Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Forfatter: Lotte Bjarke Page 1 of 131

Selvvandende krukke passer krydderurter til UG

I disse ferietider er jeg lige nødt til at fortælle historien om en smart selvvandende krukke, jeg har fået lov at teste. Jeg fik krukken for halvanden måned siden og besluttede straks, at den lige passede på træterrassen ved siden af det spiselige staudebed. Der plejer at stå en række almindelige krukker, men de ender altid med at være et sørgeligt syn, fordi de er næsten umulige at holde med vand et så udsat sted, der ovenikøbet ligger langt fra vandhanen.

Den nye krukke blev, placeringen taget i betragtning, plantet til med forskellige krydderurter. Det geniale ved krukken, der er fremstillet af nydelig genbrugsplast i et enkelt design, er, at den rummer et stort vandreservoir, der fyldes op gennem et hul i kanten. Resultatet er, at krukken vander sig selv, så længe der er vand i reservoiret. Og det er der længe. Det er blevet fyldt tre gange på halvanden måned.

Resultatet taler for sig selv. Timian og lavendel blomstrer smukt, selleripersille og esdragon vokser frodigt, og det er ved at være tid til at høste valsk bønne. Jeg er bange for, at den selvvandende krukke er betydeligt bedre til at passe planter, end jeg er. Og den hygger også om planterne, når jeg ikke lige er hjemme. En overløbsventil sørger for, at overskydende vand løb væk, hvis det regner, så planterne ikke risikerer at drukne.

Det er ikke svært at finde ud af, hvornår der skal fyldes vand på den selvvandende krukke. Et lille display ved siden af påfyldningshullet viser vandstanden i reservoiret. Når der er tre blå dråber, er reservoiret fyldt op. Når ingen af de tre dråber er synlige, er det nu, jeg skal hente vandkanden.
Den selvvandende krukke findes i flere modeller og størrelser. Denne er faktisk en af de mindre. Det er Gunnar Christensens Planteskole, der importerer krukkerne fra Crescent Garden. Du kan læse mere og finde forhandlerliste her.

Indlægget er sponseret.

På jagt efter forsvundne stauder under blåkant

Ægte blåkant, Nepeta x faasseniii

Havens umådelig mange eksemplarer af ægte blåkant, Nepeta x faassenii, også kendt som katteurt, har blomstret som en drøm i mange uger til stor fornøjelse for bier og sommerfugle. De gør det for så vidt endnu, men de er begyndt at vise deres imperialistiske tilbøjeligheder og begynder desuden at se lidt slidte ud, som de ligger der med skuddene ud over det hele.

Da jeg samtidig var begyndt at spekulere over, hvor flere tilsyneladende forsvundne stauder mon var blevet af, blev det i dag, hver enkelt blåkant fik en sommerjustering. En varm omgang, kan jeg hilse og sige, for nedklipningen foregik med langskaftede handsker, for det tilfældes skyld, at der skulle være en enkelt bi eller to, der ikke helt forstod, at manøvren er til deres eget bedste. Sagen er jo den, at når man klipper blåkant ned nu, er der rigtig gode chancer for, at planterne kommer igen og giver en ekstra blomstring senere på sommeren.

Den første forsvundne staude, der dukkede op, efter at det store virvar af blåkant var blevet tæmmet, var den smukke, næsten sorte Heuchera, der ikke ser ud til at have lidt skade af det påtrængende naboskab. Den rigtig gode nyhed er, at bedet egentlig ikke kom til at se så afpillet ud efter nedklipningen af blåkant, som jeg havde frygtet. Da alle de yderste, nedliggende stængler var klippet af, dukkede der en pæn, lille blomstrende plante op i midten af hver tue.

Rank potentil, Potentilla recta ‘Sulphurea’

En af de stauder, der havde brug for lidt kunstigt åndedræt efter overvoksning, var den høje staudepotentil med de fine, lysegule blomster, rank potentil, Potentilla recta ‘Sulphurea’. De høje, blomstrende stængler havde lagt sig hen ad jorden som følge af trykket, men nu har de fået en støttepædagog. Dermed er de kommet op i lyset, hvor de hører til.

Fjerkløver, Trifolium rubens

Den sjove fjerkløver, Trifolium rubens, var også blevet ganske overvældet af naboskabet og måtte have en hånd i form af et højere staudestativ, end den havde fået i første omgang. Nu er god ro og orden genoprettet, så de dunbløde blomsterstande, man virkelig får lyst til at røre ved, kan nydes på passende vis.

Rød hør og svovlgul kosmos blomstrer i skærehaven

Skærehaven

Der er omsider kommet så meget gang i skærehaven, at jeg begynder at kunne høste blomster til buketter, sådan som intentionen var. Udvalget er fortsat begrænset, men der er masser af gode sager på vej. Foreløbig er det rød hør, Linum grandiflorum, svovlgul kosmos, Cosmos sulphureus, og masser af morgenfruer, Calendula officinalis, der er mest gang i.

Svovlgul kosmos, Cosmos sulphureus

Svovlgul kosmos … det yder lidt som en dårlig science fiction film om det ydre rum. Men det er altså en dejlig sommerblomst i en lækker gul-orange farve, der er super god til buketter.

Morgenfrue, Calendula officinalis

I den gule og orange del af farveskalaen, der efter planen skal findes i midten af den farvevifte, planterne i skærehaven er plantet/sået i, er der også virkelig gang i morgenfruerne. Jeg såede et brev blandede sorter for at kunne høste blomster i flere forskellige nuancer afhængigt af dagens behov.

Rød hør, Linum grandiflorum

Rød hør er en sommerblomst, jeg først og fremmest såede af nostalgiske årsager. Vi havde den altid i min barndoms have mellem bærbuskene bagerst i haven. Det er ikke så tit, man ser den, men den har en totalt lækker rød farve. Den enkelte blomst holder ikke så længe, men der kommer hele tiden nye, for der er et hav af knopper på en plante. Og så tiltrækker den svirrefluer, der jo spiser bladlus, og det kan vi godt li’. Ikke mindst fordi bladlusene er ude efter svovlgul kosmos.

Havebuket

Nu der er blomster at plukke af, gælder det bare om at komme i gang. Det er jo afskæringen, der holder gang i produktionen. Så jeg skyndte mig lige at klippe et par hurtige havebuketter til placering rundt om i haven. Jeg synes, det er så hyggeligt, når der står buketter som små overraskelser rundt om på havebordene.
Og i dag – den 9. juli 2019 – må her gerne være lidt fint, for haven er åben i aften fra 17-21. Vær velkommen på Sondrupvej 42, 8350 Hundslund.

Torskemund og bakkestjerne klæder hinanden

Jeg bliver dagligt overrasket over, hvor meget der sker i det nytilplantede bed langs trappen efter vinterens massakre på nogle gamle, tyndbenede fyrretræer. En af de gode overraskelser er, at det myldrer frem med selvbestaltede lysegule torskemund, Linaria vulgaris, blandt de fine bakkestjerner, Erigeron , der også virkelig har fået fat efter at være kommet ud af fyrretræernes skygge. De to planter er simpelthen et skønt makkerpar, set med mine øjne. Så gør det jo ikke noget, at jeg ikke selv er kommet på kombinationen 🙂

Almindelig torskemund, Linaria vulgaris

Jeg er med på, at almindelig torskemund almindeligvis ikke regnes som en haveplante. Det har dens finere slægtninge patent på. Men jeg synes nu, den vilde model er mindst lige så sød som den mere frembusende løvemund, Antirrhinum majus, som den ligner en miniudgave af. Det er i øvrigt sjovt at se, hvordan humlebierne tiltvinger sig adgang til blomsterne for at få fat i deres nektar, som de tydeligvis er vilde med, og lige fikser bestøvningen samtidig.

Purpurtorskemund, Linaria purpurea

Jeg har faktisk allerede en fætter til almindelig torskemund i haven, og jeg troede nok i virkligheden, at det var den, der kom myldrende frem. Ellers kan det da godt være, at jeg var kommet til at luge bedet. Men det gjorde jeg heldigvis ikke. Purpurtorskemund, Linaria purpurea, hedder den autoriserede staude, der i øvrigt også sår sig selv i øst og vest, så jeg aldrig er helt sikker på, hvor de dukker op.

Fjergræs, Stipa pennata

Beplantningen i det nyetablerede bed er allerede ved at lukke godt sammen takket være stauder, sommerblomster, roser, og hvad vi ellers har. Ind igennem bedet har jeg plantet fjergræs, Stipa tenuissima, også kendt som Thorvaldsens Hår. Det er et usansynligt finstrået prydgræs, der nærmest lægger et slør over bedet og giver det et let og blomsterengagtigt præg. Det er den grønne tobaksblomst, Nicotiana langsdorfii, der her gemmer sig bag sløret.

Tobaksblomst, Nicotiana langsdorfii ‘Tinkerbell’

En anden tobaksblomst, der er begyndt at blomstre i bedet, er Nicotiana langsdorfii ‘Tinkerbell’, der har blomster i en virkelig lækker farvekombination af limegrønne og teglrøde nuancer. Dejligt at min lidt uhæmmede produktion af tobaksblomster i drivhuset tidligere på året nu giver valuta for pengene rundt om i haven.

Duftende ærteblomster udløser krukkerokade

Ærteblomster, Lathyrus Opal mix

Når jeg i øjeblikket går ud af fordøren, bliver jeg ramt midt mellem øjnene, lige der hvor næsen sidder, af en sød og lækker duft, jeg kommer til at smile over hver gang. Det er duftende ærteblomster på et klatrestativ, der forsøder luften på eleganteste vis. Mod sædvane kom jeg til at købe et brev blandede frø i år, for de var mest tiltænkt skærehaven. Lathyrus Opal mix hedder blandingen, der indeholder den cremefarvede Lathyrus ‘Mrs. Collier’, den sart lyserøde Lathyrus ‘Anniversary’ og den tofarvede hvide og lyserøde Lathyrus ‘Painted Lady’. Heldigvis blev der planter nok ud af forspiringen til, at der også blev til en krukke med duftende ærteblomster ved fordøren. Men nu er der så det ved det, at farvemixet er helt forkert i forhold til de blå nuancer, der ellers prægede krukkegruppen. Og da de duftende ærteblomster på ingen måde bliver flyttet, må der en krukkerokade til.

Jeg havde egentlig ikke forestillet mig – eller måske fortrængt – at der var udsigt til blomster i den søde, lyserøde del af farvespektret. Men sådan bliver det så i årets sommerkrukker: Sødt og lyserødt tilsat grønt og sølvfarvet lige her, hvor ærteblomsternes duft kan nydes både ved passage og ved pauser på bænken.

Der var heldigvis masser af planter i de andre krukkegrupper, der kunne kapres som naboer til de duftende ærteblomster, så ud over lidt slæberi har der ikke været omkostninger ved dagens krukkerokade. Den fantastiske sølvbladede sag i midten er en overvintret Senecio candicans ‘Angel Wings’, der næsten ikke er til at få øjnene – eller for den sags skyld fingrene – fra.

Mikrorose, Rosa ‘LillyRose’

En plante, der matcher temaet sødt og lyserødt perfekt, er den her mikrorose, som jeg simpelthen ikke kan forstå, jeg ikke har set i butikkerne. Jeg er helt vild med den, og den kan mere end de fleste krukkeplanter. Jeg fik den første på en messe i januar 2017 og den næste året efter på standen hos Kientzler, en tysk planteforædler. Den gang var de bittesmå planter i en lillebitte potte, som jeg passede godt på det første stykke tid. Men de voksede fint og stabilt, de har overvintret i krukkerne under åben himmel, og se nu her, hvor fint de blomstrer med mikroroser, der ikke er meget mere end en centimeter i diameter men alligevel fyldte. Jeg er fan 🙂

Drivhushygge med masser af planter på en kold dag

Hvis det her vejr bliver ved, så trækker mit projekt hold ferie i haven da vist op til at blive konverteret til ferie med drivhushygge. Heldigvis er der grønt og frodigt under glastaget, og der skal kun en lille smule solskin til, før der også bliver lunt og rart at være. Nu hvor alle driverierne er blevet plantet ud, er tiden inde til at få ryddet op og organiseret lidt, så drivhusplanterne kommer til deres ret og min lille sommerjungle kan genopstå. Jeg har sikret mig mod myg i junglen med rosengeranie, Pelargonium graveolens, der dufter af citrus og dermed skulle kunne holde myggene på afstand. Foreløbig er den i hvert fald fint, som den blomstrer der under glastaget.

Skærmlilje, Agapanthus campanulatus

En anden plante, der spreder blomstrende drivhushygge lige nu, er skærmlilje, Agapanthus campanulatus. Den er jeg ret vild med, så jeg har flere eksemplarer, både blå og hvide. Den ene har overvintret i drivhuset og står med store knopper nu. De andre er nytilkomne, men ser ud til at være faldet til, og de blomstrer allerede. I princippet kan de jo sagtens stå på en varm terrasse om sommeren – men hvor finder man lige sådan en? Nej, de får lov til at være drivhusplanter.

Jeg går og hygger mig med at kreere små tableauer med planter og kønne krukker rundt om i drivhuset. Her er det krukker fra 2have suppleret med diverse og fyldt med planter og afskårne blomster fra haven i gule og grønne nuancer. Den sjove trommestikker, Craspedia globosa med de kuglerunde, gule blomsterstande har jeg svært ved at stå for, så den er selvfølgelig midtpunkt.

Parasolpilea, Pilea peperomoides

Og tænk, min parasolpilea, Pilea peperomoides, har fundet på, at den vil blomstre. Det gør den nu da meget godt og med helt sin egen ynde 🙂

Nu er det to et halvt år siden, jeg eksperimenterede med at fremstille mine egne kokedama’er, svævende bolde med planter i, som det ses her. Den ene gik til. Den anden blev så voldsom, at kuglen ikke længere kunne repareres, men den her med et paradistræ, Crassula ovata, bidrager endnu engang til sommerens drivhushygge. Den begyndte tilværelsen som en stikling, der simpelthen blev stukket direkte i en bold af fugtig pottemuld, der blev omviklet med mos og sejlgarn. Der har den levet fint siden, den skal bare have friskt garn engang imellem og nedsænkes i en skål vand hver anden uge.

Den første høst, lus og lappeløsninger i skærehaven

Frøkenhat, Zinnia elegans ‘Queeny Lime Red’

Endelig er det kommet så vidt, at jeg faktisk har høstet de allerførste blomster i mit ellers lidt udfordrede skærehaveprojekt. Enkelte stængler af den fine frøkenhat, Zinnia elegans ‘Queeny Lime Red’ havde pludselig strakt sig, så der var ingen tvivl om, at det var lige nu, de skulle klippes af. Der er nemlig masser af sideskud på vej, der gerne skal komme til at levere den egentlige blomsterhøst senere.

Limegrøn havebuket

Lidt den samme situation gjaldt den limegrønne tobaksblomst, Nicotiana knightiana, der er plantet både i skærehaven og som pauseplante i det gule bed. Tilsat løvefod, Alchemilla mollis, fra staudebedet blev det til en overraskende lille limegrøn buket.

Jeg er virkelig betaget af den her sort af frøkenhat. Blomsten er jo næsten et lille kunstværk – og sikke nogle farver.

Bladlus

Så vidt så godt. Men tilbage til udfordringerne i skærehaven, der ud over guffende vinbjergsnegle og gumlende rådyr nu også omfatter bladlus. Det er altså ikke i orden. Nu har lusene fået et koldt brusebad og er blevet gnedet af stænglerne på svovlgul kosmos, Cosmos sulphureus, der i øvrigt også er lige på nippet til at blomstre. Nu bliver der uddelt hyppige bad, kan jeg godt love.

Jeg har heldigvis også fået lappet lidt på de rækker, det er gået hårdest ud over. Jeg har nemlig fået lov at afprøve et helt nyt produkt, der først for alvor kommer i butikkerne næste forår. Gartneriet Rousing har simpelthen sammensat et sortiment af sommerblomster til tørring, der kan plantes ud efter præcis samme princip som porrer, persille og kål. Små bakker med forspirede planter parate til plantning. Planterne her er til den store side, for vi er jo sidst på sæsonen, men nu er de plantet og forhåbentlig hurtigt i gang, så man slet ikke kan se, at der var en række, der slet ikke spirede og en anden, der blev efterladt i sørgelig forfatning af sneglene.

Der er foreløbig planlagt bakker med otte forskellige blomster til tørring. Hvad siger I? Lyder det ikke som en god ide? Jeg tror i hvert tilfælde godt jeg kunne finde på at supplere mine egne driverier med professionelt dyrkede udplantningsplanter.

Vandingscomputeren babysitter drivhusplanterne i varmen

Jeg kom lidt sent i gang i drivhuset i år, fordi det var så koldt i maj. Men nu skal jeg da lige love for, at der er kommet gang i driverierne. Det er ikke blevet til de helt store eksperimenter i denne omgang – selv drivhusbelægningen er den samme som sidste år – for der er gang i så mange andre skøre projekter rundt om i haven, der kræver opmærksomhed. Samtidig har jeg virkelig forsøgt at beherske mig for ikke at plante alt for meget, så det ender i uigennemtrængelig jungle og eldorado for gråskimmel. Så alt er rimelig standard: Agurker, tomater, auberginer og snackpeber og så selvfølgelig masser af basilikum. Alt sammen noget vandingscomputeren sørger for at babysitte, så jeg bare skal huske at nippe sideskud og sno planterne op i tomatspiralerne.

Skoleagurk

Det blev så i dag jeg kunne høste den første af forhåbentlig mange skoleagurker på den enlige agurkplante i hjørnet. Mums 🙂

Der er allerede lagt an til mange agurker med de sødeste små mikroagurker under de fine gule blomster. Senere på sæsonen, når der skal holdes lidt justits med agurkproduktionen, så den ikke tager overhånd, bruger jeg faktisk blomster med babyagurker som salatpynt. Hele molevitten kan spises, så det er en slags anderledes spiselige blomster.

Cherytomater

Der er plantet tre forskellige slags cherrytomater i drivhuset. ‘Gardeners Delight’, ‘Favorita’ og en gul sort, som jeg ikke kan huske navnet på lige nu, men som jeg også havde sidste år med bragende succes.

Også tomaterne blomstrer lystigt. Faktisk så meget, at jeg er begyndt at justere lidt i klaserne, så der ikke opstår overload og dermed vildt mange men alt for små tomater. Jeg klipper simpelthen klaserne i spidsen, når det går for voldsomt for sig med at blomstre.

Gardena vandingscomputer

Til slut et lille reklameindslag, for jeg er simpelthen nødt til at rose vandingscomputeren, der sammen med en siveslange sørger for, at planterne får det vand, de har brug for, uden at jeg skal fare frem og tilbage med en vandslange. Det er virkelig megasmart ikke mindst her i varmen. I øjeblikket vander den halvanden time hver anden nat, men såvel frekvens som vandingstid kan justeres efter behov. Det er flere år siden, jeg købte vandingscomputeren lige her, og selv om jeg var skeptisk overfor teknikken til at begynde med, vil jeg meget nødig undvære den i dag. Også fordi den vander på den gode måde via siveslangen, der doserer vandet der, hvor planterne har brug for det, nemlig til rødderne. Det sikrer samtidig, at luftfugtigheden i drivhuset ikke bliver alt for høj og det mindsker jo risikoen for gråskimmel og andre ubehageligheder.

Backup til udfordrede kornblomster fra grøftekanten

Projekt skærehave er en lille smule udfordret af den ellers så højt besungne biodiversitet. Det er jo ikke fordi, det hele ikke gror fint og frodigt, men der er en ung råbuk, der har den fejlagtige opfattelse, at det hele er anrettet som en buffet til ære for ham. Det går blandt andet hårdt ud over mine kornblomster, der ellers var lige ved at blomstre.

Og jeg siger det bare. Vi ved, hvem du er. Der er righoldig billeddokumentation, for fyren her er åbenbart overhovedet ikke klar over, at den skal være bange for mennesker. Billedet er taget ud gennem stuevinduet, lige efter at han havde forsøgt at spise af potteplanterne i vindueskarmen – gennem glasset. Han er nok ikke så klog, men sød ser han da ud. Og blomster holder han i hvert fald meget af, for han spiser alt med kronblade i gumlehøjde. Grrr!

Kornblomst, Centauera cyanus

Nå, men lige nøjagtig det med kornblomster er ikke nogen stor katastrofe. Okay, de blev så ikke mørklilla som de omhyggeligt såede, men jeg skal bare 100 meter ned af vejen for at finde den ægte vare.

Her står de nok så fint og dølger deres blå lille kyse blandt gitter af strå i rugmarken. Et skønt syn, som man kan føle sig helt rig af – ikke mindst når man har en saks med i lommen.

Grøftekanten er i det hele taget lidt af et skatkammer lige nu, så der er god aflastning til den udfordrede skærehave. Røllike, hvid snerre og masser af forskellige græsser blomstrer så dejligt netop nu.

Skov-løg, Allium scorodoprasum

I grøftekanten og folden lige på den anden side af vejen vokser ovenikøbet de vilde skov-løg, Allium scorodoprasum, der også er supergode til buketter.

Grøftekantbuket

Nu blev det til en lørdagsbuket fra grøftekanten med kornblomster og andet godt. Så må de altså godt beholde de langstilkede roser og eksotiske liljer, der har rejst en halv verden rundt, for min skyld.

Grønne blomster i det gule bed

Det gule bed

Det gule bed, der er tilplantet og -sået med sommerblomster i den gule, hvide og grønne del af farveskalaen er så småt ved at tage form. Planterne lukker godt sammen – omend nogle skal styres lidt for ikke helt at tage magten. Men det overordnede indtryk af bedet er endnu ikke særligt gult. Faktisk er det lige nu snarere et grønt bed, dels fordi en del af de gule blomster ikke er sprunget ud, dels fordi mange af de grønne blomster er i fuld gang og planterne i sig selv vokser grønt og frodigt.

Tobaksblomst, Nicotiana knightiana

Blandt de grønne blomster er tobaksblomst, Nicotiana knightiana, en af de mest ivrige.

Det er super god pauseplante i sådan et sommerblomstbed, for den blomstrer hele sommeren, og selv om den ikke gør meget væsen af sig, er de grønne blomster bare så fine, når man kigger ordentligt efter. Lige nu spiller den nærmest hovedrollen i bedet, men når de gule og hvide blomster kommer til, er den klar til at støtte op om og understrege dem. Alletiders sommerblomst, hvis I spørger mig.

Kongekommen, Amni majus

Lige nu står kongekommen, Amni majus, også diskret med grønne blomster. Men det varer ikke længe, før det er fine, hvide kniplingsskærme, jeg kan glæde mig over.

Stolt kavaler, Cosmos bipinnatus ‘Xanthos’

De første gule blomster i bedet er så sart gule, at de næsten ikke er gule. Det er stolt kavaler, Cosmos bipinnatus ‘Xanthos’, der lyser op både om dagen og i skumringen med den fine, måneskinsgule farve. Planterne er faktisk formeret med hjemmehøstede frø, så det er dejligt at se, at blomsterne stadig har den samme lækre farve, som den forædlede sort.

Blomsterkarse, Tropaeolum majus ‘Milkmaid’

Det samme gælder blomsterkarse, Tropaeolum majus ‘Milkmaid’, der efterhånden har så mange generationer af selvsåede eksemplarer bag sig, at det nærmest er snyd at bruge sortsnavnet. Jeg har oplevet enkelte planter slå tilbage til orange, som er artens farve, men langt de fleste er lysegule år efter år. De planter, der nu er begyndt at blomstre i det gule bed, er faktisk gravet op som frøplanter i køkkenhaven, hvor de spirer frem i vildskab. Jeg kommer nok til at fortryde omplantningen, men de passer altså perfekt i farven her. De vokser voldsomt og frodigt lige nu, så det er nødvendigt at være over dem med saksen, hvis ikke de skal kvæle alle naboerne.

Page 1 of 131

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén