En af de løgvækster, jeg lægger løg af hvert eneste efterår, er det smukke, hvide prydløg, Allium stipitatum ‘Mount Everest’. Jeg går og glæder mig til blomstringen, lige fra den første spids af den store spire dukker frem – den vil jeg bare ikke undvære.
De perfekt kugleformede blomsterstande, der er sammensat af hundredevis af små stjerneblomster er bare så smukke. I lyset af hvor mange løg, jeg har lagt i årenes løb, burde der være masser af blomstrende prydløg, men de er ikke så gode til at komme igen, så for en sikkerheds skyld bliver der lagt nye løg hvert år her i haven.
En ny løgvækst, der er på prøve i år, er prærielilje, Camassia leichtlinii. Den har bestået! For det er da en ualmindelig smuk blomst. Jeg har prøvet både en blå og en hvid sort af prærielilje, og de har så absolut hver deres charme. Lidt sjovt er det, at mens den blå sort allerede er ved at være afblomstret, er den hvide kun lige begyndt. Den hvide sort hedder Camassia ‘Sacajawea’.
Blomstringen er til gengæld helt forbi for den statelige kejserkrone, Fritillaria imperialis. Men det er lige som om, den bare bliver mere og mere statelig i takt med at frøstandene udvikler sig og leder tankerne hen på et grønt scepter 🙂
Kategori: Blomsterløg (Page 1 of 10)
Vibeæg, Fritillaria meleagris, og kejserkrone Fritillaria imperialis, er ved at være slidt op for i år, men nu er der gang deres fætter, persisk fritillaria, Fritillaria persica, der er en løgvækst i særklasse.
De næsten sorte blomsterklokker har den mest fantastiske overflade, der får mig til at tænke på en skjorte i mat, mørkviolet silke jeg havde en gang i mine unge dage.
Jeg har flere gange lagt løg af persisk fritillaria uden at få andet end blade ud af det, men i år og sidste år er det lykkedes at få blomstringen med, som meningen er. Desværre er der også i år flere såkaldt blinde løg imellem, der simpelthen ikke danner blomster. Forhåbentlig gør de det næste år, men jeg må indrømme, at jeg tvivler.
Det er især den hvidblomstrede sort, Fritillaria persica ‘Ivory Bells’, der har snydt mig. Kun et enkelt løg blomstrer allernådigst.
Mens tiden er moden til at klippe hovederne af de første tulipaner, der er afblomstrede, er der heldigvis flere på vej. I dag er denne lille skønhed sprunget ud med sine lysegule blomster over det blågrønne løv. En meget fin farvekombination i mine øjne. Tulipa ‘Honky Tonk’ hedder sorten.
En anden af de senere tulipaner, der først lige er sprunget ud, er Tulipa ‘China Town’ med farvetegninger, der er en kunstmaler værdig. Sorten tilhører gruppen af de såkaldte Viridiflora-tulipaner, der har de grønne, langsgående bånd på kronbladenes yderside til fælles. Den sene blomstring er også et karaktertræk for Viridiflora-tulipanerne, der desværre ikke er af den slags, man skal satse for meget på vil komme igen.
For en del år tilbage, lagde jeg en pose blandede bolsjer af overskydende tulipanløg langs soklen foran drivhuset i køkkenhaven med den tanke, at de da kunne bruges til en weekendbuket, og så var det det. Men af en eller anden mystisk grund bliver de bare ved med at komme igen og bliver flere og flere, mens de tilsvarende tulipaner, der omhyggeligt og farvekoordineret blev plantet i blomsterbedene, for længst er væk. Det har simpelthen udviklet sig til den dejligste tulipanskærehave med en sælsom blanding af sorter, der egentlig kan kunsten at klæde hinanden.
Selv den sarte, sorte papegøjetulipan, Tulipa ‘Black Parrot’ kommer igen i det smalle bed langs drivhussoklen. Det samme gør en række hvidløg, der har delt sig voldsomt og nu er leveringsdygtige i frisk snitgrønt fra det tidligste forår. Den overflod kalder da på en weekendbuket sammensat efter de forhåndenværende søms princip. Foruden assorterede tulipaner er der vibeæg, Fritillaria meleagris, og sommer hvidblomme, Leucojum aestivum, i buketten, der har et solidt skelet af grene af blomstrende fuglekirsebær, Prunus avium, der netop nu danner hvide blomsterskyer i luftrummet over haven.
Jeg snuppede også nogle grene af den blomstrende bærmispel, Amelanchier laevis, der er så fin lige nu med de lette, hvide blomster og det nyudsprungne bronzefarvede løv.
Løgvæksterne spiller den absolutte hovedrolle i forårsudgaven af haven her på matriklen. De myldrer simpelthen frem i alle afskygninger fra de store statelige til de små delikate og gør staudebedene værd at kigge på, selv om de fleste stauder kun lige er kommet ud af starthullerne. Senere, når stauderne kommer i gang og løgvæksterne er færdige med at se godt ud, skjuler stauderne planterne, mens de visner ned. Det er en god arbejdsfordeling, de har der 🙂
En af de super søde løgvækster er den lille botaniske tulipan, Tulipa tarda, der lyser så fint op, når den åbner blomsterne i solskinsvejr. Den er ikke mere end 10-15 cm høj, men den tiltrækker sig alligevel opmærksomhed som en lille primadonna og lukker blomsterne fornærmet i, hvis solen ikke lige stiller spotlight til rådighed for den.
Den fine sommerhvidblomme, Leucojum aestivum, er også lige sprunget ud med sine dinglende blomsterklokker på lange, elegante stængler. Den blomstrer heldigvis dejligt længe, for jeg er ret pjattet med den.
Hundetand, Erythronium toulumnense ‘Pagoda’, er en anden af mine yndlings løgvækster her i haven, hvor de sart lysegule blomster med fikst tilbagebøjede kronblade er nabo til sommerhvidblomme og påskeklokke.
Vibeæg, Fritillaria meleagris, er almindeligvis kendt for at have støvet lilla, fint ternede blomster. Med den hvide sort, Fritillaria meleagris ‘Alba’ er nu heller ikke sådan at foragte, når den dukker op som en overraskelse mellem alle de lilla.
Skulle der være nogen, der ikke har set det, er der Mors Dags tilbud på min bog, SLIP HAVEGLÆDEN LØS i webshoppen hos Forlaget Linnea. Bestil inden 8. maj og skriv kuponkoden MOR, så sparer du fragten. Du finder webshoppen her.
I efteråret lagde jeg en masse løg af kejserkrone, Fritillaria imperialis, som det ses her, efter en serie mystiske plantedødsfald, der gav mistanke om mosegrise. Teorien er, at mosegrise ikke kan fordrage den markante lugt af kejserkronen. I vinterens løb er både bede og græsplæne imidlertid blevet undermineret af gange, men der er ingen tegn på planter, der har lidt overlast, og et vildtkamera kan kun fange mus og muldvarp ved de huller, jeg troede var mosegrisens. Hmmm, måske – forhåbentlig – har det været falsk alarm, eller også virker kejserkronerne rent faktisk. De står i hvert fald stærkt skulder ved skulder med deres imponerende blomster lige nu.
Faktisk må de deles om pladsen i bedet på kanten med en anden kejserlig plante. Det er den lige så orange, tidlige tulipan, Tulipa ‘Orange Emperor’, der også står i fuldt flor og matcher så nydeligt. Tulipanløgene blev lagt i 2016, så det er en rigtig succeshistorie.
Kender I i øvrigt historien om, hvorfor kejserkronen altid græder? Det siges, at den var den eneste blomst, der var for stolt til at bøje sig i sorg, da Jesus blev korsfæstet. Den blev irettesat af en engel, og siden fælder den altid tårer og bøjer hovedet. Tårerne er i virkeligheden store dråber nektar, der udskilles fra kirtler i bunden af blomsten.
I det centrale bed blev der lagt løg af den gule kejserkrone, der også står stateligt og lyser fint op i forårsbedet lige nu.
Jeg synes, kejserkrone har sådan en sjov blomsterstand med de hængende enkeltblomster i krans og den grønne krone af blade øverst. Det er ikke til at se, at den mildt sagt spektakulære plante er nært beslægtet med den noget mere ydmyge vibeæg, Fritillaria meleagris, med de fine, ternede blomster, der er udnævnt til Ugens Yndlingsplante her på bloggen.
Narcissernes storhedstid er i fuld gang, og det sætter sit præg på alle hjørner af haven. Her er nemlig masser af narcisser, dels fordi jeg er begyndt at lægge forholdsvis flere løg af narcisser end tidligere, fordi de er mindre udsatte for gnavere end tulipanløg, dels fordi de faktisk er betydeligt bedre til at komme igen og igen end de fleste tulipaner.
En af mine erklærede yndlingsnarcisser er Narcissus ‘Thalia’ med de smukke, rent hvide blomster, der altid optræder i par. Jeg har blandt andet lagt en masse løg af ‘Thalia’ langs skovstien, der forbinder to af havens rum. Der lyser de så hyggeligt op og bliver til flere og flere, som årene går.
Sidste år “opdagede” jeg de fine små krinolinenarcisser, der straks strøg ind i toppen af min private hitliste. Den her Narcissus ‘White Petticoat’ er så fin med sine hvide krinoliner og beskedne højde på ikke engang 10 cm. Den skal af gode grunde ikke plantes for langt inde i bedene, men her langs trædestien, der går på tværs af et stort bed, passer den perfekt.
Noget af det sjove ved narcisser er, at de altid kigger samme vej, nemlig efter solen. Her er det et af årets nye bekendtskaber, der nærmest ser ud som om de har fået øje på koen ude på bakken.
Jeg kan jo ikke lade være med at afprøve nye sorter fra år til år. Den her hedder Narcissus ‘Golden Pearl’ og har nok overrasket mig lidt med sine ret voldsomme, meget fyldte blomster. Den rammer vist ikke lige top 10 listen over yndlingsnarcisser her i haven, men jeg skal love for, at der er tale om livskraftige planter.
Jeg har, som nogen vil vide, en svaghed for hvide blomster, og lige nu står nogle af de allerdejligste blomsterdelikatesser i fuldt flor i forårshaven, hvor alting pludselig foregår i et rasende tempo takket være det sommeragtige vejr. En af dem er balkananemone, Anemone blanda, der vokser mange steder i haven, fordi afblomstrede forårskrukkeeksemplarer altid bliver gravet ned et eller andet sted. Blomsterne åbner og lukker sig med lyset, som om de hilser solen velkommen.
En anden forårsfavorit, der for adskillige år siden var krukkeplante og nu gør det super godt som genbrugsplante med en dejlig blomstring år efter år, er den flødefarvede Primula Belarina ‘Cream’. De små, fyldte primulablomster ligner næsten miniature roser og er absolut ikke til at stå for.
Den hvide kugleprimula, Primula denticulata, er endnu en af forårets blomsterdelikatesser, der kom til haven som krukkeplante og siden er kommet pænt igen år efter år. Jeg er bare så vild med de perfekt kugleformede blomsterstande, og det er de første bier i øvrigt også, så det er alletiders plante at have i forårshaven.
Så kom dagen, hvor årets første tulipaner sprang ud i haven og skabte stjernevrimmel langs trappen op til fordøren. Det ligner måske ikke så meget en tulipan, men det er det i høj grad. Kirgisisk tulipan, Tulipa turkestanica, er en såkaldt botanisk tulipan eller en vildart, der adskiller sig markant fra de farvestrålende, stærkt forædlede tulipan hybrider, der blomstrer senere.
Hvis man kigger på griflen i midten af blomsten, kan man godt fornemme, at der er tale om et medlem af tulipan slægten. Men de små, stjerneformede blomster har deres helt egen ynde og samtidig markante personlighed. De folder sig nemlig sammen om natten, og hvis det er mørkt og regnfuldt for så at lyse op som rigtige stjerner, når solen skinner igen. Det giver sådan en hyggelig dynamik i haven, synes jeg.Desuden er der det gode at sige om kirgisisk tulipan, at den hører til de absolut pålidelige og trofaste tulipaner. Den kommer simpelthen igen år efter år, hvad det som oftest kniber med, når det gælder de forædlede sorter. Den kan oven i købet finde på at så sig selv på steder, hvor den trives godt, så det håber jeg, den gør her, hvor den nu blomstrer på andet år. Det kunne være så fint at have hele højen dækket af stjernevrimmel af kirgisisk tulipan i blomstringstiden.
Jeg stiftede bekendtskab med denne elegante skønhed af en kejserkrone, Fritillaria raddeana, første gang sidste år, og nu er begge de to eksemplarer heldigvis ikke bare kommet igen men også sprunget ud. Er de ikke bare dejlige?
Planterne er, som det fremgår, noget tidligere på den end den “rigtige” kejserkrone og meget mindre anmasende. De er knapt så høje, finere bygget og så er jeg jo helt pjattet med den, der sart lysegule til cremefarvede nuance, blomsterne har. Alt i alt et herligt gensyn 🙂
Et andet glædeligt gensyn i den mere dramatiske kategori er den mystiske påskeklokke, Helleborus x orientalis, med næsten sorte blomster, der troligt dukker op i det rosa bed år efter år. Den er ikke nær så frodig som dens hvidblomstrede kolleger men ikke desto mindre trofast. Jeg tror, det er ved at være 8-9 år siden, jeg fik den med hjem fra Gartneriet Spiren, der jo er landets største specialist på påskeklokkefeltet.
Det ser heldigvis også ud til, at der er et helt nyt bekendtskab på vej, som jeg har store forventninger til. I efteråret plantede jeg nemlig min første kleopatras nål Eremurus x isabellinus ‘Romance’, og jeg er ret sikker på, at det er de raketter, der kommer her, der skal udvikle sig til den forbløffende, smukke og statlige plante, som ses her. Håber, den finder sig til rette her i haven.
Det var godt, jeg blev færdig med at klippe stauderne ned, for nu myldrer det bare frem med alverdens løgvækster i bedene. Kejserkrone, vibeæg, prydløg, tulipaner, og hvad ved jeg. Jeg kom nok til at gå en lille smule amok i blomsterløg i efteråret, for det er lige ved at være svært at finde et sted at træde, hvis man skal ind i bedene. Forårslugningen er hermed udskudt lidt, for jeg vil jo nødig lave ulykker. Jeg plejer at snuppe græstotterne samtidig med staudetoppene, man da jeg var på klippeopgaven, var jorden frossen, og ukrudtet ikke lige sådan at få løs.
Jeg lagde blandt andet en del løg af kejserkrone, Fritillaria imperialis, i håbet om, at de vil holde mosegrise lidt på afstand med deres lugt. Om det virker, ved jeg ikke, men der er i hvert fald ingen, der har guffet kejserkrone løgene i sig. De skyder til vejrs som kraftfulde raketter i fuld fart. Det kan godt være, det bliver lidt voldsomt, når de blomstrer … eller også bliver det bare vildt flot. Vi får se 🙂Så er der noget mere ynde over den lillebitte krinolinenarcis, Narcissus ‘Julia Jane’, der kun er til at blive glad af at kigge på.
En anden ting der har gjort mig helt vildt glad i dag er en ny anmeldelse af min bog, SLIP HAVEGLÆDEN LØS – fryd, facts og fiduser. Det er min gode bloggerkollega Karen, der har taget bogen lige på kornet på sin blog på dalsgaardiskivholme.com. Tusind tak til Karen 🙂 Karens blog handler om stort og småt fra hverdagen på landet og er ind imellem krydret med lækre madopskrifter og altså boganmeldelser. Altid et besøg værd 🙂
Spørg efter SLIP HAVEGLÆDEN LØS hos din boghandler eller bestil den i netbutikken Saxo.com her eller direkte hos Forlaget Linnea her.
