Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Kategori: Blomsterløg Page 1 of 12

Tulipantid for flere tulipangenerationer

Lige nu er det først og fremmest tulipanerne, der slår farvetemaet an i haven. Stauderne er stærkt på vej, men stadig kun saftigt forårsgrønne. En farve, der står perfekt til de fleste tulipaner. Det er en af grundene til, at jeg godt kan lide at have tulipaner inde i staudebedene. En anden er, at stauderne hurtigt skjuler tulipanerne efter afblomstring, når de ikke er ret festlige at se på.

Tulipa ‘Brown Sugar’

Det er praktisk, når man drømmer om at gense sine tulipaner gennem flere tulipangenerationer. Det er langt fra altid, det lykkes, men en forudsætning er jo i hvert tilfælde, at planterne får lov at visne ned i god ro og orden. Det med orden er nemmere, når man ikke behøver at se på det, fordi stauderne skjuler de visne tulipanblade. Den her lækre sag er en andengenerationstulipan, der har klaret skærene. Tulipa ‘Brown Sugar’ hedder den. Løgene blev lagt i efteråret 2017, blomstrede med store smukke blomster i 2018 og altså nu igen med noget mindre men stadig smukke blomster.

Tulipa ‘Purissima’

I påskeferien har jeg dagligt gået og hygget mig med at følge tulipanernes fascinerende døgnrytme, der giver masser af dynamik i bedene. I det blege morgenlys, ser de næsten ud til at være vendt tilbage til knopstadiet.

Men så snart solen får magt folder de blomsterne ud. Mere og mere dag for dag indtil energien er opbrugt og blomsterbladene daler til jorden. Det varer heldigvis lidt endnu.

De små tulipaner i bedstriben bag køkkenhaven kan tælle adskillige tulipangenerationer tilbage, men de dukker trofast op i større og større antal men mindre og mindre udgave år for år. De har fyldte blomster, der også kan kunsten af folde sig ud i løbet af dagen, og de holder heldigvis dejligt længe.

Det hvide forårsbed står i fuldt påskeflor

Det hvide forårsbed under den opstammede kristtorn blomstrer, så det er en lyst. Det fantastiske morgelys, vi bliver forkælet med her i påskeferien, gør alle de hvide blomster selvlysende. Det er virkelig som et stort påskeæg til havenørden, der for en gangs skyld har god tid til at gå morgentur i haven 🙂

Påskeklokke, Helleborus x orientalis

Det er så dejligt, at påskeklokkerne, Helleborus x orientalis, holdt hele vejen til påske. De lagde jo tidligt ud i år i den milde vinter, men står heldigvis længe, og er også smukke længe efter, at blomstringsperioden egentlig er ovre. Påskekokkerne danner grundstammen i det hvide forårsbed, når de springer ud, mens foråret endnu kun er spirende. Og de fortsætter egentlig med at spille hoverollen i bedet sommeren igennem, hvor de nye blade snart danner et tæt, grønt bunddække. Der er skyggefuldt i bedet og derfor ikke meget farve på i sommermånederne.

Narcissus ‘Misty Glen’

Mon ikke også det er i anledning af påsken, at den smukke, rent hvide narcis, Narcissus ‘Misty Glen’ er sprunget ud? Timingen er i hvert fald ret perfekt, og den gør lige nu sit til at gøre det hvide forårsbed til en lækker oplevelse.

Sommerhvidblomme, Leucojum aestivum

Den fine sommerhvidblomme, Leucojum aestivum, der nærmest har forvildet sig rundt i hele bedet, er også sprunget ud. Den har heldigvis en langvarig blomstringsperiode, for de dinglende, blondekantede blomsterklokker har en stor plads blandt mine forårsyndligsplanter.

Den skønne tulipantid er begyndt

Tulipa ‘Purissima’

Nu er det for alvor blevet tulipantid. Jeg ved godt, at det egentlig har været det et stykke tid, for de herlige små botaniske tulipaner tyvstarter altid sæsonen. Men de er ved at være færdige for i år, mens de storblomstrede sorter er begyndt at indtage scenen. Som nu her i det ellers ret jomfruelige jordstykke, der skal blive til et gult sommerblomstbed i år. Nu er vi ligesom i gang og har slået farvetemaet an. De sjove “juletræer” er den toårige korsvortemælk, Euphorbia lathyris, der blev sået sidste år og som det første plantet ud i det nye bed.

Er den ikke bare dejlig, den her Tulipa ‘Purissima’, der kom til at indlede årets tulipantid her i haven. Løgene blev lagt sidste efterår, så det er førstegenerationstulipaner, som plante- og blomsterstørrelsen da også indikerer.

Tulipa ‘Orange Emperor’

Det er jo desværre ikke så mange af de forædlede tulipansorter, der er flinke til at komme igen. Men den her orange Tulipa ‘Orange Emperor’ er nu dukket op lige til tulipantid tre år i træk. Blomsterne er ikke så store og desværre heller ikke så talrige, som det første år, men de er der da endnu. Og de er stadig fine 🙂

Havens ældste tulipaner kommer igen og igen i bedstriben bag køkkenhaven. Sortsnavnene fortaber sig i historien, jeg kan bare huske, at der blev lagt en bunke blandede bolsjer, der var blevet til overs. Jeg ved ikke hvorfor, de lige synes, de skal komme igen og igen lige her, for der, hvor løgene ellers blev lagt, er de for længst forsvundet. Mystisk. Men jeg er nu glad for, at de kommer så fint og så talstærkt hvert år til tulipantid, og jeg har ikke det mindste imod, at de med årene har udviklet sig til minitulipaner.

Kejserkrone og vibeæg til familiefest i forårshaven

Kejserkrone, Fritillaria imperialis ‘Lutea’

Umiddelbart vil man ikke skyde på, at kejserkrone og vibeæg er nært beslægtede plantearter. De ligner i hvert fald fra en overfladisk betragtning hinanden meget lidt. Men når man kigger nærmere efter, kan man alligevel godt ane familietrækkene. Både kejserkrone og vibeæg har for eksempel hængende klokkeformede blomster. I år er der rigtig kommet gang i de gule kejserkroner, Fritillaria imperialis ‘Lutea’, der knejser stolt i det store bed midt i haven lige nu.

Kejserkrone, Fritillaria imperialis

Et enkelt orangefarvet eksemplar, der har sneget sig ind i samme bed, hvor den farvemæssigt slet ikke hører til, blomstrer også fint lige nu. Til gengæld står det sørgeligt til med de øvrige orange kejserkroner, der vokser i bedet på kanten længere ude i haven. De har skudt godt nok, men de er allesammen blinde og får ikke nogen blomster i år. Det er altså ikke i orden. Måske er det sidste sommers hårde vejr, der har skylden? Det er ikke godt at sige.

Persisk fritillaria, Fritillaria persica

Lige så galt står det til med en anden slægtning til kejserkrone og vibeæg. Jeg er ret vild med persisk fritillaria, Fritillaria persica, med de helt specielle, næsten sorte blomsterklokker, men de ser heller ikke ud til at ville blomstre i år. Som det ses her, var de super flotte sidste år. Jeg håber, at kejserkronerne til gengæld holder mosegrise på afstand med deres markante lugt, der jo var den oprindelige grund til at de blev plantet. Få historien her.

Vibeæg, Fritillaria meleagris

Til gengæld kan jeg glæde mig over, at den i mine øjne fineste Fritillaria, den lille vibeæg, Fritillaria meleagris, synes at stortrives her i haven. Den blomstrer i stort antal mange forskellige steder lige nu, for hvert år kommer jeg til at plante vibeæg i mine forårskrukker, og de kan heldigvis genbruges i haven. De lækre, ternede blomsterklokker gør vibeæg til en af mine absolutte yndlingsplanter.

Et nyt hold narcisser er på banen i fin stil

Narcissus ‘Golden Pearl’

Der sker så meget i haven lige nu, at det kan være svært at følge med. Forhåbentlig får det ikke en brat ende som følge af ubehagelige vejrfænomener. Under alle omstændigheder gælder det om at nyde forårets lyksagligheder i store mundfulde, mens man kan. Lige nu har et nyt hold narcisser meldt sig på banen som afløsere for de små frontløbere, der så småt er ved at have udspillet deres roller for i år. Tænk, at det allerede er tre uger siden krinolinenarcisserne indledte narcissæsonen, som det ses her. Nu er den fyldte narcis, Narcissus ‘Golden Pearl’ sprunget ud og kæmper med de gule kejserkroner, Fritillaria imperialis ‘Lutea’ om at score opmærksomheden.

Narcissus ‘Minnow’

I den anden ende af skalaen for narcisser er den lille bitte Narcissus ‘Minnow’ begyndt at blomstre. Den er simpelthen så fin med de små, lysegule blomster med helt flad trompet. Dem er det godt at have mange af 🙂

Narcissus ‘Thalia’

Det er det også af en anden af mine yndlings narcisser. Og det har jeg heldigvis, for den rent hvide Narcissus ‘Thalia’ vokser i stort antal i skovbunden mellem køkkenhaven og terrassen, hvor de er kommet stabilt igen gennem flere år.

Narcissus ‘Thalia’

‘Thalia’ er en af de lidt senere narcisser, der først er lige ved at springe ud. Det er sjovt at se, hvor meget voksestedet betyder for, hvornår udspringet sker. Inde i skovbunden er de kun lige ved at komme i gang, men ude i haven, hvor solens stråler har mere magt, er de markant foran.

Botaniske tulipaner åbner tulipanballet med ynde

Mens vintergækkerne er i gang med deres afdansningsbal for i år, er det store tulipanbal så småt ved at begynde. Først på gulvet er de små, yndefulde botaniske tulipaner. De minder ikke meget om de meget større og meget mere farverige hybrider, vi går og venter på. Men hvad de mangler af se-mig-faktor, har de i mine øjne til fulde i lethed og ynde. Jeg er faktisk helt vild med dem.

Tulipa turkestanica

En af mine yndlingstulipaner er den fine Tulipa turkestanica. Hvorfor de botaniske tulipaner generelt ikke er blevet beæret med smukke, danske, officielle navne, forstår jeg ikke. Det fortjener de da. Begrebet botaniske tulipaner betyder, at der er tale om vildarter i modsætning til de stærkt forædlede hybrider, der almindeligvis forbindes med tulipaner.

Tulipa turkestanca

Blomsterne på Tulipa turkestanica åbner sig som de fineste små stjerner, men kun når solens stråler rammer dem. Derfor ser de ud af meget lidt tidligt om morgenen og sidst på dagen, men så snart solen når dem, stråler de som stjerner skal. Der kan være op til 12 blomster på en enkelt plante.

Tulipa polychroma

En anden af de botaniske tulipaner, jeg holder meget af, er Tulipa polychroma. Den er ikke meget mere end 10 cm høj, så den passer lige sammen med krinolinenarcisserne i kanten af det nye bed. Er den ikke lækker i farverne? Den er lige så dynamisk som Tulipa turkestanica i sit adfærdsmønster og folder kun sine miniatureblomster helt ud, når de bliver vækket af solens stråler.

Lugeterapi med underlige dufte i næsen

Sikke nu en perfekt dag til lidt lugeterapi og til at få fikset resten af staudebedene, så de er klar til en ny sæson. Fiksningen indebærer nedklipning af de visne toppe, hvilket er på høje tid. Stauderne har tydeligvis trykket på fuld-fart-frem-knappen, så hvis jeg skal nå at luge det græs, der absolut vil vokse inde i stauderne, er det nu. Nu er jeg jo heldigvis så underligt indrettet, at jeg rigtig godt kan lide at luge. Ikke mindst på sådan en forårsdag, så jeg har brugt nogle dejlige timer mellem de myldrende stauder, har klippet løs, fået årets første rigtige lugeterapi og hilst på en stor flok friske mariehøner, der åbenbart holder til nederst i sommerfuglebusken.

Kejserkrone, Fritillaria imperialis

Undervejs blev jeg ramt af en underlig ram duft, som jeg ved nærmere eftertanke har mærket flere steder i haven på det seneste. Selvfølgelig – det er de mange kejserkroner, der er på vej i vejret som raketter, der dufter så markant. De er jo faktisk plantet netop på grund af duften, der efter sigende kan holde mosegrise på afstand.

Kejserkrone, Fritillaria raddeana

Den første kejserkrone er allerede i blomst. Det er ikke en helt almindelig kejserkrone. Fritillaria raddeana hedder arten, hvor det almindeligvis er Fritillaria imperialis, man tænker på, når man tænker på kejserkroner. Fritillaria raddeana er lidt mindre voldsom i det og har en super lækker, sart lysegul farve. Så absolut min yndlings kejserkrone.

Persisk fritillaria, Fritillaria persica

Undervejs i min lugeterapi fik jeg også et glædeligt gensyn med spirende persisk fritillaria, Fritillaria persica. Jeg håber meget, at de vil blomstre igen i år, for de er simpelthen helt fantastiske med deres næsten sorte, perfekt klokkeformede blomster i lange spir. Sådan her så de ud sidste år.

Narcissæsonen er skudt i gang med fine frontløbere

Krinolinenarcis, Narcissus bulbocodium

Der er i årenes løb lagt rigtig mange løg af narcisser her i haven for at sikre, at narcissæsonen bliver så lang som muligt. Jeg kan nemlig ret godt lide narcisser. Det kan alle havens gnavere til gengæld ikke, så mens en stor del af tulipanløgene i årenes løb er endt på musemenuen, får narcisløgene som regel lov at være i fred. Endnu en god grund til at have masser af narcisser, der i øvrigt også – med eller uden mus – er betydeligt mere stabile end tulipaner. I efteråret lagde jeg en masse løg af krinolinenarcis, Narcissus bulbocodium langs kanten af mit nye bed, der ellers bare står og venter på at blive sået og plantet til med sommerblomster. Det ser så fint ud lige nu.

Krinolinenarcis, Narcissus bulbocodium ‘Spoirot’

For nogle uger siden plantede jeg også spirende krinolinenarcisser af den flødefarvede sort Narcissus ‘Spoirot’ mellem primulaerne i en krukke. Nu er de også kommet frem i lyset og supplerer primulaerne godt.

Iberisk narcis, Narcissus cyclamineus ‘Tête à Tête’

En sikker frontløber i narcissæsonen er den lille søde iberisk narcis, Narcissus cyclamineus ‘Tête à Tête’, der sælges i rå mængder i potter fra nu af og frem til påske. De bittesmå, glade, gule “påskeliljer” er ikke alene dejlige som stueplanter, men er også virkelig trofaste som forårsbebudere i haven, når de bliver plantet ud efter afblomstring. Bare de får lov at visne ned af sig selv, så kraften kommer tilbage i løgene.

Narcissus ‘Jetfire’

Man kan næsten høre på navnet, at Narcissus ‘Jetfire’ hører til blandt narcissæsonens første. Den er også svær at stå for med de små blomster med den fineste orangefarvede trompet.

Narcissus ‘Rip van Winkel’

Den meget fyldte Narcissus ‘Rip van Winkel’ er efter min mening pænest nu, før blomsterne for alvor folder sig ud. Til den tid ser den nærmest skrupforvirret ud med kronblade strittende i alle retninger. Jeg fik en stak løg for nogle år siden, der i mangel af bedre fik tildelt et hjørne af køkkenhaven. Der er de lige siden myldret frem hvert år for at markere, at narcissæsonen altså er gået i gang. Men den er heldigvis kun lige begyndt, for de forskellige sorter blomstrer på forskellige tidspunkter over en dejlig lang periode.

Flere dahlia planter på flere måder

I efteråret gravede jeg nogle dahlia knolde op i forventning om at kunne genbruge dem i år og dermed få endnu flere dahlia planter. De blev sendt på vinterferie i det kølige værksted emballeret i tør spagnum i store potter, for knoldene, der er genbrugt flere gange, er efterhånden temmelig store. Nu fik jeg så lige kigget til dem og opdagede, at en af dem tydeligvis er blevet træt af at holde vinterferie. Den er simpelthen i fuld gang med at skyde med friske skud og trænger tydeligvis til både lys og vand. Sikke nu noget. Babu babu gik det til drivhuset, så der kan komme skik på dahlia situationen.

Egentlig var tanken jo, at jeg skulle have delt de efterhånden ret voluminøse knolde i flere enheder, netop for at få flere dahlia planter. Det kræver en skarp kniv og et øje for de nye spirer, der dukker op ved sidste års stængler. En knold i sig selv er ikke nok til at sikre familieforøgelsen, for en knold uden stængel spirer ikke.

Efter den temmelig voldsomme operation er de nye, individuelle planter lige sat tilbage i værkstedet til tørre, for jeg tør ikke plante knoldene, der jo har friske sår, lige nu. De risikerer bare at blive angrebet af skumle svampesygdomme. I næste weekend, når sårene er helet, bliver de plantet.

Jeg nænner ikke at dele den ivrigt skydende plante, men værksteds-skuddene er alt for bløde til, at der kommer noget godt ud af dem. Derfor har jeg nu klippet skuddene tilbage og håber, at planten vil skyde igen, forgrene sig og få stærke skud, der kan klare sig i fri dressur efter et forårsophold i det frostfri men kølige drivhus.

Her var det så, at jeg kom til at tænke på, at dahlia er ret nem at stiklingeformere. Jeg ved ikke, om de bløde skud dur til formålet, men når nu de er klippet af, er der jo ingen grund til ikke at afprøve endnu en vej til flere dahlia planter. Jeg klipper stiklingerne lige under et bladpar og fjerner de nederste blade.

Vupti er der fine stiklinger, lige til at stikke i gennemfugtet spiremuld i huller, dannet med priklepinden. Stiklingerne står nu på plantebordet med indlagt varme i drivhuset. Så må jeg se, om de vil noget.

Den sikreste vej til at få flere dahlia planter er selvfølgelig at købe sig til nogle friske knolde. Det er jo så også samtidig den eneste vej til at få planter med blomster i nye farver, så den vej er ikke til at slippe uden om. Ved at snuppe en tyvstart regner jeg med at få blomsterproduktionen tidligt i gang, så den kan vare rigtig længe. Nu har jeg pottet de nye knolde i store potter i gennemfugtet spiremuld med cirka 5 cm jord over knoldene. Potterne står i drivhuset samen med de øvrige tiltag, der skal resultere i flere dahlia planter til årets udgave af haven her.

Sæson for søde, små, blå løgvækster

Da jeg for et par uger siden plantede krukker til med forårsblomster fra potter, blev der også til et lille eksperiment. Uden helt at vide om nuancerne ville klæde hinanden, plantede jeg forskellige små, blå løgvækster sammen i en lav krukke, der fik ærespladsen i den solbeskinnede hyggekrog på terrassen lige uden for stuevinduerne.

Nu er de fleste af de små, blå løgvækster sprunget ud, og jeg synes, de er rigtig gode sammen. Her er lilla krokus, Crocus ‘Remembrance’, blå russisk skilla, Scilla sibirica, blå balkananemone, Anemone blanda ‘Blue Shades’ og sart lyseblå perlehyacint, Muscari ‘Ocean Magic’, der dog ikke er sprunget ud endnu.

Perlehyacint,Muscari armeniacum

De almindelige perlehyacinter, Muscari armeniacum, der blev parkeret som en del af blomsterbuffeten til søvnige bier ved spejlbassinet for et par uger siden, er til gengæld lige ved at være der, så bierne får snart friske blomster at boltre sig i.

Botanisk krokus, Crocus sieberi ‘Firefly’

I haven er der også godt gang i de blå løgvækster, jeg lagde friske løg af i efteråret. Den sart lyslilla krokus, Crocus sieberi ‘Firefly’ er tydeligvis rigtig glad for dagens solstråler, og den er så lav, at den ikke lader sig gå på af blæsevejret. De står bare der og stråler, som om de smiler til mig 🙂

Page 1 of 12

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén