Helt Hen i Haven

Årets sidste skoleagurk er høstet

cucumis-sativus-321Hele sommeren har vi arbejdet med agurketvang her i haven, men den er hermed afblæst. Den enlige skoleagurk plante har produceret vildt mange agurker, og de skulle jo nødig gå til spilde. Jeg har været tosset nok til at tælle dem, og det er faktisk løbet op i 167 agurker siden Skt. Hans aften, da jeg høstede den første. Rekord i forhold til sidste års optælling, der landede på 115 styk.cucumis-sativus-59Rekorden hænger utvivlsomt sammen med det fantastiske septembervejr, vi har haft i år. Desværre lever oktobervejret jo mildt sagt ikke op til det, så nu er det endegyldigt slut med høsten af årets sidste tre agurker. Det er simpelthen blevet for koldt til de sarte agurkrødder, og gråskimmelen har for alvor lagt sin klamme, pelsede hånd ikke bare på bladene med også på de umodne frugter.cucumis-sativus-60Så selv om planten stadig blomstrer og ser ganske optimistisk ud længst væk fra roden, er der nu ryddet op efter agurkefesten. Rankerne er blevet klippet ned stykke for stykke og overført til komposten i de fortsatte bestræbelser på at holde luftfugtigheden i drivhuset nede og dermed gøre det så svært for gråskimmelen som  muligt at få tag i de resterende planter. Tiltag, der for alvor blev sat i værk for nogle uger siden, da de første tegn på gråskimmel dukkede op. Med lidt held (og lidt solskin) kan der høstes tomater et par uger endnu. Der er i hvert fald mange på vej, og tomatplanterne er jo knapt så kuldefølsomme som agurkplanterne.

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

One Reply to “Ã…rets sidste skoleagurk er høstet”

Det er lidt vemodigt nÃ¥r de sidste planter smides pÃ¥ komposten. Men sikke en fest du har haft med agurker! Nu er det snart tid til at ligge planer for næste Ã¥r, for hvad skal i drivhuset der? Jeg skal have overblik snart, inden jeg glemmer hvad der var en succes…

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved