Hvert år når maj bliver til juni, markerer blåregn og bjergskovranke sommerens komme her på matriklen. De fylder simpelthen luftrummet over haven med det vildeste blomsterhav. Så nu er det sommer. Næsten i kalenderen, og vejret spiller i hvert fald med. Sikke en pinse, det trækker op til i haven.
Blåregn og bjergskovranke har hvert deres klatrestativ og hver deres klatremetode, men de kommer begge utroligt effektivt til vejrs. Blåregnen slynger sine kraftige stængler solidt om portalen mellem to af havens rum. Og bjergskovranken benytter den høje, opstammede kristtorn, Alex aquifolium, som klatrestativ og er efterhånden nået helt til tops.
Jeg holder utrolig meget af blåregn, Wisteria sinensis 'Prolific', selvom den er temmelig egenrådig og lidt til den viltre side. Jeg havde jo forestillet mig, at den ville slynge stænglerne omkring portalen og med tiden dække den helt. Men efterhånde er den godt i gang med at stige til vejrs over portalen ved at bruge sig selv som klatrestativforlænger.
Blåregnen er en markant plante i haven hele året, men den topper så absolut lige nu med den helt overdådige blomstring. Det er simpelthen en fryd at gå under de lange, lyslilla klaser af blomster, der hænger fra portalen, og samtidig mærke deres lækre duft kilde i næsen.
Blåregn og bjergskovranke blomstrer altid synkront som for at sætte trumf på, hvad slyngplanter kan udrette i haven. Det er så sjovt med denne bjergskovranke, Clematis montana 'Grandiflora', som i al ubemærkethed slynger sig rundt i kristtornens krone. Lige indtil den dag, jeg får kigget op, fordi jeg står og nyder blåregnen, der er sprunget ud. Det er en skøn overraskelse, når trækronen som ved et trylleslag er fyldt med store, hvide klematisblomster.