Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Forfatter: Lotte Bjarke Page 2 of 121

Islygter med filigranmønster fra islygteforme

Islygter på vej 🙂

Endelig er det blevet frostvejr for alvor, og ihh, hvor det pynter på landskabet med blå himmel, hvid udsigt og lidt solskin. De frostkolde nætter er lig med perfekte forhold til at kreere sine egne islygter, så jeg gik fluks i gang, da frostvejret meldte sig, med ikke bare en men to slags islygter. Jeg må dog se i øjnene, at så koldt har det heller ikke været. Det store vandvolumen i ballonerne er for meget for de få frostgrader, så de står der endnu og arbejder på at stivne. Til gengæld var islygterne fra de to islygteforme klar efter to nætter.

Islygteforme er konstrueret smart. De fyldes med vand, placeres i frostvejr, og når vandet er frosset vendes de om, så man kan fylde varmt vand i søjlen i midten. Det får islygten til at slippe formen, og vupti er den klar. Jeg har stukket nogle skud fra de fine, sølvgrå vindhekse, Calocephalus brownii, ned i formen, for at give den et fint mønster. Skud, bær, blomster eller hvad man nu vil fryse ind i sin islygte, skal stikkes i på hovedet, for det er islygtens bund, der vender opad, mens den fryses ned.

Således blev i første omgang en lille krukkegruppe med stedsegrønne krukkeplanter på plantebænken peppet op med årets første – men forhåbentlig ikke sidste – islygter.

Jeg synes faktisk, det blev ret fint med skuddene af vindheks, der nærmest dannede et filigranmønster i islygtens krystalvæg. Det er flere år siden jeg købte mine islygteforme i netbutikken Coolstuff, men jeg har lige tjekket, at de har dem endnu, hvis nogle skulle have fået lyst til at lege med. Se bare her.

Frost og sne giver nye tider i haven

Det er utroligt, som lidt frost og sne kan forvandle haven som et trylleslag. Da jeg kom hjem sidst på eftermiddagen i går, var der blevet drysset det fineste lag flormelis sne ud over matriklen, og det gav sammen med vintersolen, der kiggede frem her til formiddag, et nyt og smukt lys i haven. Det så næsten ud som om, drivhuset var selvlysende mellem de stedsegrønne træer og buske, da solen stod bag det.

Som det fremgår var det ikke meget sne, vi blev begunstiget med, og under de store stedsegrønne træer er der stadig bare gråt og grønt. Til gengæld er det tydeligt overalt, at vi har fået både frost og sne. Rhododendronbuskene har i selvforsvar rullet bladene sammen og ladet dem hænge ned, så buskene nærmest ser ud som om, de mangler vand. Men de store vinterknopper vidner om, at det trods alt bliver forår igen. Jeg er altid så imponeret over, at de veludviklede blomsterknopper er i stand til at stå igennem frost og sne og alligevel folde blomsterne ud, når lys og varme vender tilbage.

Det ser lidt sjovt ud – som om det har sneet i bælter – fordi de velvoksne kristtorn, Ilex aquifolium, og skovfyr, Pinus sylvestris, har fanget fnuggene.

Et andet tydeligt tegn på, at det er blevet koldt for alvor, er, at rådyrene er kommet tættere på. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at de har hygget sig i køkkenhaven, hvor de sidste, sørgelige rester af rødbederækken har fristet dyrene, der som bekendt elsker rødbedeblade, over evne.

Og for ikke at få for ensidig kost, har de krydret middagen med lidt palmekål, som jeg ellers havde forestillet mig, at vi selv skulle nyde godt af. Det skal nu være dem vel undt, omend det nok havde været smart at spare lidt, for vinteren kan jo blive lang endnu.

Hjortetunge og skjoldbregne skaber skovstemning i vintermånederne

Hjortetunge, Phyllitis scolopendrium

Jeg holder så meget af bregner, der skaber den her urgamle skovstemning i haven med deres smukke og sære strukturer. Ikke mindst de vintergrønne arter er guld værd, for de står nok så fint og lyser op nu, hvor så meget andet er gråt. Selv deres navne understeger stemningen. Hvad mener i fx om hjortetunge, der hedder Phyllitis scolopendrium på latin. Det er da et smukt navn til en smuk bregne.

Hjortetunge er i øvrigt også super god til vinterkrukkerne. Ja, den her har faktisk stået to år i samme krukke. Den er en lidt atypisk bregne med hele, lysende lysegrønne blade med markante streger af sporer på undersiden. Den skal vist have et mere permanent voksested i haven til foråret.

Blød skjoldbregne, Polysticum setiforum

En anden vintergrøn bregne, jeg går og glæder mig over lige nu, er blød skjoldbregne, Polysticum setiforum. Skjoldbregne … endnu et perfekt navn til en fortidig plante, synes jeg. Den har det mest utrolige, meget findelte løv, og den vokser frygtelig langsomt. Den har stået der i årevis og måtte for min skyld gerne have lidt mere fylde, men det kommer forhåbentlig.

Denne her bregne, som jeg har forlist navnet på, er også med til at give haven frodighed i vintermånederne med sine vintergrønne bregneblade. Jeg håber, den også har et fint navn, der klæder den. Umiddelbart ligner den meget almindelig mangeløv, Dryopteris filix-mas, der vokser vildt overalt på matriklen.

Men det er jeg sikker på, at det ikke er. Almindelig mangeløv er nemlig absolut ikke vintergrøn. Den er gået fuldstændig i hi under jorden, hvor den venter på, at det bliver forår, så den igen kan rulle sine sjove nye skud, der ligner bispestave, ud midt i et hav af liljekonvaller. Det bliver nu godt 🙂

Primula med blondekant giver forårsfornemmelser

Det er en perfekt dag til at krybe i ly i drivhuset, tænde en masse stearinlys og prøve at tage bare en lille bitte smule forskud på foråret. Heldigvis har jeg fået fingre i nogle helt fantastiske Primulaer, og så længe det ikke er koldere end som så, trives de super fint i drivhuset, hvor de behændigt tryller forårsstemningen frem.

Primula Princess

Primula Princess hedder serien af fine sorter med fyldte blomster. Jeg er faldet fuldstændigt for den rødlilla Primula med blondekant, der er en blandt en række sorter med forskellige lækre farver.

Nu står de så her på plantebordet, hvor de har fået hjælp af spirende perlehyacinter, Muscari, til at fyre op under forårsstemningen sekunderet af diverse krukkeplanter, der formentlig kan overvintre i drivhuset og genbruges ude igen, når det bliver forår.

Endnu en Primula med blondekant har fundet vej til drivhuset. Primula Sirocco hedder serien af sorter i blå og lilla nuancer, alle med let krøllede kronblade og den fineste, hvide blondekant.

Primula Sirocco

Heller ikke til at at stå for 🙂

Sommerfuglebusk med vinterstandere

Sommerfuglebusk, Buddleja davidii

Jeg har lige gået og glædet mig over mine sommerfuglebuske, Buddleja davidii. Det lyder måske nok lidt mærkeligt, for der er jo absolut ingen sommerfugle nu. Men alligevel. For buskene står der med de dekorative visne blomsterstande som vinterstandere hævet over staudernes og smukke sølvfarvede blade og gør sig bemærkede på den gode måde i det milde, grågrønne vinterlandskab

Sommerfuglebusk, Buddleja davidii

Det ser næsten ud som om, løvet er selvlysende i det sparsomme vinterlys. De buske, der står som rygstød i køkkenhaven, smilede jeg lidt ekstra over. De er nemlig hjemmelavede, formeret med stiklinger for nogle år siden, som det ses her.

Sommerfuglebusk, Buddleja davidii ‘Prince Charming’

Den lille, nye sommerfuglebusk, Buddleja davidii ‘Prince Charming’ som har været så fin i en krukke hele sommeren med sine hindbærfarvede blomster, er blevet plantet ud i det rosa bed og står nu også nok så fint der med små sølvlysende blade.

Buddleja crispa x loricata ‘Morning Mist’

Endnu en sommerfuglebusk, der er blevet genbrugt i haven fra sommerens krukker, er den smukke hvide Buddleja crispa x loricata ‘Morning Mist’, der ligefrem står ufortrødent med intakte blomsterknopper. Det bekymrer mig faktisk lidt, for jeg vil så gerne have, at den klarer vinteren, og det er nemt at komme til at tvivle på, når den slet ikke ser ud til at have gjort sig klar til kuldegrader. Jeg ved ikke, hvor hårdfør arten er, men jeg krydser fingre. Jeg er i hvert fald ret betaget af den forsølvede busk med farver som morgendis.

Jordskokker er vintervitaminer af høj karat

De tidlige så stolte planter af jordskokker, Helianthus tuberosus, ligner ærlig talt ikke længere noget, det kan bruges til noget som helst. De lange stive stængler dejser hid og did, og får det hele til at se vældig rodet ud. Godt det foregår i et fjernt hjørne af haven, hvor situationen i det hele taget har været kaotisk under og efter sommerens tørke, hvor jeg måtte opgive at holde planterne i sandjorden opvandet under den bagende sol. Det eksotiske hjørne blev lige lovligt eksotisk, og jeg frygter lidt for at få gjort skaderne op, når det bliver forår igen.

Men tilbage til mine jordskokker. Det kan godt være planterne ser sølle ud, men under jorden er de det rene guld. Der kan høstes rigtig mange, store flotte og overraskende regelmæssige knolde lige nu, hvor der er mest brug for vintervitaminer fra haven.

Så der høstes løs og foræres til højre og venstre, for der er trods alt grænser for, hvor mange jordskokker, der kan sniges ind i menuen. Erfaringen siger, at det er vigtigt at få høstet så mange knolde som muligt, for uanset hvor grundig, man tror, man er, er der altid nogle tilbage i jorden, gearet til at sikre, at der også kommer jordskokker næste år. Faktisk har bestanden her flere gange overlevet at blive fræset, når kartoffelstykket har fået sin forårskur, så det gælder helt klart om at holde planterne i ave, hvis ikke det skal udvikle sig til et spiseligt ukrudtsproblem af gigantiske solsikkelignende planter.

Planerne for det glade gule bed tager form

Både jeg og havens fugle savner den gamle, lettere kaotiske pilebusk, der desværre afgik ved døden sidste år efter et ondsindet angreb af svampesygdommen purpur lædersvamp. Men der er jo ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Vejen var simpelthen banet for et helt nyt og jomfrueligt bed at muntre sig med. Der er plantet en hassel, Corylus avellana og et tempeltræ, Ginkgo biloba, og der skal endnu en busk af en slags til som rygstød på kanten af skrænten. Og så er der lagt en vældig masse blomsterløg. Men ellers er der frit slag for vilde planer.Er der noget bedre end at lægge haveplaner på sådan en grå og kold dag som i dag. Jeg har helt fortabt mig i desktop gardening, for der skal jo snart bestilles friske frøforsyninger hjem som supplement til dem, der allerede ligger på lager. Jeg har længe gået og leget med tanken om det gule bed, så nu skal det være. I første omgang primært med sommerblomster – hvis det så virker, bliver de nok erstattet af stauder i fremtiden. Nu må vi se, hvordan det går.

Jeg har fundet frem til 15 forskellige arter af sommerblomster og prydgræsser i diverse gule, limegrønne, hvide og grønne nuancer, som skal smyge sig ud og ind mellem hinanden i gentagne “kolonier”. Billederne viser farveskalaen ved hjælp af nogle af de planter, jeg før har haft held med, men der er også nye bekendtskaber i projektet. Det bliver spændende at komme i gang for alvor. Heldigvis er der en del af planterne, der skal forspires, så jeg kan få styret min lyst til jord under neglene, mens andre skal sås direkte. Der bliver lidt med at navigere uden om tulipaner med videre, men det løser sig nok hen ad vejen.De allerførste planter er nu allerede på plads. Det gælder den toårige kors-vortemælk, Euphorbia lathyris, som blev sået og udplantet sidste år. Den siges at kunne holde muldvarpe på afstand. Det vil være dejligt, hvis det er rigtigt, for bedet ligner lige nu lidt af en muldvarpemagnet og er faktisk placeret på deres hovedfærdselsåre.En anden toårig plante, der allerede er på plads i bedet, er flitbladet kongelys, Verbascum thapsus. Den vokser vildt mange steder på grunden, så jeg har simpelthen gravet nogle af de smukke, sølvgrå rosetter op og flyttet dem til mit nye gule bed. Så er jeg i gang 🙂

 

Spiretest af hjemmelavede frø af sommerblomster

I 2017 høstede jeg som sædvanlig en dejlig masse frø af sommerblomsterne i haven. Frøene blev tørret efter alle kunstens regler, hvorefter de blev fyldt i papirposer og opmagasineret et sikkert sted, hvor de til hver en tid ville kunne findes igen. Og så blev de væk. Jeg ledte og ledte, da det blev sæson for forspiring, men de dukkede først op, da det for længst var for sent at komme i gang. Så nu har jeg en ordentlig bunke frø af lidt ældre dato, der måske/måske ikke kan bruges, når årets spirende haveplaner skal sættes i værk. Jeg ved ikke meget værre end at så frø, der nægter at spire, så for at finde ud af, hvor der skal nyinvesteringer til, og hvor jeg er godt dækket ind, har jeg iværksat en spiretest.Min spiretest går i al sin enkelhed ud på at placere en lille smule af hver slags frø på våde vatrondeller på et fad og holde øje med, om de spirer i løbet af en uges tid. Jeg har skrevet på fadet med Posca tuscher, som jeg blandt andet plejer at bruge til at male på blandt andet sten med (se her), for at holde styr på, hvad der er hvad. Skriften holder fint, mens testen forløber, men er nem at vaske væk bagefter.Sådan en spiretest giver ret hurtigt syn for sagen. Nogle frø spirer lynhurtigt i samlet flok, andre er lidt længere om at komme i gang, men gør det fint, mens nogle spirer meget sporadisk eller slet ikke. De sidste er der ingen grund til at gå og gemme på. De spirede frø kan desværre ikke rigtig bruges til noget, for der alt for længe til, planterne ville kunne plantes ud. Men det er alligevel dejligt at mærke suset, når de grønne spirer dukker op som en forsmag på de herlige, hektiske uger, hvor vindueskarmene fyldes af babyplanter. Og missionen er fuldført med denne første spiretest, der giver basis for at få ryddet op i kassen med frø.

Forsøg med stiklingeformering af spansk margerit

Jeg må indrømme, at jeg ikke er blevet helt færdig med at rydde op i alle krukkegrupperne. Det er nu engang sjovere at fylde end at tømme krukker, og på den her årstid koncentrerer jeg indsatsen om de krukker, der er placeret ved havens hovedfærdselsårer, hvor vi kan glæde os over dem dagligt. De her krukker står i den nederste del af haven, hvor jeg pt ikke kommer hver eneste dag.Men måske er det ikke så ringe endda, at jeg er kommet lidt bagud. I hvert fald ser flere eksemplarer af spansk margerit, Osteospermum ecklonis, mest af alt ud som om, de har fået forårsfornemmelser i det milde vintervejr. Spansk margerit er et hit som sommerblomst her til lands, men i virkeligheden er planten ikke enårig men faktisk en staude. Der er bare for koldt her hos os til, at den kan overvintre.Men hvad nu, hvis den får en ekstra chance? De friske, forårsgrønne skud ligner nogle, der kan klippes til stiklinger. Det skal da så ubetinget prøves 🙂Altså ind i drivhuset med planten (måske kan den endda selv overvintre der, hvis det milde vejr holder), og så i gang med saksen. Stiklinger af spansk margerit tages normalt sidst på sommeren som det, der kaldes halvmodne stiklinger. Det betyder, at topskuddet er grønt, blødt og urteagtigt, mens den nederste del af stiklingen er begyndt at forvedde. Nu må det vise sig, om den forsinkede udgave dur.Af med de nederste blade, så fordampningen fra stiklingen reduceres, og så ned med stiklingen i en potte med gennemfugtet pottemuld i et dertil prikket hul.Nu står stiklingerne lunt og godt i vindueskarmen under en hat af plasticpose, der hjælper yderligere til med at holde på fugtigheden, indtil de forhåbentlig hurtigt fremspirende rødder begynder at virke. Det bliver spændende at se, om jeg kan frembringe mine egne planter af spansk margerit til næste sommers krukker.

Havefestival på haveglædens holdeplads i august

Sidst i august, når sensommerstauder og sommerblomster står i fuldt og dejligt flor, holder Haveselskabet sin årlige Havefestival, hvor hundredevis af haveejere over hele landet åbner havelågen for haveglade gæster. Jeg har allerede sat krydser i kalenderen den 24.-25. august 2019 og har tilmeldt haven til endnu en Havefestival under overskriften Haveglædens holdeplads. Det var en nem beslutning at tage, for det er simpelthen så hyggeligt at få besøg og dele sin haveglæde med andre. Læs mere om Havefestivalen på Haveselskabets hjemmeside her.Traditionen tro har jeg været et smut i billedarkivet for at finde billeder fra den periode, hvor Havefestivalen finder sted. Det er en dejlig tid på året, hvor alle hjørner af haven har noget at byde på. Stauder og sommerblomster blomstrer om kap, sommerfuglene danser omkring sommerfuglebuske og duftende krydderurter, og køkkenhaven bugner.Der er også fuld gang i begge havens drivhuse sidst i august. Vi skal være hurtige for at nå at følge med agurk- og tomatproduktionen, og i det nye, hjemmedesignede og hjemmebyggede drivhus er frodigheden næsten overvældende. Jeg glæder mig allerede til Havefestivalen, og det samme gør datter Anne, der er i fuld gang med at planlægge årets udgave af sin staude pop-up shop med sæsonens lækreste stauder. I min bog ‘Slip haveglæden løs – fryd, facts og fiduser’ er der mange flere billeder her fra haveglædens holdeplads og masser af tips og tricks til årstidens gøremål derude. Bogen kan bestilles hos boghandleren eller direkte hos Forlaget Linnea her.

Page 2 of 121

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén