Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Gråt og blåt er godt til sensommerens krukker

Sensommerkrukker

Krukkegruppen ved fordøren var begyndt at se lidt overanstrengt ud, så der måtte lige en krukkerokade og lidt tiltrængt opfriskning til, så sensommerens krukker ikke står og ser triste ud. Jeg er pjattet med bladplanter med sølvgråt løv, og da jeg havde en del krukker stående med blå og lilla blomster fik farvetonerne i krukkegruppen en helt ny lyd. Her er to slags verbena, nemlig den høje kæmpeverbena, Verbena bonariensis, og den finurlige lægeverbena, Verbena officinalis ‘Bampton’, der har kvalificeret sig som ny yndlingsplante her i haven. I midten et andet nyt og virkelig charmerende bekendtskab nemlig plantenyheden Salvia hybrid ‘Mysty’, der gjorde sin entre her i haven den 10. maj, som det ses her. Det kan man da kalde langvarig blomstring. Senecio ‘Angel Wings’ og sølvsalvie, Salvia argentea, får næsten krukkegruppen til at lyse i skumringen med deres sølvfarvede blade.

Hebe ‘Mette’

Ny blandt sensommerens krukker er et par smukke, sensommerblomstrende Hebe sorter, der passer perfekt i farveholdningen. Her den fine, danskforædlede Hebe ‘Mette’.

Capsicum ‘Calico’

Den spændende prydpeber, Capsicum ‘Calico’, passer også fint i gruppen med sit marmorerede løv i grå, grønne og lilla nuancer. Prydpeber er i det hele taget supergode krukkeplanter til sensommerens krukker, hvor de giver lidt ekstra kolorit med deres sjove frugter til langt ud på efteråret.

Capsicum ‘Calico’ har fået plads på det fine bakkebord, der er blevet fast inventar ved fordøren. Det giver plads til krukker i flere etager og dermed mulighed for at give de skiftende krukkegrupper ekstra højde. Det kan jeg godt lide 🙂
Hvis vi lige skal tage en lille reklame, så fandt jeg bakkebordet her hos netbutikken Zinkbakken.

Særlige sensommerstauder indtager scenen

Duehoved, Chelone obliqua

Mens forfaldet stille og roligt melder sig rundt om i haven med den charme, det trods alt har, er der heldigvis de særlige sensommerstauder, der først melder sig på banen nu og sikrer, at der også er farve på haven her i september. En af stjernerne i det sceneri er helt sikkert duehoved, Chelone obliqua, der står i fuldt flor med sine sjove, pink blomster. Faktisk har stauden stille og roligt erobret det meste af det pink bed på bekostning af diverse nabostauder. Jeg tror nu, den får lov. Jeg laver en redningsaktion for de trængte naboer og lader duehoved brede sig, for den er nu så dejlig nu, hvor de fleste andre stauder er ved at trække stikket for i år.

Solhat, Rudbeckia subtomentosa ‘Henry Eilers’

Midt i udsigten står en anden af de særlige sensommerstauder, som jeg er meget glad for. Rudbeckia subtomentosa ‘Henry Eilers’ er en art af solhat, der har sit eget, lette udtryk, selv om den hører til de høje stauder.

Blomsterne er simpelthen så fine, med de ganske smalle gyldent gule randkroner omkring den rødbrune kugle af skivkroner i midten.

Djævelsbid, Succisa pratensis

Jeg gjorde en indsats sidste år for at give haven lidt mere sensommerfarve blandt andet med investeringen i den fine lavendelblå djævelsbid, Succisa pratensis, som jeg havde set på et havebesøg i det hollandske. Den har heldigvis etableret sig pænt og blomstrer nu med herlige små blomsterbolde. Bierne er tydeligvis også glade for, at der er sensommerstauder til, så de ikke skal gå sultne i seng her sidst på sæsonen.

Guldbaldrian, Patrinia scabiosifolia

En anden af sidste års nyerhvervelser faldt jeg pladask for i den hollandske havearkitekt Piet Oudolphs private have, hvor den simpelthen lyste op i den i øvrigt helt skønne staudehave, som det kan ses her. Guldbaldrian, Patrinia scabiosifolia, hedder den. Her i haven er den foreløbig til den tyndbenede side og er nok fejlplaceret i det hvide/lysegule bed. Men den er her, så der er håb forude – også for at finde en bedre placering til den, hvor den med tiden kan komme til sin ret.

Uregelmæssigheder i haven og forbudt ukrudt

I forlængelse af det gule sommerblomstbed blev der plantet en hassel, Corylus avellana, som afløser for et gammelt piletræ. Den har udviklet sig til en stor og fyldig busk, og i år bærer den hasselnødder for første gang. Eller skulle jeg sige bar. Der foregår uregelmæssigheder i haven. Dette var synet, der mødte mig på min morgenrunde. Nogen har plukket alle nødderne og deponeret dem på græsplænen i en rodet bunke.

Nogen, der kan det der med at bryde ind i hasselnødder, selv om der er rigeligt med solsikkefrø på foderbrættet. Vore rødhårede ven med den buskede hale er mistænkt nummer et. Jeg håber sandelig, han har nydt nødderne, der endnu er lidt til den bitre side.

Herude på landet har vi svært ved at forstå den omsiggribende trend med, at det er smart at bo i et “tower”. Der bliver opført tårnhøje bygninger både her og der, og nu har havens skovmyrer åbenbart besluttet sig for at ride med på bølgen. I hvert fald har de bygget dette myre-tower med plads til virkelig mange beboere i en gammel træstub lige uden for køkkenvinduet.

Med fine detaljer, må man sige. Jeg er ret sikker på at der har været en berømt arkitekt – formentlig af islandsk herkomst – ind over 🙂

Bynke-ambrosie, Ambrosia artemisifolia

Uregelmæssigheder i haven kan man vist også roligt kalde det, når der spontant dukker bynke-ambrosie, Ambrosia artemisifolia, op som ukrudt. Jeg plejer jo at være forholdsvis large, når det gælder ukrudt i den vilde del af haven, men lige den her får ikke ret lang snor.

Vupti på med handskerne og op med den. Bynke-ambrosie er kategoriseret som en invasiv art og dermed på Miljøstyresens dødsliste, og samtidig er den voldsomt allergifremkaldende – derfor handskerne – så jeg arbejder med nul tolerance. Det er langt fra første gang, jeg finder et eksemplar eller to på matriklen – læs mere her.

Det gule bed giver en ekstra omgang

Det gule bed – eller skal vi sige gulgrønne – med sommerblomster er i fuld gang med at give en ekstra omgang upåvirket af, at det er blevet september. Det har faktisk aldrig været flottere og mere frodigt, end det er nu. Det skyldes formentlig en hård medfart midt på sommeren, hvor nogle store kors-vortemælk, Euphorbia lathyris, der var ved at skygge det hele væk, blev “fældet”. Samtidig blev de blege, ranglede sommerblomster klippet tilbage. Det må være det, de kvitterer for nu.

Tobaksblomst, Nicotiana knightiana

En af de sommerblomster, der er medvirkende årsag til, at det gule bed nok fremstår mere gulgrønt, end det egentlig var planen, er den småblomstrede limegrønne tobaksblomst, Nicotiana knightiana. Den har blomstret non-stop siden engang i juni og gør det stadig. Der er klippet utallige stilke til buketter, for den er en super pauseplante ikke bare i et blomsterbed men også i en buket. Og klipperiet får den bare til at blomstre endnu mere.

Frøkenhat, Zinnia elegans ‘Benary’s Giant LIme’

En af de blomster i det gule bed, der først kom gang i, da parasollerne af kors-vortemælk blev fjernet, er den limegrønne frøkenhat, Zinnia elegans ‘Benary’s Giant Lime’. Sikke nu et navn. Men flot er den og meget høj og kraftig i sammenligning med de fleste sorter af frøkenhat.

Tandstikkerurt og solsikke

Mens tandstikkerurt, Amni visnaga, har blomstret så længe og er blevet så langstrakt, at det har været nødvendigt med en støttepædagog på dens ældre dage, er dens nabo i det gule bed først lige begyndt at blomstre. Naboen er en småblomstret art af solsikke, Helianthus debilis ‘Vanilla Ice’, der har de fineste lysegule blomstersole.

Fontænegræs, Panicum elegans

Det lette slør, der synes at ligge over dele af det gule bed, skyldes ikke uskarpheder i billedet. Det er den enårige fontænegræs, Panicum elegans, der står med en sky af bittesmå aks. Fontænegræs er ligesom den småblomstrede tobaksblomst en eminent pauseplante både i blomsterbedet og buketten, og også den har leveret utallige stilke til sommeren buketter, mens den samtidig bare blomstrer videre. Dejligt, at man stadig kan slå sig ned midt i blomstervældet på de gode sensommerdage, når det holder tørt.

Inspirationsdag med plantepremiere

Hvidkløver, Trifolium repens

Den forgangne uge har budt på en både hyggelig og spændende inspirationsdag i Gartneriet Råhøj – ovenikøbet med indlagt plantepremiere. Det var nemlig første gang, gartneriet viste en ny sort af hvidkløver, Trifolium repens, med smukke farvede blade frem.

Hvidkløver, Trifolium repens ‘Alexia’

Det var Trifolium ‘Alexia’, der havde plantepremiere. En helt ny sort fra gartneriets egen forædling, der føjer sig til de syv andre, der allerede er på markedet og er blevet super populære. ‘Alexia’ har meget mørke, næsten sorte blade, med en fin grøn rand og pink farvetegninger. En skønhed, der er opkaldt efter den hollandske prinsesse Alexia.

Gartneriet Råhøjs lækre Trifolium sorter med hvert deres smukke farvespil har høj status her i haven, hvor de pynter i krukkerne det meste af året og i øvrigt overvintrer fint. Efter ugens plantepremiere begynder produktionen af Trifolium ‘Alexia’ for alvor, og den kommer til salg i butikkerne næste forår, så der er noget at glæde sig til.

En anden spændende nyhed fra Gartneriet Råhøj er planter produceret i bionedbrydelige potter fremstillet af sammenpresset tørv. Det smarte er, at potterne kan plantes med ned i krukkerne, hvor de går i opløsning. Dermed undgår man at forstyrre rødderne, og samtidig slipper man for at skulle skaffe sig af med en plasticpotte. Det er da en win-win situation:-)

Gartneriet har andet godt end Trifolium at byde på til efterårskrukkerne. Forskellige arter af stenurt, Sedum, med spændende løvfarver og strukturer er eminente til formålet. Her ses sorterne Sedum ‘Blue Cushion’, der ovenikøbet er vinterhårdfør, og den limegrønne Sedum ‘Bouquet’ sammen med Trifolium ‘Alexia’.

De forskellige sorter af Trifolium og Sedum kan mixes på kryds og tværs til farverige efterårskrukker. Ja, man kan ligefrem købe sig til mix, skabt i gartneriet, men man kan selvfølgelig også selv folde sig ud 🙂 Det har jeg i hvert fald tænkt mig at gøre.
I forlængelse af inspirationsdagen fik jeg fint besøg her på matriklen af en hyggelig flok af bloggerkolleger, for Gartneriet Råhøj ligger lige i nabolaget. Karen, der blogger som Dalsgaard i Skivholme fortæller om sin oplevelse her. Rigtig sjovt for mig pludselig at se min have gennem en andens briller og kameralinse.

Indlægget er sponseret.

Fredagsmad med figner fra haven

Figen, Ficus carica

Stærkt ansporet af et blogindlæg fra min havebloggerkollega Lisbeth, der har Lisbeths haveblog/Byhaven i Ebeltoft, har jeg lige været på figenhøst. Ganske som i Ebeltoft er der usædvanligt mange figner på figentræet i køkkenhaven i år. Og da nu Lisbeth har delt en opskrift, der ser mere end almindeligt lækker ud – og da det jo er fredag – så skal der smovses i figner fra haven i aften. Opskriften på figner med gedeost og serranoskinke kan findes på byhaveniebeltoft.dk. (Og Lisbeth – her i huset er vi helt pjattede med gedeost). Jeg tror, jeg vil freestyle lidt med rosmarin og måske et dryp honning 🙂 Mmm.

Squash, Cucurbita pepo

Men der kommer andet godt end figner fra haven på middagsbordet i dag. Grillede grønsager er altid et hit, og der skal gøres en indsats for at holde trit med squashplanterne, der producerer, som om de bliver betalt for det. Det gælder om at få taget squasherne i opløbet, før de bliver for store, ellers ender vi med at blive kvalt i dem 🙂 De er også lækrest, mens de er små.

Cherrytomat, Lycopersicon ‘Favorita’

I drivhuset kører tomatproduktionen fortsat i højt gear, så jeg plukker løs for at holde gang i frugtsætningen. Jeg må sige, at cherrytomatsorten ‘Favorita’ har overrasket positivt og har givet mere end min ellers erklærede favoritsort ‘Gardeners Delight’. Det viser bare, at det er en god ide at afvige fra sine indgroede vaner engang imellem.

Dagens høst

Således dagens høst af cherrytomater og snackpeber fra drivhuset og squash og figner fra haven. Så føler man sig pludselig lidt rig 🙂

Solsikker sensommer i haven

August er blevet til september, og dermed var det den sidste officielle sommerdag i går. Men jeg nægter at kalde september for efterår, så længe vejret er, som det er, og haven ser ud, som den gør. Så skal vi ikke bare være enige om, at det er blevet sensommer. Efteråret kan sagtens vente lidt endnu med at komme til. Sensommeren er sæson for havens kæmpestauder, ikke mindst de herlige solsikker: Den monumentale pilebladet solsikke, Helianthus salicifolius, til venstre i billedet og staudesolsikken, Helianthus hybrid ‘Lemon Queen’, til højre.

Staudesolsikke, Helianthus hybrid ‘Lemon Queen’

Staudesolsikken har lige begyndt sin blomstring og sørger for, at man lægger knapt så meget mærke til, at mange af dens staudekolleger for længst har toppet for i år.

Den står der med masser af lysende lysegule mini solsikkeblomster, der giver solskin i haven, også når det er overskyet. Sådan får man solsikker sensommer i haven 🙂

Pilebladet solsikke, Helianthus salicifolius

En anden af mine favoritter blandt havens solsikker er pilebladet solsikke, der endnu ikke er begyndt at blomstre på sine tårnhøje skud. Men det skal nu nok komme. Planten er vældig skulpturel synes jeg, så den er også en masse værd uden for den sene blomstringsperiode. Og så er den så stor, at man får helt jungleassociationer, når man går forbi og føler sig lille. Ufatteligt, at den startede helt fra bunden for bare nogle måneder siden.

Solsikkebusk, Helianthus Unbelievable ‘Brown Eyed Girl’

Den sidste af dagens solsikker er ikke nogen staude, men den skal nu alligevel have et ord med på vejen. Det er solsikkebusken, Helianthus Sunbelievable ‘Brown Eyed Girl’, der er blevet stor og fin og fortsat blomstrer lystigt. De visne blomster skal klippes af løbende, og den kræver masser af vand og gødning til den frodige vækst og blomstring. Men den er da godt nok dejlig 🙂

Klokkeranke og hjerteblomst på afveje

Klokkeranke, Cobaea scandens

Jeg holder meget af slyngplanter, der kan det der med at skabe have i højden, så hele sommeren har jeg gået og ventet på, at klokkeranke, Cobaea scandens, ville springe ud. Jeg har den på to høje klatrestativer, men begge planter har gjort sig kostbare lige til nu. Men nu, nu er de første blomster alligevel sprunget ud i al deres ynde, og der er flere på vej.

Hvad planterne indtil nu har manglet i blomsterevner, har de kompenseret for med en forbløffende vækstkraft. Jeg vikler og vikler for at holde dem hjemme på eget stativ, men jeg skal ikke vende ryggen til ret længe, før de med stor iver har invaderet nabostativet. Utroligt at tænke på, at det startede med et lille frø i foråret. Nu holder jeg jo meget af planter, der viser lidt initiativ og selvstændighed, men den klokkeranke er alligevel ved at tage en smule overhånd, det skal jeg gerne indrømme.

Nu tror den også, at den må bruge den høje bronzefennikel, Foeniculum vulgare var. purpurea, som klatrestativ. Der må kaldes til orden, før den helt får kvast den ellers så ranke skærmplante.

Til havens absolut selvstændige slyngplanter hører også den fine slyngende hjerteblomst, Dicentra scandens. Den starter fra bunden hvert år og får sig i al ubemærkethed sneget op i sydbøgens krone, hvor den lige nu blomstrer lystigt.

Slyngende hjerteblomst, Dicentra scandens

Det får den så absolut lov til, for det er et herligt syn, når de citrongule hjerteblomster dingler i vinden i trækronen. Som det fremgår, er det ret tydeligt, at den er en nær slægtning til forårets løjtnantshjerte, Dicentra spectabilis.

Løjtnnantshjerte, Dicentra spectabilis ‘Cupid’

Det giver mig i øvrigt lige anledning til at introducere en ny og ualmindeligt sød sort af løjtnantshjerte, som vi kan glæde os til næste forår. Dicentra spectabilis ‘Cupid’ har haft snigpræmiere her i haven i år, og jeg kan godt love, at den ikke er til at stå for. Enhver romantikers drøm med helt sart lyserøde hjerteblomster i lange ranker.

En dejlig weekend med spørgelystne havegæster

Thailandsk tulipan, Curcuma alismatifolia

Det har været en helt fantastisk weekend med strålende solskin og haven fyldt med spørgelystne havegæster til Havefestival. Tusind tak for alle besøgene og for al den gode havesnak, det er blevet til undervejs. Som altid er der nogle af havens planter, der påkalder sig mere opmærksomhed end andre og giver anledning til mange spørgsmål. Årets absolutte topscorer i den henseende har været thailandsk tulipan, Curcuma alismatifolia, som jeg har i både denne cremefarvede og en lysende pink version i mine krukker.
Det er en superfin sensommerkrukkeplante, men når det trækker op til kulde, skal den i ly, for vinterhårdfør er den ikke. Man kan næsten se det på den, så eksotisk som den ser ud. Den har ikke noget som helst med tulipaner at gøre, men er beslægtet med gurkemeje.

Sølvfjerdusk, Celosia argentea

I samme krukkegruppe ved fordøren står den lidt sælsomme sølvfjerdusk, Celosia argentea, der også er alletiders til sensommerkrukkerne. Her i en hvid/limegrøn model. Den fås også i pink og rødlilla. Sjove blomster, som man – eller i hvert fald jeg – får lyst til at røre ved. De kan i øvrigt også tørres til evighedsbuketter.

Japansk asters, Aster ageratoides ‘Harry Schmidt’

I et af staudebedene faldt flere spørgelystne havegæster over japansk asters, Aster ageratoides ‘Harry Schmidt’. Det er en skøn sensommerstaude, der blomstrer helt overdådigt lige nu med blomster i en usædvanlig, næsten selvlysende lyslilla nuance. Jeg købte den sidste år i en lille potte i en hollandsk planteskole, og jeg skal da love for, at den er kommet godt fra start her i haven.

Kongebegonie, Beonia rex ‘Escargot’

Tilbage blandt havens krukker, fik de spørgelystne havegæster øje på de mange forskellige sorter af kongebegonie, Begonia rex, der omkransede skyggeterrassen. Sorten Begonia rex ‘Escargot’, med blade der vitterligt ligner sneglehuse, vakte især interesse. Kongebegonie er måske mest kendt som en stueplante, men mine har givet den som krukkeplanter hele sommeren – og det har de gjort godt – og gør det endnu. De trives fint i skygge og får bare en sjat vand engang imellem. Frost tåler de ikke, så de skal reddes i land, før det bliver koldt.

Begonia maculata

Inde i drivhuset er det en anden begonie, der har givet anledning til undren fra de spørgelystne havegæster. Det er Begonia maculata ‘Wightii’ med det danske kælenavn forel begonie, der har de mest usandsynligt prikkede blade og lige nu står med cremefarvede begonie blomster, der glimter som perlemor. I øjeblikket en spektakulær drivhusplante, der skifter kategori til stueplante, når det bliver koldere.

Staudeshop med stort udvalg klar til weekenden

Her kommer lige en utilsløret reklame for Datter Annes staudeshop, der i løbet af dagen har materialiseret sig i carporten. Den – altså carporten – ser pludselig væsentlig bedre ud, end den plejer. Shoppen er fyldt med sæsonens lækreste stauder i store størrelser. Jeg tror udvalget er større end nogensinde, men der er så i sagens natur ikke så mange af hver. Stauderne sælges så længe lager haves lørdag og søndag, 24.-25. august, når vi holder åben have fra kl. 10-17 begge dage på adressen Sondrupvej 42, 8350 Hundslund. Der kan betales kontant eller med MobilePay.

Det er ovenikøbet lykkedes at skaffe et lille parti af ganske særlige specialiteter. Fra venstre er det lægeverbena, Verbena officinalis ‘Bampton’, pragtlys eller ananaslilje, Eucomis bicolor, og forrest Senecio ‘Angel Wings’.

Min havebog, Slip haveglæden løs – fryd facts og fiduser, er selvfølgelig også på hylderne i shoppen. Der ligger et bladreeksemplar i drivhuset, hvor man kan snuppe sig en pause med en kop kaffe.

Purpursolhat, Echinacea purpurea ‘Salmon’

I sortimentet i weekendens staudeshop er der flere stauder, jeg allerede har i haven. Det gælder for eksempel den helt skønne, nye purpursolhat, Echinacea purpurea ‘Salmon’, der som der fremgår er meget langt fra purpurfarvet. der er også solhat i andre gode farver blandt de mange stauder i butikken.

Anisisop, Agastache ‘Beelicious Purple’

En anden plantenyhed, der er at få i Annes staudeshop, er anisisop, Agastache ‘Beelicious Purple’. Den er til gengæld noget nærmere purpurfarvet end den gængse sort, og den er samtidig væsentligt lavere og dermed velegnet ikke bare til staudebede men også til krukker. Som navnet antyder er bierne – og for den sags skyld også sommerfuglene – fuldstændig pjattede med ‘Beelicious Purple’.

Page 1 of 134

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén