Helt Hen i Haven

Blomster efter frosten

Viburnum tinus-18Gennem et par uger med rimfrost på græsset om morgenen kan man godt være lidt bekymret for årstidens blomster ude i haven. Men efter en status runde kan jeg heldigvis konstatere, at blomsterne er sejere, end de ser ud til. Det gælder i hvert fald den smukke, stedsegrønne vintersnebolle, Viburnum tinus, der fortsat står uanfægtet med blomsterknopperne på spring i fine skærme.Iris Katherine Hodgkin-18I krukkerne på terrassen har den lille, lyseblå våriris, Iris reticulata 'Katherine Hodgkin' klaret skærene - og nattefrosten - uden at lade sig mærke overhovedet. Den står bare der og ser så dejlig ud.Tulipaner i vase-18Eksperimentet med en buket tulipaner udendørs går forrygende. Nu er der gået ti dage of buketten er helt uanfægtet, mens den, der stod inde i stuen, er havnet på kompostbunken.Helleborus niger-18Allermest imponerende er juleroserne, Helleborus niger, der blev plantet i de store krukker på trappen midt i december. Nu har de blomstret uafbrudt i snart tre måneder trods både sne, frost, blæst og store mængder regn. Alt tyder på, at julen kommer til at vare lige til påske. Det eneste, jeg har gjort er at klippe visne blomster af. Ellers har de klaret sig selv. Det taler for en tapperhedsmedalje til planterne og hædersbevisning til Gartneriet PKM, der har produceret dem.

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

6 Replies to “Blomster efter frosten”

Hej Lotte, fine blomster du har, jeg gør det mere i får og lam, og her er det græsset, der tæller, jeg plejer at få de første lam i juledagene, men i år måtte jeg vente til 26. januar inden det første lam meldte sin ankomst, nu løber der 8 lam rundt på marken, og vi mangler stadig 1 får, der skal læmme, de klarer også de tidligere års snestorme fint. De, både får og lam, er lige så hårdføre som blomsterne.

Hej Finn – ja her mÃ¥ vi jo nøjes med de kommunale fÃ¥r og dertil hørende lam … De er altid væk om vinteren, men den dag, den spæde brægen pludselig dukker op pÃ¥ den anden side af vejen, er nærmest en festdag. Mvh Lotte

Hej Lotte

Ja lidt har også ret, men du går sandsynligvis glip af de lækre køller, bove, rygge, ja listen er uendelig, skærpekød laver vi ikke hernede, det er også de færreste i Syddanmark, der kan lide det, mine 2 år ved flyvevåbnet på Færøerne ændrede mine præferencer, så jeg kunne lide får på alle måder. Plantagen i Torshavn gjorde, at jeg ikke glemte udseendet af træer 🙂

Venlig hilsen
Finn

Hej Finn – ja, lammekødet mÃ¥ vi desværre undvære, lammene er ikke til at lokke op pÃ¥ grillen, selv om jeg nu har haft besøg af et, der var stukket af. Det var noget af en overraskelse, da det pludselig stod og fulgte med i lugearbejdet 🙂
Hvad i alverden er skærpekød?
Mvh Lotte

Hej Lotte

Her er et svar fra Wikipedia:

Skærpekød
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

skerpikjøt

Kød hænger til tørre udenfor en hjallur, det mest almindelige er at kødet hænger inde i hjallen, mens fisk hænger udendørs.
Skærpekød på færøsk Skarpræstur eller skerpikjøt er vindtørret ekstra velhængt fårekød, der efter ca. 5-9 måneders lagring i en hjallur, (udhus med vindgennemstrømning) har en speciel streng smag, som udefrakommende lige skal vænne sig til.

Der er 3 stadier, nemlig visnaður (visnet), ræstur (halvtørt, fermenteret) og turrur (tør).[1] De tre stadier dækker konsistens, lugt og smag. Det første stadium “visnadur” indtræffer efter nogle fÃ¥ dage. Overgangen til “ræst” er mere glidende. Pludselig kulde kan medføre, at ræst-stadiet rent smagsmæssigt næsten hoppes over. Smagen fÃ¥r derfor ikke den ønskede kraft. Bliver vejret vÃ¥dt og varmt i den første periode kan fermenteringsprocessen gÃ¥ i forrÃ¥dnelse, hvilket kan føre til, at smagen bliver for kraftig. Det kan give en variation i smagen fra det ene Ã¥r til det andet, men skaber ikke nogen større problemer.

Det færdiglagrede skærpekød skæres i tynde skiver og lægges på rugbrød, som pålæg. Det kan også spises sammen med kogte kartofler, varme eller kolde.

Færinger bosat i Danmark har fra 1. maj 2004 fået lettere adgang til skærpekød. Hvor det hidtil kun har været muligt at bestille kødet direkte fra Færøerne, kan kødvarerne nu udleveres gennem de færøske foreninger i Danmark.

Skærpekød kan ikke købes i butikker i Danmark, fordi der ikke er nogen EU-godkendte færøske virksomheder, der producerer og eksporterer varerne til Danmark.

Skærpekød synes jeg smager udmærket, de fleste syddanske kolleger brød sig ikke om det, da jeg også har arbejdet flere steder på Grønland, vandret på Island, og fisket alle steder, har jeg smagt de fleste nordatlantiske kulinariske frembringelser. Positive oplevelser, hvis man er åben for oplevelser, står de i kø ;o)

M.V.H.

Finn

🙂 sÃ¥ lærte jeg det …

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved