Af en eller anden grund har hostablomster lidt lige som fløjlsblomster fået et dårligt ry i pænere havekredse. Mange gør simpelthen kort proces og klipper blomsterstænglerne af, så snart de viser sig, for at kunne nøjes med at se på de dekorative blade med de fine buede bladnerver. Det har jeg temmelig svært ved at forstå, men nu er jeg selvfølgelig også meget glad for blomster 🙂
Hosta i blomst ved spejlbassinet
Normalt er der ikke blomster i planterne omkring spejlbassinet, hvor det er tanken, at stemningen skal være sådan lidt zen-på-jysk-agtig. Men lige nu er der, for netop hosta spiller en stor rolle i krukkegruppen, og lige nu diverterer de med de fineste hostablomster. Hostablomster har sådan en lækker, sart lyslilla farver, og så er de næsten lidt eksotiske, synes jeg. Blomstringperioden er kort, og så snart blomsterne begynder at falde, klipper jeg stænglerne af og vender tilbage til det velrenommerede grønne look.
Humlebi i hostablomster
Men indtil da får de lov at være hostablomster, også fordi jeg ikke er den eneste, der synes om dem her i haven. Der er en lystig summen af blandt andet humlebier og svirrefluer omkring blomsterne, og det vil da være synd at snyde dem for denne mulighed for optankning i en verden, hvor bekymring for biodiversiteten står øverst på dagsordenen.
Hosta i skovbunden
Der er plantet hosta mange steder her i haven, for det er en plante med alsidige talenter. Den skyggetålende staude trives superfint i skovbunden i den halvvilde del af haven og integrerer sig godt og dekorativt mellem de vilde planter. Det markerer lige, at nok er det naturhave, det her, men det er altså have og ikke totalt anarki. Jeg vil i øvrigt gerne lige slå et slag for at huske at sætte vand ud til pindsvinet i varme, tørre perioder, som vi oplever nu. Fugle, egern og insekter kan drikke af spejlbassinet, men der kan et pindsvin jo ikke komme op, så det har fået sit eget flade vandfad.
Hostastien
En af de seneste nyskabelser i haven er hostastien, der leder fra den indre del af haven til det eksotiske hjørne yderst på grunden. Stien er i al sin enkelhed ryddet i vildnisset, og så er der plantet forskellige forhåndenværende hosta’er langs den ene side af stien igen for at skabe kontrast mellem det vilde og det planlagte. Jeg glæder mig, til planterne vokser til og danner en sammenhængende hostakant langs stien. Og hvis de vil blomstre i et par uger, ja, så får de lov til det, selvom det ikke er en del af tegningen 🙂
