Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Så er syv slags tobaksblomster sået

Tobaksblomster, Nicotiana,hører til mine erklærede yndlingssommerblomster. Både fordi de bogstaveligt talt blomstrer hele sommeren – og nok også lidt fordi, de skal sås allerede nu, hvor jeg trænger så meget til at komme i gang. Syv forskellige slags tobaksblomster lyder måske af lidt rigeligt, men de er alle sammen fra frø høstet her i haven, så det er svært at sige noget om spireprocenten. Jeg håber nu, at de alle sammen kommer 🙂

Frø af tobaksblomster er urimeligt små. Det er helt ufatteligt, at de kan blive til meterhøje, blomstrende planter i løbet af nogle måneder. Men det kan de. Jeg har læst mig til, at der går 7.000 frø på et gram. Det er virkelig noget småtteri og ikke nemt at håndtere. Nu har jeg jo heldigvis frø nok, fordi jeg selv har høstet dem, men har man købt en pose og ser på den smule støv, der ligger i bunden, kan man godt få lidt præstationsangst, for det gælder jo om at få fordelt frøene nogenlunde ensartet i bakken, når de bliver sået. En fugtig tændstik kan være en hjælp til processen. Det er nemmere at samle de små frø op med tændstikken end med sine i denne sammenhæng kolossale fingre, og nemmere at afsætte dem på jordoverfladen.

Tobaksblomster er lysspirende, så de skal ikke dækkes med jord efter såning. Jeg trykker dem let til med en stamper, så de får kontakt til den fugtige jord.

Det er en udpræget dårlig ide at vande bakkerne ovenfra efter såning. De små frø sejler lystigt med vandet og ender ude i siderne i en bunke. I stedet lader jeg de tilsåede bakker suge det vand, de kan nedefra i cirka 20 minutter. Så dækker jeg bakkerne med gennemsigtig plast for at holde på fugtigheden. Tobaksblomster spirer ved stuetemperatur i løbet af et par uger.

Narcistobak, Nicotiana sylvestris

Nu vil jeg så sætte mig til at glæde mig til, der igen er blandt andet narcistobak, Nicotiana sylvestris, der blomstrer i haven og oven i købet samtidig fylder den med dejlig duft.
I ventetiden vil jeg lige komme med et lille reklameindslag. Haveselskabets Aarhusafdeling afholder workshop om planteformering med undertegnede som underviser den 2. marts kl. 13. Det foregår i inspirerende omgivelser i Gartneriet Pedersen ved Hørning, hvor der også er mulighed for at opleve planteformering i større skala og få gode gartnerråd med i købet. Det bliver en eftermiddag med jord under neglene, for der skal sås, prikles, tages stiklinger og meget mere. Jeg glæder mig, for jeg er sikker på, at det bliver både hyggeligt og vildt sjovt. Der er et begrænset antal pladser. Læs mere om workshoppen og hvordan du tilmelder dig her.

Trætte nøgne jomfruer har fået nyt liv med grønne skud

Høst-tidløs, Colchicum autimnale

Som nogle måske kan huske, muntrede jeg mig før jul med at fylde et kræmmerhus af jern med spirende løg af høst-tidløs, Colchicum autumnale – bedre kendt som nøgne jomfruer. Ellers kan det ses her 
De sart lyslilla blomster holdt utroligt længe, men nu er de færdige med at se godt ud for denne gang. Til gengæld er de begyndt at skyde med grønne blade, så det er på høje tid at få dem i jorden, så de får en chance for at komme igen til næste år.

Det er helt utroligt, at der kan være så meget saft og kraft i et tørt løg, at det kan forsyne først en blomstring og dernæst saftige, grønne skud med næring.

Nøgne jomfruer er nogle spøjse planter, der skyder op af jorden som blege gespenster i det sene efterår for så at folde de krokuslignende blomster ud, netop som man troede, der ikke kom flere blomster det år. Et lille men velkommet forskud på forårsfornemmelserne, mens efteråret raser.

Nu har jeg gravet løgene ned, så de grønne skud, der omslutter de visne blomster som kræmmerhuse, lige stikker op over jordoverfladen. Dejligt, vi er inde i en mild periode – så skal det nok gå alt sammen.

Jeg føler mig nogenlunde sikker, for det er nemlig ikke første gang, jeg har nydt de fascinerende blomstrende løg for så efterfølgende at plante dem ud i haven. Her titter bladene frem på de allerede etablerede planter, godt i gang med at samle næring til løget og efterårets friske, nøgne jomfruer.

Spiresafari med glade gensyn

Sommerhvidblomme, Leucojum aestivum

Har I lagt mærke til, at fuglene allerede fløjter lystigt og forårsagtigt, selv om vi kun skriver februar? En af mine største fornøjelser lige nu er at tage på spiresafari i haven med fuglesang i ørerne og hygge rundt for at se, hvad der er spiret frem siden sidst. I det milde februarvejr er der virkelig gang i den i jordoverfladen. Jeg kan selvfølgelig ikke huske, hvor jeg har lagt hvilke nye løg, men der er mange gamle kendinge, der dukker op år efter år, som jeg præcist ved, hvor jeg skal lede efter. Det er nu ikke så svært med sommerhvidblomme, Leucojum aestivum, for de simpelthen myldrer frem sammen med påskeklokkerne.

Sommerhvidblomme, Leucojum aestivum

Det er god næring til havedrømmene at vide, at der kun er få måneder, til spirerne har forvandlet sig til yndefulde planter med dinglende, hvide blomsterklokker. Uhh, hvor jeg glæder mig.

Narcissus ‘Thalia’

I skovbunden er det en af mine yndlingsnarcisser, der myldrer frem. Jeg har lyst til at trække i spirerne, men jeg styrer mig. Det må tage den tid, det skal tage – for vejrguderne sidder jo stadig med jokeren.

Narcissus ‘Thalia’

Men det bliver nu dejligt, når man kan tage på blomstersafari i stedet for spiresafari, og de fine, hvide narcisser lyser op i skovbunden sådan her. Men et dejligt gensyn, det er de allerede 🙂

Tulipa turkestanica

Der venter også en herlig blomstringsperiode, når de her ganske tynde spirer, der heldigvis også er rigtig mange af, strækker sig og springer ud.

Tulipa turkestanica

Det er de søde botaniske tulipaner, Tulipa turkestanica, som jeg er helt pjattet med. De har en helt anden, naturlig ynde, end deres større og mere farverige tulipankolleger. Hold nu op – jeg tror, det er ved at være tid til, at jeg begynder at klippe de visne stauder ned, så de mange, dejlige løgvækster kan komme til at brillere i de første forårsmåneder.

Kratlusker blandt erantis og vintergækker

Jeg har lige på det skumleste kratlusket rundt blandt erantis og vintergækker, mens mine søde genboer ikke var hjemme. Skoven på den anden side af vejen er simpelthen et fantastisk syn lige nu, hvor tusindvis af erantis og vintergækker dækker skovbunden. Jeg bliver glad og forårsstemt helt ned i tæerne ved synet af de mange, mange blomster og går gerne en lille blomstertur, hvis der er noget der driller. Så har jeg pludselig overtaget igen 🙂

Vintergæk, Galanthus nivalis

Der er vintergækker, Galanthus nivalis, nok til en industriel produktion af gækkebreve, men de får heldigvis lov at stå nogenlunde uberørt i tætte klynger. Der må være virkelig gode vintergæk-vækstbetingelser i skovbunden, for de har tydeligvis selv fundet ud af at brede sig med stor effektivitet.

Erantis, Eranthis hyemalis

Det samme gælder bestanden af erantis, Eranthis hyemalis, der har bredt sig helt ud i rabatten. Lidt sjovt, for jeg har i flere år kæmpet med at få de små gule frøkner etableret i min egen have. Nu er det heldigvis lykkedes, så jeg håber, jeg også får sådan et fint tæppe med årene. For mig er erantis og vintergækker de vigtigste forårsbebudere, der virkelig kan give kriblen i fingrene efter at komme ud og i gang. Jeg ved godt, at det stadig kan blive isvinter, men de små blomster viser, at det går den rigtige vej.

Ansigtsløftning til indgangspartiet 2.0

Så kom den store og længe ventede skovhuggerdag, hvor projekt ansigtsløftning til indgangspartiet skulle sættes i værk. Vores gode ven Gunnar, der har såvel skovhuggerteknik som -udstyr i orden, gik løs på de bortdømte fyrretræer. Diverse foranstaltninger til beskyttelse af blivende vækster blev etableret – nej det er ikke en garageoprydning – og så gik det ellers mod toppen, for træerne skulle pilles ned i bidder for ikke at lave ulykker.

Det krævede både omhu og finesse, men projektet blev gennemført til et flot 12-tal af skovhuggeren, der fik såvel toppene som stammerne til at lande præcis, hvor de skulle, uden at knække så meget som en enkelt forkert gren. Det var helt fantastisk at følge det fremadskridende arbejde. Stor tak til Gunnar 🙂

Indkørslen blev hurtigt fyldt, efterhånden som trækronerne gik i opløsning og landede på jorden, hvor de fylder betydeligt mere, end de syntes at gøre oppe i luften.

Heldigvis også med en masse fint brænde som resultat.

Nu ligner indgangspartiet så en krigsskueplads, og der skal tænkes store tanker om, hvad der skal plantes i stedet for de gamle fyrretræer, for at det får den tiltrængte ansigtsløftning. Jeg kan mærke, det bliver en god aften med en gedigen bunke havebøger inden for rækkevidde 🙂

Ansigtsløftning til indgangspartiet 1.0

I dag har vi taget hul på de indledende øvelser til årets første rigtige haveprojekt. En ansigtsløftning til indgangspartiet. Projektet har været længe under opsejling og har givet anledning til rigtig mange spekulationer. Er det nu synd? Er det nu dumt? Hvad skal der være i stedet? Men det korte af det lange er, at de gamle fyrretræer på højen ved indgangspartiet til haven med årene er kommet helt ud af proportion med deres placering.

Fyrretræerne er blevet alt for høje og alt for tyndbenede til at give rigtig mening i forhold til at skærme haven for indkig fra vejen. Samtidig står de alt for tæt på hus og anneks, så jeg får nervøse trækninger, hver gang det blæser. Så nu skal det være. I morgen stiller det store skovhuggerteam, og så bliver de to fyrretræer forvandlet til pejsebrænde og Skt. Hansbål.

Lige nu prøver vi så på at beskytte de bevaringsværdige planter med diverse snedige tiltag, så der ikke falder brænde ned på dem. Jeg er meget glad for det lille morbærtræ, Morus alba, og håber, det vil profitere af lidt mere luft omkring sig. Det er blevet helt ensidigt i skyggen af fyr og vildvoksende kristtorn, Ilex aquifolium, som nok også i hvert fald i nogen grad kommer til at lade livet.

Den anden ende af det samme bed er tidligere blevet renoveret med succes. Også her stod der gamle fyrretræer og kristtorn. Den fine, stedsegrønne himalayaceder, Cedrus deodora, var for år tilbage julekrukkeplante og blev plantet ud i forbindelse med bedrenoveringens første etape. Den er kommet virkelig godt efter det som genbrugsplante og fungerer rigtig fint som afskærmning hele året rundt. Jeg har ikke helt regnet ud, hvad der skal til af nyerhvervelser, når fyrretræerne er væk. Nu må jeg lige se, hvordan det ser ud. Men der står helt klart et eller andet stedsegrønt på ønskesedlen, så vi kan bevare den fredfyldte og private stemning inde i haven hele året rundt.

Krukkerne i indkørslen er blevet flyttet i ly i garagen, så længe projekt renovering af indgangspartiet står på. Det er faktisk julekrukkerne, der står der endnu, så det er vist også på tide, at få tilført lidt forårsstemning til den. Det kommer jeg tilbage til. Det gode er, at der faktisk står en del genbrugsplanter i venteposition i gruppen – indkøbt før jul netop med henblik på at de skulle kunne gøre fyldest i et nyt bed.
Nu vil jeg gå i gang med tilberedning af en gedigen skovhuggermenu 🙂 Og så er vi klar i morgen. Fortsættelse følger.

Blomsterhæk og bærhæk som alternativ til buksbom

Rhododendron Bloombux

I foråret sidste år plantede jeg en lille hæk til at markere kanten af bedet, der smyger sig ind mod skovhaven. Miniaturehækken skal fungere på samme måde som en klassisk buksbom hæk af fx Buxus microphylla, men planterne er slet ikke buksbom men derimod kompaktvoksende, småbladede rododendronbuske, Rhododendron ‘Bloombux’, der skulle kunne det samme som buksbom, men ikke bliver angrebet af den irriterende svampesygdom, der er hård ved mange buksbombeplantninger.

Jeg har været spændt på at se, hvordan ‘Bloombux’ arter sig og klarer vinteren. Og foreløbig er der tale om et meget positivt bekendtskab. Jeg studsede den lidt sidste år for at bevare faconen, og nu står den nok så fint som en sammenhængende hæk med skinnende blanke, stedsegrønne blade. Der er oven i købet blomsterknopper at finde, for ‘Bloombux’ er også en blomsterhæk, der blomstrer med søde, sart lyserøde blomster.

Blåbær, Vaccinium angustifolium ‘Berrybux’

Planteskolerne har i det hele taget et solidt fokus på mulige alternativer til buksbom, der er voldsomt populær og tæt på uundværlig på de store havemarkeder i fx Tyskland, England og Holland. Jeg har været så heldig at få endnu et eksempel til afprøvning. Det er en sort af blåbær, Vaccinium angustifolium ‘Berrybux’, der markedsføres i en six-pack med planter til en meter bærhæk.

‘Berrybux’ er også en tæt og kompakt plante med små, stedsegrønne blade, og den tåler at blive trimmet og klippet i facon ligesom buksbom. Finden her skulle så være, at planterne danner en bærhæk, der kan høstes masser af lækre blåbær på. Det er jeg spændt på at få prøvet af, for tanken om en bærhæk er da ikke så ringe. Foreløbig står planterne i ly i drivhuset, for jeg synes ikke lige, jeg vil plante dem i den frosne jord, men lige så snart det bliver plantevejr, bliver de plantet ud, så afprøvningen kan komme rigtigt i gang.

Vinterblomster varsler vår og booster humøret

Troldnød, Hamamelis x intermedia ‘Arnold Promoise’

Der er ikke meget lys i verden på de her kanter i dag – men så alligevel. Da jeg lige fik kigget ordentligt efter, viste det sig at den trofaste troldnød, Hamamelis x intermedia ‘Arnold Promise’ for alvor er begyndt at folde sine fine, lysende gule vinterblomster ud.

De krøllede kronblade, der ligner mini-serpentiner er begyndt at titte frem fra rigtig mange af knopperne, og mange flere er på vej. Hvert år bliver jeg lige forbløffet over, hvordan busken tappert begynder på sit job med at bebude forår, mens vinteren i realiteten kun lige er begyndt. Faktisk burde alle haver have en troldnød, for forårshumøret får et kæmpe boost, når blomstringen sætter ind. Men i realiteten er den ikke særligt udbredt, for den ser ikke ud af så meget, når havecentrenes højsæson begynder om et par måneder og alt går op i forårsblomster.

Oktoberkirsebær, Prunus subhirtella ‘Autumnalis’

Oktoberkirsebær, Prunus subhirtella ‘Autumnalis’ er et smukt lille træ, der også har vinterblomster at byde på lige nu. Den sporadiske blomstring begynder i oktober-november og varer ved, indtil foråret for alvor kommer, og kronen er helt fuld af små, hvide kirsebærblomster. Det er også et træ, jeg nødigt vil undvære i haven, for vinterblomster kan jeg bare ikke få nok af.

Vintergæk, Galanthus nivalis

Jeg har gået og skumlet lidt over, at diverse sociale medier har været fyldt med vintergækker og erantis i flere uger, mens mine lod vente på sig. Men måske har det igen noget at gøre med, at jeg ikke har fået set ordentligt efter. For de er der skam alligevel, de fine vinterblomster, selv om der stadig ligger lidt sne i bedene.

Erantis, Eranthis hyemalis

Også de små elegante erantisfrøkner har stukket hovederne over jorden og er så småt ved at gøre klar til forårsdansen i deres fine, grønne kjoler. Endnu bøjer de ydmygt nakken, men bare vent 🙂

Påskeklokker med forårsfornemmelser kræver rettidig omhu

Påskeklokkerne, Helleborus x orientalis, har indtil nu brugt de gamle blade til at beskytte de nye blomster, men bladene er godt nok ved at være udtjente og har nærmest lagt sig i en ring omkring de nye blomsterskud i midten. Et klart signal til, at nu er det ingen skam at beskære påskeklokkerne og fjerne bladene. Faktisk tvært imod. Der er allerede spor af svampesygdommen julerosesortplet på de gamle blade, og det kan, når uheldet er ude, brede sig til blomsterne. Det gjorde det sidste år, hvor jeg var alt for sent på den og blev nødt til at fjerne en del angrebne blomster. Det var ikke morsomt.

Påskeklokke, Helleborus x orientalis

Til gengæld er det om ikke morsomt så ualmindelig dejligt at opdage, at de nye blomster er stærkt på vej og står og nikker fint i kulden med knopperne på spring. Det er virkelig påskeklokker med forårsfornemmelser, der er klar til at afløse juleroserne, Helleborus niger. De er ved at være færdige for i år, men de var også tidligt i gang i det milde vejr.

Jeg har fluks fattet saksen og gjort kort proces med de gamle blade, der ikke kommer på komposten men bliver behørigt destrueret, så jeg ikke risikerer noget. Fugtigt vejr fremmer spredning af svampesygdommens sporer, så det er godt at få klaret den opgave på en kold, tør dag.

Således opmuntret af den allerførste virkeligt forårsrelaterede opgave i haven kan jeg også gå og glæde mig over de fine påskeklokker med forårsfornemmelser, der er på vej med blomster i mange fine nuancer fra hvide over creme til næsten sorte.

Akvarievarmer sikrer varmt bad og vand at drikke til havens fugle

Det er utroligt så hurtigt, haven kan ændre sig på denne årstid. Sidste uge var den glaseret af frost, i går var den forvandlet til et smukt vinterlandskab af et drys sne, og i dag er den bare våd og grå igen.

Spejlbassin

I dag er det med andre ord ikke svært for havens småfugle at finde vand til vinterbadning og livsvigtig drikke. Men det har det været, og det bliver det helt sikkert igen, for vi når næppe frem til forår uden mere frost. Derfor får fuglene tilbudt et lille spa ophold her i haven, når frosten bider.

Fuglebad

Spejlbassinet, som jeg er så glad for, får lov at stå ude hele vinteren, for det fungerer så fint som fuglebad og tiltrækker sammen med flittig fodring en stor mangfoldighed af småfugle og såmænd også egern og andre tørstige sjæle. Derfor er spejlbassinet blevet udstyret med en ekstra feature i form af en våge, så fuglene ikke går forgæves, når det fryser. Som det fremgår af sporene, er det en ret populær installation 🙂 Man kan i parentes bemærket købe fine fuglebade/spejlbassiner i mange størrelser her.

Dompap

Faktisk så det nærmest ud som om, fuglene sad parat, da vågen i første omgang blev etableret. Her den smukke dompap, der trænger til et bad.

Akvarievarmer

Vågen holdes isfri ved hjælp af en lille akvarievarmer, der er nedsænket i spejlbassinet. Den kan selvfølgelig ikke holde det helt isfrit, men det går fint med at holde vågen åben.

Faktisk kom vi lige en postgang for sent i gang med at etablere vågen, men det var ikke noget problem at hakke hul i isen, og da først spejlbassinet var udstyret med akvarievarmer, opstod vores fugle spa helt af sig selv. Nu, hvor det er tøvejr, er der selvfølgelig slukket for varmen – fuglene skal jo ikke blive alt for forkælede – men der skal nok blive skruet op igen, næste gang det fryser, for adgang til vand er mindst lige så vigtigt, for at fuglene kommer igennem de kolde perioder, som fodring. En lille akvarievarmer kan fås mange steder, blandt andet i netbutikken her.

Page 1 of 121

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén