Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Kategori: Havearbejde (Page 1 of 15)

Fra hindbærbed til stubmark i en håndevending

Både det ene og det andet hindbærbed har oprigtig talt været lidt af en skuffelse i år, for høsten har været en skygge af sig selv. Det er utvivlsomt tørken og varmen, der har været for meget for planterne her på sandjorden. Det tegner skidt for forsyningerne af den ellers nærmest livsvigtige, hjemmelavede hindbærmarmelade frem mod næste sæson.Det ældste hindbærbed i køkkenhaven er lige som det nye i den indhegnede frugthave (rådyr ELSKER hindbærblade) tilplantet med sorten Rubus idaea ‘Autumn Bliss’, der bærer på årsskuddene og derfor først modner sidst på sommeren. Som regel med rigeligt med store, flotte bær uden “orm” i, fordi blomstringen falder så sent, at den snyder hindbærbillerne, der for længst har lagt æg i andre hindbærblomster, når efterårshindbærrene blomstrer. Der sidder enkelte, mistrøstige bær tilbage så sent som nu, men høsten anno 2018 kommer altså ikke til at gå over i historien. Læs mere om ‘Autumn Bliss’ hos Plantetorvet her.Det gør 2019 høsten forhåbentlig. I hvert fald er tiden inde til at rydde op i bedene og gøre dem klar til det nye haveår. En anden fidus ved efterårshindbær er, at de kan beskæres fra en kant af. Alle de gamle skud klippes ned, for det er jo de nye skud, der skal høstes på næste år. Jeg gik løs på det ene hindbærbed med en dejlig ny og skarp beskæresaks, der ligger godt i hånden, så det tog ikke lang tid at få den opgave klaret. (Det er forresten lige sådan en saks, køberne af min havebog ‘Slip haveglæden løs’ kan vælge som julegave, hvis de shopper hos Forlaget Linnea i december. (Så længe lager haves). Læs mere her.Beskæringen forvandler det ellers stadig optimistisk grønne hindbærbed til en stubmark, men sådan må det altså være. Til gengæld er det nu til at komme til at luge lidt mellem stubbene. De afklippede skud bliver fragtet til den lokale genbrugsplads, så vi ikke risikerer, at eventuelle plantesygdomme på de gamle skud breder sig til de nye.

Redningsaktion for dahliaknolde i sidste øjeblik

Det er godt gjort! Man vender ryggen haven for et par dage, og når man vender hjem, er det blevet vintertid – bogstaveligt talt. Her til morgen havde de ellers så frodige blomster i Dahlia ‘Lesotho’ fået den fineste frosting. Meget smukt i det stille morgengry men også et sikkert tegn på, at ballet er forbi for i år, og det gælder om at få sine dahliaknolde op, før de også får frost og går til. Det ville jo være en skam, for de har efterhånden en del år på bagen. Dermed var dagens haveopgave på skinner.Det vil sige ikke helt på skinner, for vejrguderne blandede sig igen. Det begyndte at vælte ned med tøsne, inden jeg havde sunket morgenteen, og pynten blev hurtigt taget af de fine blomster med frosting. Først så de meget dekorative ud med et drys sne…… men det gik lynhurtigt ned ad bakke. Nu er løvbladene forvandlet til kogt spinat, og blomsterbladene smitter af på sneen, som en rød sok i en kogevask.Babu babu gik det ud i snevejret med gravegreben, og op kom knoldene, der har antaget betydelige dimensioner hen over sommeren. Jeg fik hurtigt klippet toppene af og lagt hele molevitten til tørre i bryggerset for en kort bemærkning, så jeg kan få jorden rystet af inden vinteropbevaringen.

Den fine hvide Dahlia ‘My Love’ står lidt mere beskyttet længere inde i haven og har dermed lidt knapt så meget i det pludselige vintervejr, men den blev selvfølgelig gravet op sammen med de øvrige Dahlia knolde. Klumperne af knolde er blevet så store, at de skal deles, men det må vente til foråret, for jeg vil nødig såre knoldene nu og dermed danne indfaldsveje for svampesygdomme. Jeg må på jagt efter nogle store spande eller kasser, jeg kan overvintre mine dahliaknolde i.

Kom til havefest på Bogforum 2018 i BellaCenter

Nu skal vi kun sove to gange, før det går løs med Forlaget Linneas debutdeltagelse i den store bogmesse Bogforum i BellaCenter med min havebog SLIP HAVEGLÆDEN LØS – fryd facts og fiduser. Hold nu op, hvor bliver det spændende. Bogforum tiltrækker i omegnen af 40.000 bogglade gæster, så der er ingen tvivl om, at det er nødvendigt at lægge sig lidt i selen for at tiltrække sig opmærksomhed i mylderet. Forhåbentlig er der også havebogorme imellem de besøgende. Vi går i sagens natur målrettet efter at skabe havestemning i betonhallen med frodighed, konkurrence, gimmicks og selvfølgelig med messetilbud på min bog. De to fyre her bliver en del af staben på standen, hvor de får til opgave at være blikfang. Kig efter dem på NewPub standen i Centerhallen fredag og lørdag, 26.-27. oktober.Jeg skylder lige at sige, at græskarhovedernes punkhår er lavet af prydpeber, Capsicum ‘Maya’. Jeg holder utroligt meget af de sjove planter, der sætter fest og farve på efteråret, når de bliver plantet ud i krukker – hvor de i parentes bemærket holder virkelig længe.

Apropos græskar, så har jeg modtaget et anmeldereksemplar af en smuk og spændende ny bog om netop græskar. OVERRASK MED GRÆSKAR hedder bogen, som  jeg allerde har haft stor fornøjelse af, for man skal jo huske, at græskar er til meget mere end pynt. Bogen er fyldt med lækre opskrifter på retter med græskar som ingrediens. Mangfoldigheden er helt vild, og der synes nærmest ikke at være grænser for, hvad græskar kan bruges til fra supper og snacks over hoveretter, desserter og kager til drinks. Så nu skal der laves græskarvafler med laks, jordskoksuppe med græskar (vi er nødt til at spise nogle af de jordskokker, ellers erobrer de hele haven) og måske også en vaniljekage med græskarfrosting. Eller hvad med en Pumpkin Colada?
Fotosiden af bogen er et helt kapitel for sig. Billederne er virkelig luksuriøst lækre. Det er der en god forklaring på, for forfatteren er ikke alene køkkenekvilibrist, han er også reklamefotograf med speciale i madfotografering. Sikke en kombi. Søren Staun Petersen hedder han. Jeg kan også anbefale et besøg på bloggen Chefsseason.dk, som Søren Staun Petersen har skabt til alle dem, der har stået i supermarkedet og bandet over manglende inspiration og information om danske råvarer i sæson. Et prisværdigt initiativ og igen – et dejligt univers af spændende opskrifter og smukke billeder.
OVERRASK MED GRÆSKAR, der er udgivet af Muusmann Forlag, kan sikkert findes på Bogforum, men kan ligesom SLIP HAVEGLÆDEN LØS også købes her.

 

 

 

 

 

Græskarlanterner og dansende flammer hygger i mørket

De seneste aftner med mildt og stille oktobervejr har kaldt på efterårshygge i haven. Det bliver efterhånden tidligt mørkt, men det kan man jo heldigvis pynte på med enkle midler. Det er højsæson for græskarlanterner, og et lille bål forlænger terrassetiden, hvis man lige tager et par lune tæpper til hjælp. Senere er det fint at kigge ud på inde fra stuen.

Jeg fik et par eftermiddagstimer i går til at gå med at kreere årets græskarlanterner. Det krævede nærmest hammer og mejsel at udhule det smukke, grågrønne græskar. Det vil jeg godt advare imod. Men det lykkedes da til sidst, og vist endda uden at jeg har pådraget mig varige men. Hullerne var til gengæld nemme at lave ved hjælp af et fladbor i boremaskinen.

Bålfadet er også ganske nyt. Jeg har været så glad for mit spejlbassin hen over sommeren, at det forekom som et naturligt supplement til hyggehjørnet på terrassen. Det er simpelthen en lidt mindre model af sejlbassinet fremstillet solidt og lokalt af cortenstål, der ruster så smukt. Det bliver jeg også superglad for, kan jeg allerede mærke. Jeg reklamerer gerne lidt for at både bålfad og spejlbassin kan købes her.

 

Forårsklar med fem slags prydløg og tre tulipansorter

Det har været en perfekt dag til en af mine yndlingsbeskæftigelser i efterårsmånederne: Jeg har taget hul på den næste havesæson ved at lægge en masse forskellige blomsterløg, mens det står helt klart og tydeligt inde i mit hoved, hvor smukt det bliver til foråret. Som nogle vil vide, er jeg ret vild med prydløg, så det har måske taget en lille smule overhånd i år. Sjovt så kæmpestor forskel der er på løgene af de forskellige arter. Fra venstre er det min favorit, Allium stipitatum ‘Mount Everest’, derefter en – nåja – anden favorit Allium nigrum. De får begge de smukkeste, hvide blomsterskærme. Dernæst Allium ‘Purple Sensation’ og så den sære honninglilje, Allium nectaroscordum, der i virkeligheden ikke er en Allium men har fået sin egen slægt: Nectaroscordum siculum. De små løg er først Allium neapolitanum ‘Cowanii’ og dernæst Allium neapolitanum.Jeg har gennem årene lagt mange løg af Allium ‘Mount Everest’, men de er desværre ikke så flinke til at komme igen. Derfor lægger jeg nye hvert år, for jeg vil nødig undvære det her forårssus.Desværre er det jo heller ikke ret mange tulipaner, der for alvor kommer igen og igen. Nogle af dem gider bare ikke, andre bliver formentlig sat til livs af diverse gnavere. Jeg har faktisk en mistanke om, jeg har lagt mange tulipanløg, jeg aldrig har set blomsten af, så sidste år lagde jeg stort set kun løg af narcisser, der ikke appellerer til sultne gnavere.Men når man nu elsker tulipaner og oven i købet har et nyt og jomfrueligt bed, hvor der yderligere oven i købet er plantet korsvortemælk, der har ry for at holde mosegrise på afstand, så må det ha’ en chance mere. Jeg har blandet tre tulipansorter og plantet dem efter tilfældighedsprincippet mellem hinanden. Det kommer forhåbentlig til at se fint og naturligt ud.Sorten Tulipa ‘Spring Green’, der er en af mine yndlings tulipansorter (som faktisk kommer igen flere gange), slår farvetemaet an i det nye bed sekunderet af den lysegule Tulipa ‘Formosa’. Det er også en Viridiflora-tulipa med de karakteristiske grønne tegninger på blomsterbladene. Den sidste i trekløveret er den cremehvide Tulipa ‘Purissima’.

Dyrk dit eget baby egetræ og vind en bog

Sidste år hyggede jeg mig meget med at spire agern fra haven på glas. Sådan et agern spirer villigt og udvikler sig hurtigt til det fineste baby egetræ, der pynter inden døre hele vinteren og kan plantes ud, når det bliver forår.Nu rasler det igen ned med agern. Jeg får et chok, hver gang et rammer drivhustaget, for det lyder præcist som et skud. Så jeg har søsat endnu et baby egetræ projekt. De her agern blev “sat over” for et par uger siden, og har, som det fremgår, allerede fuld fart på.Jeg tror aldrig, der har været så mange og så store, flotte agern på havens egetræer. De ligger nærmest i bunker i græsplænen, og mange er så småt begyndt at spire. Det er jo noget rod midt i plænen, så jeg har samlet en ordentlig bunke agern sammen. Tænk engang, hvor mange baby egetræer, de kan blive til.Den tanke gav mig lige en ide. Nu er der jo kun et par uger til, jeg skal med Forlaget Linnea på bogmessen Bogforum i BellaCenter for at præsentere min havebog “Slip haveglæden løs”. Så jeg tager selvfølgelig de mange dejlige agern med og deler ud til mine messegæster. Jeg har også skaffet en masse reagensglas, så du kan spire dit eget baby egetræ standsmæssigt. Du finder Forlaget Linnea i Centerhallen på NewPub standen den 26. og 27. oktober. Jeg håber, vi ses.
Som en ekstra gimmick udskriver jeg en Instagram konkurrence: Snup et agern, lad det spire, tag et foto og del på Instagram inden 22. december kl. 18 med #sliphaveglædenløs og #forlagetlinnea. Den, der dyrker det sødeste, sejeste eller sjoveste baby egetræ, får sig en ekstra julegave i form af et eksemplar af “Slip haveglæden løs”. Bogen sælges til messepris på Bogforum men kan selvfølgelig også som altid bestilles hos din boghandler eller direkte hos forlaget her.

Forsøg med kors-vortemælk mod muldvarp og mosegris

Tilplantningen af det nye, jomfruelige bed, der skal danne rygstød for træterrassen med morgensol nede i haven, er så småt gået i gang. Men kun så småt, for jeg har nogle vilde planer for en sommerblomstbeplantning, der skal prøves af i bedets første år. Men for at det nu ikke skal se alt for trist ud til foråret, har jeg linet et par to-årige planter op til plantning nemlig kors-vortemælk, Euphorbia lathyris, og filtbladet kongelys, Verbascum thapsus.Kors-vortemælk er ikke en plante, jeg kender noget som helst til. Men da jeg var på udkig efter frø af to-årige sommerblomster, faldt jeg over den og tænkte, at den da måtte prøves af. Den får limegule blomsterstande i det tidlige forår, men det der nok mest fangede min opmærksomhed var, at den efter sigende skal kunne holde muldvarpe og mosegrise på afstand. Det er jeg da nødt til at teste, for de kære dyr laver rimeligt meget ravage i den del af haven. Frøene blev sået i bakker i drivhuset midt på sommeren og siden blev planterne pottet op. Nu er de helt klar til udplantning.En af havens vilde men velkomne planter er den statelige filtbladet kongelys, der dukker op her og der og alle vegne. Ikke altid lige hensigtsmæssigt. Men de er nemme at luge eller flytte, og jeg tænker, at de vil gøre fin fyldest i det nye bed med deres himmelstræbende blomsterspir. De uldne rosetter af blade, som planten sætter første år, bliver store og lækre i det tidlige forår næste år og vil fylde pænt i det endnu råbende tomme bed. Siden følger blomstringen, og derefter dør planten og giver plads til andre aktører, der blomstrer senere på sommeren.

Forhistorisk tempeltræ i splinternyt bed

Det kære gamle piletræ, som var en af havens oprindelige mastodonter, klarede ikke sommerens tørke. Det var i forvejen svækket og dødsdømt efter angreb af purpur lædersvamp, og kombinationen af plantesygdom og tørke blev bare for meget.Det var trist at fjerne træet, der ligesom hørte til i haven, men det var nødvendigt, for det var uigenkaldeligt dødt. Til gengæld opstod der så mulighed for at få et nyt bed, der kan omfavne træterrassen med morgensol nede i haven. Efter fældning og møjsommelig rodopgravning har jordstykket fået to læs kommunal kompost og bliver dermed forhåbentlig lidt mere attraktivt for interessant plantevækst.
Tak til entreprenøren 🙂Det første, der blev plantet i det nye bed, var et smukt tempeltræ, Ginkgo biloba. Et forbløffende træ med en helt fantastisk historie. Botanisk set ligner det ikke andre nulevende plantearter, men 230 millioner år gamle fossile fund fortæller, at fortidens kæmpeøgler gik rundt i skove af tempeltræ. Det er da vildt at tænke på.Træets særegne vifteformede blade er hverken løvblade eller nåle men et eller andet midt imellem, og dets reproduktionsmekanisme er en historie helt for sig selv. Tempeltræ har været plantet omkring templer i fjernøsten i årtusinder og har været tilskrevet alverdens gode egenskaber fra at give evigt liv til at kurere kredsløbsforstyrrelser. Det er da ikke det værste træ at have i sin have. Og så er det oven i købet pænt og får fantastiske, lysende gule høstfarver.Faktisk har jeg fået mere end et tempeltræ i haven. Gartneriet Thoruplund producerer nemlig de sødeste mini-tempeltræer, og sådan et er havnet i min krukkegruppe ved fordøren indtil det kan flytte ind hos datter Anne. Der står det nok så fint og fejrer efterårets komme i godt selskab.

Morbærtræ med pagehår og blomstrende alpevioler

Det lille morbærtræ, hænge-morbær, Morus alba ‘Pendula’, er temmelig specielt og for så vidt også temmelig upraktisk indrettet. Den hængende sort er podet på en kort stamme, men de lange skuds vækstkraft er så stor, at de hurtigt kommer til at ligge hen ad jorden, så træet kommer til at ligne en uordentlig bunke. Stammen burde tydeligvis have været længere, men der kan da heldigvis rettes lidt op på helhedsindtrykket med en modeklipning.Morbær hører til gruppen af træer, der kaldes blødere. Det betyder, at de skal klippes i vækstsæsonen, altså mens de har blade. Ellers har de svært ved at hele sårene. Det samme gælder fx birk, valnød og alle arter af kirsebær og blomme, så det er bare om at komme ud med saksen nu, hvis der skal beskæres.Efter den omgang har mit morbærtræ fået pagehår, og ser langt mere let og elegant ud.

Under det tætte bladhang afslørede der sig også et vildskud af den absolut ikke hængendende type. En kraftig sag der var stærkt på vej i vejret. Det er det ikke mere.Det lille træ sætter sine sære, søde, parfumerede bær, der kan minde lidt om brombær, over en utrolig lang periode, så plukning er lidt af et tålmodighedsarbejde, hvis der skal samles sammen til en gang syltetøj.En ekstra grund til at få klaret beskæringen lige nu var, at den fine lille vedbendbladet alpeviol, Cyclamen hederifolium, vokser lige under træet. Den blomstrer nu på nøgne stilke, og det vil da være for tosset, hvis den skal være gemt væk under den hængende trækrone.

Tusindvis af frø af rød kvan indsamlet

Rød kvan – eller mere botanisk korrekt, rød skovangelik, Angelica sylvestris, der er en nær men knapt så voldsom fætter til rød kvan, Angelica gigas, har sat sit smukke, umiskendelig præg på bedet på kanten i månedsvis. De rødlilla stængler, de smukke skærme og det faktum, at de rager op over det meste, har gjort, at de har været sommerens blikfang i bedet.Det er de for så vidt endnu, men jeg har en hel flok stauder stående i kø til plantning, så nu må de lade livet, for det er jo årets bedste plantetid lige nu. Skovangelik er to-årige planter, der stod med store rosetter af rødlilla blade sidste år for så at fyre deres imponerende blomstring af i år, men som altså uafvendeligt vil dø med denne havesæson.Til gengæld er der ingen tvivl om, at de har sikret arvefølgen godt og grundigt. Skærmene er fyldt med modne frø, og erfaringen her i haven siger, at de selvsår sig med stor entusiasme. Så der er garanteret nye planter på vej.De får nu ikke lov at så sig alle sammen her i haven. Det ville blive lidt af et mareridt, og samtidig har jeg store planer med frøene. Så nu har jeg klippet de frøbærende skærme ned i en stor papirpose, hvor de fint kan ligge og tørre lidt. Så er frøene lige til at nulre af. Planerne løfter jeg sløret for senere, men jeg kan allerede nu afsløre, at de har noget med efterårets BogForum i Bella Center at gøre. Jeg deltager i messen for at præsentere min bog, Slip haveglæden løs – fryd, facts og fiduser, og håber selvfølgelig at hilse på rigtig mange.
Apropos, så vil jeg gerne anbefale bogen til alle, der mangler inspiration til, hvad og hvordan de skal plante, nu da årets absolut bedste plantetid er i gang. Få smagsprøver på bogen og bestil den her.

Page 1 of 15

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén