Det milde vintervejr betyder, at der er alle muligheder for at snuppe lidt forskud på foråret under drivhustaget. Forårsbebuderen Primula ‘Elle’ er ikke kun en stueplante. Som vejret arter sig lige nu, er den også alle tiders drivhusplante, ligesom de mange andre Primula, der fås lige nu.
De sidste porrer er høstet, og dermed blev der ledig plads i køkkenhaven. Nu er der sat både hvidløg og vinterløg med håbet om en tidlig høst af hjemmedyrket grønt. I drivhuset har jeg sneget mig til at så vårsalat eller feldsalat.
Porre, Allium porrum
Der foregår noget vildt kratluskeri i skovbunden bag det hjemmebyggede drivhus. Projekt tilbygning til drivhus er nemlig blevet sat i søen her midt i det meget novemberagtige novembervejr 🙂
Nu er de sidste tomater høstet, og drivhuset er klar til at blive ryddet. Men hold da op, hvor har tomatsæsonen varet dejligt længe i år.
Tomater i oktober
En lang række stueplanter har tilbragt sommerhalvåret i drivhuset, hvor de har tilført den afslappende frodighed til rummet under glastaget, jeg holder så meget af. Men nu går den ikke længere. Heldigvis er der vinterhårdføre planter, der er klar til at afløse, og til at forvandle drivhuset til en vinterhave.
Stærkt ansporet af et blogindlæg fra min havebloggerkollega Lisbeth, der har Lisbeths haveblog/Byhaven i Ebeltoft, har jeg lige været på figenhøst. Ganske som i Ebeltoft er der usædvanligt mange figner på figentræet i køkkenhaven i år. Og da nu Lisbeth har delt en opskrift, der ser mere end almindeligt lækker ud – og da det jo er fredag – så skal der smovses i figner fra haven i aften.
Der er nedtælling til Havefestival 2019, for det er næste lørdag og søndag, det går løs med åbne haver over hele landet og selvfølgelig også her på matriklen. Haven er åben begge dage fra 10-17 på adressen Sondrupvej 42, 8350 Hundslund. (Og der er staude pop-up shop i carporten). Nedtællingen indebærer selvfølgelig, at der er et par småting i haven, jeg gerne lige vil over inden. Men helt ærligt – det har bare ikke været havevejr i dag. Heldigvis ser udsigterne for næste uge betydeligt bedre ud – og heldigvis stod der også oprydning i drivhuset på min to-do liste. Det er hermed klaret. Det var faktisk ret hyggeligt at gå der og nusse under sit glastag med vinden susende i trækronerne over det.
Der må jo gerne se nogenlunde ordentligt ud i drivhuset, hvor der periodisk hersker kaotiske tilstande, når planteværkstedet arbejder på højtryk. Lige nu er der nogenlunde ro på, så jeg kan vist godt være bekendt at byde næste weekends havegæster på en kop kaffe i drivhuset, som traditionen foreskriver.
Der er noget særligt ved at gå og hygge sig i sin private jungle, også når der er nedtælling til Havefestival. Årets drivhusplanter har udviklet sig rigtig fint og skabt frodige, grønne kulisser. Jeg er ikke mindst imponeret over den overvintrede passionsblomst, Passiflora caerulea, der breder sig med blomstrende ranker under drivhustaget. Den lyserøde bægerranke, Dipladenia sanderi, har også været et meget positivt og meget blomstrende bekendtskab.
Nogle af planterne i drivhuset er lidt til den eksotiske side. Det hører ligesom til i en jungle, synes jeg. Her er det den lyserøde sort af pragtlys eller ananaslilje, Eucomis bicolor, sammen med den spændende plante, der kaldes thailandsk tulipan, Curcuma alismatifolia, og den ivrige bægerranke. Det er da noget af en trio på en blæsende gråvejrsdag 🙂 Thailandsk tulipan har ikke det mindste med tulipaner at gøre, men er faktisk beslægtet med ingefær og gurkemeje. Den kan også bruges udenfor i krukker om sommeren.
Efter hovedrengøringen skal resultatet selvfølgelig nydes, så jeg har lukket alt, hvad lukkes kan, og tændt alle de stearinlys jeg har, så der ikke bare er rent og ryddeligt men også lunt og lækkert i drivhuset, og så har jeg ellers kastet mig over en yndlingsdisciplin: Armchair gardening. Jeg har nemlig været så heldig at få Nina Ewalds nye bog, Den store bog om små haver, og den er absolut værd at fordybe sig i – også selv om man har en stor have.
Jeg har omgående annekteret en af de mange gode ideer til haveindretning af små haver, nemlig bunddække med kogler. Det er meget pænere end bar jord, som der ellers har været bag plantebænken, fordi der er total skygge.
I bogen giver Nina en strøm af gode ideer til indretning af små haver, så man får udnyttet pladsen optimalt og skabt de lækre haverum, man får lyst til at leve i. Desuden har hun besøgt 13 meget forskellige men alle meget charmerende små haver rundt om i landet. Vi får en plantegning af haverne, baggrunden for indretningen og et væld af gode råd og ideer lige til at plukke af. Og det hele er selvfølgelig illustreret med de dejlige billeder, der er Ninas varemærke.
Læs mere om bogen og køb den her.
Hvor er jeg træt af, at det blæser og alting vælter omkring mig. Jeg er vist ramt af et mildt tilfælde af blæsevejrs-blues. Men heldigvis blæser det jo ikke inde i drivhuset, og heldigvis er der virkelig kommet gang i både tomater, agurker og auberginer og sandelig også i de tre centralt placerede snack-peberplanter, der ellers ikke var de store forventninger til.
Cherrytomatplanterne nærmest bugner af tomater, så det vist bliver nødvendigt at tage fryseren til hjælp, hvis vi skal nå at have glæde af dem alle. Bare tanken om hjemmedyrkede tomater til vinterens gryderetter hjælper på mine blæsevejrs-blues. Her er det sorten ‘Favorita’, der kæmper om haveejerens gunst mod det sædvanlige førstevalg ‘Gardeners Delight’. Jeg må faktisk konstatere, at ‘Favorita’ er kommet bedst fra start.
Jeg har kappet toppen på de fleste af tomatplanterne, så de koncentrerer sig om at modne de mange tomater, de allerede har sat. Men et par af de mest ivrige får nu lov at fortsætte væksten under taget. Det er så hyggeligt, når der også er grønt i de højere luftlag, synes jeg.
Lige uden for drivhuset, er der godt gang i squashplanterne, der heldigvis ikke lider af blæsevejrs-blues. De producerer bare videre i højt tempo. Det gælder virkelig om at være over dem og få høstet, så snart blomsten visner, mens squasherne endnu er små og lækre. Vender man ryggen til et øjeblik, er de store som græskar – og efter min smag lige knapt så lækre. Den er nu flot, sådan en squashplante, men den kræver sin plads.
Ved siden af squashplanterne er der plantet hokkaido. Dem er der også kommet fart på efter en lidt forsagt start. De så på et tidspunkt så triste ud, at de hver fik sådan et gødningsbolche med langtidsvirkende gødning beregnet til krukkeplanter. Hold nu op, det satte gang i festen. Rankerne er adskillige meter lange, og de sætter frugter, så jeg aldrig har set noget lignende.
Alt i alt må jeg sige at kuren virkede. Mine blæsevejrs-blues er lettet betydeligt, efter at jeg har bragt dagens høst i hus 🙂
Drivhusets konstruktion med tværgående stålstivere under glastaget er ikke alene god for stabiliteten. Den giver også alle muligheder for at etablere hængende haver rundt om i hjørnerne. Dels kan slyngplanter bruge stålstiverne som klatrestativ, dels kan de bruges til at hænge ampler op i. Det udnytter jeg selvfølgelig i stor stil 🙂
Bægerranke, Dipladenia sanderi, er en af de slyngplanter, der er med til at skabe frodig middelhavsstemning i drivhuset, også på en dag som i dag, hvor sommeren er meget dansk udenfor. Da jeg fik den tidligere på sommeren, voksende den på en lille pyramide, men den er den for længst stukket af fra. Du blomstrer den nederste del af planten næsten overdådigt, mens lange slyngende stængler med raketfart koloniserer stålstiverne under taget i en af de hængende haver.
I en anden af de hængende haver er det en vin, Vitis vinifera, der gør luftrummet grønt godt hjulpet på vej af planter i ampler. Den viltre væddeløber, Chlorophytum comosum, der almindeligvis betragtes som en stueplante, har det superfint med rollen som drivhusplante. Her kan den virkelig få lov at udfolde sig, og den producerer nye planter i rå mængder.
Jeg er hele tiden på udkig efter nye, fine og finurlige ophæng til mine hængende haver, for jeg synes, det gør rigtig meget for drivhusatmosfæren, at der er grønt og frodigt i flere etager. Det nyeste er det her enkle ophæng fra B-Green, jeg ikke kunne stå for.
Den eneste hage ved mine hængende haver er, at jeg ikke er høj nok til at passe planterne under drivhustaget. Men det er der heldigvis råd for. Jeg har nemlig den her pæne og meget anvendelige spand, der ikke alene er god til opbevaring af lidt af hvert, men også er så stærk, at den kan bruges som skammel til at sidde eller stå på, hvis man vejer mindre end 150 kg. Spanden, der fås i mange størrelser og farver, er japansk med varemærket Omnioutil, men den kan købes hos Zinkbakken lige her.
Indlægget er sponseret.
Hvis det her vejr bliver ved, så trækker mit projekt hold ferie i haven da vist op til at blive konverteret til ferie med drivhushygge. Heldigvis er der grønt og frodigt under glastaget, og der skal kun en lille smule solskin til, før der også bliver lunt og rart at være. Nu hvor alle driverierne er blevet plantet ud, er tiden inde til at få ryddet op og organiseret lidt, så drivhusplanterne kommer til deres ret og min lille sommerjungle kan genopstå. Jeg har sikret mig mod myg i junglen med rosengeranie, Pelargonium graveolens, der dufter af citrus og dermed skulle kunne holde myggene på afstand. Foreløbig er den i hvert fald fint, som den blomstrer der under glastaget.
En anden plante, der spreder blomstrende drivhushygge lige nu, er skærmlilje, Agapanthus campanulatus. Den er jeg ret vild med, så jeg har flere eksemplarer, både blå og hvide. Den ene har overvintret i drivhuset og står med store knopper nu. De andre er nytilkomne, men ser ud til at være faldet til, og de blomstrer allerede. I princippet kan de jo sagtens stå på en varm terrasse om sommeren – men hvor finder man lige sådan en? Nej, de får lov til at være drivhusplanter.
Jeg går og hygger mig med at kreere små tableauer med planter og kønne krukker rundt om i drivhuset. Her er det krukker fra 2have suppleret med diverse og fyldt med planter og afskårne blomster fra haven i gule og grønne nuancer. Den sjove trommestikker, Craspedia globosa med de kuglerunde, gule blomsterstande har jeg svært ved at stå for, så den er selvfølgelig midtpunkt.
Og tænk, min parasolpilea, Pilea peperomoides, har fundet på, at den vil blomstre. Det gør den nu da meget godt og med helt sin egen ynde 🙂
Nu er det to et halvt år siden, jeg eksperimenterede med at fremstille mine egne kokedama’er, svævende bolde med planter i, som det ses her. Den ene gik til. Den anden blev så voldsom, at kuglen ikke længere kunne repareres, men den her med et paradistræ, Crassula ovata, bidrager endnu engang til sommerens drivhushygge. Den begyndte tilværelsen som en stikling, der simpelthen blev stukket direkte i en bold af fugtig pottemuld, der blev omviklet med mos og sejlgarn. Der har den levet fint siden, den skal bare have friskt garn engang imellem og nedsænkes i en skål vand hver anden uge.
Powered by WordPress & Theme by Anders Norén
