Haveglæder, tips og tricks

Ærtespirer i vindueskarmen

Der er forårsstemning i vindueskarmen i køkkenet. Jeg satte nemlig gang i en lille produktion af friske ærtespirer for en lille uges tid siden, og nu er de sprøde, lysegrønne spirer stærkt på vej og kan høstes i løbet af nogle dage.Det er lige så nemt at lave ærtespirer som at lave karse. Lidt vat i bunden af et syltetøjsglas eller en dyb tallerken, godt med vand og en håndfuld ærtefrø, det er det hele. Ærterne skal ikke soppe i vand, men vattet skal holdes fugtigt. Næste omgang er lige sat i gang.Samtidig kan resultatet af den spiretest, der blev sat i værk i sidste weekend aflæses. I de tre af prøverne er der intet tegn på liv. Bønnerne, som jeg havde en mistanke til, er oven i købet begyndt at mugne i stedet for at spire, så det er nok ikke så mærkeligt, at der aldrig kom noget ud af at så dem sidste år. Salatfrøene har rørt lidt på sig, mens der er pænt gang i både radiccio og frøkenhat, så dem kan det nok godt betale sig at så igen. De andre overgemte frøposer ryger i skraldespanden. Læs mere om testen her.

Previous

Vedbend i feststemning

Next

Nye eksperimenter i planteværkstedet

1 Comment

  1. Fantastiske fotos. Sådanne syn er netop det vi har behov for lige nu. Tak for det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén