Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: walled garden

Det eksotiske hjørne tager form

Det eksotiske hjørne – eller the walled garden – lyder stadig af en hel del mere, end det er. Men potentialet begynder at manifestere sig, og billederne i havedrømmene fejler i hvert fald ikke noget. Bedet blev etableret sidste år foran en gammel mur nederst på den sydvendte skråning, haven ligger på. Der er lunt over middel og desværre også umådelig tørt. Men når det er sagt, så er der altså ekstra gode muligheder for at dyrke og især overvintre planter, der normalt småfryser her til lands. Lægesalvie, Salvia officinalis, er kommet godt fra start, og står allerede i blomst.Det er jo ikke så usædvanligt, men jeg havde ikke forventet, at almindelig kiwi, Actinidia chinensis, kunne overvintre her i haven. Den var et totalt impulskøb sidste år, da det eksotiske hjørne lige var blevet ryddet for brombærkrat. Egentlig ville jeg have haft en stikkelsbærkiwi, Actinidia argurta, som jo i højere grad er vinterhårdfør, men jubeloptimismen greb mig altså.Jeg ved ikke, om der kommer blomster og frugter på, men i hvert fald har de slyngende ranker fart på og er tydeligt tilfredse med at kravle rundt i rio-nettet, der er blevet monteret på muren som klatrestativ. Det bliver spændende at følge den hen over sommeren.For år tilbage forelskede jeg mig hovedkuls på en rejse til England. Den udkårne var Ceanothus pallidus, og stor var hjertesorgen over, at den lille busk med blanke blade og smukke blå blomster med pjattede gule støvknapper sjældent er hårdfør på vores breddegrader.Men se nu lige her 🙂 Tæt op ad muren har busken det fint. Den har overvintret uden problemer og er nu fyldt med blomster og blomsterknopper. Jeg købte den i Holland for flere år siden fuld af forhåbninger, men den decideret mistrivedes længere oppe i haven. Da det eksotiske hjørne blev til, blev den flyttet, og det har tydeligvis passet den rigtig godt. Succeshistorierne understreger, at der er muligheder for at få et spændende haverum ud af det fjerne hjørne af haven. Nu skal jeg bare lige have regnet ud, hvordan det skal indrettes.

Forsøg med haverum til sarte vækster

laurus-nobilis-13Siden det gamle drivhus blev væltet for at give plads til et nyt, har den ægte laurbær, Laurus nobilis, der voksede i drivhuset, stået ene og forladt på byggetomten og set ret fortabt ud. I mangel af drivhus til overvintring af den og andre sarte sager, skal mit nye haverum – haven ved muren – stå sin prøve. Nu er det jo ikke lige frem havevejr i dag, men jeg hev jahatten godt ned over ørerne og gik på plantearbejde. Det er jo perfekt plantevejr 🙂walled-garden-1Det nye haverum, der ligger på en sydvendt skråning i læ og med en gammel mur i ryggen, er det varmeste sted på den i forvejen lune grund. Så hvis ikke jeg kan dyrke de lidt sartere planter her, må de opgives. Jeg har flere planter, der klarede den gennem sidste vinter i krukker i det gamle drivhus. Det gælder fx den specielle staude med de fantastiske blomster Francoa sonchifolia ‘Pink Giant’ og den lækre marokkansk margerit, Rhodanthemum ‘Casablanca’, som jeg har haft så stor glæde af de seneste to somre. ficus-carica-roesnaes-13De foreløbige erfaringer med haverummet med muren har været gode, men de har selvfølgelig kun strakt sig over sommeren. Det er nu, det bliver spændende. Der er plantet både kiwi og abrikos, artiskokkerne har blomstret, så det er en fryd, og den lillebitte, nye figensort til danske forhold, Ficus carica ‘Røsnæs’, er blevet mange gange større, end den var, da jeg fik den i januar. Historien om den danske figen ligger her.ountia-vulgaris-1Det indtil nu skøreste jeg har plantet – helt tæt ved muren – er en figenkaktus, Opuntia vulgaris, som jeg kom til at købe forleden. Til mit forsvar skal siges, at der står på etiketten, at den er vinterhårdfør. Jeg tvivler, men nu skal det prøves. Jeg tror nu nok, jeg sætter et minidrivhus over den, når det bliver koldere, for det kunne da være sjovt, hvis den kan gro og give spiselige frugter her i haven.

Fascinerende artiskokker

cynara-scolymus-62Jeg er ret vild med artiskokker og dermed ret overstadig over, at det for første gang for alvor er lykkedes at dyrke de overdimensionerede tidselagtige planter her i haven. Det skyldes formentlig indvindingen af det nye haverum ved en gammel, faldefærdig mur bagerst i haven. Der er nemlig ualmindelig lunt og lækkert, og det har artiskokkerne tydeligvis hygget sig med. Det begyndte sådan her cynara-scolymus-57Artiskok, Cynara scolymus, er jo i princippet en grønsag. Hvis man da kan kalde en spiselig blomst for en grønsag. Jeg tænker tit på, hvem i alverden der fandt på at koge den store blomsterknop i tre kvarter og derefter pille bladene af et for et for at suge den lille smule “kød” af nederst på bladet. Men fancy ser det ud, og ringe smager det ikke, omend en god dip  – som fx en vinaigrette med finthakkede æg og rå mængder purløg – fremmer oplevelsen. At spise artiskok rangerer lidt på linje med fondue. Det tager lang tid og er super hyggeligt og samtalefremmende.cynara-scolymus-59Det er dog ikke alle blomsterknopperne, der er endt i den sorte gryde. Nogle får lov at udvikle sig, for det ville da være synd at snyde sig selv for synet af de store, flotte, ultra lilla kurveblomster. Den første er lige sprunget ud, så den er fluks blevet udnævnt til ugens yndlingsplante, der troner i bloggens sidepanel hele ugen og derefter kan genfindes i menuen ugens plante øverst på siden.

Projekt The Wall 2.0

Cynara scolymus-13Indtil den 1. marts i år, var det bagerste hjørne af haven et totalt vildnis med en uforklarlig men malerisk gammel mur som et dragende element. Efter en ordentlig omgang oprydning opstod et nyt haverum, der nu går under det noget prætentiøse navn, The Walled Garden. Endnu er der ikke den store struktur på projektet, for først skal jeg lige finde ud af, hvor meget der er muligt. Det skal siges at jordstykket skråner mod syd, mens muren giver læ og stråler varme tilbage, så temperaturen kan virke helt overvældende. I første omgang blev der plantet en flok artiskokker, Cynara scolymus, og de har det i hvert fald fint med forholdene.Ficus carica Røsnæs-5I hjørnet har jeg plantet den danskforædlede figen, Ficus carica ‘Røsnæs’. Jeg er helt sikker på, at den vil stortrives i mit nye, småeksotiske haverum. Foreløbig er den ret uanselig, men det er kun i virkeligheden. Inde i mit hoved fylder dens frodige væksts allerede hele den lune krog … og fignerne … jeg siger jer … 🙂Ceanothus thyrsiflorus Skylark-5For et par år siden købte jeg i et anfald af jubeloptimisme en Ceanothus thyrsiflorus i Holland, fordi jeg er helt pjattet med den lille busk, man ser overalt i engelske haver. Desværre er den kun middelmådigt hårdfør under danske himmelstrøg, men den har dog hutlet sig igennem her i haven. Nu er den blevet flyttet ned til muren og ser efter et par måneder allerede bedre ud end nogensinde. Jeg er faktisk ret glad for den gamle mur…Actinidia chinensis Solissomo-1Der er blevet hængt nogle fag rio-net op på muren, for der er selvfølgelig store planteplaner. I første omgang gik jeg i  byen for at købe en minikiwi, som jo er hårdfør, men kom hjem med en rigtig kiwi, Actinidia chinensis ‘Solissomo’. Det er formentlig tosset, men man kan jo ikke vide det, før man har prøvet.Actinidia chinensis Solissomo-2Foreløbig er den rigtig glad for sit klatrestativ, og ser ud som om, den vil erobre hele muren, inden sommeren er ovre. Klarer den ikke vinteren, må den oprindelig plan føres ud i livet, og kiwien erstattes med en minikiwi, der så må deles om pladsen med den vinplante, der også er på ønskesedlen.

Projekt The Wall

IMG_0231På den hidtil uberørte del af grunden, hvor skovmyrer og overdimensionerede brombærranker regerer, er der en gammel, frønnet mur. Ingen ved hvorfor, men når den grøn af mos dukker frem af vildnisset om vinteren, giver det uvilkårligt Indiana Jones associationer. Gode forslag til, hvilken funktion muren og det mærkelige kar til venstre har været brugt til, modtages gerne. Der var rester af et drivhus der engang, men slet ikke i det omfang muren har.

Gennem årene har muren udløst mange henkastede bemærkninger om en “walled garden”, som ethvert engelsk havesæde med respekt for sig selv jo har. I weekenden gik skovhuggeren så løs på de ranglede fyrretræer, der truede med at vælte under stormen – og ikke mindst på brombærrankerne. Dermed er et nyt haverum på vej. Okay – walled garden er nok så meget sagt, men der er dog tale om en ret malerisk mur, der luner og giver læ, og det på en sydvendt skråning. Der skal fræses noget kompost i sandjorden, og der skal formentlig kæmpes en del om rettighederne med skovmyrerne, men bortset fra det, er der ingen grænser for de helt nye muligheder, der tårner sig op. Det er i hvert fald her, min nye figen, Ficus ‘Røsnæs’ skal plantes, og der drømmes havedrømme om mange andre småeksotiske plantemuligheder. Mini kiwi, som Finn har skrevet om flere gange, vin, fersken og så videre… Det bliver SÅ godt 🙂

Helt hen i haven