Stærkt ansporet af et blogindlæg fra min havebloggerkollega Lisbeth, der har Lisbeths haveblog/Byhaven i Ebeltoft, har jeg lige været på figenhøst. Ganske som i Ebeltoft er der usædvanligt mange figner på figentræet i køkkenhaven i år. Og da nu Lisbeth har delt en opskrift, der ser mere end almindeligt lækker ud – og da det jo er fredag – så skal der smovses i figner fra haven i aften.
Der er nedtælling til Havefestival 2019, for det er næste lørdag og søndag, det går løs med åbne haver over hele landet og selvfølgelig også her på matriklen. Haven er åben begge dage fra 10-17 på adressen Sondrupvej 42, 8350 Hundslund. (Og der er staude pop-up shop i carporten). Nedtællingen indebærer selvfølgelig, at der er et par småting i haven, jeg gerne lige vil over inden. Men helt ærligt – det har bare ikke været havevejr i dag. Heldigvis ser udsigterne for næste uge betydeligt bedre ud – og heldigvis stod der også oprydning i drivhuset på min to-do liste. Det er hermed klaret. Det var faktisk ret hyggeligt at gå der og nusse under sit glastag med vinden susende i trækronerne over det.
Der må jo gerne se nogenlunde ordentligt ud i drivhuset, hvor der periodisk hersker kaotiske tilstande, når planteværkstedet arbejder på højtryk. Lige nu er der nogenlunde ro på, så jeg kan vist godt være bekendt at byde næste weekends havegæster på en kop kaffe i drivhuset, som traditionen foreskriver.
Der er noget særligt ved at gå og hygge sig i sin private jungle, også når der er nedtælling til Havefestival. Årets drivhusplanter har udviklet sig rigtig fint og skabt frodige, grønne kulisser. Jeg er ikke mindst imponeret over den overvintrede passionsblomst, Passiflora caerulea, der breder sig med blomstrende ranker under drivhustaget. Den lyserøde bægerranke, Dipladenia sanderi, har også været et meget positivt og meget blomstrende bekendtskab.
Nogle af planterne i drivhuset er lidt til den eksotiske side. Det hører ligesom til i en jungle, synes jeg. Her er det den lyserøde sort af pragtlys eller ananaslilje, Eucomis bicolor, sammen med den spændende plante, der kaldes thailandsk tulipan, Curcuma alismatifolia, og den ivrige bægerranke. Det er da noget af en trio på en blæsende gråvejrsdag 🙂 Thailandsk tulipan har ikke det mindste med tulipaner at gøre, men er faktisk beslægtet med ingefær og gurkemeje. Den kan også bruges udenfor i krukker om sommeren.
Efter hovedrengøringen skal resultatet selvfølgelig nydes, så jeg har lukket alt, hvad lukkes kan, og tændt alle de stearinlys jeg har, så der ikke bare er rent og ryddeligt men også lunt og lækkert i drivhuset, og så har jeg ellers kastet mig over en yndlingsdisciplin: Armchair gardening. Jeg har nemlig været så heldig at få Nina Ewalds nye bog, Den store bog om små haver, og den er absolut værd at fordybe sig i – også selv om man har en stor have.
Jeg har omgående annekteret en af de mange gode ideer til haveindretning af små haver, nemlig bunddække med kogler. Det er meget pænere end bar jord, som der ellers har været bag plantebænken, fordi der er total skygge.
I bogen giver Nina en strøm af gode ideer til indretning af små haver, så man får udnyttet pladsen optimalt og skabt de lækre haverum, man får lyst til at leve i. Desuden har hun besøgt 13 meget forskellige men alle meget charmerende små haver rundt om i landet. Vi får en plantegning af haverne, baggrunden for indretningen og et væld af gode råd og ideer lige til at plukke af. Og det hele er selvfølgelig illustreret med de dejlige billeder, der er Ninas varemærke.
Læs mere om bogen og køb den her.
Hvor er jeg træt af, at det blæser og alting vælter omkring mig. Jeg er vist ramt af et mildt tilfælde af blæsevejrs-blues. Men heldigvis blæser det jo ikke inde i drivhuset, og heldigvis er der virkelig kommet gang i både tomater, agurker og auberginer og sandelig også i de tre centralt placerede snack-peberplanter, der ellers ikke var de store forventninger til.
Cherrytomatplanterne nærmest bugner af tomater, så det vist bliver nødvendigt at tage fryseren til hjælp, hvis vi skal nå at have glæde af dem alle. Bare tanken om hjemmedyrkede tomater til vinterens gryderetter hjælper på mine blæsevejrs-blues. Her er det sorten ‘Favorita’, der kæmper om haveejerens gunst mod det sædvanlige førstevalg ‘Gardeners Delight’. Jeg må faktisk konstatere, at ‘Favorita’ er kommet bedst fra start.
Jeg har kappet toppen på de fleste af tomatplanterne, så de koncentrerer sig om at modne de mange tomater, de allerede har sat. Men et par af de mest ivrige får nu lov at fortsætte væksten under taget. Det er så hyggeligt, når der også er grønt i de højere luftlag, synes jeg.
Lige uden for drivhuset, er der godt gang i squashplanterne, der heldigvis ikke lider af blæsevejrs-blues. De producerer bare videre i højt tempo. Det gælder virkelig om at være over dem og få høstet, så snart blomsten visner, mens squasherne endnu er små og lækre. Vender man ryggen til et øjeblik, er de store som græskar – og efter min smag lige knapt så lækre. Den er nu flot, sådan en squashplante, men den kræver sin plads.
Ved siden af squashplanterne er der plantet hokkaido. Dem er der også kommet fart på efter en lidt forsagt start. De så på et tidspunkt så triste ud, at de hver fik sådan et gødningsbolche med langtidsvirkende gødning beregnet til krukkeplanter. Hold nu op, det satte gang i festen. Rankerne er adskillige meter lange, og de sætter frugter, så jeg aldrig har set noget lignende.
Alt i alt må jeg sige at kuren virkede. Mine blæsevejrs-blues er lettet betydeligt, efter at jeg har bragt dagens høst i hus 🙂
Drivhusets konstruktion med tværgående stålstivere under glastaget er ikke alene god for stabiliteten. Den giver også alle muligheder for at etablere hængende haver rundt om i hjørnerne. Dels kan slyngplanter bruge stålstiverne som klatrestativ, dels kan de bruges til at hænge ampler op i. Det udnytter jeg selvfølgelig i stor stil 🙂
Bægerranke, Dipladenia sanderi, er en af de slyngplanter, der er med til at skabe frodig middelhavsstemning i drivhuset, også på en dag som i dag, hvor sommeren er meget dansk udenfor. Da jeg fik den tidligere på sommeren, voksende den på en lille pyramide, men den er den for længst stukket af fra. Du blomstrer den nederste del af planten næsten overdådigt, mens lange slyngende stængler med raketfart koloniserer stålstiverne under taget i en af de hængende haver.
I en anden af de hængende haver er det en vin, Vitis vinifera, der gør luftrummet grønt godt hjulpet på vej af planter i ampler. Den viltre væddeløber, Chlorophytum comosum, der almindeligvis betragtes som en stueplante, har det superfint med rollen som drivhusplante. Her kan den virkelig få lov at udfolde sig, og den producerer nye planter i rå mængder.
Jeg er hele tiden på udkig efter nye, fine og finurlige ophæng til mine hængende haver, for jeg synes, det gør rigtig meget for drivhusatmosfæren, at der er grønt og frodigt i flere etager. Det nyeste er det her enkle ophæng fra B-Green, jeg ikke kunne stå for.
Den eneste hage ved mine hængende haver er, at jeg ikke er høj nok til at passe planterne under drivhustaget. Men det er der heldigvis råd for. Jeg har nemlig den her pæne og meget anvendelige spand, der ikke alene er god til opbevaring af lidt af hvert, men også er så stærk, at den kan bruges som skammel til at sidde eller stå på, hvis man vejer mindre end 150 kg. Spanden, der fås i mange størrelser og farver, er japansk med varemærket Omnioutil, men den kan købes hos Zinkbakken lige her.
Indlægget er sponseret.
Hvis det her vejr bliver ved, så trækker mit projekt hold ferie i haven da vist op til at blive konverteret til ferie med drivhushygge. Heldigvis er der grønt og frodigt under glastaget, og der skal kun en lille smule solskin til, før der også bliver lunt og rart at være. Nu hvor alle driverierne er blevet plantet ud, er tiden inde til at få ryddet op og organiseret lidt, så drivhusplanterne kommer til deres ret og min lille sommerjungle kan genopstå. Jeg har sikret mig mod myg i junglen med rosengeranie, Pelargonium graveolens, der dufter af citrus og dermed skulle kunne holde myggene på afstand. Foreløbig er den i hvert fald fint, som den blomstrer der under glastaget.
En anden plante, der spreder blomstrende drivhushygge lige nu, er skærmlilje, Agapanthus campanulatus. Den er jeg ret vild med, så jeg har flere eksemplarer, både blå og hvide. Den ene har overvintret i drivhuset og står med store knopper nu. De andre er nytilkomne, men ser ud til at være faldet til, og de blomstrer allerede. I princippet kan de jo sagtens stå på en varm terrasse om sommeren – men hvor finder man lige sådan en? Nej, de får lov til at være drivhusplanter.
Jeg går og hygger mig med at kreere små tableauer med planter og kønne krukker rundt om i drivhuset. Her er det krukker fra 2have suppleret med diverse og fyldt med planter og afskårne blomster fra haven i gule og grønne nuancer. Den sjove trommestikker, Craspedia globosa med de kuglerunde, gule blomsterstande har jeg svært ved at stå for, så den er selvfølgelig midtpunkt.
Og tænk, min parasolpilea, Pilea peperomoides, har fundet på, at den vil blomstre. Det gør den nu da meget godt og med helt sin egen ynde 🙂
Nu er det to et halvt år siden, jeg eksperimenterede med at fremstille mine egne kokedama’er, svævende bolde med planter i, som det ses her. Den ene gik til. Den anden blev så voldsom, at kuglen ikke længere kunne repareres, men den her med et paradistræ, Crassula ovata, bidrager endnu engang til sommerens drivhushygge. Den begyndte tilværelsen som en stikling, der simpelthen blev stukket direkte i en bold af fugtig pottemuld, der blev omviklet med mos og sejlgarn. Der har den levet fint siden, den skal bare have friskt garn engang imellem og nedsænkes i en skål vand hver anden uge.
Jeg kom lidt sent i gang i drivhuset i år, fordi det var så koldt i maj. Men nu skal jeg da lige love for, at der er kommet gang i driverierne. Det er ikke blevet til de helt store eksperimenter i denne omgang – selv drivhusbelægningen er den samme som sidste år – for der er gang i så mange andre skøre projekter rundt om i haven, der kræver opmærksomhed. Samtidig har jeg virkelig forsøgt at beherske mig for ikke at plante alt for meget, så det ender i uigennemtrængelig jungle og eldorado for gråskimmel. Så alt er rimelig standard: Agurker, tomater, auberginer og snackpeber og så selvfølgelig masser af basilikum. Alt sammen noget vandingscomputeren sørger for at babysitte, så jeg bare skal huske at nippe sideskud og sno planterne op i tomatspiralerne.
Det blev så i dag jeg kunne høste den første af forhåbentlig mange skoleagurker på den enlige agurkplante i hjørnet. Mums 🙂
Der er allerede lagt an til mange agurker med de sødeste små mikroagurker under de fine gule blomster. Senere på sæsonen, når der skal holdes lidt justits med agurkproduktionen, så den ikke tager overhånd, bruger jeg faktisk blomster med babyagurker som salatpynt. Hele molevitten kan spises, så det er en slags anderledes spiselige blomster.
Der er plantet tre forskellige slags cherrytomater i drivhuset. ‘Gardeners Delight’, ‘Favorita’ og en gul sort, som jeg ikke kan huske navnet på lige nu, men som jeg også havde sidste år med bragende succes.
Også tomaterne blomstrer lystigt. Faktisk så meget, at jeg er begyndt at justere lidt i klaserne, så der ikke opstår overload og dermed vildt mange men alt for små tomater. Jeg klipper simpelthen klaserne i spidsen, når det går for voldsomt for sig med at blomstre.
Til slut et lille reklameindslag, for jeg er simpelthen nødt til at rose vandingscomputeren, der sammen med en siveslange sørger for, at planterne får det vand, de har brug for, uden at jeg skal fare frem og tilbage med en vandslange. Det er virkelig megasmart ikke mindst her i varmen. I øjeblikket vander den halvanden time hver anden nat, men såvel frekvens som vandingstid kan justeres efter behov. Det er flere år siden, jeg købte vandingscomputeren lige her, og selv om jeg var skeptisk overfor teknikken til at begynde med, vil jeg meget nødig undvære den i dag. Også fordi den vander på den gode måde via siveslangen, der doserer vandet der, hvor planterne har brug for det, nemlig til rødderne. Det sikrer samtidig, at luftfugtigheden i drivhuset ikke bliver alt for høj og det mindsker jo risikoen for gråskimmel og andre ubehageligheder.
Trængslen i drivhuset er alvorlig, fordi planteværkstedet vist er gået lidt amok i år. Og samtidig har jeg efterhånden fået samlet en del planter sammen til krukkerne udenfor drivhuset. Men lige nu står de mange krukker i venteposition under tag, fordi det er så hundekoldt om natten. Derfor har jeg brugt eftermiddagen på at skabe orden i kaos, for krukkerne kan jo ligeså godt sprede lidt hygge, mens de venter på bedre tider, i stedet for bare at stå i vejen.
En af stjernerne blandt mine krukker i venteposition er den fantastiske sart lyserøde klematis, Clematis ‘Sarah Elisabeth’. Fra gartnerens hånd er den simpelthen krukkeklar. Fyldt med knopper og ovenikøbet med et pænt klatrestativ af hvidmalet træ, der passer perfekt til mit drivhus.
En anden ret lækker sag i den lyserøde og sølvgrå krukkegruppe er en opstammet eucalyptus, Eucalyptus gunnii. Den har placeret sig som dyden i midten mellem en sart lyserød bægerranke, Dipladenia sanderi, og en super flot hortensia, Hydrangea ‘Amethyst Pink’ fra Magical Four Seasons serien.
En plante, jeg også glæder mig til at få ud i haven – eller måske snarere på terrassebordet – er skønne tacitus, Tacitus bellus. Det er en meget lidt krævende sukkulent plante, der er perfekt til det barske miljø på en solbeskinnet terrasse. Og så er den så fin med sine lyserøde blomsterstjerner over den nærmest grafisk smukke bladroset.
Trængslen tager alvorligt til i min plantebørnehave i drivhuset. Der bliver pottet og priklet, og der bliver sået flere sommerblomster, der efter fremspiring inde i varmen kræver deres plads i drivhuset. Det er lige godt en måned siden, jeg priklede et (alt for) stort antal tobaksblomster, Nicotiana, i Minikap bakker, som det ses her. Men nu bliver jeg altså nødt til at potte dem om igen. De har tydeligvis haft det strålende i bakkerne næsten alle sammen og behøver simpelthen mere plads til rødderne.
Minikap systemet, som Pindstrup står bag, har været et absolut positivt bekendtskab. Der er blevet rigtig fine planter ud af de spæde, der blev priklet, og det uden at jeg har spekuleret nævneværdigt på vanding i den forgangne måned. Det sørger et vandreservoir i bunden af Minikap’en for. Selvvandingssystemet hjælper heldigvis lidt på den pressede normering i min plantebørnehave, hvor enmandshæren godt kan være udfordret, når alle de små skal passes.
Omplantningen af 75 tobaksblomster (!) frigav pads i Minikap bakkerne, men der var også nærmest kødannelser for at få mere plads i den overfyldte plantebørnehave. Efter en spuling af bakkerne kunne næste hold komme til og få plads på mit plantebord med indlagt varme, hvor de kan hygge sig gennem de aktulle kolde nætter. Tobaksblomsterne må finde sig i at stå i bakker på gulvet i drivhuset, men de får en dyne af fiberdug på til natten, så de ikke kommer til at fryse. Minikap bakkerne, der også fungerer som minidrivhus, kan købes her. Det samme gælder i øvrigt Pindstrups så- og priklejord, der er lækker at arbejde med.
I en bakke med den sart lysegule stolt kavaler, Cosmos bipinnatus ‘Xanthos’ beregnet til projekt gult sommerbed, er planterne blevet alt for store allerede, til at det giver mening at plante dem i Minikap bakkerne.
Af samme grund droppede jeg de hjemmelavede papirpotter, jeg plejer at prikle i, og valgte i stedet de praktiske tørvepotter fra Jiffy. Potterne har den fordel, at de kan plantes med ud i jorden, når den tid kommer, så rødderne ikke bliver forstyrret endnu engang. Det samme gælder de ærteblomster, Lathyrus odoratus, der står bagved, for de er sået i toiletrullerør, der giver gode forhold for ærteblomsternes lange rødder. Til gengæld kræver de noget mere opmærksomhed i hverdagen i min plantebørnehave.
Jeg har haft fint besøg fra Drivhusklubben.dk, og det er der sørme kommet en video fra drivhuset ud af. Der er journalist Lars Lund og produktionsselskabet Fruens Video, der har aflagt et hyggeligt besøg for at snakke lidt om den minimose med glubske kødædende planter, jeg indrettede på et rundt zinkfad med høj kant i sidste weekend. Hvis I har lyst til at kigge med, kan den lille video fra drivhuset ses her.
Jeg har selv gået og hygget mig over minimosen hele ugen, så det er da dejligt, hvis andre også kan ha’ glæde af den historie. For ikke alene er de kødædende planter fascinererende skabninger fra naturens hånd designet til at skaffe sig næring på næringsfattige jorde ad utraditionelle veje. De er også smukke planter med lækre farver i nærmest kunstneriske mønstre.
Det har været nødvendigt at fylde zinkfadet op med vand flere gange i den forløbne uge, for planterne er tydeligvis tørstige. Men det var jo også lige netop ideen med at placere dem på fadet, der er nemt at vande i. Forhåbentlig er de også sultne og får guffet nogle sørgemyg og vandfluer i sig. Historien om minimosens tilblivelse, før den gik til filmen og kom på video fra drivhuset hos Drivhusklubben.dk findes her.
Sidste sommer gik det rigtig godt med at få passionsblomst, Passiflora caerulea, til at slynge sig hele vejen på tværs af drivhuset oppe under taget. Så jeg har egentlig gået og ventet på, at der skulle vise sig forårstegn i den overvintrede plante. Men da jeg nu var så heldig at få en frisk passionsblomst på bøjle forærende, blev jeg enig med mig selv om at springe ventetiden over og gentage tricket fra sidste år. Det går i al sin enkelhed ud på at vikle passionsblomsten af den bøjle, gartneren møjsommeligt har gået og viklet den op om. Lad det blive mellem os 🙂 Det er lidt hærværksbetonet, men det må være et af de tilfælde, hvor målet helliger midlet.
Det er en øvelse, der kræver tålmodighed og forsigtighed, for det viser sig, at den frodige passionsblomst på bøjlen består af én lang ranke, der er viklet og viklet. Derfor gælder det selvfølgelig om ikke at knække ranken. Der ryger et par slyngtråde undervejs, men det gør knapt så meget.
Snorene med hulsten, der fungerer som første base af klatrestativet, der leder ranken fra krukken på gulvet og op under taget, hang der fra sidste år. Dermed var det bare at lede den utroligt lange ranke på rette vej.
Faktisk er ranken så imponerende lang efter udviklingen, at den nye passionsblomst allerede fra dag et når hele vejen på tværs af huset. Nu mangler den bare at vokse sig til lidt fylde, så det bliver lige så fint og frodigt som sidste sommer, som det ses her.
Det bedste af det hele er, at passionsblomsten allerede har mange, store knopper, så det varer ikke længe, før sommerstemningen indfinder sig i drivhuset.
Powered by WordPress & Theme by Anders Norén
