Helt Hen i Haven

Blomstrende lyspunkter på dagens havevandringer

Det bliver i øjeblikket til en del flere havevandringer i løbet af dagen, end det plejer at gøre. Heldigvis betyder det frembusende forår, at havevandringerne får flere og flere blomstrende lyspunkter at byde på.

Kejserkrone, Fritillaria raddeana

Der er ikke så meget at smile af i øjeblikket, men det kan man heldigvis glemme et øjeblik, når man får øje på et af dagens nye blomstrende lyspunkter på en af sine havevandringer. Som nu denne lidt atypiske kejserkrone, Fritillaria raddeana. Den er noget mere diskret og yndefuld i sin fremtoning end de rigtige kejserkroner, der blomstrer lidt senere. Og jeg er ret vild med farven.

Tulipa polychroma

Nu er jeg jo godt nok vant til at arbejde fra hjemmekontoret i modsætning til mange andre, men jeg er bestemt ikke vant til at have en gabende tom kalender uden messer, møder og gartneribesøg. Det kommer jeg lynhurtigt til at savne, men der er jo ikke andet at gøre, end at få det trods alt bedste ud af situationen. Jeg forsøger at tage prøvelsen som en slags pusterum i en ellers hektisk hverdag og at få nået noget af alt det herhjemme på matriklen, jeg ellers aldrig når, og som de manglende kilometer på landevejene giver tid til. Det giver en stille, nyvundet form for ro trods bekymringerne for verdenssituationen. Heldigvis har jeg haven omkring mig fyldt med både underholdning, terapi og muligheder for motionering, og den er det da fortsat muligt at færdes i.

Den lille, søde botaniske tulipan, Tulipa polychroma, er endnu et af de blomstrende lyspunkter, jeg møder på min vej rundt i haven. De bittesmå tulipaner står nok så fint i et tæt, grønt tæppe af vorterod, Ficaria verna. Vorterod er en vild og selvbestaltet plante, som almindeligvis betragtes som ukrudt. Men den er nærmest komplet umulig at luge, har jeg valgt at glæde mig over den i stedet for at kæmpe imod, når den blomstrer fint og gult her i det tidlige forår. Den forsvinder ret hurtigt under jorden efter afblomstring, så resten af året er der ingen, der kan se, at jeg dyrker "ukrudt" i blomsterbedet.

Primula Belarina 'Cream'

Endnu en forårsfavorit, der lige er kommet i gang for alvor, er primula i mange dejlige varianter. De fleste er genbrugsplanter, der tidligere har været dyrket i krukker for derefter at blive plantet ud i haven til varig glæde. Her er det den dobbelte Primula Belarina 'Cream', der lyser op.

Jeg har forresten set årets første citronsommerfugl i dag, og de her to små fyre ser også ud til at tro på, at foråret virkelig er på vej. Der sker heldigvis en masse ude i haven lige nu, så husk at unde dig selv lidt haveterapi, når du bliver trist af de mørke skyer, der hviler over verden. Og husk at forkæle dig selv med nogle dejlige planter, når nu der er så meget andet, du ikke kan gøre. Blomstrende lyspunkter spreder glæde, og gartnerierne er helt fulde af dem. De venter kun på at komme med hjem til dig.

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

5 Replies to “Blomstrende lyspunkter pÃ¥ dagens havevandringer”

Hej Lotte.
Et dejligt indlæg fra dig hvor du både med billeder og tekst får en til at se de lyspunkter, der er i vores haver. Tak for det.
Kh Lis

Selv tak Lis
Det må vi vist allesammen hjælpe hinanden med i disse tider.
KH Lotte

Hvor er det dog en smuk tulipan – den er noteret. Tak for tippet.
Og god fornøjelse i haven og på hjemmekontoret.
Lisbeth

Tak i lige måde Lisbeth 🙂
Tulipanen er ikke alene sød, den er også vældig stabil, så den kan varmt anbefales.
KH Lotte

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved