Det er længe siden, asparges høsten stoppede for i år. Før Skt. Hans faktisk. Lige siden har de fine, lange filigran skud samlet næring til plantens underjordiske dele, så der bliver masser af energi til at skyde med lækre, grønne asparges til foråret. Tilbage er nu kun de brune stængler og de smukke, lakrøde bær.
Når skuddene er visnet, skal de klippes ned til grunden alle som et, så de ikke risikerer at sprede plantesygdomme til de kommende skud. Det bliver til en ordentlig bunke haveaffald, der ikke kommer på komposten men bliver fragtet til den kommunale genbrugsstation for at minimere risikoen for smittespredning af aspargessygdomme.
Det er lidt af et mareridt at holde et aspargesbed ukrudtsfrit, når først skuddene får lov at vokse frit. Til gengæld er det nemt at luge, når alle skuddene er klippet ned. Det blev til en dejlig sanseoplevelse, for bunden var dækket af utallige, selvsåede citronmelisseplanter på afveje. Sikke en duft.
Væk kom de og afslørede så, at der også vokser velkomne ting i bunden af aspargesbedet. Der blev en gang for nogle år siden sået vårsalat, Valerianella, også kendt som feldsalat, og de selvsår nok så fint, så der allerede nu og også i det aller tidligste forår kan høstes lidt bladgrønt i haven.