Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Staudeflytning

Det nye bed tager form

Det verserende drivhusbyggeri har forårsaget en større transformation af staudehaven. De tre tidligere små ovale bede – det hvide bed, det gule bed og påskeklokkebedet – er blevet fusioneret til et stort, centralt bed med organisk form, mens plænen efterhånden nærmest er reduceret til græsstier.Jeg tror, bedet har fundet sin rigtige form nu. Den passer ind i det skrånende terræn, og græsstierne, suppleret med trædesten af træ gennem bedet, giver naturlige ganglinjer. Tanken er, at bedets farver også skal være en fusion af de hidtidige tre bede og altså domineret af hvide, cremefarvede, lysegule og limegrønne nuancer.Der er blevet plads til en del nye planter i de jomfruelige bedarealer, der er indvundet af den hidtidige plæne. Og de første er allerede begyndt at flytte ind. Dels genbrugsplanter fra vinterens krukker, dels fra andre steder i haven, hvor der også er gang i nye projekter. Det gælder ikke mindst i pilebedet, hvor piletræet desværre er ved at dø, og ukrudtet er ved at tage magten. Det kommer jeg tilbage til 🙂Foreløbig er pilebedets stauder blevet gravet op. Det gav en hel trillebør fuld, der kunne befris for kvikgræs og andre ubehageligheder i en god arbejdshøjde. Det er jo heldigvis et godt tidspunkt til at flytte rundt på sagesløse stauder, så her i haven er der fuld gang i pladsbytteriet.

Jeg har arvet en blå anemone

I min familie har vi altid haft en svaghed for anemoner og måske især for blå anemone, Hepatica nobilis, der jo faktisk botanisk set ikke for alvor er en anemone. Min far husker fra drengeårene, hvordan hans mor, moster og mormor hvert forår glade og forårskåde valfartede fra byen til Boserup Skov ved Roskilde for at plukke anemone, kodriver – og selvfølgelig – blå anemone. Det sidste ord, min far hørte min farmor sige på dødslejet, var ligefrem anemone.Den blå anemone har selvfølgelig haft en fast plads i mine forældres have. Men nu vil de flytte i lejlighed, så planten er blevet gravet op og er nu flyttet ind her i haven, hvor den forhåbentlig får det lige så godt og breder sig lystigt. (Jeg har læst mig til, at frøene spredes vidt omkring af myrer, så den forudsætning er i hvert fald på plads her på matriklen). Den får lidt ekstra kærlighed til at begynde med, for det er jo ikke ligefrem optimalt at flytte rundt på planter i fuldt flor. Men hvor er de fine og skønne i farven, de blå anemoneblomster. Jeg melder mig gerne som fjerde generation af anemoneelskere.

Flyttedag i staudebedet

Staudeflytning-37Noget af det fede ved stauder er, at de er så nemme at flytte rundt på, når bedene lige mangler det sidste touch for at blive helt perfekte. Det gør jeg så igen og igen, for det kan vel altid blive lidt bedre 🙂 Det ovale, gule bed blev for et par uger siden udvidet med et ekstra spadestik hele vejen rundt. Det giver faktisk dejlig meget ledig plads, der ikke skal se gabende tom ud ret længe. Først blev fem eksemplarer af lodden løvefod, Alchemilla mollis, der er så gode som kantplanter, flyttet frem i forreste geled, hvor de hører til.Staudeflytning-35Så gik jeg på rov i et andet staudebed, der trænger til en oprydning. Den lækre, lysegule skønhedsøje, Coreopsis ‘Moonbeam’, hører mere naturligt hjemme i det gule bed, så nu har den holdt flyttedag.Orlaya grandiflora-35Ved samme lejlighed opdagede jeg til min store glæde, at en af mine yndlingsskærmplanter, blomsterkørvel, Orlaya grandiflora, har sået sig selv så effektivt, at der sagtens kunne blive nogle nye planter til det gule bed. De blev selvfølgelig flyttet med.Staudeflytning-36Der skal mere til, før bedet holder op med at se tomt ud, men det skal nok komme. Jeg har masser af sommerblomster på vej, der kan fylde huller ud, og det er ikke så ringe at have en perfekt undskyldning for at investere i et par nye planter – eller syv…

Tulipan drømme

Tulipa Verona-1

Ansporet af en stor pose lækre tulipanløg og nogle meget levende havedrømme om lyse forårsdage og blomstrende tulipaner, blev det, der egentlig lignede en sofadag, alligevel til en havedag. Tulipa ‘Purissima’ er smukke, slanke hvide tulipaner, der nu er lagt løg af i midten af det hvide bed, hvor de lave Tulipa ‘Verona’ havde scenen for sig selv i dette forår. Glæder mig…

Staudeflytning-1

Og da jeg nu var kommet ud, og vejret egentlig ikke var så ringe endda, fik det hvide bed sig en overhaling, så det kan få lov at være i fred, når tulipanerne blomstrer. En blå bjørnegræs, Festuca glauca, der stod og vansmægtede inde i bedet, byttede plads med den hvidblomstrede spydverbena, Verbena hastata ‘Alba’, der var alt for høj til den placering i kanten af bedet, den har haft indtil nu. En perfekt dag til at ommøblere staudebedene på. Risikoen for udtørring er i hvert fald minimal.

Lamium maculatum-13

De mest hærgede staudetoppe blev klippet ned og græstotter luget væk, men uden at der blev gået alt for grundigt til værks. Jordbunden gemmer på overraskelser i form af selvsåede planter, der måske kan gøre fin fyldest næste år, og så vil det jo være synd at hakke det hele væk. Plettet tvetand, Lamium maculatum, er fx kommet ganske af sig selv fra et andet sted i haven. Den breder sig nu ind under en busk i bedet, hvor den med det sølvfarvede løv er perfekt bunddække, bare den bliver holdt lidt nede.

Helleborus-400

Jeg nåede lige at tænke, at der burde være nogle juleroser eller hvide påskeklokker, Helleborus, i bedet, der ligger lige ved fordøren og derfor helst skal have noget at byde på året rundt. Og sandelig om så ikke der inde midt under den flerårige ærteblomsts klatrestativ står den fineste lille frøplante af påskeklokke. Spændende om den rent faktisk har hvide blomster, men skulle den være lilla, får den nu lov at stå alligevel. Så monokromt er “det hvide bed” alligevel ikke længere.

Borago officinalis Alba-1

En anden selvsået plante i bedet er den smukke, hvidblomstrede hjulkrone, Borago officinalis ‘Alba’, der blomstrer, selv om vi skriver midten af november. En en-årig plante, der blev sået i bedets første år og siden er dukket sporadisk op hvert år. Nu håber jeg på, at de en-årige skærmplanter, der blev sået i foråret, også kan det trick. I hvert fald er der nogle småplanter hist og pist, der godt kunne ligne 🙂

 

 

 

Helt hen i haven