Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Kategori: Drivhuset (Page 1 of 11)

Citrongræs og sødkartoffel tager magten i drivhuset

Der er fart over feltet i drivhuset, hvor sol, varme og vandingscomputer i fællesskab sørger for, at de varmekrævende planter har det godt. Vandingscomputeren doserer vand via siveslangerne en time hver nat, så planterne kommer aldrig til at mangle vand. Jeg har ikke vandet manuelt hele sommeren. (Jeg købte den her sidste år).
Jeg er vildt imponeret over, hvor flot min citrongræs, Cymbopogon citratus, er blevet i år. Den kan vist virkelig godt lide vejret. De tykkeste af stænglerne ligner næsten det importerede citrongræs, man kan købe i butikkerne, og der er en liflig duft af citron under glastaget.Mit eksperiment med at dyrke sødkartoffel, Ipomoea batatas, i drivhuset kører også på skinner. Ja, jeg har selvfølgelig ingen anelse om, om der rent faktisk er knolde under jorden, for de skal først høstes senere på året, men blade er planterne i hvert fald gode til at producere.I forventning om at sødkartoffel var en klatreplante, fik den tildelt et klatrestativ i hjørnet af drivhuset til at komme til vejrs i. Men det er den nu ikke særlig interesseret i. Der er vist mere tale om en kravleplante end en klatreplante. I hvert fald er rankerne efterhånden kravlet hele drivhuset rundt, som om de leder efter et eller andet.Meget mindre vellykket er årets melondyrkning. Den enlige plante skyder flittigt men lynhurtigt får de nye blade svampebelægninger af meldug. Det ser ganske fint ud med de sølvhvide blade, som melduggen resulterer i, men de visner hurtigt, og dermed er der vist ikke udsigt til melonhøst i år. Så nu har jeg klippet den sølle plante forsigtigt i stykker og fragtet den ud af drivhuset i en pose uden at sprede svampesporerne for meget.Med den aktivitet i bunden af drivhuset er det godt, at agurk- og tomatplanterne forstår at udnytte førstesalen. Jeg har nu toppet de fleste af tomatplanterne, så de kan koncentrere sig om at modne en masse tomater, men den gule sort, der virkelig vil fremad, har ligesom agurkplanten fået lov til at runde af med at vokse vandret. Det kunne se så sejt ud, hvis der kom til at hænge tomatklaser ned fra loftet 🙂

 

Sommerblomster med slyngtråde vil virkelig til vejrs

Jeg kan godt lide, at der er nogle af planterne i mine krukkegrupper, der har lidt højde. Her kommer sommerblomster med slyngtråde, der kan klatre til vejrs i et passende klatrestativ ind i billedet. I år er der for eksempel plantet rosenslynge, Rhodochiton atrosanguineus, i krukkegruppen ved fordøren.Jeg synes, rosenslynge er en både smuk og fascinerende plante, og så er den dejligt effektiv, når det gælder om at slynge sig op i et klatrestativ. De sære rødviolette blomster starter som bittesmå og udvikler sig efterhånden til fuld størrelse. Det ser så fint ud, når blomster i aftagende størrelse mod skudspidserne hænger fra rankerne.I det grønne zen-hjørne på terrassen har jeg prøvet en ny sommerblomst med slyngtråde i år. Ballonvin, Cardiospermum halicacabum, hedder slyngplanten, der blev forspiret i drivhuset, udplantet og nu virkelig vil frem og op. Den har ikke noget med en vin at gøre, men bladene og vækstformen giver associationen.Ballonvin har bittesmå, uanselige hvide blomster, som insekterne er glade for, men plantens virkelige attraktion er de sjove, oppustede frøkapsler, der vitterligt ligner små lysegrønne balloner. Dem bliver der flere og flere af.Inde i hyggedrivhuset har jeg plantet en passionsblomst, Passiflora caerulea, til at sørge for frodighed i højden. Den fik indledningsvist nogle snore med hulsten som vægte at klatre til vejrs i. Men det gik bare over stok og sten med at nå metalstiverne under taget, og nu har den faktisk slynget sig hele vejen på tværs af drivhuset og må vist ledes tilbage til udgangspunktet igen. Dermed har den gjort sit arbejde for så vidt det at skabe den frodige atmosfære i drivhuset, som jeg drømte om, men jeg havde egentlig forventet, at rankerne også ville være fyldt med duftende passionsblomster. Den oplevelse har jeg endnu til gode, men forhåbentlig kommer den. Sommeren er jo lang endnu 🙂

Nuttet jungleagurk, sær aspargesært og delikat valsk bønne

Vi begynder at kunne høste af årets eksperimener i den spiselige afdeling. I drivhuset har jungleagurk, Melothria scabra, vokset med raketfart, og de lange ranker med effektive slyngtråde er her og der og alle vegne og ikke bare på klatrestativet, hvor de burde være. Jeg tror nu ikke, det varer så meget længere. For planten er slemt angrebet af meldug og er begyndt at tabe bladene.Til gengæld har den sat massevis af sine små, sjove frugter, der ligner miniaturevandmeloner. Jungleagurk er botanisk set slet ikke en agurk, men smagen minder om agurk, der er dryppet med citronsaft. Frisk og ganske lækker, og dekorative, det er de små frugter i hvert tilfælde.

I køkkenhaven har jeg længe gået og luret på aspargesært, Tetragonolobus purpureus, der har blomstret længe med fine små ærteblomster i en lækker rød farve.Nu er planterne så også begyndt at danne sine sære, vingede bælge. De blev prøvesmagt i en pastaret i går, og jeg kan oplyse, at de smager udmærket men ikke af ret meget. Aspargesært er hverken ært eller asparges, men smagen skulle efter sigende minde om asparges. Det, synes jeg nu, er lidt af en tilsnigelse, men et sjovt tilskud til husholdningen er bælgene, der skal høstes, mens de er små.Valsk bønne, Vicia faba, er ikke nogen nyhed her i haven, hvor den efter et par år har fået status af nødvendighed. Der er ikke tale om en bønne men om en vikke, der er leveringsdygtig i en virkelig delikatesse fra grøntsagsafdelingen.Delikatessen gemmer sig inden i de store, ikke særligt kønne bælge. Her ligger de store, lækre frø blødt emballeret i vat og venter på at blive pakket ud. De skal smuttes ud af den yderste skal – det er nemt nok, hvis man hælder kogende vand over – og så skal de lige sauteres en gang. Mums – de smager så godt, at det er svært at tro, at de også kan være sunde 🙂

Vandingscomputer redder ferieramt drivhus

Haven har været næsten alene hjemme i en uges tid, mens vi har turet rundt i det sydengelske. Gensynet var imødeset med meget bange anelser, for jeg kan jo godt læse vejranmeldelser, selv om jeg ikke er hjemme. Men haven har generelt klaret sig forbløffende meget bedre end forventet. Jeg var ellers begyndt på skitserne til den totale omlægning til præriehave inde i hovedet, men det bliver ikke nødvendigt i denne omgang. Heldigvis er her allerede plantet mange tørketålende planter, heldigvis har Inga, der har tilset haven undervejs, vandet salatbedet – TAK for det!!! – og heldigvis har min vandingscomputer sørget for, at drivhusplanterne ikke har lidt nogen nød. Fedt at kunne fejre hjemvendelsen med sådan en farverig høst.Frodigheden i drivhuset slår faktisk alle rekorder. Kransen af syv forskellige slags basilikum har udviklet sig til en hel hæk, så nu må vi snart have gang i pestoeksperimenterne.Også de to citrongræs, Cymbopogon citratus, der er plantet midt i drivhuset, har tydeligvis fået godt fat og ser både lækkert og lovende ud.Agurkplanten tonser derudaf, og tomaterne er også godt i gang. Den ene aubergineplante, Solannum melongena, har leveret de første frugter deriblandt en sjov tvillingeaubergine.Det skylder jeg alt sammen denne her anordning stor tak for. Det kommer til at lyde som et reklameindslag – og er det vel for så vidt også – men hold nu op, hvor er jeg glad for den vandingscomputer. Mens vi har været væk, har den hver aften vandet drivhuset i en times tid gennem den tilsluttede siveslange, der doserer vandet lige der, hvor planterne har brug for det, nemlig ved rødderne. Den er indstillet til at vande om aftenen, når fordampningen er mindst, så mest muligt af vandet kommer planterne til gavn. Jeg købte min vandingscomputer i netbutikken Plantetorvet, som du finder her, sidste år, så den har allerede gjort rigtig meget gavn for pengene og sparet mig for rigtig mange bekymringer, når jeg ikke har været hjemme til at vande.

Snyltehveps og rovmider er sluppet løs i drivhusene

Sidste år kom jeg en postgang for sent i gang med at forebygge/bekæmpe angreb af bladlus i drivhuset, og især aubergine og peber blev sat en del tilbage på den konto. Så da jeg opdagede de første afstødte bladluspupper på auberginebladene, var det et klart signal om, at det er nu, der skal udvises rettidig omhu. Ret beset har jeg ikke set noget til bladlus i planterne, men når huderne er der, er lusene det helt sikkert også, og skal der gøres noget effektivt, skal det ske, før angrebet bliver for stort.Nu er forsikringen mod fremtidige problemer forhåbentlig på plads. Jeg har udsat bladlus snyltehveps, der parasiterer bladlusene og dermed gør det af med dem, mens de selv bliver til flere. Det er nogle vimse små fætre, der leveres i savsmuld, der indeholder både pupper og levende bladlus snyltehveps. De voksne snyltehveps er meget ivrige efter at komme i gang og myldrer ud af glasset, så snart man åbner det. Jeg placerer det i første omgang lidt skyggefuldt under planterne, så de voksne kan komme ud og i gang, og drysser siden pupperne ud på bladene af først og fremmest aubergine og peber. Men agurk- og tomatplanterne får også et drys for en sikkerheds skyld.Jeg har heldigvis slet ikke set noget til spindemider i år, og agurkplantens topskud, hvor de typisk vil slå til, ser fint og friskt ud. Men spindemider er bittesmå, og jeg er udmærket klar over, at sandsynligheden for, at mine bebrillede øjne opdager et begyndende angreb i tide, er minimal. Så for en sikkerheds skyld, og fordi jeg virkelig hader spindemider og deres destruktive adfærd, har jeg nu også sat spindemide rovmider ud både i det ene og et andet drivhus.Rovmiderne er bittesmå og leveres i fint savsmuld, der skal drysses ud på bladene. Man kan lige nøjagtigt ane, at der suser noget kriblekrable rundt i savsmuldet, klar til at gå på arbejde. Hvis der virkelig ikke er spindemider til stede, sker der ikke andet, end at rovmiderne efterhånden går til, så der er tale om et meget fredsommeligt rovdyr.Midt i drivhuset står dilden og blomstrer nok så smukt med sine fine gule skærme. Det ser måske nok lidt rodet ud, men der er mening med galskaben. Igen er det biologisk bekæmpelse, der er målet. Svirrefluer er nemlig helt vilde med blomstrende skærmplanter, og svirrefluer og ikke mindst deres glubske larver, er også pjattede med at få bladlus til middag. Så svirrefluerne, der ligner miniaturehvepse er mere end velkomne i mine drivhuse.

Det nye hjemmebyggede drivhus er min planteoase

I dag var der en, der spurgte mig, om jeg er glad for mit nye drivhus, som husets eminente handyman har designet og bygget. OM jeg er glad for mit nye drivhus! Når jeg falder ned efter dagens dont i min planteoase, er det til den her udsigt i et lækkert klima. Den er svær at løsrive sig fra, så fjernsynet har ikke mange chancer i øjeblikket.Drivhuset, der snarere er driverthus med planteværksted, er placeret, så der ikke er fuld sol, som et drivhus til tomatproduktion med videre kræver. Deraf det behagelige klima og den her udsigt, når man lægger nakken tilbage.I begyndelsen var der flere, der spurgte til, hvorfor der er to forskellige belægninger i drivhuset: trægulv bagerst, betonfliser forrest. Det hænger sammen med, at der inde i vores hoveder altid har været to zoner i drivhuset – en hyggezone og en arbejdszone med planteværksted, hvor der er jord på gulvet og dynamik i luften. Nu synes jeg, at jeg har fået tydeliggjort zoneinddelingen ved at skille de to “rum” med en væg af planter fra gulv til loft. Det skaber samtidig den stemning af planteoase, der var min drøm.Hængende planter, hjemmelavede kokedama og lanterner skaber det øverste af væggen. Den lækre hortensia har hængt der siden 1. april, og den er faktisk mere lækker end nogensinde nu, hvor farverne er intensiveret fra de oprindeligt lyseblå nuancer til et spektrum af blå, lilla og grønne toner. Det er en Hydrangea Magical Colours Your Home der, som det fremgår, ikke alene blomstrer utroligt længe men også byder på et markant farveskift i takt med, at blomsterne ældes med ynde. Den hængende Echerveria-kokedama stammer faktisk fra min adventsdekoration 🙂Drivhuset giver også rum for eksperimenter med sære planter. For eksempel den her virkelig mærkelige Eucalyptus et-eller-andet, der næppe nogensinde bliver et salgshit, men i hvert fald er iøjnefaldende.Det her virvar af en plante er en såkaldt jungleagurk, Melothria scabra, der skulle få små fine frugter, der ligner mini-vandmeloner. Den blomstrer fint med bittesmå gule blomster lige nu, så jeg håber at kunne høste de søde små frugter inden alt for længe. Fortsættelse følger. God aften fra driverthuset 🙂

 

 

Høsten er i gang men der skal holdes justits i drivhuset

Endelig oprandt den dejlige dag, hvor de første skoleagurker kunne høstes i drivhuset. De smager bedre end nogen andre agurker, og endnu er der ikke indført agurketvang på matriklen, så alle kan nyde dem. Der er kun plantet en enkelt agurkplante i år, så appetitten kan forhåbentlig holde trit med høsten.Agurkplanten vokser, så man næsten kan høre det, så det er nødvendigt at holde den i kort snor og udøve nødvendig justits, for at det hele ikke skal ende i et virvar af agurkeranker. Derfor klipper jeg hårdhændet sideskuddene over en enkelt agurk indtil videre.Det er også nødvendigt at holde justits med tomatplanterne, der blomstrer, så det er en lyst og allerede er på vej med de første tomater. Den gule cherrytomat  ‘Mirabell’ er gået helt i selvsving med sin blomstring og overvurderer totalt sin kapacitet til at modne frugterne. Derfor må blomsterklaserne reduceres betragteligt, så frugtbelastningen ikke bliver så stor, at alle tomaterne bliver bittesmå. Jeg fjerner mindst halvdelen af  hver enkelt blomsterklase i håb om at skabe balance i tingene.Tomatplanterne producerer også en strøm af sideskud, der skal knibes af. Det samme gør auberginerne, der blomstrer med de fineste lyslilla blomster.Også her er de første frugter på vej, så det tegner alt i alt temmelig lovende for drivhusproduktionen anno 2018.Der er imidlertid en ting i drivhuset, jeg er knapt så begejstret for. Jeg har nemlig lige opdaget et meget aktivt hvepsebo helt oppe under taget. Hvepsene har tydeligvis benyttet sig af, at der ikke har været nogen hjemme i ugens løb og er virkelig gået til den med byggeriet. Hvepseboet er vel på størrelse med en tennisbold i dag, og jeg ved ærlig talt ikke rigtig, hvordan jeg skal holde justits med det. Hvepsene har travlt med at adlyde deres dronning lige nu, så i øjeblikket generer de ikke nogen, men jeg ved jo godt, hvordan det går sidst på sommeren, når arbejdet er fuldført og de bliver fulde og utilregnelige. Forhåbentlig kan de ikke lide tomater…

Forsøg med syv slags basilikum i drivhuset

Jeg dyrker altid basilikum i massevis i drivhuset, for hele familien er vild med hjemmelavet pesto. Hidtil er jeg gået efter det sikre valg – den rigtige ‘Genovese’ basilikum, der får pestoen til at smage af rigtig pesto. Men nu skal jeg love for, at den konservatisme bliver udfordret. Det kom sig af, at jeg besøgte Gartneriet Viumlund, der producerer et væld af lækre, spændende krydderurter til udplantning i haven, i krukkerne og i drivhuset. Blandt dem er der ikke færre en syv forskellige slags basilikum, der smager og dufter vidt forskelligt. Viumlunds krydderurter kan købes i havecentre i hele landet, hvor de er nemme at kende på det lille, danske flag.

De sørgelige rester af halvcirklen af spinat, der dels var høstet i bund dels var gået i blomst, blev fjernet og det gav lige præcis plads til etablering af et dyrknings- og pestoproduktionsforsøg med alle syv forskellige slags basilikum. Det bliver spændende, om der bliver vendt op og ned på de konservative basilikum præferencer i køkkenregionerne.Heldigvis er en af sorterne i afprøvningen den klassiske ‘Genovese’, så det kan ikke gå helt galt 🙂 Hvordan forsøget skrider frem kan besigtiges i den kommende weekend, når vi åbner haven for alle interesserede i forbindelse med Haveselskabets Havefestival. Alle er velkomne lørdag og søndag mellem 10 og 17.
Der er åbne haver i hele landet i den weekend også hos min gode haveven Maria i Aalborg, der blogger så dejligt om sit haveliv i Livsnyderhaven, som det ses her.
I anledning af Havefestivalen sælger Maria min nye bog SLIP HAVEGLÆDEN LØS, ligesom jeg selvfølgelig selv gør lige her i haven.

Forsøg med dyrkning af sødkartoffel i drivhuset

Som I måske kan huske, eksperimenterede jeg i vintermørket med at producere stiklinger af sødkartoffel med en knold indkøbt til formålet i Bilka. Det gik faktisk over al forventning, og jeg er egentlig ret godt tilfreds med de flotte planter, der er kommet ud af projektet, der begyndte her.Det vil sige, det var jeg, indtil jeg i denne uge besøgte Gartneriet Viumlund, der er gået noget mere professionelt til planteproduktionen. Se nu bare her, hvor flotte – og store – gartneriets sødkartoffel planter er. De sælges i havecentre rundt om i landet lige nu.Nu har jeg fået lov at prøve de livskraftige planter af. Sødkartoffel eller batat, Ipomoea batatas, har intet med almindelige kartofler at gøre. Det er botanisk set en pragtsnerle, og planten er smuk, med store, hjerteformede blade og lange, viltre stængler.I forventning om at rankerne kan sno sig, er planterne nu blevet plantet ved et klatrestativ i drivhuset. Varmekrævende er de nemlig også. I første omgang får de lidt hjælp til at komme op i stativet, for det vil være betydeligt mere praktisk, hvis de vil vokse opad fremfor at invadere hele bunden af drivhuset, hvad de godt kunne se ud til at pønse på. Nu får de en masse vand oven i varmen, og så venter jeg spændt på, om der bliver egen høst af sødkartoffel senere på året.

Ih hvor er jeg glad for min vandingscomputer

Nu går det lige pludselig stærkt i drivhuset takket være det fantastiske vejr, og min vandingscomputer er nærmest blevet mit kæreste eje. Jeg kan allerede så småt høste dild og spinat, der blev sået omkring den cirkelformede belægning af gangarealet, det blev til i år.Der er også fuld skrue på tomatplanterne, som allerede er klar til at blive viklet ind i tomatspiralerne, så de holder sig godt oprejst.Det er ufatteligt så hurtigt, sådan en tomatplante producerer sideskud. Man skal ikke vende ryggen til ret længe af gangen, før der er nye skud, der skal knibes af med grønne, tomatduftende fingre til følge.

Jeg har også plantet et par auberginer, der får samme tur som tomatplanterne. Sideskuddene bliver knebet af, så planterne kan snos op i en spiral i stedet for at blive buskede og uoverskuelige.Al den varme giver et vældigt behov for vanding i drivhuset, så lige nu er jeg for alvor glad for den vandingscomputer, jeg investerede i sidste år. Den er blevet forbundet til en siveslange, der er trukket hele vejen rundt i drivhuset, så alle planterne får vand lige der, hvor de har brug for det, nemlig ved rødderne, uden at luftfugtigheden i drivhuset bliver for høj. Den smarte vandingscomputer kan programmeres til at passe drivhuset, når vi ikke er hjemme, men i det daglige bruger jeg mest manuel betjening – det vil sige at jeg trykker på knappen, når der skal vandes, og så slukker computeren for vandet efter en halv time. Det sparer meget vand, at jeg ikke selv behøver at huske at slukke for vandet 🙂 Jeg købte min vandingscomputer her.

Page 1 of 11

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén