Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Vortemælk

Hvidt og sølv til krukkerne

Det går tit sådan, at krukkegruppen på den ene side af bænken, nærmest fordøren, får det meste af opmærksomheden, mens den på den anden side mere bliver brugt til krukker med planter, der af den ene eller anden grund er i venteposition. Men nu  fik jeg simpelthen taget mig sammen. Der er stadig en del planter i gruppen, der lige skal vokse til, men der begynder at tegne sig et billede, hvor hvide, grønne og sølvgrå nuancer dominerer. Det går fint i spænd med den anden gruppe, hvor der også er lyserøde blomster.En af de planter, der nok skal blive til en hel masse mere i løbet af sommeren, er også en af mine absolutte krukkefavoritter. Euphorbia ‘Diamond Frost’ er simpelthen garant for ynde og lethed i en hver krukkegruppering. Den kan jeg slet ikke undvære, og den plejer at holde helt til frosten tager den.Valsk bønne, Vicia faba, hører måske nok mest naturligt hjemme i køkkenhaven, men jeg er fuldstændig solgt til de sort-hvide blomster. Jeg havde den sidste år i min krukkekøkkenhave, og den artede sig helt fint som krukkeplante og gav oven i købet lækre bønner. Så selvfølgelig skal den være med i den hvide krukkehave.Australsk viol, Viola hederacea, er endnu en af mine krukkefavoritter, der trods det lilla anstrøg passer fint ind i gruppen her. Jeg købte en lille plante i det tidlige forår, og den har nu bredt sig til hele krukken. Det er virkelig en plante, der trods sit sarte ydre, bare vil frem.Således afklaret, når det gælder form og farve, glæder jeg mig allerede over, at der nu ser hyggeligt ud på begge sider af bænken, og at det nok skal blive endnu bedre, når de hvide blomster for alvor folder sig ud. Her er det ingen sag at være bænkevarmer.

 

Sæsonens særlige planter

Her i haven er der rigtig mange af planterne, der har en særlig historie bag sig af den ene eller den anden grund. Men den her magnolies vej til haven hører nu alligevel til de mere specielle. Jeg så Magnolia ‘Genie’ med de ubeskriveligt lækre, dybt røde, næsten sorte blomster på plantemessen Green is Life i Polen for fem-seks år siden. Og jeg var helt solgt. Det var jeg i øvrigt ikke alene om, for sorten vandt en af messens nyhedspriser. Da den så oven i købet var til salg for små penge i messens plantesalg, var der ingen vej tilbage. Den måtte med hjem. Det kom den, og siden har den stået der og er vokset yderst behersket. Men i år skete miraklet så alligevel. Den første blomst sprang ud, og den er lige så smuk, som jeg huskede den. jeg er ret højt oppe… Der er et par stykker mere på vej, så nu har jeg store forventninger til de kommende års blomsterflor 🙂Den her nellikerod, Geum coccineum ‘Mai Tai’ er også en plante i særklasse for mig. En plantenyhed fra sidste år, som jeg fik lov at prøve. Noget af en succes – den bare blomstrede og blomstrede.Vel at mærke blomstrede med de her helt utroligt fine miniatureroser i delikate farver. Det er ikke svært at se, at nellikerod botanisk set tilhører rosenfamilien.

Den her vortemælk, Euphorbia x martinii tror jeg, den hedder på latin, er også en plante i særklasse. Sådan en, der er rigtig god til at give ro og struktur med gode farver og former, og så, når man lige kigger ordentligt efter, faktisk har en ganske betagende blomsterstand.

Årets sejeste krukker

Oktober1524-2Tiden er inde til at udpege denne sommers sejeste krukkeplanter. På en delt førsteplads er der ingen tvivl om, at det er sommerblomsten med det i denne sammenhæng meget sigende navn, blå maraton, Brachyscome multifida, og så en af mine absolutte favoritter til krukkerne, den fine og fluffy vortemælk, Euphorbia ‘Diamond Frost’. De har begge brilleret hele sommeren og gør det, som det fremgår endnu. Det kan man da kalde en god investering.Oktober1524-31To andre krukkeplanter, der fortjener gode anmeldelser i år, er den hvidblomstrede mini petunia, Calibrachoa, og bladplanten gråblad, Senecio bicolor. Begge har de udviklet sig fra en lille potteplante til en stor, flot og fyldig krukkeplante, der stadig har nogle gode uger i sig. Den kølige sommer, der mildt sagt ikke har brændt nogle krukkeplanter af eller har stillet voldsomme krav til vandkandeføreren, har nok sin del af æren for, at det er gået så godt. Samtidig kom jeg for første gang langtidsvirkende gødning i jorden ved plantningen. Det har helt sikkert også haft god effekt, at planterne har haft stabil adgang til næring, for jeg er ellers en klovn til at huske at gøde regelmæssigt.

Helt hen i haven