Trængslen i drivhuset er alvorlig, fordi planteværkstedet vist er gået lidt amok i år. Og samtidig har jeg efterhånden fået samlet en del planter sammen til krukkerne udenfor drivhuset. Men lige nu står de mange krukker i venteposition under tag, fordi det er så hundekoldt om natten. Derfor har jeg brugt eftermiddagen på at skabe orden i kaos, for krukkerne kan jo ligeså godt sprede lidt hygge, mens de venter på bedre tider, i stedet for bare at stå i vejen.
Clematis ‘Sarah Elisabeth’
En af stjernerne blandt mine krukker i venteposition er den fantastiske sart lyserøde klematis, Clematis ‘Sarah Elisabeth’. Fra gartnerens hånd er den simpelthen krukkeklar. Fyldt med knopper og ovenikøbet med et pænt klatrestativ af hvidmalet træ, der passer perfekt til mit drivhus.
Eucalyptus gunnii
En anden ret lækker sag i den lyserøde og sølvgrå krukkegruppe er en opstammet eucalyptus, Eucalyptus gunnii. Den har placeret sig som dyden i midten mellem en sart lyserød bægerranke, Dipladenia sanderi, og en super flot hortensia, Hydrangea ‘Amethyst Pink’ fra Magical Four Seasons serien.
Skønne tacitus, Tacitus bellus
En plante, jeg også glæder mig til at få ud i haven – eller måske snarere på terrassebordet – er skønne tacitus, Tacitus bellus. Det er en meget lidt krævende sukkulent plante, der er perfekt til det barske miljø på en solbeskinnet terrasse. Og så er den så fin med sine lyserøde blomsterstjerner over den nærmest grafisk smukke bladroset.
Trængslen tager alvorligt til i min plantebørnehave i drivhuset. Der bliver pottet og priklet, og der bliver sået flere sommerblomster, der efter fremspiring inde i varmen kræver deres plads i drivhuset. Det er lige godt en måned siden, jeg priklede et (alt for) stort antal tobaksblomster, Nicotiana, i Minikap bakker, som det ses her. Men nu bliver jeg altså nødt til at potte dem om igen. De har tydeligvis haft det strålende i bakkerne næsten alle sammen og behøver simpelthen mere plads til rødderne.
Minikap systemet, som Pindstrup står bag, har været et absolut positivt bekendtskab. Der er blevet rigtig fine planter ud af de spæde, der blev priklet, og det uden at jeg har spekuleret nævneværdigt på vanding i den forgangne måned. Det sørger et vandreservoir i bunden af Minikap’en for. Selvvandingssystemet hjælper heldigvis lidt på den pressede normering i min plantebørnehave, hvor enmandshæren godt kan være udfordret, når alle de små skal passes.
Omplantningen af 75 tobaksblomster (!) frigav pads i Minikap bakkerne, men der var også nærmest kødannelser for at få mere plads i den overfyldte plantebørnehave. Efter en spuling af bakkerne kunne næste hold komme til og få plads på mit plantebord med indlagt varme, hvor de kan hygge sig gennem de aktulle kolde nætter. Tobaksblomsterne må finde sig i at stå i bakker på gulvet i drivhuset, men de får en dyne af fiberdug på til natten, så de ikke kommer til at fryse. Minikap bakkerne, der også fungerer som minidrivhus, kan købes her. Det samme gælder i øvrigt Pindstrups så- og priklejord, der er lækker at arbejde med.
I en bakke med den sart lysegule stolt kavaler, Cosmos bipinnatus ‘Xanthos’ beregnet til projekt gult sommerbed, er planterne blevet alt for store allerede, til at det giver mening at plante dem i Minikap bakkerne.
Af samme grund droppede jeg de hjemmelavede papirpotter, jeg plejer at prikle i, og valgte i stedet de praktiske tørvepotter fra Jiffy. Potterne har den fordel, at de kan plantes med ud i jorden, når den tid kommer, så rødderne ikke bliver forstyrret endnu engang. Det samme gælder de ærteblomster, Lathyrus odoratus, der står bagved, for de er sået i toiletrullerør, der giver gode forhold for ærteblomsternes lange rødder. Til gengæld kræver de noget mere opmærksomhed i hverdagen i min plantebørnehave.
Jeg har haft fint besøg fra Drivhusklubben.dk, og det er der sørme kommet en video fra drivhuset ud af. Der er journalist Lars Lund og produktionsselskabet Fruens Video, der har aflagt et hyggeligt besøg for at snakke lidt om den minimose med glubske kødædende planter, jeg indrettede på et rundt zinkfad med høj kant i sidste weekend. Hvis I har lyst til at kigge med, kan den lille video fra drivhuset ses her.
Fluetrompet, Sarracenia
Jeg har selv gået og hygget mig over minimosen hele ugen, så det er da dejligt, hvis andre også kan ha’ glæde af den historie. For ikke alene er de kødædende planter fascinererende skabninger fra naturens hånd designet til at skaffe sig næring på næringsfattige jorde ad utraditionelle veje. De er også smukke planter med lækre farver i nærmest kunstneriske mønstre.
Det har været nødvendigt at fylde zinkfadet op med vand flere gange i den forløbne uge, for planterne er tydeligvis tørstige. Men det var jo også lige netop ideen med at placere dem på fadet, der er nemt at vande i. Forhåbentlig er de også sultne og får guffet nogle sørgemyg og vandfluer i sig. Historien om minimosens tilblivelse, før den gik til filmen og kom på video fra drivhuset hos Drivhusklubben.dk findes her.
Sidste sommer gik det rigtig godt med at få passionsblomst, Passiflora caerulea, til at slynge sig hele vejen på tværs af drivhuset oppe under taget. Så jeg har egentlig gået og ventet på, at der skulle vise sig forårstegn i den overvintrede plante. Men da jeg nu var så heldig at få en frisk passionsblomst på bøjle forærende, blev jeg enig med mig selv om at springe ventetiden over og gentage tricket fra sidste år. Det går i al sin enkelhed ud på at vikle passionsblomsten af den bøjle, gartneren møjsommeligt har gået og viklet den op om. Lad det blive mellem os 🙂 Det er lidt hærværksbetonet, men det må være et af de tilfælde, hvor målet helliger midlet.
Det er en øvelse, der kræver tålmodighed og forsigtighed, for det viser sig, at den frodige passionsblomst på bøjlen består af én lang ranke, der er viklet og viklet. Derfor gælder det selvfølgelig om ikke at knække ranken. Der ryger et par slyngtråde undervejs, men det gør knapt så meget.
Snorene med hulsten, der fungerer som første base af klatrestativet, der leder ranken fra krukken på gulvet og op under taget, hang der fra sidste år. Dermed var det bare at lede den utroligt lange ranke på rette vej.
Faktisk er ranken så imponerende lang efter udviklingen, at den nye passionsblomst allerede fra dag et når hele vejen på tværs af huset. Nu mangler den bare at vokse sig til lidt fylde, så det bliver lige så fint og frodigt som sidste sommer, som det ses her.
Passionsblomst, Passiflora caerulea
Det bedste af det hele er, at passionsblomsten allerede har mange, store knopper, så det varer ikke længe, før sommerstemningen indfinder sig i drivhuset.
Jeg har altid været fascineret af kødædende planter og husker tydeligt suset, da jeg som barn på en botaniseringstur med min læremester Thorkild fandt den vildtvoksende soldug, Drosera rotundifolia, i en mose. Det var stort 🙂 Nu har jeg etableret min egen lille mose i drivhuset med græsser og en flok kødædende planter, så nu forventer jeg at få kvalificeret hjælp i kampen mod sørgemyg, vandfluer, og hvad vi ellers har, når der er fugtig jord til stede.
Fluefanger, Dionaea
Grrr. Der er simpelthen noget tegneserie over den her fluefanger, Dinaea, der smækker kæberne sammen, når et insekt rammer de fimrehår, der sidder nederst på bladene. Så er det goodbye insekt, for planten går fluks i gang med at fordøje det og ad den vej skaffe sig et tilskud af næringsstoffer. Ret drabeligt og bestemt ikke en plante for veganere.
Fluetrompet, Sarracenia
Fluetrompet, Sarracenia, er en anden slægt af kødædende planter. En mystisk konstruktion, der også kalder uhyggelige, fantasifulde historier frem. Godt de ikke er større. Fluetrompet er faktisk vinterhårdfør ned til -15 grader, men det kræver, at man har et sumpet område i haven. Og det har jeg jo desværre ikke. Hmm jeg må se, om jeg kan regne noget ud. Det er Gartneriet Lammehave, der har specialiseret sig i at producere kødædende planter. De sælges i butikker over hele landet.
Sådan ser min nyanlagte minimose ud i sin helhed. De kødædende planter er suppleret med japansk star, Carex brunnea ‘Sophia’ og bagerst er det det smukke prydgræs med det drabelige navn blodgræs. Imperata cylindrica ‘Red Baron’ hedder sorten. Navnet blodgræs kommer af ublodige årsager nemlig græssets fantastiske røde høstfarve. Hele molevitten er plantet i terra cotta urtepotter, der er placeret på et smukt, rundt zinkfad med høj kant. Det har den fordel, at der kan stå vand i zinkfadet, så den moseagtige vandforsyning til planterne er stabil. Zinkfadet, der kan bruges til alverdens ting, kan købes her. Og piiist, det er på tilbud netop nu.
Rosengeranie, Pelagonium graveolens
Nu jeg er gået i gang med insektbekæmpelsen i drivhuset, så har jeg også udstyret det med et par rosengeranier også kendt som duftgeranier – også kendt som myggebalsam planten eller ørepineplanten. Kært barn har mange navne. På latin hedder den Pelargonium graveolens. Det smarte ved disse typer af rosengeranie, der vel at mærke fås med et væld af forskellige dufte, er, at den særlige, lidt skarpe, lidt citrusagtige duft, skulle kunne holde myg på afstand. Det er virkelig genialt, hvis det virker efter hensigten. Jeg hader myg! Foreløbig bliver de prøvet af i drivhuset, hvor det virker uovertruffent – omend nok især fordi, myggene ikke er vågnet op til dåd endnu. Vi må se, hvad der sker, når de gør. Planterne stammer fra Hawaii Gartneriet, der sælger dem til butikker over hele landet.
Ude i haven står de løvfældende azalea’er – her Rhododendron ‘Irene Koster’ – med svulmende knopper. Men der er endnu et godt stykke tid, til de dejlige, duftende blomster folder sig ud og forvandler den lidt strittende busk til en fin forårsazalea.
Azalea Hortinno ‘Lime Green’
Anderledes ser det ud inde i drivhuset, hvor en virkelig lækkerbidsken af en plantenyhed står fyldt med limegrønne blomsterknopper, der er lige på nippet til at springe ud. Det er Gartneriet 7eren, der har taget den lækre forårsazalea, der har ganske særlige egenskaber, til sig. Azalea Hortinno Vintage ‘Lime Green’ hedder sorten, der er en blandt flere i en serie. Det ganske særlige ved de spændende nye sorter er, at de ikke har de tørre, brune knopskæl, der plejer at drysse af azalea’er i rå mængder – så man slipper for at støvsuge omkring den. Desuden er de nye sorter langt mindre følsomme for udtørring end normalt, og blomsterne holder længe. Planten tåler lave temperaturer men selvfølgelig ikke frost, så lige nu står den superfint i drivhuset, hvor jeg er ved at skrue op for forårsstemningen.
Hydrangea Magical Four Seasons
Også havens hortensia’er er ved at vågne op til dåd og er begyndt at skyde med friske grønne skud under de tørre blomsterstande fra sidste år. Den her er en Hydrangea Magical Four Seasons hortensia fra Gardeners Own, der har klaret hele vinteren i sin krukke og efter alt at dømme har det strålende med det. Jeg tør ikke klippe de vise blomster af endnu, for de beskytter trods alt skuddene lidt, hvis det skulle gå hen og blive koldt.
Hydragea Magical Colours Your Home
Den har også en kollega inde i drivhuset, der allerede er i fuld gang med foråret. Det er en indendørs model af de langtidsholdbare Magical hortensia’er, der skifter farve i løbet af blomstringsperioden. Magical Colours Your Home hedder serien, og sorten hedder ‘Revolution Blue’. Jeg synes, farvespillet i de nyudsprungne blomsterstande er helt fantastisk med de limegrønne og lyseblå nuancer. Også den har det fint med forholdene i drivhuset netop nu.
Forårshygge i drivhuset
Dermed kom jeg endelig i gang med at skabe forårsstemning i den til hygge beregnede halvdel af drivhuset, hvor en magisk hortensia og en forårsazalea nu lyser op sammen med en fin hvid vibeæg, Fritillaria meleagris, og nogle sart lyseblå, duftende martsvioler, Viola odorata Miracle fra Gartneriet Pedersen. Jeg må indrømme, at planteværkstedet i øjeblikket sniger sig vældigt ind på hyggehjørnets areal – for nu ikke at sige, at der roder voldsomt, fordi planteværkstedet arbejder på højtryk. Måske blev dette første skridt til, at jeg i løbet af weekenden får sat lidt skik på det hele. Når solen skinner bare lidt, får jeg i hvert tilfælde lyst til at slå mig ned i drivhusets dejlige klima, og så skal der jo helt være til at komme til 🙂
OBS alle de tre nævnte gartnerier sælger deres planter til butikker over hele landet.
Behovet for prikling af min muligvis lidt overdrevne produktion af tobaksblomst, Nicotiana, trænger sig på. Det er ikke alle seks sorter, der er lige langt, så jeg begynder fra den nemme ende for at komme i træning. Den lilla sort, Nicotiana ‘Perfume Purple’ er spiret behersket – og de små planter står derfor med fornuftig afstand og har vokset sig store. Det er i øvrigt lidt sjovt, for da jeg købte en pose frø af den ret lækre sort i dyre domme, fik jeg lige nøjagtig en plante ud af mine anstrengelser. Det er den, der nu skal stifte familie.
De spæde planter er forholdsvis nemme at løsne fra spirebakken med en spids blomsterpind. Min sædvanlige priklepind er alt for stor til formålet, for det her er virkelig pillearbejde.
Jeg har fået lov at prøve et smart minidrivhus – minikap fra Pindstrup. Det forekommer ret ideelt til prikling af tobaksblomsterne, så afprøvningen er hermed fløjtet i gang. Plantebakken er fyldt med spiremuld (i øvrigt fra samme kilde), jorden er trykket til, og der er lavet huller i midten med blomsterpinden, så de spæde planter kan sænkes ned i hullet uden at jeg gør vold på de fine rødder.
Det gik nogenlunde nemt med hold 1. Værre ser det ud med hold 2, Nicotiana knightiana, der i modsætning til forgængeren er spiret helt uhæmmet. Her er ikke andet at gøre, end at lirke en lille klump planter op og forsigtigt forsøge at skille dem fra hinanden. Priklingen foregår efter de stærkeres ret, så kun de største planter bliver priklet efter at være blevet befriet for deres irriterende små søskende. Jeg har priklet 30 styk, hvilket må være nok, selv om der går nogle stykker til undervejs, men der er stadig hundredevis tilbage, der får lov at stå som reserver i spirebakken, så længe de kan holde til trængslen.
Egentlig er det lige lovlig tidligt at prikle narcistobak, Nicotiana sylvestris, for planterne er endnu meget små. Men de små planter er begyndt at vælte i et område af spirebakken, der ser ud til at brede sig. Shit! Kimskimmel. Jeg hader kimskimmel!!! Skumle svampesygdomme, der tager livet af de ellers så lovende planter, før de rigtig kommer i gang. I håbet om at kunne redde så mange planter, som jeg reelt har brug for, er en stribe til syneladende sunde planter længst væk fra det angrebne område hermed priklet.
Sikke noget pillearbejde… Efter priklingen har jeg med uendelig forsigtighed vandet hver enkelt celle i plantebakken, så jeg er sikker på, at rødderne har kontakt til jorden og ikke til luftlommer, så de risikerer at tørre ud.
Minikap systemet ser ret smart ud. Det er ovenikøbet udstyret med en babysitter i form af en selvvanderfunktion, så jeg ikke behøver være bekymret for de små, når jeg er på farten. Den nederste bakke er et vandreservoir, oven på den er der en plantehylde med en plantedug, der når ned til vandet i begge ender og fungerer som væge. Herpå står plantebakken med de nypriklede tobaksblomster, og øverst monteres et låg af klar plast, der fungerer som minidrivhus. Minikap kan købes her.
Det smarte minidrivhus har jeg så stillet ind i det mididrivhus, gemalen har designet til det hjemmebyggede drivhus. Det lyder måske lidt indviklet, men er faktisk ganske enkelt og ikke så lidt praktisk. Mididrivhuset står nemlig på det specialfremstillede plantebord, der har indlagt varme i betonpladen. (Designet kan ses her). Drivhuset sørger for at varmen ikke forsvinder op i den blå luft, og både top og front kan åbnes, når der er behov for udluftning af fugt eller varme. Det letter trykket gevaldigt på vindueskarmen, at småplanterne allerede nu kan flytte ud i mididrivhuset, der desuden er forsynet med lysstofrør med plantelys i kippen. Plantelyset er forbundet til en timer, så det kører også af sig selv 🙂 Jeg købte mine plantelysarmaturer her, hvor der også er mere information at få om lys til planter generelt. Søg på vækstlys.
Det er utroligt, som lidt frost og sne kan forvandle haven som et trylleslag. Da jeg kom hjem sidst på eftermiddagen i går, var der blevet drysset det fineste lag flormelis sne ud over matriklen, og det gav sammen med vintersolen, der kiggede frem her til formiddag, et nyt og smukt lys i haven. Det så næsten ud som om, drivhuset var selvlysende mellem de stedsegrønne træer og buske, da solen stod bag det.
Som det fremgår var det ikke meget sne, vi blev begunstiget med, og under de store stedsegrønne træer er der stadig bare gråt og grønt. Til gengæld er det tydeligt overalt, at vi har fået både frost og sne. Rhododendronbuskene har i selvforsvar rullet bladene sammen og ladet dem hænge ned, så buskene nærmest ser ud som om, de mangler vand. Men de store vinterknopper vidner om, at det trods alt bliver forår igen. Jeg er altid så imponeret over, at de veludviklede blomsterknopper er i stand til at stå igennem frost og sne og alligevel folde blomsterne ud, når lys og varme vender tilbage.
Det ser lidt sjovt ud – som om det har sneet i bælter – fordi de velvoksne kristtorn, Ilex aquifolium, og skovfyr, Pinus sylvestris, har fanget fnuggene.
Et andet tydeligt tegn på, at det er blevet koldt for alvor, er, at rådyrene er kommet tættere på. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at de har hygget sig i køkkenhaven, hvor de sidste, sørgelige rester af rødbederækken har fristet dyrene, der som bekendt elsker rødbedeblade, over evne.
Og for ikke at få for ensidig kost, har de krydret middagen med lidt palmekål, som jeg ellers havde forestillet mig, at vi selv skulle nyde godt af. Det skal nu være dem vel undt, omend det nok havde været smart at spare lidt, for vinteren kan jo blive lang endnu.
Det er en perfekt dag til at krybe i ly i drivhuset, tænde en masse stearinlys og prøve at tage bare en lille bitte smule forskud på foråret. Heldigvis har jeg fået fingre i nogle helt fantastiske Primulaer, og så længe det ikke er koldere end som så, trives de super fint i drivhuset, hvor de behændigt tryller forårsstemningen frem.
Primula Princess
Primula Princess hedder serien af fine sorter med fyldte blomster. Jeg er faldet fuldstændigt for den rødlilla Primula med blondekant, der er en blandt en række sorter med forskellige lækre farver.
Nu står de så her på plantebordet, hvor de har fået hjælp af spirende perlehyacinter, Muscari, til at fyre op under forårsstemningen sekunderet af diverse krukkeplanter, der formentlig kan overvintre i drivhuset og genbruges ude igen, når det bliver forår.
Endnu en Primula med blondekant har fundet vej til drivhuset. Primula Sirocco hedder serien af sorter i blå og lilla nuancer, alle med let krøllede kronblade og den fineste, hvide blondekant.
Det er sæson for drivhushygge, og pludselig er stemningen under glastaget som ved et trylleslag helt forandret, som om nogen har drejet på en lysdæmperkontakt. Det er nu ikke tilfældet, men vinden fik de sidste blade på den gamle eg til at falde, og en god del af dem har lagt sig på drivhustaget og filtrerer nu lyset, der er blevet blødt og dæmpet, selv når solen skinner.Nu fik jeg så lige ryddet lidt op og genskabt ro og rum til drivhushygge i stearinlysenes skær og desuden tilføjet lidt julestemning med fine stjerner af bøjede grene. De seneste uger har været præget af hovsaløsninger, når jeg lige er kommet i tanke om, at den ene eller den anden krukke hellere måtte komme i ly, nu da det er begyndt at blive koldt for alvor. Det gælder blandt andet de smukke, royale pelargonier, Pelargonium ‘Felix’, der har vokset sig store hen over sommeren og stadig har masser af blomster, som det vil være dumt ikke at glæde sig over i drivhuset lidt endnu.Vi er nået dertil, hvor drivhushygge kræver godt med tøj og tæpper og masser af stearinlys til at tage brodden af kulden. Så længe det ikke fryser, er det stadig muligt at bevare den frodige stemning under glastaget, hvor mange af de planter, der egentlig betragtes som stueplanter, stadig gør det fint som drivhusplanter. Sådan en lille flok miniplanter klæder hinanden og bloklys så fint, synes jeg.Til dem hører også novemberkaktus, Schlumbergera, som her ses i en helt ny, dansk forædlet version med frynsede blomsterknopper. Wild Cactus kaldes serien med flere farver, som Gartneriet Thoruplund/Flowers4You har udviklet. Til højere er det den smukke prydpeber, Capsicum ‘Calico’ med det fantastiske marmorerede løv, der står fuld af små sorte chilifrugter. Også den har det, som den længe har haft, fortsat super fint i drivhuset, så længe der ikke bliver frostgrader.
Kom og få et boost til din haveglæde og vær med til at sætte havepoliti og løftede pegefingre til vægs, når vi slipper haveglæden løs på Cph Garden fredag den 21. juni 2019 kl. 16 i Taletelt 1. Haveselskabet har inviteret mig til at holde foredrag og vise masser af havebilleder med udgangspunkt i min bog Slip haveglæden løs. Ihh, hvor jeg glæder mig. Efter foredraget signerer jeg bøger på Haveselskabets stand. Læs mere på www.haveselskabet.dk
