Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Søde, sære og seje blomster på en junisøndag

Farvebælg, Baptisia australis ‘Pink Truffles’

Hold nu op, hvor er alting frodigt lige nu. Det er jo næsten ikke til at følge med. I hvert fald ikke med ukrudtet. Samtidig har haven nye blomsteroplevelser at byde på hver dag. Der er både søde, sære og seje blomster, der springer ud, så det gælder om at holde haven under konstant observation. Her er det oven i købet en vaskeægte plantenyhed, der blomstrer. Den strøg så lige ind på listen over yndlingsplanter her i haven. Farvebælg, Baptisia australis ‘Pink Truffles’ er navnet.

Farvebælg hører klart hjemme i kategorien søde blomster. Jeg har en blå i forvejen og har tidligere haft en chokoladebrun, men jeg har aldrig set den i den her lækre lyserøde nuance før. Blomsten kan minde lidt om en lupin – og er da også beslægtet – men den er meget mere let og elegant. Passer perfekt til min have.
Planten er en blandt en hel stribe af virkelig spændende og anderledes plantenyheder fra Gunnar Christensens Planteskole, GC Plant i daglig tale. Planteskolen har indgået et samarbejde med den amerikanske planteskole Walters Gardens, der er kendt for sin omfattende planteforædling. Derfor kan vi nu få nye og helt anderledes planter til vores haver i de danske havecentre. Der er virkelig noget at glæde sig til. Jeg har set prøvemarken, hvor sorterne testes, før de slippes løs i butikkerne, så jeg kan love jer, det er ganske vist 🙂 Læs mere her.

Honninglilje, Nectaroscordum siculum

Blandt de søde, sære og seje blomster, der sætter krydderi på havevandringerne lige nu, er også honninglilje, Nectaroscordum siculum. Den hører ubetinget hjemme i kategorien af sære men også ret dejlige blomster. Jeg lagde en del løg i efteråret, og nu står planterne i fuldt flor med de sjove, løse lidt rodede blomsterstande med stribede, klokkeformede enkeltblomster i bløde farver. Lidt a la prydløg men alligevel ikke.

Blåstjerne, Amsonia elliptica

Blåstjerne, Amsonia elliptica, hører til de seje blomster. Ja, søde og lidt sære er de også, for blåstjerne er ikke nogen helt almindelig staude. Lige nu står den med de smukke blomsterstande fyldt med sart lyseblå stjerneblomster. Det gør den år efter år, selv om den står på min elendige sandjord og dybest set må klare sig selv. Ret sejt gået.

Blåstjerne, amsonia tabernuemontana

Jeg har faktisk to arter af blåstjerne i haven. Jeg har svært ved at se forskel på dem, men de er købt med to forskellige skilte i. Amsonia tabernuemontana er navnet på denne. Jeg er simpelthen faldet for planten i flere omgange ved besøg i den hollandske staudeplanteskole De Hessenhof, der har et urimeligt stort staudeudvalg målrettet plantenørder af værste skuffe. Der vokser den blandt andet i hegn og hække mellem planteskolens forskellige rum og er nærmest blevet til buske. Her går det mere adstadigt, men de kommer begge to trofast igen år efter år og blomstrer lidt mere – og dejligt længe – fra år til år.

Blomstrende stole og bænke på Cph Garden

Nogle gange tager sådan en lazy lørdag med udsigt til skybrud, og hvad ved jeg, en uventet drejning. Som da jeg nu fik besøg af Haveselskabets udsendte, der spurgte, om jeg ville være en af dem, der kom med et bud på blomstrende stole for at markere, at årets største havefest, Cph Garden, løber af stablen fra torsdag i næste uge. Dekorere en stol – eller snarere bænk – ja hvorfor ikke 🙂
Forklaringen på den uventede opgave er, at vartegnet for årets udgave af Cph Garden er en Verner Panton stol dekoreret med blomster. Det er Tine Mouritsen, der står bag en af Cph Gardens inspirationshaver, der har lavet et såkaldt gardenificeret hack på møbelklassikeren for at rykke lidt ved forestillingen om, hvad der kan lade sig gøre i haven. Jeg behøver næppe at sige, at der vil være flere forskellige blomstrende stole i Tines inspirationshave under overskriften Growing Classics.
Det var en udfordring, der her i haven var svær at sidde overhørig, også selv om det ikke var en Verner Panton stol (og gudskelov for det) men en fin lille klassisk bænk i dukkehusstørrelse, der var opgaven.

Det blev så en af de dage, hvor jeg har været rigtig glad for alt det mos, der vokser i den såkaldte græsplæne. Faktisk en af de dage, hvor jeg synes, at der er lige lovligt meget græs i mit mos. Nå, men det kan heldigvis nemt trækkes ud takket være sandjorden her på matriklen. Og så gik jeg ellers i gang med at vikle den lille bænk ind i mos ved hjælp af noget tynd vindseltråd.

Mosbænken blev beklædt med små blade af blomsterkarse, Tropaeolum majus, der ligner hynder til en dekadent designersofa, når man tænker lidt efter. Selvsåede eksemplarer myldrer frem midt i projekt skærehave, så de skal luges under alle omstændigheder. Hurra, to fluer med et smæk.

Her er mit bud på en af de blomstrende stole – eller bænke – der indvarsler Cph Gardens komme på torsdag. Bænken står i en bund af purløgsblomster, og det lille træ er et par grene af sydbøg, Nothofagus antarctica, der har de der fine, bittesmå blade, der matcher størrelsesforholdene i opstillingen.

Jeg har ingen erindring om, hvor den lille stråhat kommer fra, men jeg fandt den i gemmerne. Med et syrenfarvet bånd og en blomst af småbladet buddleja, Buddleja alternifolia, er den med til at slå havefeststemningen an, synes jeg.
Jeg glæder mig så meget til Cph Garden. Måske ses vi endda? Jeg har i hvert fald brug for hjælp til at slippe haveglæden løs fredag klokken 16 i taletelt 1. Se hele programmet for Cph Garden her.

Tidselsommerfugleinvasion og duehalebesøg

Tidselsommerfugl

Jeg ved godt, at jeg skrev om tidselsommerfugle i begyndelsen af ugen, men nu er jeg bare nødt til at gøre det igen. Jeg er lige kommet hjem fra en plantetur til Holland, og haven simpelthen vrimler med flagrende og flaksende sommerfugle på jagt efter nektar. Og nu ved jeg, at der er tale om intet mindre end en tidselsommerfugleinvasion. Steffen har nemlig sendt et link til en nyhedshistorie i EkstraBladet, der har det fra Berlingske. Den er god nok. Tænk engang: En tidselsommerfugleinvasion 🙂
Det er meget tydeligt hvilke planter, der har sommerfugleguf at byde på, for de er virkelig omsværmede. Som nu småbladet buddleja, Buddleja alternifolia, der er sprunget helt ud i løbet af ugen og i modsætning til normalen, får fint sommerfuglebesøg i år.

Blærespiræa, Physocarpus opulifolius ‘Angel Gold’

Tidselsommerfuglene hører naturligt hjemme i Nordafrika og Mellemøsten, så det er noget af en rejse, de har tilbagelagt på deres fine vinger. Målet med at invadere Danmark er at finde føde til larverne og dermed sikre artens overlevelse. Uheldige klimamæssige sammenfald har åbenbart gjort det nødvendigt at søge væk fra de hjemlige “græsgange”: Deraf den aktuelle tidselsommerfugleinvasion. Eksperterne mener, at der er adskillige hundrede millioner af de fine sommerfugle i landet netop nu. Det bliver en hård sommer for tidslerne.

Ægte blåkant, Nepeta x faassenii ‘Walker’s Low’

Når man slentrer forbi de omsværmede planter i haven, kommer man til at gå inde i en sky af sommerfugle, for de går på vingerne ved den mindste forstyrrelse. Jeg får helt lyst til at genlæse 100 års ensomhed af Gabriel Garcia Marquez. I bogen spiller små skyer af sommerfugle, som jeg husker det, også en gennemgående rolle. Og det er en super god bog.

Duehale, Macroglossum stellatum

Men sandelig om ikke haven i dag havde mere end en tidselsommerfugleinvasion at byde på. Endnu et migrerende insekt dukkede efter alt at dømme op mellem alle sommerfuglene og humlebierne, der sværmede om den ægte blåkant. Jeg er rimeligt sikker på, at der er tale om duehale, der også er et træk-insekt med basis i Middelhavslandene. Det er en sælsom natsværmer, der også er dagaktiv. Sælsom fordi dens adfærd minder markant om kolibriens. Så meget, at man lige gnider sine øjne en ekstra gang for at forvisse sig om, at der trods alt ikke er tale om en kolibriinvasion. Sværmeren er komplet umulig at fotografere, for den har simpelthen ingen ro på sig, men her kan man da ane, hvordan den står stille i luften med virrende vinger, mens den stikker sin lange snabel ned i blomsten.

Tidlig sommerfuglebusk til tidselsommerfugle

Småbladet buddleja, Buddleja alternifolia

Småbladet buddleja, Buddleja alternifolia, er en nær slægtning til sommefuglebusk, Buddleja davidii, der bare har det med at springe ud, før der er skyggen af en sommerfugl på vingerne. Men ikke i år. Netop som de sart lyslilla blomster i lange, lange stande begyndte at springe ud i går, var haven pludselig fyldt med flaksende sommerfugle. Jeg turde næsten ikke tro mine egne øjne

Tidselsommerfugl, Vanessa cardui

Men den var god nok, en hel sværm af tidselsommerfugle var landet i haven og gav sommerstemning på et splitsekund. Det var nu ikke småbladet buddleja, de havde fundet, men de mange eksemplarer af ægte blåkant, Nepeta x faassenii, der blomstrer i vilden sky i haven lige nu. Det var i går. I dag var sommerfuglene væk.

Så nu har jeg læst lidt på lektien. Tænk engang. Tidselsommerfugle er træksommerfugle, der ikke kan overvintre her til lands, men kommer flyvende sydfra. Det vidste jeg slet ikke, var en ting. Men jeg er da glad for, at de fandt min ægte blåkant og hyggede sig med den. Tidselsommerfuglen behøver ikke overraskende tidsler som føde til deres larver, så her er alle tiders undskyldning for at lade lidt tidsler stå i et hjørne af haven. Vi skal da nødig gå ned på tidselsommerfugle, vel?

Ægte blåkant, Nepeta x faassenii ‘Walkers Low’

Ægte blåkant er en skøn staude, der vokser i mange af havens bede, hvor den giver den fuld gas lige nu med myriader af lyslilla, duftende blomster. Det er, som navnet antyder, en super god kantplante til staudebedene, hvis man som jeg godt kan lide en glidende overgang fra fx plæne til blomsterbed.

Og så har den en fantastisk evne til at harmonere med det meste. Her har den mødt den limegrønne blærespiræa, Physocarpus opulifolius ‘Angel Gold’. Det samme farvematch gentager sig med lodden løvefod, Alchemilla mollis. Mmm lækkert. Men ægte blåkant er også perfekt sammen med rosa, lyserøde, ferskenfarvede, orange og hvide blomster. Stop mig bare, for jeg kan blive ved 🙂 En virkelig super anvendelig staude, der ovenikøbet kan klippes ned efter det første flor for så hurtigt at komme pænt igen.

Projekt skærehave er udfordret af biodiversiteten

Skærehave

Det går egentlig rigtig fint med projekt skærehave, men enkelte rækker af sommerblomster er nu alligevel lidt udfordrede. Nu ligger det mig jo fjernt at sige noget ondt om begrebet biodiversitet i haven. Men jeg synes alligevel det er lidt skrapt, når en vinbjergsnegl metodisk guffer halvdelen af række med mørkerøde kornblomster, Centaurea cyanus, i sig og grådigt udvælger sig de pæneste eksemplarer af håret solhat, Rudbeckia hirta. Førstnævnte må vist eftersås, solhatten ser heldigvis ud til at klare skærene og kommer nedefra.

Der er også et meget lidt genert rådyr, der hygger sig i haven i øjeblikket og gør det lidt svært at være velsmagende sommerblomster og stauder. De udplantede solsikker bliver aldrig til solsikker, for der står kun pinde tilbage. Og så har jeg fået grundig hjælp til knibning af den fine fløjlsblomst, Tagetes patula ‘Ildkongen’. Hjælp jeg egentlig hellere ville have klaret mig foruden. Derfor er der nu blevet installeret bambuspinde omviklet med gammel t-shitog dyppet i hjortetakolie. Håbet er, at den meget markante lugt får Bambi og Co. til at gå uden om projekt skærehave.

Blomsterkarse, Tropaeolum majus

Man kan argumentere for, at blomsterkarse, Tropaeolum majus, hører fint og naturligt hjemme i en have med sommerblomster. Men det er altså ikke tilfældet i det omfang, de selvsåede planter myldrer frem. De bliver luget i hundredevis sammen med det forårskåde fuglegræs, der lige i øjeblikket kalder på en ugentlig ukrudtshakning.

Udtynding af jomfru i det grønne

Det er oven i købet ikke bare ukrudtet, der skal luges lige nu. I de rækker, der er sået direkte, er der en del, der som sædvanlig står for tæt, fordi det er svært at dosere de små frø. Så der er ikke andet at gøre end at få luget de overskydende planter væk, selv om det gør lidt ondt. Her er det jomfru i det grønne, Nigella damascena, det går ud over.

Men alt i alt begynder projekt skærehave for alvor at antage den projekterede vifteform, der blev født som streger på et stykke papir, som det ses her. Der er lidt, der skal efterplantes, men det når jeg nok til. Jeg er absolut glad for resultatet indtil nu.

Stolt kavaler, Cosmos bipinnatus ‘Pink Popsocks’

Så foreløbig vil jeg glæde mig over, at den allerførste blomst er sprunget ud i skærehaven. Et lidt unseligt eksemplar af stolt kavaler, Cosmos bipinnatus ‘Pink Popsocks’, der er en sjov fyldt version af den traditionelle kavaler. Der kommer forhåbentlig mange flere.

Til slut lige en efterlysning: Jeg mangler adressen på vinderen af to billetter til Cph Garden. Pia Løbner, det er dig der er den heldige. Send din adresse til post@lottebjarke.dk, så kommer billetterne susende med posten.

Skyggeterrasse – nu med hængekøje og krukkeplanter

Mexicansk hængekøje

Jeg er med på, at behovet for en skyggeterrasse ikke ligefrem har været påtrængende i dag. Omvendt husker jeg også sidste sommer, hvor selvsamme behov nærmest var latent. Og da dagen i dag så ovenikøbet blev dagen, hvor den hængekøje, jeg til min store overraskelse fik i fødselsdagsgave, skulle testes, var det en god anledning til at få gjort skyggeterrassen gjort klar til sæsonen. Jeg var ydermere så heldig at have besøg af niecen, der hjalp godt til – ikke kun med at afprøve hængekøjen.

Oprindeligt var vores skyggeterrasse omgivet af unge egetræer, som en eller anden før vores tid havde plantet i en cirkel. Den bare kaldte på at blive udnyttet som haverum der midt i den uberørte del af haven. Siden er egentræerne vokset betydeligt, så for at markere haverummets cirkelform, har vi lavet en palisade af krukker med skyggetålende planter og træstammestykker. “Belægningen” består fortsat af græs – eller skal vi sige mos – der bliver slået en sjælden gang, når der er behov.

Kongebegonie, Begonia rex

Blandt de krukkeplanter, der kan noget under skyggefulde forhold, er kongebegonie, Begonia rex. Normalt betragtes de som stueplanter, men i sommermånederne er de også supergode krukkeplanter, der ikke stiller de store krav. Og så har de jo de der helt fantastiske farvetegninger og bladformer, der virkelig skaber blikfang på en skyggeterrasse som min.

Sølvnyresnerle, Dichondra argentea

Jeg har også sørget for grønne gardiner til min skyggeterrasse. Her er det til venstre den sølvgrå sølvnyresnerle, Dichondra argentea ‘Silver Falls’ og til højre pengbladet fredløs, Lysimachia nummularia. Der er ikke så meget gardiner over dem endnu, men det kommer der forhåbentlig.

Således er årets udgave af vores skyggeterrasse indrettet, og jeg glæder mig allerede til at prøvekøre hængekøjen på en lang, doven sommereftermiddag. Den tegner lovende 🙂

Krudt, ukrudt og midtimellem i det store staudebed

Det store staudebed

I det store staudebed midt i haven er frodigheden nærmest overvældende efter at planterne har fået både vand og varme at vokse af. Det skal også siges, at den sædvanlige forårslugning samtidig med nedklipning af stauderne var udfordret på grund af frost. Så for at være helt ærlig, er jeg kommet bagud, og det er det, der afspejler sig i den aktuelle frodighed.

Døvnælde, Lamium album

Der vokser både krudt, ukrudt og noget midtimellem i det store staudebed. Men grænserne er nok temmelig flydende. Til kategorien ukrudt hører i hvert fald døvnælde, Lamium album. Ikke fordi planten ikke er køn eller ikke passer i farveholdningen i bedet. Det gør den nemlig fint, og derfor er det også lidt svært at blive sur på den lige nu. Men den har altså nogle temmelig imperialistiske tilbøjeligheder, og den skal ikke slippes af syne alt for længe af gangen, så koloniserer den hele bedet.

Blomsterkørvel, Orlaya grandiflora

Men heldigvis vokser der trods alt flest planter i kategorien krudt i det store staudebed. En af mine yndlingsblomster lige nu er blomsterkørvel, Orlaya grandiflora. Det er en tidlig sommerblomst, jeg forspirede, udplantede og hægede om for nogle år siden. Det har så ikke været nødvendigt siden, for blomsterkørvel er super god til at så sig selv i passende doser, så den nok så fint og naturligt dukker op mellem stauderne.

Hjertegræs, Briza maxima

Jeg ved ikke, om det er rimeligt at give hjertegræs, Briza maxima, prædikatet midtimellem. Men det er dog venligere end at kalde den ukrudt. Hjertegræs er også en enårig sommerblomst, som jeg på samme måde selv har forspiret og udplantet for et par år siden. Den er både sød og lækker med sine fine, dinglende aks, der ligner små hjerter.

Hvad jeg ikke lige havde overvejet var, at hjertegræs simpelthen er specialist i selvsåning og på ingen måde har blomsterkarsens finfølelse, når det gælder dosering. Det er ikke til at se det, men jeg har faktisk allerede luget en del hen ad vejen. Alligevel har jeg nu en decideret hjertegræsskov, der infiltrerer både stauder, roser og buske i bedet. Det ser ganske godt ud lige nu, men jeg vil helt sikkert være over dem, så snart stråene begynder at gulne, for jeg kan ikke overskue yderligere familieforøgelse til næste år.

To slyngplanter kæmper om opmærksomheden

Blåregn, Wisteria sinensis ‘Prolific’

Blåregn, Wisteria sinensis ‘Prolific’, på portalen midt i haven har været havens absolutte blikfang i et par uger. Men ballet er snart forbi, for der er efterhånden ligeså blåt på græsset under portalen som oppe i luften. Men en anden af havens slyngplanter er klar til at snuppe rollen som primadonna. Se nu bare, hvad der foregår øverst i den opstammede kristtorn, Ilex aquifolium, mellem portalen og drivhuset.

Bjergskovranke, clematis montana ‘Grandiflora’

Det er simpelthen bjergskovranke, Clematis montana ‘Grandiflora’, der får kristtornens krone til at blomstre med de fineste, hvide klematis blomster. Slyngplanter kan altså en hel masse, når det handler om at få haverummet til at se ud af noget også i højden

Bjergskovranken er en af mine yndlingsplanter, og det er en årligt tilbagevendende haveglæde, når jeg pludselig en morgen opdager at nu, nu, NU sker miraklet igen: Kristtornen blomstrer med store, meget lidt kristtorn-agtige blomster.
Bjergskovranken blev for 8-10 år siden plantet ved foden af træet og har systematisk infiltreret kronen. Man lægger ikke mærke til den uden for blomstringstiden, og de to planter ser begge ud til at trives med parløbet. Lige nu er bjergskovranken en af havens absolutte stjerner.

Akelejefrøstjerne danser med hvide prydløg

Prydløg, Allium stipitatum ‘Mount Everest’

Hvor er det bare en dejlig tid lige nu. Der er så mange af mine erklærede yndlingsblomster, der blomstrer på en gang, at det er svært at bevare overblikket over, hvilke der er de virkelige yndlinge. Heldigvis er jeg en rummelig person, så det lykkes mig nogenlunde at glæde mig over dem alle sammen i passende doser. Som nu det her morgenkig lige uden for fordøren. Akelejefrøstjerne, Thalictrum aquilegiifolium, med de lyslilla lampepudser-blomsterskærme har budt de smukke, hvide blomsterbolde af prydløg, Allium stipitatum op til dans i morgensolen. Godt man sagtens kan fotografere i morgenkåbe og træsko 🙂

Akelejefrøstjerne, Thalictrum aquilegiifolium

Jeg ved godt, at det er violfrøstjerne, Thalictrum delavayi, der er det store hit i haverne, men jeg synes nu også, at dens fætter, akelejefrøstjerne kan en hel masse. Navnet skyldes ikke, at den har noget som helst med akelejer at gøre, men bladene ligner faktisk temmelig meget. Og så blomstrer den allerede nu, altså i god tid før violfrøstjernen overtager scenen.

Blomsterstanden af akelejefrøstjerne er et kapitel helt for sig selv. Noget mere yndefuldt og fluffy skal man da lede længe efter.

Der er så samtidig det gode at sige om akelejefrøstjerne, at den er hårdfør og stabil og aldrig svigter. Slet ikke faktisk, For den sår også sig selv ganske flittigt og dukker op de mest usandsynlige steder for at gøre sit til, at forårsbedene bliver lidt ekstra lækre.

Krukkerokade med to nyheder og en overraskelse

Dagens krukkerokade har givet krukkegruppen ved fordøren et nyt udtryk og en ny farveholdning. Krukkerne med hvide blomster er blevet flyttet, mens krukkerne med sart gule blomster eller gulligt løv har fået lov at blive stående. Og så er der kommet lidt blåt til – og det er ikke bare hornviolerne, der kan endnu.

Klokkeblomst, Campanula ‘Blue Ocean’

Næææh, der er skam også en vaskeægte plantenyhed, der er blevet integreret i gruppen på bedste vis. Det er en helt ny klokkeblomst, Campanula ‘Blue Ocean’ som er nyt medlem i serien af Flowers for you by Thoruplund. Det fynske gartneri har forædlet og udviklet sorten, og de første eksemplarer er nu ude i butikkerne. Så fin, med de smukke lille blomsterstjerner – og perfekt til krukkerne. Gartneriet lover endda, at klokkeblomsten, der jo er en staude, er vinterhårdfør, så den skal helt sikkert genbruges i haven.

Indisk viol, Exacum ‘Sapphire’

Den betagende blå sag på bænken er en plantenyhed, der har være nogle år undervejs, men nu er den i sortimentet fra Flowers for you by Thoruplund. Det er en hybrid af indisk viol, Exacum ‘Sapphire’, der adskiller sig markant fra den gængse stueplante ved sine kæmpestore, dybblå blomster. En spændende stueplante eller krukkeplante. Vælg selv.

Spøgelsestræ, Corokia cooneaster

Dagens krukkerokade bød også på noget af en overraskelse. For havens måske mest portrætterede plante, mit efterhånden aldrende spøgelsestræ, Corokia cotoneaster, blomstrer! Det har jeg aldrig oplevet før. De fineste små gule blomster har det lille træ, der nogenlunde fast indtager hæderspladsen på bakkebordet i krukkegruppen ved fordøren. Spøgelsestræet, der også lyder navnet sølvtræ, står ude året rundt og hygger sig tilsyneladende fint med sin plads under udhænget tæt ved huset. Bakkebordet, som jeg er mega-glad for, fandt jeg her.

OBS OBS – nu er der kun et par timer, til jeg trækker lod om to billetter til sommerens store havefest, Cph Garden. Du kan stadig lige nå at være med. Se hvordan her.

Page 1 of 130

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén