Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Forfatter: Lotte Bjarke (Page 1 of 113)

Der sker noget, når sommerblomster, kål og prydgræsser mødes

På min vej til endnu en plantefagmesse i det hollandske, passede det heldigvis lige med en pause med indlagt besøg i besøgshaven Park der Gärten i den tyske by Bad Zwischenahn. Det blev endnu en gang til en inspirerende ud-af-haven oplevelse, for hold nu op hvor går de til den med fantastiske kombinationer af stauder, sommerblomster, kål og prydgræsser.

Der er ikke kedelige eller ligegyldige farvekombinationer, havedesigneren der finder på. Ja, nogle af dem er næsten provokerende men også vildt fascinerende. Planteverdenen har meget at byde på. Den rødlilla grønkål, Brassica oleracea ‘Redbor’ er de meget glade for på de kanter, så den optræder i rigtig mange kombinationer. Her blandt anisisop, Agastache anisata, med lyslilla spir, der er ved at få lidt vintagepræg her sidst på sæsonen. Til gengæld er der fuld knald på den dramatiske rævehaleamarant, Amaranthus caudatus ‘Tower Red’, ligesom den lækre sort af håret solhat, Rudbeckia hirta ‘Cherry Brandy’ står i fuldt flot. Wow, siger jeg bare.Her er den iøjnefaldende grønkål og den høje kæmpeverbena, Verbena bonariensis, ved at forsvinde i en sky af den fnuglet præriehirse, Panicum virgatum ‘Fountain’. I det hele taget er brugen af både et- og flerårige prydgræsser i blomsterbedene et studie værd i sig selv. Kæmpeverbena er en anden gennemgående figur i de flotte bede. Her i en noget mere afdæmpet kombination – igen kål og prydgræsser – nemlig den et-årige, dungræs, Pennisetum villosum og blomsterkål, Brassica oleracea ‘Flower Sprouts Autumn Star’, der er en meget dekorativ krydsning af grønkål og rosenkål.
Jeg kom til at tage næsten 200 billeder i løbet af min kørepause i et heldigvis dejligt fotovejr … så jeg kommer nok tilbage til Park der Gärten på en regnvejrsdag, hvis nogen skulle være interesseret. Jeg skrev lidt mere om selve parken sidste år her.

Orange blomster klæder terrakotta krukker

Nogle af sommerkrukkerne har været på ferieophold under mere skyggefulde forhold. De var simpelthen ved at få hedeslag på træterrassen, der vender direkte mod syd. Men nu er haven så småt begyndt at trække vejret igen, og græsplænen er stille og roligt begyndt at blive lidt grøn på de mindst udsatte steder. Ja, nogle steder så grøn, at plæneklipperen for første gang i umindelige tider måtte trækkes af stalden. Det blev så også anledning til, at de ferierende planter kom frem i lyset igen, så de ikke står i vejen for plæneklipperchaufføren. Dermed har terrassen ved det spiselige staudebed igen fået sin kant af terrakotta krukker med orange blomster, som jeg synes klæder krukkerne så godt.Den smukke, terrakotta farvede spanske margerit, Osteospermum Sunny ‘Frida’, har dog holdt skansen i solen hele sommeren. Jeg fik den tilbage i april ved et arrangement hos Gartneriet 3Kanten, som det ses her,  så det må da siges at være godt gået. Den blev klippet tilbage før ferien og har taget den lidt med ro siden, men nu skal jeg love for, den er begyndt at blomstre igen. Jeg er pjattet med den farve 🙂Der knytter sig en lidt sjov historie til den lille fløjlsblomst, Tagetes Bonanza ‘Flame’       der står forrest i rækken. Den 30. maj modtog jeg en mystisk pakke fra frøfirmaet PanAmerican Seed, der forsyner gartnere over hele verden med frø. I pakken var der fem nye sorter af sommerblomster, som PanAmerican Seed syntes, en stribe fagjournalister skulle have lov at prøve. Tak sagde jeg og fik skyndsomst plantet de berejste planter om, så de kunne komme sig. Siden er de vokset pænt til, og nu er den nye fløjlsblomst med glødende farver så begyndt at blomstre. Det skal siges, at jeg har knebet den tilbage flere gange for at få planten til at buske sig. Ellers havde den blomstret for længe siden. Det bliver spændende at følge, hvad den kan.Planten i forreste geled er også en prøveplante. Den stammer fra den hollandske forædlingsvirksomhed Beekenkamp, der har lanceret en stor serie af begonie sorter, der har et helt andet udtryk end gængse begonier. De markedsføres som Begonia Dreams med henblik på at appellere til yngre havefolk. Den lækre ferskenfarvede sag med mørke blade og fyldte blomster hedder Begonia ‘Fragant Falls Peach’ og udmærker sig foruden stor blomsterrigdom og god holdbarhed ved at have en fin lille duft.

 

 

Plantemesse med lækkerier og plantenyheder til haven

De seneste dage har jeg befundet mig i en blomsterboble, for det er sæson for plantebranchens fagmesser, hvor der bliver købt ind til efterårssalget i havecentre med videre. Dejligt at lande i en frodig blomstrende oase oven på den tørre sommer. Så nu må I finde jer i lidt plantespan med plantenyheder, der kan være på vej til jeres haver. Jeg er i hvert fald ret fristet 🙂 Hvad mener I for eksempel om den her nye purpursolhat, Echinacea purpurea ‘Meditation Dream’, der på ingen måde er purpurfarvet. Blomsten starter som limegrøn i udspring og bliver efterhånden lækkert flødefarvet med teglfarvet midte. Wow siger jeg bare.Her er en anden lækker sag, der godt nok ikke er en af årets plantenyheder, men som ikke har så mange år på bagen. Det er høstanemone, Anemone japonica ‘Tiki Sensation’, der er fremelsket af den danske staudeplanteskole Staudegården.Danske rødder har også den fine nye rose, Rosa ‘Prins Henrik’ forædlet af Rosa Eskelund, Roses Forever, udvalgt af Prins Henrik selv og netop navngivet til minde om prinsen af rosenelskeren Ghita Nørby ved den store, internationale rosenkonvention i København.Der er også en ny sort af kokardeblomst, Gaillardia aristate Spin Top på banen. Den udmærker sig ved sin delikate, røde farve og en kontinuerlig blomstring. Jeg har en på prøve, så mere om den, når jeg har lært den bedre at kende.Sæbeurt, Saponaria officinalis, kan dårligt henregnes til kategorien plantenyheder, da den jo vokser vildt i den danske natur. Jeg kan faktisk huske, at jeg som barn har forsøgt at få den til at flytte ind i haven, fordi jeg syntes, den var så pæn. Det lykkedes ikke, men nu er der en mulighed, for nyt er det i hvert tilfælde, at en af staudeplanteskolerne har inkluderet den i sit sortiment.Hvor mange år på bagen den elegante hosta sort Hosta ‘Harry van Trier’ har, ved jeg ikke, men jeg har ikke set den før, og da jeg faktisk kendte Harry, der desværre ikke er mere, må den lige med i kavalkaden. Harry van Trier var en belgisk havejournalist, og jeg tror aldrig, jeg har mødt magen til omvandrende planteleksikon. Dejligt at hans minde lever videre i en smuk plante.

Orientalsk pileurt og kertepileurt har klaret tørken

De seneste måneders tørke har været let forståelig anskuelighedsundervisning i, at der er meget stor forskel på, hvor godt forskellige planter klarer sig, når de må undvære vand. Det her er for eksempel min græsplæne. Et noget trist syn. Heldigvis er jeg ikke så bekymret for græsset, der nok bare er gået i dvale, mens det har været umuligt at vokse. Det skal nok komme igen.Der er desværre også en del af de stauder, der burde være på toppen netop nu, der har lidt alvorligt i sommervarmen. Men hvis der er en, der ikke har ladet sig gå nævneværdigt på ud over at hænge lidt med bladene, når det var værst, så er det kærtepileurt,Polygonum amplexicaule, der blomstrer lystigt nu. De to lysegrønne strittere i baggrunden er en anden af sommerens succeshistorier.Det er nemlig endelig endelig lykkedes mig at få orientalsk pileurt, Polygonum orientalis, til at blive til noget her i haven. Det skylder jeg Bente stor tak for. Hun sendte mig nemlig nogle friske frø sidste efterår. De blev sået med det samme, og det gjorde simpelthen tricket, som pose efter pose af indkøbte frø ikke har kunnet.Mine eksemplarer er fortsat ikke så imponerende som dem, jeg har set i udlandet, men det har nok også noget med tørken at gøre. De har fået vand, men kun til husbehov i ny og næ. Men blomsterne er der, og slægteskabet med kærtepileurt er nemt at få øje på. Det samme er årsagen til det poetiske engelske tilnavn ‘Kiss me over the garden gate’ 🙂 Orientalsk pileurt er en enårig plante, så nu satser jeg på, at den sætter frø, så jeg kan få etableret min egen bestand af den spektakulære plante, der kan ses folde sig ud her.

Sølvgrå og lilla nuancer til sensommerkrukkerne

Haven har fået vand! Det skal fejres og hvordan gøre det bedre end med lidt krukkerokering og organisering af sensommerkrukkerne. Faktisk havde der samlet sig lidt forskelligt, som jeg ikke rigtig nænnede at stille ud i den bagende sol, men nu går det fint, selvom krukkerne ikke er så store. Heldigvis står de jo lige uden for døren, hvor de er nemme at holde øje med og vande, når det er nødvendigt. Planterne med de store, bløde, sølvfarvede blade er Senecio candiscens ‘Angelwings’, der vitterligt ligner englevinger. En fantastisk plante.En anden fantastisk plante er den her prydløg, Allium ‘Milennium’, der er så fin med sine langtidsholdbare lilla blomsterkugler. Jeg fik planten den 7. juni, da Gartneriet Møllerhøj havde inviteret en lille flok bloggere på besøg, og den har stået der og set lækker ud lige siden. Jeg har et par stykker i haven i forvejen, så den her skal plantes ud til de andre, når den er afblomstret. Men foreløbig gør den sig rigtig godt i en af sensommerkrukkerne.Prydpeberen, Capsicum ‘Calico’, er en plantenyhed fra Gartneriet Pedersen, som jeg er faldet fuldstændigt for. Bladenes farvespil i grå, grønne, lilla og hvide nuancer får mig til at tænke på særligt fint marmor. Blomsterne er lilla og de chili lignende frugter glinsende sorte. Helt skøn 🙂Et spændende farvespil kendetegner også alunrod, Heuchera ‘Glitter’, der er en blandt mange fine sorter fra Elvira Plants. Den passer perfekt sammen med de andre i krukkegruppen, der er holdt i sølvgrå og lilla nuancer med sine purpurfarvede stængler og næsten sølvlysende blade med markant mørkegrønne nerver. Et lysende eksempel på, hvor smukke farver man kan få i sine krukker eller for den sags skyld i haven, selv når der ikke er blomstrende planter.

 

Jeannett Fruergaards fantastiske sensommerhave

Som jeg nævnte sidst, bød sidste uge på en ud-af-haven-oplevelse af de helt specielle. Jeg besøgte nemlig Jeannett Fruergaard og hendes fantastiske sensommerhave i Stoholm i det midtjyske. Her spiller vajende prydgræsser sammen med årstidens lækre stauder i en simpelthen perfekt symfoni.Hvordan Jeannett får sine purpursolhat, Echinacea purpurea, til at stå så fantastisk, er mig en gåde. Det er et helt skønt og lidt magisk syn. Magisk er det også, at staudehaven blev anlagt i foråret 2016 og altså kun har et par år på bagen. Det er godt gået og et lysende eksempel på, hvad der kan lade sig gøre i haven, hvis man virkelig vil. Og det vil (og kan) Jeannett og hendes familie tydeligvis.Den store have er i det hele taget lækkert indrettet med mange afvekslende rum. Bag hækken og den smukke grønne portal gemmer sig endnu et misundelsesværdigt haverum.Her folder en enorm køkken- og især skærehave sig nemlig ud. Jeannett er vild med at binde lækre buketter – og vildt god til det – og så skal der jo være nok at binde af. Det er der også. Jeg har aldrig set sådan et slaraffenland af sommerblomster i mit liv. Jeg kunne gå der i timevis eller bare sætte mig midt i det hele og suge farverne, duftene og lyden af summende insekter i mig.Frøkenhat, Zinnia elegans i alverdens farver….

Og et glædeligt gensyn med hindebæger, Limonium sinuatum. Også lige til at blive blød i knæene af.
Til slut kommer så den gode nyhed: Jeannett åbner nemlig sin skønne sensommerhave for besøg i weekenderne 18.-19. august og 25.-26. august. Ud over at nyde haven er der mulighed for at købe planter, buketter og sørme også min bog, Slip haveglæden løs – fryd facts og fiduser. Læs mere om åben have på Jeannetts hyggelige haveblog www.jeannettfruergaard.dk

Staudesolsikker er havens humørbomber i tørken

Haven giver virkelig anskuelighedsundervisning i, hvilke planter der er tørketålende, og hvilke der absolut ikke er. Nogle af dem, der klarer sig godt trods et minimum af vanding, er havens staudesolsikker. Den her Helianthus ‘Lemon Queen’ blev plantet i foråret, og har som det fremgår klaret det der med at få sig etableret ganske udmærket.Den er blevet til en pæn, fyldig tue, den er lige så høj som mig, og nu er den også begyndt at blomstre med fine, små citrongule solsikkeblomster, som insekterne er ret pjattede med. Der er dejligt mange knopper på vej, så det er en investering, jeg er super glad for, nu hvor mange af havens andre sensommerstauder allerede ser meget slidte ud.Pilebladet solsikke, Helianthus salicifolius, er en anden af havens staudesolsikker, der virkelig har fundet sig til rette, efter at den blev plantet sidste år. Det er faktisk lige før, jeg er bekymret for, om jeg har undervurderet dens pladsbehov, men foreløbig går det.Pilebladet solsikke er en skulpturel plante, der fylder godt i landskabet hele sommeren, og nu har den også lige indledt en forhåbentlig langvarig blomstringsperiode ved at folde de første, små glade solsikkeblomster ud.Knapt så glade ser de hårdt prøvede jordskokker ud i det stærkt tørkeplagede eksotiske hjørne. Jordskok er jo i virkeligheden også en solsikke, Helianthus tuberosus. Jeg har i en tidligere have haft små, gule blomster i mine jordskokker, men det tror jeg ikke, de klarer i år. Til gengæld er jeg ikke så bekymret for, om der er knolde at høste af. Jordskokker er meget livskraftige planter, der som det fremgår ikke lod sig anfægte af, at de ved en fejl fik en omgang med fræseren i det tidligere forår. Det blev de bare til flere af 🙂Nu jeg er i gang med solsikkerne, er I også lige nødt til at ha’ det her billede af “rigtige” solsikker, den enårige Helianthus annuus. Billedet tog jeg i sidste uge, da jeg besøgte Jeanett Fruergaard og hendes fantastiske have. Er det ikke bare vildt skønt at have sin egen solsikkemark i haven? Den have kommer jeg tilbage til 🙂 Kig indenfor på Jeanetts blog her – og læg mærke til, at hun snart holder åben have. Et besøg kan varmt anbefales.

 

Søndagsbuket af væltede sommerblomster

Når man nu er sådan en kæmpe klovn, at man har fået placeret de høje sommerblomster i kanten af bedet, så må man lære det på den hårde måde: De vælter. Til min undskyldning må jeg sige, at jeg fik byttet om på nogle småplanter i den hektiske udplantningsfase, så jeg troede faktisk, jeg plantede rosa sommerasters i det pink bed og ikke solgule håret solhat, Rudbeckina hirta. Suk.Det går meget bedre med de eksemplarer, det lykkedes at få plads til længere inde i bedet, hvor de kan støtte sig til buske og stauder. Ret fine, synes jeg, også selv om de giver farvekoordineringen i bedet et ordentligt skud for boven.I bedet på kanten, hvor jeg endnu har til gode at se de rosa sommerasters springe ud, har mexicanerhat, Ratibida columnifera, været lidt af et hit denne sommer. De har blomstret og blomstret i gule og orange farvenuancer, så det har været en ren lyst. De holder sig pænt på benene, men siger ikke nej tak til lidt støtte fra stauderne.

I køkkenhavens række af blandede blomster til tørring har den sjove tragtbæger, Molucella laevis, det også lidt svært med at holde sig oprejst. Men skuddene er altså også blevet meget lange efterhånden – og meget tunge – så der skulle ikke meget byge til at få dem til at lægge sig. Til gengæld søger de hurtigt opad igen, når de er tørre, så de har efterhånden fået en temmelig spøjs facon, og de andre blomster i rækken er ret trætte af dem.For ikke at skulle gå og ærgre mig over de væltede blomster, har jeg nu fået ryddet lidt op. Og der er jo ingen grund til, at de fine sommerblomster skal gå til spilde, så nu blev de til en hyggelig søndagsbuket i glade sommerfarver.

Citrongræs og sødkartoffel tager magten i drivhuset

Der er fart over feltet i drivhuset, hvor sol, varme og vandingscomputer i fællesskab sørger for, at de varmekrævende planter har det godt. Vandingscomputeren doserer vand via siveslangerne en time hver nat, så planterne kommer aldrig til at mangle vand. Jeg har ikke vandet manuelt hele sommeren. (Jeg købte den her sidste år).
Jeg er vildt imponeret over, hvor flot min citrongræs, Cymbopogon citratus, er blevet i år. Den kan vist virkelig godt lide vejret. De tykkeste af stænglerne ligner næsten det importerede citrongræs, man kan købe i butikkerne, og der er en liflig duft af citron under glastaget.Mit eksperiment med at dyrke sødkartoffel, Ipomoea batatas, i drivhuset kører også på skinner. Ja, jeg har selvfølgelig ingen anelse om, om der rent faktisk er knolde under jorden, for de skal først høstes senere på året, men blade er planterne i hvert fald gode til at producere.I forventning om at sødkartoffel var en klatreplante, fik den tildelt et klatrestativ i hjørnet af drivhuset til at komme til vejrs i. Men det er den nu ikke særlig interesseret i. Der er vist mere tale om en kravleplante end en klatreplante. I hvert fald er rankerne efterhånden kravlet hele drivhuset rundt, som om de leder efter et eller andet.Meget mindre vellykket er årets melondyrkning. Den enlige plante skyder flittigt men lynhurtigt får de nye blade svampebelægninger af meldug. Det ser ganske fint ud med de sølvhvide blade, som melduggen resulterer i, men de visner hurtigt, og dermed er der vist ikke udsigt til melonhøst i år. Så nu har jeg klippet den sølle plante forsigtigt i stykker og fragtet den ud af drivhuset i en pose uden at sprede svampesporerne for meget.Med den aktivitet i bunden af drivhuset er det godt, at agurk- og tomatplanterne forstår at udnytte førstesalen. Jeg har nu toppet de fleste af tomatplanterne, så de kan koncentrere sig om at modne en masse tomater, men den gule sort, der virkelig vil fremad, har ligesom agurkplanten fået lov til at runde af med at vokse vandret. Det kunne se så sejt ud, hvis der kom til at hænge tomatklaser ned fra loftet 🙂

 

Haven er en frøfabrik med stort sortiment af gratis frø

For de tidligste sommerblomster er blomstringen et overstået kapitel, men det betyder ikke, at de ikke længere har noget at byde på. Nu dukker de fine og opfindsomme frøstande op i havebilledet, og hvad endnu bedre er, de er fulde af gratis frø, der kan høstes og blive til nye blomster næste år. Haven er simpelthen en effektiv frøfabrik. Den to-årige judaspenge, Lunaria annua, er det adskillige år siden, jeg såede en pose autoriserede frø af, men lige siden er den spontant dukket op hist og pist efter selvsåning, så i virkeligheden behøver man ikke gøre de store anstalter for at sikre, at den kommer igen.Meeen nu er der altså noget særligt over at smutte de flade frø ud af de silkepapirsagtige mønter, og det giver jo også mulighed for selv at bestemme, hvor de skal vokse, så den chance kunne min indre frøsamler ikke stå for. Jeg tror nu, jeg så dem med det samme – i hvert fald nogle af dem – for hvis de når at spire i år, er der blomster til næste år.Blomsterkørvel, Orlaya grandiflora, er en af de tidligste sommerblomster. Eventyrlig dejlig med sine storblomstrede skærme og stadig dekorativ som frøstand. Men frøstanden er fyldt med spiredygtige gratis frø, så nu er pynten taget af i hvert fald nogle af planterne. Erfaringen siger, at de også selvsår, når man er heldig, så en del får lov at blive stående. Blomsterkørvel er en af mine absolutte yndlingsblomster, så dem kan jeg ikke få for mange af.Svovlgul kosmos, Cosmos sulphureus, giver stadig masser af lysglimt i blomsterbedet med lysende gule og orange blomster, men de er samtidig begyndt at sætte frø i de blomster, der blomstrede først. De er simpelthen perfekt modne til høst lige nu, så også her er høsten af gratis frø i fuld gang. Et greb om den modne frøstand, så har man hånden fuld af frø 🙂 Det er dejligt at være frøsamler.Frøhøsten strækker sig i sagens natur over en lang periode, men nu er den i hvert fald i gang. Jeg tørrer frøene i flade skåle inden døre et par uger, før de kommer i papirposer og ryger i frølageret i det mørke og kølige anneks.

Page 1 of 113

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén