Helt Hen i Haven

Brogetbladet hyld lyser op i det skyggefulde hjørne

Jeg holder umådelig meget af hyld og især af blomsternes fantastiske duft, der for mig er ensbetydende med midsommer og lange, lyse aftner på min barndoms terrasser. Når vi var rigtig heldige, lavede mor friturestegte hyldeblomster dyppet i beignet dej og drysset med rigeligt flormelis. Det var endnu bedre end pandekager 🙂 Så stor var min glæde, da jeg forleden fik en ny og spændende hyld forærende. Sambucus nigra 'Harlequin' hedder sorten, der har de lækreste brogede blade i hvide, limegrønne og grågrønne nuancer. Nu går jeg og pønser på den helt rigtige placering til sådan en brogetbladet hyld. Den bliver ikke så stor, halvanden meter høj og bred, så den er forholdsvis nem at få passet ind i haven. Jeg tror, den skal plantes her i det lidt skyggefulde hjørne, hvor den vil stå og lyse op og være et godt blikfang blandt hosta, påskeklokker og bregner. Sambucus 'Harlequin', der er en specialitet fra Gunnar Christensens planteskole, blomstrer med hvide skærme i juni og får sorte bær ganske som den helt almindelige hyld.Sambucus 'Harlequin' er i øvrigt ikke den eneste hyld, der står i venteposition til en plantning her i haven. For nogle uger siden investerede jeg nemlig i den rød- og fligetbladede sort, Sambucus nigra 'Black Lace', der bare er så flot med det næsten sorte løv og de rosa blomsterskærme, der oven i købet kan blive til lyserød hyldeblomstdrik. Den glæder jeg mig allerede til, så nu må jeg se at finde et godt sted til den også, mens det er så perfekt plantevejr.

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved