Helt Hen i Haven

Blomsterhæk og bærhæk som alternativ til buksbom
Rhododendron Bloombux

I foråret sidste år plantede jeg en lille hæk til at markere kanten af bedet, der smyger sig ind mod skovhaven. Miniaturehækken skal fungere på samme måde som en klassisk buksbom hæk af fx Buxus microphylla, men planterne er slet ikke buksbom men derimod kompaktvoksende, småbladede rododendronbuske, Rhododendron 'Bloombux', der skulle kunne det samme som buksbom, men ikke bliver angrebet af den irriterende svampesygdom, der er hård ved mange buksbombeplantninger.

Jeg har været spændt på at se, hvordan 'Bloombux' arter sig og klarer vinteren. Og foreløbig er der tale om et meget positivt bekendtskab. Jeg studsede den lidt sidste år for at bevare faconen, og nu står den nok så fint som en sammenhængende hæk med skinnende blanke, stedsegrønne blade. Der er oven i købet blomsterknopper at finde, for 'Bloombux' er også en blomsterhæk, der blomstrer med søde, sart lyserøde blomster.

Blåbær, Vaccinium angustifolium 'Berrybux'

Planteskolerne har i det hele taget et solidt fokus på mulige alternativer til buksbom, der er voldsomt populær og tæt på uundværlig på de store havemarkeder i fx Tyskland, England og Holland. Jeg har været så heldig at få endnu et eksempel til afprøvning. Det er en sort af blåbær, Vaccinium angustifolium 'Berrybux', der markedsføres i en six-pack med planter til en meter bærhæk.

'Berrybux' er også en tæt og kompakt plante med små, stedsegrønne blade, og den tåler at blive trimmet og klippet i facon ligesom buksbom. Finden her skulle så være, at planterne danner en bærhæk, der kan høstes masser af lækre blåbær på. Det er jeg spændt på at få prøvet af, for tanken om en bærhæk er da ikke så ringe. Foreløbig står planterne i ly i drivhuset, for jeg synes ikke lige, jeg vil plante dem i den frosne jord, men lige så snart det bliver plantevejr, bliver de plantet ud, så afprøvningen kan komme rigtigt i gang.

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved