Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Category: Drivhuset (Page 1 of 9)

Tyvstart på foråret med blomsterløg og Primula 2.0

I dag er det to uger siden, buketten med tulipaner fik plads på det lille bord ved fordøren, og den er stadig så god som ny at se på. Desværre er ballet forbi, så snart det bliver tøvejr igen. Både tulipanerne og hyacinterne er forvandlet til isblomster, og de kan helt sikkert ikke tåle at tø op igen. Så nu kan jeg ikke finde ud af, om jeg skal håbe på lidt flere frostdage eller på mildere temperaturer.Sagen er jo den, at jeg tog hul på tilplantning af forårskrukker i sidste weekend, og det meget hyggelige projekt har jeg fortsat på her til formiddag. Men nu er det blevet så koldt, at krukkerne i hvert fald ikke skal ud i haven lige med det første. Godt man har sit drivhus med tilhørende varmeblæser og masser af stearinlys, hvor der ikke bliver mindre hyggeligt, når spirende blomsterløg og Primula står i venteposition 🙂Der kan man nemlig sagtens gå og få lidt forårsfornemmelser, selv om det er hundekoldt uden for, og de andre planlagte weekend projekter er sat på stand-by af den frosne jord. Jeg er spændt på, om det lykkes at overvintre de forskellige sarte drivhusplanter. Indtil nu står de heldigvis nok så fint. Især den slyngende Pandorea jasminoides er jeg spændt på. Jeg købte den sidste sommer, og den slyngede sig lynhurtigt til vejrs i de snore med hulsten, der blev hængt op til den, og er godt i gang med at danne en grøn portal i drivhuset. Sådan en kunne jeg godt tænke mig, så jeg krydser fingre.God weekend derude 🙂

Tyvstart på foråret med blomsterløg og Primula

Det er en lille smule snyd, men det bliver det ikke mindre dejligt af… Jeg har simpelthen brugt formiddagen til en tyvstart på foråret og er gået i gang med forårskrukkerne i planteværkstedet i det nye drivhus. Foreløbig er de stillet op på parade i drivhuset, mens de venter på at komme ud i haven. Egentlig er det så mildt i vejret, at de sagtens kunne stå ude, men nu får de lige lov at falde til i krukkerne under drivhusets beskyttende tag i første omgang. Så er det også lidt ekstra hyggeligt at gå og nørde.Jeg fik aldrig selv lagt løg i krukkerne i efteråret, men det er der heldigvis andre, der har gjort. Det er ingen sag at trylle spirende løg i små potter om til krukkeløg. Når løgene tages ud af deres potter, kan de skilles forsigtigt fra hinanden, hvis de skal passe i små krukker eller fylde en stor ud, så det samtidig ser naturligt ud og ikke som om, der er sat tre potter ned i krukken. De holder oven i købet meget længere på denne måde, end når de kommer ind i varmen.Det er umuligt ikke at komme i forårsstemning ved synet af de spirende løg, der har fået en lunende dyne af blødt, grønt mos. Godt, der er mos nok at tage af i plænen:-)De skønne vibeæg, Fritillaria meleagris, er længere fremme end de øvrige løgblomster og blomstrer allerede. Heldigvis holder de dejligt længe ved de lave temperaturer i drivhuset.Den fine, hvide kugleprimula, Primula denticulata, står lysegrøn og forårsagtig og kan ikke helt lade være med at vise, at den skam er klar til at blomstre. Den tåler heldigvis også de lave temperaturer fint, så jeg regner med at få lang tids glæde af hele kompagniet først inde i drivhuset og inden længe ude i krukkegrupperne i haven.

Smukt, iskoldt tryllestøv har forvandlet haven

Der var noget sælsomt i luften, da jeg slog øjnene op her til morgen. Lyset var simpelthen anderledes, end det plejer at være. Da jeg fik rullet persiennerne op  viste det sig nok at være lidt magisk men helt uden at være mystisk. Der var simpelthen blevet drysset lidt tryllestøv i form af sne og frost ud over haven i nattens løb.

Det var en glædelig overraskelse og så endda på en lørdag morgen, hvor der er tid til at nyde synet af haven, der lige er blevet opgraderet en gang. Sådan et drys virker som en ansigtsløftning på den efterhånden lidt slidte og trætte vinterhave.

Heldigvis er der stadig stauder, der står med dekorative vinterstandere som garanter for, at haven ikke bliver alt for trist i de kolde måneder. De står endnu skarpere i kontrast til det hvide landskab. Her er det anisisop, Agastache anisata, der fører sig frem.

Det er også værd at glæde sig over havens stedsegrønne og ikke mindst vinterblomstrende planter på sådan en morgen. Det næsten sort-hvide vinterfoto er smukt, men det bliver nu ikke ringere af, at der også er et lille farvestrejf at finde. Det sørger Skimmia japonica for, så den er klar favorit til at afløse vintersnebolle, Viburnum tinus, som ugens yndlingsplante.

Stærke krukkeplanter til overvintring i drivhuset

I går flyttede drivhusets stueplanter ind i varmen i annekset, hvor de ikke risikerer at blive skadet af lave temperaturer. Det gav ledig plads i drivhuset, så nu er en række af de krukkeplanter, jeg forventer vil kunne overvintre under glastaget, rykket ind og har genskabt den frodige atmosfære blot med en anden farveholdning. Bagerst er det en eukalyptus, Eucalyptus gunnii, og et spøgelsestræ, Corokia cotoneaster, og forrest et par lyserøde sorter af de føromtalte lækre høststenbræk, Saxifraga cortusifolia.Er de ikke bare helt skønne, med de små, asymmetriske stjerneblomster? Min erfaring fra sidste år er, at høststenbræk ikke bare er en super krukkeplante til efterårskrukkerne men også en god og holdbar stueplante. Så jeg forestiller mig, at den må være en helt perfekt drivhusplante, der kan trække sommerstemningen lidt i langdrag.Der blev nærmest trængsel på plantebordet midt i drivhuset, der er tænkt til at danne grænse mellem planteværksted og hyggehjørne, efterhånden som de stærke krukkeplanter flyttede til overvintring flyttede ind.Den pink begonie til venstre, Begonia ‘Ardonia Pink’ stammer fra Gartneriet 7eren, hvor jeg fik den i det tidlige forår med advarsler om, at den nok ikke var så stærk som Betulia sorterne. Men nu har den stået ude lige siden og ser stadig så godt ud, at den er blevet flyttet med ind som hyggespreder i drivhuset. Den er helt speciel med næsten sorte blade og lysende pink blomster. Den lille busk til højre, som jeg kom til at købe ved Odense Blomsterfestival hos Gartneren i Nonnebo, er også helt speciel med de sorte blade og blomster, der ser ud som om, de er lavet af pink gavebånd. Loropetalum chinense hedder planten, på latin. Noget dansk navn har den vist ikke, og som busk betragtet er den nok ikke helt hårdfør på vore breddegrader. Men mon ikke det går i drivhuset? Det må komme an på en prøve. Spændende er den i hvert tilfælde, og ifølge bøgerne skulle den være stedsegrøn, så hvis den ellers bryder sig om forholdene, kan jeg glæde mig over den hele vinteren.

Kuldskære stueplanter flytter ind

En del af de planter, der har skabt en dejlig og frodig grøn atmosfære i det nye drivhus hen over sommeren, er i realiteten stueplanter, der ikke bryder sig om alt for lave temperaturer. Så mens egebladene daler ned på drivhusets tag, er jeg gået i gang med at flytte de kuldskære stueplanter ind i varmen. Det gælder fx væddeløber, Chlorophytum comosum, og paradistræ, Crassula ovata.

Projektet rummer en del udfordringer for flere af planterne er ret overdimensionerede til almindelig vindueskarmsbrug. Men nu kommer de ind i annekset, hvor de gør ikke så lidt for helhedsindtrykket i gæsteværelset. Fredslilje, Spathiphyllum walliisii, har tydeligvis haft det godt med at opholde sig i drivhuset. Den var stor, da jeg arvede den fra min mor, der ikke kunne have den i vindueskarmen, men nu er den endnu større og endda i gang med at blomstre. Fredslilje og i øvrigt også væddeløber hører til de bedste luftrensende planter, vi har, så det ender med, at jeg kan tilbyde helseophold i annekset 🙂Også parasolpilea, Pilea peperomoides, har været tilfreds med et sommerophold i drivhusets gode lys. Nu må den ind i vindueskarmen, så den kan gentage succesen næste år. Så må jeg få det bedste ud af de planter, jeg forventer kan overvintre i drivhuset, så den gode, grønne stemning bevares gennem vinteren.Den eksotiske skønhed Eucomis ‘Leia’, har længe været krukkeplante uden for, men nu er den kommet ind, for den tåler ikke frost og så heller ikke rigtig ud til at bryde sig om alt det vand, der vælter ned. De afblomstrede blomsterstande er virkelig dekorative på deres lidt mystiske måde. Se her, hvordan de så ud, da planten stod i fuldt flor. Eucomis er en knoldplante, der kan overvintres frostfrit lige som Dahlia, så jeg tror, at planten får lov at visne ned i ro og mag i drivhuset, og så kommer den ind i værkstedet til overvintring sammen med Dahlia’erne, for den skal da genbruges næste år.

Aubergine, snackpeber og chili med god tid

Der ser efterhånden meget efterårsagtigt – for nu ikke at sige trist – ud i drivhuset. Tomaterne og melonerne er ryddet for længst, med den tomhed det medfører, og nu er det også stort set slut med de ellers så produktive agurker, der faktisk er nået hele vejen rundt under drivhustaget.Der er stort set ikke grønne blade tilbage, men det forhindrer nu ikke planterne i på optimistisk vis at lægge an til flere agurker. Det er dog de færreste, der rent faktisk bliver til noget, men enkelte kan der stadig høstes. Tror nu, den står på oprydning i weekenden, for det er simpelthen ikke agurkvejr længere. Det er i øvrigt mere end halvanden måned siden, der sidst er blevet vandet i drivhuset. Planterne er plantet direkte i jorden, og rødderne har snildt selv kunne finde vand. Det har hjulpet med at holde luftfugtigheden i drivhuset nede.Agurkerne og de andre grønsager, der ikke har opgivet ævred endnu, tager sig virkelig god tid. Den her aubergine har være flere uger om at blive så stor som så, og nu tør jeg snart ikke vente længere med at høste den. Flot er den da, så sort og blank at man næsten kan spejle sig i den.Både aubergine og de forskellige snackpeber- og chiliplanter var tidligere på året angrebet lige lovligt meget af bladlus. Men udsætning af snyltehveps har holdt bladlusene så nogenlunde i skak, så planterne har klaret sig igennem sæsonen og altså stadig bærer frugt. De første snyltehveps blev sat ud sidst i juni, som det ses her, og det er sjovt at se, hvordan planternes blade endnu er fyldt med parasiterede bladlus og dermed næste generation af snyltehveps.

Hjemmelavet plantebord med indlagt varme

Det nybyggede drivhus har i nogle uger igen været forvandlet til en byggeplads. Ikke fordi, der var noget galt med drivhuset, men fordi det skulle udstyres med en ekstra finesse i form af et plantebord med indlagt varme. Ideen er, at bordet skal kunne aflaste vindueskarmene i det tidlige forår og samtidig skabe bedre vækstbetingelser for de forspirede planter. Nu skal jeg bare have hittet en form for små plastictunneller eller lignende, der kan sørge for at holde varmen omkring planterne.Det er husets habile handyman, der selv har designet og bygget bordet på stedet. Det sidste er nødvendigt, for den kraftige betonbordplade gør bordet nærmest umuligt at flytte på, så nu står det, hvor det står. Der blev bygget støbeform til bordpladen og monteret rio-net til at bære den til formålet indkøbte varmeledning. Der blev støbt i flere omgange, og til slut blev overfladen slebet glat. En ualmindelig støvet omgang kan jeg hilse og sige.Det er bare blevet så fint og lækkert og giver samtidig en dejlig masse oplagringsplads til alle planteværkstedets nødvendigheder.Det kom lige tilpas, for der er flere af krukkeplanterne, der trænger til at komme lidt i ly for lave temperaturer og alt for meget regnvejr. Det gælder for eksempel den dejlige pelargonie, Pelargonium ‘Appleblossom’. Den har blomstret siden juni, da den blev plantet i krukken, og står fortsat med et hav af knopper. Problemet er bare, at de stærkt fyldte blomster og det fugtige vejr er en skidt kombination. Blomstrene går simpelthen til i gråskimmel, før de når at springe ud. Så nu er krukken flyttet ind i drivhuset, hvor den forhåbentlig kan nydes længe endnu. Læs mere om Pelargonium ‘Appleblossom’ her.

 

Ballet er forbi for tomaterne i drivhuset

Drivhuset lignede efterhånden et gravkammer for tomatplanter, og melonplanten var også færdig med at se godt ud, selv om den ikke havde gjort arbejdet med de sidste meloner helt færdigt.Ansporet af det kolde og fugtige vejr, er gråskimmelangrebene på tomatplanterne simpelthen eksploderet. Tomaterne revner og rådner, så snart de begynder at få lidt kulør, og der er snart ikke et grønt blad tilbage til at forsyne dem med det, der skal til, for at de bliver søde og sprøde. Så i stedet for at blive i dårligt humør har jeg besluttet, at nu må der ryddes op for. På forunderlig vis er det nemlig kun tomatplanterne, der er ramt. Agurkplanterne ser årstiden taget i betragtning strålende ud og fortsætter med at producere agurker, og hverken snackpeber, chili eller aubergine er ramt af gråskimmelen. Altså ud med tomaterne, så der kan blive mere lys og luft og mindre luftfugtighed til de øvrige planter.Først plukkede jeg, hvad er var at plukke. Forhåbentlig kan de sidste tomater nå at eftermodne, så vi får lidt ud af dem. Det er nærmest som om sæsonen stoppede, lige da den var kommet i gang. Det har bestemt ikke været noget godt tomatår i år.Jeg håer også, at de sidste meloner vil eftermodne. Nu får de i hvert fald chancen. Magen til søde miniaturemeloner skal man da lede længe efter.Efter oprydningen var det igen lidt nemmere at nyde atmosfæren i drivhuset, hvor der jo heldigvis stadig er masser af gode sager at hente.

Krukkegruppe som hyggespreder foran drivhuset

Flisepladsen foran det nye drivhus har en tendens til at blive brugt til opmagasinering af planter, der lige skal plantes om, og krukker, der lige skal shines op. Det er ikke i orden, når jeg nu har fået sådan et fint drivhus. Der skal rart og ordentligt ud! Så nu fik jeg jo sendt de senest indkøbte stauder i plantebørnehave i salatbedet og fik også ryddet op i de udrangerede sommerblomster i krukkerne, som regn og snegle i uskøn forening havde været hårde ved.Det affødte et øjeblikkeligt behov for en ny krukkegruppe – ja, faktisk for to – for der nu ikke noget, der hygger og skaber en indbydende entre ved en indgangsdør som en gruppe krukker. Det gælder også ved en drivhusdør. Støttemuren foran drivhuset, der holder på jorden i det skrånende terræn, viste sig lige at være en udfordring. Men ved hjælp af en tilskåret gammel palle, lykkedes det at få løftet krukkegruppen op i en fornuftig højde. Jeg har muntret mig lidt med forskellige kålplanter, der bare har de fedeste farver, og tilsat lampepudsergræs, Pennisetum ‘Rubrum’, prydpeber, Capsicum Maya og sommerens superkrukkeplante, vortemælk, Euphorbia ‘Diamond Frost’, der ser bedre ud en nogensinde, vejr og vind og mange måneder til trods.For at kigget ikke skulle få slagside, måtte der selvfølgelig også en krukkegruppe med samme farveholdning til på den anden side af indgangspartiet. Plantekassen, der ellers blev fabrikeret til terrassen forleden, blev inddraget til formålet. Jeg må finde på noget andet til den placering … og så kom der en byge mere… godt, at drivhuset har tag…

Høsten gemmes som sommer på glas

Der kan høstes lidt af hvert i øjeblikket, hvis man ellers er hurtig mellem bygerne. Agurkerne fortsætter med at imponere, men årets tomateventyr bliver vist desværre kort. Det fugtige vejr er det rene guf for gråskimmel, så planterne ser sølle ud. Mange meloner er det ikke blevet til, men hold op hvor har de været lækre, dem vi har høstet i drivhuset.Høsten af efterårshindbær Rubus ‘Autumn Bliss’ er også i fuld gang, selv om det våde vejr også her går ud over udbyttet. Vanddrukne bær og bær med tilløb til gråskimmel skal jo helst ikke med i syltetøjet, så de ryger ud over kanten.Brombærkrattet i de vilde hjørner af haven, som der ellers bandes en del over her på matriklen, er for en gangs skyld populært, for bærrene er rigtig flotte i år, hvor planterne ikke har manglet vand på noget tidspunkt.Brombær modner over en dejligt lang periode, så dem skal der nok blive høstet tilstrækkeligt af. Et høstarbejde, der udføres med fare for liv og lemmer, for brombærrankerne stikker frygteligt og krattet er garneret med gigantiske brændenælder.En del af høsten er allerede endt på flasker og glas til opmuntring på de mørke vinterdage. De flotte brombær affødte lige et hjemmestrikket eksperiment. Valnødder i brombærsirup med vanilje og stjerneanis… Tiltænkt en god ost. De er ikke prøvesmagt, men hvis det er lige så godt, som det lyder, må der produceres nogle flere glas 🙂 De ovntørrede cherrytomater med saltede kapers i krydderolie er en klassiker her i huset. Lækre til tapas og ting. Forhåbentlig bliver det til lidt flere glas, før sæsonen er ovre

Page 1 of 9

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén