Der er ikke ret mange blomster, der er rigtig blå, men den blå lærkespore, Corydalis flexuosa 'Spinners' er en af dem. Indtil nu har den fint og diskret dækket jorden med sit smukke løv, men nu strækker blomsterstænglerne sig i vejret og de særprægede meget blå blomster står i fuldt flor. Jeg har haft den i mange år, og den kommer trofast igen trods den lidt skyggefulde og ret tørre placering, den har. Det passer den åbenbart godt.
Blåstjerne eller amsonia, Amsonia elliptica, er en anden staude i den blå afdeling, der ikke er så almindelig. Jeg så den i den skønne, hollandske planteskole De Hessenhof, hvor den nærmest havde udviklet sig til en hel busk. Måske kommer det også her, for der bliver mere og mere af den år for år, selv om der foreløbig er et stykke vej til at den kan kaldes buskagtig. Blomsterne, der ligner små, sart lyseblå stjerner, er bare så søde.
En staude, jeg holder rigtig meget af, er almindelig blåkant, Nepeta x faassenii. Jeg forstår bare ikke, hvorfor den hedder blåkant, når nu blomsterne så åbenlyst er lyslilla 🙂 Men fred være med det. Jeg har mange af dem, for de er så gode i kanten af bedene, de blomstrer dejligt længe, og de passer til lidt af hvert.
I år er der opstået et særligt vellykket partnerskab mellem almindelig blåkant og den rødbladede skovangelik, Angelica sylvestris, der også optræder i stort antal i haven i år. Det er selvsåede planter, der bare stod som små rosetter sidste år, men i år vil de virkelig frem, så jeg forventer en spektakulær blomstring senere på sommeren.