Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Kategori: Havearbejde (Page 1 of 13)

Tid til klipning af buksbom, Bloombux og Berrybux

Jeg har gang i en alsidig afprøvning af dels forskellige sorter af buksbom, Buxus microphylla, dels alternativer til buksbom, der skulle kunne nogenlunde det samme, hvis problemerne med den frygtede svampesygdom buksbomkvistdød, Cylindrocladium buxicola, griber om sig. Vi er jo mange, der vil savne buksbom med den kompakte vækst og store tolerance overfor klipning, der gør, at de kan formes, som man lyster, og tilpasses voksesteder efter behov. Her i haven, hvor den vildsomme stil hersker, bruger jeg buksbomkugler til at skabe ro og danne kontrast, så det hele alligevel kommer til at se haveagtigt ud 🙂

Tiden er i høj grad inde til klipning af buksbom, så nu har buksbomkuglerne fået deres årlige rundbarbering ved hjælp af græskantklipperen, der er eminent til den opgave. Jeg må sige, at de to nye sorter fra Nygaards Planteskole, der er med i testen, klarer sig superfint og ikke viser de mindste tegn på sygdomsangreb. Buxus ‘Chicagoland Green’ og Buxus ‘Northern Charm’ hedder de.I det tidlige forår plantede vi en lille hæk for at stramme bedkanten ind mod skovhaven op. Den består ikke af buksbom men af Rhododendron Bloombux, der markedsføres som et alternativ til buksbom, der har det svært. Jeg har gået lidt rundt om mig selv i overvejelser over, om den nu skulle klippes, for den stod og så så fin ud i al sin frodighed. Men nu gælder det jo en afprøvning af dens egenskaber som alternativ til buksbom, så til sidst kom saksen frem til en let studsning alligevel. Hækken har i øvrigt blomstret nok så fint med små, sart lyserøde blomster i maj, så Bloombux lever foreløbigt fint op til sit navn. Læs mere om Bloombux her.Endnu en ny plante, der markedsføres som et alternativ til buksbom, er en sort af lav blåbær, Vaccinium angustifolium Berrybux. Det er også en tæt og kompakt busk, der tåler klipning og kan formes til kugler, kegler og kaniner eller lave hække, ligesom en buksbom. Det smarte er, at planten jo også får lækre blåbær, og bærrene sidder heldigvis inden for den nye vækst, der må klippes af, hvis den skal holde faconen. Foreløbig står Berrybux i en krukke, men den bliver plantet ud i haven til efteråret. Det bliver spændende, hvordan bærrene smager.

Selvsåede planter er lig med gratis planter

Hold nu op hvor det pibler frem. Både med alt det der skal og alt det, der ikke skal. Nu gælder det om at kende sine småplanter, så man ikke kommer til at luge det forkerte. Jeg holder meget af de haveplanter, der kan finde på at så sig selv og dukke op på overraskende steder, hvor jeg slet ikke havde tænkt på, at de passede ind. Så som regel får de lov at stå, andre gange bliver de flyttet, og tager det overhånd med selvsåningen, bliver der luget med hård hånd. Den rødbladede skovangelik, Angelica sylvestris, er en mester i at præstere selvsåede planter både her og der. De er nemme at kende med de flotte sortrøde blade og ret svære at stå for, så der er mange her i haven i år, selv om de fylder godt i landskabet.

Selvsåede eksemplarer af fingerbøl, Digitalis purpurea, dukker også op mange steder, og da der som regel er plads nok til de høje, slanke planter, får også de lov at stå, hvor de selv har valgt at vokse. Jeg har flere gange plantet hvide sorter af fingerbøl, men de selvsåede er næsten altid rosa, som artens blomster.Sidste sommer havde jeg de skønneste violette opiumvalmuer, Papaver somniferum ‘Dark Plum’. Jeg har ikke sået den i år, men jeg er nu ikke i tvivl om, at jeg også har valmuer i år. Det vælter simpelthen frem med småplanter i det bed, hvor de stod.

I køkkenhaven pibler det også – både i rækkerne og mellem dem. En del af det ukontrollerede ukrudt er selvsåede planter af blomsterkarse, Tropaeolum majus, der er virkelig effektiv på det felt. Nogle får lov at stå i kanten af køkkenhaven, men mange må luges, for ellers tager de magten fuldstændig, som det ses herMen det er selvfølgelig oplagt at genbruge nogle af de super fine småplanter enten andre steder i haven eller i en krukke.Så nu har jeg tilplantet den retrolækre jernkasse fra B-Green med små blomsterkarse planter. Den er tiltænkt plantebænken på terrassen, hvor jeg forestiller mig de lysegule blomster kommer til at stå i kaskader ud over kanten 🙂 Det kan kun blive godt.

Violer af flere slags som bunddækkeplanter

Jeg holder umådelig meget af violer af alle slags og har dem mange steder i haven, hvor de fungerer fint som bunddækkeplanter. De blomstrer her i forårsmånederne og står med pænt, fyldigt løv langt ud på efteråret.Den her pinseviol, Viola sororia ‘Freckles’ er en af favotitterne. De fregnede hvide blomster ser ud som om, de er blevet ramt af små, lilla malerstænk. Det er en livskraftig plante, der breder sig pænt, som gode bunddækkeplanter skal, men som nemt kan luges væk, hvis den ikke skal.En anden favorit er den lækre labradorviol, Viola labradorica, der har violfarvede blomster og meget mørkegrønne blade med toner af dybt violet og næsten sort. Den breder sig også stille og roligt fint og hjælper med at holde bedene fri for besværlig,  bar jord.Labradorviol gør det også godt som krukkeplante. Ja, faktisk er alle de oprindelige eksemplarer genbrugsplanter, der er kommet til haven som krukkeplanter.

Apropos krukkeplanter og violer, så har jeg netop købt og plantet årets ene og helt uundværlige eksemplar af australsk viol, Viola hederacea, der i modsætning til de andre ikke for alvor er hårdfør. Det ser fjollet ud med den enlige plante midt i skålen, men erfaringen siger, at den lynhurtigt fylder det hele. Udløberne er allerede på vej til at kolonisere den ledige jord.

Næring og beskæring sætter fart i roserne

Roser og sandjord er ikke nogen optimal kombination. Derfor er det meget begrænset, hvor mange roser, der vokser her på matriklen, og der må hygges lidt ekstra om dem, der trods alt er her.Faktisk er der jo allerede godt gang i roserne, og jeg er kommet meget senere i gang med den årlige beskæring, end jeg plejer. Projektet er gang på gang blevet udsat på grund af kulde og ubehageligheder, men i dag skal det være. Det går ud over nogle af de forårsfine nye blade, men der er masser af knopper længere nede i buskene, der er klar til at rykke.Beskæring handler jo i al sin enkelhed om at få facon på rosenbusken og undgå, at den bliver alt for ranglet. Når man klipper den tilbage lige over en knop, skyder den fra beskæringsstedet. Man kan endda være med til at bestemme buskens form ved at vælge knopper på hensigtsmæssig kurs ud af busken. Det er ret smart.Jeg prøver en ny strategi med havens ældste rose i det rosa bed i år. Sidste år var den ved at blive helt overvokset af stauderne – især kertepileurt, Polygonum amplexicaule – så jeg tænker, at en lidt ranglet busk faktisk vil være smart her. Det gør ikke noget, at den er bar for neden, det dækker stauderne for, og så kommer roserne forhåbentlig op i lyset. Det var teorien 🙂 Kort sagt, jeg har ikke klippet den nær så langt ned, som jeg plejer.Samtidig med beskæringen får roserne et næringstilskud at komme videre på. Det er simpelthen nødvendigt her på den magre sandjord, for roser er sultne planter. De får en spiseskefuld gødning hver. Så er der serveret.

Hortensia buskenes forårsklipning

Almindelig hortensia, Hydrangea macrophylla, er en af de buske, jeg glæder mig allermest over i haven, af den enkle grund, at den som få andre løvfældende buske faktisk har noget at byde på det meste af året. Jeg synes i hvert fald, at de tørre, papiragtige vintage-blomsterstande er guld værd, når haven er i vintertøjet. Derfor har jeg en del hortensia’er, selv om sandjorden er alt andet end optimal til de tørstige buske.Men nu er tiden inde til at få hortensiaerne i forårshumør. Det betyder, at de gamle blomster klippes af lige over de øverste grønne knopper på stænglerne. Det gælder om at huske, at saksen ikke skal længere ned i busken end som så, for så risikerer man at klippe de nye blomsterknopper af, og det er jo ikke meningen. Selv om det har været vældig koldt i år, er der heldigvis ikke tegn på frostskader, som der var sidste år. Knopperne må have ventet mere tålmodigt på at begynde at springe ud i år,  netop fordi det har været så koldt, og dermed klaret skærene. Det tegner godt for blomstringen.Sidste sommer havde jeg de lækre Magical Four Seasons hortensia’er i et par store krukker. Den ene fik jeg plantet ud, men den anden har tilbragt vinteren i sin krukke. Det, ser det heldigvis ikke ud til, at den har været ked af. Den skyder lige så pænt som planterne ud i haven og viser kun tegn på frostsvidninger på enkelte blade, så det skal nok gå.Nu har krukkeplanten fået samme tur som de udplantede buske, og det virker næsten som om, processen tryllede foråret frem, da de fine, forårsgrønne skud kom frem i lyset.

Beskæring af sommerfuglebusk gør plads til foråret

Hele vinteren har sommerfuglebusk, Buddleja davidii, stået med sine visne blomster og pyntet pænt mange steder i haven – ikke mindst når de har fået et drys sne. Men nu er det ligesom om, de visne blomster ikke rigtig passer ind i havebilledet længere, så heldigvis er tiden inde til den årlige beskæring.Beskæring af sommerfuglebusk har nærmest karakter af en rundbarbering, og det er nemt at blive helt bekymret på buskens vegne. Den skulle jo gerne blomstre overdådigt på lange, graciøst buede skud hen på sommeren. Det er dog aldrig slået fejl her i haven, så alle de gamle skud fra sidste år bliver nådesløst klippet ned til 30-40 cm over jordoverfladen.

Busken gør ikke meget væsen af sig efter sådan en omgang, men der er masser af liv i de nederste knopper, så den skal nok snart komme til at ligne en sommerfuglebusk igen inden så længe. I mellemtiden er der bedre plads til forårsstemning i bedet, nu da de visne blomster ikke stjæler billedet.De afklippede skud kan i øvrigt bruges som stiklinger til nye sommerfuglebuske, hvis man mangler. Det gør jeg ikke, for jeg har stiklingeformeret adskillige på den måde gennem årene. De to buske bag køkkenhaven har tre år på bagen og er nu ved at få fylde. De er også blevet klippet langt ned, for det sætter samtidig gang i forgreningen. Se her, hvordan en hjemmelavet sommerfuglebusk bliver til.

Piiist – har du læst Jyllands-Posten i dag? Nina Ewald har skrevet den dejligste anmeldelse af min bog SLIP HAVEGLÆDEN LØS til avisens boligtillæg. Ihh, hvor den gør mig glad. 1000 tak til Nina 🙂 Læs mere om bogen og bestil den her. (Der er selvfølgelig også et kapitel om beskæring i bogen)

Nyt bed med linnea og Bloombux

Siden februar har en stak Bloombux planter stået i venteposition til at blive plantet. Bloombux er ikke en buksbom men en rododendron, der arter sig som buksbom og oven i købet blomstrer smukt i rododendronsæsonen. Læs om plantens familierelationer her.Nu er det jo heldigvis blevet plantetid, og da bedet ved indgangspartiet samtidig trængte til en seriøs overhaling, har hele familien været på sagen. Først blev det tørre, tilvoksede stykke jord gravet igennem med en drænspade med manpower, og så gik den hjemvendte datter og undertegnede i gang med at plante. Bloombux hører til de såkaldte Inkarho Rhododendron, der er kalktolerante, så det skulle ikke være nødvendigt at gøre yderligere anstalter ved plantningen, når man har en let og porøs jord som vi har.Det blev til en – når vi selv skal sige det – nydelig, buet miniaturehæk, der markerer indgangen til den vilde skovhave. Planterne kan klippes, hvis der bliver behov for det. Nu må vi se. De er i hvert tilfælde fulde af knopper, så jeg glæder mig til blomstringen. Rhododendron Bloombux kan blandt andet købes hos Plantetorvet her.Men det var ikke kun Rhododendron Bloombux, der stod i kø til at blive plantet. I februar fik jeg en kasse linnea, Linnaea borealis, forærende af Ole i Gl. Sunds Planteskole. Han er nemlig lige så vild med den fine skovbundsplante, som jeg er, og syntes bestemt, den skulle vokse i min have, når nu Forlaget Linnea er opkaldt efter den.

Nu er linnea plantet som bunddække bag Bloombux hækken, og planterne ligner absolut nogle, der ved fremad. Der er tilløb til udløbere og faktisk også allerede blomsterknopper på vej. Ih, hvor jeg glæder mig til blomstringen. På Forlaget Linneas hjemmeside her, kan du se, hvor smukke linnea blomsterne er. Nåja, og så kan du selvfølgelig også læse om min nye bog SLIP HAVEGLÆDEN LØS og bestille den i webshoppen 🙂

 

Ny energi til køkkenhaven med to slags kompost

Køkkenhaven har bogstaveligt talt ligget brak hele vinteren med de sidste vintergrønsager som minder om, hvad der var engang. Det har sultne rådyr hygget sig gevaldigt med. De har fuldstændigt pelset kålstokkene, der tappert prøver at skyde med friske skud, der dog igen og igen bliver nippet af, så snart de titter frem.Også de sidste porrer er kommet rådyrene til gavn og forhåbentlig glæde. Men nu må det være slut. Klargøring af køkkenhaven skal i gang. Det er allerede meget senere, end det plejer at være.Jeg startede lige med at grave sidste års spirende persilleplanter op, så de ikke stod i vejen for det påtænkte jordforbedringsprojekt. De er nu plantet et andet sted, så vi får fornøjelse af frisk persille inden alt for længe, og i hvert fald før nyplantede rækker vil kunne høstes.Sandjorden i køkkenhaven har godt af at få tilført ny energi i form af kompost – helst hvert år. Så nu er det nederste godt omsatte indhold af den bugnende kompostbeholder distribueret ud i køkkenhaven og suppleret med en stak sække Champost, der blev indkøbt sidste år på efterårsudsalg 🙂Til slut kom fræseren på arbejde og forvandlede hurtigt den omtalte brakmark til lækker køkkenhave, der bare venter på nye frø og planter. Og nu ser det da heldigvis ud til, at vejrguderne besinder sig, så årets køkkenhavedrømme kan blive realiseret 🙂

Nedklipning af stauder er fast arbejde lige nu

Det er halvanden måned siden, jeg begyndte på den årlige omgang nedklipning af stauder som en del af havens forårskur. Men processen er blevet afbrudt og udsat adskillige gange på grund af vejrgudernes indblanding. Jeg har hørt, der er kommet mere sne andre steder i landet, men her er vi heldigvis gået fri i denne omgang, så jeg kan komme videre med det forsinkede projekt, der byder på fast arbejde lige nu.Lige netop det her bed læner sig op ad en lidt større omgang, når jeg kan se, hvad der kommer op hvor, for der er lige vel mange stauder med anarkistiske tilbøjeligheder, der prøver at tage magten fra hinanden og de andre. Her er det duehoved, Chelone obliqua, der endnu står med fine vinterstandere. Eller stod, for nu er de blevet klippet ned.Det dejlige ved at klippe stauderne ned er, at det er så umiskendeligt et forårstegn. Er der noget bedre end at finde de friske skud af fx Skt. Hansurt, Sedum telephium, i jordoverfladen, hvor de er helt klar til at stikke mod forårshimlen, når temperaturerne mildnes om ganske kort tid?

Almindelig hortensia, Hydrangea macrophylla, der jo godt nok ikke er en staude men en busk, får som den eneste lov at beholde sine vinterstandere lidt endnu. Dels er de stadig dekorative i bedet, der ellers ligner en slagmark, dels kan de forhåbentlig beskytte de nye blade og blomsterknopper en lille smule mod sen frost, der kan gå hårdt ud over blomstringen. Og det vil jeg jo så nødigt have.

Redningsaktion for påskeklokker i røg og damp

Jeg ved det godt. Jeg burde have været i gang med at klippe de gamle blade af mine påskeklokker, Helleborus x orientalis, for længe siden, men jeg har ærlig talt ikke nænnet det, fordi vejret har været så stygt. Sådan så de ud for en måned siden på det tidspunkt, hvor de plejer at blive klippet ned. Som smukke omend let anløbne stjerner. Nu er de helt klappet sammen og næsten helt sorte af bladpletter, så selv om der er mere frost i vente, gør det ingen forskel, om bladene er der eller ej.Det vil sige, det gør det måske alligevel, men sådan at forstå, at det utvivlsomt er på høje tid at få fjernet bladene, der er tydeligt inficeret med den skumle plantesygdom julerosesortplet, Coniothyrium hellebori. Svampens sporer sidder på lur i de mørke pletter på bladene parat til at sprede sig til nye blade og til blomsterne, hvis det går helt galt. Derfor gælder det om at få klippet bladene af og få dem fjernet på en dag som i dag, hvor der ikke er fugtige forhold, der fremmer spredningen af svampen.De afklippede blade røg fluks i bålfadet og blev futtet af med det samme. Så er smittespredningen i hvert fald forpurret fremadrettet.Tilbage står de dejlige påskeklokker med nye, nøgne blomsterknopper og skutter sig i kulden. Heldigvis er de bygget til det, så forhåbentlig varer det ikke så længe, før de springer ud som et stensikkert forårstegn. Med lidt held sker det lige til påske, ligesom juleroserne, Helleborus niger, i år præsterede at stå i fuldt flor til jul.

Kender I forresten Lene Nissen og hendes spændende blog.peekaboodesign.dk, der er fyldt med sjove og kreative DIY og genbrugsideer. Den er altid et besøg værd, og i dag har hun oven i købet skrevet en anmeldelse af min nye bog, Slip haveglæden løs 🙂 Tak til Lene, der kan besøges her.
Husk, at der er introduktionstilbud på Slip haveglæden løs på www.forlagetlinnea.dk, så du kan spare fragten en lille uges tid endnu. Find tilbuddet her.

Page 1 of 13

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén