Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Forfatter: Lotte Bjarke Page 2 of 126

Kejserkrone og vibeæg til familiefest i forårshaven

Kejserkrone, Fritillaria imperialis ‘Lutea’

Umiddelbart vil man ikke skyde på, at kejserkrone og vibeæg er nært beslægtede plantearter. De ligner i hvert fald fra en overfladisk betragtning hinanden meget lidt. Men når man kigger nærmere efter, kan man alligevel godt ane familietrækkene. Både kejserkrone og vibeæg har for eksempel hængende klokkeformede blomster. I år er der rigtig kommet gang i de gule kejserkroner, Fritillaria imperialis ‘Lutea’, der knejser stolt i det store bed midt i haven lige nu.

Kejserkrone, Fritillaria imperialis

Et enkelt orangefarvet eksemplar, der har sneget sig ind i samme bed, hvor den farvemæssigt slet ikke hører til, blomstrer også fint lige nu. Til gengæld står det sørgeligt til med de øvrige orange kejserkroner, der vokser i bedet på kanten længere ude i haven. De har skudt godt nok, men de er allesammen blinde og får ikke nogen blomster i år. Det er altså ikke i orden. Måske er det sidste sommers hårde vejr, der har skylden? Det er ikke godt at sige.

Persisk fritillaria, Fritillaria persica

Lige så galt står det til med en anden slægtning til kejserkrone og vibeæg. Jeg er ret vild med persisk fritillaria, Fritillaria persica, med de helt specielle, næsten sorte blomsterklokker, men de ser heller ikke ud til at ville blomstre i år. Som det ses her, var de super flotte sidste år. Jeg håber, at kejserkronerne til gengæld holder mosegrise på afstand med deres markante lugt, der jo var den oprindelige grund til at de blev plantet. Få historien her.

Vibeæg, Fritillaria meleagris

Til gengæld kan jeg glæde mig over, at den i mine øjne fineste Fritillaria, den lille vibeæg, Fritillaria meleagris, synes at stortrives her i haven. Den blomstrer i stort antal mange forskellige steder lige nu, for hvert år kommer jeg til at plante vibeæg i mine forårskrukker, og de kan heldigvis genbruges i haven. De lækre, ternede blomsterklokker gør vibeæg til en af mine absolutte yndlingsplanter.

Video fra drivhuset om kødædende planter

Jeg har haft fint besøg fra Drivhusklubben.dk, og det er der sørme kommet en video fra drivhuset ud af. Der er journalist Lars Lund og produktionsselskabet Fruens Video, der har aflagt et hyggeligt besøg for at snakke lidt om den minimose med glubske kødædende planter, jeg indrettede på et rundt zinkfad med høj kant i sidste weekend. Hvis I har lyst til at kigge med, kan den lille video fra drivhuset ses her.

Fluetrompet, Sarracenia

Jeg har selv gået og hygget mig over minimosen hele ugen, så det er da dejligt, hvis andre også kan ha’ glæde af den historie. For ikke alene er de kødædende planter fascinererende skabninger fra naturens hånd designet til at skaffe sig næring på næringsfattige jorde ad utraditionelle veje. De er også smukke planter med lækre farver i nærmest kunstneriske mønstre.

Det har været nødvendigt at fylde zinkfadet op med vand flere gange i den forløbne uge, for planterne er tydeligvis tørstige. Men det var jo også lige netop ideen med at placere dem på fadet, der er nemt at vande i. Forhåbentlig er de også sultne og får guffet nogle sørgemyg og vandfluer i sig. Historien om minimosens tilblivelse, før den gik til filmen og kom på video fra drivhuset hos Drivhusklubben.dk findes her.

Overvintret eucalyptus og andet godt i det eksotiske hjørne

Rosmarin, Rosmarinus officinalis

Egentlig havde jeg droppet ambitionerne om at få noget som helst fornuftigt ud af “det eksotiske hjørne” af haven efter sidste sommer. Jeg var faktisk overbevist om, at alle planterne i hjørnet var afgået ved tørstedøden, for det var komplet umuligt at holde dem med vand i det varme sand under tørken. Men nu kan det godt være, jeg reviderer nedlæggelsesplanerne. Der er nemlig masser af liv i det eksotiske hjørne, og dybest set ingen af de flerårige planter, der er gået til. Rosmarin, Rosmarinus officinalis, nærmest strutter af forårsglæde, og vi har kunnet høste af den hele vinteren, så den er da værd at bevare. Den grå plante bag rosmarinen er en cypresurt, Santolina chamaecyparissus, der også har klaret både sommer og vinter i fin stil.

Eucalyptus, Eucalyptus gunnii

Det er så, hvad det er. Men jeg er mildt sagt forbløffet over, at den lille Eucalyptus, Eucalyptus gunnii, der forsøgsmæssigt blev plantet ud i det eksotiske hjørne for to år siden, også er begyndt at skyde. Først klarede den en hundekold vinter, og derpå en knastør sommer, selv om det er en af de mest tørstige planter, jeg kender. Gad vide, om den har stukket rødderne flere meter ned i jorden. Forårsklar, det er den i hvert tilfælde.

Kiwi, Avtididia chinensis

Det samme gælder den kiwi, Actinidia chinensis, der er plantet på et espalier op mod den gamle mur, der gør det eksotiske hjørne bare en lille smule eksotisk, fordi den beskytter og holder godt på varmen. Kiwien så også noget plaget ud i tørken, for det er jo en plante med fart på væksten. Men sandelig om ikke den er i gang igen.

Artiskok, Cynara scolymus

Der er også flere af de artiskokker, Cynara scolymus, der blev til absolut ingenting sidste år, der skyder med friske, nye skud. Måske kan jeg være så heldig, at de blomstrer med et års forsinkelse.

Abrikos, Prunus armeniaca

Nåja og så er der jo lige det lille abrikostræ, Prunus armeniaca, der blomstrer for alvor for første gang med smukke, smukke blomster på de nøgne grene. Alt i alt er der altså mange gode argumenter for ikke at nedlægge det eksotiske hjørne i denne omgang, men i stedet gøre en indsats for at få det til at se fornuftigt ud. Jeg må straks i tænkeboksen for at regne ud, hvad der skal til 🙂 Det er bare en tynd strimmel have langs muren, så det er ikke så lige til at gøre det til et hyggeligt sted.

Et nyt hold narcisser er på banen i fin stil

Narcissus ‘Golden Pearl’

Der sker så meget i haven lige nu, at det kan være svært at følge med. Forhåbentlig får det ikke en brat ende som følge af ubehagelige vejrfænomener. Under alle omstændigheder gælder det om at nyde forårets lyksagligheder i store mundfulde, mens man kan. Lige nu har et nyt hold narcisser meldt sig på banen som afløsere for de små frontløbere, der så småt er ved at have udspillet deres roller for i år. Tænk, at det allerede er tre uger siden krinolinenarcisserne indledte narcissæsonen, som det ses her. Nu er den fyldte narcis, Narcissus ‘Golden Pearl’ sprunget ud og kæmper med de gule kejserkroner, Fritillaria imperialis ‘Lutea’ om at score opmærksomheden.

Narcissus ‘Minnow’

I den anden ende af skalaen for narcisser er den lille bitte Narcissus ‘Minnow’ begyndt at blomstre. Den er simpelthen så fin med de små, lysegule blomster med helt flad trompet. Dem er det godt at have mange af 🙂

Narcissus ‘Thalia’

Det er det også af en anden af mine yndlings narcisser. Og det har jeg heldigvis, for den rent hvide Narcissus ‘Thalia’ vokser i stort antal i skovbunden mellem køkkenhaven og terrassen, hvor de er kommet stabilt igen gennem flere år.

Narcissus ‘Thalia’

‘Thalia’ er en af de lidt senere narcisser, der først er lige ved at springe ud. Det er sjovt at se, hvor meget voksestedet betyder for, hvornår udspringet sker. Inde i skovbunden er de kun lige ved at komme i gang, men ude i haven, hvor solens stråler har mere magt, er de markant foran.

Miniatureskov genrejst omkring spejlbassinet

Den miniatureskov, der blev etableret omkring spejlbassinet sidste forår, har været på vinterferie. Løvtræer i vintertilstand er nu engang ikke så spændende at se på. Men nu er det vinterkrukkerne, der må holde sommerferie, så løvtræerne kan komme frem i lyset igen. Først er der dog behov for en ordentlig forårsrengøring både i og omkring spejlbassinet, for der er solsikkeskaller alle vegne. Se nu lige, hvor lidt spændende det ser ud, når der ikke er planter til at skabe stemning.

Vandet har ikke været skiftet hele vinteren, så det var blevet temmelig grumset. Dejligt at få fikset det, så der igen er klart vand, himlen og træerne kan spejle sig i. Mon ikke også fuglene, der elsker at snuppe et bad i bassinet, synes det.

Så er det tid til skovrejsning. Min miniatureskov er på plads igen. Den består af mange forskellige træer, der alle er fundet her på matriklen i babystørrelse, gravet op og plantet i potter og krukker. Det er efterhånden en del år siden, men når træerne må nøjes med de begrænsede rammer i krukkerne og samtidig bliver holdt til den sultne side, hvad angår vand og gødning, bevarer de fine dimensioner til en miniatureskov.

Der er mange forskellige træarter i min miniatureskov. For eksempel eg, ask, røn, fyr, mirabel og tjørn. Og det er vidt forskelligt, hvor travlt de har med at springe ud. Her i forgrunden er det hvidtjørn, Crataegus laevigata, der er absolut i forårshumør. Røn, Sorbus aucuparia, står med knopper, der ser ud som om, de er ved at eksplodere, mens eg og ask forekommer fuldstændig uberørte af fuglesang og solskin. (Spændende, hvem der kommer først …)

De små træer er suppleret med forskellige grønne planter for at skabe den rigtige skovstemning. Her er det for eksempel Heuchera ‘Lime Rickey’, der spreder forårsstemning i skovbunden. Det har den sandt at sige gjort hele vinteren, for den har været med i gruppen af vinterkrukker hele vejen igennem. En super plante 🙂
Spejlbassinet har jeg som tidligere nævnt købt her.

Ansigtsløftning til indgangspartiet 3.0

Det er næsten to måneder siden, projekt ansigtsløftning til indgangspartiet blev iværsat. Gamle fyrretræer og kristtorn måtte lade livet med hjælp fra kvalificeret skovhugger, som det ses her 🙂 Siden har området været en meget lidt indtagende brakmark. Men nu er det heldigvis blevet plantetid, så det er der hermed lavet om på.

Efter mange overvejelser om, hvad der skulle plantes for at genskabe en hyggelig havestemning helt fra havens entré, var jeg nået frem til, at der skulle a) noget stedsegrønt, b) noget vinterblomstrende og c) et træ med sensommercharme til. Derfor er der blevet indkøbt a) en laurbærkirsebær, Prunus laurocerasus i anselig størrelse, b) en kejserbusk, Viburnum bodnantense ‘Dawn’ og c) et paradisæbletræ, Malus ‘Gorgeus’, der både blomstrer smukt og får de fineste røde miniæbler. Indkøbene blev sat ud på jorden sammen med en masse genbrugsplanter fra vinterens krukker. Planterne blev flyttet rundt og rundt, indtil puslespillet gik op, og så gik projekt ansigtsløftning til indgangspartiet ellers ind i en ny fase.

Der blev gravet huller mellem de gamle rødder, og der blev fyldt vand i hullerne i massevis, før de forskellige træer og buske flyttede ind. Det var dejligt at se, hvor stor en forskel det gjorde for helhedsindtrykket i takt med, at bedets skelet i form af træer og buske kom på plads. Nu glæder jeg mig, til det hele vokser til og lukker sammen, men jeg er ret sikker på, at det kommer til at gå hurtigt.

Blåbær, Vaccinium angustifolium ‘Berrybux’

Dermed er jeg nået til det sjove. Nu skal mellemrummene i skelettet fyldes ud med stauder og andet godt. Rundt om paradisæbletræet er der nu plantet en mini-blåbærhæk af Vaccinium angustifolium ‘Berrybux’, der skulle kunne klippes og formes ligesom buksbom. Det bliver spændende at få prøvet af. Planterne har stået i drivhuset, siden jeg fik dem i januar, og nu er de virkelig kommet i forårshumør.

Fjergræs, Stipa tenuissima

Sidste år såede jeg en flok fjergræs, Stipa tenuissima. Det er et stedsegrønt, prydgræs, der også lyder det noget sjovere navn, Thorvaldsens hår. Jeg plantede dem sidste år tæt ved stien, der går gennem det store bed, men det har vist sig at være en fejldisposition. Så er det jo godt, at stauder kan flyttes 🙂

Nu er der etableret en lille flod af fnuglet fjergræs ind gennem trappebedet. Der skal selvfølgelig plantes noget andet imellem dem, men jeg tror, det bliver rigtig fint. Og hvis ikke, så må de flyttes igen.

Gammeldags gyldenlak med et moderne twist

Haven bliver grønnere for hver dag, der går, og samtidig mere og mere møbleret. Både med havemøbler og med krukker med forårsblomster, der kan sætte lidt ekstra fart i forårsstemningen. Nu har krukkerne også fundet vej til havens mellemste etage, hvor der er ved at være tradition for, at der står en række krukker på kanten af træterrassen sammen med havelænestolene, hvor vi ofte havner, når arbejdsdagen slutter. Lige nu er det blandt andet gode, gammeldags gyldenlak, der fylder krukkerne, men de er nu ikke helt lige som dem, bedstemor havde.

Gyldenlak, Erysimum cheiri

De nye sorter af gyldenlak, Erysimum cheiri, har simpelthen de mest fantastiske farver. I krukkerækken her er der hele tre forskellige, nemlig en lækker mørkerød og denne glødende orangerøde, der spiller i mange farvetoner.

Serien med den moderne gyldenlak omfatter også denne violette sort, der ligesom de øvrige dufter sødt som bolsjer og virkelig dejligt.

Og selv om man ikke er til de vilde farver, er der også en sort at falde for. Den her hvide og ganske sart lysegule gyldenlak er da helt skøn.
Gyldenlak var tidligere en populær forårsblomst, der var fast inventar i bedstemors have. Typisk med blomster i en skønsom blanding af gyldne nuancer. I de senere år har man ikke set så meget til den – dels – måske – på grund af farverne, der ikke var så oplagte, dengang alt skulle være pastelfarvet – og nok dels fordi den er en to-årig plante, der kræver lidt tålmodighed. Den skal sås det ene år og blomstrer først det næste. Men nu har Gartneriet Rostgaard altså klaret besværet og løst tålmodighedsproblemet, så vi kan få gyldenlak, der allerede er i blomst. Det er bare dejligt. Gartneriet sælger til butikker i hele landet.

Abrikos, mirabel og oktoberkirsebær fylder luften med blomster

Abrikos, Prunus armeniaca

For et par år eller tre siden plantede jeg i et anfald af overmod en abrikos, Prunus armeniaca, i det eksotiske hjørne af haven, hvor der er lunt, læ og solbeskinnet. Efter sidste sommer havde jeg faktisk opgivet hjørnet, for der var mere Sahara-stemning end frodigt og eksotisk. Jeg forventede egentlig, at abrikos og de andre lidt sarte planter, der forsøgsmæssigt var plantet der, var gået til. Lidt ironisk, at det ikke var sne og kulde men varme og tørke, der blev for meget. Men det gjorde det måske i virkeligheden heller ikke. Der er en del tegn på liv, og det lille abrikos træ diverterer ovenikøbet med de fineste blomster. Nu er jeg spændt på, om det også kan give frugt på disse kanter. Det kunne da være fantastisk.

Mirabel, Prunus ceracifera

En hjemmehørende slægtning til abrikos er jeg til gengæld helt sikker på vil give frugt. Der er mirabel, Prunus cerfacifera, der blomstrer fuldstændig overdådigt og betagende med hvide blomsterskyer, der fylder luftrummet både i og omkring haven.

Sådan ser der ud i fårefolden på den anden side af vejen lige nu. Hvad skal man så med Provence?

Oktoberkirsebær, Prunus subhirtella ‘Autumnalis’

En tredje slægtning til abrikos og mirabel er der også virkelig gang i lige nu. Det er oktoberkirsebær, Prunus subhirtella ‘Autumnalis’, der har blomstret sporadisk siden efteråret, der giver den max gas i det fine forårsvejr. Den er bare så fin med sine fluffy blomster der spiller i hvide og sart lyserøde nuancer, der ikke er spor efterårsagtige men snarere ser ud som om, de hilser foråret hjertelig velkommen.

Rosa forårskrukke med indbyggede overraskelser

Jeg har fået tilplantet en forårskrukke i rosa nuancer, der skal pynte på flisepladsen ved indgangen til drivhuset. Krukken er i virkeligheden lidt af en blandet landhandel med et skønt mix af stauder, sommerblomster og to slags usædvanlig lyng. Der er kæmpestenbræk og brudeslør, gyldenlak og spansk margerit sammen med de forårsblomstrende blålyng og rosmarinlyng, der lige matchede i farven og i øvrigt ikke er til at stå for.

Blålyng, Phyllodoce caerulea

Se nu bare her, hvor fin blålyng, Phyllodoce caerulea, er med sine bittesmå, sart purpurviolette, krukkeformede blomster. Det er en dværgbusk, der er fuldt hårdfør, så den skal helt sikkert plantes ud i haven senere, hvis jeg ellers kan finde et sted, hvor den ikke risikerer at tørre ud.

Rosmarinlyng, Andromeda polifolia ‘Nikko’

Rosmarinlyng, Andromeda polifolia ‘Nikko’ er et andet nyt og meget charmerende bekendtskab, som forhåbentlig bliver længevarende. Også den er fuldt hårdfør og kan faktisk findes vildtvoksende i den danske natur, hvis man kigger de rigtige steder. Den er nem at kende på de smalle blade med tilbagerullet rand, der ligner (men ikke smager som) rosmarin. Begge de to lyngplanter, der har fundet vej til min forårskrukke, er fra Gl. Sunds Planteskole, der sælger til butikker over hele landet. De er nemme at kende på varemærket Hedeperler. Planteskolen har et fuldstændig fantastisk sortment af små surbundsplanter, det er svært ikke at forelske sig i. Du kan tage et smugkig på sortimentet her, men planteskolen sælger ikke til private.

Kæmpestenbræk, Bergenia ‘Rosi Klose’

Den høje rosa plante i min forårskrukke er heller ikke så almindelig som krukkeplante betragtet men ikke desto mindre ganske glimrende til formålet. Det er en forårsblomstrende kæmpestenbræk, Bergenia ‘Rosi Klose’. En vintergrøn staude, der også kan genbruges i haven senere 🙂

Den søde primula-tid er endelig begyndt

Primula Belarina ‘Cream’

Den søde primula-tid er kommet vældig godt fra start, og nu pibler de frem alle vegne i haven. Nogle vil måske mene, at primula-tiden har været i gang længe her i haven, men indtil nu har det jo været primula’er i krukker, det har handlet om. Først nu er den “rigtige” primula-tid begyndt, hvor de små forårsfine stauder dukker op til et glædeligt gensyn. Gensynsglæden er ikke mindst, når den lækre, dobbeltblomstrede Primula Belarina ‘Cream’ melder sin ankomst.

Primula Belarina ‘Pink Ice’

Søstersorten Primula Belarina ‘Pink Ice’ er ikke mindre dejlig med sit mylder af dobbelte blomster, der ligner små roser og vitterligt har samme farve som barnsdommens jordbæris … den der uden jordbær i den trefarvede fødselsdagsis, I ved nok. De er i øvrigt begge kommet til haven for adskillige år siden som krukkeplanter, så der er tale om super gode genbrugsplanter.

Storblomstret kodriver, Primula vulgaris

Det bliver selvfølgelig ikke primula-tid uden den her sart lysegule sag. I modsætning til de forædlede Belarina sorter vokser den faktisk vildt i den danske natur og blomstrer netop nu i skovbunden rundt omkring. Jeg holder meget af storblomstret kodriver, Primula vulgaris, så den passer jeg godt på i haven. Sidste år blev en hel flok faktisk flyttet i forbindelse med fældningen af det gamle, syge piletræ og etableringen af et nyt bed på stedet. Heldigvis har de klaret flytningen fint.

Kugleprimula, Primula denticulata

Til den søde primula-tid hører også kugleprimula, Primula denticulata. Den er kun så småt ved at komme i gang, så de kugleformede blomsterstande er ikke engang rigtig kugleformede endnu. Men det skal nok komme, og der er heldigvis optræk til masser af blomsterbolde.

Page 2 of 126

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén