Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tulipantid for flere tulipangenerationer

Lige nu er det først og fremmest tulipanerne, der slår farvetemaet an i haven. Stauderne er stærkt på vej, men stadig kun saftigt forårsgrønne. En farve, der står perfekt til de fleste tulipaner. Det er en af grundene til, at jeg godt kan lide at have tulipaner inde i staudebedene. En anden er, at stauderne hurtigt skjuler tulipanerne efter afblomstring, når de ikke er ret festlige at se på.

Tulipa ‘Brown Sugar’

Det er praktisk, når man drømmer om at gense sine tulipaner gennem flere tulipangenerationer. Det er langt fra altid, det lykkes, men en forudsætning er jo i hvert tilfælde, at planterne får lov at visne ned i god ro og orden. Det med orden er nemmere, når man ikke behøver at se på det, fordi stauderne skjuler de visne tulipanblade. Den her lækre sag er en andengenerationstulipan, der har klaret skærene. Tulipa ‘Brown Sugar’ hedder den. Løgene blev lagt i efteråret 2017, blomstrede med store smukke blomster i 2018 og altså nu igen med noget mindre men stadig smukke blomster.

Tulipa ‘Purissima’

I påskeferien har jeg dagligt gået og hygget mig med at følge tulipanernes fascinerende døgnrytme, der giver masser af dynamik i bedene. I det blege morgenlys, ser de næsten ud til at være vendt tilbage til knopstadiet.

Men så snart solen får magt folder de blomsterne ud. Mere og mere dag for dag indtil energien er opbrugt og blomsterbladene daler til jorden. Det varer heldigvis lidt endnu.

De små tulipaner i bedstriben bag køkkenhaven kan tælle adskillige tulipangenerationer tilbage, men de dukker trofast op i større og større antal men mindre og mindre udgave år for år. De har fyldte blomster, der også kan kunsten af folde sig ud i løbet af dagen, og de holder heldigvis dejligt længe.

Kirsebærblomster fylder himmelrummet over haven

Fuglekirsebær, Prunus avium

Hvert år kommer det som en dejlig overraskelse, når kirsebærblomster pludselig fylder himmelrummet over haven. Det burde sådan set ikke være nogen stor overraskelse, for kirsebærblomster er jo egentlig ret forudsigelige. Men det er nok fordi, jeg er tilbøjelig til at gå med næsen i tulipanerne på denne årstid, og derfor helt glemmer at kigge op. Og så kommer overraskelsesmomentet, når et eller andet alligevel får øjnene til at strejfe trætoppene. wow 🙂

De tusindvis af kirsebærblomster springer ud på en flok gamle, frønnede fuglekirsebærtræer, Prunus avium, der vokser i den uberørte skovhav bag huset. De gør ellers ikke meget væsen af sig og bidrager mest til at give vores lille skov et meget naturnært præg i alt deres forfald. Men lige netop når de blomstrer, er de helt uimodståelige. Og det synes stærene også de er, når de ellers temmelig sure små kirsebær modner.

Fujikirsebær, Prunus incisa ‘Lotte’

I indkørslen er det fujikirsebær, Prunus incisa ‘Lotte’, der fylder luften med kirsebærblomster. Det er en smuk, let og meget omsværmet busk, der nærmest summer af liv på en solbeskinnet morgen.

Bærispel, Amelanchier laevis

Bærmispel, Amelanchier laevis, får i sagens natur ikke kirsebærblomster, men dens blomstring er nu alligevel værd at skrive hjem om. Det er simpelthen en af mine yndlingsbuske, så den er selvfølgelig plantet lige midt i udsigten.

Jeg synes, at farvekombinationen af de fnuglette, hvide blomsterstande og de kobberfarvede nyudsprungne blade er helt genial. Selv om det ikke varer ved, og bladene bliver mere almindeligt grønne efterhånden, er busken altid en stor gevinst for haven. Den er smuk hele vejen igennem, får et mylder af fine sorte bær midt på sommeren og diverterer med fantastiske høstfarver. Desuden tæller det her i haven på plussiden, at den trives godt på tør jord

Krukkekål og vortemælk med lysegule påskeblomster

Før jul blev krukkegruppen ved fordøren forsynet med en krukkekål i form af en palmekål, der blev gravet op i køkkenhaven. Og sandelig om ikke julen bogstaveligt talt varer lige til påske i år. I hvert fald står den efterhånden ret spøjse krukkekål der endnu og er også blevet en del af påskekrukkeforsamlingen.

Palmekål, Brassica oleracea palmifolia

Faktisk gør den det helt fint som en utraditionel påskeplante, for den er sprunget ud med fine, kyllingegule blomster. Perfekt timing lige til påske 🙂

Sølvtræ, Corokia cotoneaster

Men det er ikke kun den blomstrende krukkekål, der har klaret hele turen. Det efterhånden aldrende spøgelsestræ/sølvtræ, Corokia cotoneaster, kan også det der med at være i centrum i både jule- og påskekrukkegrupper. Det har overvintret i sin krukke i mange år.

Vortemælk, Euphorbia ‘Silver Swan’

Endnu en overvintret krukkeplante, jeg fik sidste efterår, står med lysegule påskeblomster. Jeg må sige, at vortemælk, Euphorbia ‘Silver Swan’ har været et meget positivt bekendtskab. Forhåbentlig bliver det langvarigt, for det er en smuk, vintergrøn staude, der snart bliver plantet ud i haven til genbrug.

I første omgang var det de måneskinssmukke blade, der er sølvgrønne med hvide kanter, der fik planten til nærmest at råbe “se mig”. At den så også har fået sådan nogle fantastiske blomsterstande, der har været under udvikling i et par måneder, er da en stor ekstragevinst.
Glædelig påske derude 🙂

Pinseviol og martsviol som fint bunddække

Pinseviol, Viola sororia ‘Freckles’

I den seneste måneds tid har det været martsviol, Viola odorata, der har været det fineste blomstrende bunddække i mange af havens bede. Men nu det er blevet påske, er det pinseviol, Viola sororia, der har taget over. Der er desværre ikke noget, der hedder påskeviol 🙂 Jeg har plantet en del af den helt særlige sort, Viola sororia ‘Freckles, der nu breder sig lystigt i bunden af bedene. Den er så sød med de fregnede blomster, synes jeg. En super genbrugsplante, der stammer fra tidligere års forårskrukker.

Pinseviol, Viola sororia

Til gengæld erindrer jeg ikke, at have plantet den “rigtige” blå pinseviol. Noget tyder på, at planterne har smidt om sig med frø, der slår tilbage til deres oprindelse. De kommer rigtig mange steder. Det har jeg det helt fint med, for jeg synes generelt, at violerne er rigtig gode som bunddækkeplanter. Og de er nemme at fjerne, hvis det bliver for meget.

Vibeæg, Fritillaria meleagris

Det gælder for både pinseviol og martsviol, at de efter afblomstring i forårsmånederne, lader bladene vokse og bladstænglerne strække sig. Her er det den søde pink martsviol, som de blomstrende vibeæg, Fritillaria meleagris, bruger som fodpose. Viola odorata Miracle ‘Classy Pink’ hedder sorten, der nu er næsten afblomstret.

Den hvidblomstrede martsviol, Viola odorata ‘Miracle ‘Bride White’ er afblomstret langs trædestien og omkring det lille spejlbassin/fuglebad i det hvide forårsbed. Den er allerede begyndt at gøre lidt mere fyldest som bunddække, end det gjorde under blomstringen.
Bassinet, der tidligere har været brugt som bålfad, har fået ny opgave efter sidste sommers tørke, hvor adgang til vand i haven blev nærmest livsvigtigt for fugle, egern, pindsvin, og hvad vi ellers har. Hermed er der også en mulighed for at komme til fadet for de mere generte, der ikke har lyst til at nærme sig det store spejlsbassin på terrassen.
Reklame: Bålfadet/fuglebadet/spejlbassinet kan erhverves hos Zinkbakken se her.

Det hvide forårsbed står i fuldt påskeflor

Det hvide forårsbed under den opstammede kristtorn blomstrer, så det er en lyst. Det fantastiske morgelys, vi bliver forkælet med her i påskeferien, gør alle de hvide blomster selvlysende. Det er virkelig som et stort påskeæg til havenørden, der for en gangs skyld har god tid til at gå morgentur i haven 🙂

Påskeklokke, Helleborus x orientalis

Det er så dejligt, at påskeklokkerne, Helleborus x orientalis, holdt hele vejen til påske. De lagde jo tidligt ud i år i den milde vinter, men står heldigvis længe, og er også smukke længe efter, at blomstringsperioden egentlig er ovre. Påskekokkerne danner grundstammen i det hvide forårsbed, når de springer ud, mens foråret endnu kun er spirende. Og de fortsætter egentlig med at spille hoverollen i bedet sommeren igennem, hvor de nye blade snart danner et tæt, grønt bunddække. Der er skyggefuldt i bedet og derfor ikke meget farve på i sommermånederne.

Narcissus ‘Misty Glen’

Mon ikke også det er i anledning af påsken, at den smukke, rent hvide narcis, Narcissus ‘Misty Glen’ er sprunget ud? Timingen er i hvert fald ret perfekt, og den gør lige nu sit til at gøre det hvide forårsbed til en lækker oplevelse.

Sommerhvidblomme, Leucojum aestivum

Den fine sommerhvidblomme, Leucojum aestivum, der nærmest har forvildet sig rundt i hele bedet, er også sprunget ud. Den har heldigvis en langvarig blomstringsperiode, for de dinglende, blondekantede blomsterklokker har en stor plads blandt mine forårsyndligsplanter.

Sikkerhedszone og ny staudeholder til yndefuld staude

Hold nu op, hvor det gror og grønnes derude. I det pink bed fortsætter magtkampen med flere stærke kombattanter. Nu har det været nødvendigt at etablere en sikkerhedszone for at beskytte den smukke og yndefulde lægekvæsurt, Sanguisorba officinalis ‘Pink Tanna’. Ellers ender den formentlig som taberen.

Lægekvæsurt, Sanguisorba officinalis

Lige nu er det ellers lægekvæsurt, der er mest fremme i skoene. Så langt fremme, at tiden er inde til at få monteret en staudeholder, så de lange, yndefulde blomsterstængler, der følger, ikke vælter ud over det hele.

Drejeblomst, Physostegia virginiana

Men jeg ved jo godt, at det kun er et spørgsmål om tid. Ud over almindeligt ukrudt som nælder, skvalderkål og stauden slangeurt, Polygonum bistorta, der får samme behandling, er der to hovedkombattanter i bedet. Her er den ene nemlig drejeblomst, Physostegia virginiana, ved at opruste til kampen om pladsen mod yndlingsfjenden duehoved, Chelone obliqua.

Drejeblomst og duehoved

Det er ellers to dejlige stauder, jeg sætter meget pris på, men de har altså imperialistiske tilbøjeligheder. De kæmper efter hvert deres grundprincip. Drejeblomst suser rundt i bedet og sætter overraskelsesangreb ind over det hele ved hjælp af lange udløbere. Nu har jeg pillet adskillige skud ud af de fredsommelige lægekvæsurter. Duehoved derimod, breder sig støt og roligt fra sin base og udvider sit territorium fra år til år. I sin fremfærd kvæler den alt, hvad der kommer i vejen, og fik den lov ville den fylde hele bedet.

Det får den så ikke, og nu er de mest nærgående angreb på rosenkvæsurten brutalt gravet op, så freden er blevet genoprettet i hvert fald ind til videre. Lad mig lige reklamere lidt for den her fine staudeholder, jeg har fået, for det er jo lige nu, de stauder, der har tendens til at vælte, skal have en hjælpende hånd. Så vokser de fint til og skjuler staudeholderen senere på sæsonen. Det er nu næsten ikke nødvendigt med den her ret pæne staudeholder, der er stærk og gedigen og let at se på på samme tid. Den er dansk produceret, fremstillet i 6 mm jern, er nem at montere, og så kan den hænge på en knage i skuret om vinteren. Der er 20 forskellige standardmodeller at vælge imellem, så mon ikke det dækker de fleste behov. Se de mange valgmuligheder her.

Fra køkkenhave til skærehave for en sommer

Hvornår må man gå i gang i sin køkkenhave, skærehave og så videre? I ældre havebøger er svaret lidt kryptisk. Når jorden er bekvem, står der. Men hvad er nu det? Jorden er da ikke bekvem. Sofaen er bekvem. Og lænestolen. Men da ikke jorden… Bøgerne mener noget i retning af, når jorden er til at arbejde med, uden at den sidder fast i kager under gummistøvlerne. Lad det være sagt med det samme. Jorden er meget bekvem her på matriklen. Faktisk knastør, så hermed har startskuddet lydt for årets sæson synkront med den brummende lyd af fræseren.

Køkkenhave set fra luften

Sådan så min køkkenhave ud fra luften midt i maj sidste år. Jeg har fundet billedet frem, fordi jeg har stooore og formentlig ret skøre planer for denne sæson. Jeg har nemlig tænkt mig at transformere jordstykket fra køkkenhave til skærehave bare for i år. Egentlig har jeg altid sagt, at jeg i hvert fald ikke skulle have nogen skære have. Sådan noget pjat. Men det var kun indtil jeg så Jeannett Fruergaards helt skønne skærehave sidste sommer. En virkelig fed oplevelse. Og da man jo ikke skal være bange for at prøve noget nyt i haven, er det da lige det, alle de sommerblomster, der er på vej i drivhuset, skal bruges til. Og alle de frø, jeg er kommet til at købe… Køkkenhaven er hermed forvist til det sneglefri salatbed og aspargesbedet for i år. Det går nok endda.

Nu har jeg lagt en storstilet plan for det lille jordstykke. Det gælder jo om at få plads til en masse dejlige sommerblomster, der giver materiale til overdådige buketter hele sommeren. Måske skulle jeg overveje et buketkursus… Jeg har taget udgangspunkt i mine tre stativer til klatreplanter og ladet rækkerne med blomster stråle ud fra den halvcirkel, de danner. Det er på ingen måde efter skærehavebogen, formentlig alvorligt upraktisk og måske endda umuligt, men billederne inde i mit hoved er allerede fantastiske 🙂

Efter fræsning og efterfølgende udjævning med riven, kom de tre klatrestativer på plads. Så er jeg ligesom i gang. Planter af ærteblomst, Lathyrus odoratus, Susanne med det sorte øje i hvid model, Thunbergia alata ‘Alba Oculata’ og klokkeranke, Cobaea scandens, står allerede og hygger sig i drivhuset.

Derefter tegnede jeg mønstret op på jorden ved hjælp af rivens skaft. Det ser allerede sjovt ud. Nu har jeg også sået de mindst kuldskære arter i deres retmæssige riller. Morgenfrue, Calendula officinalis, kornblomst, Centaurea ‘Black Ball’ og dild, Anethum graveolens, blandt andre. Jeg håber, de spirer hurtigt frem, så strukturen er til at få øje på, når der skal sås mindre kuldetolerante sager og plantes forspirede planter ud. Ihh, hvor jeg glæder mig til at få min egen skøre skærehave 🙂

Forårsfriske krukkerier i romantiske farver

Krukkegruppen i indkørslen, der altid byder velkommen til matriklen, var efterhånden temmelig tyndt besat. Planterne fra vinterkrukkerne er jo blevet genbrugt i det nyrenoverede bed langs trappen. Men nu er der kommet nye forårsfriske krukkerier til, så vi kan gå påskedagene standsmæssigt i møde. Den evigt skiftende farveholdning er i denne omgang hvid, lyserød og sølv. Forårsfint med et romantisk touch, synes jeg.

Marokkansk margerit, Rhodanthemum ‘Casa Blanca’

Farveholdningen til de forårsfriske krukkerier blev nærmest dikteret af årstidens lækre og ikke så kuldskære udplantningsplanter. En af mine klare favoritter i den sammenhæng er den graciøse marokkanske margerit, Rhodanthemum ‘Casa Blanca’, der ikke alene er perfekt til de tidlige krukker men også blomstrer i dejlig lang tid.

Margerit, Argyranthemum ‘Summersong Rose’

Apropos margeritter, så er jeg også faldet pladask for de fyldte Daisy Crazy typer. Argyranthemum ‘Summersong Rose’ hedder den her dejlighed.

Fjeldarve, Androsace septentrionalis

Min forkærlighed for en anden af de gode, tidlige krukkeplanter er ikke nogen velbevaret hemmelighed, men jeg bliver lige nødt til at nævne den igen. Fjeldarve, Androsace septentrionalis, med de fnuglette skyer af bittesmå, hvide blomster er simpelthen genial til gruppearbejdet, når det gælder de forårsfriske krukkerier.

Lewisia cotyledon

Lewisia cotyledon, er en af de stakkels, lækre plantearter, der af en eller anden grund aldrig har fået et velklingende dansk navn. Vi må nøjes med Lewisia… Men bortset fra det, så er det en ualmindelig sød lille og nøjsom staude, der er så fin blandt forårskrukkerne og helt sikkert skal genbruges i haven efterfølgende. Den er ikke glad for fugtig jord, så den kommer virkelig til at føle sig hjemme her i haven 🙂

Akeleje, Aquilegia ‘Winky’

Ude i haven er akelejerne i fuld gang med at forberede årets blomstring, men her i krukkegruppen er den dejlige blomstringsperiode allerede begyndt. En tyvstart jeg nødig vil undvære. Den dobbeltblomstrede Aquilegia ‘Winky’ med den fantastiske farvekombination af rosa og sart lysegul, synes jeg, er helt uimodståelig.
… Har jeg forresten nævnt, at der er masser af inspiration og gode råd til dyrkning af planter i krukker hele året i min havebog ‘Slip haveglæden løs – Fryd, facts og fiduser. Bogen kan bestilles hos boghandleren eller direkte hos Forlaget Linnea, hvor du også kan læse mere om indholdet. Du finder forlaget her

Den skønne tulipantid er begyndt

Tulipa ‘Purissima’

Nu er det for alvor blevet tulipantid. Jeg ved godt, at det egentlig har været det et stykke tid, for de herlige små botaniske tulipaner tyvstarter altid sæsonen. Men de er ved at være færdige for i år, mens de storblomstrede sorter er begyndt at indtage scenen. Som nu her i det ellers ret jomfruelige jordstykke, der skal blive til et gult sommerblomstbed i år. Nu er vi ligesom i gang og har slået farvetemaet an. De sjove “juletræer” er den toårige korsvortemælk, Euphorbia lathyris, der blev sået sidste år og som det første plantet ud i det nye bed.

Er den ikke bare dejlig, den her Tulipa ‘Purissima’, der kom til at indlede årets tulipantid her i haven. Løgene blev lagt sidste efterår, så det er førstegenerationstulipaner, som plante- og blomsterstørrelsen da også indikerer.

Tulipa ‘Orange Emperor’

Det er jo desværre ikke så mange af de forædlede tulipansorter, der er flinke til at komme igen. Men den her orange Tulipa ‘Orange Emperor’ er nu dukket op lige til tulipantid tre år i træk. Blomsterne er ikke så store og desværre heller ikke så talrige, som det første år, men de er der da endnu. Og de er stadig fine 🙂

Havens ældste tulipaner kommer igen og igen i bedstriben bag køkkenhaven. Sortsnavnene fortaber sig i historien, jeg kan bare huske, at der blev lagt en bunke blandede bolsjer, der var blevet til overs. Jeg ved ikke hvorfor, de lige synes, de skal komme igen og igen lige her, for der, hvor løgene ellers blev lagt, er de for længst forsvundet. Mystisk. Men jeg er nu glad for, at de kommer så fint og så talstærkt hvert år til tulipantid, og jeg har ikke det mindste imod, at de med årene har udviklet sig til minitulipaner.

Plantebørnehave med utilstrækkelig normering

Trængslen tager alvorligt til i min plantebørnehave i drivhuset. Der bliver pottet og priklet, og der bliver sået flere sommerblomster, der efter fremspiring inde i varmen kræver deres plads i drivhuset. Det er lige godt en måned siden, jeg priklede et (alt for) stort antal tobaksblomster, Nicotiana, i Minikap bakker, som det ses her. Men nu bliver jeg altså nødt til at potte dem om igen. De har tydeligvis haft det strålende i bakkerne næsten alle sammen og behøver simpelthen mere plads til rødderne.

Minikap systemet, som Pindstrup står bag, har været et absolut positivt bekendtskab. Der er blevet rigtig fine planter ud af de spæde, der blev priklet, og det uden at jeg har spekuleret nævneværdigt på vanding i den forgangne måned. Det sørger et vandreservoir i bunden af Minikap’en for. Selvvandingssystemet hjælper heldigvis lidt på den pressede normering i min plantebørnehave, hvor enmandshæren godt kan være udfordret, når alle de små skal passes.

Omplantningen af 75 tobaksblomster (!) frigav pads i Minikap bakkerne, men der var også nærmest kødannelser for at få mere plads i den overfyldte plantebørnehave. Efter en spuling af bakkerne kunne næste hold komme til og få plads på mit plantebord med indlagt varme, hvor de kan hygge sig gennem de aktulle kolde nætter. Tobaksblomsterne må finde sig i at stå i bakker på gulvet i drivhuset, men de får en dyne af fiberdug på til natten, så de ikke kommer til at fryse. Minikap bakkerne, der også fungerer som minidrivhus, kan købes her. Det samme gælder i øvrigt Pindstrups så- og priklejord, der er lækker at arbejde med.

I en bakke med den sart lysegule stolt kavaler, Cosmos bipinnatus ‘Xanthos’ beregnet til projekt gult sommerbed, er planterne blevet alt for store allerede, til at det giver mening at plante dem i Minikap bakkerne.

Af samme grund droppede jeg de hjemmelavede papirpotter, jeg plejer at prikle i, og valgte i stedet de praktiske tørvepotter fra Jiffy. Potterne har den fordel, at de kan plantes med ud i jorden, når den tid kommer, så rødderne ikke bliver forstyrret endnu engang. Det samme gælder de ærteblomster, Lathyrus odoratus, der står bagved, for de er sået i toiletrullerør, der giver gode forhold for ærteblomsternes lange rødder. Til gengæld kræver de noget mere opmærksomhed i hverdagen i min plantebørnehave.

Page 1 of 126

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén