Haveglæder, tips og tricks

Astilbe kan en masse

Astilbe arendsii hyb-16Astilbe x arendsii, der meget praktisk bare hedder astilbe på dansk, er en utroligt alsidig staude, som der vokser mange af her i haven. De er åbenbart ikke klar over, at forholdene her er helt forkerte, for de kommer trofast igen år efter år. Staudebogen anbefaler halvskygge og fugtig jord, men det går altså fint her på sandjorden i både sol og skygge.

Astilbe arendsii hyb-18Astilbe fås med blomster i et hav af farver, så her er selvfølgelig lidt af hvert :-). Fælles for dem er den fjeragtige lethed i blomstrestanden, der er sammensat af tusindvis af bittesmå, fine blomster, som insekterne i øvrigt er ret pjattede med. Den her sart lyserøde med det meget mørkegrønne løv er ret lækker, synes jeg.

Astilbe arendsii hyb-1En anden god ting ved astilbe er det smukke løv, der betyder, at planterne også er pæne, når de ikke blomstrer. Her den rødlilla, der lige nu troner i det blå bed.

Astilbe arendsii hyb-8Blomsterne er gode i buketter men holder længest, hvis stilkenden lige får et gok med en hammer. I øvrigt er de tørre frøstande også super fine. Hvis man bruger fantasien lidt, ligner de miniature juletræer og er helt oplagte til juledekorationerne. Den cremefarvede sort ser lidt tyndbenet ud, men den har også fået en skod placering under piletræet, hvor stort set intet vil gro. Den blev plantet sidste år og er der endnu, men den burde nu nok forkæles med en flytning.

 

 

Previous

Selvsået orkide i det gule bed

Next

Løg høsten er i gang

3 Comments

  1. Astilbe har jeg aldrig rigtig overvejet, ikke fordi jeg syntes den er grim eller noget, mere at jeg bare ikke har tænkt over den. Men sjovt nok så købte jeg 2 her den anden dag, og jeg tror godt de kunne blive starten på en lille samling, for ja de er da virkelig fine og anvendelige på mange måder.

  2. Astilpe er skønne, og minder mig om min elevtid:-)
    Her ved de heller ikke at de ikke trives i sandet jord eller godt med sol, og jeg havde ikke undersøgt det inden de blev plantet;-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén