Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Category: Drivhuset (Page 1 of 10)

Plantebord med lys og indlagt varme

Sidste år designede og byggede min handyman ikke alene et drømmedrivhus helt fra bunden men også et plantebord med indlagt varme i håbet om at få aflastet vindueskarmene i forårsmånederne. Designet ses her. Nu er installationen blevet yderligere optimeret med et ekstra lille drivhus til at sætte oven på bordet i forspiringssæsonen, så varmen i bordpladen ikke bare forsvinder op i den blå luft. Både tag og front kan åbnes, så for meget varme og fugt på varme dage kan slippes ud. Det lykkes nogenlunde at holde temperaturen på 14-15 grader om dagen.Ydermere er de vækstlyslamper, jeg investerede i til vindueskarmen sidste år, nu installeret som vækstlys i kippen på minidrivhuset i stedet. Det plantebord er jo nærmest ved at udvikle sig til et helt plantelaboratorium 🙂 🙂 🙂 Gæt hvem der er glad og i fuld gang med at så en hel masse… Læs mere om lamperne her.

Der er absolut ingen tvivl om, at de forspirede sommerblomster også er meget glade for de nye forhold. Her passer temperatur og lysniveau meget bedre sammen, end de gør i vindueskarmen, hvor der som regel er for meget varme og for lidt lys især på en grå og tåget dag som i dag.Også operation forspiring af læggekartofler er flyttet ud i drivhuset, hvor spirerne udvikler sig helt perfekt.Det er lidt sjovt at se, hvor stor betydning lys har for, hvordan forspiringen forløber. Til venstre den potte med papegøjeamarant, Amaranthus tricolor ‘Red Army’, der løb fra mig i mørket på gulvet i badeværelset, til højre potten med forspirede frø af anden omgang, der fik lys, så snart de var spiret. De ranglede planter bliver aldrig til ordentlige udplantningsplanter, men det tegner lovende for hold 2, der snart skal prikles.

Nyt design til drivhusbelægning med hjælp fra niecen

Årets store vandpjaskeri i drivhuset, der var blevet helt grønt af alger i vinterens løb, blev sat i værk i dag, hvor der var mulighed for at gøre brug af lidt børnearbejde, idet haveglade Karen var på besøg. Nu gælder det jo snart om at være klar til drivhussæsonen.Både glas og sprosser blev skuret og skrubbet inde og ude, og til sidst blev der spulet efter, så drivhuset blev så fint, at omgivelserne nu spejler sig i glasset. Jorden fik et godt tilskud af Champost, der blev fræset ned, i sidste weekend, så nu skulle den bare lige rives igennem for at se sæsonklar ud.Karen og jeg blev enige om, at vores drivhusbelægning trængte til en opgradering, så vi gik i gang med at male små pyntesten med nyttedyr, der skal holde bladlus og andre ubudne gæster ude af drivhuset. Med inspiration fra en gammel insektbog tilsat en god portion fri fantasi blev det til både sommerfugle, guldsmede, mariehøner, edderkopper og meget mere i glade farver. De blanke, polerede sten har jeg haft liggende i en evighed, uden helt at vide, hvad jeg skulle bruge til, men til det her formål er de helt geniale. Stenene er malet med Posca tuscher, der i det hele taget er ret geniale. Jeg købte mine her.Jeg dyrker tomater og meget andet direkte i drivhusjorden – derfor det årlige tilskud af Champost – og derfor den mobile belægning, der fungerer som trædesten i sæsonen og er nemme at flytte, når der skal fræses. Det giver samtidig mulighed for at give belægningen et nyt design fra år til år – og det er vi nogen, der synes, er rigtig dejligt. Så i år fandt Karen og jeg i fællesskab frem til, at cirkelformen skal prøves af. Sådan har det aldrig set ud før, men jeg kan sagtens se fordele i den. Tanken er, at den uundværlige citrongræs, Cymbopogon citratus, der bliver til en stor, flot græstue med lækre stængler, der kan bruges til mange ting, skal trone i midten af cirklen. Nu glæder jeg mig bare til, at det bliver varmt nok til at plante i drivhuset.

Svævende stueplanter i kokedama 2.0

På en kold novemberdag gik jeg i gang med at eksperimentere med at lave svævende stueplanter i kokedama, og øvelsen blev gentaget, da julen nærmede sig med forskellige stjerneformede sukkulenter. Det er egentlig gået ok, for planterne trives fint, men mosset er desværre dødt, og det sejlgarn, jeg brugte til at vikle omkring jordkuglen, er så småt ved at gå i opløsning. Planterne har overvintret inde, men nu er det varmt nok til, at de kan hænge ned fra loftet i drivhuset, som tanken oprindeligt var. Derfor fik jeg lige den ide at vikle myrtetråd, der er helt tynd men stærk metaltråd, omkring kuglerne for at stabilisere dem.Det virker faktisk ret godt og ser egentlig også fint ud. Hvis ikke en svævende plante skal være glamorøs og glimte lidt af guld, hvad skal så? Den lille parasolpilea, Pilea peperomoides, blev oprindeligt snuppet fra en stueplante som stikling og stukket direkte i jordkuglen. Det har den klaret til et flot 12 tal:-)Så nu hænger de hjemmelavede svævende stueplanter som kloder under drivhustaget og bidrager til fornemmelsen af frodig oase. Bare vent – der er mere på vej… En gang om ugen bliver de nedsænket i en skål med vand, så de kan suge, hvad de har brug for, men det er indtil videre den eneste pasning, der skal til. Ret sjovt og hyggeligt projekt, synes jeg 🙂 Du kan se her, hvordan det hele begyndte.

Forårsoase i fuldt flor i drivhuset

Egentlig er det jo forår ifølge kalenderen, og egentlig er jeg i fuld gang med krukkerne, der skal sætte lidt ekstra gang i forårsstemningen i haven. Men jeg skal da lige love for, at vejrguderne er på tværs i år. Alle krukkerne har stået i venteposition i drivhuset de seneste uger, hvor det har været så tænderklaprende koldt. Kombinationen af kuldegrader og blæst er virkelig noget møg. Men nu vil jeg altså have lidt fornøjelse af krukkerne, og heldigvis gjorde formiddagens solstråler, at klimaet inde i drivhuset i modsætning til det ude i haven var mildt og behageligt.. Så hermed er drivhuset indrettet til en forårsoase i fuldt flor, hvor der kan tankes op, når det udækkede behov for blomsterfarver og -dufte melder sig.Der står både diverse blomsterløg på spring, hornvioler og stedmoderblomster, der er begyndt at blomstre, og en række lækre sorter af Primula. Den her serie af sorter er helt umulig at stå for. Peach Melba hedder den. Blomsterne spiller i hele farvespektret fra sukkerkogte ferskner til hindbærpure, så navnet giver masser af mening. Jeg elsker den måde farverne matcher gamle terracotta potter på.Plantebordet må også holde for til planteopbevaring mens vi venter. Jeg er spændt på, om de småsarte vækster i drivhuset har klaret vinterens mange kuldegrader uden men, så den frodige stemning i drivhuset er lige til at genetablere, når forårskrukkerne flytter ud i haven. Jeg krydser fingre, og vil lige understrege, at nu må det forår gerne snart komme for min skyld. Brrr, nu sner det igen…

Tyvstart på foråret med blomsterløg og Primula 2.0

I dag er det to uger siden, buketten med tulipaner fik plads på det lille bord ved fordøren, og den er stadig så god som ny at se på. Desværre er ballet forbi, så snart det bliver tøvejr igen. Både tulipanerne og hyacinterne er forvandlet til isblomster, og de kan helt sikkert ikke tåle at tø op igen. Så nu kan jeg ikke finde ud af, om jeg skal håbe på lidt flere frostdage eller på mildere temperaturer.Sagen er jo den, at jeg tog hul på tilplantning af forårskrukker i sidste weekend, og det meget hyggelige projekt har jeg fortsat på her til formiddag. Men nu er det blevet så koldt, at krukkerne i hvert fald ikke skal ud i haven lige med det første. Godt man har sit drivhus med tilhørende varmeblæser og masser af stearinlys, hvor der ikke bliver mindre hyggeligt, når spirende blomsterløg og Primula står i venteposition 🙂Der kan man nemlig sagtens gå og få lidt forårsfornemmelser, selv om det er hundekoldt uden for, og de andre planlagte weekend projekter er sat på stand-by af den frosne jord. Jeg er spændt på, om det lykkes at overvintre de forskellige sarte drivhusplanter. Indtil nu står de heldigvis nok så fint. Især den slyngende Pandorea jasminoides er jeg spændt på. Jeg købte den sidste sommer, og den slyngede sig lynhurtigt til vejrs i de snore med hulsten, der blev hængt op til den, og er godt i gang med at danne en grøn portal i drivhuset. Sådan en kunne jeg godt tænke mig, så jeg krydser fingre.God weekend derude 🙂

Tyvstart på foråret med blomsterløg og Primula

Det er en lille smule snyd, men det bliver det ikke mindre dejligt af… Jeg har simpelthen brugt formiddagen til en tyvstart på foråret og er gået i gang med forårskrukkerne i planteværkstedet i det nye drivhus. Foreløbig er de stillet op på parade i drivhuset, mens de venter på at komme ud i haven. Egentlig er det så mildt i vejret, at de sagtens kunne stå ude, men nu får de lige lov at falde til i krukkerne under drivhusets beskyttende tag i første omgang. Så er det også lidt ekstra hyggeligt at gå og nørde.Jeg fik aldrig selv lagt løg i krukkerne i efteråret, men det er der heldigvis andre, der har gjort. Det er ingen sag at trylle spirende løg i små potter om til krukkeløg. Når løgene tages ud af deres potter, kan de skilles forsigtigt fra hinanden, hvis de skal passe i små krukker eller fylde en stor ud, så det samtidig ser naturligt ud og ikke som om, der er sat tre potter ned i krukken. De holder oven i købet meget længere på denne måde, end når de kommer ind i varmen.Det er umuligt ikke at komme i forårsstemning ved synet af de spirende løg, der har fået en lunende dyne af blødt, grønt mos. Godt, der er mos nok at tage af i plænen:-)De skønne vibeæg, Fritillaria meleagris, er længere fremme end de øvrige løgblomster og blomstrer allerede. Heldigvis holder de dejligt længe ved de lave temperaturer i drivhuset.Den fine, hvide kugleprimula, Primula denticulata, står lysegrøn og forårsagtig og kan ikke helt lade være med at vise, at den skam er klar til at blomstre. Den tåler heldigvis også de lave temperaturer fint, så jeg regner med at få lang tids glæde af hele kompagniet først inde i drivhuset og inden længe ude i krukkegrupperne i haven.

Smukt, iskoldt tryllestøv har forvandlet haven

Der var noget sælsomt i luften, da jeg slog øjnene op her til morgen. Lyset var simpelthen anderledes, end det plejer at være. Da jeg fik rullet persiennerne op  viste det sig nok at være lidt magisk men helt uden at være mystisk. Der var simpelthen blevet drysset lidt tryllestøv i form af sne og frost ud over haven i nattens løb.

Det var en glædelig overraskelse og så endda på en lørdag morgen, hvor der er tid til at nyde synet af haven, der lige er blevet opgraderet en gang. Sådan et drys virker som en ansigtsløftning på den efterhånden lidt slidte og trætte vinterhave.

Heldigvis er der stadig stauder, der står med dekorative vinterstandere som garanter for, at haven ikke bliver alt for trist i de kolde måneder. De står endnu skarpere i kontrast til det hvide landskab. Her er det anisisop, Agastache anisata, der fører sig frem.

Det er også værd at glæde sig over havens stedsegrønne og ikke mindst vinterblomstrende planter på sådan en morgen. Det næsten sort-hvide vinterfoto er smukt, men det bliver nu ikke ringere af, at der også er et lille farvestrejf at finde. Det sørger Skimmia japonica for, så den er klar favorit til at afløse vintersnebolle, Viburnum tinus, som ugens yndlingsplante.

Stærke krukkeplanter til overvintring i drivhuset

I går flyttede drivhusets stueplanter ind i varmen i annekset, hvor de ikke risikerer at blive skadet af lave temperaturer. Det gav ledig plads i drivhuset, så nu er en række af de krukkeplanter, jeg forventer vil kunne overvintre under glastaget, rykket ind og har genskabt den frodige atmosfære blot med en anden farveholdning. Bagerst er det en eukalyptus, Eucalyptus gunnii, og et spøgelsestræ, Corokia cotoneaster, og forrest et par lyserøde sorter af de føromtalte lækre høststenbræk, Saxifraga cortusifolia.Er de ikke bare helt skønne, med de små, asymmetriske stjerneblomster? Min erfaring fra sidste år er, at høststenbræk ikke bare er en super krukkeplante til efterårskrukkerne men også en god og holdbar stueplante. Så jeg forestiller mig, at den må være en helt perfekt drivhusplante, der kan trække sommerstemningen lidt i langdrag.Der blev nærmest trængsel på plantebordet midt i drivhuset, der er tænkt til at danne grænse mellem planteværksted og hyggehjørne, efterhånden som de stærke krukkeplanter flyttede til overvintring flyttede ind.Den pink begonie til venstre, Begonia ‘Ardonia Pink’ stammer fra Gartneriet 7eren, hvor jeg fik den i det tidlige forår med advarsler om, at den nok ikke var så stærk som Betulia sorterne. Men nu har den stået ude lige siden og ser stadig så godt ud, at den er blevet flyttet med ind som hyggespreder i drivhuset. Den er helt speciel med næsten sorte blade og lysende pink blomster. Den lille busk til højre, som jeg kom til at købe ved Odense Blomsterfestival hos Gartneren i Nonnebo, er også helt speciel med de sorte blade og blomster, der ser ud som om, de er lavet af pink gavebånd. Loropetalum chinense hedder planten, på latin. Noget dansk navn har den vist ikke, og som busk betragtet er den nok ikke helt hårdfør på vore breddegrader. Men mon ikke det går i drivhuset? Det må komme an på en prøve. Spændende er den i hvert tilfælde, og ifølge bøgerne skulle den være stedsegrøn, så hvis den ellers bryder sig om forholdene, kan jeg glæde mig over den hele vinteren.

Kuldskære stueplanter flytter ind

En del af de planter, der har skabt en dejlig og frodig grøn atmosfære i det nye drivhus hen over sommeren, er i realiteten stueplanter, der ikke bryder sig om alt for lave temperaturer. Så mens egebladene daler ned på drivhusets tag, er jeg gået i gang med at flytte de kuldskære stueplanter ind i varmen. Det gælder fx væddeløber, Chlorophytum comosum, og paradistræ, Crassula ovata.

Projektet rummer en del udfordringer for flere af planterne er ret overdimensionerede til almindelig vindueskarmsbrug. Men nu kommer de ind i annekset, hvor de gør ikke så lidt for helhedsindtrykket i gæsteværelset. Fredslilje, Spathiphyllum walliisii, har tydeligvis haft det godt med at opholde sig i drivhuset. Den var stor, da jeg arvede den fra min mor, der ikke kunne have den i vindueskarmen, men nu er den endnu større og endda i gang med at blomstre. Fredslilje og i øvrigt også væddeløber hører til de bedste luftrensende planter, vi har, så det ender med, at jeg kan tilbyde helseophold i annekset 🙂Også parasolpilea, Pilea peperomoides, har været tilfreds med et sommerophold i drivhusets gode lys. Nu må den ind i vindueskarmen, så den kan gentage succesen næste år. Så må jeg få det bedste ud af de planter, jeg forventer kan overvintre i drivhuset, så den gode, grønne stemning bevares gennem vinteren.Den eksotiske skønhed Eucomis ‘Leia’, har længe været krukkeplante uden for, men nu er den kommet ind, for den tåler ikke frost og så heller ikke rigtig ud til at bryde sig om alt det vand, der vælter ned. De afblomstrede blomsterstande er virkelig dekorative på deres lidt mystiske måde. Se her, hvordan de så ud, da planten stod i fuldt flor. Eucomis er en knoldplante, der kan overvintres frostfrit lige som Dahlia, så jeg tror, at planten får lov at visne ned i ro og mag i drivhuset, og så kommer den ind i værkstedet til overvintring sammen med Dahlia’erne, for den skal da genbruges næste år.

Aubergine, snackpeber og chili med god tid

Der ser efterhånden meget efterårsagtigt – for nu ikke at sige trist – ud i drivhuset. Tomaterne og melonerne er ryddet for længst, med den tomhed det medfører, og nu er det også stort set slut med de ellers så produktive agurker, der faktisk er nået hele vejen rundt under drivhustaget.Der er stort set ikke grønne blade tilbage, men det forhindrer nu ikke planterne i på optimistisk vis at lægge an til flere agurker. Det er dog de færreste, der rent faktisk bliver til noget, men enkelte kan der stadig høstes. Tror nu, den står på oprydning i weekenden, for det er simpelthen ikke agurkvejr længere. Det er i øvrigt mere end halvanden måned siden, der sidst er blevet vandet i drivhuset. Planterne er plantet direkte i jorden, og rødderne har snildt selv kunne finde vand. Det har hjulpet med at holde luftfugtigheden i drivhuset nede.Agurkerne og de andre grønsager, der ikke har opgivet ævred endnu, tager sig virkelig god tid. Den her aubergine har være flere uger om at blive så stor som så, og nu tør jeg snart ikke vente længere med at høste den. Flot er den da, så sort og blank at man næsten kan spejle sig i den.Både aubergine og de forskellige snackpeber- og chiliplanter var tidligere på året angrebet lige lovligt meget af bladlus. Men udsætning af snyltehveps har holdt bladlusene så nogenlunde i skak, så planterne har klaret sig igennem sæsonen og altså stadig bærer frugt. De første snyltehveps blev sat ud sidst i juni, som det ses her, og det er sjovt at se, hvordan planternes blade endnu er fyldt med parasiterede bladlus og dermed næste generation af snyltehveps.

Page 1 of 10

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén