Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Author: Lotte Bjarke (Page 1 of 105)

Nyt bed med linnea og Bloombux

Siden februar har en stak Bloombux planter stået i venteposition til at blive plantet. Bloombux er ikke en buksbom men en rododendron, der arter sig som buksbom og oven i købet blomstrer smukt i rododendronsæsonen. Læs om plantens familierelationer her.Nu er det jo heldigvis blevet plantetid, og da bedet ved indgangspartiet samtidig trængte til en seriøs overhaling, har hele familien været på sagen. Først blev det tørre, tilvoksede stykke jord gravet igennem med en drænspade med manpower, og så gik den hjemvendte datter og undertegnede i gang med at plante. Bloombux hører til de såkaldte Inkarho Rhododendron, der er kalktolerante, så det skulle ikke være nødvendigt at gøre yderligere anstalter ved plantningen, når man har en let og porøs jord som vi har.Det blev til en – når vi selv skal sige det – nydelig, buet miniaturehæk, der markerer indgangen til den vilde skovhave. Planterne kan klippes, hvis der bliver behov for det. Nu må vi se. De er i hvert tilfælde fulde af knopper, så jeg glæder mig til blomstringen. Rhododendron Bloombux kan blandt andet købes hos Plantetorvet her.Men det var ikke kun Rhododendron Bloombux, der stod i kø til at blive plantet. I februar fik jeg en kasse linnea, Linnaea borealis, forærende af Ole i Gl. Sunds Planteskole. Han er nemlig lige så vild med den fine skovbundsplante, som jeg er, og syntes bestemt, den skulle vokse i min have, når nu Forlaget Linnea er opkaldt efter den.

Nu er linnea plantet som bunddække bag Bloombux hækken, og planterne ligner absolut nogle, der ved fremad. Der er tilløb til udløbere og faktisk også allerede blomsterknopper på vej. Ih, hvor jeg glæder mig til blomstringen. På Forlaget Linneas hjemmeside her, kan du se, hvor smukke linnea blomsterne er. Nåja, og så kan du selvfølgelig også læse om min nye bog SLIP HAVEGLÆDEN LØS og bestille den i webshoppen 🙂

 

Genbrugsplanter med hvide blomsterdelikatesser

Jeg har, som nogen vil vide, en svaghed for hvide blomster, og lige nu står nogle af de allerdejligste blomsterdelikatesser i fuldt flor i forårshaven, hvor alting pludselig foregår i et rasende tempo takket være det sommeragtige vejr. En af dem er balkananemone, Anemone blanda, der vokser mange steder i haven, fordi afblomstrede forårskrukkeeksemplarer altid bliver gravet ned et eller andet sted. Blomsterne åbner og lukker sig med lyset, som om de hilser solen velkommen.En anden forårsfavorit, der for adskillige år siden var krukkeplante og nu gør det super godt som genbrugsplante med en dejlig blomstring år efter år, er den flødefarvede Primula Belarina ‘Cream’. De små, fyldte primulablomster ligner næsten miniature roser og er absolut ikke til at stå for.Den hvide kugleprimula, Primula denticulata, er endnu en af forårets blomsterdelikatesser, der kom til haven som krukkeplante og siden er kommet pænt igen år efter år. Jeg er bare så vild med de perfekt kugleformede blomsterstande, og det er de første bier i øvrigt også, så det er alletiders plante at have i forårshaven.

 

Stjernevrimmel med kirgisisk tulipan

Så kom dagen, hvor årets første tulipaner sprang ud i haven og skabte stjernevrimmel langs trappen op til fordøren. Det ligner måske ikke så meget en tulipan, men det er det i høj grad. Kirgisisk tulipan, Tulipa turkestanica, er en såkaldt botanisk tulipan eller en vildart, der adskiller sig markant fra de farvestrålende, stærkt forædlede tulipan hybrider, der blomstrer senere.Hvis man kigger på griflen i midten af blomsten, kan man godt fornemme, at der er tale om et medlem af tulipan slægten. Men de små, stjerneformede blomster har deres helt egen ynde og samtidig markante personlighed. De folder sig nemlig sammen om natten, og hvis det er mørkt og regnfuldt for så at lyse op som rigtige stjerner, når solen skinner igen. Det giver sådan en hyggelig dynamik i haven, synes jeg.Desuden er der det gode at sige om kirgisisk tulipan, at den hører til de absolut pålidelige og trofaste tulipaner. Den kommer simpelthen igen år efter år, hvad det som oftest kniber med, når det gælder de forædlede sorter. Den kan oven i købet finde på at så sig selv på steder, hvor den trives godt, så det håber jeg, den gør her, hvor den nu blomstrer på andet år. Det kunne være så fint at have hele højen dækket af stjernevrimmel af kirgisisk tulipan i blomstringstiden.

Brønddæksel med krukker og matchende sommerfugl

Hvis der er noget, jeg godt kan blive lidt træt i øjnene af, så er det det dumme brønddæksel, der ligger lige midt i det hele. Men der er ikke rigtig noget at gøre ved det, for nedenunder er vores vandværk, og vand er vi jo nødt til at ha’. Men nu er der jo sjældent noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Betondækslet giver en ellers udelukket mulighed for at have krukker på græsplænen, og krukkerne skjuler nemt det grimme brønddæksel. Det er ren magi 🙂Staudebedet lige bag ved er holdt i rosa og pink nuancer, så det samme gælder som regel krukkeplanterne. Her er en lille darling nemlig pinseviol, Viola sororia ‘Rubra’. er de ikke bare helt skøn.Og så bliver det jo ikke ringere af, at der kommer matchende gæster i form af en af årets første sommerfugle, den lysegule citronsommerfugl. Den meldte sig få øjeblikke efter at krukkerne blev sat ud og er især begejstret for den fantasifulde tofarvede Primula. Gardentroll hedder serien, der omfatter en hel stribe farvekombinationer.Gruppens øvrige medlemmer er længst til venstre en sart lyserød engelskgræs, Armeria maritima, i midten en pink spansk margerit, Osteospermum Sunny og bagerst et nyt bekendtskab med det heftige navn Primula Ooh la la Pastel Pink. Det er en plantenyhed, skabt ved krydsning af to Primula arter, P. filchnerae og P. sinensis, der efter sigende kan blive helt overdådig. Nu må vi se, om det også holder stik her i haven. Det er en prøveplante, jeg har fået, så den bliver nok ikke så nem at finde i butikkerne allerede i år.

Plantebord med lys og indlagt varme

Sidste år designede og byggede min handyman ikke alene et drømmedrivhus helt fra bunden men også et plantebord med indlagt varme i håbet om at få aflastet vindueskarmene i forårsmånederne. Designet ses her. Nu er installationen blevet yderligere optimeret med et ekstra lille drivhus til at sætte oven på bordet i forspiringssæsonen, så varmen i bordpladen ikke bare forsvinder op i den blå luft. Både tag og front kan åbnes, så for meget varme og fugt på varme dage kan slippes ud. Det lykkes nogenlunde at holde temperaturen på 14-15 grader om dagen.Ydermere er de vækstlyslamper, jeg investerede i til vindueskarmen sidste år, nu installeret som vækstlys i kippen på minidrivhuset i stedet. Det plantebord er jo nærmest ved at udvikle sig til et helt plantelaboratorium 🙂 🙂 🙂 Gæt hvem der er glad og i fuld gang med at så en hel masse… Læs mere om lamperne her.

Der er absolut ingen tvivl om, at de forspirede sommerblomster også er meget glade for de nye forhold. Her passer temperatur og lysniveau meget bedre sammen, end de gør i vindueskarmen, hvor der som regel er for meget varme og for lidt lys især på en grå og tåget dag som i dag.Også operation forspiring af læggekartofler er flyttet ud i drivhuset, hvor spirerne udvikler sig helt perfekt.Det er lidt sjovt at se, hvor stor betydning lys har for, hvordan forspiringen forløber. Til venstre den potte med papegøjeamarant, Amaranthus tricolor ‘Red Army’, der løb fra mig i mørket på gulvet i badeværelset, til højre potten med forspirede frø af anden omgang, der fik lys, så snart de var spiret. De ranglede planter bliver aldrig til ordentlige udplantningsplanter, men det tegner lovende for hold 2, der snart skal prikles.

Nyt design til drivhusbelægning med hjælp fra niecen

Årets store vandpjaskeri i drivhuset, der var blevet helt grønt af alger i vinterens løb, blev sat i værk i dag, hvor der var mulighed for at gøre brug af lidt børnearbejde, idet haveglade Karen var på besøg. Nu gælder det jo snart om at være klar til drivhussæsonen.Både glas og sprosser blev skuret og skrubbet inde og ude, og til sidst blev der spulet efter, så drivhuset blev så fint, at omgivelserne nu spejler sig i glasset. Jorden fik et godt tilskud af Champost, der blev fræset ned, i sidste weekend, så nu skulle den bare lige rives igennem for at se sæsonklar ud.Karen og jeg blev enige om, at vores drivhusbelægning trængte til en opgradering, så vi gik i gang med at male små pyntesten med nyttedyr, der skal holde bladlus og andre ubudne gæster ude af drivhuset. Med inspiration fra en gammel insektbog tilsat en god portion fri fantasi blev det til både sommerfugle, guldsmede, mariehøner, edderkopper og meget mere i glade farver. De blanke, polerede sten har jeg haft liggende i en evighed, uden helt at vide, hvad jeg skulle bruge til, men til det her formål er de helt geniale. Stenene er malet med Posca tuscher, der i det hele taget er ret geniale. Jeg købte mine her.Jeg dyrker tomater og meget andet direkte i drivhusjorden – derfor det årlige tilskud af Champost – og derfor den mobile belægning, der fungerer som trædesten i sæsonen og er nemme at flytte, når der skal fræses. Det giver samtidig mulighed for at give belægningen et nyt design fra år til år – og det er vi nogen, der synes, er rigtig dejligt. Så i år fandt Karen og jeg i fællesskab frem til, at cirkelformen skal prøves af. Sådan har det aldrig set ud før, men jeg kan sagtens se fordele i den. Tanken er, at den uundværlige citrongræs, Cymbopogon citratus, der bliver til en stor, flot græstue med lækre stængler, der kan bruges til mange ting, skal trone i midten af cirklen. Nu glæder jeg mig bare til, at det bliver varmt nok til at plante i drivhuset.

Anderledes kejserkrone og sort påskeklokke blomstrer

Jeg stiftede bekendtskab med denne elegante skønhed af en kejserkrone, Fritillaria raddeana, første gang sidste år, og nu er begge de to eksemplarer heldigvis ikke bare kommet igen men også sprunget ud. Er de ikke bare dejlige?Planterne er, som det fremgår, noget tidligere på den end den “rigtige” kejserkrone og meget mindre anmasende. De er knapt så høje, finere bygget og så er jeg jo helt pjattet med den, der sart lysegule til cremefarvede nuance, blomsterne har. Alt i alt et herligt gensyn 🙂Et andet glædeligt gensyn i den mere dramatiske kategori er den mystiske påskeklokke, Helleborus x orientalis, med næsten sorte blomster, der troligt dukker op i det rosa bed år efter år. Den er ikke nær så frodig som dens hvidblomstrede kolleger men ikke desto mindre trofast. Jeg tror, det er ved at være 8-9 år siden, jeg fik den med hjem fra Gartneriet Spiren, der jo er landets største specialist på påskeklokkefeltet.Det ser heldigvis også ud til, at der er et helt nyt bekendtskab på vej, som jeg har store forventninger til. I efteråret plantede jeg nemlig min første kleopatras nål Eremurus x isabellinus ‘Romance’, og jeg er ret sikker på, at det er de raketter, der kommer her, der skal udvikle sig til den forbløffende, smukke og statlige plante, som ses her. Håber, den finder sig til rette her i haven.

 

Kejserkrone og krinolinenarcis myldrer frem

Det var godt, jeg blev færdig med at klippe stauderne ned, for nu myldrer det bare frem med alverdens løgvækster i bedene. Kejserkrone, vibeæg, prydløg, tulipaner, og hvad ved jeg. Jeg kom nok til at gå en lille smule amok i blomsterløg i efteråret, for det er lige ved at være svært at finde et sted at træde, hvis man skal ind i bedene. Forårslugningen er hermed udskudt lidt, for jeg vil jo nødig lave ulykker. Jeg plejer at snuppe græstotterne samtidig med staudetoppene, man da jeg var på klippeopgaven, var jorden frossen, og ukrudtet ikke lige sådan at få løs.Jeg lagde blandt andet en del løg af kejserkrone, Fritillaria imperialis, i håbet om, at de vil holde mosegrise lidt på afstand med deres lugt. Om det virker, ved jeg ikke, men der er i hvert fald ingen, der har guffet kejserkrone løgene i sig. De skyder til vejrs som kraftfulde raketter i fuld fart. Det kan godt være, det bliver lidt voldsomt, når de blomstrer … eller også bliver det bare vildt flot. Vi får se 🙂Så er der noget mere ynde over den lillebitte krinolinenarcis, Narcissus ‘Julia Jane’, der kun er til at blive glad af at kigge på.
En anden ting der har gjort mig helt vildt glad i dag er en ny anmeldelse af min bog, SLIP HAVEGLÆDEN LØS – fryd, facts og fiduser. Det er min gode bloggerkollega Karen, der har taget bogen lige på kornet på sin blog på dalsgaardiskivholme.com. Tusind tak til Karen 🙂 Karens blog handler om stort og småt fra hverdagen på landet og er ind imellem krydret med lækre madopskrifter og altså boganmeldelser. Altid et besøg værd 🙂
Spørg efter SLIP HAVEGLÆDEN LØS hos din boghandler eller bestil den i netbutikken Saxo.com her eller direkte hos Forlaget Linnea her.

Hjemmedyrkede østershatte og friskt grønt fra haven

Det er ved at være et stykke tid siden, jeg skrev om mit forsøg med at dyrke østershatte i vindueskarmen ved hjælp af en Svampebox fra TagTomat. Nu er det ikke fordi, det tager enormt lang tid, at jeg ikke er kommet tilbage til historien. Det er mere fordi min første portion svampe snød mig og tørrede ud, før de nåede at blive spist. Ikke noget at prale med, men det går altså hurtigt, når svampene begynder at vokse. Sådan her så næste portion ud for tre dage siden.Og sådan ser den ud i dag. De svampe er helt klar til at blive høstet, så nu står den på omelet med østershatte i dag. Udfordringen i svampeproduktionen er helt klart at holde på fugtigheden. Jeg overbruser jævnligt mine østershatte med en forstøver, og lige efter at der er skåret hul i mælkekartonen, har jeg fundet ud af at vande voksemediet ved hjælp af et sugerør ved nærmest at puste vand ind i halmen.Det tegner lækkert med den omelet, for det er også tid til årets måske allermest værdsatte høst i haven: De første sprøde, kraftfulde, græsgrønne stængler af purløg, Allium schoenoprasum, kan plukkes. Det er virkelig smagen af forår 🙂

Et andet sikkert forårstegn er, at skvalderkål, Aegopodium podagraria, har fået ny energi og pibler frem både her og der. De helt spæde skud smager dejligt og krydret, så der ryger en håndfuld med på menuen. Det er ikke nogen driftssikker udryddelsesstrategi at forsøge at spise sig fra senere ukrudtsproblemer, men det kan da altid hjælpe lidt, og så er de friske skud garanteret fyldt med vitaminer.

 

Svævende stueplanter i kokedama 2.0

På en kold novemberdag gik jeg i gang med at eksperimentere med at lave svævende stueplanter i kokedama, og øvelsen blev gentaget, da julen nærmede sig med forskellige stjerneformede sukkulenter. Det er egentlig gået ok, for planterne trives fint, men mosset er desværre dødt, og det sejlgarn, jeg brugte til at vikle omkring jordkuglen, er så småt ved at gå i opløsning. Planterne har overvintret inde, men nu er det varmt nok til, at de kan hænge ned fra loftet i drivhuset, som tanken oprindeligt var. Derfor fik jeg lige den ide at vikle myrtetråd, der er helt tynd men stærk metaltråd, omkring kuglerne for at stabilisere dem.Det virker faktisk ret godt og ser egentlig også fint ud. Hvis ikke en svævende plante skal være glamorøs og glimte lidt af guld, hvad skal så? Den lille parasolpilea, Pilea peperomoides, blev oprindeligt snuppet fra en stueplante som stikling og stukket direkte i jordkuglen. Det har den klaret til et flot 12 tal:-)Så nu hænger de hjemmelavede svævende stueplanter som kloder under drivhustaget og bidrager til fornemmelsen af frodig oase. Bare vent – der er mere på vej… En gang om ugen bliver de nedsænket i en skål med vand, så de kan suge, hvad de har brug for, men det er indtil videre den eneste pasning, der skal til. Ret sjovt og hyggeligt projekt, synes jeg 🙂 Du kan se her, hvordan det hele begyndte.

Page 1 of 105

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén