Som mange vil vide, holder jeg meget af mine krukkeplanter hele året rundt. En del skiftes ud, når de går til. Nogle bliver til genbrugsplanter, der plantes ud i haven. Og så er der dem, der kan klare flere sæsoner i krukkerne. Grå evighedsblomst, Helichrysum petiolare, står som regel af sidst på vinteren, men i år har den klaret skærene og har været klar til både forårs- og sommerkrukker. Jeg har gået og luret lidt på, at vækstformen på det seneste har virket anderledes og mere oprejst end normalt, og sandelig om ikke pludselig den overvintrede plante diverterer med den fineste blomsteroverraskelse.
Jeg har aldrig set blomster i grå evighedsblomst før, men de små cremefarvede blomsterstande passer da perfekt til det sølvgrå løv, der jo ellers er den primære grund til at dyrke planten. De bliver formentlig mere gullige, når de springer mere ud, og så kan det godt være, at det bliver nødvendigt med en krukkerokade. Men lige nu passer de fint i farven, hvor de står.
En anden, omend knapt så overraskende, blomsteroverraskelse byder de overvintrede eksemplarer af sølvsalvie, Salvia argentea på lige nu. Der er jo også en plante, der primært dyrkes for sine blades skyld. De lækre, store, bløde blade, som man bare får lyst til at røre ved, som det ses her.
Men sølvsalvie er en toårig plante, så det er kun år 1 man har fornøjelse af den flotte roset af sølvblade. Hvis planten overvintrer, som den kan i milde vintre, begynder der at ske noget i midten af rosetten lidt hen på foråret. Blomsterstænglen skyder til vejrs som en raket, og nu står den så og blomstrer med store, hvide læbeblomster i en spektakulær blomsterstand, der har det med at kæntre. I princippet indvarsler blomstringen plantens snarlige død, men jeg har tidligere haft held med at klippe blomsterstænglen af, før blomstringen er helt overstået. Det har fået planten ti lat skyde med en ny roset. Om det virker hver gang, skal jeg ikke kunne sige, men det er da forsøget værd.
Dagens sidste blomsteroverraskelse tegner en af de kødædende planter, jeg installerede i drivhuset sidst i marts, sig for. Det er fluefanger, Dionaea, der synes, at den også skal vise sine fine blomster. Historien om de kødædende planter finder du her.