Helt Hen i Haven

Blomsterhøst til novemberbuket fra haven

Det er ved at være længe siden, det store blomsterbal i skærehaven sluttede for i år. Egentlig har jeg været i gang med at rydde op efter festen, men oprydningen blev sat på stand-by som følge af sygdom i familien, der har krævet en masse tid. Derfor kunne dagens haverunde i formiddagssolen pludselig til min store glæde afsløre, at der stadig er mulighed for blomsterhøst til en novemberbuket.

Dahlia i novembersol

Vi har endnu ikke haft nattefrost på matriklen, så selv om mine dahlia'er synger på sidste vers, er de endnu ikke klappet helt sammen. Et par af de allersidste blomster blev første valg til min novemberbuket.

Blåkvast, Ageratum houstonianum

En af de planter, jeg ikke nænnede at rydde, da jeg egentlig var ved at lukke skærehaven ned for i år, er blåkvast, Ageratum houstonianum. Den har blomstret i månedsvis og sætter fortsat nye skud med friske blomster. Det havde jeg ikke troet, da jeg plantede de ganske få bittesmå planter ud, det lykkedes mig at forspire. Men jeg skal da lige love for, at de har taget revanche. Jeg har høstet og høstet og altså nu også til en novemberbuket. Rækken har i øvrigt fusioneret med kinaløg, Allium tuberosum, der også er langtidsblomstrende, men har måttet se sig sat af for i år, for nu er der kun de fine frøstande tilbage.

Blomsterhøst til novemberbuket

Således opløftet blev de sidste blomster fra skærehaven suppleret med, hvad der ellers var at finde rundt om i haven. De klart røde blomster er fra et forbløffende eksemplar af krydderurten ananassalvie, Salvia elegans, der stortrives i det eksotiske hjørne. Planten med blade, der dufter umiskendeligt af ananas, er blevet mere end halvanden meter høj, og nu er den sørme også begyndt at blomstre lystigt med masser af røde blomsteraks i det milde novembervejr. Perfekt til min novemberbuket 🙂

Novemberbuket i klare farver

Der er ikke plads til at være kræsen, når man høster blomster til en novemberbuket, men heldigvis synes jeg, at de klare farver, skærehave med videre havde at byde på i dag, passer fint sammen. Jeg bliver i hvert fald lidt gladere indeni, når jeg ser på sådan en glad farvebombe af egen avl.

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

2 Replies to “Blomsterhøst til novemberbuket fra haven”

Den er så fin Lotte.

Jeg kan godt forstÃ¥, at du bliver glad over din buket – lige om lidt er det forÃ¥r. Jeg har en julerose, der blomstrer, sÃ¥ det gælder bare om at fokusere og glemme det øvrige forfald.
Mange hilsener, Jette.

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved