Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Nyt hjem til baby egetræer fra haven

De baby egetræer, der nu i et par måneder har udviklet sig fra spirende agern fra haven sat på flasker med vand, er begyndt at se lidt blege ud. Ikke så mærkeligt, for de er vokset så fint og blevet til rigtige, små egetræer trods en skrap diæt bestående af postevand.Når de trods alt har klaret sig så godt, skyldes det formentlig, at de har haft en madpakke at tære på i deres tykke, næringsholdige kimblade, der sidder inde i agernet. Men de er helt tydeligt begyndt at trænge til jord med ordentlig næring i.Egetræer har pælerod, så det var faktisk nødvendigt at rodbeskære træerne lidt for at kunne plante dem i pottemuld i små lerpotter. Det tager de ikke skade af, og de ser da også ret søde ud i potterne. Så søde faktisk, at datter Anne fluks forelskede sig i dem og ønskede sig et par til krukkerne i kolonihaven i Odense. Så nu er to af træerne flyttet hjemmefra og venter på, at det bliver forår, så de kan blive plantet ud.
Meget tyder på, at fascinationen af agern og egetræer er arvelig 🙂 Her får I lige far Ibs fortælling om The Oak, som han lige har skrevet til sin gamle ven Jørgen.

The Oak

Vi var blevet gift i 1960 og havde fået lejlighed på Strandboulevarden i København. Det må så være i foråret 1961, at vi en søndag gik en af vore ture i Dyrehaven. Træerne var lysegrønne, hjortene græssede på Eremitagen, og i skovbunden piblede det op med små, nye bøge- og egetræer.

Vi udvalgte et smukt lille egetræ (en stilk med to små blade) og tog det med hjem i lejligheden, hvor det fik plads i vindueskarmen i en urtepotte. Træet voksede. Det tabte bladene om efteråret, men sandelig om ikke det fik nye blade næste forår.

I 1963 begyndte vi at synes, det var synd for det lille træ, at det skulle stå dér og glo over på Frihavnskirken, – dag ud og dag ind. Der var også tale om, at vi skulle flytte til Jylland, så en skønne dag måtte vi overrække træet til vores gode ven, Jørgen. Han havde hus og have ude i Gentofte, så det kunne næsten ikke være bedre. Træet blev plantet, det hyggede sig meget i parcelhuskvarteret – og det voksede bare videre.

Det fik nu ikke ro i så lang tid, for så var det Jørgens tid til at flytte. Hundested var målet, og sandelig om ikke han tog træet med og fik det plantet på ny. Det voksede bare videre, selvom klimaet på skrænten ned til Kattegat var lidt mere barsk end villahaven i Gentofte. Det blev efterhånden et rigtigt træ, og en skønne dag kom der agern på; – og næste forår piblede det op med små bitte planter ovre i Hundested.

Vi var efterhånden blevet etableret med hus og have i Hørning, og ved et af Jørgens hyggelige sommerbesøg medbragte han en lille plante, sådan at vi igen havde et egetræ, som oven i købet var i familie med det gamle. I daglig tale hed træet nu ”The Oak”!

Årene gik og efterhånden blev træet i Hørning også stort, og endeligt kom året, hvor der dryssede agern, og foråret efter begyndte der at dukke små egetræer frem, – stilke med to små blade! Selvfølgelig fandt vi et ege-barnebarn, som kunne komme hjem til det gamle træ ved Kattegats kyst.

Den lille ny fandt sig aldrig til rette i blæsten. Den lever, men vokser faktisk ikke.

”The Oak” vokser stadigvæk, og vil ikke blive fældet så længe Jørgen bestemmer.

I efteråret 2017 fandt vores Lotte agern i sin hyggelige skovhave, og de kom i stuen med stilk og tre-fire blade. Det er selvfølgelig ikke direkte efterkommere, men vi kan jo tale om adoption? Vi sendte omgående en forespørgsel til Hundested om det gamle træ og modtog et billede taget af Jørgens barnebarn.

57 år er gået, og nu er det så Lotte, der har ansvaret. Hvis hun er heldig, vil hun om 50 år have et smukt egetræ i sin have; – måske lige så flot som den såkaldte Sparekasse-eg nede ved Hejlsminde?

”Springer eg før ask! Så går sommeren i vask”!

Previous

Vintergrønne bregner skaber skovstemning

Next

Hvide lækkerier på verdens største planteudstilling

5 Comments

  1. Sikken sød historie Lotte. Den går rent ind i et bankende træ-hjerte:-) Jeg har det ligesom dig, din far og din datter – jeg elsker at plante egetræer i min lille skovhave. Egetræet er et smukt træ. Både som ung, og som gammmel og furet i barken.

    Tak for din dejlige historie!

    Kh. Jeanette

    • Lotte Bjarke

      Kære Jeanette
      Tak for din søde hilsen. Jeg husker også, når min far læste historien og Egen og bøgen højt for mig, da jeg var lille. Jeg havde simpelthen så ondt af de stakkels, gøde egetræer, der blev fortrængt på grund af deres godhed. Lige siden har jeg elsket egetræer, og nu bor jeg jo heldigvis sammen med en hel flok i alle størrelser:-)
      KH Lotte

  2. Vidunderlig fortælling.
    Jeg forstår fascinationen af eg. Det er et meget smukt træ på alle måder: Vokseform, bark, blade osv.
    Held og lykke med af føre ‘slægten’ videre.

    • Lotte Bjarke

      Kære Lisbeth
      Tak for din hilsen. Der er egetræer i alle aldre og størrelser her på grunden, så slægten er absolut sikret. Men det bliver nu sjovt at følge dens fortsatte udbredelse i det fynske 🙂
      KH Lotte

  3. Jeg har to egetræer i min have. Et kæmpestort af slagsen sammen med min nabo i skel og dets selvsåede 24 år gamle afkom lidt længere inde i haven. De er meget smukke hver på sin måde. Førstnævnte meget majestætisk og barnet spinklere og lidt mere gratiøst ….

    Happy Tree Gardening,
    Jytte
    http://www.danishknitdesign.com

Skriv et svar

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén