Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Kategori: Blomsterløg Page 1 of 11

Trætte nøgne jomfruer har fået nyt liv med grønne skud

Høst-tidløs, Colchicum autimnale

Som nogle måske kan huske, muntrede jeg mig før jul med at fylde et kræmmerhus af jern med spirende løg af høst-tidløs, Colchicum autumnale – bedre kendt som nøgne jomfruer. Ellers kan det ses her 
De sart lyslilla blomster holdt utroligt længe, men nu er de færdige med at se godt ud for denne gang. Til gengæld er de begyndt at skyde med grønne blade, så det er på høje tid at få dem i jorden, så de får en chance for at komme igen til næste år.

Det er helt utroligt, at der kan være så meget saft og kraft i et tørt løg, at det kan forsyne først en blomstring og dernæst saftige, grønne skud med næring.

Nøgne jomfruer er nogle spøjse planter, der skyder op af jorden som blege gespenster i det sene efterår for så at folde de krokuslignende blomster ud, netop som man troede, der ikke kom flere blomster det år. Et lille men velkommet forskud på forårsfornemmelserne, mens efteråret raser.

Nu har jeg gravet løgene ned, så de grønne skud, der omslutter de visne blomster som kræmmerhuse, lige stikker op over jordoverfladen. Dejligt, vi er inde i en mild periode – så skal det nok gå alt sammen.

Jeg føler mig nogenlunde sikker, for det er nemlig ikke første gang, jeg har nydt de fascinerende blomstrende løg for så efterfølgende at plante dem ud i haven. Her titter bladene frem på de allerede etablerede planter, godt i gang med at samle næring til løget og efterårets friske, nøgne jomfruer.

Spiresafari med glade gensyn

Sommerhvidblomme, Leucojum aestivum

Har I lagt mærke til, at fuglene allerede fløjter lystigt og forårsagtigt, selv om vi kun skriver februar? En af mine største fornøjelser lige nu er at tage på spiresafari i haven med fuglesang i ørerne og hygge rundt for at se, hvad der er spiret frem siden sidst. I det milde februarvejr er der virkelig gang i den i jordoverfladen. Jeg kan selvfølgelig ikke huske, hvor jeg har lagt hvilke nye løg, men der er mange gamle kendinge, der dukker op år efter år, som jeg præcist ved, hvor jeg skal lede efter. Det er nu ikke så svært med sommerhvidblomme, Leucojum aestivum, for de simpelthen myldrer frem sammen med påskeklokkerne.

Sommerhvidblomme, Leucojum aestivum

Det er god næring til havedrømmene at vide, at der kun er få måneder, til spirerne har forvandlet sig til yndefulde planter med dinglende, hvide blomsterklokker. Uhh, hvor jeg glæder mig.

Narcissus ‘Thalia’

I skovbunden er det en af mine yndlingsnarcisser, der myldrer frem. Jeg har lyst til at trække i spirerne, men jeg styrer mig. Det må tage den tid, det skal tage – for vejrguderne sidder jo stadig med jokeren.

Narcissus ‘Thalia’

Men det bliver nu dejligt, når man kan tage på blomstersafari i stedet for spiresafari, og de fine, hvide narcisser lyser op i skovbunden sådan her. Men et dejligt gensyn, det er de allerede 🙂

Tulipa turkestanica

Der venter også en herlig blomstringsperiode, når de her ganske tynde spirer, der heldigvis også er rigtig mange af, strækker sig og springer ud.

Tulipa turkestanica

Det er de søde botaniske tulipaner, Tulipa turkestanica, som jeg er helt pjattet med. De har en helt anden, naturlig ynde, end deres større og mere farverige tulipankolleger. Hold nu op – jeg tror, det er ved at være tid til, at jeg begynder at klippe de visne stauder ned, så de mange, dejlige løgvækster kan komme til at brillere i de første forårsmåneder.

Kratlusker blandt erantis og vintergækker

Jeg har lige på det skumleste kratlusket rundt blandt erantis og vintergækker, mens mine søde genboer ikke var hjemme. Skoven på den anden side af vejen er simpelthen et fantastisk syn lige nu, hvor tusindvis af erantis og vintergækker dækker skovbunden. Jeg bliver glad og forårsstemt helt ned i tæerne ved synet af de mange, mange blomster og går gerne en lille blomstertur, hvis der er noget der driller. Så har jeg pludselig overtaget igen 🙂

Vintergæk, Galanthus nivalis

Der er vintergækker, Galanthus nivalis, nok til en industriel produktion af gækkebreve, men de får heldigvis lov at stå nogenlunde uberørt i tætte klynger. Der må være virkelig gode vintergæk-vækstbetingelser i skovbunden, for de har tydeligvis selv fundet ud af at brede sig med stor effektivitet.

Erantis, Eranthis hyemalis

Det samme gælder bestanden af erantis, Eranthis hyemalis, der har bredt sig helt ud i rabatten. Lidt sjovt, for jeg har i flere år kæmpet med at få de små gule frøkner etableret i min egen have. Nu er det heldigvis lykkedes, så jeg håber, jeg også får sådan et fint tæppe med årene. For mig er erantis og vintergækker de vigtigste forårsbebudere, der virkelig kan give kriblen i fingrene efter at komme ud og i gang. Jeg ved godt, at det stadig kan blive isvinter, men de små blomster viser, at det går den rigtige vej.

Vinterblomster varsler vår og booster humøret

Troldnød, Hamamelis x intermedia ‘Arnold Promoise’

Der er ikke meget lys i verden på de her kanter i dag – men så alligevel. Da jeg lige fik kigget ordentligt efter, viste det sig at den trofaste troldnød, Hamamelis x intermedia ‘Arnold Promise’ for alvor er begyndt at folde sine fine, lysende gule vinterblomster ud.

De krøllede kronblade, der ligner mini-serpentiner er begyndt at titte frem fra rigtig mange af knopperne, og mange flere er på vej. Hvert år bliver jeg lige forbløffet over, hvordan busken tappert begynder på sit job med at bebude forår, mens vinteren i realiteten kun lige er begyndt. Faktisk burde alle haver have en troldnød, for forårshumøret får et kæmpe boost, når blomstringen sætter ind. Men i realiteten er den ikke særligt udbredt, for den ser ikke ud af så meget, når havecentrenes højsæson begynder om et par måneder og alt går op i forårsblomster.

Oktoberkirsebær, Prunus subhirtella ‘Autumnalis’

Oktoberkirsebær, Prunus subhirtella ‘Autumnalis’ er et smukt lille træ, der også har vinterblomster at byde på lige nu. Den sporadiske blomstring begynder i oktober-november og varer ved, indtil foråret for alvor kommer, og kronen er helt fuld af små, hvide kirsebærblomster. Det er også et træ, jeg nødigt vil undvære i haven, for vinterblomster kan jeg bare ikke få nok af.

Vintergæk, Galanthus nivalis

Jeg har gået og skumlet lidt over, at diverse sociale medier har været fyldt med vintergækker og erantis i flere uger, mens mine lod vente på sig. Men måske har det igen noget at gøre med, at jeg ikke har fået set ordentligt efter. For de er der skam alligevel, de fine vinterblomster, selv om der stadig ligger lidt sne i bedene.

Erantis, Eranthis hyemalis

Også de små elegante erantisfrøkner har stukket hovederne over jorden og er så småt ved at gøre klar til forårsdansen i deres fine, grønne kjoler. Endnu bøjer de ydmygt nakken, men bare vent 🙂

Redningsaktion for dahliaknolde i sidste øjeblik

Det er godt gjort! Man vender ryggen haven for et par dage, og når man vender hjem, er det blevet vintertid – bogstaveligt talt. Her til morgen havde de ellers så frodige blomster i Dahlia ‘Lesotho’ fået den fineste frosting. Meget smukt i det stille morgengry men også et sikkert tegn på, at ballet er forbi for i år, og det gælder om at få sine dahliaknolde op, før de også får frost og går til. Det ville jo være en skam, for de har efterhånden en del år på bagen. Dermed var dagens haveopgave på skinner.Det vil sige ikke helt på skinner, for vejrguderne blandede sig igen. Det begyndte at vælte ned med tøsne, inden jeg havde sunket morgenteen, og pynten blev hurtigt taget af de fine blomster med frosting. Først så de meget dekorative ud med et drys sne…… men det gik lynhurtigt ned ad bakke. Nu er løvbladene forvandlet til kogt spinat, og blomsterbladene smitter af på sneen, som en rød sok i en kogevask.Babu babu gik det ud i snevejret med gravegreben, og op kom knoldene, der har antaget betydelige dimensioner hen over sommeren. Jeg fik hurtigt klippet toppene af og lagt hele molevitten til tørre i bryggerset for en kort bemærkning, så jeg kan få jorden rystet af inden vinteropbevaringen.

Den fine hvide Dahlia ‘My Love’ står lidt mere beskyttet længere inde i haven og har dermed lidt knapt så meget i det pludselige vintervejr, men den blev selvfølgelig gravet op sammen med de øvrige Dahlia knolde. Klumperne af knolde er blevet så store, at de skal deles, men det må vente til foråret, for jeg vil nødig såre knoldene nu og dermed danne indfaldsveje for svampesygdomme. Jeg må på jagt efter nogle store spande eller kasser, jeg kan overvintre mine dahliaknolde i.

Forårsklar med fem slags prydløg og tre tulipansorter

Det har været en perfekt dag til en af mine yndlingsbeskæftigelser i efterårsmånederne: Jeg har taget hul på den næste havesæson ved at lægge en masse forskellige blomsterløg, mens det står helt klart og tydeligt inde i mit hoved, hvor smukt det bliver til foråret. Som nogle vil vide, er jeg ret vild med prydløg, så det har måske taget en lille smule overhånd i år. Sjovt så kæmpestor forskel der er på løgene af de forskellige arter. Fra venstre er det min favorit, Allium stipitatum ‘Mount Everest’, derefter en – nåja – anden favorit Allium nigrum. De får begge de smukkeste, hvide blomsterskærme. Dernæst Allium ‘Purple Sensation’ og så den sære honninglilje, Allium nectaroscordum, der i virkeligheden ikke er en Allium men har fået sin egen slægt: Nectaroscordum siculum. De små løg er først Allium neapolitanum ‘Cowanii’ og dernæst Allium neapolitanum.Jeg har gennem årene lagt mange løg af Allium ‘Mount Everest’, men de er desværre ikke så flinke til at komme igen. Derfor lægger jeg nye hvert år, for jeg vil nødig undvære det her forårssus.Desværre er det jo heller ikke ret mange tulipaner, der for alvor kommer igen og igen. Nogle af dem gider bare ikke, andre bliver formentlig sat til livs af diverse gnavere. Jeg har faktisk en mistanke om, jeg har lagt mange tulipanløg, jeg aldrig har set blomsten af, så sidste år lagde jeg stort set kun løg af narcisser, der ikke appellerer til sultne gnavere.Men når man nu elsker tulipaner og oven i købet har et nyt og jomfrueligt bed, hvor der yderligere oven i købet er plantet korsvortemælk, der har ry for at holde mosegrise på afstand, så må det ha’ en chance mere. Jeg har blandet tre tulipansorter og plantet dem efter tilfældighedsprincippet mellem hinanden. Det kommer forhåbentlig til at se fint og naturligt ud.Sorten Tulipa ‘Spring Green’, der er en af mine yndlings tulipansorter (som faktisk kommer igen flere gange), slår farvetemaet an i det nye bed sekunderet af den lysegule Tulipa ‘Formosa’. Det er også en Viridiflora-tulipa med de karakteristiske grønne tegninger på blomsterbladene. Den sidste i trekløveret er den cremehvide Tulipa ‘Purissima’.

Morbærtræ med pagehår og blomstrende alpevioler

Det lille morbærtræ, hænge-morbær, Morus alba ‘Pendula’, er temmelig specielt og for så vidt også temmelig upraktisk indrettet. Den hængende sort er podet på en kort stamme, men de lange skuds vækstkraft er så stor, at de hurtigt kommer til at ligge hen ad jorden, så træet kommer til at ligne en uordentlig bunke. Stammen burde tydeligvis have været længere, men der kan da heldigvis rettes lidt op på helhedsindtrykket med en modeklipning.Morbær hører til gruppen af træer, der kaldes blødere. Det betyder, at de skal klippes i vækstsæsonen, altså mens de har blade. Ellers har de svært ved at hele sårene. Det samme gælder fx birk, valnød og alle arter af kirsebær og blomme, så det er bare om at komme ud med saksen nu, hvis der skal beskæres.Efter den omgang har mit morbærtræ fået pagehår, og ser langt mere let og elegant ud.

Under det tætte bladhang afslørede der sig også et vildskud af den absolut ikke hængendende type. En kraftig sag der var stærkt på vej i vejret. Det er det ikke mere.Det lille træ sætter sine sære, søde, parfumerede bær, der kan minde lidt om brombær, over en utrolig lang periode, så plukning er lidt af et tålmodighedsarbejde, hvis der skal samles sammen til en gang syltetøj.En ekstra grund til at få klaret beskæringen lige nu var, at den fine lille vedbendbladet alpeviol, Cyclamen hederifolium, vokser lige under træet. Den blomstrer nu på nøgne stilke, og det vil da være for tosset, hvis den skal være gemt væk under den hængende trækrone.

Prydløg og prærielilje blomstrer i det hvide bed

En af de løgvækster, jeg lægger løg af hvert eneste efterår, er det smukke, hvide prydløg, Allium stipitatum ‘Mount Everest’. Jeg går og glæder mig til blomstringen, lige fra den første spids af den store spire dukker frem – den vil jeg bare ikke undvære.De perfekt kugleformede blomsterstande, der er sammensat af hundredevis af små stjerneblomster er bare så smukke. I lyset af hvor mange løg, jeg har lagt i årenes løb, burde der være masser af blomstrende prydløg, men de er ikke så gode til at komme igen, så for en sikkerheds skyld bliver der lagt nye løg hvert år her i haven.En ny løgvækst, der er på prøve i år, er prærielilje, Camassia leichtlinii. Den har bestået! For det er da en ualmindelig smuk blomst. Jeg har prøvet både en blå og en hvid sort af prærielilje, og de har så absolut hver deres charme. Lidt sjovt er det, at mens den blå sort allerede er ved at være afblomstret, er den hvide kun lige begyndt. Den hvide sort hedder Camassia ‘Sacajawea’.Blomstringen er til gengæld helt forbi for den statelige kejserkrone, Fritillaria imperialis. Men det er lige som om, den bare bliver mere og mere statelig i takt med at frøstandene udvikler sig og leder tankerne hen på et grønt scepter 🙂

Endnu en omgang tulipaner og fritillaria’er

Vibeæg, Fritillaria meleagris, og kejserkrone Fritillaria imperialis, er ved at være slidt op for i år, men nu er der gang deres fætter, persisk fritillaria, Fritillaria persica, der er en løgvækst i særklasse.De næsten sorte blomsterklokker har den mest fantastiske overflade, der får mig til at tænke på en skjorte i mat, mørkviolet silke jeg havde en gang i mine unge dage.Jeg har flere gange lagt løg af persisk fritillaria uden at få andet end blade ud af det, men i år og sidste år er det lykkedes at få blomstringen med, som meningen er. Desværre er der også i år flere såkaldt blinde løg imellem, der simpelthen ikke danner blomster. Forhåbentlig gør de det næste år, men jeg må indrømme, at jeg tvivler.Det er især den hvidblomstrede sort, Fritillaria persica ‘Ivory Bells’, der har snydt mig. Kun et enkelt løg blomstrer allernådigst.Mens tiden er moden til at klippe hovederne af de første tulipaner, der er afblomstrede, er der heldigvis flere på vej. I dag er denne lille skønhed sprunget ud med sine lysegule blomster over det blågrønne løv. En meget fin farvekombination i mine øjne. Tulipa ‘Honky Tonk’ hedder sorten.

En anden af de senere tulipaner, der først lige er sprunget ud, er Tulipa ‘China Town’ med farvetegninger, der er en kunstmaler værdig. Sorten tilhører gruppen af de såkaldte Viridiflora-tulipaner, der har de grønne, langsgående bånd på kronbladenes yderside til fælles. Den sene blomstring er også et karaktertræk for Viridiflora-tulipanerne, der desværre ikke er af den slags, man skal satse for meget på vil komme igen.

Weekendbuket med tulipaner fra køkkenhaven

For en del år tilbage, lagde jeg en pose blandede bolsjer af overskydende tulipanløg langs soklen foran drivhuset i køkkenhaven med den tanke, at de da kunne bruges til en weekendbuket, og så var det det. Men af en eller anden mystisk grund bliver de bare ved med at komme igen og bliver flere og flere, mens de tilsvarende tulipaner, der omhyggeligt og farvekoordineret blev plantet i blomsterbedene, for længst er væk. Det har simpelthen udviklet sig til den dejligste tulipanskærehave med en sælsom blanding af sorter, der egentlig kan kunsten at klæde hinanden.Selv den sarte, sorte papegøjetulipan, Tulipa ‘Black Parrot’ kommer igen i det smalle bed langs drivhussoklen. Det samme gør en række hvidløg, der har delt sig voldsomt og nu er leveringsdygtige i frisk snitgrønt fra det tidligste forår. Den overflod kalder da på en weekendbuket sammensat efter de forhåndenværende søms princip. Foruden assorterede tulipaner er der vibeæg, Fritillaria meleagris, og sommer hvidblomme, Leucojum aestivum, i buketten, der har et solidt skelet af grene af blomstrende fuglekirsebær, Prunus avium, der netop nu danner hvide blomsterskyer i luftrummet over haven.Jeg snuppede også nogle grene af den blomstrende bærmispel, Amelanchier laevis, der er så fin lige nu med de lette, hvide blomster og det nyudsprungne bronzefarvede løv.

Page 1 of 11

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén