler havde lagt sig hen ad jorden som følge af trykket, men nu har de fået en støttepædagog. Dermed er de kommet op i lyset, hvor de hører til.

Fjerkløver, Trifolium rubens

Den sjove fjerkløver, Trifolium rubens, var også blevet ganske overvældet af naboskabet og måtte have en hånd i form af et højere staudestativ, end den havde fået i første omgang. Nu er god ro og orden genoprettet, så de dunbløde blomsterstande, man virkelig får lyst til at røre ved, kan nydes på passende vis.

Krudt, ukrudt og midtimellem i det store staudebed

Det store staudebed

I det store staudebed midt i haven er frodigheden nærmest overvældende efter at planterne har fået både vand og varme at vokse af. Det skal også siges, at den sædvanlige forårslugning samtidig med nedklipning af stauderne var udfordret på grund af frost. Så for at være helt ærlig, er jeg kommet bagud, og det er det, der afspejler sig i den aktuelle frodighed.

Døvnælde, Lamium album

Der vokser både krudt, ukrudt og noget midtimellem i det store staudebed. Men grænserne er nok temmelig flydende. Til kategorien ukrudt hører i hvert fald døvnælde, Lamium album. Ikke fordi planten ikke er køn eller ikke passer i farveholdningen i bedet. Det gør den nemlig fint, og derfor er det også lidt svært at blive sur på den lige nu. Men den har altså nogle temmelig imperialistiske tilbøjeligheder, og den skal ikke slippes af syne alt for længe af gangen, så koloniserer den hele bedet.

Blomsterkørvel, Orlaya grandiflora

Men heldigvis vokser der trods alt flest planter i kategorien krudt i det store staudebed. En af mine yndlingsblomster lige nu er blomsterkørvel, Orlaya grandiflora. Det er en tidlig sommerblomst, jeg forspirede, udplantede og hægede om for nogle år siden. Det har så ikke været nødvendigt siden, for blomsterkørvel er super god til at så sig selv i passende doser, så den nok så fint og naturligt dukker op mellem stauderne.

Hjertegræs, Briza maxima

Jeg ved ikke, om det er rimeligt at give hjertegræs, Briza maxima, prædikatet midtimellem. Men det er dog venligere end at kalde den ukrudt. Hjertegræs er også en enårig sommerblomst, som jeg på samme måde selv har forspiret og udplantet for et par år siden. Den er både sød og lækker med sine fine, dinglende aks, der ligner små hjerter.

Hvad jeg ikke lige havde overvejet var, at hjertegræs simpelthen er specialist i selvsåning og på ingen måde har blomsterkarsens finfølelse, når det gælder dosering. Det er ikke til at se det, men jeg har faktisk allerede luget en del hen ad vejen. Alligevel har jeg nu en decideret hjertegræsskov, der infiltrerer både stauder, roser og buske i bedet. Det ser ganske godt ud lige nu, men jeg vil helt sikkert være over dem, så snart stråene begynder at gulne, for jeg kan ikke overskue yderligere familieforøgelse til næste år.

Plænereparation med topdressing og friske græsfrø

Plænereparation er ikke et begreb, der tit er oppe at vende her i haven, hvor vi nok må erkende, at plænegræs som plante betragtet ikke har ret høj status. Faktisk har græsplænen – eller skal vi kalde det græsarealerne – det ikke bedre end godt og må i det daglige finde sig i at blive slået og trådt på. Derfor må det være kommet som noget af en overraskelse, da plænen pludselig blev tildelt en lille forårskur i weekenden. Den usædvanlige indsats skyldtes, at græsset efterhånden var blevet så bumlet at gå på som følge af utallige muldvarpes gangsystemer, at færdsel foregik med risiko for ankelskader. Og sådan nogle har vi jo ikke tid til på denne årstid.

Samtidig har jeg fået lov at prøve et lækkert produkt fra Pindstrup udviklet til netop plænereparation. Plænemuld består af fin spagnum og sand tilsat gødning og kalk, så det er næsten en alt i en løsning.

Vi valgte så at blande friske græsfrø i plænemulden, for sidste sommers tørke var hård ved de autoriserede græsarter i plænen. Lidt forstærkning kunne vist være på sin plads.

Græsset på de udsatte steder, der trængte til en plænereparation, blev klippet helt kort, så topdressingen nemt kan finde ned mellem de eksisterende græsplanter.

Og så kunne operation plænereparation sættes i værk. Topdressingen blev fordelt på bare og bumlede områder med en rive og ujævnhederne udjævnet. Forhåbentlig kommer der lidt vand de kommende dage, så de nye græsfrø spirer hurtigt, og de eksisterende planter vokser op gennem topdressingen. Der er nok tale om en light version af almindelig anerkendt plænepleje, men hvis det kan styrke græsarealerne, der primært fungerer som færdselsårer rundt i haven, og samtidig skåne anklerne, er det perfekt. Og så gør det selvfølgelig ikke noget, hvis det også pynter lidt på helhedsindtrykket.

Indlægget er sponseret.

Sikkerhedszone og ny staudeholder til yndefuld staude

Hold nu op, hvor det gror og grønnes derude. I det pink bed fortsætter magtkampen med flere stærke kombattanter. Nu har det været nødvendigt at etablere en sikkerhedszone for at beskytte den smukke og yndefulde lægekvæsurt, Sanguisorba officinalis ‘Pink Tanna’. Ellers ender den formentlig som taberen.

Lægekvæsurt, Sanguisorba officinalis

Lige nu er det ellers lægekvæsurt, der er mest fremme i skoene. Så langt fremme, at tiden er inde til at få monteret en staudeholder, så de lange, yndefulde blomsterstængler, der følger, ikke vælter ud over det hele.

Drejeblomst, Physostegia virginiana

Men jeg ved jo godt, at det kun er et spørgsmål om tid. Ud over almindeligt ukrudt som nælder, skvalderkål og stauden slangeurt, Polygonum bistorta, der får samme behandling, er der to hovedkombattanter i bedet. Her er den ene nemlig drejeblomst, Physostegia virginiana, ved at opruste til kampen om pladsen mod yndlingsfjenden duehoved, Chelone obliqua.

Drejeblomst og duehoved

Det er ellers to dejlige stauder, jeg sætter meget pris på, men de har altså imperialistiske tilbøjeligheder. De kæmper efter hvert deres grundprincip. Drejeblomst suser rundt i bedet og sætter overraskelsesangreb ind over det hele ved hjælp af lange udløbere. Nu har jeg pillet adskillige skud ud af de fredsommelige lægekvæsurter. Duehoved derimod, breder sig støt og roligt fra sin base og udvider sit territorium fra år til år. I sin fremfærd kvæler den alt, hvad der kommer i vejen, og fik den lov ville den fylde hele bedet.

Det får den så ikke, og nu er de mest nærgående angreb på rosenkvæsurten brutalt gravet op, så freden er blevet genoprettet i hvert fald ind til videre. Lad mig lige reklamere lidt for den her fine staudeholder, jeg har fået, for det er jo lige nu, de stauder, der har tendens til at vælte, skal have en hjælpende hånd. Så vokser de fint til og skjuler staudeholderen senere på sæsonen. Det er nu næsten ikke nødvendigt med den her ret pæne staudeholder, der er stærk og gedigen og let at se på på samme tid. Den er dansk produceret, fremstillet i 6 mm jern, er nem at montere, og så kan den hænge på en knage i skuret om vinteren. Der er 20 forskellige standardmodeller at vælge imellem, så mon ikke det dækker de fleste behov. Se de mange valgmuligheder her.

Lugeterapi med underlige dufte i næsen

Sikke nu en perfekt dag til lidt lugeterapi og til at få fikset resten af staudebedene, så de er klar til en ny sæson. Fiksningen indebærer nedklipning af de visne toppe, hvilket er på høje tid. Stauderne har tydeligvis trykket på fuld-fart-frem-knappen, så hvis jeg skal nå at luge det græs, der absolut vil vokse inde i stauderne, er det nu. Nu er jeg jo heldigvis så underligt indrettet, at jeg rigtig godt kan lide at luge. Ikke mindst på sådan en forårsdag, så jeg har brugt nogle dejlige timer mellem de myldrende stauder, har klippet løs, fået årets første rigtige lugeterapi og hilst på en stor flok friske mariehøner, der åbenbart holder til nederst i sommerfuglebusken.

Kejserkrone, Fritillaria imperialis

Undervejs blev jeg ramt af en underlig ram duft, som jeg ved nærmere eftertanke har mærket flere steder i haven på det seneste. Selvfølgelig – det er de mange kejserkroner, der er på vej i vejret som raketter, der dufter så markant. De er jo faktisk plantet netop på grund af duften, der efter sigende kan holde mosegrise på afstand.

Kejserkrone, Fritillaria raddeana

Den første kejserkrone er allerede i blomst. Det er ikke en helt almindelig kejserkrone. Fritillaria raddeana hedder arten, hvor det almindeligvis er Fritillaria imperialis, man tænker på, når man tænker på kejserkroner. Fritillaria raddeana er lidt mindre voldsom i det og har en super lækker, sart lysegul farve. Så absolut min yndlings kejserkrone.

Persisk fritillaria, Fritillaria persica

Undervejs i min lugeterapi fik jeg også et glædeligt gensyn med spirende persisk fritillaria, Fritillaria persica. Jeg håber meget, at de vil blomstre igen i år, for de er simpelthen helt fantastiske med deres næsten sorte, perfekt klokkeformede blomster i lange spir. Sådan her så de ud sidste år.

Selvsåede stauder og sommerblomster mellem visne staudetoppe

Fuglene fløjter, spirerne spirer, og luften er mild og god. Og det er oven i købet weekend. Der er al mulig grund til at komme ud i haven, og hvad er bedre end at kaste sig over de vinterramte staudebede og få sat lidt skik på det hele, så foråret føler sig velkomment. Jeg elsker at klippe staudernes visne vinterstandere ned og begynde på en frisk. Men jeg ved også erfaring, at det gælder om at fare med lempe, så jeg ikke for lavet ulykker af bar begejstring. Det vælter jo op af jorden med spirende løgvækster, man ikke skal træde på, og der gemmer sig også masser af gratis haveglæder i form af selvsåede stauder og sommerblomster.

Selvsåede frøplanter

Jeg går med andre ord i gang med at vinterluge, men kun de planter, jeg er helt sikker på er ukrudt og ikke selvsåede stauder og sommerblomster. I dag har jeg fundet purpurtorskemund, Linaria purpurea, der spontant har meldt sig i det hvide og lysegule bed, hvor den ikke hører til, så den må flyttes. Blomsterkørvel, Orlaya grandiflora, myldrer heldigvis frem samme sted, så den behøver jeg ikke så i år. Så er der en fin lille julerose-baby, Helleborus niger, og ikke engang de let provokerende græstotter er ukrudt men hjertegræs, Briza maxima, der har meldt sig spontant i et antal, der gør, at den nok skal reguleres en smule.

Her ses de samme planter i samme rækkefølge i fuldt flor. Det ville da være synd og skam at få dem luget væk.

Krinolinenarcis, Narcissus bulbocodium

En anden god grund til ikke at fare for grundigt frem i netop det bed er, at der ligger løg af krinolinenarcis. Narcissus bulbocodium hele vejen rundt langs kanten af bedet. Det lignede en god ide, dengang jeg lagde løgene, men det giver lidt udfordringer, for de smalle blade er nemme at forveksle med græsukrudt, hvis det går for stærkt – og hvis de er infiltreret af netop græsukrudt. Men fint ser det nu ud, når de bittesmå narcisser blomstrer, så udfordringen tager jeg gerne med.

Bedet ændrer fuldstændig karakter efter sådan en omgang nedklipning og vinterlugning, men nu er det klar til forår for alvor. De mange løgvækster og de selvbestaltede selvsåede stauder og sommerblomster skal nok hjælpe til med at sørge for, at det snart bliver en realitet.

Ansigtsløftning til indgangspartiet 2.0

Så kom den store og længe ventede skovhuggerdag, hvor projekt ansigtsløftning til indgangspartiet skulle sættes i værk. Vores gode ven Gunnar, der har såvel skovhuggerteknik som -udstyr i orden, gik løs på de bortdømte fyrretræer. Diverse foranstaltninger til beskyttelse af blivende vækster blev etableret – nej det er ikke en garageoprydning – og så gik det ellers mod toppen, for træerne skulle pilles ned i bidder for ikke at lave ulykker.

Det krævede både omhu og finesse, men projektet blev gennemført til et flot 12-tal af skovhuggeren, der fik såvel toppene som stammerne til at lande præcis, hvor de skulle, uden at knække så meget som en enkelt forkert gren. Det var helt fantastisk at følge det fremadskridende arbejde. Stor tak til Gunnar 🙂

Indkørslen blev hurtigt fyldt, efterhånden som trækronerne gik i opløsning og landede på jorden, hvor de fylder betydeligt mere, end de syntes at gøre oppe i luften.

Heldigvis også med en masse fint brænde som resultat.

Nu ligner indgangspartiet så en krigsskueplads, og der skal tænkes store tanker om, hvad der skal plantes i stedet for de gamle fyrretræer, for at det får den tiltrængte ansigtsløftning. Jeg kan mærke, det bliver en god aften med en gedigen bunke havebøger inden for rækkevidde 🙂

Ansigtsløftning til indgangspartiet 1.0

I dag har vi taget hul på de indledende øvelser til årets første rigtige haveprojekt. En ansigtsløftning til indgangspartiet. Projektet har været længe under opsejling og har givet anledning til rigtig mange spekulationer. Er det nu synd? Er det nu dumt? Hvad skal der være i stedet? Men det korte af det lange er, at de gamle fyrretræer på højen ved indgangspartiet til haven med årene er kommet helt ud af proportion med deres placering.

Fyrretræerne er blevet alt for høje og alt for tyndbenede til at give rigtig mening i forhold til at skærme haven for indkig fra vejen. Samtidig står de alt for tæt på hus og anneks, så jeg får nervøse trækninger, hver gang det blæser. Så nu skal det være. I morgen stiller det store skovhuggerteam, og så bliver de to fyrretræer forvandlet til pejsebrænde og Skt. Hansbål.

Lige nu prøver vi så på at beskytte de bevaringsværdige planter med diverse snedige tiltag, så der ikke falder brænde ned på dem. Jeg er meget glad for det lille morbærtræ, Morus alba, og håber, det vil profitere af lidt mere luft omkring sig. Det er blevet helt ensidigt i skyggen af fyr og vildvoksende kristtorn, Ilex aquifolium, som nok også i hvert fald i nogen grad kommer til at lade livet.

Den anden ende af det samme bed er tidligere blevet renoveret med succes. Også her stod der gamle fyrretræer og kristtorn. Den fine, stedsegrønne himalayaceder, Cedrus deodora, var for år tilbage julekrukkeplante og blev plantet ud i forbindelse med bedrenoveringens første etape. Den er kommet virkelig godt efter det som genbrugsplante og fungerer rigtig fint som afskærmning hele året rundt. Jeg har ikke helt regnet ud, hvad der skal til af nyerhvervelser, når fyrretræerne er væk. Nu må jeg lige se, hvordan det ser ud. Men der står helt klart et eller andet stedsegrønt på ønskesedlen, så vi kan bevare den fredfyldte og private stemning inde i haven hele året rundt.

Krukkerne i indkørslen er blevet flyttet i ly i garagen, så længe projekt renovering af indgangspartiet står på. Det er faktisk julekrukkerne, der står der endnu, så det er vist også på tide, at få tilført lidt forårsstemning til den. Det kommer jeg tilbage til. Det gode er, at der faktisk står en del genbrugsplanter i venteposition i gruppen – indkøbt før jul netop med henblik på at de skulle kunne gøre fyldest i et nyt bed.
Nu vil jeg gå i gang med tilberedning af en gedigen skovhuggermenu 🙂 Og så er vi klar i morgen. Fortsættelse følger.

Page 1 of 16

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén