Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Category: Drivhuset (Page 1 of 9)

Stærke krukkeplanter til overvintring i drivhuset

I går flyttede drivhusets stueplanter ind i varmen i annekset, hvor de ikke risikerer at blive skadet af lave temperaturer. Det gav ledig plads i drivhuset, så nu er en række af de krukkeplanter, jeg forventer vil kunne overvintre under glastaget, rykket ind og har genskabt den frodige atmosfære blot med en anden farveholdning. Bagerst er det en eukalyptus, Eucalyptus gunnii, og et spøgelsestræ, Corokia cotoneaster, og forrest et par lyserøde sorter af de føromtalte lækre høststenbræk, Saxifraga cortusifolia.Er de ikke bare helt skønne, med de små, asymmetriske stjerneblomster? Min erfaring fra sidste år er, at høststenbræk ikke bare er en super krukkeplante til efterårskrukkerne men også en god og holdbar stueplante. Så jeg forestiller mig, at den må være en helt perfekt drivhusplante, der kan trække sommerstemningen lidt i langdrag.Der blev nærmest trængsel på plantebordet midt i drivhuset, der er tænkt til at danne grænse mellem planteværksted og hyggehjørne, efterhånden som de stærke krukkeplanter flyttede til overvintring flyttede ind.Den pink begonie til venstre, Begonia ‘Ardonia Pink’ stammer fra Gartneriet 7eren, hvor jeg fik den i det tidlige forår med advarsler om, at den nok ikke var så stærk som Betulia sorterne. Men nu har den stået ude lige siden og ser stadig så godt ud, at den er blevet flyttet med ind som hyggespreder i drivhuset. Den er helt speciel med næsten sorte blade og lysende pink blomster. Den lille busk til højre, som jeg kom til at købe ved Odense Blomsterfestival hos Gartneren i Nonnebo, er også helt speciel med de sorte blade og blomster, der ser ud som om, de er lavet af pink gavebånd. Loropetalum chinense hedder planten, på latin. Noget dansk navn har den vist ikke, og som busk betragtet er den nok ikke helt hårdfør på vore breddegrader. Men mon ikke det går i drivhuset? Det må komme an på en prøve. Spændende er den i hvert tilfælde, og ifølge bøgerne skulle den være stedsegrøn, så hvis den ellers bryder sig om forholdene, kan jeg glæde mig over den hele vinteren.

Kuldskære stueplanter flytter ind

En del af de planter, der har skabt en dejlig og frodig grøn atmosfære i det nye drivhus hen over sommeren, er i realiteten stueplanter, der ikke bryder sig om alt for lave temperaturer. Så mens egebladene daler ned på drivhusets tag, er jeg gået i gang med at flytte de kuldskære stueplanter ind i varmen. Det gælder fx væddeløber, Chlorophytum comosum, og paradistræ, Crassula ovata.

Projektet rummer en del udfordringer for flere af planterne er ret overdimensionerede til almindelig vindueskarmsbrug. Men nu kommer de ind i annekset, hvor de gør ikke så lidt for helhedsindtrykket i gæsteværelset. Fredslilje, Spathiphyllum walliisii, har tydeligvis haft det godt med at opholde sig i drivhuset. Den var stor, da jeg arvede den fra min mor, der ikke kunne have den i vindueskarmen, men nu er den endnu større og endda i gang med at blomstre. Fredslilje og i øvrigt også væddeløber hører til de bedste luftrensende planter, vi har, så det ender med, at jeg kan tilbyde helseophold i annekset 🙂Også parasolpilea, Pilea peperomoides, har været tilfreds med et sommerophold i drivhusets gode lys. Nu må den ind i vindueskarmen, så den kan gentage succesen næste år. Så må jeg få det bedste ud af de planter, jeg forventer kan overvintre i drivhuset, så den gode, grønne stemning bevares gennem vinteren.Den eksotiske skønhed Eucomis ‘Leia’, har længe været krukkeplante uden for, men nu er den kommet ind, for den tåler ikke frost og så heller ikke rigtig ud til at bryde sig om alt det vand, der vælter ned. De afblomstrede blomsterstande er virkelig dekorative på deres lidt mystiske måde. Se her, hvordan de så ud, da planten stod i fuldt flor. Eucomis er en knoldplante, der kan overvintres frostfrit lige som Dahlia, så jeg tror, at planten får lov at visne ned i ro og mag i drivhuset, og så kommer den ind i værkstedet til overvintring sammen med Dahlia’erne, for den skal da genbruges næste år.

Aubergine, snackpeber og chili med god tid

Der ser efterhånden meget efterårsagtigt – for nu ikke at sige trist – ud i drivhuset. Tomaterne og melonerne er ryddet for længst, med den tomhed det medfører, og nu er det også stort set slut med de ellers så produktive agurker, der faktisk er nået hele vejen rundt under drivhustaget.Der er stort set ikke grønne blade tilbage, men det forhindrer nu ikke planterne i på optimistisk vis at lægge an til flere agurker. Det er dog de færreste, der rent faktisk bliver til noget, men enkelte kan der stadig høstes. Tror nu, den står på oprydning i weekenden, for det er simpelthen ikke agurkvejr længere. Det er i øvrigt mere end halvanden måned siden, der sidst er blevet vandet i drivhuset. Planterne er plantet direkte i jorden, og rødderne har snildt selv kunne finde vand. Det har hjulpet med at holde luftfugtigheden i drivhuset nede.Agurkerne og de andre grønsager, der ikke har opgivet ævred endnu, tager sig virkelig god tid. Den her aubergine har være flere uger om at blive så stor som så, og nu tør jeg snart ikke vente længere med at høste den. Flot er den da, så sort og blank at man næsten kan spejle sig i den.Både aubergine og de forskellige snackpeber- og chiliplanter var tidligere på året angrebet lige lovligt meget af bladlus. Men udsætning af snyltehveps har holdt bladlusene så nogenlunde i skak, så planterne har klaret sig igennem sæsonen og altså stadig bærer frugt. De første snyltehveps blev sat ud sidst i juni, som det ses her, og det er sjovt at se, hvordan planternes blade endnu er fyldt med parasiterede bladlus og dermed næste generation af snyltehveps.

Hjemmelavet plantebord med indlagt varme

Det nybyggede drivhus har i nogle uger igen været forvandlet til en byggeplads. Ikke fordi, der var noget galt med drivhuset, men fordi det skulle udstyres med en ekstra finesse i form af et plantebord med indlagt varme. Ideen er, at bordet skal kunne aflaste vindueskarmene i det tidlige forår og samtidig skabe bedre vækstbetingelser for de forspirede planter. Nu skal jeg bare have hittet en form for små plastictunneller eller lignende, der kan sørge for at holde varmen omkring planterne.Det er husets habile handyman, der selv har designet og bygget bordet på stedet. Det sidste er nødvendigt, for den kraftige betonbordplade gør bordet nærmest umuligt at flytte på, så nu står det, hvor det står. Der blev bygget støbeform til bordpladen og monteret rio-net til at bære den til formålet indkøbte varmeledning. Der blev støbt i flere omgange, og til slut blev overfladen slebet glat. En ualmindelig støvet omgang kan jeg hilse og sige.Det er bare blevet så fint og lækkert og giver samtidig en dejlig masse oplagringsplads til alle planteværkstedets nødvendigheder.Det kom lige tilpas, for der er flere af krukkeplanterne, der trænger til at komme lidt i ly for lave temperaturer og alt for meget regnvejr. Det gælder for eksempel den dejlige pelargonie, Pelargonium ‘Appleblossom’. Den har blomstret siden juni, da den blev plantet i krukken, og står fortsat med et hav af knopper. Problemet er bare, at de stærkt fyldte blomster og det fugtige vejr er en skidt kombination. Blomstrene går simpelthen til i gråskimmel, før de når at springe ud. Så nu er krukken flyttet ind i drivhuset, hvor den forhåbentlig kan nydes længe endnu. Læs mere om Pelargonium ‘Appleblossom’ her.

 

Ballet er forbi for tomaterne i drivhuset

Drivhuset lignede efterhånden et gravkammer for tomatplanter, og melonplanten var også færdig med at se godt ud, selv om den ikke havde gjort arbejdet med de sidste meloner helt færdigt.Ansporet af det kolde og fugtige vejr, er gråskimmelangrebene på tomatplanterne simpelthen eksploderet. Tomaterne revner og rådner, så snart de begynder at få lidt kulør, og der er snart ikke et grønt blad tilbage til at forsyne dem med det, der skal til, for at de bliver søde og sprøde. Så i stedet for at blive i dårligt humør har jeg besluttet, at nu må der ryddes op for. På forunderlig vis er det nemlig kun tomatplanterne, der er ramt. Agurkplanterne ser årstiden taget i betragtning strålende ud og fortsætter med at producere agurker, og hverken snackpeber, chili eller aubergine er ramt af gråskimmelen. Altså ud med tomaterne, så der kan blive mere lys og luft og mindre luftfugtighed til de øvrige planter.Først plukkede jeg, hvad er var at plukke. Forhåbentlig kan de sidste tomater nå at eftermodne, så vi får lidt ud af dem. Det er nærmest som om sæsonen stoppede, lige da den var kommet i gang. Det har bestemt ikke været noget godt tomatår i år.Jeg håer også, at de sidste meloner vil eftermodne. Nu får de i hvert fald chancen. Magen til søde miniaturemeloner skal man da lede længe efter.Efter oprydningen var det igen lidt nemmere at nyde atmosfæren i drivhuset, hvor der jo heldigvis stadig er masser af gode sager at hente.

Krukkegruppe som hyggespreder foran drivhuset

Flisepladsen foran det nye drivhus har en tendens til at blive brugt til opmagasinering af planter, der lige skal plantes om, og krukker, der lige skal shines op. Det er ikke i orden, når jeg nu har fået sådan et fint drivhus. Der skal rart og ordentligt ud! Så nu fik jeg jo sendt de senest indkøbte stauder i plantebørnehave i salatbedet og fik også ryddet op i de udrangerede sommerblomster i krukkerne, som regn og snegle i uskøn forening havde været hårde ved.Det affødte et øjeblikkeligt behov for en ny krukkegruppe – ja, faktisk for to – for der nu ikke noget, der hygger og skaber en indbydende entre ved en indgangsdør som en gruppe krukker. Det gælder også ved en drivhusdør. Støttemuren foran drivhuset, der holder på jorden i det skrånende terræn, viste sig lige at være en udfordring. Men ved hjælp af en tilskåret gammel palle, lykkedes det at få løftet krukkegruppen op i en fornuftig højde. Jeg har muntret mig lidt med forskellige kålplanter, der bare har de fedeste farver, og tilsat lampepudsergræs, Pennisetum ‘Rubrum’, prydpeber, Capsicum Maya og sommerens superkrukkeplante, vortemælk, Euphorbia ‘Diamond Frost’, der ser bedre ud en nogensinde, vejr og vind og mange måneder til trods.For at kigget ikke skulle få slagside, måtte der selvfølgelig også en krukkegruppe med samme farveholdning til på den anden side af indgangspartiet. Plantekassen, der ellers blev fabrikeret til terrassen forleden, blev inddraget til formålet. Jeg må finde på noget andet til den placering … og så kom der en byge mere… godt, at drivhuset har tag…

Høsten gemmes som sommer på glas

Der kan høstes lidt af hvert i øjeblikket, hvis man ellers er hurtig mellem bygerne. Agurkerne fortsætter med at imponere, men årets tomateventyr bliver vist desværre kort. Det fugtige vejr er det rene guf for gråskimmel, så planterne ser sølle ud. Mange meloner er det ikke blevet til, men hold op hvor har de været lækre, dem vi har høstet i drivhuset.Høsten af efterårshindbær Rubus ‘Autumn Bliss’ er også i fuld gang, selv om det våde vejr også her går ud over udbyttet. Vanddrukne bær og bær med tilløb til gråskimmel skal jo helst ikke med i syltetøjet, så de ryger ud over kanten.Brombærkrattet i de vilde hjørner af haven, som der ellers bandes en del over her på matriklen, er for en gangs skyld populært, for bærrene er rigtig flotte i år, hvor planterne ikke har manglet vand på noget tidspunkt.Brombær modner over en dejligt lang periode, så dem skal der nok blive høstet tilstrækkeligt af. Et høstarbejde, der udføres med fare for liv og lemmer, for brombærrankerne stikker frygteligt og krattet er garneret med gigantiske brændenælder.En del af høsten er allerede endt på flasker og glas til opmuntring på de mørke vinterdage. De flotte brombær affødte lige et hjemmestrikket eksperiment. Valnødder i brombærsirup med vanilje og stjerneanis… Tiltænkt en god ost. De er ikke prøvesmagt, men hvis det er lige så godt, som det lyder, må der produceres nogle flere glas 🙂 De ovntørrede cherrytomater med saltede kapers i krydderolie er en klassiker her i huset. Lækre til tapas og ting. Forhåbentlig bliver det til lidt flere glas, før sæsonen er ovre

Drivhuset leverer citrongræs til tonic sirup og basilikum til pesto

Som altid, når datter Anne aflægger visit, har der været hektisk aktivitet i køkkenregionerne her i eftermiddag, hvor vi har haft gang i produktionen af diverse delikatesser i kategorien havemad til vinterlageret. Efterårshindbærrene, Rubus idaeus ‘Autumn Bliss’ er lige begyndt at bære, og det passer med, at den lækre hindbæreddike fra sidste år er ved at være brugt op. Så nu er en ny årgang sat i søen. Man tager et glas fuld hindbær og tilsætter klar lagereddike. Lader det trække et par uger, og så har man den lækreste, aromatiske og sødmefyldte eddike til salaten. (OBS – ved jeg har nævnt dem før, men Posca tuscher kan altså også skrive på glas).I drivhuset har citrongræs, Cymbopogon flexosus, klaret skærene trods voldsom konkurrence fra den viltre agurkplante. Jeg har klippet de nederste blade af agurkplanten efterhånden for at sikre lys og luft til citrongræs, og det har været nok hjælp til, at der nu kan høstes ganske pæne stængler af fantastisk duftende citrongræs. Ikke så tykke som dem man kan købe sig til fra fjerne lande men absolut anvendelige i køkkenregionerne til mangt og meget.

En meget fornuftig anvendelse af citrongræs er til produktion af hjemmelavet tonic sirup, opdagede jeg sidste sommer. Tonic sirup, der bare skal tilsættes danskvand og gin og en lille skive citron for at blive til lækre drinks 🙂 En anden vigtig bestanddel af tonic sirup er kinabark fra kinabarktræet, Cinchona succiruba, der giver tonic’en den karakteristiske bitre smag. Der går grænsen desværre for, hvad der kan dyrkes i egen have her til lands, men heldigvis kan man købe sig til barken her  Det skal siges, at en pakke kinabark rækker til umådelig meget tonic sirup. Opskriften på tonic sirup fandt jeg her.

I drivhuset er basilikum, Ocimum basilicum, gået lidt amok, og nu vil planterne også til at blomstre. Så det er på høje tid at få høstet til præcis det, der var meningen med at plante den, nemlig basilikum pesto. Det blev til et ordentligt bundt, der også efter sortering og vask rakte til en solid portion pesto ved hjælp af hvidløg fra haven, parmesan fra Italien, pinjekerner fra Bilka og olivenolie fra Grækenland. Dermed er der selvfølgelig pesto på menuen i dag og mange små bøtter og glas i fryseren, som vi bliver rigtig glade for til vinter 🙂

 

Høstfest i drivhuset med gråskimmel på lur

Jeg har længe gået og luret på den enlige tomatplante af sorten ‘Mirabell’, der er på prøve i drivhuset i år mellem de sædvanlige røde cherrytomater af sorten ‘Gardeners Delight’, som er et driftsikkert bud på en god høst af lækre cherrytomater. ‘Mirabell’ har sat ustyrligt mange blomster. Så mange at jeg har gået og klippet i klaserne, for at der ikke skulle blive så mange tomater, at planten ikke orker at udvikle dem. De har været længe om det, men nu er de begyndt at modne i rå mængder. Fint gule, pæreformede og absolut velsmagende. ‘Mirabell’ kan godt tiltuske sig lidt plads igen til næste år.Mens jeg høster løs, må jeg desværre også se i øjnene, at gråskimmelen er dukket op som en ubuden gæst til høstfesten i form af gråbrune pletter på bladene hist og pist. Jeg skynder mig at klippe de angrebne blade af og få dem ud af huset i håbet om at kunne forsinke en eksplosion i udbredelsen. Endnu er der ikke pels, der spreder skyer af svampesporer i drivhuset endnu, så forhåbentlig hjælper det lidt. Derudover er det tid til masser af udluftning – også selv om det ikke er særligt varmt – for gråskimmel får alt for kronede dage, når luftfugtigheden er høj.Jeg elsker den her årstid, hvor jeg kan gå ud og høste masser af grønsager i drivhuset efter behov. Skoleagurkplanterne er gået helt amok. Der er kun to af dem, men dette er dagens høst. Og det er ikke fordi, det er længe siden sidst, som det fremgår af den pæne, ensartede størrelse.Det er selvfølgelig ikke alle skoleagurkerne, der lever op til EU-krav om størrelse og krumning, men det går ikke ud over høstglæden at opdage, at der også findes siamesiske tvillingeagurker 🙂

 

Bladlusene fører, men nu kommer hjælpen

Tidligere på sommeren udsatte jeg snyltehveps i drivhuset, for at de skulle gøre det af med de bladlus, der især havde udset sig aubergine planten som spisekammer. De har i samarbejde med svirrefluer og andre insekter så nogenlunde kunnet holde bladlusene i skak, og planterne er nu så kraftige, at de formentlig nok skal klare sig trods bladlusenelusene. For de er der endnu – og igen i lidt større antal, end jeg synes er sjovt. Selv auberginens fine blomster, sidder de og suger på.Derfor tog jeg imod med kyshånd, da jeg fik mulighed for at arve en såkaldt bankerplante fra Økologihaven. Økologihaven er et stort gartneri, der producerer økologiske krydderurter i rå mængder. De har også sat en hær af snyltehveps ind til bekæmpelse af bladlus.En bankerplante består af kornplanter, der så at sige indeholder en bank af snyltehveps, der lever af og på de bladlus, de bliver fodret med. Bladlusene er ikke noget problem i drivhuset, for de lever kun af græsarter. Til gengæld er snyltehvepsene ikke så kræsne. De parasiterer bladlusene på kornbladene, og frigives siden i drivhuset, hvor næste generation kan angribe skadevolderne der. Ret smart faktisk. Den lille kugle på bladet er en parasiteret bladlus.I gartneriet har de deres bankerplanter stående i potter, men nu har jeg plantet min i drivhuset lige ved auberginen, for den lille potte tørrer nemt ud. Så nu kan snyltehvepsene bare se at komme de øvrige til hjælp, så vi kan få genoprettet en fornuftig balance og auberginen kan få lidt ro.

 

 

Page 1 of 9

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén