Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Drivhusets stueplanter flytter ind, når sommertiden ender

Her i haven er det ikke kun uret og havemøblerne, der sættes tilbage, når sommertiden ender. Det samme gælder drivhusets stueplanter, der har skabt grøn og frodig atmosfære under glastaget hele sommeren.

Drivhusets stueplanter flytter ind

Drivhusets stueplanter trives super fint med de gode lysforhold hele sommerhalvåret igennem, men når den tid nærmer sig, hvor risikoen for frostnætter melder sig, er det nødvendigt at redde dem i sikkerhed inden døre. Frost tåler de ikke. Det kan godt være en anelse udfordrende at finde plads til dem i vores lille hus, for mange har ad åre vokset sig temmelig store. Det er jo lige det, der gør dem til så gode drivhusplanter.

Ampelplanter giver junglestemning

Jeg er især øm over mine mange hængeplanter blandt drivhusets stueplanter. De er de helt store hyggespredere, når de fylder luftrummet under glastaget med grønne finurligheder. Det er helt trist at flytte dem ind, for de er lidt svære at finde vinterhårdføre erstatninger for.

Fra drivhuset til vindueskarmene

Til gengæld har drivhusets stueplanter nu forgrønnet og forskønnet både huset og annekset  i alvorlig grad. Annekset, der normalt er gæsteværelse, er pt også corona-hjemmearbejdsplads, så nu kan kontorarbejdet foregå i frodige rammer med behagelig planterenset luft. Stueplanternes luftrensende egenskaber er der forsket en del i, og det er ganske vist, at planterne bidrager betydeligt til et forbedret indeklima. Det blev til en del ture med den plantefyldte bakke, før vagtskiftet i drivhuset kom på plads i løbet af weekenden. Lidt vemodigt men også ret hyggeligt med ild i brændeovnen og tændte stearinlys.

Stuearalie, skærmliljer og sukkulenter

For heldigvis er der vitterligt tale om et vagtskifte, når drivhusets stueplanter tager på vinterferie. For rundt om i haven, er der en del krukkeplanter, der helst skal overvintre under glas. Den flotte stuearalie til venstre, Fatsia japonica, har en kollega, der er udplantet i det eksotiske hjørne af haven. Så hvis den overvintrer, bliver dette eksemplar plantet ud til foråret. Der er en del skærmliljer, Agapanthus, der plejer at overvintre i drivhuset, og også de i princippet vinterhårdføre kaktus og sukkulenter til højre i billedet klarede sidste vinter her. De kan næppe overvintre ude i de små potter, men inde går det altså fint nok indtil videre. Dejligt at der også kan være hyggeligt, grønt og frodigt i drivhuset om vinteren.

Stuearalie, Fatsia japonica ‘Spider’s Web’.

Apropos stuearalie, så har dette ganske særlige eksemplar givet den som krukkeplante i haven lige til nu, men nu har jeg reddet den ind for vinteren. Fatsia japonica ‘Spider’s Web’ hedder sorten med de marmorerede blade, der virkelig formår at skabe blikfang.

Eksotiske blomsterløg til det eksotiske hjørne

Jeg er forbløffet over, hvad planterne i det nye eksotiske hjørne af haven har nået på en enkelt sommer. På sådan en herlig oktoberdag som i dag må det være på sin plads at tænke lidt fremad, så der også bliver noget at glæde sig over og lade sig forbavse over, når det bliver forår. Så jeg har udnyttet solskinsdagen til at lægge mere eller mindre eksotiske blomsterløg mellem stauder og buske.

Skyrækker, stuearalie og dværgbanan

Havebuket i Van Gogh’ske dimensioner fra egen solsikkemark

Sensommer og efterår har budt på et nyt element i haven, nemlig en solsikkemark. Den står i fuldt flor lige nu. Solsikkerne er nået hele vejen fra frø til fryd på rekordtid.

Solsikkemark

Smukke dahlia fyldt med overraskelser i efterårshaven

Smukke dahlia hører sensommer- og efterårshaven til. Det er de færreste planter, der kan divertere med sådan en overflod af blomster i fantastiske former og farver som netop dahlia, så her i haven er de et absolut must, selvom man kan argumentere for og imod det der med, at knoldene skal graves ned og graves op hvert år. (Man kan jo i øvrigt bare lade være med at grave dem op og betragte dem som sommerblomster…).

Efterårskrukker med græsser, lyng og hortensia

Nu fik jeg endelig pillet de forvoksede, visne ærteblomster ned af klatrestativerne i krukkegrupperne ved fordøren, og dermed blev det ikke mindre tydeligt, at det var på høje tid af få gang i nogle flotte efterårskrukker med sæsonens dejlige planter.

Efterårskrukker i lilla og grønt

Haven er fuld af gratis frø til næste års blomster

Sommerblomsterne har set bedre dage, selvom der kan stadig plukkes buketter i haven. Til gengæld er et nyt højdepunkt nået i både skærehaven og rundt om i blomsterbedene. Vi er simpelthen nået hele vejen fra frø til fryd til frø. Haven bugner af ganske gratis frø til næste års blomsterflor, så det gælder om at få høstet, så snart det er tilstrækkelig tørt i vejret.

Gratis frø fra haven

Sødkartoffel, Ipomoea Treasure Island, til pynt og nytte

En ny serie sorter af sødkartoffel, Ipomoea Treasure Island, er både smukke krukkeplanter, super bunddækkeplanter og leveringsdygtige i lækre, spiselige knolde af sødkartoffel.

Sensommerkrukker

Spændende krukkeplanter hygger foran drivhuset

Jeg synes, det hygger så dejligt i haven, når der er frodigt både i og omkring drivhuset. Derfor er der altid små krukkegrupper – gerne med nye, spændende krukkeplanter – der tager imod foran drivhuset uanset årstiden.

Drivhuset i septemberstemning

Ratatouille og lidt sødt fra det grønne spisekammer

Der er gang i det grønne spisekammer lige uden for havedøren. Ja, det er lige alt det, vi kan nå at følge med. I hvert fald når det gælder den forbløffende produktion havens to squash planter kan præstere. Det er hermed noteret, at en enkelt plante rækker så rigeligt til husets behov.

Squash, Cucurbita pepo

Gyldne Rudbeckia er sensommerens fineste solhatte

Rudbeckia er en herlig planteslægt befolket af de skønneste solhatte. Den eneste, der ikke er sådan rigtig med i slægtens havefest, er purpursolhat, som botanikerne af en eller anden grund har forvist til sin egen slægt, Echinacea. Tidligere hed Echinacea purpurea faktisk Rudbeckia purpurea, så det er en anelse forvirrende. Men der er jo ingen grund til ikke at holde af begge slægter.

Håret solhat, Rudbeckia hirta ChimChiminee

I takt med at jeg de senere år er blevet mere og mere lun på de brændte farver, er der flere og flere arter og sorter af Rudbeckia, der er godt i gang med at gøre sig uundværlige i sommerhaven. Nogle har status af sommerblomster, selv om de i virkeligheden er stauder. De stammer bare fra lunere egne, så de sædvanligvis ikke overvintrer her til lands. Men man kan være heldig. Håret solhat, Rudbeckia hirta i mixet ChimChimenee forspirede jeg i foråret og plantede ud i skærehaven. Her taler vi klokkeklar succes. De blomstrer og blomstrer og holder en her uge i vasen, uden at de stive stængler kollapser. Der er helt klart genvalg.

Håret solhat, Rudbeckia hirta Cherokee Sunset

Jeg er langt fra den eneste, der har fået øjnene op for håret solhats fortræffeligheder, og især frømixet Rudbeckia hirta Sahara er vildt populært. Så populært at jeg ikke kunne finde frø, da sæsonen bankede på døren. I stedet købte jeg frøblandingen Cherokee Sunset, der kan lidt det samme som Sahara. Og det er jeg såmænd ikke ked af i dag. Endnu en succes både i skærehaven og i et blomsterbed, hvor jeg er nået hele vejen fra frø til fryd siden forårets forspiring.

Solhat, Rudbeckia hybrid Sunbeckia ‘Ophelia’

Den her solhat har jeg købt mig til og plantet i en stor krukke. Den er mildt sagt forbløffende med sine kæmpestore citrongule blomster, der har limegrøn midte. Ret fed, synes jeg. Det er lige den lyser, og så vokser og blomstrer den fuldstændig uhæmmet. Wow, siger jeg bare. Og insekterne er i øvrigt helt vilde med den, som de jo ofte er med gule blomster.

Solhat, Rudbeckia triloba

Også blandt stauderne er der ved at være pænt gang i solhattene, der typisk er sensommerstauder, der får haven til at give en ekstra omgang efter sommerens blomsterflor. Den småblomstrede solhat, Rudbeckia triloba blev plantet sidste år og står nu fyldt med de fineste små gule solskinsblomster.

Solhat, Rudbeckia subtomentosa ‘Henry Eilers’

En anden staude solhat, der nu har lyst op i min sensommehave i nogle år, er Rudbeckia subtomentosa ‘Henry Eilers’. Den er bare så dejlig med de stråleagtige randkroner, der gør blomstringen lettere, mere diskret og yndefuld end de nærmeste slægtninges. Det er en meterhøj staude, der giver beplantningen højde og lethed, når den begynder sin blomstring her hen mod slutningen af august. Også tak for showet til den – glæder mig til fortsættelsen 🙂

Page 1 of 142

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén