Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Træpæon

Træpæon som arvestykke

Da min kusine for efterhånden en del år siden skulle flytte fra hus og have, nænnede hun ikke helt at flytte helt fra sin meget specielle træpæon, Paeonia potaninii, så der blev gravet nogle rodklumper op, og jeg var så heldig at en af dem havnede hos mig. Jeg gentog så øvelsen, sidst vi flyttede, så træpæonen er efterhånden temmelig berejst. Det skal siges, at den breder sig – omend i adstadigt tempo – med underjordiske udløbere, så det efterlader ikke ligefrem huller i beplantningen at tage lidt af den med sig.Her i haven har den været længe om at udvikle sig til den virkelig smukke busk, den er nu. Faktisk er den udnævnt til denne uges yndlingsplante, som det fremgår af sidepanelet her på bloggen, for den er simpelthen helt uimodståelig, når de  teglfarvede blomster folder sig ud. Hvad de mangler i størrelse sammenlignet med gængse træpæoners blomster, kompenserer de for med ynde og beskeden elegance. Og så den farve… Desuden har træpæonen et meget smukt løv, der gør, at den er en masse værd for helheden i bedet hele sommerhalvåret.Jeg er i øvrigt ikke den eneste, der er vild med de lækre blomster. Der opstår nærmest tumultagtige tilstande, når bierne kæmper om at komme til nektaren nede under de utallige støvdragere. Træpæon har aldrig strejfet mig som en god biplante, men alt tyder på, at i hvert fald Paeonia potaninii er kvalificeret som sådan.

Farveskift i det rosa bed

Det rosa bed er tilplantet med massevis af stauder med sådan lidt skarpe rosa og røde nuancer, der klæder hinanden og den grønne bag- og undergrund i bedet sommeren igennem. Men lige nu er det faktisk meget lidt rosa. Det er til gengæld ikke spor planlagt, men farvespillet i bronze, messing og dybt rød er nu alligevel ret lækkert, synes jeg. Her er det en forårskåd træpæon, Paeonia suffroticosa, der har foldet bladene ud. Bag den står den smukke allegheny-bærmispel, Amelanchier laevis, der netop er blevet udnævnt til ugens yndlingsplante her i haven, som det fremgår af sidepanelet på bloggen. Hvorfor i alverden de dejlige busk hedder noget så besværligt, fortaber sig i botanikken, men i hvert fald er den absolut anbefalelsesværdig, for det er en af de buske, der byder på flere årlige oplevelser. Smuk lige nu fyldt med en sky af hvide blomster, der spiller fint sammen med de bronzefarvede løv. Bladene bliver snart grønne, og så følger en periode, hvor mat-røde bær fylder kronen, der slår over i fantastiske høstfarver som afrunding på sæsonen. Den her rødbladede japansk løn, Acer palmatum, som jeg med skam at melde har forlist sortsnavnet på, er super god som let baggrund for de rosa stauder senere på sommeren, men også ret lækker i samspil med de mere bløde forårsfarver i bedet. Bladene, der er ved at folde sig ud, ligner små, krogede troldefingre, der er ude på ballade, synes jeg, men jeg har nok bare en lidt for livlig fantasi…Apropos trolderi og fantasi, så er jeg nødt til at fremhæve den her magiske skønhed, der til min store og udelte glæde lige er sprunget ud i det rosa bed. Persisk fritillaria, Fritillaria persica, hedder den. Er den ikke bare smuk, med de mørkt violette – næsten sorte – blomsterklokker. Nært beslægtet med vibeæg, Fritillaria meleagris, og kejserkrone, Fritillaria imperialis, men alligevel helt sin egen på den rigtig gode måde. Jeg lagde løg i efteråret og håbede på at kunne nyde dette syn, for jeg har prøvet før og kun fået blade ud af det. Men i år lykkedes det  heldigvis 🙂 Det bliver forhåbentlig ikke en engangsforestilling.

 

Fejlplaceret træpæon

Paeonia suffroticosa-13Træpæonen flyttede med, da jeg for otte år siden flyttede ind i haven her. Det var nemlig en fødselsdagsgave, så den kunne jeg jo ikke bare efterlade, og de nye ejere pointerede heldigvis, at det der med have ikke lige var dem, så jeg kunne bare tage det med, jeg havde lyst til. Dengang var der ikke meget have over grunden her, så den kom bare i jorden i det første bed, der blev gravet ud til.Paeonia suffroticosa-14Derfor står den nu og troner med sine gigantiske hvide blomster i det bed, der ellers er forbeholdt rosa nuancer. Det er et ret fantastisk syn lige nu, og da det jo (desværre) er en kortvarig fornøjelse, ser jeg ingen grund til at flytte yderligere rundt på busken. Den kan jo ikke gøre for, at den kom til, før haveplanerne begyndte at tage form.Paeonia potaninii-13Endnu en træpæon residerer i det gule bed, hvor den til gengæld passer perfekt ind. Den er ikke sprunget ud endnu, men den får de fineste gullige/brunlige små blomster. Noget mere diskret end den anden. Til gengæld spreder den sig lidt med underjordiske udløbere, så den dukker op hist og pist og får selvfølgelig lov til det. Den har nemlig også et meget smukt løv. Paeonia potaninii hedder den på latin.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén