Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Grøn julestemning og kogleri ved fordøren

Jeg er kommet bagud i forhold til at få gang i julestemningen i krukkergruppen ved fordøren. Til min undskyldning skal siges, at den fine rosenslynger, Rhodochiton atrosanguineum, på klatrestativet åbenbart ikke har forstået konceptet sommerblomst. Den blomstrer og blomstrer, så det har været svært at forvise den fra hæderspladsen ved fordøren, hvor den har spillet hovedrollen i mange måneder. Men nu må den altså vige. Julestemning skal der til. Rosenslyngeren er flyttet ind under drivhustaget sammen med de nøgne jomfruer i kræmmerhuset og skaber nu en lille smule sommerstemning der. Det er det rene kogleri…I mangel af juletræ og likvider på juleplantebudgettet har jeg selv lavet et af et klatrestativ til slyngplanter ligesom det, rosenslyngeren vokser på. En lyskæde og kogler ophængt i tynd tråd, skaber illusionen af juletræ til husbehov. Desuden har jeg viklet mig til endnu et par snydejuletræer efter samme princip, som jeg brugte til de små forleden – hvordan ses her – og jeg har fyldt det lille af mine to jernkræmmerhuse med mos, kristtorn, vedbend og fyrrekogler fra haven. (Kræmmerhuset kan købes her – og det gælder i øvrigt også bakkebordet).Dermed begynder det at hjælpe på julestemningen. Det er ikke det rene kogleri, men måske en lille smule. Jeg har lige konsulteret Google, der kan fortælle, at kogleri er noget hemmeligt og mystisk, noget der er fremtryllet ved lidt behændigt hekseri. Mere hyggeligt end uhyggeligt, synes jeg.Jeg kan godt lide tanken om, at julestemningen i haven bliver til ved hjælp af lidt grøn magi og stemning fra skovbunden, så sådan kom mit bud på årets juleindgangsparti til at tage sig ud. Med eller uden kogleri 🙂 Palmekålen i midten er gravet op i køkkenhaven, og selvbestaltet gran, kristtorn og vedbend er også blevet gravet op rundt om på matriklen og har fundet vej til små urtepotter.

Omelet med fuglegræs med inspiration fra ny bog

Forlaget Muusmann har lige udgivet bogen ‘Sanke – Det gastronomiske måltid med omtanke’ af Githa Bennorth. Jeg tyggede mig igennem et anmeldereksemplar i går eftermiddags, mens regnen slog mod ruderne, vintermørket hvilede over haven, og tekoppen var inden for rækkevidde. Det var rigtig hyggeligt. Eneste problem var, at jeg ikke kunne fare ud og realisere al den inspiration til at fremstille smukke og lækre delikatesse med råvarer fundet i det fri, bogen fyldte mit hoved med.
Ghita Bennorths gode ide er at tage på sanketure i naturen og finde unikke ingredienser til kogekunsten, der ikke bare kan købes i supermarkedet. Der er guide til at sanke, til hvad man kan sanke, og der er frem for alt et hav af gode ideer til anvendelse af de indsamlede urter, bær og så videre. Som inkarneret plantenørd kan jeg sagtens finde på mange flere vilde planter, krydderurter med mere, der kan omsættes til smagfulde olier og eddiker, til mayonnaise, pesto, blonde-tuile (det skal jeg helt sikkert prøve), brombærperler (også noteret) og meget mere inklusive spændende hovedretter, snacks og desserter. Opskrifterne løfter sig lige et niveau eller to op over det, der plejer at foregå i køkkenregionerne her i huset, men de er nemme at gå til og kræver ikke alverdens mystiske ingredienser, der ikke er til at få fat på her ude på landet. Så det er vist bare om at komme igang 🙂

Forfatterens baggrund i smørrebrøds- og restaurationsbranchen spinder sig som en rød tråd gennem bogen, og man – eller i hvert fald jeg – får umådelig lyst til at komme i gang, teste og prøve af. Desværre er det jo ikke lige højsæson for at samle spændende urter i skoven, men det skal man ikke lade sig slå ud af. Nu hvor køkkenhaven nærmest ligger brak, har der bredt sig en sand fuglegræs-zunami mellem de sidste porrer og kålplanter. Og netop fuglegræs er på listen over vilde planter – for nu ikke at sige ukrudt – der kan sankes til køkkenbrug. Fuglegræs, Stellaria media, er en lille, levestærk og hårdfør urt, der december måned til trods skyder med masser af friske skud og også blomstrer sporadisk. Det ser da fristende ud 🙂Jeg klippede mig en skålfuld friske fuglegræs-skud til frokostbrug med min bonsaisaks, der også er ganske glimrende til at nippe urter med.Dermed fik jeg mit livs første fuglegræsomelet til frokost. Ikke så ringe endda. Fuglegræs smager friskt og ikke af alverden, men det er skønt at kunne hente sig nogle grønne vitaminer ude i haven nu, og det pynter gevaldigt på tallerkenen, hvor omeletten blev pyntet med både fuglegræs og rosenblade fra en af årets sidste rosenknopper. Jeg glæder mig, til det for alvor bliver sankesæson, så jeg kan prøve nogle af bogens spændende opskrifter af. Og jeg skal helt sikkert en tur til stranden, for jeg har voldsom lyst til at smage strandsennep og strandarve – og måske tang, hvis jeg bliver vild.
Bogen kan købes hos Saxo her. Det gælder selvfølgelig også min havebog, ‘Slip haveglæden løs – fryd, facts og fiduser’, der er en fin julegaveide til både nybagte og garvede havefolk. Min bog kan også bestilles direkte hos Forlaget Linnea, hvor du i december måned får en julegave med i købet, når du bestiller bogen. Du kan for eksempel vælge den fine bonsaisaks, jeg brugte til at klippe fuglegræs med. Tilbudet gælder, så længe lager haves. Læs mere her.

Ny, smuk stjerneprimula til julebordene

Der er dukket en ny og ualmindelig sød stjerneprimula op, der egner sig perfekt til december måneds hyggelige juleborde. Primula ‘Star Fever’ hedder sorten, som Gartneriet Pedersen sælger til butikker over hele landet.Den nye Primula ligner ikke de traditionelle forårsbebudere og er også tidligere på den, så de kan bruges til julens plantedekorationer allerde nu. De hvide blomster har smallere kronblade, så de virker lette og yndefulde og glimter som små stjerner mod de mørkegrønne blade. Ordet stjerneprimula har jeg selv fundet på, for jeg synes, det passer så godt til blomsterne.Der var lunt og hyggeligt i drivhuset i dag i solskinsvejret og dermed god anledning til at gå og blomsterhygge lidt. I blomsterkassen til sofabordet tindrer stjerneprimula og julestjerner i bløde farver sammen med hyacinter, stjernerosetter af Echeveria og en enkelt hvid novemberkaktus.Jeg ved godt, at mange synes, at en julestjerne skal være rød, men jeg er nu faldet temmelig grundigt for de nyere sorter med for eksempel sart laksefarvede blomster. I blomsterkunstneren Erik Buchs Blomsterværksted kaldes de anderledes julestjerner for vinterstjerner for at understrege, at stjernerne har deres berettigelse langt ud over selve juledagene. Det vil jeg også gå over til 🙂 Dekorationen her blev selvfølgelig lynhurtigt fragtet ind i stuen, for julestjerner tåler som bekendt absolut ikke kulde.

 

 

Adventsdekoration med hilsen fra skoven

Jeg går og hygger mig meget over mine spirede agern, der er blevet til de fineste miniatureegetræer. Det satte gang i tankerne, da årets adventsdekoration skulle kreeres. Mit yndlingsvers i min yndlingsjulesang, ‘Juletræet med sin pynt’, er det, hvor ‘juletræet på besøg, hilser os fra eg og bøg’, så det lå nærmest lige til højrebenet at bruge egetræerne i adventsdekorationen.

For at skabe en lille juleskov  har jeg gravet selvsået kristtorn, Ilex aquifolium, op i skovhaven og plantet i små potter og suppleret med indkøbte ‘mini- juletræer’, der ligeledes er blevet omplantet til små, rustikke terra cotta potter. Jorden i potterne er dækket med det forhåndenværende mos fra græsplænen for at understrege skovstemningen.Jeg kan godt lide en adventsdekoration med levende planter, der holder sig friske hele december. Her kan planterne vandes i en håndevending direkte i stålfadet, så skoven ikke falmer, før det er jul. Jeg ønsker alle en hyggelig julemåned 🙂

Julekrukker lyser op og byder velkommen i indkørslen

Der er den første december, og dagene er snart så korte, at det bliver mørkt, før det er blevet lyst. Det må der gøres noget ved, nu da vi er kommet ind i julemåneden. Så jeg fik lige skovlet en kubikmeter egeblade væk og sat skik på krukkegruppen i indkørslen med et par nye stedsegrønne planter tilsat lyskæder. Jeg har holdt årets julekrukker i det samme farvespektrum, som blev slået an med de første julekrukker omkring spejlbassinet forleden, som det ses her. Nemlig grå- og blågrønne nuancer, sølv og grønt. Især i den lidt mørke indkørsel er det smart at gå efter sølvgråt løv, der næsten lyser op af sig selv, modsat meget mørkegrønne planter, der hurtigt “forsvinder”, når dagslyset fader ud. Og når en lille blågran, Picea pungens ‘Glauca’ og den store flotte vindheks eller sølvtråd, Calocephalus brownii, yderligere bliver forsynet med en lyskæde, så bliver det straks mere indbydende og hyggeligt at træde ind i indkørslen.Den selvlysende, sølvfarvede plante til venstre i gruppen er et godt eksempel på, hvordan sølvgråt løv kan lyse op. Den burde være men er ikke en juleplante. Jeg har haft den hele sommeren, men den klarer sig, som det fremgår, fint endnu. Det er en Senecio candicans med sortsnavnet ‘Angel Wings’, der vel også nærmest understreger, at den englevingede plante passer perfekt til en julekrukkegruppe.Jeg kom også til at investere i en julerose, Helleborus niger, til julekrukkegruppen. Det er lidt hyggeligt, at de seneste års juleroser står nok så fint og blomstrer i højen bag krukkerne og kigger langt efter den nytilkomne, de kan regne med at få som nabo engang til foråret. Juleroser er super gode genbrugsplanter her i haven, hvor de villigt kommer igen og igen, lige meget hvor de bliver plantet. De hører til mine absolutte yndlingsplanter, fordi de blomstrer naturligt lige nu, hvor der er allermest brug for det.

Små hjemmelavede juletræer med alt godt fra haven

I morgen er det 1. december, så nu må der jules for alvor både ude og inde. Jeg har lige været på strandhugst i haven for at finde materialer til de her små hjemmelavede juletræer, som jeg har store planer med. Der er heldigvis masser at klippe af, for stort set hvad som helst, haven har at byde på, kan bruges. Her er det hvidgran, ærtecypres og ædelcypres, der er grundlaget for juletræerne, men det kunne lige så godt være alle mulige andre stedsegrønne eller endda birkeris.Dermed er der nok ikke mange haver, der ikke kan levere materialer til at kreere juletræer med. De kræver næsten ikke noget og heller ikke den store kransebindereksamen at gå i gang med. Nogle forholdsvis lige grenstykker, kviste af stedsegrønne buske eller træer og en rulle ståltråd, så er man i gang.Begynd med at placere en 4-5 kviste rundt om grenen nedefra. Vælg højde efter hvor meget stamme, dine hjemmelavede juletræer skal have og fortsæt så opad efter samme princip. Jo længere du når mod toppen, jo kortere skal kvistene være, så juletræet får sin keglefacon. Jeg har placeret mine juletræer i små høje af dekorationsler. Det er i øvrigt sjovt med ærtecypres, Chaemaecyparis pisifera ‘Sqaurosa’, som hører til blomsterdekoratørernes yndlingsmaterialer. Hvorfor de insisterer på at kalde planten blød ene er lidt af en gåde, men sådan er det. Det her lille, opstammede træ var for år tilbage en lille julekrukkeplante, men siden har det fået pænt fat i sandjorden. Det bliver soigneret hvert forår, for det får lidt brune kviste i løbet af vinteren. I dag har jeg klippet endnu et par af de nederste grene af for at bevare harmonien i træets dimensioner – nåja og for at få matereiale til de små, hjemmelavede juletræer.

Rødbedemonster og glaskålzombie slår sig løs i køkkenhaven

Jeg kan ikke helt beslutte mig for, om det er alle rødbeders moder eller et veritabelt rødbedemonster, der i øjeblikket folder sig ud i køkkenhaven blandt de få tilbageværende rødbeder. Den har simpelthen vokset sig gigantisk stor og kunne snildt spille hovedrollen som foderroe i en film. Jeg tror den vejer et par kg og vil næppe være særlig delikat, hverken på den ene eller den anden måde. Men flot, der er den nu.Jeg tror nu nok mest på teorien om alle rødbeders moder frem for et rødbedemonster. Det ser da nærmest ud som om den folder sine blade beskyttende ud over de i rødbedehenseende normalt proportionerede rodfrugter omkring den -som en mor over sin børneflok.Rødbedemonster eller ej, så er der ingen tvivl om, at køkkenhaven også rummer et par glaskålzombier, der har undsluppet høst ved at forputte sig under det frodige dække af selvsået blomsterkarse hele sommeren. Men den første frost tog effektivt pynten af blomsterkarsen, og frem dukkede to overdimensionerede glaskål med utallige bladar der, hvor toppen engang har været.Et enkelt optimistisk skud sidder tilbage på den ene som et træ på en øde ø og minder om, hvor fine planterne var først på sommeren, da glaskålene var så delikate. Nu bliver det vist mest skovens dyr, der får fornøjelsen af de sidste XL rodfrugter i køkkenhaven

Fra hindbærbed til stubmark i en håndevending

Både det ene og det andet hindbærbed har oprigtig talt været lidt af en skuffelse i år, for høsten har været en skygge af sig selv. Det er utvivlsomt tørken og varmen, der har været for meget for planterne her på sandjorden. Det tegner skidt for forsyningerne af den ellers nærmest livsvigtige, hjemmelavede hindbærmarmelade frem mod næste sæson.Det ældste hindbærbed i køkkenhaven er lige som det nye i den indhegnede frugthave (rådyr ELSKER hindbærblade) tilplantet med sorten Rubus idaea ‘Autumn Bliss’, der bærer på årsskuddene og derfor først modner sidst på sommeren. Som regel med rigeligt med store, flotte bær uden “orm” i, fordi blomstringen falder så sent, at den snyder hindbærbillerne, der for længst har lagt æg i andre hindbærblomster, når efterårshindbærrene blomstrer. Der sidder enkelte, mistrøstige bær tilbage så sent som nu, men høsten anno 2018 kommer altså ikke til at gå over i historien. Læs mere om ‘Autumn Bliss’ hos Plantetorvet her.Det gør 2019 høsten forhåbentlig. I hvert fald er tiden inde til at rydde op i bedene og gøre dem klar til det nye haveår. En anden fidus ved efterårshindbær er, at de kan beskæres fra en kant af. Alle de gamle skud klippes ned, for det er jo de nye skud, der skal høstes på næste år. Jeg gik løs på det ene hindbærbed med en dejlig ny og skarp beskæresaks, der ligger godt i hånden, så det tog ikke lang tid at få den opgave klaret. (Det er forresten lige sådan en saks, køberne af min havebog ‘Slip haveglæden løs’ kan vælge som julegave, hvis de shopper hos Forlaget Linnea i december. (Så længe lager haves). Læs mere her.Beskæringen forvandler det ellers stadig optimistisk grønne hindbærbed til en stubmark, men sådan må det altså være. Til gengæld er det nu til at komme til at luge lidt mellem stubbene. De afklippede skud bliver fragtet til den lokale genbrugsplads, så vi ikke risikerer, at eventuelle plantesygdomme på de gamle skud breder sig til de nye.

Udsigt til grøn julestemning omkring spejlbassinet

De små løvtræer og bregner, jeg har gravet op rundt om på grunden og plantet i krukker, har hele sommeren skabt frodig, fuglevenlig skovstemning omkring spejlbassinet på terrassen. Men nu har de tabt bladene og ser autentiske men knapt så spændende ud. Derfor er de røget i depot, til det bliver forår. Det blev så anledning til de indledende jul-i-haven øvelser, for der skal selvfølgelig være hyggelig, grøn julestemning at nyde, både når vi er ude, og når vi nøjes med at kigge ud inde fra den lune stue.Jeg har fået nyt legetøj, der gjorde det ikke så lidt nemmere at bevare julestemningen under etableringen end normalt. Jeg plejer at fnyse en del over uhåndterlige lyskæder, der aldrig vil, som jeg vil. Derfor var det lidt af en aha-oplevelse, da jeg ved et tilfælde faldt over denne smarte model i webshoppen her forleden. Lyskæden er tynd som ståltråd, pærerne bittesmå LED-pærer, og så skal den ikke i en stikkontakt med dertilhørende bøvl men kører på batterier, der ligger i et vandtæt etui lige til at gemme under juletræet. Jeg ved ikke, om det er en nyhed, men det er det i hvert fald for mig. En go’ en.Nå ja, og mindre begejstret blev jeg ikke, da mørket faldt på, og de små pærer lyste fint og funklende op i det tiltagende mørke. Nu er det ikke kun himlen og planterne men også julelysene, der spejler sig i bassinet og bidrager til at skabe grøn julestemning på terrassen. En god investering, der endda ikke var ret stor 🙂Apropos investering, så er årets bedste haveinvestering her på matriklen så absolut det flotte spejlbassin i cortenstål fra Zinkbakken. Det fungerer også som et meget velbesøgt fuglebad de luxe. Mange har hen ad vejen spurgt til, hvor jeg har fundet det, så nu vil jeg da lige viderebringe det glade budskab, at webshoppen er røget med på Black Friday bølgen med kanontilbud på netop spejlbassiner, bålfade og  andet godt. Så hvis der står sådan et på ønskesedlen, er det absolut værd at kigge indenfor i webshoppen her.

Drivhushygge med lys og stueplanter

Det er sæson for drivhushygge, og pludselig er stemningen under glastaget som ved et trylleslag helt forandret, som om nogen har drejet på en lysdæmperkontakt. Det er nu ikke tilfældet, men vinden fik de sidste blade på den gamle eg til at falde, og en god del af dem har lagt sig på drivhustaget og filtrerer nu lyset, der er blevet blødt og dæmpet, selv når solen skinner.Nu fik jeg så lige ryddet lidt op og genskabt ro og rum til drivhushygge i stearinlysenes skær og desuden tilføjet lidt julestemning med fine stjerner af bøjede grene. De seneste uger har været præget af hovsaløsninger, når jeg lige er kommet i tanke om, at den ene eller den anden krukke hellere måtte komme i ly, nu da det er begyndt at blive koldt for alvor. Det gælder blandt andet de smukke, royale pelargonier, Pelargonium ‘Felix’, der har vokset sig store hen over sommeren og stadig har masser af blomster, som det vil være dumt ikke at glæde sig over i drivhuset lidt endnu.Vi er nået dertil, hvor drivhushygge kræver godt med tøj og tæpper og masser af stearinlys til at tage brodden af kulden. Så længe det ikke fryser, er det stadig muligt at bevare den frodige stemning under glastaget, hvor mange af de planter, der egentlig betragtes som stueplanter, stadig gør det fint som drivhusplanter. Sådan en lille flok miniplanter klæder hinanden og bloklys så fint, synes jeg.Til dem hører også novemberkaktus, Schlumbergera, som her ses i en helt ny, dansk forædlet version med frynsede blomsterknopper. Wild Cactus kaldes serien med flere farver, som Gartneriet Thoruplund/Flowers4You har udviklet. Til højere er det den smukke prydpeber, Capsicum ‘Calico’ med det fantastiske marmorerede løv, der står fuld af små sorte chilifrugter. Også den har det, som den længe har haft, fortsat super fint i drivhuset, så længe der ikke bliver frostgrader.

Page 1 of 118

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén