Jeg kan se på diverse sociale medier, at den første frost ramte trindt om land sidste nat. Det er et tegn til, at tiden er inde til et vagtskifte mellem dahlia knolde og kejserkrone løg.
Dahlia
Set her fra haven, kan det godt være lidt svært at forstå, at det allerede er ved den tid, for dahlia’erne står stadig nok så fint og lyser op i forskellige abrikosfarvede nuancer, og eftermiddagen har budt på det herligste solskinsvejr.
Dengang i februar, da vi ryddede bedet ved indgangen til haven for gamle fyrretræer og overvoksede kristtorn, var det med bange anelser og forventningen om en trist sæson uden frodighed at glæde sig over. Men de bange anelser er for længst gjort til skamme. Planter kan virkelig meget, når de skal 🙂
Ud over en række blivende buske, træer og stauder, er bedet i forårets løb blevet fyldt op med dahlia og sommerblomster, og nu ser det ud som om, det altid har været der. Jeg tager dagligt mig selv i at bremse op og både undre og glæde mig over synet af nyudsprungne dahlia og sommerblomster som gulerodsblomst, Daucus carota, tobaksblomst, Nicotiana knightiana, og kæmpeverbena, Verbena bonariensis, der sammen har sørget for, at bedet er præcist lige så frodigt og dækket af planter, som jeg kan lide det. Fantastisk at tænke på, at det var en brakmark for få måneder siden.
Der er flere forskellige dahlia i bedet men alle i de samme, sart orange og blødt gule nuancer. Den her med de fine pomponer hedder Dahlia ‘Sunny Boy’
Den er jo næsten et kunstværk, og jeg er helt vild med farvekombinationen 🙂
‘Sunny Boy’ er nabo til Dahlia ‘Noordwijks Gloire’, som først lige er begyndt at springe ud. Den er nu heller ikke så ringe.
En tredje sort er lidt bagud, men Dahlia ‘Sylvia’ er i fuld gang med at bevise, at konstellationen Dahlia og sommerblomster har en del at byde på. Her danner ‘Sylvia’ par med tobaksblomsten Nicotiana langsdorfii ‘Tinkerbell’ med kronblade, der er limefarvede på ydersiden og vandmelonfarvede på indersiden. Ikke noget dårligt match, hverken i bedet eller i de buketter, der helt sikkert kommer ud af det. Det gælder jo om at få skåret nogle dahlia blomster, så planterne forgrener sig godt og giver masser af blomster i de kommende måneder.
Hold nu op, hvor er alting frodigt lige nu. Det er jo næsten ikke til at følge med. I hvert fald ikke med ukrudtet. Samtidig har haven nye blomsteroplevelser at byde på hver dag. Der er både søde, sære og seje blomster, der springer ud, så det gælder om at holde haven under konstant observation. Her er det oven i købet en vaskeægte plantenyhed, der blomstrer. Den strøg så lige ind på listen over yndlingsplanter her i haven. Farvebælg, Baptisia australis ‘Pink Truffles’ er navnet.
Farvebælg hører klart hjemme i kategorien søde blomster. Jeg har en blå i forvejen og har tidligere haft en chokoladebrun, men jeg har aldrig set den i den her lækre lyserøde nuance før. Blomsten kan minde lidt om en lupin – og er da også beslægtet – men den er meget mere let og elegant. Passer perfekt til min have.
Planten er en blandt en hel stribe af virkelig spændende og anderledes plantenyheder fra Gunnar Christensens Planteskole, GC Plant i daglig tale. Planteskolen har indgået et samarbejde med den amerikanske planteskole Walters Gardens, der er kendt for sin omfattende planteforædling. Derfor kan vi nu få nye og helt anderledes planter til vores haver i de danske havecentre. Der er virkelig noget at glæde sig til. Jeg har set prøvemarken, hvor sorterne testes, før de slippes løs i butikkerne, så jeg kan love jer, det er ganske vist 🙂 Læs mere her.
Blandt de søde, sære og seje blomster, der sætter krydderi på havevandringerne lige nu, er også honninglilje, Nectaroscordum siculum. Den hører ubetinget hjemme i kategorien af sære men også ret dejlige blomster. Jeg lagde en del løg i efteråret, og nu står planterne i fuldt flor med de sjove, løse lidt rodede blomsterstande med stribede, klokkeformede enkeltblomster i bløde farver. Lidt a la prydløg men alligevel ikke.
Blåstjerne, Amsonia elliptica, hører til de seje blomster. Ja, søde og lidt sære er de også, for blåstjerne er ikke nogen helt almindelig staude. Lige nu står den med de smukke blomsterstande fyldt med sart lyseblå stjerneblomster. Det gør den år efter år, selv om den står på min elendige sandjord og dybest set må klare sig selv. Ret sejt gået.
Jeg har faktisk to arter af blåstjerne i haven. Jeg har svært ved at se forskel på dem, men de er købt med to forskellige skilte i. Amsonia tabernuemontana er navnet på denne. Jeg er simpelthen faldet for planten i flere omgange ved besøg i den hollandske staudeplanteskole De Hessenhof, der har et urimeligt stort staudeudvalg målrettet plantenørder af værste skuffe. Der vokser den blandt andet i hegn og hække mellem planteskolens forskellige rum og er nærmest blevet til buske. Her går det mere adstadigt, men de kommer begge to trofast igen år efter år og blomstrer lidt mere – og dejligt længe – fra år til år.
Hvor er det bare en dejlig tid lige nu. Der er så mange af mine erklærede yndlingsblomster, der blomstrer på en gang, at det er svært at bevare overblikket over, hvilke der er de virkelige yndlinge. Heldigvis er jeg en rummelig person, så det lykkes mig nogenlunde at glæde mig over dem alle sammen i passende doser. Som nu det her morgenkig lige uden for fordøren. Akelejefrøstjerne, Thalictrum aquilegiifolium, med de lyslilla lampepudser-blomsterskærme har budt de smukke, hvide blomsterbolde af prydløg, Allium stipitatum op til dans i morgensolen. Godt man sagtens kan fotografere i morgenkåbe og træsko 🙂
Jeg ved godt, at det er violfrøstjerne, Thalictrum delavayi, der er det store hit i haverne, men jeg synes nu også, at dens fætter, akelejefrøstjerne kan en hel masse. Navnet skyldes ikke, at den har noget som helst med akelejer at gøre, men bladene ligner faktisk temmelig meget. Og så blomstrer den allerede nu, altså i god tid før violfrøstjernen overtager scenen.
Blomsterstanden af akelejefrøstjerne er et kapitel helt for sig selv. Noget mere yndefuldt og fluffy skal man da lede længe efter.
Der er så samtidig det gode at sige om akelejefrøstjerne, at den er hårdfør og stabil og aldrig svigter. Slet ikke faktisk, For den sår også sig selv ganske flittigt og dukker op de mest usandsynlige steder for at gøre sit til, at forårsbedene bliver lidt ekstra lækre.
Jeg har længe haft 4 x forspiret Dahlia stående lunt og godt i drivhuset med henblik på udplantning i det nyrenoverede bed i indgangspartiet. Bedet har fået en total make-over, siden de gamle fyrretræer og kristtorn måtte bukke under for motorsaven i februar, som det ses her. Det er egentlig utroligt at tænke på, at den krigsskueplads, indgangspartiet var forvandlet til efter fældningen, allerede nu er begyndt at se frodig fornuftig ud. Tænk, hvad planter kan gøre 🙂 Jeg indrømmer, at det var med angst og bæven, projektet blev sat i gang, men nu er jeg ikke i tvivl om, at det var rigtigt at gå så drastisk til værks.
De 4 x forspiret Dahlia er fire forskellige sorter men alle med sådan en lækker, sart orange eller ferskenfarvet nuance. Jeg tror det bliver rigtig fint, når de fylder hullerne i bedet ud sammen med en masse sommerblomster, der også er blevet plantet i dag.
Der er kommet fine planter med gode rødder ud af forspiringen. Jeg har knebet toppen af planterne for at få dem til at buske bedre og få flere skud at blomstre på. Jeg har også tjekket vejrudsigten, og det ser ud til at være forsvarligt at plante de kuldskære planter ud nu. Trækker det op til ubehageligheder, må de have en dyne på.
Selv om Dahlia planterne bliver knebet grundigt, siger erfaringen, at de nemt vælter til alle sider, når de store, smukke blomster bliver ramt af en regnbyge. Derfor er det smart at give sådan en nyudplantet forspiret Dahlia en støttepædagog allerede nu. Så nu har de fået en af de pæne og praktiske staudeholdere fra Zinkbakken, så de kan holde sig oprejst. Jeg forventer, at planterne skjuler staudestøtten, når de vokser til, men indtil da synes jeg ikke, de diskrete staudestøtter i gedigent jern skæmmer bedet. De fås i flere størrelser og med ben i flere længder, som det ses her.
Indlægget er sponseret.
Jeg strejker! Det er simpelthen ikke rimeligt, at sne og frost hærger med tulipaner og stauder her i maj måned. Nu gik det jo lige så godt. Egentlig havde jeg besluttet at føre arbejdsnedlæggelsen ud i livet ved at blive under dynen, men så blev jeg alligevel enig med mig selv om, at billeddokumentation kunne blive nyttig. Strejken er jo nok en lille smule overenskomststridig.
Den smukke orange tulipan, Tulipa ‘Prinsesse Irene’ var en af de få tulipaner, der ikke ydmygt bøjede hovedet for de forskruede vejrguder. Den stod nok så strunk trods et gedigent lag frosting, der heldigvis hurtigt begyndte at smelte. Og den står er endnu.
De ellers så friskt fremskydende stauder var også et sørgeligt syn i morgentimerne. Her er det blåkant, Nepeta x faassenii, der tydeligvis ikke bryder sig om, når sne og frost hærger med tulipaner og stauder.
Men heldigvis er naturen jo viseligt indrettet. I løbet af dagen har både blåkant og de andre stauder og tulipanerne rettet sig. Kun de tulipaner, der alligevel var ved at være færdige med deres dejlige blomstring, har kapituleret endeligt. Jeg har så småt afblæst strejken.
De helt sene tulipaner som her den purpurfavede Tulipa ‘Purple Dream’, den pink Tulipa ‘Anita’ og den næsten sorte Tulipa ‘Queen of the Night’, syntes ikke vejrets hærgen var sjovt, men de er heldigvis stadig trodsigt på banen. Tak for det – det hjælper på humøret 🙂
OBS – husk, at du stadig kan nå at være med i konkurrencen om en Juliana Tablet Holder til drivhuset. Se hvordan i gårsdagens blogindlæg her.
Jeg ved godt, at det ikke ligefrem er årstiden, hvor man almindeligvis glæder sig over havens stedsegrønne buske. Men det gør jeg nu alligevel. Faktisk glæder jeg mig over de mange eksemplarer af Skimmia japonica, jeg har, det meste af året, for det er nogle af de planter i haven, der samlet set har allermest at byde på, uanset årstiden. Stedsegrønt løv, røde vinterknopper og lige nu en helt overdådig forårsblomstring med blomster i alternative forårsfarver, der spiller i den creme- og teglfarvede del af farvespektret.
Hver eneste busk står med tusindvis af bittesmå blomster i fine stande og spreder gode forårsdufte omkring sig. Noget også insekterne kan lide, så de er virkelig omsværmede og bidrager utvivlsomt godt til forårsmenuerne blandt sultne bier, og hvad vi ellers har.
Den dejlige bærmispel, Amelanchier laevis, jeg før har fremhævet, brillerer også med alternative forårsfarver langt fra de fremherskende lysegrønne og gule nuancer, der er årstidens adelsmærke. Og langt fra tulipanernes mere påtrængende rabalderfarver. Løvet er bronzefarvet i udspring og de yndefulde blomster cremefarvede med rødlige blomsterstængler. En virkelig lækkerbidsken, hvis I spørger mig 🙂
Og nu vi er ved de alternative forårsfarver, må det også være på sin plads at fremhæve vibeæg, Fritillaria meleagris. De nikkende blomsters afdæmpede violette farve genfinder man ikke i mange forårsblomster. Og gør man, er de i hvert tilfælde ikke ternede som vibeægblomsterne. Den er en af stjernerne i min forårshave. Jeg håber sådan, at de næsten sorte tulipaner, Tulipa ‘Queen of the Night’, der her flankerer vibeæg, når at springe ud, mens vibeæggene stadig blomstrer. Jeg har sådan på fornemmelsen, at det vil være et match made in heaven.
Noget af det bedste ved tulipansæsonen er, at den varer dejligt længe, fordi de forskellige sorter springer ud i hvert deres tempo. Så med fare for at det skal ende i det rene tulipanspam, er jeg lige nødt til at introducere endnu et hold lækre tulipaner. De topper lige nu, mens de første dejligheder står og smider om sig med kronbladene.
Den her har jeg ikke haft før, men hold nu op, hvor er den fin. Tulipa ‘Purple Dream’ hedder sorten, der vitterligt er smuk som en drøm. Jeg har altid holdt meget af de liljeblomstrede tulipaner, så det bidrager selvfølgelig til, at det blev til kærlighed ved første blik. Spændende om den hører til de tulipaner, der kan flere gange. Jeg krydser fingre.
En anden af de lidt sent blomstrende lækre tulipaner, der allerede har vist sig at være i hvert fald lidt stabil, er Tulipa ‘Vanilla Cream’. De cremegule blomster ser så appetitlige ud, at det er lige før, man får lyst til at spise dem. De står i øvrigt fantastisk til den hvidblomstrede skimmia, Skimmia japonica ‘Finchy’, synes jeg.
Tulipa ‘China Town’ er også i gang med at blomstre for andet år i træk. Det havde jeg faktisk ikke forventet, men sådan kan man jo blive overrasket. Jeg kan ikke helt beslutte mig for, om den er for kitsch’et med de blondekantede blade og forvredne blomster, eller om den også bare hører til de lækre tulipaner… Den er en af Viridiflora tulipanerne, der har de der grønne aftegninger på kronbladene og blomstrer ret sent på tulipansæsonen.
Det samme gør den skønne, gulgrønne Tulipa ‘Spring Green’. Ingen tvivl her til gengæld. Den hører i min optik så absolut til de mest lækre tulipaner og er i virkeligheden nok en af mine yndlingstulipaner i al sin fine forårsfriskhed.
Lige nu er det først og fremmest tulipanerne, der slår farvetemaet an i haven. Stauderne er stærkt på vej, men stadig kun saftigt forårsgrønne. En farve, der står perfekt til de fleste tulipaner. Det er en af grundene til, at jeg godt kan lide at have tulipaner inde i staudebedene. En anden er, at stauderne hurtigt skjuler tulipanerne efter afblomstring, når de ikke er ret festlige at se på.
Det er praktisk, når man drømmer om at gense sine tulipaner gennem flere tulipangenerationer. Det er langt fra altid, det lykkes, men en forudsætning er jo i hvert tilfælde, at planterne får lov at visne ned i god ro og orden. Det med orden er nemmere, når man ikke behøver at se på det, fordi stauderne skjuler de visne tulipanblade. Den her lækre sag er en andengenerationstulipan, der har klaret skærene. Tulipa ‘Brown Sugar’ hedder den. Løgene blev lagt i efteråret 2017, blomstrede med store smukke blomster i 2018 og altså nu igen med noget mindre men stadig smukke blomster.
I påskeferien har jeg dagligt gået og hygget mig med at følge tulipanernes fascinerende døgnrytme, der giver masser af dynamik i bedene. I det blege morgenlys, ser de næsten ud til at være vendt tilbage til knopstadiet.
Men så snart solen får magt folder de blomsterne ud. Mere og mere dag for dag indtil energien er opbrugt og blomsterbladene daler til jorden. Det varer heldigvis lidt endnu.
De små tulipaner i bedstriben bag køkkenhaven kan tælle adskillige tulipangenerationer tilbage, men de dukker trofast op i større og større antal men mindre og mindre udgave år for år. De har fyldte blomster, der også kan kunsten af folde sig ud i løbet af dagen, og de holder heldigvis dejligt længe.
Det hvide forårsbed under den opstammede kristtorn blomstrer, så det er en lyst. Det fantastiske morgelys, vi bliver forkælet med her i påskeferien, gør alle de hvide blomster selvlysende. Det er virkelig som et stort påskeæg til havenørden, der for en gangs skyld har god tid til at gå morgentur i haven 🙂
Det er så dejligt, at påskeklokkerne, Helleborus x orientalis, holdt hele vejen til påske. De lagde jo tidligt ud i år i den milde vinter, men står heldigvis længe, og er også smukke længe efter, at blomstringsperioden egentlig er ovre. Påskekokkerne danner grundstammen i det hvide forårsbed, når de springer ud, mens foråret endnu kun er spirende. Og de fortsætter egentlig med at spille hoverollen i bedet sommeren igennem, hvor de nye blade snart danner et tæt, grønt bunddække. Der er skyggefuldt i bedet og derfor ikke meget farve på i sommermånederne.
Mon ikke også det er i anledning af påsken, at den smukke, rent hvide narcis, Narcissus ‘Misty Glen’ er sprunget ud? Timingen er i hvert fald ret perfekt, og den gør lige nu sit til at gøre det hvide forårsbed til en lækker oplevelse.
Den fine sommerhvidblomme, Leucojum aestivum, der nærmest har forvildet sig rundt i hele bedet, er også sprunget ud. Den har heldigvis en langvarig blomstringsperiode, for de dinglende, blondekantede blomsterklokker har en stor plads blandt mine forårsyndligsplanter.
Powered by WordPress & Theme by Anders Norén
