Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Category: Blomsterløg (Page 1 of 10)

Genbrugsplanter med hvide blomsterdelikatesser

Jeg har, som nogen vil vide, en svaghed for hvide blomster, og lige nu står nogle af de allerdejligste blomsterdelikatesser i fuldt flor i forårshaven, hvor alting pludselig foregår i et rasende tempo takket være det sommeragtige vejr. En af dem er balkananemone, Anemone blanda, der vokser mange steder i haven, fordi afblomstrede forårskrukkeeksemplarer altid bliver gravet ned et eller andet sted. Blomsterne åbner og lukker sig med lyset, som om de hilser solen velkommen.En anden forårsfavorit, der for adskillige år siden var krukkeplante og nu gør det super godt som genbrugsplante med en dejlig blomstring år efter år, er den flødefarvede Primula Belarina ‘Cream’. De små, fyldte primulablomster ligner næsten miniature roser og er absolut ikke til at stå for.Den hvide kugleprimula, Primula denticulata, er endnu en af forårets blomsterdelikatesser, der kom til haven som krukkeplante og siden er kommet pænt igen år efter år. Jeg er bare så vild med de perfekt kugleformede blomsterstande, og det er de første bier i øvrigt også, så det er alletiders plante at have i forårshaven.

 

Stjernevrimmel med kirgisisk tulipan

Så kom dagen, hvor årets første tulipaner sprang ud i haven og skabte stjernevrimmel langs trappen op til fordøren. Det ligner måske ikke så meget en tulipan, men det er det i høj grad. Kirgisisk tulipan, Tulipa turkestanica, er en såkaldt botanisk tulipan eller en vildart, der adskiller sig markant fra de farvestrålende, stærkt forædlede tulipan hybrider, der blomstrer senere.Hvis man kigger på griflen i midten af blomsten, kan man godt fornemme, at der er tale om et medlem af tulipan slægten. Men de små, stjerneformede blomster har deres helt egen ynde og samtidig markante personlighed. De folder sig nemlig sammen om natten, og hvis det er mørkt og regnfuldt for så at lyse op som rigtige stjerner, når solen skinner igen. Det giver sådan en hyggelig dynamik i haven, synes jeg.Desuden er der det gode at sige om kirgisisk tulipan, at den hører til de absolut pålidelige og trofaste tulipaner. Den kommer simpelthen igen år efter år, hvad det som oftest kniber med, når det gælder de forædlede sorter. Den kan oven i købet finde på at så sig selv på steder, hvor den trives godt, så det håber jeg, den gør her, hvor den nu blomstrer på andet år. Det kunne være så fint at have hele højen dækket af stjernevrimmel af kirgisisk tulipan i blomstringstiden.

Anderledes kejserkrone og sort påskeklokke blomstrer

Jeg stiftede bekendtskab med denne elegante skønhed af en kejserkrone, Fritillaria raddeana, første gang sidste år, og nu er begge de to eksemplarer heldigvis ikke bare kommet igen men også sprunget ud. Er de ikke bare dejlige?Planterne er, som det fremgår, noget tidligere på den end den “rigtige” kejserkrone og meget mindre anmasende. De er knapt så høje, finere bygget og så er jeg jo helt pjattet med den, der sart lysegule til cremefarvede nuance, blomsterne har. Alt i alt et herligt gensyn 🙂Et andet glædeligt gensyn i den mere dramatiske kategori er den mystiske påskeklokke, Helleborus x orientalis, med næsten sorte blomster, der troligt dukker op i det rosa bed år efter år. Den er ikke nær så frodig som dens hvidblomstrede kolleger men ikke desto mindre trofast. Jeg tror, det er ved at være 8-9 år siden, jeg fik den med hjem fra Gartneriet Spiren, der jo er landets største specialist på påskeklokkefeltet.Det ser heldigvis også ud til, at der er et helt nyt bekendtskab på vej, som jeg har store forventninger til. I efteråret plantede jeg nemlig min første kleopatras nål Eremurus x isabellinus ‘Romance’, og jeg er ret sikker på, at det er de raketter, der kommer her, der skal udvikle sig til den forbløffende, smukke og statlige plante, som ses her. Håber, den finder sig til rette her i haven.

 

Kejserkrone og krinolinenarcis myldrer frem

Det var godt, jeg blev færdig med at klippe stauderne ned, for nu myldrer det bare frem med alverdens løgvækster i bedene. Kejserkrone, vibeæg, prydløg, tulipaner, og hvad ved jeg. Jeg kom nok til at gå en lille smule amok i blomsterløg i efteråret, for det er lige ved at være svært at finde et sted at træde, hvis man skal ind i bedene. Forårslugningen er hermed udskudt lidt, for jeg vil jo nødig lave ulykker. Jeg plejer at snuppe græstotterne samtidig med staudetoppene, man da jeg var på klippeopgaven, var jorden frossen, og ukrudtet ikke lige sådan at få løs.Jeg lagde blandt andet en del løg af kejserkrone, Fritillaria imperialis, i håbet om, at de vil holde mosegrise lidt på afstand med deres lugt. Om det virker, ved jeg ikke, men der er i hvert fald ingen, der har guffet kejserkrone løgene i sig. De skyder til vejrs som kraftfulde raketter i fuld fart. Det kan godt være, det bliver lidt voldsomt, når de blomstrer … eller også bliver det bare vildt flot. Vi får se 🙂Så er der noget mere ynde over den lillebitte krinolinenarcis, Narcissus ‘Julia Jane’, der kun er til at blive glad af at kigge på.
En anden ting der har gjort mig helt vildt glad i dag er en ny anmeldelse af min bog, SLIP HAVEGLÆDEN LØS – fryd, facts og fiduser. Det er min gode bloggerkollega Karen, der har taget bogen lige på kornet på sin blog på dalsgaardiskivholme.com. Tusind tak til Karen 🙂 Karens blog handler om stort og småt fra hverdagen på landet og er ind imellem krydret med lækre madopskrifter og altså boganmeldelser. Altid et besøg værd 🙂
Spørg efter SLIP HAVEGLÆDEN LØS hos din boghandler eller bestil den i netbutikken Saxo.com her eller direkte hos Forlaget Linnea her.

De små våriris myldrer frem af den frosne jord

Da jeg opdagede, at den første våriris, Iris reticulata ‘Harmony’, var sprunget ud, selv om frosten endnu ikke er gået af jorden, blev den omgående udnævnt til ugens yndlingsplante. Den er ikke alene tapper men også så fin, men sin kongeblå farve og kunstneriske farvetegninger.Her et par dage efter myldrer de små våriris frem. Der er kommet mange knolde i jorden gennem årene, for først optræder de som forårskrukkeplanter, siden bliver de plantet ud. De kan tydeligvis lide den veldrænede sandjord her på matriklen, for de kommer yderst stabilt igen og igen.Så selvfølgelig er der også plantet våriris i forårskrukkerne i år. Her er det den helt skønne Iris ‘Katharine Hodgkin’, med de  sart lyseblå blomster med gule farvetegninger, der gør den til et perfekt match til de lige så skønne krinolinenarcisser, Narcissus ‘Spoirot’. Jeg har snydt og plantet tre små potter med våriris i blomst sammen i krukken. De er nemme at skille fra hinanden, så det kommer til at se naturligt ud.‘Katharine Hodgkin’ byder også på et dejligt gensyn i bunden af staudebedene, hvor de står for årets første farveglimt sammen med vintergækker og erantis. Det er et af de (heldigvis mange) gensyn, jeg glæder mig rigtig meget til i den cirkulære proces, det er at have en have 🙂
OBS – husk, at der nu kun er tre dage tilbage af introduktionstilbudet på min nye havebog, Slip haveglæden løs, fryd facts og fiduser. Læs mere om bogen, få smagsprøver fra de 218 sider med mere end 400 billeder og bestil den her.

Tyvstart på foråret med blomsterløg og Primula

Det er en lille smule snyd, men det bliver det ikke mindre dejligt af… Jeg har simpelthen brugt formiddagen til en tyvstart på foråret og er gået i gang med forårskrukkerne i planteværkstedet i det nye drivhus. Foreløbig er de stillet op på parade i drivhuset, mens de venter på at komme ud i haven. Egentlig er det så mildt i vejret, at de sagtens kunne stå ude, men nu får de lige lov at falde til i krukkerne under drivhusets beskyttende tag i første omgang. Så er det også lidt ekstra hyggeligt at gå og nørde.Jeg fik aldrig selv lagt løg i krukkerne i efteråret, men det er der heldigvis andre, der har gjort. Det er ingen sag at trylle spirende løg i små potter om til krukkeløg. Når løgene tages ud af deres potter, kan de skilles forsigtigt fra hinanden, hvis de skal passe i små krukker eller fylde en stor ud, så det samtidig ser naturligt ud og ikke som om, der er sat tre potter ned i krukken. De holder oven i købet meget længere på denne måde, end når de kommer ind i varmen.Det er umuligt ikke at komme i forårsstemning ved synet af de spirende løg, der har fået en lunende dyne af blødt, grønt mos. Godt, der er mos nok at tage af i plænen:-)De skønne vibeæg, Fritillaria meleagris, er længere fremme end de øvrige løgblomster og blomstrer allerede. Heldigvis holder de dejligt længe ved de lave temperaturer i drivhuset.Den fine, hvide kugleprimula, Primula denticulata, står lysegrøn og forårsagtig og kan ikke helt lade være med at vise, at den skam er klar til at blomstre. Den tåler heldigvis også de lave temperaturer fint, så jeg regner med at få lang tids glæde af hele kompagniet først inde i drivhuset og inden længe ude i krukkegrupperne i haven.

Blomsterfyrværkeri hilser 2018 velkommen

Kære alle
2017 er tæt på at være brugt op, så i dag vil jeg hilse det nye haveår hjertelig velkommen med et lille blomsterfyrværkeri fra året, der gik.
Nu begynder det hele heldigvis forfra. De første spirerende løgvækster titter allerede frem i jordoverfladen, påskeklokkerne står med store knopper, og troldnød har lindet på en knop eller to med gule glimt af forårsfarve.
Det er lige det, der er så dejligt ved at have en have. Der er altid noget at opleve og noget at glæde sig til 🙂
Mange ønsker om et bragende godt og grønt nytår til alle jer derude.
Kærlig hilsen Lotte

Dufttazetter spreder blomsterduft i vinterkulden

De nøgne jomfruer, der har været blikfang på det lille bord i krukkegruppen ved fordøren gennem de seneste uger er blevet afløst af smukke, hvide dufttazetter, Nacissus tazetta ‘PaperWhite’ og hvide hyacinter, Hyacinthus orientalis, der står på spring. Jeg synes, de hvide blomster og de mange bladplanter med sølvgråt løv klæder hinanden utroligt godt og lyser så smukt op på årstidens mange mørke dage.Dufttazetter ser fine og sarte ud og kan virke lidt som om, de som narcisser har taget helt fejl af kalenderen. Men de er mere hårdføre end som så og kan godt tåle et lille strejf af frost, så jeg synes, jeg får mere ud af at bruge dem ude end inde, hvor de hurtigt strækker sig i varmen.Med hyacinter har jeg det nok lidt lige som pigen i den gamle sang, “Det er i dag et vejr”. Jeg har i hvert fald svært ved at lade være med at købe rigeligt 🙂 Jeg er fuld af beundring over de små planter, man kan købe til nærmest uforskammet lave priser. Op af den  grimme plastpotte med hele molevitten, dump den ned i en frønnet lerpotte og top den op med lidt mos fra plænen. Instant juledekoration på den søde måde. Også hyacinterne holder dejligt længe udendørs, så længe det bare ikke sætter ind med hård frost.Ny i gruppen er også den sjove, stenurt, Sedum, som ligner gran, der er blevet krøllet sammen. Den har sådan en fin blågrøn farve og indgår både med form og farve et fint samspil med den pigtrådsagtige sølvtråd, Calocephalus brownii, og de lækre Senecio candicans Angel Wings, der foreløbig ikke lader sig mærke med, at det er blevet vinter. Det må simpelthen være sommerens bedste nyhed til os krukkefolk. Den hepper jeg på.

Dahliaknolde på vinterferie i værkstedet

Luften har fået den skarphed, der er tegn på, at den første nat med frost lige pludselig rammer haven. Så nu har jeg besluttet mig for at grave mine dahliaknolde op og bringe dem i sikkerhed. Op med dem, af med toppen og så lynhurtigt et skilt på. Der går et splitsekund, før man (eller i hvert fald jeg) har glemt, hvilken knold der er hvilken, og det er noget bøvl, når de skal plantes igen til foråret. Jeg har gemt pappet fra poserne til de knolde, der blev indkøbt i foråret, så de kan fungerer som skilte, der minder mig om, hvordan blomsterne ser ud.Egentlig havde jeg forestillet mig, at knoldene skulle lægges til overvintring i den her flade trækasse, foret med aviser, så de kunne ligge behageligt og trygt i tør sphagnum. Men jeg kunne jo hurtigt se, at den ikke gik. Knoldene er simpelthen blevet alt for store i løbet af sommeren.I mangel af bedre, nåede jeg frem til, at det smarteste nok var at lægge dem i diverse krukker og baljer, hvor det er muligt at få dem nogenlunde dækket af den tørre sphagnum. Jeg forestiller mig, at det måske egentlig er ret smart, for det bliver da nemt at komme i gang med forspiringen, når den dejlige tid kommer. Nu er alle knoldene flyttet ind i værkstedet, hvor der er frostfrit og nogenlunde køligt. Der plejer de at kunne passe sig selv fint, indtil der er forår i luften.

Sidste udkald for at lægge tulipan løg

Jeg har været tilbageholdende med at lægge tulipan løg i år på grund af den verserende mosegrismistanke. Men helt uden går det bare ikke. Hvis nu jeg lægger løgene ganske tæt på de kejserkrone løg, der netop er lagt med det mål at holde mosegrise på afstand med deres skarpe lugt, går det forhåbentlig alligevel.Der er lige dukket yderligere bevismateriale op i sagen mod mosegrisene. En selvsået hyld, Sambucus nigra, der stod så fornuftigt, at den fik lov at blive stående, kæntrede pludselig. Det plejer hyld jo ikke at gøre, så mistanken om, at der var noget suspekt på færde, meldte sig. Et let ryk, så stod jeg med busken i hånden. Ingen rod, men stor overlevelsesevne og mange nye skud. Nu har jeg klippet toppen af den og plantet den igen, så får den en chance mere.Tulipan løg er jo nogle af de blomsterløg, der holder sig bedst og kan lægges senest, og derfor dem, det bedst kan betale sig at købe på udsalg sidst på sæsonen. Men nu er det ved at være sidste udkald, for nogle af løgene er faktisk begyndt at spire i posen. I jorden med dem i en susende fart. Det er løg af to tulipansorter, Tulipa ‘Lasting Love’ med farve som lækker rødvin, og Tulipa ‘Brown Sugar’ med en mørkt, teglfarvet nuance, der er blevet lagt sammen med de orange kejserkroner, Fritillaria imperialis. Det bliver vildt og forhåbentlig flot.Enkelte løg er ikke kommet i jorden, for de havde nogle skumle mugpletter, som ikke lige lovede godt for overlevelseschancerne. jeg vil jo nødigt putte noget i jorden, der i værste fald kan finde på at sprede sig til naboløg.

Page 1 of 10

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén