Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Category: Blomsterløg (Page 1 of 9)

Tyvstart på foråret med blomsterløg og Primula

Det er en lille smule snyd, men det bliver det ikke mindre dejligt af… Jeg har simpelthen brugt formiddagen til en tyvstart på foråret og er gået i gang med forårskrukkerne i planteværkstedet i det nye drivhus. Foreløbig er de stillet op på parade i drivhuset, mens de venter på at komme ud i haven. Egentlig er det så mildt i vejret, at de sagtens kunne stå ude, men nu får de lige lov at falde til i krukkerne under drivhusets beskyttende tag i første omgang. Så er det også lidt ekstra hyggeligt at gå og nørde.Jeg fik aldrig selv lagt løg i krukkerne i efteråret, men det er der heldigvis andre, der har gjort. Det er ingen sag at trylle spirende løg i små potter om til krukkeløg. Når løgene tages ud af deres potter, kan de skilles forsigtigt fra hinanden, hvis de skal passe i små krukker eller fylde en stor ud, så det samtidig ser naturligt ud og ikke som om, der er sat tre potter ned i krukken. De holder oven i købet meget længere på denne måde, end når de kommer ind i varmen.Det er umuligt ikke at komme i forårsstemning ved synet af de spirende løg, der har fået en lunende dyne af blødt, grønt mos. Godt, der er mos nok at tage af i plænen:-)De skønne vibeæg, Fritillaria meleagris, er længere fremme end de øvrige løgblomster og blomstrer allerede. Heldigvis holder de dejligt længe ved de lave temperaturer i drivhuset.Den fine, hvide kugleprimula, Primula denticulata, står lysegrøn og forårsagtig og kan ikke helt lade være med at vise, at den skam er klar til at blomstre. Den tåler heldigvis også de lave temperaturer fint, så jeg regner med at få lang tids glæde af hele kompagniet først inde i drivhuset og inden længe ude i krukkegrupperne i haven.

Blomsterfyrværkeri hilser 2018 velkommen

Kære alle
2017 er tæt på at være brugt op, så i dag vil jeg hilse det nye haveår hjertelig velkommen med et lille blomsterfyrværkeri fra året, der gik.
Nu begynder det hele heldigvis forfra. De første spirerende løgvækster titter allerede frem i jordoverfladen, påskeklokkerne står med store knopper, og troldnød har lindet på en knop eller to med gule glimt af forårsfarve.
Det er lige det, der er så dejligt ved at have en have. Der er altid noget at opleve og noget at glæde sig til 🙂
Mange ønsker om et bragende godt og grønt nytår til alle jer derude.
Kærlig hilsen Lotte

Dufttazetter spreder blomsterduft i vinterkulden

De nøgne jomfruer, der har været blikfang på det lille bord i krukkegruppen ved fordøren gennem de seneste uger er blevet afløst af smukke, hvide dufttazetter, Nacissus tazetta ‘PaperWhite’ og hvide hyacinter, Hyacinthus orientalis, der står på spring. Jeg synes, de hvide blomster og de mange bladplanter med sølvgråt løv klæder hinanden utroligt godt og lyser så smukt op på årstidens mange mørke dage.Dufttazetter ser fine og sarte ud og kan virke lidt som om, de som narcisser har taget helt fejl af kalenderen. Men de er mere hårdføre end som så og kan godt tåle et lille strejf af frost, så jeg synes, jeg får mere ud af at bruge dem ude end inde, hvor de hurtigt strækker sig i varmen.Med hyacinter har jeg det nok lidt lige som pigen i den gamle sang, “Det er i dag et vejr”. Jeg har i hvert fald svært ved at lade være med at købe rigeligt 🙂 Jeg er fuld af beundring over de små planter, man kan købe til nærmest uforskammet lave priser. Op af den  grimme plastpotte med hele molevitten, dump den ned i en frønnet lerpotte og top den op med lidt mos fra plænen. Instant juledekoration på den søde måde. Også hyacinterne holder dejligt længe udendørs, så længe det bare ikke sætter ind med hård frost.Ny i gruppen er også den sjove, stenurt, Sedum, som ligner gran, der er blevet krøllet sammen. Den har sådan en fin blågrøn farve og indgår både med form og farve et fint samspil med den pigtrådsagtige sølvtråd, Calocephalus brownii, og de lækre Senecio candicans Angel Wings, der foreløbig ikke lader sig mærke med, at det er blevet vinter. Det må simpelthen være sommerens bedste nyhed til os krukkefolk. Den hepper jeg på.

Dahliaknolde på vinterferie i værkstedet

Luften har fået den skarphed, der er tegn på, at den første nat med frost lige pludselig rammer haven. Så nu har jeg besluttet mig for at grave mine dahliaknolde op og bringe dem i sikkerhed. Op med dem, af med toppen og så lynhurtigt et skilt på. Der går et splitsekund, før man (eller i hvert fald jeg) har glemt, hvilken knold der er hvilken, og det er noget bøvl, når de skal plantes igen til foråret. Jeg har gemt pappet fra poserne til de knolde, der blev indkøbt i foråret, så de kan fungerer som skilte, der minder mig om, hvordan blomsterne ser ud.Egentlig havde jeg forestillet mig, at knoldene skulle lægges til overvintring i den her flade trækasse, foret med aviser, så de kunne ligge behageligt og trygt i tør sphagnum. Men jeg kunne jo hurtigt se, at den ikke gik. Knoldene er simpelthen blevet alt for store i løbet af sommeren.I mangel af bedre, nåede jeg frem til, at det smarteste nok var at lægge dem i diverse krukker og baljer, hvor det er muligt at få dem nogenlunde dækket af den tørre sphagnum. Jeg forestiller mig, at det måske egentlig er ret smart, for det bliver da nemt at komme i gang med forspiringen, når den dejlige tid kommer. Nu er alle knoldene flyttet ind i værkstedet, hvor der er frostfrit og nogenlunde køligt. Der plejer de at kunne passe sig selv fint, indtil der er forår i luften.

Sidste udkald for at lægge tulipan løg

Jeg har været tilbageholdende med at lægge tulipan løg i år på grund af den verserende mosegrismistanke. Men helt uden går det bare ikke. Hvis nu jeg lægger løgene ganske tæt på de kejserkrone løg, der netop er lagt med det mål at holde mosegrise på afstand med deres skarpe lugt, går det forhåbentlig alligevel.Der er lige dukket yderligere bevismateriale op i sagen mod mosegrisene. En selvsået hyld, Sambucus nigra, der stod så fornuftigt, at den fik lov at blive stående, kæntrede pludselig. Det plejer hyld jo ikke at gøre, så mistanken om, at der var noget suspekt på færde, meldte sig. Et let ryk, så stod jeg med busken i hånden. Ingen rod, men stor overlevelsesevne og mange nye skud. Nu har jeg klippet toppen af den og plantet den igen, så får den en chance mere.Tulipan løg er jo nogle af de blomsterløg, der holder sig bedst og kan lægges senest, og derfor dem, det bedst kan betale sig at købe på udsalg sidst på sæsonen. Men nu er det ved at være sidste udkald, for nogle af løgene er faktisk begyndt at spire i posen. I jorden med dem i en susende fart. Det er løg af to tulipansorter, Tulipa ‘Lasting Love’ med farve som lækker rødvin, og Tulipa ‘Brown Sugar’ med en mørkt, teglfarvet nuance, der er blevet lagt sammen med de orange kejserkroner, Fritillaria imperialis. Det bliver vildt og forhåbentlig flot.Enkelte løg er ikke kommet i jorden, for de havde nogle skumle mugpletter, som ikke lige lovede godt for overlevelseschancerne. jeg vil jo nødigt putte noget i jorden, der i værste fald kan finde på at sprede sig til naboløg.

Forårsklar med krinolinenarcis og pinselilje

Sidste år lagde jeg for første gang løg af den lille fine krinolinenarcis, Narcissus bulbocodium. Det blev en stor succes i form af en dejlig, langvarig blomstringsperiode.

Det var kærlighed ved første blik, da de små, fine krinoliner  begyndte at folde kjolerne ud. Der må simpelthen flere til. Jeg har blandet løgene af tre forskellige sorter, der nu er blevet lagt langs trædestien af træfliser, der snor sig igennem det centrale bed. Krinolinenarcis bliver ikke mere end 10 cm høj, så den egner sig perfekt til formålet. Ih, hvor jeg glæder mig til gensynet.I det hele taget er jeg ret glad for narcisser, for løgene er jo lidt giftige, så mus, mosegrise og andre gnavere holder fortænderne fra dem. Jeg har blandt andet lagt løg af den helt traditionelle pinselilje, Narcissus poeticus var. recurva, for den mangler simpelthen i haven, og det går jo ikke.Den har ellers været her engang, men var vist lidt uheldigt placeret på den alt for tørre skrænt, så med årene gav løgene op. Nu har jeg lagt løg et lidt mere behageligt sted, hvor jeg håber, de vil finde sig godt til rette, for de sent blomstrende pinseliljer hører efter min mening til nogle af forsommerens smukkeste blomster.

Kejserkrone mod mosegris i ny test

Mystiske plantedødsfald i årets løb har givet næring til mistanken om, at der huserer ubudne mosegrise her på matriklen. Det er ikke lykkedes at fange nogen trods adskillige forsøg, så man kan godt gå og føle sig lidt afmægtig. I årenes løb er der også forsvundet mange tulipanløg fra bedene, men om det er mus, mosegrise eller andre, der har været på spil, er ikke endeligt afsløret. Da det er blevet tid til min yndlingssport i efterårsmånederne, nemlig at lægge blomsterløg, har det givet stof til eftertanke. Så nu sætter jeg gang i et forsøg, der forhåbentlig kan skræmme synderne væk. I hvert fald siges det, at mosegrise ikke kan udstå lugten af kejserkrone, Fritillaria imperialis, så nu har jeg tæppebombet et af de bede, der har været plaget, med kejserkrone løg.Det var unægteligt lidt besværligt at komme til med spaden, for dahliaerne fylder en hel masse, der hvor kejserkronerne skal stå, og de store løg kræver store dybe huller. Cirka 20 cm skal de ned i jorden. Jeg lægger de sære løg, der har hul i ryggen lige som elverpiger, lidt på skrå, i håbet om at der så ikke samler sig vand i hullet, der kan få løget til at rådne, og glæder mig for en gangs skyld over den hurtigt drænende sandjord.Jeg gjorde mig mine indledende erfaringer med kejserkrone i år, men nu får den altså hele armen i bedet på kanten, der bliver vildt til foråret, hvis projektet lykkes. Jeg har nemlig blandet løg af den traditionelle, teglfarvede kejserkrone med den mere røde sort, der hedder Fritillaria ‘Aurora’. Løgene er lagt lidt inde i bedet, for i forkanten er der orangefarvede tulipaner fra sidste år, hvis altså de vælger at komme igen.For lige at fuldende det vilde farveopbud, der er på vej, blev der også blandet løg af den dramatiske sortblomstrede persisk fritillaria, Fritillaria persica, imellem. Nu glæder jeg mig til foråret, når de store, stærke spirer begynder at titte frem.

Velkommen til prærielilje og Kleopatras nål

Det lykkedes mig næsten – men selvfølgelig ikke helt – at komme hjem fra ugens ekspedition til Holland uden nye planter til haven. Afdelingen med blomsterløg i et havecenter var dog mere, end jeg kunne modstå. Prærielilje, Camassia leichtlinii, har jeg haft i en tidligere have og været eget glad for, så nu må det være tid igen. Der blev til både den blå Camassia ‘Caerulea’ og den hvide Camassia ‘Sacajawae’.Kleopatras nål, Eremurus x isabellinus ‘Romance’, er vel ret beset ikke en løgplante men en staude, men også den hoppede ned i min indkøbskurv fra løgstativerne. Det er ikke en plante, jeg har forsøgt mig med før, men nu skal det være, for den efterlader mig altid i næsegrus beundring, når jeg møder den. Jeg har vist en ting med planter, der starter fra bunden hvert år og alligevel formår at udvikle sig til giganter.Kleopatras nål kræver ifølge bøgerne porøs jord, læ og sol. Samtidig har jeg været så glad for de høje narcistobak, Nicotiana sylvestris, ved trædestien i det centrale bed. Så det er da lige der, kleopatras nål skal stå og trone fremover. Velkommen til.Den tørre plante er en spøjs blækspruttelignende sag, der skal graves godt 10 cm ned i jorden. Det er hermed gjort – det bliver spændende, om den bliver til alt det, som jeg håber – eller den ender som mosegriseguf 🙁Normalt er jeg ikke meget for planteskilte i haven. (Det er jo blandt andet derfor, der er plantelister over havens flerårige planter i menuen Planterne øverst på siden her). Men da jeg jo udmærket ved, at der går max syv minutter, før jeg har glemt, hvor jeg lagde løgene, vil jeg gøre en undtagelse, så jeg ikke kommer til at grave tulipanløg eller andet ned oven i dem. Det slog mig lige, at jeg a) har en stak terra-cotta planteskilte liggende og b) har investeret i flere Posca-tuscher i forskellige farver, siden niecen introducerede begrebet, og vi malede pyntesten til drivhusbelægningen. Og ja, de smarte tuscher med maling i, som jeg købte her, egner sig også fint til at male planteskilte, så nu er det markeret, hvor løgene blev lagt. De skriver i øvrigt også fint på de zink planteskilte, jeg plejer at bruge i køkkenhaven.

Pragtlys, Eucomis Leia, udløser krukkerokade

Jeg har fået en ny plante 🙂 Den udløste det sædvanlige akutbehov for en omrokering i en krukkegruppe. Det er ellers længe siden, så det var godt både for krukkegruppen og for undertegnede, der hygger voldsomt, når jeg kan fortabe mig i at få former og farver til at gå op i en tiltænkt helhed.Det er kun den nye plante, der er ny. Resten er ren rokade. Der er jo ingen grund til at skifte planter ud, når de stadig ser godt ud. Jeg er ikke mindst imponeret over den sælsomme, næsten eventyragtige Senecio candicens ‘Angel Wings’ med de store sølvblade.  Den har stået så flot siden engang i april, da den kom på prøve som krukkeplante, som det ses her. Den har bestået testen til mere end et 12’tal. Den rødbladede grønkål, Brassica ‘Redbor’ har gjort det lige så godt, og det nyopståede møde mellem de to hører til de mere vellykkede, synes jeg.Men tilbage til min nye plante. Pragtlys hedder den på dansk, Eucomis ‘Leia’, og på engelsk det meget beskrivende pineapple lily. Blomsterstanden leder virkelig tanken hen på en ananas med de sjove blade på toppen.Bierne er helt tossede med de spændende blomster, der har en super lækker rødlilla nuance. Det er Gartneriet Svend Nielsen, der producerer Eucomis ‘Leia’, og herfra lyder anbefalingen, at de plantes i krukker, for de trives rigtig godt med sensommervejret. Det være hermed gjort 🙂 Planten kan ikke tåle frost, men løgene kan overvintres præcis ligesom Dahlia knolde. Det skal helt sikkert prøves, når den tid kommer. Indtil da har pragtlys fået ærespladsen i den nyetablerede krukkegruppe.Hvis der var en, der ikke var tilfreds med krukkerokaden, så var det fætter frø her, der lige nåede at sende mig et olmt blik, før han hoppede væk. Ikke meget “kom og kys mig” over det… Forhåbentlig bliver han lige så tilfreds med den nye krukkegruppe, som har tydeligvis var med den gamle.

Løgblomster uden for sæsonen

De smukke, smukke hvide prydløg, Allium ‘Mount Everest’, er nogle af forårets absolutte yndlingsplanter her i haven. Minderne har man jo lov at ha’, og frøstandene er da også dekorative på deres egne afdæmpede måde, så de får selvfølgelig lov at blive stående, så længe de kan.Men har man som jeg virkelig hang til prydløgenes elegante blomsterbolde, er her en plantenyhed, der er værd at lægge mærke til. Allium ‘Millennium’ hedder sorten, der arter sig mere som en staude end som en løgvækst. Jeg fik et par prøveplanter sidste år, der har overvintret fint og oven i købet fandt sig i en flytning i det tidlige forår. De nye, smalle blade skyder tidligt frem som en tue, og i modsætning til de fleste prydløg, holder bladene sig pæne hele sommeren.Blomsterne er lige begyndt at springe ud og har simpelthen den skøneste, lyslilla farve. Blomstringen varer dejligt længe – hvordan blomsterboldene ser ud i fuldt flor, kan ses her. (Jeg har ladet mig fortælle, at de pt kan fås i Plantorama).En anden løgplante, der blomstrer netop nu, står i køkkenhaven. Det er et helt almindeligt kepaløg, Allium cepa, der selvfølgelig ikke burde blomstre, men altså gør det alligevel. At dømme efter placeringen er det formentlig et løg, der er blevet glemt i farten sidste år, der nu giver køkkenhaven lidt ekstra insektappel. Så det får også lov at blive stående 🙂

Page 1 of 9

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén