Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Årstidens blå blomster

Primula Belarina Amethyst Ice-35Staudebedenes forskellige farveholdninger begynder lige så stille at manifestere sig. Især i det blå bed, er der nogenlunde orden i tingene helt fra begyndelsen, når man alså lige abstraherer fra de lysegule narcisser, der svæver over de små, blå forårsstauder. Primula Belarina ‘Amthyst Ice’ med den helt fantastiske blå farve i de fine, dobbelte blomster er dukket op igen. Årets krukkeplanter skal helt sikkert genbruges i det blå bed også.Anemone blanda-9De blå balkananemoner, Anemone blanda, var også krukkeplanter engang, men nu dukker de op på må og få i hele det blå bed – og for den sags skyld også i græsplænen omkring bedet.Anemone blanda-8Det må de nu gerne, for de er ikke til at stå for. Slægtskabet med de hvide anemoner i skovbunden er til at få øje på, men balkananemonerne er større i det, har flere kronblade og så den der skønne, blålilla farve.Pulsatilla vulgaris-8Opret kobjælde, Pulsatilla vulgaris, har skruet helt op for charmen lige nu, som den står der med den fineste bløde pels omkring de violette blomster, der er på nippet til at folde sig ud. De dunbløde knopper har længe været dekorative, og frøstanden, der følge efter blomstringen, er et helt kapitel for sig, så kobjælde er en plante, jeg glæder mig over i en dejlig lang periode hvert år.

Previous

Så er den skvalderkål barberet…

Next

Flyttedag i staudebedet

1 Comment

  1. Jeannie Vogt

    Jeg glæder mig også hvert år over den blå balkananemone, men i år har den konkurrence fra mine nye blå “rigtige” anemoner, Anemone nemorosa Atley og Anemone nemorosa Atrocaerula. I det hele taget er jeg blevet bidt af en gal anemone, jeg har i mange år glædet mig over mine gule anemoner, den smørgule Anemone ranunculoides og en svovlgul hybrid ml. ranunculoides og den hvide nemorosa. Selvfølgelig også den hvide skovanemone nemorosa og en hybrid Anemone nemorosa Vestal. Det er så skønt når der vælter anemoner op af jorden, hvor de har ligget gemt de sidste 11 måneder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén