Helt hen i haven

Overvintret pelargonie til genbrug

On 25. marts 2019

Et sikkert tegn på, at vi har haft en usædvanligt mild vinter, er, at jeg har en overvintret pelargonie, Pelargonium zonale, fra sidste sommers krukkehave. Den har simpelthen klaret sig igennem vinteren i det uopvarmede drivhus. Køn er den ikke, men hvor der er liv, er der håb, så nu har den fået en forårskur og kan forhåbentlig blive fin og blomstrende igen.

Kuren bestod ganske enkelt i at fjerne visne blade og stængler og klippe hele planten ned. Jeg klipper skuddene lige over et blad, for der er masser af sideknopper, der er helt klar til at bryde i bladhjørnerne. Forhåbentlig resulterer det i en flot, stor og godt forgrenet plante.

Pelargonien har tilbragt hele sidste sommer i krukken, så der er med garanti ikke mere næring i jorden. Derfor har jeg forkælet planten med Pindstrup gødningstabletter med langtidsvirkende gødning, der frigives over fem-seks måneder og forsyner planten med alle de næringsstoffer, den har brug for. Det er ret smart, når man er en knold til at huske at gøde sine krukkeplanter.

Faktisk bliver den selv samme pelargonie genbrugt på mere end en måde. Tidligere på året, da jeg ikke troede på projekt overvintret pelargonie, tog jeg nemlig stiklinger af planten og satte dem ind i sikkerhed i vindueskarmen. Stiklingerne slog fint rod og er nu ved at udvikle sig til nye planter, der kan gøre deres mor med selskab i sommeren krukker. Foreløbig har de fået plads på plantebordet med indlagt varme i drivhuset.

Primula med blondekant og andre plantelækkerier

By Lotte Bjarke

On 24. marts 2019

In Krukker

De helt tidlige forårsblomster i min krukkeforsamling ved fordøren er afblomstret, men heldigvis har afløsningen meldt sig i form af flere plantelækkerier af den ikke helt almindelige slags. Her er både en primula med blondekant, vibeæg med ternede blomster og en nordisk fjeldarve med den fineste svævende blomstersky af små hvide blomster.

Den fantastiske primula med blondekant hedder Primula Victoriana ‘Silver Lace’. Jeg er dybt betaget af den særegne farvekonstellation af rødbrun og lysegul fint kantet med en hvid blonde.

Vibeæg, Fritillaria meleagris, er en anden af mine forårsfavoritter, der lige matcher den fine primula med blondekant i farven. Der kommer mange vibeæg i haven inden så længe, men det er fedt at kunne tyvstarte lidt i krukkerne. Når der er så mange i haven, skyldes det, at tyvstarten er en årligt tilbagevendende begivenhed, der altid ender med, at løgene bliver plantet ud i haven, hvor de ret stabilt kommer igen.
Dejligt 🙂

Nordisk fjeldarve, Androsace septentrionalis, er en charmerende forårsblomst, der giver sådan en krukkeforsamling en fin lethed med sine fnuglette blomsterskyer, der vitterligt ser ud til at svæve.

Med i krukkegruppen er fortsat den smukke brogetbladede vortemælk, Euphorbia ‘Silver Swan’, der har holdt skansen i krukkerne hele vinteren. Og som om den præstation ikke var nok i sig selv, er den sørme også begyndt at blomstre med de sødeste, sart lysegule, krukkeformede blomster. Vortemælk er en staude, så den har kurs mod udplantning i haven.

Således suppleret og omrokeret ser krukkeforsamlingen på og omkring bakkebordet ved fordøren nu således ud. Bakkebordet kan købes her.

Lugeterapi med underlige dufte i næsen

By Lotte Bjarke

On 23. marts 2019

In Blomsterløg, Havearbejde

Sikke nu en perfekt dag til lidt lugeterapi og til at få fikset resten af staudebedene, så de er klar til en ny sæson. Fiksningen indebærer nedklipning af de visne toppe, hvilket er på høje tid. Stauderne har tydeligvis trykket på fuld-fart-frem-knappen, så hvis jeg skal nå at luge det græs, der absolut vil vokse inde i stauderne, er det nu. Nu er jeg jo heldigvis så underligt indrettet, at jeg rigtig godt kan lide at luge. Ikke mindst på sådan en forårsdag, så jeg har brugt nogle dejlige timer mellem de myldrende stauder, har klippet løs, fået årets første rigtige lugeterapi og hilst på en stor flok friske mariehøner, der åbenbart holder til nederst i sommerfuglebusken.

Undervejs blev jeg ramt af en underlig ram duft, som jeg ved nærmere eftertanke har mærket flere steder i haven på det seneste. Selvfølgelig – det er de mange kejserkroner, der er på vej i vejret som raketter, der dufter så markant. De er jo faktisk plantet netop på grund af duften, der efter sigende kan holde mosegrise på afstand.

Den første kejserkrone er allerede i blomst. Det er ikke en helt almindelig kejserkrone. Fritillaria raddeana hedder arten, hvor det almindeligvis er Fritillaria imperialis, man tænker på, når man tænker på kejserkroner. Fritillaria raddeana er lidt mindre voldsom i det og har en super lækker, sart lysegul farve. Så absolut min yndlings kejserkrone.

Undervejs i min lugeterapi fik jeg også et glædeligt gensyn med spirende persisk fritillaria, Fritillaria persica. Jeg håber meget, at de vil blomstre igen i år, for de er simpelthen helt fantastiske med deres næsten sorte, perfekt klokkeformede blomster i lange spir. Sådan her så de ud sidste år.

Forårsazalea og magisk hortensia tager forskud på sæsonen

By Lotte Bjarke

On 22. marts 2019

In Drivhuset, Plantenyheder

Ude i haven står de løvfældende azalea’er – her Rhododendron ‘Irene Koster’ – med svulmende knopper. Men der er endnu et godt stykke tid, til de dejlige, duftende blomster folder sig ud og forvandler den lidt strittende busk til en fin forårsazalea.

Anderledes ser det ud inde i drivhuset, hvor en virkelig lækkerbidsken af en plantenyhed står fyldt med limegrønne blomsterknopper, der er lige på nippet til at springe ud. Det er Gartneriet 7eren, der har taget den lækre forårsazalea, der har ganske særlige egenskaber, til sig. Azalea Hortinno Vintage ‘Lime Green’ hedder sorten, der er en blandt flere i en serie. Det ganske særlige ved de spændende nye sorter er, at de ikke har de tørre, brune knopskæl, der plejer at drysse af azalea’er i rå mængder – så man slipper for at støvsuge omkring den. Desuden er de nye sorter langt mindre følsomme for udtørring end normalt, og blomsterne holder længe. Planten tåler lave temperaturer men selvfølgelig ikke frost, så lige nu står den superfint i drivhuset, hvor jeg er ved at skrue op for forårsstemningen.

Også havens hortensia’er er ved at vågne op til dåd og er begyndt at skyde med friske grønne skud under de tørre blomsterstande fra sidste år. Den her er en Hydrangea Magical Four Seasons hortensia fra Gardeners Own, der har klaret hele vinteren i sin krukke og efter alt at dømme har det strålende med det. Jeg tør ikke klippe de vise blomster af endnu, for de beskytter trods alt skuddene lidt, hvis det skulle gå hen og blive koldt.

Den har også en kollega inde i drivhuset, der allerede er i fuld gang med foråret. Det er en indendørs model af de langtidsholdbare Magical hortensia’er, der skifter farve i løbet af blomstringsperioden. Magical Colours Your Home hedder serien, og sorten hedder ‘Revolution Blue’. Jeg synes, farvespillet i de nyudsprungne blomsterstande er helt fantastisk med de limegrønne og lyseblå nuancer. Også den har det fint med forholdene i drivhuset netop nu.

Dermed kom jeg endelig i gang med at skabe forårsstemning i den til hygge beregnede halvdel af drivhuset, hvor en magisk hortensia og en forårsazalea nu lyser op sammen med en fin hvid vibeæg, Fritillaria meleagris, og nogle sart lyseblå, duftende martsvioler, Viola odorata Miracle fra Gartneriet Pedersen. Jeg må indrømme, at planteværkstedet i øjeblikket sniger sig vældigt ind på hyggehjørnets areal – for nu ikke at sige, at der roder voldsomt, fordi planteværkstedet arbejder på højtryk. Måske blev dette første skridt til, at jeg i løbet af weekenden får sat lidt skik på det hele. Når solen skinner bare lidt, får jeg i hvert tilfælde lyst til at slå mig ned i drivhusets dejlige klima, og så skal der jo helt være til at komme til 🙂

OBS alle de tre nævnte gartnerier sælger deres planter til butikker over hele landet.

Narcissæsonen er skudt i gang med fine frontløbere

By Lotte Bjarke

On 21. marts 2019

In Blomsterløg

Der er i årenes løb lagt rigtig mange løg af narcisser her i haven for at sikre, at narcissæsonen bliver så lang som muligt. Jeg kan nemlig ret godt lide narcisser. Det kan alle havens gnavere til gengæld ikke, så mens en stor del af tulipanløgene i årenes løb er endt på musemenuen, får narcisløgene som regel lov at være i fred. Endnu en god grund til at have masser af narcisser, der i øvrigt også – med eller uden mus – er betydeligt mere stabile end tulipaner. I efteråret lagde jeg en masse løg af krinolinenarcis, Narcissus bulbocodium langs kanten af mit nye bed, der ellers bare står og venter på at blive sået og plantet til med sommerblomster. Det ser så fint ud lige nu.

Krinolinenarcis, Narcissus bulbocodium ‘Spoirot’

For nogle uger siden plantede jeg også spirende krinolinenarcisser af den flødefarvede sort Narcissus ‘Spoirot’ mellem primulaerne i en krukke. Nu er de også kommet frem i lyset og supplerer primulaerne godt.

En sikker frontløber i narcissæsonen er den lille søde iberisk narcis, Narcissus cyclamineus ‘Tête à Tête’, der sælges i rå mængder i potter fra nu af og frem til påske. De bittesmå, glade, gule “påskeliljer” er ikke alene dejlige som stueplanter, men er også virkelig trofaste som forårsbebudere i haven, når de bliver plantet ud efter afblomstring. Bare de får lov at visne ned af sig selv, så kraften kommer tilbage i løgene.

Man kan næsten høre på navnet, at Narcissus ‘Jetfire’ hører til blandt narcissæsonens første. Den er også svær at stå for med de små blomster med den fineste orangefarvede trompet.

Den meget fyldte Narcissus ‘Rip van Winkel’ er efter min mening pænest nu, før blomsterne for alvor folder sig ud. Til den tid ser den nærmest skrupforvirret ud med kronblade strittende i alle retninger. Jeg fik en stak løg for nogle år siden, der i mangel af bedre fik tildelt et hjørne af køkkenhaven. Der er de lige siden myldret frem hvert år for at markere, at narcissæsonen altså er gået i gang. Men den er heldigvis kun lige begyndt, for de forskellige sorter blomstrer på forskellige tidspunkter over en dejlig lang periode.

Flere dahlia planter på flere måder

By Lotte Bjarke

On 17. marts 2019

In Blomsterløg, Planteformering

I efteråret gravede jeg nogle dahlia knolde op i forventning om at kunne genbruge dem i år og dermed få endnu flere dahlia planter. De blev sendt på vinterferie i det kølige værksted emballeret i tør spagnum i store potter, for knoldene, der er genbrugt flere gange, er efterhånden temmelig store. Nu fik jeg så lige kigget til dem og opdagede, at en af dem tydeligvis er blevet træt af at holde vinterferie. Den er simpelthen i fuld gang med at skyde med friske skud og trænger tydeligvis til både lys og vand. Sikke nu noget. Babu babu gik det til drivhuset, så der kan komme skik på dahlia situationen.

Egentlig var tanken jo, at jeg skulle have delt de efterhånden ret voluminøse knolde i flere enheder, netop for at få flere dahlia planter. Det kræver en skarp kniv og et øje for de nye spirer, der dukker op ved sidste års stængler. En knold i sig selv er ikke nok til at sikre familieforøgelsen, for en knold uden stængel spirer ikke.

Efter den temmelig voldsomme operation er de nye, individuelle planter lige sat tilbage i værkstedet til tørre, for jeg tør ikke plante knoldene, der jo har friske sår, lige nu. De risikerer bare at blive angrebet af skumle svampesygdomme. I næste weekend, når sårene er helet, bliver de plantet.

Jeg nænner ikke at dele den ivrigt skydende plante, men værksteds-skuddene er alt for bløde til, at der kommer noget godt ud af dem. Derfor har jeg nu klippet skuddene tilbage og håber, at planten vil skyde igen, forgrene sig og få stærke skud, der kan klare sig i fri dressur efter et forårsophold i det frostfri men kølige drivhus.

Her var det så, at jeg kom til at tænke på, at dahlia er ret nem at stiklingeformere. Jeg ved ikke, om de bløde skud dur til formålet, men når nu de er klippet af, er der jo ingen grund til ikke at afprøve endnu en vej til flere dahlia planter. Jeg klipper stiklingerne lige under et bladpar og fjerner de nederste blade.

Vupti er der fine stiklinger, lige til at stikke i gennemfugtet spiremuld i huller, dannet med priklepinden. Stiklingerne står nu på plantebordet med indlagt varme i drivhuset. Så må jeg se, om de vil noget.

Den sikreste vej til at få flere dahlia planter er selvfølgelig at købe sig til nogle friske knolde. Det er jo så også samtidig den eneste vej til at få planter med blomster i nye farver, så den vej er ikke til at slippe uden om. Ved at snuppe en tyvstart regner jeg med at få blomsterproduktionen tidligt i gang, så den kan vare rigtig længe. Nu har jeg pottet de nye knolde i store potter i gennemfugtet spiremuld med cirka 5 cm jord over knoldene. Potterne står i drivhuset samen med de øvrige tiltag, der skal resultere i flere dahlia planter til årets udgave af haven her.

Fin bakke med forårsstemning til havebordet

By Lotte Bjarke

On 16. marts 2019

In Krukker, Ting&Sager

Efter de seneste dages regn og regn og regn, trænger man – eller i hvert fald jeg – til lidt forår. Og nu træffer det sig så heldigt, at jeg har fået den her store, smukke, runde zinkbakke, der næsten stod og kaldte på nogle forårsblomster. Heldigvis var der lidt på lager, så det blev hurtigt til en fin bakke med forårsstemning, der nu står og lyser op i den ellers temmelig vintergrå udsigt. Det pyntede 🙂

Jeg har fyldt min bakke med forårsstemning med nogle af mine yndlings forårsblomster, så der er selvfølgelig en del krinolinenarcisser, Narcissus bulbocodium ‘Spoirot’, blandt dem. De står i øvrigt også og blomstrer nok så fornøjede rundt om i haven lige nu.

En anden forårsfavorit til en bakke med forårsstemning er den fine våriris, Iris reticulata ‘Katharine Hodgkin”, som jeg helt sikkert har nævnt før. Den er bare så fin i farvespillet, men desværre afblomstret allerede ude i haven. Det er virkelig en forårsbebuder, der er tidligt ude.

De grønne pauser mellem blomsterne på bakken er skabt af småbitte eksemplarer af krybende benved, Euonymus fortunei.
Zinkbakken er 45 cm i diameter, så der kan være dejligt mange planter på den, og så er det jo smart, at man kan vande direkte i bakken, der er af gedigen dansk kvalitet og absolut vandtæt. Den runde bakke er ny i sortimentet i webshoppen Zinkbakken, og den er oven i købet på tilbud lige nu. Se bare her.
Der er i øvrigt mange lækre sager i Zinkbakkens sortiment af zinkbakker og andet godt til haven. Jeg har noget videre kig på en forspiringspakke med fire smukke, rektangulære zinkbakker, undervandingsmåtte og pæne skilte. Se lige her. Det ville godt nok pynte i vindueskarmene i forhold til det sammensurium af bakkeløsninger, jeg har gang i lige nu…

Indlægget er sponseret.

Forskel på frø afgør forspiringsmetode

By Lotte Bjarke

On 15. marts 2019

In Planteformering

Vi er endelig nået til midten af marts, og dermed er tiden for forspiring af en hel masse sommerblomster officielt nået. Jeg behøver nok ikke at sige, at jeg fluks er gået i gang med de arter, der er længst tid om at udvikle sig, og dem der vinder ved gentagne knibninger før udplantning som for eksempel ærteblomst, Lathyrus odoratus, og edderkoppeplante, Cleome spinosa. Et dejligt job i planteværkstedet i drivhuset på sådan en våd og kold dag.

Der er forskel på frø på mange niveauer, og det er afgørende for valget af forspiringsmetode. Når der ikke er yderligere krummelurer i forhold til krav til spiringsforholdene, lader jeg frøenes størrelse afgøre forspiringsmetode. Større frø, der er nemme at håndtere, sår jeg enkeltvis. Det sparer både undertegnede og de spæde planter for en prikling, der lige meget hvor blidt og omsorgsfuldt den udføres, ikke kan undgå at bremse plantens vækst og dermed sætte tid til.

Ærteblomst er en af de arter, der har store frø. De er nu sået i sådan et Minikap minidrivhus fra Pindstrup, som jeg fortalte om forleden, da jeg priklede de første tobaksblomster, som det ses her. Jeg følger tommelfingerreglen, at frø skal dækkes af et lag jord, svarende til frøets tykkelse, så de store frø bliver presset lidt ned i jorden og dækket til.

Når det gælder mindre frø, bredsår jeg i bakker. Den forspiringsmetode har den fordel, at den ikke kræver så meget plads i begyndelsen. Til gengæld venter priklearbejdet hurtigt efter fremspiring. Det gælder om at have en rolig hånd, når der sås, så frøene ikke kommer til at ligge så tæt, at priklearbejdet bliver urimeligt besværligt.

Efter såning presser jeg frøene let fast til jorden, så jeg er sikker på at der er skabt kontakt. Da vi holdt workshop om planteformering med Haveselskabet Aarhus forleden, lagde jeg mærke til, at der var mange, der af en eller anden grund kun fyldte bakkerne halvt op med jord. Men det betaler sig ikke at spare på jorden i bakkerne. Jo mere jord, jo nemmere er det at styre fugtigheden i jorden og jo mere plads har rødderne at arbejde på.
Nu står alle de nysåede frø uafhængigt af forspiringsmetode i bakker på gulvet i badeværelset og luner sig ved gulvvarmen. De fleste frø spirer godt ved lun temperatur, men nu må jeg huske at holde øje med dem, for så snart de er spiret, skal de jo frem i lyset og stå ved lavere temperatur, så de ikke bliver ranglede.

Friske mikrogrøntsager fra vindueskarmen

By Lotte Bjarke

On 14. marts 2019

In Køkkenhave, Stueplanter

Forleden kom der en spændende pakke fra Tiny Gardens med et ‘kom godt i gang sæt’. Tiny Gardens er en lille, dansk virksomhed, der er sat i verden for at give alle mulighed for at dyrke friske mikrogrøntsager i vindueskarmen, uanset om man bor på landet eller i byen. Eneste krav er faktisk, at man har en vindueskarm – grønne fingre er ikke engang nødvendige – det går næsten helt af sig selv 🙂

Og hvad er så mikrogrøntsager? Ja, i hvert fald ikke raketvidenskab. Alle kender karse, der spises som kimplanter. Det er den ide, Tiny Gardens har produktudviklet og moderniseret. Faktisk er der et væld af grøntsager, der ikke bare kan spises men også giver fine og meget forskellige smagsoplevelser i kimbladstadiet. Sådan et ‘kom godt i gang sæt’ fra Tiny Gardens indeholder otte forskellige slags økologiske grøntsagsfrø til formålet. Blandet andet radise, rucola, basilikum og ært.

Tiny Gardens konceptet Root består af en enkel, stilren, dansk designet dyrkningsbakke i silikone samt hampemåtter til at dyrke mikrogrøntsagerne i. Måtterne bukkes ned i siderne og suger vand fra et reservoir i bunden af bakken, der dermed er selvvandende. Det er ret smart. Når hampemåtten har suget vand, drysses frøene med let hånd ud over måtten, og så er man i gang.

Jeg begyndte med at så rucola, der jo er kendt for både at spire og vokse hurtigt, så i løbet af en lille uge kunne der høstes de fineste mikrogrøntsager med rucolasmag til frokostbordet. Og bakken er så pæn, at den sagtens kan ryge med på bordet, så man hver især selv kan høste.

Det både smager og pynter på sådan en dag som i dag, hvor vejret simpelthen er for bistert til udendørs aktiviteter. Jeg er ellers helt klar til at komme i gang med at så sommerblomster til forspiring, så det var helt fint at kunne afreagere på mikrogrøntsagerne og oven i købet få noget nyttigt ud af det. Jeg tror, jeg er nødt til at få fat i nogle flere bakker, for det kunne være både lækkert og se dejligt ud at have flere forskellige slags mikrogrøntsager i produktion på en gang.

Tak til Tiny Gardens, der kan besøges her.

Påskeklokkernes kapløb trækker sæsonen i langdrag

By Lotte Bjarke

On 10. marts 2019

In Gartnerier, Stauder

Påskeklokkernes kapløb er en årligt tilbagevendende begivenhed, der altid får det samme udfald. Gruppen med nærmest svovlgule blomster kommer altid først. Faktisk har de ofte været så tidligt på færde, at blomsterknopperne har fået frostsvidninger i kanten. Men heldigvis ikke i år, hvor der nærmest ikke har været frost på matriklen.

Den ret uanselige svovlgule farve gør ikke den stabile vinder af påskeklokkernes kapløb til noget specielt spektakulært. Men så alligevel. Når man vender de beskedent nikkende blomster om, afslører der sig et helt kunstværk.

De næste påskeklokker, der folder blomsterne ud, er rent hvide og efter min mening noget af det smukkeste. Alle mine forskellige påskeklokker stammer fra samme kilde, nemlig Gartneriet Spiren, de er plantet samtidig for 8-10 år siden, og de står næsten alle sammen i det samme bed. Så det er lidt sjovt, at der er så stor forskel på, hvornår de springer ud. Det må ligge i deres forskellige gener.

Sidst i påskeklokkernes kapløb ligger altid den mystiske, næsten sorte sort, som jeg også er ret vild med og meget fascineret af. Tænk at blomster kan være så tæt på at være sorte.

Men den ligger der side om side med endnu en klynge rent hvide, der endnu ikke har foldet blomsterne helt ud. Jeg synes faktisk, der er ret dejligt, at påskeklokkerne topper i forskelligt tempo, for det gør jo, at sæsonen bliver dejligt lang.

Haveglæder, tips og tricks

Overvintret pelargonie til genbrug

Primula med blondekant og andre plantelækkerier

Lugeterapi med underlige dufte i næsen

Forårsazalea og magisk hortensia tager forskud på sæsonen

Narcissæsonen er skudt i gang med fine frontløbere

Flere dahlia planter på flere måder

Fin bakke med forårsstemning til havebordet

Forskel på frø afgør forspiringsmetode

Friske mikrogrøntsager fra vindueskarmen

Påskeklokkernes kapløb trækker sæsonen i langdrag

Få et boost til din haveglæde

Følg helthenihaven.dk

FIND DET DU GERNE VIL LÆSE OM

Her kan du læse om

Arkiver

SPÆNDENDE BLOGS FRA IND- OG UDLAND

Sæsonpræmiere for minidrivhus og plantebord med indlagt lys og varme

Sæson for søde, små, blå løgvækster

Små forårsfriske løgvækster kalder smilet frem