Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Kategori: Gartnerier (Page 1 of 5)

Voksen vedbend med fine blomster

Nu er det jo ikke fordi, der mangler vedbend, Hedera helix, her på matriklen. Faktisk vokser klatreplanten både her og der og alle vegne. Den fungerer som bunddække i skovhaven, og den klatrer ivrigt til vejrs i de gamle træer med sine umådeligt effektive klatrerødder, der gør rankerne helt uadskillelige fra værtstræet.Vedbend er en sælsom plante. Nærmest lidt Dr. Jekyll og Mr. Hyde agtig. En ungdoms vedbend og en voksen vedbend arter sig helt forskelligt og ser meget forskellige ud. Planterne blomstrer først, når de er blevet voksne, og det betyder, at jeg aldrig får lov at glæde mig over blomsterne på de vilde ranker, der klatrer virkelig højt op i træerne, før de kugleformede blomsterstande folder sig ud.Derfor er jeg meget glad for en ny slags vedbend, der er kommet. Hedera helix Nordic ‘Great Choiz’ hedder sorten, der er en stiklingeformeret voksenform af arten. Det betyder, at den er en voksen vedbend, selv om den ikke er højere end almindelig busk og altså, at man kan glæde sig over de fine, gulgrønne blomster og efterfølgende bær uden at klatre i træer. Det er Nygaards Planteskole, der har introduceret den nye sort, der i øvrigt har to nære slægtninge med samme egenskaber. Hedera helix Nordic ‘Compact Choiz’, der er perfekt til vinterkrukker og Hedera helix Nordic ‘Golden Choiz’, der får de fineste lysende gule bær.Apropos vedbend med anderledes egenskaber, så har jeg også haft den sjove opretvoksende sort Hedera helix ‘Erecta’ i en krukke i et par år. Det er en virkelig skulpturel plante med stive, oprette skud tæt besat med blade, der nærmest sidder i række og geled. Vedbend er jo en stedsegrøn og vinterhårdfør plante, så den er super god, grøn og frodig til vinerkrukkerne.

Nyt bakkebord til spøgelsestræ og nøgne jomfruer

Det gamle, frønnede klapbord ved fordøren er stået af, men nu har jeg fået fingre i et nyt, lækkert bakkebord, der er ret perfekt til planter og pynt. Det blev så anledning til at udnytte formiddagens dejlige novembervejr til en krukkerokade, så der ser hyggeligt ud, når vi går ind og ud af døren. Det er fantastisk, som den sjove rosenslynger, Rhodochiton atrosangiuneum bliver ved at se fin og frisk ud på sit klarestativ, nu hvor de fleste andre sommerblomster har givet op. På bordet står mit efterhånden gamle spøgelsestræ, Corokia cotoneaster, der er så fint og skulpturelt året rundt.Ny i forsamlingen er den imponerende sølvtråd – bedre kendt som vindheks – Calocephalus brownii. Det er alle tiders plante til efterårs- og vinterkrukkerne, for den holder sig fin og frisk i månedsvis, vejrgudernes rasen til trods. Med det sølvgrå løv, der minder lidt om pigtråd men er langt mere fredeligt at omgås, lyser den så dejligt op i det tiltagende mørke og gør det i øvrigt også fint som kæmpejulekugle, når vi kommer lidt nærmere december. Det er Gartneriet 7eren, der står bag de store, lækre eksemplarer, der sælges i havecentre over hele landet.Jeg er super glad for det helt enkle bakkebord, der er både smukt og virkelig gedigent. Og så er det dansk produceret, så det har ikke rejst halvvejs rundt om jorden for at nå frem til min have. Jeg fandt mit bakkebord her.De sære, blege spøgelsesblomster til højre på det nye bakkebord er høsttidløs, Colchicum autumnale. Blomsterne, der vokser direkte ud af løgene, kaldes også meget passende nøgne jomfruer. Bladene kommer først til foråret, så efter afblomstring bliver løgene plantet ud i haven, hvor de kommer igen med nye blomster til næste efterår. Det er Gartneriet Pedersen, der har fundet på at drive løg af høsttidløs til efterårets plantedekorationer.Nu da efteråret er ved at blive til vinter, og julen nærmer sig, har Forlaget Linnea forresten en lille overraskelse at byde på. Frem mod jul – så længe lager haves – får du en gratis julegave med i købet, når du køber min bog “Slip haveglæden løs – fryd, facts og fiduser” til dig selv eller måske som en julegave til en, du holder af. Der er tre julegaver at vælge imellem, nemlig tre forskellige, gode havesakse og en lækker t-shirt i 100 procent bomuld med det glade budskab “Slip haveglæden løs” printet på ryggen. Læs mere om julegaverne i Forlaget Linneas webshop, som du finder her.

Indlægget er sponsoreret.

 

 

Kuldskære planter flytter ind i drivhus og anneks

Hele sommeren har jeg kunnet takke en hel stribe stueplanter for at sørge for frodigheden i drivhuset. De har på deres side være rigtig glade for de gode lysforhold i drivhuset, så de er vokset helt ustyrligt. Men nu er der så meget skarphed i luften om morgenen, at jeg ikke tør lade dem stå længere. Parasolpilea, Pilea peperomoides, er en af de kuldskære planter, der derfor nu er blevet flyttet inden døre på vinterferie.Væddeløber, Chlorophytum comosum, er jo også først og fremmest en stueplante, selv om den tydeligvis trives som drivhusplante i sommerhalvåret, bare den får vand nok. I virkeligheden er flere af de kuldskære planter lige vel overdimensionerede til vinduekarmen, men det er nu der, de er havnet. Væddeløber høre sammen med fredslilje, Spathiphyllum wallisii, der også var et par gedigne eksemplarer af, til de planter, der beviseligt effektivt renser luften. Frodigheden i annekset taget i betragtning, må der blive helt vildt god luft i de næste måneder 🙂Den rokade gik i første omgang hårdt ud over den frodighed i drivhuest, som jeg holder så meget af. Synd og skam, for der er stadig mange gode hyggestunder at få under glastaget her i efterårsmånederne. Heldigvis var der så også en del krukker med kuldskære planter under åben himmel, der vil få forlænget sæsonen ved at komme i ly for det værste efterårsvejr i drivhuset. Og vupti blev frodigheden genskabt i en ny version.Pletter i luften, Muehlenbeckia complexa, har overtaget en af de hængende potter der blev ledig i forbindelse med indflytningen. Og de fine, hvide pelargonier, Pelargonium zonale ‘Felix’, jeg fik ved et arrangement i Gartneriet 3kanten i det tidligste forår, er også flyttet ind i drivhuset. De har blomstret hele sommeren og ser egentlig ikke ud til, at de har tænkt sig at stoppe. Det kan jeg jo lige så godt nyde i drivhuet.Australsk viol, Viola hederacea, har haft en hård sommer, for den blev voldsomt angrebet af nogle sommerfuglelarver, der åbenbart foretrækker violer på menuen. De fik næsten gumlet bladene helt væk, før de forlod planten, men nu er den kommet sig og er oven i købet begyndt at blomstre så sødt. Den får lov at blomstre videre i drivhuset.

Forhistorisk tempeltræ i splinternyt bed

Det kære gamle piletræ, som var en af havens oprindelige mastodonter, klarede ikke sommerens tørke. Det var i forvejen svækket og dødsdømt efter angreb af purpur lædersvamp, og kombinationen af plantesygdom og tørke blev bare for meget.Det var trist at fjerne træet, der ligesom hørte til i haven, men det var nødvendigt, for det var uigenkaldeligt dødt. Til gengæld opstod der så mulighed for at få et nyt bed, der kan omfavne træterrassen med morgensol nede i haven. Efter fældning og møjsommelig rodopgravning har jordstykket fået to læs kommunal kompost og bliver dermed forhåbentlig lidt mere attraktivt for interessant plantevækst.
Tak til entreprenøren 🙂Det første, der blev plantet i det nye bed, var et smukt tempeltræ, Ginkgo biloba. Et forbløffende træ med en helt fantastisk historie. Botanisk set ligner det ikke andre nulevende plantearter, men 230 millioner år gamle fossile fund fortæller, at fortidens kæmpeøgler gik rundt i skove af tempeltræ. Det er da vildt at tænke på.Træets særegne vifteformede blade er hverken løvblade eller nåle men et eller andet midt imellem, og dets reproduktionsmekanisme er en historie helt for sig selv. Tempeltræ har været plantet omkring templer i fjernøsten i årtusinder og har været tilskrevet alverdens gode egenskaber fra at give evigt liv til at kurere kredsløbsforstyrrelser. Det er da ikke det værste træ at have i sin have. Og så er det oven i købet pænt og får fantastiske, lysende gule høstfarver.Faktisk har jeg fået mere end et tempeltræ i haven. Gartneriet Thoruplund producerer nemlig de sødeste mini-tempeltræer, og sådan et er havnet i min krukkegruppe ved fordøren indtil det kan flytte ind hos datter Anne. Der står det nok så fint og fejrer efterårets komme i godt selskab.

Heuchera og græsser er årstidens krukkefavoritter

Efteråret begynder at sætte sit særlige og umiskendelige præg på haven. Det gør det også på de sidste krukker med sommerblomster – men på en noget mindre attraktiv måde, for nu at sige det pænt. Heldigvis er der masser af muligheder for at finde fine efterårsplanter med fantastiske farver til krukkerne i butikkerne. Her i haven hører alunrod, Heuchera og græsser til årstidens favoritter. Jeg synes, det giver en fantastisk virkning, når de bliver samlet til en efterårskrukkegruppe.Heuchera er lækre bladplanter, der byder på en imponerende farvepalet. Her er det i forreste række den karamelfarvede Heuchera ‘Caramel’, den brogede grønne Heuchera ‘Peppermint’ og den dybt purpurfarvede Heuchera ‘Obsedian’ fra Elvira Plants. Bag dem den imponerende Heuchera ‘Rex Dark Ember’ fra Gunnar Christensens Planteskole. Det er en super kraftig plante, der kan en hel masse. Den har blomstret smukt hen over sommeren efter at have overvintret på friland i sin krukke, og nu står den igen og lyser op med sit smukke løv, der spiller i alverdens røde nuancer.Prydgræsser er også svære at komme uden om til efterårets krukkegrupper. Her er det den rødbladede lampepudsergræs, Pennisetum setaceum ‘Rubrum’, der vifter med sine elegante aks og giver det hele lidt lethed.

Og her den majestætiske perlehirse, Pennisetum glaucum ‘Purple Baron’, der er vokset op i Gartneriet Pedersen. Den har simpelthen et fantastisk farvespil i de brede blade.Det mest markante medlem af krukkegruppen lige nu er en hortensia i efterårsdragt. Hydrangea Magical Four Seasons ‘Noblesse’ har stået samme sted i sin krukke hele sommeren og dikteret farveholdningen i skiftende krukkegrupper. Først var blomsterstandene limegrønne (som det ses her), så blev de hvide indtil de fik et rosa strejf, og nu er de rigtig grønne med rosa nuancer. En blandt mange imponerende hortensia’er i Magical Four Seasons serien fra Gardeners Own.

Forsøg med dyrkning af sødkartofler i drivhuset 2.0

Vi er nået til den årstid, hvor det gælder om at holde styr på luftfugtigheden i drivhuset, hvis festen ikke skal ende alt for brat med gråskimmel og revnede tomater. I mit tilfælde vil det være en fornuftig disposition at lægge bare en lille dæmper på frodigheden i drivhuset (!), så der bliver lidt mere luft mellem planterne.Derfor har jeg vedtaget, at det er i dag, mit forsøg med dyrkning af sødkartofler, Ipomoea batatas, i drivhuset skal gøres op. Planterne, som jeg fik fra Gartneriet Viumlund sidst i maj, har vokset med forbløffende hastighed. De ser nærmest ud som om, de prøver at komme ud gennem glasset, og rankerne er kravlet hele vejen rundt langs drivhusets sokkel. Nogle af dem er mere end 10 meter lange. Den enorme bladmasse bidrager massivt til at holde luftfugtigheden høj, så nu må den ud.Samtidig opdagede jeg, at der kravlede en del af de her fætre rundt på sødkartoffelplanternes fine, hjerteformede blade.Ja, det vil sige, efter for mange af den slags visitter, er bladene knapt så fine og larvernes mange efterladenskaber er ærlig talt også til den klamme side. Endnu en grund til at få gjort forsøget op. Gad vide, hvad det er for en sødkartoffelelskende sommerfugl, der har været forbi.Tadaaa 🙂 Det lykkedes. Det kan faktisk lade sig gøre at producere fuldgyldige sødkartofler i drivhuset – hvis der vel at mærke er plads nok, og man er klar til at holde de vildtvoksende ranker lidt i ave hen over sommeren. Planterne har ikke fået nogen særlig pleje, men er bare blevet vandet med sivevanding af vandingscomputeren samtidig med tomatplanter med videre. Gødning er der i øvrigt heller ikke tilført i løbet af sommeren, så man må sige, at den Champost, drivhusjorden fik i det tidlige forår var alle pengene værd.Jeg har også plantet nogle sødkartofler på friland. De har haft det hårdt under tørken men er faktisk begyndt at vokse lidt igen, nu hvor de har fået vand. Derfor får de lov at vokse videre lidt endnu, før den del af forsøget bliver gjort op.

Charmerende solbrud i det store skrud

Solbrud, Helenium, er en staude, jeg egentlig aldrig har skænket ret mange tanker. Det blev der lige vendt op og ned på i sidste uge, da jeg lagde vejen forbi det meget hyggelige hollandske staudegartneri Kwekerij Jacobs i det nordlige Holland. Ganske som jeg opdagede, at min have mangler asters, Aster, da jeg besøgte Piet Oudolfs private have, står det nu lysende klart, at den også mangler solbrud til at give sensommerhavens glød en ekstra tand. Kwekerij Jacobs er et lille økologisk staudegartneri, der er placeret uden for lands lov og ret men alligevel ikke så langt fra den slagne vej. Svinget er absolut værd at slå, for foruden salg af planteskolens stauder er der fri adgang til en 6.000 m2 stor demonstrationshave, såvel som til indehavernes private have.Haven er en vild og skøn staudehave med masser af prydgræsser og virkelig masser af solbrud, der er planteskolens speciale. Faktisk i en sådan grad at haven omfatter en stor samling  af solbrud. Omkring 100 forskellige sorter er der i alle nuancer af glødende gule, orange og røde nuancer. Man går bare og smiler for sig selv, nyder farverne, duftene og tusindvis af insekters ivrige summen. Så fedt 🙂De mange sorter af solbrud er forsynet med navneskilte, så man kan finde tilbage til dem i planteskolens sortiment, der i øvrigt omfatter meget andet end solbrud. Jeg behøver vel ikke at fortælle, at der fremover også vil være solbrud at finde her i haven.

Foreløbig har jeg investeret i sorten Helenium ‘Amber Man’, der har den lækreste teglrøde farve. En dejlig souvenir fra en dejlig ud-af-haven-oplevelse. Så må det vise sig, om haven egner sig til solbrud, men det er jeg nu ikke særlig nervøs for, for jorden i planteskolen så ikke meget anderledes ud end min egen. Nu må vi se.Se flere billeder på planteskolens hollandsksprogede hjemmeside her.

Tre dejlige roser der er noget helt specielt

Det er ikke ligefrem nemt at dyrke roser, når jorden er så sandet og tør  som her på matriklen, men i krukkerne går det fint. Jeg holder meget af at bruge potteroser som kukkeplanter, for de holder så dejligt længe på den måde.Den fantastiske sort, Rosa ‘Green Infinity’,der er skabt af Rosa Eskelund fra Roses Forever, er en af mine favoritter. Blomsterne holder helt utroligt længe og præsterer et fascinerende farveskift undervejs. I udspring er de vintagerosa og efterhånden bliver de mere og mere grønne.En ny og meget anderledes rose, som jeg er ret forelsket i men endnu aldrig har set i butikkerne, er mikrorosen Rosa ‘LillyRose’. Jeg fik og plantede et eksemplar sidste år, der altså har klaret vinteren i krukken inde i drivhuset.‘LillyRose’ har simpelthen de sødeste, bittesmå roser, og den blomster hele sommeren.Der er selvfølgelig også enkelte roser plantet i haven. Den her skønhed, der hedder Rosa ‘Lise Nørgaard’ er også skabt af Rosa Eskelund og opkaldt efter og navngivet af selveste Lise Nørgaard. Den blev plantet som barrodet plante sidste efterår, og har åbenbart fundet sig godt til rette her i haven trods de ikke så rosenvenlige betingelser. Se her, hvordan ‘Lise Nørgaard’ flyttede ind.

 

 

 

 

Præriekrukke med gule stauder i sommervarmen

Forleden var jeg så heldig at være med til et herligt arrangement med indlagt workshop i Gartneriet Pedersen. Den bundne opgave lød på at tilplante en krukke med en spændende staudekombination efter eget valgt. Det er noget af en opgave, når der er frit valg på alle hylder i en slikbutik af et staudegartneri. Så kan krukken kun være for lille 🙂 Men rygterne fra det prestigefyldte Chelsea Flowershow lyder, at gule farver er ved at blive taget til nåde af havedesignerne igen, så det var lidt oplagt at forsøge sig med en gul i gul kombination tilsat inspiration fra mit besøg i Lianne Pots forrygende præriehave i Holland forleden. Hermed resultatet. En gul præriekrukke 🙂Foruden prydgræs, som der nødvendigvis må være, hvis krukken skal have et prærietouch, er purpursolhat, Echinacea purpurea, også nærmest et must, når vi taler præriebeplantning. Den findes jo heldigvis i en meget lidt purpur men meget lækker gul version, så både tema 1 og tema 2 i min gule præriekrukke kunne blive honoreret.Røllike, Achillea millefolium, synes også at passe fint til prærieudtrykket.Og den karamelfarvede Heuchera, som jeg er ret vild med, blev valgt for at dysse det hele lidt ned og binde helheden sammen. Det var en herlig opgave, og det var sjovt at se, hvor forskelligt de forskellige deltagere valgte at tilplante deres på hver sin måde flotte krukker. Det er langt fra første gang, jeg planter stauder i krukker, for ikke mindst på denne årstid har man stor glæde af dem, og så er det dejligt at vide, at planterne kan genbruges i havens bede efter endt krukkekarriere.

Tid til klipning af buksbom, Bloombux og Berrybux

Jeg har gang i en alsidig afprøvning af dels forskellige sorter af buksbom, Buxus microphylla, dels alternativer til buksbom, der skulle kunne nogenlunde det samme, hvis problemerne med den frygtede svampesygdom buksbomkvistdød, Cylindrocladium buxicola, griber om sig. Vi er jo mange, der vil savne buksbom med den kompakte vækst og store tolerance overfor klipning, der gør, at de kan formes, som man lyster, og tilpasses voksesteder efter behov. Her i haven, hvor den vildsomme stil hersker, bruger jeg buksbomkugler til at skabe ro og danne kontrast, så det hele alligevel kommer til at se haveagtigt ud 🙂

Tiden er i høj grad inde til klipning af buksbom, så nu har buksbomkuglerne fået deres årlige rundbarbering ved hjælp af græskantklipperen, der er eminent til den opgave. Jeg må sige, at de to nye sorter fra Nygaards Planteskole, der er med i testen, klarer sig superfint og ikke viser de mindste tegn på sygdomsangreb. Buxus ‘Chicagoland Green’ og Buxus ‘Northern Charm’ hedder de.I det tidlige forår plantede vi en lille hæk for at stramme bedkanten ind mod skovhaven op. Den består ikke af buksbom men af Rhododendron Bloombux, der markedsføres som et alternativ til buksbom, der har det svært. Jeg har gået lidt rundt om mig selv i overvejelser over, om den nu skulle klippes, for den stod og så så fin ud i al sin frodighed. Men nu gælder det jo en afprøvning af dens egenskaber som alternativ til buksbom, så til sidst kom saksen frem til en let studsning alligevel. Hækken har i øvrigt blomstret nok så fint med små, sart lyserøde blomster i maj, så Bloombux lever foreløbigt fint op til sit navn. Læs mere om Bloombux her.Endnu en ny plante, der markedsføres som et alternativ til buksbom, er en sort af lav blåbær, Vaccinium angustifolium Berrybux. Det er også en tæt og kompakt busk, der tåler klipning og kan formes til kugler, kegler og kaniner eller lave hække, ligesom en buksbom. Det smarte er, at planten jo også får lækre blåbær, og bærrene sidder heldigvis inden for den nye vækst, der må klippes af, hvis den skal holde faconen. Foreløbig står Berrybux i en krukke, men den bliver plantet ud i haven til efteråret. Det bliver spændende, hvordan bærrene smager.

Page 1 of 5

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén