Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Author: Lotte Bjarke (Page 1 of 102)

Afløsning på vej til kriseramte buksbom

Jeg har gang i en fuldstændig uvidenskabelig prøvedyrkning af forskellige buksbomsorter, og nu opdager jeg til min skræk, at noget ikke er rigtig fat. De to ældste kugleklippede buksbom er af ukendt oprindelse, men de har været helt fine i fem-syv år og har endda fundet sig i at blive flyttet rundt på. Nu ser de ærlig talt noget skrantende ud ikke mindst i sammenligning med de navnesorter fra Nygaards Planteskole, der også er med i afprøvningen. Øv. Tydeligt kriseramte buksbom.Frem kom farfars gamle lup. Og gisp. Det ser faktisk ud til, at den frygtede buksbomkvistdød, Cylindrocladium buxicola, er nået til Sondrup. I hvert fald har grenene præcis de langsgående brune streger som plantedoktor.dk beskriver som et typisk symptom på angreb af svampesygdommen. Nu bliver de to planter med symptomer i hvert fald gravet op og destrueret, så sygdommen ikke spreder sig.Buksbomkvistdød har mange døde buksbomhække på samvittigheden i England, Tyskland og Holland og de senere år også her til lands, så planteforædlerne arbejder på højtryk for at finde resistente sorter eller andre alternativer til buksbomelskende havefolk. Et af alternativerne plantede jeg for et par år siden, og den trives fint her i haven. Så fint, at den skal klippes noget hyppigere end de “rigtige” buksbom. Det er nemlig slet ikke en buksbom men en kristtorn, Ilex crenata, der har bittesmå blade lige som buksbom og fint tåler klipning til både hække, kugler og kaniner.Faktisk har jeg lige været så heldig at få forærende nogle andre planter, der markedsføres som et sundt og hårdført alternativ til buksbom med varemærket Bloombux af den tyske planteskole Baumschule Diderk Heinje, der også sælger planter til danske havecentre. Igen er der overhovedet ikke tale om buksbom men om en særlig krydsning af to rododendron vildarter, Rhododendron hirsutum og Rhododendron micranthum. Bloombux har kompakt vækst og små blade og kan fint bruges til indramning af bede. Det skal jeg selvfølgelig have prøvet af, men foreløbig er planterne lige parkeret i drivhuset til frosttruslerne er ovre.Da Bloombux jo altså er en rododendron, kan den også noget som buksbom ikke kan. Den blomstrer nemlig med fine, sart lyserøde blomster i maj-juni, som billedet fra planteskolen viser. I øvrigt er det værd at bemærke, at Bloombux hører til gruppen af de såkaldte INKARHO rododendron, der er kalktolerante og derfor kan dyrkes uden større anstalter, selv om man ikke har et surbundsbed. Jeg glæder mig til at komme i gang 🙂

 

 

Forårslyng frisker krukkehaven op

Hvis der er nogle, der går og tror, at lyng hører efteråret til, så prøv lige at se her. Lyng er nemlig ikke bare lyng. Forårslyng eller vårlyng, der hedder Erica carnea på latin, er faktisk en af de tidligstblomstrende planter, man kan have i haven. Det har jeg ikke selv haft tidligere, men det tror jeg da nok, jeg skal have fremover. I første omgang er den pink Erica carnea ‘Eva’ og den hvide Erica carnea ‘Isabell’ flyttet ind i krukkegruppen på terrassen, der dermed fik sig en effektiv ansigtsløftning.Hvor stor en forskel, forårslyng kan gøre for februarhaven, oplevede jeg i forgårs, da jeg besøgte Gl. Sunds Planteskole, der er en engros planteskole med et fantastisk sortiment af små, spændende surbundsplanter. Det var en frostklar februarformiddag og alligevel stod de forskellige sorter af forårslyng og blomstrede så fint med iskrystallerne glimtende mellem blomsterne i solen i planteskolens smukke, stedsegrønne bede. De danskproducerede planter fra Gl. Sunds Planteskole kan genkendes i butikkerne på navnet Hedeperler. Den sjove lyngplante i midten er en anderledes sort af hedelyng, Calluna vulgaris ‘Skyline’. Den har indtil nu klaret hele vinteren i krukken og ser her i februar nærmest forårsfin og frisk ud og giver med sin markante struktur og lækre farve et godt blikfang i krukkegruppen.

Der er selvfølgelig også et kapitel om krukker i min nye havebog, Slip haveglæden løs, der udkommer 24. marts. Du kan stadig nå at vinde et eksemplar af bogen. Konkurrencen finder du på Facebook siden Helt hen i haven. For at deltage i konkurrencen skal du bare dele Facebook opslaget og svare rigtigt på et meget nemt spørgsmål 🙂

 

 

Foråret begynder med en saks i staudebedet

Staudebedene, der har stået med de visne staudetoppe som fine vinterstandere hele vinteren, begynder at se lidt kaotiske ud. Vinterstanderne vælter og går i opløsning, så tiden er inde til at  og klippe foråret frem med en saks i staudebedet

At klippe stauderne ned er en syssel, jeg holder vildt meget af, så jeg snupper et bed ad gangen, når jeg synes, jeg fortjener det 🙂 Det var absolut tilfældet her i eftermiddag, hvor solen skinnede og fuglene kvidrede. Det er godt nok stadig hundekoldt, men forårsstemningen indfinder sig uundgåeligt i takt med, at bedet forvandles. Jeg klipper staudetoppene i småstykker på stedet, så de kan formulde hvor de lander. Det sparer både tid og kræfter til bortskaffelse og kompostering andetsteds og gødning til staudebedene.Det hjælper selvfølgelig også, at spirer af diverse blomsterløg myldrer frem i jordoverfladen. Det gælder virkelig om at træde varsomt. Her er det våriris, Iris reticulata, der er stærkt på vej.Det viser sig også, at flere af stauderne er tidligt på færde med friske skud i jordoverfladen. I princippet nok en postgang for tidligt vejrudsigten taget i betragtning. Heldigvis er der blæst en million visne blade ind i bedet, der virker som en lun dyne.Staudebedet ligner lidt en krigszone efter sådan en omgang, men der skal erfaringsmæssigt ikke meget varme i luften til, før både staudeafklip og visne blade begynder at formulde. Samtidig er der blevet god plads til, at foråret kan indfinde sig i for af de spirende løgvækster og forårsfriske staudeskud.Min runde i staudebedene begyndte i det bed, hvor troldnød, Hamamelis x intermedia ‘Arnold Promise’ allerede står og blomstrer gult og forårsfint, så den kunne komme bedre til sin ret. Det fortjener den.

OBS OBS OBS Husk at du stadig kan nå at deltage i konkurrencen om et eksemplar af min nye havebog, der udkommer midt i marts. Konkurrencen finder du på Facebook siden Helt hen i haven. Den er nem, så hold dig endelig ikke tilbage 🙂

 

Stiklinger af sødkartoffel med masser af rødder

For 14 dage siden brækkede jeg de første stiklinger af min spirende sødkartoffel, Ipomoea batata, og satte nogle af dem i et glas vand, mens resten blev stukket direkte i jord, som det ses her. Tiden er allerede inde til at gøre første del af forsøget op, for det er godt nok planter med fart på 🙂Stiklinger af sødkartoffel i urtepotten har tydeligvis fået rødder, for de er begyndt at løbe i vejret og få friske, grønne blade. Stiklingerne i vandglasset har udviklet masser af rødder, så nu er de også blevet stukket i jord, så eksperimentet fortsætter. Jeg håber, de sprøde rødder klarer mødet med jorden, så jeg får flere planter til udplantning i drivhuset, når det bliver forår.

Går det helt galt er der nu ingen ko på isen, for moderen til alle de små plantebørn skyder lystigt med friske skud, der kan blive til endnu flere stiklinger af sødkartoffel.

Et andet lille projekt begynder også at tegne lovende. I nogle uger har jeg haft et par avokado sten til at stå med enden i vandskorpen, og nu har i hvert fald den ene sendt en optimistisk rod ned i vandet. Det ser lidt voodoo-agtigt ud, når der bliver stukket tandstikker ind i stenene, men ellers kan de jo ikke hænge på glasset. Stenen er begyndt at sprække, så forhåbentlig kommer der også snart et topskud, så jeg får en fin stueplante ud af det.

Slip haveglæden løs og vind min nye havebog

Nu kan jeg endelig løfte en flig af sløret for et projekt, jeg har gået og puslet med i de seneste måneder. Jeg har skrevet en ny og – synes jeg selv – anderledes havebog, der udkommer den 24. marts. Lige nu har jeg travlt med den afsluttende korrektur på min nye havebog, så trykkeriet kan komme i gang med de allersidste trin i den lange proces fra skør ide til færdig bog. Her ser du for- og bagside. Det er så ultra spændende, at sommerfuglene flakser rundt i min mave, så nu er jeg simpelthen nødt til at dele det her på bloggen. I anledning af weekenden, er der mulighed for at vinde tre eksemplarer af bogen frisk fra trykpressen. Konkurrencereglerne finder du på Helt hen i havens Facebookside. (De er meget nemme 🙂 )

Med mindre det trækker op til isvinter, går jeg også og og pønser på at holde åben have med release party for min nye havebog, Slip haveglæden løs, den 24. marts. Det er selvfølgelig meget tidligt på året, og det vil være begrænset, hvad haven har at byde på, men jeg har været i foto arkiverne og tjekke datoen, og der er i hvert fald gang i de tidligste forårsblomster og i særdeleshed i påskeklokkerne på det tidspunkt.Noget, der helt sikkert også er gang i, er forårskrukkerne. Jeg kan bare ikke lade være med at fylde hjørner og kroge med forårsblomster i krukker for at trylle lidt ekstra forårsstemning frem. Sådan her så der fx ud ved fordøren sidste år den 24. marts. Datter Anne, der plejer at åbne sin pop-up staudeshop i carporten, når jeg holder åben have, pønser også på en version med lækre forårsblomster og tidlige stauder. Men meget mere om alt det om et par uger. Håber, vi ses 🙂

Vinterblomster er vitaminer til forårsfornemmelserne

Hvis der er noget, der kan sætte skub i mine forårsfornemmelser, så er det, når jeg begynder at kunne mærke, at dagene bliver længere. Ja, det er koldt, men det er allerede mærkbart både morgen og aften, at foråret rykker nærmere. Når jeg oven i købet kan gå ud i en solstråle og glæde mig over spirende løgvækster, gule erantis og småfugle, der også har noteret sig, at dagene er blevet længere – for ikke at tale om havens buske med vinterblomster, der er i fuld gang med det aparte forehavende, det er at stå i knop eller blomst i sne og frost, så er der ikke et øje tørt. Den smukke, stedsegrønne skimmia, Skimmia japonica, der står med fine, kuglerunde, teglrøde blomsterknopper på spring er et af havens vinterblomstrende vidundere.

Jeg er, som nogen allerede ved, stor fortaler for, at haven skal have noget dejligt at byde på uanset årstiden. Noget af et aller dejligste netop nu er troldnød, Hamamelis x intermedia, der simpelthen trodser ethvert tilløb til vinter og bare blomstrer løs med sjove, krøllede vinterblomster, der ligner gavebånd, på de nøgne grene. Den er plantet i alt for få haver, fordi den ikke tiltrækker sig synderlig opmærksomhed på de årstider, hvor de fleste går på planteshopping. Lige nu er den simpelthen guld værd for haven, og af samme grund er den endnu engang udnævnt til ugens yndlingsplante, som det fremgår af sidepanelet og menuen Ugens plante her på bloggen. Sådan en burde alle haver have.Dagens tredje favorit med helt skønne vinterblomster er vinter-snebolle, Viburnum tinus, der har foldet sine knopper ud og nu står med de sødeste blomsterskærme i rosa, lyserøde og cremefarvede nuancer. Busken, der siges at være sart, trives på matriklens lune sandjord i lunt læ ved indgangen til skovhaven og er efterhånden blevet mere end tre meter høj, uden at det stedsegrønne løv har været ramt af væsentlige frostskader gennem årene.

Varmt bad og friske bær til forkælede fugle

Der er gang i den omkring foderhuset, når dagens ration af fuglefrø bliver serveret. Det må nu også være en kold og træls omgang at være sådan en lille fugl, når både naturens fuglemad og fuglebad er kommet i den store dybfryser.Dagens menu er nu ikke den eneste grund til, at småfuglene holder sig til. Haven har nemlig også et lille luksustilbud til de forkælede fugle. Det er jo endnu sværere for fuglene at finde vand end at finde føde, når det er frostvejr. Men her venter der altid et fuglebad med vand uden drivis.Hemmeligheden er en lille elektrisk akvarievarmer, der lige nøjagtigt kan holde fuglebadet frostfrit. En meget populær installation, der samtidig sikrer, at vi ikke har snavsede fugle i haven 🙂Først i november reddede jeg nogle grene med kristtornbær fra de grovædende solsorte, der truede med at ribbe grenene længe før jul. En ide, der kom fra en læser. Og en rigtig god ide, skal siges, for se nu lige, hvor flot grenene står med bær endnu her tre måneder senere.Den oprindelige ide var at sikre, at der var røde bær til julens dekorationer. Men der var altså rigeligt, så nu synes jeg, at solsortene alligevel skal have fornøjelse af bærrene. Derfor er de sat ud på terrassen til fri afbenyttelse.

Tyvstart på foråret med blomsterløg og Primula 2.0

I dag er det to uger siden, buketten med tulipaner fik plads på det lille bord ved fordøren, og den er stadig så god som ny at se på. Desværre er ballet forbi, så snart det bliver tøvejr igen. Både tulipanerne og hyacinterne er forvandlet til isblomster, og de kan helt sikkert ikke tåle at tø op igen. Så nu kan jeg ikke finde ud af, om jeg skal håbe på lidt flere frostdage eller på mildere temperaturer.Sagen er jo den, at jeg tog hul på tilplantning af forårskrukker i sidste weekend, og det meget hyggelige projekt har jeg fortsat på her til formiddag. Men nu er det blevet så koldt, at krukkerne i hvert fald ikke skal ud i haven lige med det første. Godt man har sit drivhus med tilhørende varmeblæser og masser af stearinlys, hvor der ikke bliver mindre hyggeligt, når spirende blomsterløg og Primula står i venteposition 🙂Der kan man nemlig sagtens gå og få lidt forårsfornemmelser, selv om det er hundekoldt uden for, og de andre planlagte weekend projekter er sat på stand-by af den frosne jord. Jeg er spændt på, om det lykkes at overvintre de forskellige sarte drivhusplanter. Indtil nu står de heldigvis nok så fint. Især den slyngende Pandorea jasminoides er jeg spændt på. Jeg købte den sidste sommer, og den slyngede sig lynhurtigt til vejrs i de snore med hulsten, der blev hængt op til den, og er godt i gang med at danne en grøn portal i drivhuset. Sådan en kunne jeg godt tænke mig, så jeg krydser fingre.God weekend derude 🙂

Tyvstart på foråret med blomsterløg og Primula

Det er en lille smule snyd, men det bliver det ikke mindre dejligt af… Jeg har simpelthen brugt formiddagen til en tyvstart på foråret og er gået i gang med forårskrukkerne i planteværkstedet i det nye drivhus. Foreløbig er de stillet op på parade i drivhuset, mens de venter på at komme ud i haven. Egentlig er det så mildt i vejret, at de sagtens kunne stå ude, men nu får de lige lov at falde til i krukkerne under drivhusets beskyttende tag i første omgang. Så er det også lidt ekstra hyggeligt at gå og nørde.Jeg fik aldrig selv lagt løg i krukkerne i efteråret, men det er der heldigvis andre, der har gjort. Det er ingen sag at trylle spirende løg i små potter om til krukkeløg. Når løgene tages ud af deres potter, kan de skilles forsigtigt fra hinanden, hvis de skal passe i små krukker eller fylde en stor ud, så det samtidig ser naturligt ud og ikke som om, der er sat tre potter ned i krukken. De holder oven i købet meget længere på denne måde, end når de kommer ind i varmen.Det er umuligt ikke at komme i forårsstemning ved synet af de spirende løg, der har fået en lunende dyne af blødt, grønt mos. Godt, der er mos nok at tage af i plænen:-)De skønne vibeæg, Fritillaria meleagris, er længere fremme end de øvrige løgblomster og blomstrer allerede. Heldigvis holder de dejligt længe ved de lave temperaturer i drivhuset.Den fine, hvide kugleprimula, Primula denticulata, står lysegrøn og forårsagtig og kan ikke helt lade være med at vise, at den skam er klar til at blomstre. Den tåler heldigvis også de lave temperaturer fint, så jeg regner med at få lang tids glæde af hele kompagniet først inde i drivhuset og inden længe ude i krukkegrupperne i haven.

Stiklingeformering af spirende sødkartoffel

Den sødkartoffel eller batat, Ipomoea batata, der siden juleferien har stået og spiret på en vase med vand, har efterhånden udviklet en hel lille skov af fine friske skud, der skal bruges til opformering af planten og forhåbentlig en lille produktion af hjemmedyrkede sødkartofler i drivhuset. Jeg var ellers ved at blive bekymret, for flere af bladene begyndte at se småsløje ud, som om de var angrebet af mystiske skadedyr eller en svampesygdom – eller som om nogen havde drysset dem med sukker. Ved nærmere eftersyn med hjælp fra en lup, kunne jeg heldigvis se, at belægningen består af krystaller, som bladene har udskilt. Nu har jeg googlet mig til, at det er krystaller af calcium oxalat, og at det er et almindelig fænomen, så jeg har lagt bekymringerne på hylden og knebet de hårdest ramte blade af.Det står ikke helt klart, hvad der udløser udskillelsen af krystaller, men at det er noget med dyrkningsvilkårene, er der nok ikke nogen tvivl om. Så jeg besluttede mig for, at det måtte være et tegn til, at projekt sødkartoffel skulle gå ind i næste fase. Derfor gav jeg mig til at brække de længste af skuddene af, hvorefter moderknolden kom tilbage i vindueskarmen. Jeg tror ikke, den er færdig med at skyde endnu.Jeg kneb de nederste blade af skuddene, så de blev til fine stiklinger, og kunne konstatere, at der faktisk allerede var ansats til rødder på nogle af dem. Jeg har læst mig til, at stiklingerne skal sættes i vand for at danne rødder, men jeg har ikke så meget fidus til den metode, så jeg har stukket halvdelen direkte i jord og sat den anden halvdel i vand. Så må vi se. Almindeligvis er rødder dannet i vand sarte, fordi de aldrig har mødt modstand, og så går de nemt til, når de bliver plantet i jord siden hen. Læs mere om projekt sødkartoffel her.

Page 1 of 102

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén