Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tid til klipning af buksbom, Bloombux og Berrybux

Jeg har gang i en alsidig afprøvning af dels forskellige sorter af buksbom, Buxus microphylla, dels alternativer til buksbom, der skulle kunne nogenlunde det samme, hvis problemerne med den frygtede svampesygdom buksbomkvistdød, Cylindrocladium buxicola, griber om sig. Vi er jo mange, der vil savne buksbom med den kompakte vækst og store tolerance overfor klipning, der gør, at de kan formes, som man lyster, og tilpasses voksesteder efter behov. Her i haven, hvor den vildsomme stil hersker, bruger jeg buksbomkugler til at skabe ro og danne kontrast, så det hele alligevel kommer til at se haveagtigt ud 🙂

Tiden er i høj grad inde til klipning af buksbom, så nu har buksbomkuglerne fået deres årlige rundbarbering ved hjælp af græskantklipperen, der er eminent til den opgave. Jeg må sige, at de to nye sorter fra Nygaards Planteskole, der er med i testen, klarer sig superfint og ikke viser de mindste tegn på sygdomsangreb. Buxus ‘Chicagoland Green’ og Buxus ‘Northern Charm’ hedder de.I det tidlige forår plantede vi en lille hæk for at stramme bedkanten ind mod skovhaven op. Den består ikke af buksbom men af Rhododendron Bloombux, der markedsføres som et alternativ til buksbom, der har det svært. Jeg har gået lidt rundt om mig selv i overvejelser over, om den nu skulle klippes, for den stod og så så fin ud i al sin frodighed. Men nu gælder det jo en afprøvning af dens egenskaber som alternativ til buksbom, så til sidst kom saksen frem til en let studsning alligevel. Hækken har i øvrigt blomstret nok så fint med små, sart lyserøde blomster i maj, så Bloombux lever foreløbigt fint op til sit navn. Læs mere om Bloombux her.Endnu en ny plante, der markedsføres som et alternativ til buksbom, er en sort af lav blåbær, Vaccinium angustifolium Berrybux. Det er også en tæt og kompakt busk, der tåler klipning og kan formes til kugler, kegler og kaniner eller lave hække, ligesom en buksbom. Det smarte er, at planten jo også får lækre blåbær, og bærrene sidder heldigvis inden for den nye vækst, der må klippes af, hvis den skal holde faconen. Foreløbig står Berrybux i en krukke, men den bliver plantet ud i haven til efteråret. Det bliver spændende, hvordan bærrene smager.

Hjemmelavede krukkeplanter begynder at ligne noget

Når jeg forspirer sommerblomster, er det typisk med den tanke, at planterne skal plantes ud i havens bede. Men i år er nogle af dem endt som hjemelavede krukkeplanter. Jeg har oven i købet eksperimenteret lidt med at plante forskellige arter sammen i større krukker i håbet om, at de vil vokse fint og naturligt ud og ind mellem hinanden. I den her krukke er der plantet både det lille prydgræs harehale, Lagurus ovatus, den lækre fløjlsblomst, Tagetes ‘Strawberry Blonde’ og den sjove mexikanerhat, Ratibida columnifera, der dog ikke blomstrer endnu, fordi den er blevet knebet en ekstra gang for at få den til at buske sig. Jeg synes, det tegner lovende.Den rødorange Tagetes ‘Strawberry Blonde’ er ny i udplantningssortimentet i år, men man har altså også kunnet købe frø og selv gå i gang. Sikke nu en farve.Harehale går igen i denne krukkegruppe, der også udelukkende byder på hjemmelavede planter, der lige er begyndt at blomstre.En virkelig sælsom plante, som er mest kendt fra blomsterdekorationer, er trommestikker, Craspedia globosa, med kugleforede, gule blomsterstande. Den er også lavet fra frø i år og står flere steder i haven og altså også i en krukke, hvor den ser ud til at have det rigtig fint.Den skønne morgenfrue, der i hvert fald engang var Calendula officinalis ‘Triangle Flashback’ er det måske lidt af en tilsnigelse at henføre til gruppen af hjemmelavede krukkeplanter. Den er ikke møjsommeligt forspiret, priklet og så videre, men dukker helt af sig selv op i stort antal i køkkenhaven, hvor den blev sået for flere år siden. De spontane og i nogen grad fejlplacerede planter blev gravet op og omplantet til en krukke. Selv om de i sagens natur må være hybridplanter, er de stadig lige så smukke som den oprindelige sort.Samme historie går igen, når det gælder den sart lysegule blomsterkarse, Tropaeolum majus ‘Milkmaid’. Det er år og dag siden, jeg købte en pose frø, men de sår sig selv med stor entusiasme, så der var rigeligt med planter til en krukke også.

Vasen der får skvalderkål og tidsler til at ligne en million

Jeg er blevet den heldige ejer af den nye In Bloom – Lush & Lovely vase, som Dorthe Kvist har designet for Erik Bagger A/S, så i anledning af weekenden står der selvfølgelig havebuket og afprøvning af vasen på dagsordenen.Den fine metalkugle, som Dorthe kalder en Flowercharm, er et væsentligt element i konceptet. Kuglen lægges ned i vasen, og blomsterstilkene stikkes en for en ned i hullerne. Jeg fandt hurtigt ud af, at det er smartest at begynde med de blomster, der har de tykkeste stængler, men ellers fungerer det simpelthen fantastisk, når man gerne vil have en let og løst opbygget buket.Den dekorative Flowercharm omfavner blomsterstænglerne og holder dem på plads, så enhver får mulighed for at trylle med blomster til lækre buketter.Jeg gik på rov i folden på den anden side af vejen og fandt de fineste tidsler og græsser, som nu er kombineret med skvalderkål og andre skærmplanter fra haven, lodden løvefod, Alchemilla mollis, og hvad der ellers er at plukke af lige nu. Så her er min debut buket i Lush & Lovely vasen, der næsten får skvalderkål og tidsler til at ligne dyre snitblomster fra blomsterhandleren. Det bliver helt sikkert ikke den sidste.Lige da jeg hørte om Lush & Lovely vasen med den tilhørende Flowercharm første gang, fik jeg et flash-bach til min barndom. Min mor havde en fakir. Det er en mærkelig sætning og i virkeligheden temmelig misvisende. Hun havde snarere en taburet til en mini-fakir. En tung, stikkende sag beregnet til at lægge ned i vasen til at holde på blomsterne. Jeg fik fat i mine forældre, der fik gravet fakiren frem af gemmerne. Oven i købet i original emballagen. Så nu er jeg lige nødt til også at få den prøvet af.Fakiren kan også det der med at holde på en enkelt blomsterstængel, så man ikke behøver mere end to hænder for at skabe en buket. Men den er selvfølgelig noget mindre fiks end den fine Flowercharm og gør sig nok bedst i en vase, der ikke er gennemsigtig.Dermed blev det også til en weekendbuket til driverthuset, for Lush & Lovely buketten har selvfølgelig fået ærespladsen på spisebordet.
I kan opleve, hvordan Dorthe Kvist selv tryller med vasen her.

Snyltehveps og rovmider er sluppet løs i drivhusene

Sidste år kom jeg en postgang for sent i gang med at forebygge/bekæmpe angreb af bladlus i drivhuset, og især aubergine og peber blev sat en del tilbage på den konto. Så da jeg opdagede de første afstødte bladluspupper på auberginebladene, var det et klart signal om, at det er nu, der skal udvises rettidig omhu. Ret beset har jeg ikke set noget til bladlus i planterne, men når huderne er der, er lusene det helt sikkert også, og skal der gøres noget effektivt, skal det ske, før angrebet bliver for stort.Nu er forsikringen mod fremtidige problemer forhåbentlig på plads. Jeg har udsat bladlus snyltehveps, der parasiterer bladlusene og dermed gør det af med dem, mens de selv bliver til flere. Det er nogle vimse små fætre, der leveres i savsmuld, der indeholder både pupper og levende bladlus snyltehveps. De voksne snyltehveps er meget ivrige efter at komme i gang og myldrer ud af glasset, så snart man åbner det. Jeg placerer det i første omgang lidt skyggefuldt under planterne, så de voksne kan komme ud og i gang, og drysser siden pupperne ud på bladene af først og fremmest aubergine og peber. Men agurk- og tomatplanterne får også et drys for en sikkerheds skyld.Jeg har heldigvis slet ikke set noget til spindemider i år, og agurkplantens topskud, hvor de typisk vil slå til, ser fint og friskt ud. Men spindemider er bittesmå, og jeg er udmærket klar over, at sandsynligheden for, at mine bebrillede øjne opdager et begyndende angreb i tide, er minimal. Så for en sikkerheds skyld, og fordi jeg virkelig hader spindemider og deres destruktive adfærd, har jeg nu også sat spindemide rovmider ud både i det ene og et andet drivhus.Rovmiderne er bittesmå og leveres i fint savsmuld, der skal drysses ud på bladene. Man kan lige nøjagtigt ane, at der suser noget kriblekrable rundt i savsmuldet, klar til at gå på arbejde. Hvis der virkelig ikke er spindemider til stede, sker der ikke andet, end at rovmiderne efterhånden går til, så der er tale om et meget fredsommeligt rovdyr.Midt i drivhuset står dilden og blomstrer nok så smukt med sine fine gule skærme. Det ser måske nok lidt rodet ud, men der er mening med galskaben. Igen er det biologisk bekæmpelse, der er målet. Svirrefluer er nemlig helt vilde med blomstrende skærmplanter, og svirrefluer og ikke mindst deres glubske larver, er også pjattede med at få bladlus til middag. Så svirrefluerne, der ligner miniaturehvepse er mere end velkomne i mine drivhuse.

Det nye hjemmebyggede drivhus er min planteoase

I dag var der en, der spurgte mig, om jeg er glad for mit nye drivhus, som husets eminente handyman har designet og bygget. OM jeg er glad for mit nye drivhus! Når jeg falder ned efter dagens dont i min planteoase, er det til den her udsigt i et lækkert klima. Den er svær at løsrive sig fra, så fjernsynet har ikke mange chancer i øjeblikket.Drivhuset, der snarere er driverthus med planteværksted, er placeret, så der ikke er fuld sol, som et drivhus til tomatproduktion med videre kræver. Deraf det behagelige klima og den her udsigt, når man lægger nakken tilbage.I begyndelsen var der flere, der spurgte til, hvorfor der er to forskellige belægninger i drivhuset: trægulv bagerst, betonfliser forrest. Det hænger sammen med, at der inde i vores hoveder altid har været to zoner i drivhuset – en hyggezone og en arbejdszone med planteværksted, hvor der er jord på gulvet og dynamik i luften. Nu synes jeg, at jeg har fået tydeliggjort zoneinddelingen ved at skille de to “rum” med en væg af planter fra gulv til loft. Det skaber samtidig den stemning af planteoase, der var min drøm.Hængende planter, hjemmelavede kokedama og lanterner skaber det øverste af væggen. Den lækre hortensia har hængt der siden 1. april, og den er faktisk mere lækker end nogensinde nu, hvor farverne er intensiveret fra de oprindeligt lyseblå nuancer til et spektrum af blå, lilla og grønne toner. Det er en Hydrangea Magical Colours Your Home der, som det fremgår, ikke alene blomstrer utroligt længe men også byder på et markant farveskift i takt med, at blomsterne ældes med ynde. Den hængende Echerveria-kokedama stammer faktisk fra min adventsdekoration 🙂Drivhuset giver også rum for eksperimenter med sære planter. For eksempel den her virkelig mærkelige Eucalyptus et-eller-andet, der næppe nogensinde bliver et salgshit, men i hvert fald er iøjnefaldende.Det her virvar af en plante er en såkaldt jungleagurk, Melothria scabra, der skulle få små fine frugter, der ligner mini-vandmeloner. Den blomstrer fint med bittesmå gule blomster lige nu, så jeg håber at kunne høste de søde små frugter inden alt for længe. Fortsættelse følger. God aften fra driverthuset 🙂

 

 

Uønsket assistance til udtynding i rødbederækken

Efter regnen vokser grønsagerne i køkkenhaven som om, de bliver betalt for det. Faktisk var jeg ved at komme lidt bagud, for der var trængsel i rødbederækken og et udtalt behov for udtynding.Da jeg fik kigget nærmere efter viste det sig dog, at jeg allerede havde fået assistance til den opgave. Flere minirødbeder lå oven på jorden, og toppene var grundigt beskåret. Grumpf!En række lave ærter har også fået en topbeskæring, og det samme gælder de høje ærter på klatrestativet. De bliver vist aldrig særligt høje i år.Jeg plejer faktisk at kunne holde rådyrene så nogenlunde ude af køkkenhaven ved hjælp af ildelugtende hjortetakolie. Men det er alt for længe siden, vægerne er blevet frisket op, og den seneste uge har der ikke været nogen hjemme til at forstyrre, så det blev åbenbart for fristende. Nu har jeg moslet rundt i køkkenhaven, og desuden har jeg dyppet vægerne i frisk hjortetakolie, så nu håber jeg, grønsagerne får lidt fred til at vokse.Tilbage til rødbederækken, hvor jeg nu har fået foretaget den nødvendige udtynding, så de tilbageblevne planter har fået plads til at udvikle sig (om rådyret vil). Faktisk trækker jeg altid udtyndingen lidt for længe, for det resulterer i en håndfuld fine delikatesserødbeder i stedet for bare i haveaffald.

Japansk bladmynte gæster det spiselige staudebed

Krisen er afblæst i det spiselige staudebed, der ellers startede sæsonen i en ret sørgelig forfatning. Forårets kulde ramte de forskellige sorter af salvie og flere sorter af timian hårdt, så der var opstået nogle kedelige huller i beplantningen. Nu er hullerne heldigvis lappet med nye planter, der hurtigt har fået godt fat, og bedet ser dejligt og frodigt ud igen. Vi skal jo nødig gå ned på salvie til saltimbocca’en og timian til de kommende tomattærter.Det er lidt snyd, men i år er der plantet japansk bladmynte, Perilla frutescens,mellem krydderstauderne i bedet. Snyd fordi japansk bladmynte er en enårig plante. Men den er mega flot med det dybtrøde løv og gør sig supergodt i det spiselige staudebed, der jo er designet til både at være dekorativt og nyttigt. Japansk bladmynte smager som en mellemting mellem mynte og basilikum og hører hjemme i sushi-køkkenet. For et par år siden havde jeg den i drivhuset, hvor den blev kæmpestor i løbet af sommeren. Jeg forventer, at den får lidt mere rimelige dimensioner under åben himmel, men nu må vi se 🙂En sød krydderstaude lige nu er rosenmynte, Calamintha grandiflora, der står i fuldt flor med de fineste, pink blomster, der pynter i salaten eller på en dessert.Pibeløg, Allium fistolosum, er også en herlig krydderstaude, der blomstrer nu med kuglerunde blomsterskærme, som bierne er helt tossede med. Pibeløgenes kraftige, hule stængler – som man kan pibe i – bruges ligesom purløg, forårsløg eller porre.

Høsten er i gang men der skal holdes justits i drivhuset

Endelig oprandt den dejlige dag, hvor de første skoleagurker kunne høstes i drivhuset. De smager bedre end nogen andre agurker, og endnu er der ikke indført agurketvang på matriklen, så alle kan nyde dem. Der er kun plantet en enkelt agurkplante i år, så appetitten kan forhåbentlig holde trit med høsten.Agurkplanten vokser, så man næsten kan høre det, så det er nødvendigt at holde den i kort snor og udøve nødvendig justits, for at det hele ikke skal ende i et virvar af agurkeranker. Derfor klipper jeg hårdhændet sideskuddene over en enkelt agurk indtil videre.Det er også nødvendigt at holde justits med tomatplanterne, der blomstrer, så det er en lyst og allerede er på vej med de første tomater. Den gule cherrytomat  ‘Mirabell’ er gået helt i selvsving med sin blomstring og overvurderer totalt sin kapacitet til at modne frugterne. Derfor må blomsterklaserne reduceres betragteligt, så frugtbelastningen ikke bliver så stor, at alle tomaterne bliver bittesmå. Jeg fjerner mindst halvdelen af  hver enkelt blomsterklase i håb om at skabe balance i tingene.Tomatplanterne producerer også en strøm af sideskud, der skal knibes af. Det samme gør auberginerne, der blomstrer med de fineste lyslilla blomster.Også her er de første frugter på vej, så det tegner alt i alt temmelig lovende for drivhusproduktionen anno 2018.Der er imidlertid en ting i drivhuset, jeg er knapt så begejstret for. Jeg har nemlig lige opdaget et meget aktivt hvepsebo helt oppe under taget. Hvepsene har tydeligvis benyttet sig af, at der ikke har været nogen hjemme i ugens løb og er virkelig gået til den med byggeriet. Hvepseboet er vel på størrelse med en tennisbold i dag, og jeg ved ærlig talt ikke rigtig, hvordan jeg skal holde justits med det. Hvepsene har travlt med at adlyde deres dronning lige nu, så i øjeblikket generer de ikke nogen, men jeg ved jo godt, hvordan det går sidst på sommeren, når arbejdet er fuldført og de bliver fulde og utilregnelige. Forhåbentlig kan de ikke lide tomater…

Den smukkeste præriehave fyldt med planteinspiration

På min vej hjem fra ugens arbejde i Holland blev det lige til en lille afstikker til planteskolen/besøgshaven Liannes Siergrassen i det nordlige Holland. Jeg “kender” Liannes præriehave fra Instagram og har længe drømt om at opleve den live. Det blev til en af de helt gode og meget inspirerende ud-af-haven oplevelser.

Lianne Pot er kvinden bag det mesterværk af en præriehave, der kan opleves for bare 3,5 euro. Hun er egentlig uddannet læge men lever nu af sin passion for prydgræsser blandt andet ved at designe præriehaver til både offentlige og private formål. Hendes egen præriehave fungerer som en slags showroom for designideerne og viser med al ønskelig tydelighed, hvor langt man kan nå med en god kombination af vildskab og velgennemtænkt plantning. Passionen lyser ud af hende, når hun fortæller om haven, og den er næsten til at føle på, når man går rundt i det naturlige men alligevel meget menneskeskabte plantehav. Det er bare så flot!Lianne anlagde den 3.500 kvadratmeter store have i 2009, hvor der blev plantet tusindvis af prydgræsser og stauder mellem hinanden. Der blev vandet efter plantningen men siden er arealet hverken vandet eller gødet. Planterne klippes ned i det tidlige forår.Den store præriehave er smuk i sin helhed, men kigger man den nærmere efter i sømmene, opdager man, at den er opdelt i afsnit med forskellig karakter. Dermed fungerer den også som showroom for for eksempel havefolk med drømmen om en lille præriehave i parcelhushaven, for dem der nok drømmer om vildskab men alligevel gerne vil styre farveholdningen lidt, eller for dem der går all-in og kun vil have planter, der vitterligt hører hjemme på de nordamerikanske prærier.Et nyanlagt afsnit af haven, der blev til sidste år, omfatter en flot og farverig steppebeplantning.I det hele taget er haven fyldt med inspiration til lækre plantesammensætninger og utraditionelle planter også til dem, der ikke nødvendigvis vil lægge haven om til præriehave men bare godt kan lide lidt vildskab i staudebedene. De faner vil jeg godt melde mig under.Et pitstop i den fredfyldte præriehave hos Lianne Pot, hvor tusindvis af insekters glade summen danner lydkulissen, kan varmt anbefales enhver, der er på de kanter. Jeg skal helt sikkert tilbage en sensommerdag, når prydgræsserne for alvor gi’r den gas. Det må være en fuldstændig fantastisk oplevelse. Den glæder jeg mig til 🙂
Besøg Liannes hjemmeside her.

 

To vindere af sneglejagten ved årets Havefestival og en oplevelse

Jeg skylder stadig at takke for de mange dejlige besøg i løbet af Haveselskabets Havefestival sidste weekend, da vi holdt åben have. Det er så spændende at opleve sin egen have gennem andres øjne og dermed pludselig se ting, man slet ikke tænker på i hverdagen. En af de planter, der affødte rigtig mange spørgsmål, var den smukke blomsterkarse, Orlaya grandiflora, der viser sig fra sin allerbedste side netop nu. Den skal  helt sikkert kåres som ugens yndlingsplante. Det er en et-årig sommerblomst, der blev forspiret i vindueskarmen og siden plantet ud i spredt fægtning i staudebedet. En af dem, der kom på besøg i haven, var søde Karen, der har beskrevet sin oplevelse på sin hyggelige blog Dalsgaard i Skivholme. Læs med her.

Det var ikke kun planteinteresserede, der kom forbi. Søndag kom der også regnbyger, og Viggo og Nora kiggede ind sammen med deres forældre, og kastede sig med ildhu ud i sneglejagten i den udskrevne konkurrence om at genfinde de navngivne vinbjergsnegle, Ib, Bo, Pi og Ea.Det er mig en stor glæde at kunne afsløre, at Viggo fandt Pi og Nora fandt Bo. De to snegle er nu flyttet hjemmefra, men sandelig om ikke Ea vendte tilbage til køkkenhaven for anden gang mandag morgen. Siden er jeg draget til Holland for at se på plantenyheder i embeds medfør, men der blev også lige tid til at kigge inden for i Villa Augustus i byen Doordrecht, som jeg følger på Instagram. Et fuldstændig fantastisk sted med hotel indrettet i et gammelt vandtårn og restaurant og butik/marked i den tilhørende pumpehal. Restauranten ligger midt i  den ligeledes helt fantastiske køkkenhave.Her er ikke et strå på tværs, og de økologiske grønsager bestemmer selvfølgelig dagens menu.Både haven, restauranten, butikken og hotelfoyeren er så hyggeligt og stemningsfuldt indrettet, at det var svært ikke at ærgre sig over, at der ikke var tid til bare at slå sig ned. Det må blive en anden gang. Arbejdet kalder jo 🙂 Besøg Villa Augustus hjemmeside her, og se, hvad jeg mener 🙂

Page 1 of 111

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén